Kapitel 1 Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Samlever: En person, der har haft et sammenhængende samliv i et ægteskabslignende forhold, der i udgangspunktet har varet mindst 2½ år.
-
2) Stedbarnsadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn, jf. § 5 a i adoptionsloven.
-
3) Familieadoption, jf. § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven:
-
a) En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende.
-
b) En adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til.
-
c) En adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til, navnlig fordi barnet er blevet opfostret hos ansøgeren i en længere periode.
-
d) En adoption af et barn, som ansøgeren har i pleje, og som adopteres efter § 9, stk. 4, i adoptionsloven.
-
e) En adoption af et barn, hvor ansøgeren har en sådan tilknytning til barnet, at ansøgeren vil kunne godkendes som netværksplejefamilie for barnet efter § 58 i barnets lov, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie.
-
-
4) Fremmedadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven.
-
5) National adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i landet, og hvor barnet ikke er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
-
6) International adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
-
7) Godkendelsesramme: Beskrivelsen af alder samt fysisk og psykisk tilstand hos det barn, som ansøgeren godkendes til at kunne adoptere.
-
8) Afgiverland eller oprindelsesland: Det land, hvor barnet har bopæl før adoptionen.
-
9) Haageradoptionskonventionen: Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
-
10) Godkendt blanket: En blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen.
-
11) Midlertidig placering: Placering efter § 32 a i adoptionsloven.
Kapitel 2 Ansøgning om adoption m.v.
Ansøgning om adoption eller om godkendelse som adoptant indgives til Familieretshuset.
Stk. 2 Ansøgningen indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. § 29 c, stk. 1, i adoptionsloven. Skal ansøgningen ikke indgives ved digital selvbetjening, jf. § 29 c, stk. 2 eller 3, i adoptionsloven, skal ansøgningen indgives på en godkendt blanket og underskrives personligt af ansøgeren.
Stk. 3 En ansøgning om adoption eller om godkendelse som adoptant vedhæftes eller vedlægges de erklæringer, dokumenter m.v., der er nævnt i ansøgningen. Dokumenter udstedt af danske myndigheder kan vedhæftes eller vedlægges i kopi. Udenlandske erklæringer, attester, domsudskrifter m.v. og eventuelle oversættelser heraf, jf. § 4, skal indgives til Familieretshuset i original, uanset om ansøgningen indgives ved digital selvbetjening, jf. stk. 2, 1. pkt., eller ved ansøgningsblanket, jf. stk. 2, 2. pkt. Til brug for en ansøgning om fremmedadoption skal der desuden vedhæftes eller vedlægges en helbredsattest, der er udstedt af ansøgerens sædvanlige læge på en godkendt blanket. Hvis en anden læge udsteder attesten, skal ansøgeren give en fyldestgørende grund herfor. Helbredsattesten må ved ansøgningens indgivelse ikke være mere end 3 måneder gammel.
Stk. 4 Ansøgningen anses først for indgivet, når Familieretshuset har modtaget de erklæringer, dokumenter m.v., som er nævnt i ansøgningen.
Stk. 5 Ægtepar eller samlevende indgiver ansøgningen i fællesskab, medmindre der ansøges om stedbarnsadoption. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællen eller samleveren befinder sig i en af de tilstande, der er nævnt i § 5, stk. 1, i adoptionsloven.
En ansøgning om godkendelse som adoptant til fremmedadoption kan tidligst indgives 6 måneder efter modtagelsen af det sidst ankomne barn i familien, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Den, der ansøger om adoption eller om godkendelse som adoptant, skal efter anmodning tilvejebringe oversættelse til dansk af erklæringer, attester, domsudskrifter m.v., der er udfærdiget på andre sprog end dansk, grønlandsk, færøsk, norsk, svensk, finsk, islandsk, engelsk eller tysk. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed i vedkommende land eller af en uddannet translatør eller lignende her i landet.
Kapitel 3 Samtykke og erklæring m.v.
Samtykke fra barnets forældre eller barnets værge, jf. § 7 i adoptionsloven, skal afgives under personligt fremmøde for Familieretshuset, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Har en forælder eller værge bopæl eller ophold i Grønland eller på Færøerne, kan Familieretshuset anmode Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket.
Stk. 3 Har en forælder eller værge bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Familieretshuset anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket.
Stk. 4 Ønsker en forælder at afgive samtykke under Ankestyrelsens behandling af en sag om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, kan Ankestyrelsen beslutte, at samtykket kan afgives under personligt fremmøde for Ankestyrelsen.
Stk. 5 Før forældrene eller værgen afgiver samtykket, skal de vejledes om retsvirkningerne af adoptionen og samtykket, herunder om kapitel 2 og 3, i adoptionsloven, og, medmindre der er ansøgt om stedbarnsadoption, om § 9, stk. 1, i adoptionsloven.
Stk. 6 Samtykket skal være ubetinget, og det skal afgives på en godkendt blanket.
Samtykke fra barnets forældre eller værge, jf. § 7 i adoptionsloven, til, at barnet bortadopteres ved en national fremmedadoption, kan meddeles til, at barnet adopteres af den, der udpeges hertil af Adoptionsnævnet.
