Kan uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere, prioriteres ansøgerne efter kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen.
Stk. 2 Udvælgelseskriterierne kan omfatte faglige kriterier og relevant erfaring, herunder erhvervserfaring. Heri kan indgå optagelsesprøver, -samtaler m.v.
Stk. 3 Oplysninger om adgangsbegrænsning og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på institutionens hjemmeside mindst 1 år, før de får virkning. Varslingsperioden regnes fra 1. februar til 1. februar et år senere.