Kapitel 5 Godkendelse som adoptant
En afgørelse om godkendelse som adoptant, jf. § 4 a, stk. 1, i adoptionsloven, træffes af Adoptionssamråd 1 eller Adoptionssamråd 2.
Stk. 2 Familieretshuset stiller sekretariatsbistand til rådighed for adoptionssamrådene. Sekretariatet fordeler sagerne mellem adoptionssamrådene.
Godkendelse som adoptant kan alene meddeles til en af følgende adoptioner:
-
1) Adoption af et konkret barn (konkret godkendelse).
-
2) Adoption af et barn, der bringes i forslag fra enten en dansk eller en udenlandsk adoptionsformidlende myndighed eller organisation (generel godkendelse).
Stk. 2 Adoptionssamrådet fastsætter det konkrete indhold af en generel godkendelse (godkendelsesrammen).
En ansøger kan godkendes som adoptant, når ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 20-23, og ansøgeren i øvrigt kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene eller sammen med sin ægtefælle eller samlever, hvis ansøgeren er gift eller samlevende, jf. stk. 2.
Stk. 2 En ansøger, som er gift eller samlevende, kan kun godkendes som adoptant, hvis ægtefællen eller samleveren samtidig godkendes som adoptant, jf. § 5, stk. 1, i adoptionsloven. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællen eller samleveren befinder sig i en af de tilstande, der er nævnt i § 5, stk. 1, i adoptionsloven.
Ægtepar eller samlevende kan kun godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 2½ år, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Samlevende kan dog godkendes som adoptanter, hvis de på ansøgningstidspunktet har levet sammen i mindst 1½ år, og den ene ansøger allerede er godkendt som adoptant, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan stk. 1 og 2 fraviges.
Det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 42 år.
Stk. 2 Betingelsen i stk. 1 kan dog fraviges i følgende situationer:
-
1) Hvis ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn.
-
2) Der foreligger særlige omstændigheder.
Det er endvidere en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren opfylder følgende betingelser:
-
1) Ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand forringer ikke mulighederne for, at adoptionen bliver til barnets bedste.
-
2) Ansøgeren råder over en bolig, der er egnet til at danne rammerne for opfostring af barnet.
-
3) Ansøgeren har forsvarlige økonomiske forhold.
-
4) Ansøgeren er ikke straffet for forhold, der giver anledning til berettiget tvivl om ansøgerens egnethed til at adoptere.
Stk. 2 Familieretshuset skal som led i oplysningen af betingelsen i stk. 1, nr. 4, indhente en fuldstændig straffeattest om ansøgeren.
Deltagelse i et adoptionsforberedende kursus er en betingelse for, at en ansøger, der ikke tidligere har adopteret et barn, kan godkendes som adoptant.
Stk. 2 Adoptionssamrådet kan, indtil der er truffet afgørelse efter § 29, beslutte, at en ansøger, der tidligere har adopteret et barn, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt.
Stk. 2 Adoptionssamrådet kan forlænge en godkendelse med 2 år, hvis ansøgeren opfylder betingelserne i §§ 20 og 22, og ansøgeren i øvrigt anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 En godkendelse kan kun gælde og forlænges, indtil ansøgerens alder overstiger barnets alder med mere end 47 år, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Hvis ansøgeren har fået aldersdispensation efter § 21, stk. 2, gælder godkendelsen i 4 år. Godkendelsen kan forlænges, indtil ansøgerens alder overstiger barnets alder med mere end 47 år.
Ved barnets alder i §§ 21 og 24 forstås den lavest mulige alder inden for godkendelsesrammen, hvis der søges om en generel godkendelse som adoptant, jf. § 18, stk. 1, nr. 2.
Undersøgelsesforløbet i Familieretshuset falder i to faser. Undersøgelsens første fase (fase 1) indledes, når Familieretshuset modtager en ansøgning om godkendelse som adoptant. Undersøgelsens sidste fase (fase 3) indledes efter anmodning fra ansøgeren, når Familieretshuset eller adoptionssamrådet har truffet afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. § 28, og ansøgeren har deltaget i et adoptionsforberedende kursus (fase 2), hvis dette kræves, jf. § 23.