Ved en international fremmedadoption, der er formidlet gennem Ankestyrelsen, hvor forældrenes samtykke til adoption er afgivet for en udenlandsk myndighed eller institution, og hvor der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet efter § 28, stk. 2, i adoptionsloven, afgør Familieretshuset, om samtykket kan ligestilles med samtykke afgivet over for en dansk myndighed.
Erklæring fra forældre, jf. § 13 i adoptionsloven, og erklæring fra barnets værge, jf. § 14 i adoptionsloven, skal afgives på en godkendt blanket og underskrives personligt.
Stk. 2 Familieretshuset påser, at forældrene og værgen inden afgivelsen af erklæringen er vejledt om adoptionens retsvirkninger, herunder om kapitel 2 og 3 i adoptionsloven.
Stk. 3 Familieretshuset kan, hvis omstændighederne taler herfor, stille krav om, at erklæringen afgives under personligt fremmøde for Familieretshuset.
Stk. 4 Har en forælder eller værge bopæl eller ophold i Grønland eller på Færøerne, kan Familieretshuset anmode Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen.
Stk. 5 Har en forælder eller værge bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Familieretshuset anmode en dansk repræsentation om at indkalde den pågældende til personligt fremmøde med henblik på at afgive erklæringen.
Samtykke fra barnet til adoption, jf. § 6, stk. 1, i adoptionsloven, skal afgives under personligt fremmøde for Familieretshuset. I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven afgives samtykket dog under personligt fremmøde for Ankestyrelsen.
Stk. 2 Har barnet bopæl eller ophold i Grønland eller på Færøerne, kan Familieretshuset anmode Rigsombudsmanden i Grønland eller Rigsombudsmanden på Færøerne om at indkalde barnet til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket.
Stk. 3 Har barnet bopæl eller længerevarende ophold i udlandet, kan Familieretshuset anmode en dansk repræsentation om at indkalde barnet til personligt fremmøde med henblik på at afgive samtykket.
Stk. 4 Samtykket afgives skriftligt eller mundtligt. Afgives samtykket skriftligt, anvendes en godkendt blanket. Afgives samtykket mundtligt, udfærdiges der en erklæring om, at samtykket er afgivet.
Stk. 5 Inden barnet afgiver samtykke, skal barnet vejledes om virkningerne af adoptionen og samtykket, herunder om kapitel 2 og 3 i adoptionsloven.
Stk. 6 § 7 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 4 Stedbarns- og familieadoptioner
Familieretshuset skal sikre, at den, der søger om stedbarns- eller familieadoption, modtager eller har modtaget vejledning i nødvendigt omfang. I sager om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 4, varetages opgaven af Ankestyrelsen.
Familieretshuset forelægger en ansøgning om stedbarns- eller familieadoption for Ankestyrelsen i følgende situationer:
-
1) Samtykke til adoption er afgivet for en udenlandsk myndighed eller institution, og der foreligger ikke en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes efter § 28, stk. 2, i adoptionsloven. Hvis der er tale om en adoption med bistand fra Ankestyrelsen, skal sagen dog ikke forelægges.
-
2) Sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse af § 31, stk. 1, i adoptionsloven (ulovlig adoptionshjælp) eller § 33 i adoptionsloven (ulovlig formidling af surrogatmoderskab).
-
3) Sagen i øvrigt giver anledning hertil.
Ansøges der om national familieadoption af et barn, der ikke er fyldt 18 år, indhenter Familieretshuset hos kommunalbestyrelsen en erklæring om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for at have et barn i pleje efter reglerne herom i barnets lov. Er der tale om en ansøgning om familieadoption efter § 1, nr. 3, litra e, indhenter Familieretshuset dog en erklæring om, hvorvidt ansøgeren med afsæt i den etablerede relation til barnet opfylder betingelserne i § 58 i barnets lov for at kunne godkendes som netværksplejefamilie for barnet, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie. Er der tale om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven, indhentes erklæring efter 1. eller 2. pkt. af Ankestyrelsen.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal i erklæringen oplyse, hvilke undersøgelser der ligger til grund for erklæringen, og om der foreligger særlige forhold, der gør det tvivlsomt, om adoption er bedst for barnet. I bekræftende fald skal det materiale, der har foreligget for kommunalbestyrelsen, vedlægges erklæringen.
Ansøges der om international familieadoption, der er omfattet af Haageradoptionskonventionen, og finder Familieretshuset, at adoptionen kan antages at være bedst for barnet, sender Familieretshuset ansøgningen til centralmyndigheden i afgiverlandet eller anden relevant myndighed. Ansøgningen skal vedlægges en rapport om adoptionsansøgeren og en begrundet tilkendegivelse fra Familieretshuset om, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger må anses for egnet til at adoptere barnet.
Stk. 2 Finder Familieretshuset på baggrund af de modtagne oplysninger om barnet fra afgiverlandet, at en adoption kan gennemføres, afgiver Familieretshuset på en godkendt blanket erklæring i overensstemmelse med konventionens artikel 17 c og sender erklæringen til afgiverlandets centralmyndighed eller til den myndighed, som centralmyndigheden har bemyndiget til at modtage eller afgive erklæringen. Familieretshuset påser, at afgiverlandet ligeledes sender en artikel 17 c-erklæring til Familieretshuset.
