Kapitel 1 a Betingelser for adoption af personer, der er fyldt 18 år
Familieretshuset må kun bevilge adoption af en person, der er fyldt 18 år, når den, der ønskes adopteret, og adoptanten er enige herom og adoptionen antages at være bedst for dem begge.
Stk. 2 Stk. 1 omfatter også adoption af en nuværende eller tidligere ægtefælles eller samlevers barn, der er fyldt 18 år (stedbarnsadoption).
Stk. 3 §§ 3, 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved adoption efter stk. 1 og 2.
Social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om adoption efter § 15 b, herunder om gebyrets størrelse. Adoptionsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om størrelsen af gebyrer på det familieretlige område i 2025