Registrerede virksomheder skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med afgifter m.v., herunder oplysninger om leverancer af varer til ikke afgiftspligtig anvendelse.
Stk. 2 Leverandører som nævnt i § 26, stk. 1, nr. 1, skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om det leverede.
Stk. 3 Personer og virksomheder, der leverer affald til registrerede virksomheder efter kapitel 2, skal på begæring meddele oplysning om den leverede mængde.
Stk. 4 Erhvervsdrivende som nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3, skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres indkøb af afgiftspligtige stoffer, varer og produkter.
Stk. 5 Personer og virksomheder som nævnt i § 26, stk. 1, nr. 4, skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om de modtagne affaldsmængder.