Stk. 3 Ansøges der om international familieadoption, der ikke er omfattet af Haageradoptionskonventionen, skal Familieretshuset forelægge adoptionssagen for afgiverlandets myndigheder.
Stk. 4 Familieretshuset kan i de situationer, der er nævnt i stk. 1 og 3 forlange, at ansøgeren sender ansøgningen til Ankestyrelsen, hvis lovgivningen i afgiverlandet kræver, at ansøgningen indgives af en organisation, der er udpeget hertil, eller hvis det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt under hensyn til sagens behandling i udlandet.
Familieretshuset indkalder ansøgeren til en samtale om adoptionen og dens betydning, medmindre ansøgeren allerede har modtaget tilstrækkelig vejledning af en anden myndighed. Hvis adoptionen gennemføres efter § 9 i adoptionsloven, indkalder Ankestyrelsen ansøgeren til samtalen efter 1. pkt.
Familieretshuset indhenter en fuldstændig straffeattest om ansøgeren, umiddelbart inden bevilling til familieadoption udfærdiges, medmindre den, der ønskes adopteret, er fyldt 18 år.
Stk. 2 Modtager Familieretshuset oplysninger om ansøgerens fysiske eller psykiske helbredstilstand, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt adoptionen er bedst for barnet, kan Familieretshuset indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet om, hvorvidt oplysningerne gør den ansøgte adoption betænkelig.
Kapitel 5 Godkendelse som adoptant
En afgørelse om godkendelse som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven, træffes af Adoptionssamråd 1 eller Adoptionssamråd 2.
Stk. 2 Familieretshuset stiller sekretariatsbistand til rådighed for adoptionssamrådene. Sekretariatet fordeler sagerne mellem adoptionssamrådene.
Godkendelse som adoptant kan alene meddeles til en af følgende adoptioner:
-
1) Adoption af et konkret barn (konkret godkendelse).
-
2) Adoption af et barn, der bringes i forslag fra enten en dansk eller en udenlandsk adoptionsformidlende myndighed eller organisation (generel godkendelse).
Stk. 2 Adoptionssamrådet fastsætter det konkrete indhold af en generel godkendelse (godkendelsesrammen).
En ansøger kan godkendes som adoptant, når ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 20-23, og ansøgeren i øvrigt kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene eller sammen med sin ægtefælle eller samlever, hvis ansøgeren er gift eller samlevende, jf. stk. 2.
Stk. 2 En ansøger, som er gift eller samlevende, kan kun godkendes som adoptant, hvis ægtefællen eller samleveren samtidig godkendes som adoptant, jf. § 5, stk. 1, i adoptionsloven. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællen eller samleveren befinder sig i en af de tilstande, der er nævnt i § 5, stk. 1, i adoptionsloven.
Ægtepar eller samlevende kan kun godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 2½ år, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Samlevende kan dog godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 1½ år, og den ene ansøger allerede er godkendt som adoptant, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan stk. 1 og 2 fraviges.
Det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 42 år.
Stk. 2 Betingelsen i stk. 1 kan dog fraviges i følgende situationer:
-
1) Hvis ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn.
-
2) Der foreligger særlige omstændigheder.
Det er endvidere en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren opfylder følgende betingelser:
-
1) Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand forringer ikke mulighederne for, at adoptionen bliver til barnets bedste.
-
2) Ansøgeren råder over en bolig, der er egnet til at danne rammerne for opfostring af barnet.
-
3) Ansøgeren har forsvarlige økonomiske forhold.
-
4) Ansøgeren er ikke straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om ansøgerens egnethed til at adoptere.
Stk. 2 Familieretshuset skal som led i oplysningen af betingelsen i stk. 1, nr. 4, indhente en fuldstændig straffeattest om ansøgeren.
Deltagelse i et adoptionsforberedende kursus er en betingelse for, at en ansøger, der ikke tidligere har adopteret et barn, kan godkendes som adoptant.
Stk. 2 Adoptionssamrådet kan, indtil der er truffet afgørelse efter § 29, beslutte, at en ansøger, der tidligere har adopteret et barn, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt.
Stk. 2 Adoptionssamrådet kan forlænge en godkendelse med 2 år, hvis ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 20 og 22, og ansøgeren i øvrigt anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 En godkendelse kan kun gælde og forlænges, indtil ansøgerens alder overstiger barnets alder med mere end 47 år, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Hvis ansøgeren har fået aldersdispensation efter § 21, stk. 2, gælder godkendelsen i 4 år. Godkendelsen kan forlænges, indtil ansøgerens alder overstiger barnets alder med mere end 47 år.
Ved barnets alder i §§ 21 og 24 forstås den lavest mulige alder inden for godkendelsesrammen, hvis der søges om en generel godkendelse som adoptant, jf. § 18, stk. 1, nr. 2.
