Sagen angår en kommunalt ansat, som under corona-pandemien blev sat til at arbejde hjemmefra, men som i hjemmearbejdsperioden lejlighedsvist måtte møde på sin sædvanlige arbejdsplads i kommunen. Hovedspørgsmålet under sagen er, om transporttiden mellem hjemmet og den sædvanlige arbejdsplads i kommunen ved de lejlighedsvise fremmøder på denne i hjemsendelsesperioden skal indgå i den arbejdstid, som medarbejderen havde pligt til at præstere og krav på at modtage løn for (for kortheds skyld her benævnt ”betalt arbejdstid”), eller om kommunen var berettiget til kun at lade transporttiden indgå i den betalte arbejdstid i det omfang, hvori den oversteg den tid, som i normalsituationen ville medgå til transport mellem hjem og sædvanligt arbejdssted i kommunen.
