Ældreloven § 11

Denne konsoliderede version af ældreloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Ældrelov

Lov nr. 1651 af 30. december 2024

Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud om helhedspleje
§ 11

Tilbud efter § 10 skal løbende tilrettelægges og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og den, der modtager tilbuddet, og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og ressourcer.

Stk. 2 Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal i forhold til den person, der modtager hjælpen, tage afsæt i følgende tilgang:

  • 1) En helhedsorienteret indsats med hensyntagen til modtagerens samlede livssituation.

  • 2) Tværfaglighed.

  • 3) Kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskellige udførende medarbejdere i hjemmet.

  • 4) Modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.