Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed.
Stk. 2 Fritaget for afgift er:
-
1) Rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, og lettere forurenet jord, der anvendes til afdækning af asbestaffald og slutafdækning.
-
2) Kompost, der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser.
-
3) Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 5.
-
4) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af specificeret risikomateriale, hvor der foreligger veterinært krav om deponering.
-
5) Deponering af aske eller slagger fra separat forbrænding af kød- og benmel, hvor kød- og benmelet er omfattet af § 7 a, stk. 2, nr. 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., men ikke af denne lovs § 9, stk. 2, nr. 4.
-
6) Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs.
Stk. 3 Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr. 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 3,5 pct. af den sidste års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje. For nye anlæg beregnes mængden ud fra første års deponerede affaldsmængde eksklusive midlertidigt deponeret affald.
Stk. 4 Ved efterfølgende miljøgodkendelse og registrering af et affaldsdeponeringsanlæg svares der afgift af affaldet. De kommunale miljømyndigheder opgør vægten af affaldet.