Undersøgelsesforløbet i Familieretshuset falder i to faser. Undersøgelsens første fase (fase 1) indledes, når Familieretshuset modtager en ansøgning om godkendelse som adoptant. Undersøgelsens sidste fase (fase 3) indledes efter anmodning fra ansøgeren, når Familieretshuset eller adoptionssamrådet har truffet afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. § 28, og ansøgeren har deltaget i et adoptionsforberedende kursus (fase 2), hvis dette kræves, jf. § 23.
Stk. 2 Ansøgeren tilvejebringer forud for fase 3 bekræftelse på, at ansøgeren har deltaget i et adoptionsforberedende kursus, hvis dette kræves.
Stk. 3 Anmodning om iværksættelse af fase 3 skal indgives inden 3 måneder efter, at Familieretshuset eller adoptionssamrådet efter § 28 har truffet afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte. Hvis ansøgeren skal deltage i et adoptionsforberedende kursus, skal anmodningen være indgivet inden 1 år efter den afgørelse, der er truffet efter § 28. Adoptionssamrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristerne i 1. og 2. pkt.
Stk. 4 Hvis ansøgeren ønsker at gennemføre en international adoption uden at være tilmeldt hos Ankestyrelsen, skal ansøgeren forud for fase 3 indsende bekræftelse på, at ansøgeren har fået Ankestyrelsens tilladelse efter § 45.
I fase 1 tilvejebringer Familieretshuset de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om ansøgeren opfylder de generelle betingelser i §§ 20-22, jf. § 28.
Stk. 2 I fase 3 udarbejder Familieretshuset til brug for adoptionssamrådets afgørelse efter § 29 en individuel beskrivelse af ansøgeren.
Stk. 3 Der kan helt undtagelsesvist foretages en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1.
Stk. 4 Beslutning om at iværksætte medicinsk, psykiatrisk, psykologisk eller anden specialundersøgelse træffes af adoptionssamrådet. Dette gælder, selv om ansøgeren er indforstået med, at undersøgelsen foretages.
Stk. 5 Familieretshuset skal sikre, at en ansøger, der kan godkendes uden at deltage i et adoptionsforberedende kursus, modtager rådgivning i nødvendigt omfang.
Adoptionssamrådet træffer i fase 1 afgørelse om, hvorvidt undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Hvis en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1, jf. § 27, stk. 3, viser, at ansøgeren ikke er egnet til at opfostre et adoptivbarn, kan adoptionssamrådet i fase 1 give afslag på ansøgningen om godkendelse som adoptant af denne grund.
Stk. 3 Hvis Familieretshuset vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder de generelle betingelser i §§ 20-22 for godkendelse som adoptant, træffer Familieretshuset afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte uden at forelægge sagen for adoptionssamrådet.
Som afslutning på undersøgelses- og godkendelsesforløbet tager adoptionssamrådet i fase 3 stilling til, om ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene eller, hvis ansøgeren er gift eller samlevende, sammen med sin ægtefælle eller samlever.
Stk. 2 Hvis ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn, godkendes ansøgeren som adoptant i fase 3.
Deltagelse i kurset kan først finde sted, når følgende betingelser er opfyldt:
Stk. 2 Tilmelding indgives af ansøgeren til Ankestyrelsen, når betingelsen i stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Ansøgeren anses for at have deltaget i et adoptionsforberedende kursus, når ansøgeren har gennemført hele kurset.
Stk. 2 Ægtefæller og samlevende skal have deltaget i kurset samtidigt.
Der må ikke til brug for adoptionssamrådets afgørelse om godkendelse som adoptant indhentes oplysninger om ansøgeren, som er fremkommet i forbindelse med deltagelsen i et adoptionsforberedende kursus. Sådanne oplysninger må heller ikke af kursuslederne eller af andre videregives til Familieretshuset eller adoptionssamrådet.
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betaler ansøgeren 3.000 kr. til Ankestyrelsen.
Stk. 2 Beløbet forfalder til betaling ved tilmelding til kurset.
Stk. 3 Afmelding fra et kursus senere end 14 dage før kursets begyndelse medfører ikke tilbagebetaling af beløbet. Hvis ansøgeren tilmelder sig et andet kursus, betales beløbet på ny.
Det skal fremgå af godkendelsen, hvilken af følgende den omfatter:
-
1) En adoption af et barn, der bringes i forslag enten fra en dansk eller en udenlandsk adoptionsformidlende myndighed eller organisation (generel godkendelse).
-
2) En national adoption af et konkret barn.
-
3) En adoption, som ansøgeren har tilladelse til at gennemføre uden at være tilmeldt hos Ankestyrelsen, jf. § 45.
En ansøger med generel godkendelse som adoptant efter § 18, stk. 1, nr. 2, kan vælge at søge om national og international fremmedadoption samtidigt eller kan vælge at søge om enten national eller international fremmedadoption. En ansøger kan til enhver tid ændre sit valg efter 1. pkt.
Stk. 2 Når en ansøger gives en generel godkendelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, sender Familieretshuset sagen til Adoptionsnævnet, jf. § 65, medmindre ansøgeren inden da har fravalgt national adoption.
