Ældretilsynsloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af ældretilsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

§§ 3 og 16-18 træder i kraft den 1. januar 2025. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.

Lov om ældretilsyn

Lov nr. 1653 af 30. december 2024

Kapitel 2 Anvendelsesområde
§ 2

Loven omfatter følgende kommunale og private plejeenheder og leverandører, som er registreret i plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven:

  • 1) Plejehjem, jf. § 47 i ældreloven.

  • 2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.

  • 3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap.

  • 4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.

  • 5) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale.

  • 6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.