Stk. 2 Ansøgeren tilvejebringer forud for fase 3 bekræftelse på, at ansøgeren har deltaget i et adoptionsforberedende kursus, hvis dette kræves.
Stk. 3 Anmodning om iværksættelse af fase 3 skal indgives inden 3 måneder efter, at Familieretshuset eller adoptionssamrådet efter § 28 har truffet afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte. Hvis ansøgeren skal deltage i et adoptionsforberedende kursus, skal anmodningen være indgivet inden 1 år efter den afgørelse, der er truffet efter § 28. Adoptionssamrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra fristerne i 1. og 2. pkt.
Stk. 4 Hvis ansøgeren ønsker at gennemføre en international adoption uden at være tilmeldt en formidlende organisation, skal ansøgeren forud for fase 3 indsende bekræftelse på, at ansøgeren har fået Ankestyrelsens tilladelse efter § 45.
I fase 1 tilvejebringer Familieretshuset de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om ansøgeren opfylder de generelle betingelser i §§ 20-22, jf. § 28.
Stk. 2 I fase 3 udarbejder Familieretshuset til brug for adoptionssamrådets afgørelse efter § 29 en individuel beskrivelse af ansøgeren.
Stk. 3 Der kan helt undtagelsesvist foretages en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1.
Stk. 4 Beslutning om at iværksætte medicinsk, psykiatrisk, psykologisk eller anden specialundersøgelse træffes af adoptionssamrådet. Dette gælder, selv om ansøgeren er indforstået med, at undersøgelsen foretages.
Stk. 5 Familieretshuset skal sikre, at en ansøger, der kan godkendes uden at deltage i et adoptionsforberedende kursus, modtager rådgivning i nødvendigt omfang.
Adoptionssamrådet træffer i fase 1 afgørelse om, hvorvidt undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Hvis en nærmere undersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1, jf. § 27, stk. 3, viser, at ansøgeren ikke er egnet til at opfostre et adoptivbarn, kan adoptionssamrådet i fase 1 give afslag på ansøgningen om godkendelse som adoptant af denne grund.
Stk. 3 Hvis Familieretshuset vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder de generelle betingelser i §§ 20-22 for godkendelse som adoptant, træffer Familieretshuset afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte uden at forelægge sagen for adoptionssamrådet.
Som afslutning på undersøgelses- og godkendelsesforløbet tager adoptionssamrådet i fase 3 stilling til, om ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene eller, hvis ansøgeren er gift eller samlevende, sammen med sin ægtefælle eller samlever.
Stk. 2 Hvis ansøgeren efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn, godkendes ansøgeren som adoptant i fase 3.
Deltagelse i kurset kan først finde sted, når følgende betingelser er opfyldt:
Stk. 2 Tilmelding indgives af ansøgeren til Ankestyrelsen, når betingelsen i stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Ansøgeren anses for at have deltaget i et adoptionsforberedende kursus, når ansøgeren har gennemført hele kurset.
Stk. 2 Ægtefæller og samlevende skal have deltaget i kurset samtidigt.
Der må ikke til brug for adoptionssamrådets afgørelse om godkendelse som adoptant indhentes oplysninger om ansøgeren, som er fremkommet i forbindelse med deltagelsen i et adoptionsforberedende kursus. Sådanne oplysninger må heller ikke af kursuslederne eller af andre videregives til Familieretshuset eller adoptionssamrådet.
For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betaler ansøgeren 3.000 kr. til Ankestyrelsen.
Stk. 2 Beløbet forfalder til betaling ved tilmelding til kurset.
Stk. 3 Afmelding fra et kursus senere end 14 dage før kursets begyndelse medfører ikke tilbagebetaling af beløbet. Hvis ansøgeren tilmelder sig et andet kursus, betales beløbet på ny.
