§ 1
Efter reglerne i Europarådets og OECD's konvention om administrativ bistand i skattesager skal danske myndigheder under forbehold om gensidighed yde administrativ bistand til myndighederne i en anden stat, der har ratificeret konventionen, ligesom danske myndigheder kan modtage administrativ bistand fra myndighederne i en sådan stat. Konventionen er optaget som bilag til denne lov.