Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for optagelse på institutionens ledige studiepladser og ledige standby-pladser (efteroptaget).
Stk. 2 Institutionen kan bestemme, at ansøgninger ikke kan indgives ved institutionens efteroptag, hvis ansøgningen efter reglerne for det ordinære optag skal indgives senest 15. marts, jf. § 14, stk. 1.
Stk. 3 Hvis der er flere ansøgere til en uddannelse end ledige pladser, prioriteres ansøgerne efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen, jf. stk. 4 og 5. Information om institutions ledige studiepladser og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på samme tidspunkt på institutionens hjemmeside.
Stk. 4 Ansøgere med en kandidatuddannelse kan alene komme i betragtning til en ledig studieplads, hvis der fortsat er ledige studiepladser efter ansøgningsfristens udløb. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, kan institutionen anvende lodtrækning.
Stk. 5 Ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads.
Stk. 6 Ved tilbud om en ledig standby-plads finder § 18, stk. 4, tilsvarende anvendelse.