Stk. 3 Hvis en ansøger søger national og international adoption samtidigt, anses national adoption for fravalgt, når den adoptionsformidlende organisation sender ansøgningen om international adoption til et afgiverland. Tilsvarende anses international adoption for fravalgt, når ansøgeren har accepteret at adoptere et barn, som Adoptionsnævnet har bragt i forslag, jf. § 65.
Stk. 4 Adoptionsnævnet og Ankestyrelsen holder hinanden gensidigt orienteret om ansøgerens valg og fravalg efter stk. 1-3.
For en ansøger med en konkret eller generel godkendelse, jf. § 18, stk. 1, der ønsker at adoptere et udenlandsk barn, udarbejder Familieretshuset på baggrund af den individuelle beskrivelse af ansøgeren en rapport om ansøgerens forhold til brug for de udenlandske adoptionsmyndigheder. Familieretshuset sender rapporten til Ankestyrelsen eller til den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation, jf. § 45.
Adoptionssamrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant i følgende situationer:
-
1) Betingelserne for at blive godkendt som adoptant er ikke længere opfyldt.
-
2) Ansøgeren kan i øvrigt ikke anses for egnet som adoptant, jf. § 25 a, stk. 2, i adoptionsloven.
Stk. 2 Ansøgeren har pligt til at meddele Familieretshuset, hvis der indtræder relevante ændringer i ansøgerens forhold.
Kommende adoptanter skal modtage adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven umiddelbart før, barnet kommer til den nye familie, og inden for en kortere periode efter, at barnet er kommet til familien.
Stk. 2 Hvis det på grund af en sags hastende karakter og af hensyn til barnet ikke er muligt at give rådgivning, inden barnet kommer til sin nye familie, kan Ankestyrelsen beslutte, at kravet i stk. 1 om adoptionsrådgivning umiddelbart før adoptionen eller den midlertidige placering kan fraviges.
Adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven er i udgangspunktet begrænset til 2 rådgivningsforløb. Det ene af disse forløb skal i udgangspunktet gives inden for en periode på 5 år efter, barnet er kommet til sin nye familie, mens det andet kan gives, indtil barnet er fyldt 18 år.
Adoptionsrådgivning efter §§ 39 og 40 omfatter nationale og internationale fremmedadoptioner samt midlertidig placering.
Stk. 2 Ankestyrelsen tilrettelægger rådgivningen og tilbyder den gennem psykologfaglige rådgivere, der er tilknyttet styrelsen.
Stk. 3 For adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven betaler adoptanten 100 kr. pr. time. Beløbet betales direkte til den psykologfaglige rådgiver, som yder rådgivningen.
Familieretshuset skal tilbyde adoptanterne vejledning og hjemmebesøg, efter at barnet er hjemtaget. Dette gælder også, hvis barnet er hjemtaget i en midlertidig placering.
Familieretshuset skal medvirke til at udarbejde erklæringer og opfølgningsrapporter, når myndighederne her i landet eller udlandet kræver det.
Stk. 2 Ankestyrelsen skal fremsende opfølgningsrapporter i overenstemmelse med afgiverlandets retningslinjer herom.
Ankestyrelsen yder bistand til adopterede, adoptanter og den adopteredes biologiske slægt med henblik på at understøtte den adopteredes ret til kendskab til egen historie.
Stk. 2 Bistand efter stk. 1 består særligt af:
-
1) Aktindsigt i egen sag.
-
2) Generel vejledning om at fremfinde oplysninger i udlandet.
-
3) Kontakt mellem den adopterede og biologisk slægt.
-
4) Generel vejledning om tilbagerejse til afgiverlandet og kontakt til relevante aktører i afgiverlandet.
Kapitel 6 International fremmedadoption
Ankestyrelsen kan som adoptionsformidlende organisation yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i Danmark, når ansøgeren til at adoptere pr. 16. januar 2024 var opført på ventelisten hos den tidligere formidlende organisation Danish International Adoption (DIA).
Stk. 2 En ansøger, der er godkendt som adoptant, og som ønsker et barn formidlet gennem international adoption, skal være tilmeldt hos Ankestyrelsen, jf. dog § 46.
Ankestyrelsen kan tillade, at en ansøger adopterer et barn, der er formidlet gennem international adoption, selvom kravet om tilmelding i § 45 ikke er opfyldt, hvis ansøgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets pårørende, eller hvis der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. Det er et krav for tilladelse efter 1. pkt., at Ankestyrelsen ikke samarbejder med den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation, som barnet formidles af.
Stk. 2 En ansøger, der er omfattet af stk. 1, skal godtgøre følgende:
-
1) At ansøgerens forbindelse med barnet eller dets pårørende er skabt på lovlig måde efter både reglerne her i landet og i barnets hjemland.
-
2) At forbindelsen ikke er skabt med henblik på adoption.
-
3) At adoptionen må antages at kunne gennemføres lovligt og etisk forsvarligt.
-
4) At Ankestyrelsen ikke samarbejder eller fører drøftelser om samarbejde med den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation.
