Adoptionssamrådet kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår ansøgerens tilkendegivelse efter §§ 48, 50 eller 51 skal foreligge.
Stk. 2 Hvis ansøgeren afslår at adoptere et barn, som er inden for ansøgerens godkendelse, tager adoptionssamrådet stilling til, om ansøgerens godkendelse skal bortfalde, jf. § 38.
Stk. 3 En ansøgers afslag på at adoptere et barn, som er inden for ansøgerens godkendelse, skal være skriftligt og begrundet.