Adgangsbekendtgørelsen § 24

Denne konsoliderede version af adgangsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse nr. 56 af 10. januar 2024

Adgangskrav
§ 24

Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsesinstitutionen afgør i det enkelte tilfælde, om adgangskravet er opfyldt, når adgangskravet i bilag 1 er fastsat til en relevant erhvervsakademiuddannelse.

Stk. 2 En ansøger kan søge om optagelse på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav. Ansøgningen indgår i optagelsesprocessen på lige fod med de øvrige ansøgninger, hvis uddannelsesinstitutionen har vurderet, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Stk. 3 Institutionen kan kræve, at ansøgeren inden studiestarten har bestået supplerende fag for at dokumentere de nødvendige kvalifikationer.

Stk. 4 Institutionen vurderer udenlandske adgangsgrundlag efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.