Stk. 3 Der skal foreligge en erklæring fra den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation om, at denne formidler sender de oplysninger, som de danske adoptionsmyndigheder anmoder om, direkte til de pågældende myndigheder.
Stk. 4 Ansøgeren skal efter anmodning afholde udgifter til oversættelser og legalisering af dokumenter, lovgivning m.v. Oversættelser skal være bekræftet af en offentlig myndighed eller af en uddannet translatør eller lignende.
Når den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation bringer et konkret barn i forslag til ansøgeren (matchningsforslag), vurderer Ankestyrelsen barnet i forhold til ansøgerens godkendelse og foretager en vurdering af matchningsforslaget efter artikel 17 c i Haageradoptionskonventionen.
Stk. 2 Ankestyrelsen kan indhente bistand fra Adoptionsnævnet til brug for vurderingen efter stk. 1.
Stk. 3 Hvis Ankestyrelsen vurderer, at det barn, der er bragt i forslag, ligger åbenbart inden for ansøgerens godkendelse, og adoptionsforløbet kan fortsætte, beder Ankestyrelsen ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det forslåede barn.
Stk. 4 Ankestyrelsens vurdering skal ske hurtigst muligt.
Vurderer Ankestyrelsen efter § 47, stk. 1, at det barn, der er bragt i forslag, ikke ligger åbenbart inden for ansøgerens godkendelse, beder Ankestyrelsen ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn. Herefter sender Ankestyrelsen straks matchningsforslaget til adoptionssamrådet.
Stk. 2 Ankestyrelsen skal sende de oplysninger om barnet, som er modtaget fra barnets oprindelsesland, samt den pædiatriske vurdering, Ankestyrelsen har foretaget, til adoptionssamrådet.
Stk. 3 Adoptionssamrådet tager stilling til barnet i forhold til ansøgerens godkendelse og til, om adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 4 Hvis adoptionssamrådet finder, at barnet er inden for ansøgerens godkendelse, og adoptionsforløbet kan fortsætte, underretter adoptionssamrådet Ankestyrelsen. Ankestyrelsen beder herefter ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn.
Stk. 5 Hvis adoptionssamrådet finder, at barnet er uden for ansøgerens godkendelse, men der i øvrigt ikke er noget til hinder for, at adoptionsforløbet kan fortsætte, orienterer adoptionssamrådet ansøgeren herom og om muligheden for at søge om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det konkrete barn. Adoptionssamrådet tager i givet fald stilling til, om ansøgerens ansøgning om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det foreslåede barn kan imødekommes.
Stk. 6 Hvis de foreliggende oplysninger om adoptionssagens behandling i barnets oprindelsesland giver anledning til tvivl, forelæggers adoptionssamråde sagen for Ankestyrelsen.
Når myndighederne i afgiverlandet ikke har bragt barnet i forslag til en konkret ansøger, bringer Ankestyrelsen barnet i forslag til en konkret ansøger. Herefter tager adoptionssamrådet stilling til, om barnet ligger inden for ansøgerens godkendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Hvis Ankestyrelsen har stillet barnet i forslag til den ansøger med aldersrelevant godkendelse, som står øverst på ventelisten, behandler Ankestyrelsen matchningsforslaget, hvis barnet i øvrigt vurderes at ligge inden for ansøgerens godkendelse.
Når der over for Familieretshuset bringes et barn fra et andet land end Danmark i forslag til ansøgeren, jf. § 46, vurderer adoptionssamrådet, om det foreslåede barn ligger inden for ansøgerens godkendelse, og om adoptionsforløbet kan fortsætte. Adoptionssamrådet orienterer ansøgeren om vurderingen og sender samtidig oplysningerne om barnet til ansøgeren. § 48 finder tilsvarende anvendelse.
Adoptionssamrådet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår ansøgerens tilkendegivelse efter §§ 48, 50 eller 51 skal foreligge.
Stk. 2 Hvis ansøgeren afslår at adoptere et barn, som er inden for ansøgerens godkendelse, tager adoptionssamrådet stilling til, om ansøgerens godkendelse skal bortfalde, jf. § 38.
Stk. 3 En ansøgers afslag på at adoptere et barn, som er inden for ansøgerens godkendelse, skal være skriftligt og begrundet.
Når et barn bringes i forslag til en adoption omfattet af Haageradoptionskonventionen, barnet er omfattet af ansøgerens godkendelse, jf. § 47 og § 50, stk. 2, og ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn, afgiver Ankestyrelsen en erklæring i overensstemmelse med Haageradoptionskonventionens artikel 17 c til den udenlandske centralmyndighed om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2 Når et barn bringes i forslag til en adoption omfattet af Haageradoptionskonventionen, matchningsforslaget forelægges og godkendes af adoptionssamrådet, jf. §§ 48, 50 og 51, og ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn, afgiver adoptionssamrådet en erklæring i overensstemmelse med Haageradoptionskonventionens artikel 17 c til den udenlandske centralmyndighed om, at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 3 Erklæring efter stk. 1 og 2 afgives på en godkendt blanket.