Det skal fremgå af godkendelsen, hvilken af følgende den omfatter:
-
1) En adoption af et barn, der bringes i forslag enten fra en dansk eller en udenlandsk adoptionsformidlende myndighed eller organisation (generel godkendelse).
-
2) En national adoption af et konkret barn.
-
3) En adoption, som ansøgeren har tilladelse til at gennemføre uden at være tilmeldt en formidlende organisation, jf. § 45.
En ansøger med generel godkendelse som adoptant efter § 18, stk. 1, nr. 2, kan vælge at søge om national og international fremmedadoption samtidigt eller kan vælge at søge om enten national eller international fremmedadoption. En ansøger kan til enhver tid ændre sit valg efter 1. pkt.
Stk. 2 Når en ansøger gives en generel godkendelse, jf. § 18, stk. 1, nr. 2, sender Familieretshuset sagen til Adoptionsnævnet, jf. § 65, medmindre ansøgeren inden da har fravalgt national adoption.
Stk. 3 Hvis en ansøger søger national og international adoption samtidigt, anses national adoption for fravalgt, når den udenlandske samarbejdspart bringer et konkret barn i forslag. Tilsvarende anses international adoption for fravalgt, når ansøgeren har accepteret at adoptere et barn, som Adoptionsnævnet har bragt i forslag, jf. § 65.
Stk. 4 Adoptionsnævnet og den adoptionsformidlende organisation holder hinanden gensidigt orienteret om ansøgerens valg og fravalg efter stk. 1-3.
For en ansøger med en konkret eller generel godkendelse, jf. § 18, stk. 1, der ønsker at adoptere et udenlandsk barn, udarbejder Familieretshuset på baggrund af den individuelle beskrivelse af ansøgeren en rapport om ansøgerens forhold til brug for de udenlandske adoptionsmyndigheder. Familieretshuset sender rapporten til den formidlende organisation, som ansøgeren er tilmeldt, jf. § 44, eller til den udenlandske adoptionsformidlende myndighed eller organisation, jf. § 45.
Adoptionssamrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant i følgende situationer:
-
1) Betingelserne for at blive godkendt som adoptant er ikke længere opfyldt.
-
2) Ansøgeren kan i øvrigt ikke anses for egnet som adoptant, jf. § 25 a, stk. 2, i adoptionsloven.
Stk. 2 Ansøgeren har pligt til at meddele Familieretshuset, hvis der indtræder relevante ændringer i ansøgerens forhold.
Kommende adoptanter skal modtage adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven umiddelbart før, barnet kommer til den nye familie, og inden for en kortere periode efter, at barnet er kommet til familien.
Stk. 2 Hvis det på grund af en sags hastende karakter og af hensyn til barnet ikke er muligt at give rådgivning, inden barnet kommer til sin nye familie, kan Ankestyrelsen beslutte, at kravet i stk. 1 om adoptionsrådgivning umiddelbart før adoptionen eller den midlertidige placering kan fraviges.
Adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven er i udgangspunktet begrænset til 2 rådgivningsforløb. Det ene af disse forløb skal i udgangspunktet gives inden for en periode på 5 år efter, barnet er kommet til sin nye familie, mens det andet kan gives, indtil barnet er fyldt 18 år.
Adoptionsrådgivning efter §§ 39 og 40 omfatter nationale og internationale fremmedadoptioner samt midlertidig placering.
Stk. 2 Ankestyrelsen tilrettelægger rådgivningen og tilbyder den gennem psykologfaglige rådgivere, der er tilknyttet styrelsen.
Stk. 3 For adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven betaler adoptanten 100 kr. pr. time. Beløbet betales direkte til den psykologfaglige rådgiver, som yder rådgivningen.
Familieretshuset skal tilbyde adoptanterne vejledning og hjemmebesøg, efter at barnet er hjemtaget. Dette gælder også, hvis barnet er hjemtaget i en midlertidig placering.
Familieretshuset skal medvirke til at udarbejde erklæringer og opfølgningsrapporter, når myndighederne her i landet eller udlandet kræver det.