Ældreboligloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af ældreboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om boliger for ældre og personer med handicap

Lov nr. 378 af 10. juni 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010,
som ændret ved lov nr. 493 af 21. maj 2013, lov nr. 722 af 25. juni 2014, lov nr. 380 af 27. april 2016, lov nr. 628 af 8. juni 2016, lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 344 af 22. marts 2022

Kapitel 3 Statslig og kommunal støtte, finansiering
§§ 5-11

(Ophævet).

§ 11a

§ 5 blev ophævet ved lov nr. 229 af 2/4 1997, § 1, nr. 28. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne er beliggende, kan meddele samtykke til sammenlægning af flere ældreboligorganisationer tilhørende de i § 5 nævnte bygherrer til en ældreboligorganisation. Kommunalbestyrelsen godkender samtidig, at meddelt offentlig støtte overføres til denne ældreboligorganisation.

Stk. 2 Socialministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

§§ 12-15

(Ophævet).

§ 16

2 pct. af ejendommens værdi tilvejebringes ved indskud fra lejeren. Når en lejers rettigheder vedrørende en ældrebolig ophører, kan udlejeren foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse.

Stk. 2 Udlejeren kan stille tilbagebetaling af indskud efter stk. 1 helt eller delvis i bero, indtil der er modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden.

Stk. 3 Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

Stk. 4 Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte tilskud til

  • 1) beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der nedlægges eller ombygges til ældreboliger, når beboerne genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger, og

  • 2) beboere, der visiteres fra plejehjem eller beskyttet bolig til ældreboliger.

Stk. 5 Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 6 Staten refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 5, 1. pkt. med to tredjedele. Kommunen indbetaler til staten de beløb, som modtages efter stk. 5, 2. pkt., dog højst et beløb svarende til statsrefusionen efter 1. pkt.

§§ 16a-16b

(Ophævet).