Ældretilsynsloven § 6

Denne konsoliderede version af ældretilsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

§§ 3 og 16-18 træder i kraft den 1. januar 2025. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.

Lov om ældretilsyn

Lov nr. 1653 af 30. december 2024

§ 6

Ældretilsynet afholder opstartsmøde med plejeenheden, inden for 3-6 måneder efter at en plejeenhed har registreret sig i plejeoversigten.

Stk. 2 Opstartsmøde efter stk. 1 indebærer dialog med plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5, ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold, hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.