Adoptionsbekendtgørelsen § 48

Denne konsoliderede version af adoptionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse nr. 1120 af 29. oktober 2024

§ 48

Vurderer Ankestyrelsen efter § 47, stk. 1, at det barn, der er bragt i forslag, ikke ligger åbenbart inden for ansøgerens godkendelse, beder Ankestyrelsen ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn. Herefter sender Ankestyrelsen straks matchningsforslaget til adoptionssamrådet.

Stk. 2 Ankestyrelsen skal sende de oplysninger om barnet, som er modtaget fra barnets oprindelsesland, samt den pædiatriske vurdering, Ankestyrelsen har foretaget, til adoptionssamrådet.

Stk. 3 Adoptionssamrådet tager stilling til barnet i forhold til ansøgerens godkendelse og til, om adoptionsforløbet kan fortsætte.

Stk. 4 Hvis adoptionssamrådet finder, at barnet er inden for ansøgerens godkendelse, og adoptionsforløbet kan fortsætte, underretter adoptionssamrådet Ankestyrelsen. Ankestyrelsen beder herefter ansøgeren om at tilkendegive, om ansøgeren er indforstået med at adoptere det foreslåede barn.

Stk. 5 Hvis adoptionssamrådet finder, at barnet er uden for ansøgerens godkendelse, men der i øvrigt ikke er noget til hinder for, at adoptionsforløbet kan fortsætte, orienterer adoptionssamrådet ansøgeren herom og om muligheden for at søge om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det konkrete barn. Adoptionssamrådet tager i givet fald stilling til, om ansøgerens ansøgning om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det foreslåede barn kan imødekommes.

Stk. 6 Hvis de foreliggende oplysninger om adoptionssagens behandling i barnets oprindelsesland giver anledning til tvivl, forelæggers adoptionssamråde sagen for Ankestyrelsen.