Kapitel 1 Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Samlever: En person, der har haft et sammenhængende samliv i et ægteskabslignende forhold, der i udgangspunktet har varet mindst 2½ år.
-
2) Stedbarnsadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn, jf. § 5 a i adoptionsloven.
-
3) Familieadoption, jf. § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven:
-
a) En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barnebarn, et søskendebarn eller en søskende.
-
b) En adoption af et barn under 18 år af forældre, som ansøgeren gennem nært og længerevarende bekendtskab er særligt knyttet til.
-
c) En adoption af et barn, som ansøgeren har et særligt tilknytningsforhold til, navnlig fordi barnet er blevet opfostret hos ansøgeren i en længere periode.
-
d) En adoption af et barn, som ansøgeren har i pleje, og som adopteres efter § 9, stk. 4, i adoptionsloven.
-
e) En adoption af et barn, hvor ansøgeren har en sådan tilknytning til barnet, at ansøgeren vil kunne godkendes som netværksplejefamilie for barnet efter § 58 i barnets lov, dog uden krav om gennemførelse af grundkursus i at være plejefamilie.
-
-
4) Fremmedadoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn under 18 år, og hvor det er en betingelse for adoptionen, at ansøgeren godkendes som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven.
-
5) National adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl her i landet, og hvor barnet ikke er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
-
6) International adoption: En adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
-
7) Godkendelsesramme: Beskrivelsen af alder samt fysisk og psykisk tilstand hos det barn, som ansøgeren godkendes til at kunne adoptere.
-
8) Afgiverland eller oprindelsesland: Det land, hvor barnet har bopæl før adoptionen.
-
9) En formidlende organisation: En organisation, som social- og boligministeren har godkendt til at modtage anmodninger om bistand til at skaffe forbindelse mellem adoptionsansøgere og børn fra andre lande med henblik på adoption og til at gennemføre adoption, jf. § 30 i adoptionsloven.
-
10) Haageradoptionskonventionen: Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
-
11) Godkendt blanket: En blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen.
-
12) Midlertidig placering: Placering efter § 32 a i adoptionsloven.