Familieretshuset indhenter en fuldstændig straffeattest om ansøgeren, umiddelbart inden barnet overdrages til denne. Hvis barnet allerede opholder sig hos ansøgeren, indhenter Familieretshuset en fuldstændig straffeattest umiddelbart inden, adoptionsbevillingen udfærdiges.
Hvis sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse af § 31, stk. 1, i adoptionsloven (ulovlig adoptionshjælp), forelægger Familieretshuset sagen for Ankestyrelsen.
Ansøgeren betaler et gebyr til Ankestyrelsen for behandling af en ansøgning om formidling af et barn til international fremmedadoption. Gebyret opkræves med beløb som angivet i nr. 1-6 , idet beløbet, som ansøgeren allerede har betalt til den tidligere adoptionsformidlende organisation Danish International Adoption (DIA), fradrages:
-
1) For formidling af børn med bopæl på Filippinerne: 185.800 kr.
-
2) For formidling af børn med bopæl i Indien: 196.200 kr.
-
3) For formidling af børn med bopæl i Sydafrika: 204.200 kr.
-
4) For formidling af børn med bopæl i Taiwan: 224.900 kr.
-
5) For formidling af børn med bopæl i Thailand: 161.300 kr.
-
6) For formidling af børn med bopæl i Tjekkiet: 167.600 kr.
Stk. 2 Gebyret betales i rater med de beløb, der fremgår af bilag 1. Gebyret opkræves af Ankestyrelsen og forfalder 30 dage efter, at Ankestyrelsen har meddelt ansøgeren, at sagen er afsluttet.
Kapitel 7 National adoption
En sag om frigivelse af et barn, der har bopæl her i landet, til national adoption med samtykke behandles af Familieretshuset. Familieretshuset forelægger sagen for Ankestyrelsen, hvis der foreligger oplysninger, som giver anledning til mistanke om overtrædelse af § 31, stk. 1, i adoptionsloven (ulovlig adoptionshjælp).
Stk. 2 En sag om frigivelse af et barn, der har bopæl her i landet, til national adoption uden samtykke behandles af Ankestyrelsen.
Modtager kommunalbestyrelsen en henvendelse om frivillig frigivelse af et barn til national adoption, vejleder kommunalbestyrelsen forældrene om mulighederne for at modtage støtte efter den sociale lovgivning, hvis de undlader at bortadoptere barnet. Hvis ønsket om bortadoption fastholdes, videresender kommunalbestyrelsen snarest sagen, om muligt senest ved barnets fødsel, til Familieretshuset.
Stk. 2 Familieretshuset vejleder forældrene på samme måde som nævnt i stk. 1, hvis vejledning ikke allerede er givet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3 Fastholdes ønsket om bortadoption, sørger Familieretshuset for, at der foretages de nødvendige undersøgelser af barnets og forældrenes forhold.
Henvendelse om adoption af et barn, der bor i Danmark, til en ansøger med bopæl i en anden stat, der har tiltrådt Haageradoptionskonventionen, kan ske til Familieretshuset.
Stk. 2 Familieretshuset forelægger en sag efter stk. 1 for Ankestyrelsen.
Når et barn frigives til national fremmedadoption med eller uden samtykke, sender Familieretshuset henholdsvis Ankestyrelsen sagen til Adoptionsnævnet. Hvis samtykket til bortadoption er givet med henblik på, at barnet adopteres af en bestemt ansøger, behandles sagen dog af Familieretshuset.
Når et barn bringes i forslag, jf. § 60, 1. pkt., udvælger Adoptionsnævnet blandt de godkendte ansøgere, hvis sag er sendt til Adoptionsnævnet, jf. § 36, stk. 2, den ansøger, der skønnes bedst egnet til at adoptere det konkrete barn.
Stk. 2 Hvis det barn, som Adoptionsnævnet har bragt i forslag, ligger uden for ansøgerens godkendelse, tager Adoptionssamrådet stilling til, om en ansøgning om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det foreslåede barn kan imødekommes.
Familieretshuset indhenter en fuldstændig straffeattest om ansøgere med en generel godkendelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, umiddelbart inden barnet overdrages til ansøgeren. Ligeledes indhenter Familieretshuset en fuldstændig straffeattest om ansøgere med en konkret godkendelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, umiddelbart inden adoptionsbevillingen udfærdiges.
Stk. 2 I sager, hvor barnet adopteres uden samtykke, indhentes straffeattest efter stk. 1 af Ankestyrelsen.
Når adoptionssamrådet godkender en ansøger til national adoption af et konkret barn, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, skal sagen indberettes til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen orienterer den involverede kommune om afgørelsen i sager, der er rejst efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven.
Kapitel 8 Adoptionsbevillingen
Familieretshuset udfærdiger adoptionsbevillingen på en godkendt blanket. En kopi af bevillingen opbevares af Familieretshuset. I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven udfærdiges bevillingen dog af Ankestyrelsen, der opbevarer en kopi af bevillingen.
Stk. 2 Når Familieretshuset udfærdiger bevilling til adoption, der er omfattet af Haageradoptionskonventionen, skal Familieretshuset attestere, at adoptionen er i overensstemmelse med konventionen, jf. konventionens artikel 23. Attesten udfærdiges på en godkendt blanket og udleveres til adoptanten. Attesten sendes i kopi til afgiverlandet.
