Ældretilsynsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af ældretilsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

§§ 3 og 16-18 træder i kraft den 1. januar 2025. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.

Lov om ældretilsyn

Lov nr. 1653 af 30. december 2024

Kapitel 4 Koordineret indsats vedrørende rådgivning og sparring
§ 4

Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2 i følgende tilfælde:

  • 1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.

  • 2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.

  • 3) I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.

Stk. 2 Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant myndighed.

Stk. 3 Ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, og i overensstemmelse med vurderingen efter stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.