Adoptionsbekendtgørelsen (gammel) § 76

Denne konsoliderede version af adoptionsbekendtgørelsen (gammel) er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. november 2024

Bekendtgørelse om adoption-gammel

Bekendtgørelse nr. 1516 af 6. december 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 394 af 15. april 2024

§ 76

Familieretshuset kan genoptage behandlingen af en afgørelse, der er påklaget efter § 75 i følgende situationer:

  • 1) Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.

  • 2) Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger.

  • 3) Der foreligger væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til.

  • 4) Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2 Klageren kan klage til Ankestyrelsen over Familieretshusets beslutning om at genoptage sagen.