Hvis adoptionen er gennemført ved en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes her i landet, jf. § 28, stk. 2, i adoptionsloven, udfærdiges der ikke adoptionsbevilling, men Familieretshuset bekræfter skriftligt, at den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes.
Familieretshuset underretter Ankestyrelsen om de udfærdigede adoptionsbevillinger og om udenlandske adoptionsafgørelser, der er anerkendt efter § 28, stk. 2, i adoptionsloven.
Kapitel 9 Ændring af ældre adoptioners retsvirkninger
Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt og indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelse mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.
Stk. 2 Sammen med ansøgningen indsendes følgende:
-
1) Den originale adoptionsbevilling eller, hvis den er bortkommet og ikke udfærdiget af Justitsministeriet, en bekræftet genpart af bevillingen.
-
2) En erklæring fra forældrene om, at forbindelsen mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.
-
3) Samtykke fra barnet til ansøgningen.
-
4) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af adoptanterne er død.
-
5) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af barnets oprindelige forældre er død, og forbindelsen mellem barnet og forældrene er bevaret efter adoptionen.
Kapitel 10 Klage
Klage over et adoptionssamråds afgørelser, jf. § 25 b, stk. 3, i adoptionsloven, indgives til adoptionssamrådet, der videresender klagen og sagens akter til Adoptionsnævnet.
Klage over Familieretshusets afgørelser, jf. § 29 b, stk. 1, i adoptionsloven, indgives til Familieretshuset, der videresender klagen og sagens akter til Ankestyrelsen.
Familieretshuset kan genoptage behandlingen af en afgørelse, der er påklaget efter § 71 i følgende situationer:
-
1) Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.
-
2) Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger.
-
3) Der foreligger væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.
-
4) Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.
Stk. 2 Klageren kan klage til Ankestyrelsen over Familieretshusets beslutning om at genoptage sagen.
Kapitel 11 Internationalt samarbejde
Som centralmyndighed varetager Ankestyrelsen følgende opgaver:
-
1) Samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, der har tiltrådt Haageradoptionskonventionen.
-
2) Udførelse af de opgaver, som ifølge Haageradoptionskonventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden.
Kapitel 12 Midlertidig placering
Midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven har virkning fra det tidspunkt, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter § 10, jf. § 9, stk. 1-3, i adoptionsloven, og Adoptionsnævnet eller Ankestyrelsen har udvalgt den ansøger, der skønnes bedst egnet til at adoptere barnet.
Stk. 2 Midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven ophører i følgende situationer:
-
1) Ankestyrelsen meddeler bevilling til adoption efter § 1, 2. pkt., i adoptionsloven.
-
2) Retten har afsagt dom om, at Ankestyrelsens afgørelse om, at barnet er frigivet til adoption, ophæves, og ankefristen herfor er udløbet.
-
3) Adoptionssamrådet træffer afgørelse om bortfald af godkendelse som adoptant, jf. § 38.
Kapitel 13 Udpegning af adoptant ved adoption uden samtykke
Har nogen under behandlingen af en sag om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven tilkendegivet at ville adoptere barnet, anmoder Ankestyrelsen straks efter at have truffet afgørelse om, at barnet frigives til adoption uden samtykke efter § 10, jf. § 9, i adoptionsloven den pågældende om inden 7 dage at indgive ansøgning om at adoptere barnet.
Stk. 2 Indgives ansøgningen efter udløbet af fristen i stk. 1, eller fremmer ansøgeren ikke behandlingen af ansøgningen, afslår Ankestyrelsen anmodningen, medmindre det klart vil være bedst for barnet at blive adopteret af ansøgeren.
Kapitel 14 Udfærdigelse af adoptionsbevilling ved adoption uden samtykke
Umiddelbart inden udstedelse af bevilling til familieadoption efter § 9 i adoptionsloven indhenter Ankestyrelsen en fuldstændig straffeattest om ansøgeren.
Stk. 2 Modtager Ankestyrelsen oplysninger om ansøgerens fysiske eller psykiske helbredstilstand, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt adoptionen er bedst for barnet, kan Ankestyrelsen indhente en udtalelse fra Adoptionsnævnet om, hvorvidt oplysningerne gør den ansøgte adoption betænkelig.
Kapitel 15 Forældremyndighed
Familieretshuset skal efter anmodning fra adoptanterne foretage registrering i Det Centrale Personregister (CPR) af forældremyndigheden efter § 7 a, stk. 4, i forældreansvarsloven.
Stk. 2 Ankestyrelsen skal, når et barn placeres i midlertidig placering efter § 32 a i adoptionsloven, foretage registrering i CPR af forældremyndigheden efter § 7 a, stk. 5, i forældreansvarsloven. Registreringen foretages, når den midlertidig placering har virkning, jf. § 76, stk. 1. Hvis den midlertidige placering ophører i de tilfælde, der fremgår af § 76, stk. 2, nr. 2, sørger retten for, at registreringen af forældremyndigheden i CPR ændres.