Byrets dom af 03. december 2021 i sag BS-35117/2019-HOL

Print

Relaterede love

Renteloven
Retsplejeloven

Resumé

Sagen drejer sig om sagsøgtes mangelfulde tilsyn af kloakforhold.

RETTEN I HOLSTEBRO

DOM

afsagt den 3. december 2021

Sag BS-35117/2019-HOL

Sagsøger

mod

Holstebro kommune

(advokat Ib Rene Laursen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. august 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Holstebro Kommunes tilsyn i forbindelse med rottebekæmpelse på Sagsøgers ejendom, beliggende Adresse, By, kan karakteriseres som mangelfuldt og dermed have været erstatningspådragende.

Sagsøger, har fremsat følgende påstande:

Holstebro Kommune tilpligtes til Sagsøger at betale 120.626 kr., heraf med procesrente af 8.626 kr. fra sagens anlæg.

Den samlede påstand er opgjort således:

Vandspild8.626,00 kr.

Udbedringsomkostninger100.000,00 kr.

Huslejetab (juni – august 2017 á 4.000 kr.) 12.000,00 kr. 

I alt 120.626,00 kr.

2

Sagsøgte, Holstebro kommune, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagens materiale fra Holstebro Kommune (bilag F), at der den 3. februar 2017 indgik en anmeldelse om rotter på ejendommen fra en beboer, som skulle have set rotter i haven, ligesom der kunne høres rotter på loftet og i køk-kenet. Samme dag aflagde skadedyrsbekæmperen besøg på stedet og noterede på sagen, at der var rottetilhold, og at man i forhold til beboelsen havde konsta-teret ”usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring, sprækker, huller m.v.) Me-get faldefærdig hus med et UTAL af muligheder for at komme ind i bygningen. Lejer vil gøre noget for at stuehuset bliver mere tæt.

Bekæmpelse: Ingen gift – Smækfælder (4), 1 i køkkenskab, 1 i bryggers på oliefyr og 2 på loftet. ”

Den 28. februar 2017 blev der på ny aflagt besøg på ejendommen, hvor der blev konstateret rottetilhold og ”Usikret ydermur (gulvudluftning, rørgennemføring, sprækker, huller m.v.). Han fanger lidt rotter. ”

Den 21. marts 2017 er på sagen anført ”Besøg – Ingen rotter. Beboelse – Ingen rot-ter. Borger siger der ikke er lyde længere ?? ”

Den 7. august 2017 meldes igen om, at der er set rotter i ejendommens stuehus og udhus. Samme dag aflægges besøg af skadedyrsbekæmperen, som på sagen noterer ”Besøg – Ingen rotter. Beboelse – Ingen rotter. Udlejer har rep. Hullet ude hvor de kommer ind og lejer (som er ved at flytte) siger der intet er set og hørt siden det blev lavet. Der er ikke umidbart tegn på rotter eller tilhold. Ejer kommer selv forbi inden for den næste måned. – Kan ikke på formodning sætte depoter og slet ikke INDE. – Huset er ikke i god stand !! ”

Det fremgår af oplysninger fra Holstebro Kommune, at ejendommen er forsynet med septiktank med udledning til grøft.

Holstebro Kommune har ført en sag vedrørende kondemnering af ejendom-men, der i den forbindelse er blevet besigtiget den 26. januar 2018, hvor der blev konstateret omfattende udbredelse af skimmelsvamp. Det blev endvidere fun-det opfugtet murværk og fugtforekomst i opholdsrum p.g.a. manglende fuger i murværket og manglende skotrende mellem stald og beboelse, ligesom væggen bag brusekabinen var meget opfugtet, hvilket vurderes at være på grund af en rørskade.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

3

Sagsøger har forklaret, at hans forklaring som sådan kan ses i på-standsdokumentet af 4. december 2019, og han uddybede den påståede mang-lende handling hos kommunen med, at der ikke var blevet lagt gift i udhusene, og det manglende tilsyn vedrørte, at kommunen ikke førte tilsyn med kloakken. Den tidligere sag vedrørte, at han led tab som følge af, at lejerne var rejst på grund af kommunens handlinger. Dette vedrører perioden fra december 2017 til december 2018. Lejetabet i denne sag vedrører 3 måneders leje i juni, juli og au-gust 2017, så der er ikke overlap mellem det, sagerne handler om. Der har efter-følgende boet nogen på ejendommen, men konen døde, og manden er stukket af. Sagsøger har forklaret, at han ikke kan huske, om ejendommen har været lejet ud efter byrettens dom i 2019. Kommunens sag om kondemnering begyndte i 2017.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han i 2017 var med Sagsøger ude på ejendommen for at reparere et PVC-rør, der var gnavet i stykker af en rotte. Det var nok i maj 2017. Røret lå ca. 10 cm. under gulvet. De tog røret op og fik det repareret. Det er vidnets opfattelse, at det er noget, rotten har bidt i igennem et stykke tid. Vidnet er selv landmand, og hans far var smed. Det er vidnets opfattelse, at rotten var kommet udefra. Den var kommet ude fra klo-akken, da der var spor på, at der var gravet ind i røret udefra. Vidnet så ingen levende rotter på stedet.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han er skadedyrsbekæmper i Holstebro Kommune og har været det i ca. 12 år. Hans arbejde angår primært bekæmpelse af rotter. Han har været på sagsøgers ejendom flere gange. Han har nok været der en 12-18 gange, og han har bekæmpet rotter flere gange. Det foregår sådan, at de får en anmeldelse og derefter tager de ud på stedet og fore-tager en bygningsgennemgang, hvorefter de beslutter, hvordan de skal gribe sagen an. Bygningsgennemgangen er deres vigtigste redskab, der er afhængig af, hvad anmeldelsen går på. Det unddersøges i den forbindelse, hvor det er muligt for rotterne at komme ind. Herefter besluttes det, hvordan de skal fore-tage bekæmpelsen. Det vigtigste er at få lukket adgangen til at rotterne kan komme ind. De kan bruge gift, hvis de kan foretage bekæmpelsen udenfor. Hvis rotterne kan komme ind, så bruger de ikke gift, da rotterne efter giftindta-gelsen kan komme ind og dø et sted indenfor, hvilket kan skabe store gener med råd og lugt. Hvis der skal bruges gift indenfor, skal ejerne skrive under på, at de accepterer eventuelle gener i den forbindelse.

Huset var i en dårlig forfatning, og der var mange steder, hvor rotterne kunne komme ind. Ved det første besøg skal der være en repræsentant for ejendom-men til stede. En gang har det været ejer, og ellers har det været lejere. Hvis le-jerne udskiftes, så har han ikke kunnet komme videre, hvis der skulle udbedres noget. Det er ejerens ansvar at sørge for, at ejendommen er i ordentlig stand. Han har også været indenfor på ejendommen, og her var den også dårligt ved-

4

ligeholdt. Der har været anmeldelser, hvor de ikke kunne konstatere rotter, men at der derimod var tale om skade efter mus. Det kan tit være tilfældet, hvis en ejendom har stået tom. Han kan ikke huske, hvornår han sidst har været på ejendommen. Vidnet har ikke fundet synlige skader på PVC-rør indendørs. De må ikke skille noget ad. Der var meget fugt og skimmel på ejendommen, men dette kan efter vidnets opfattelse meget vel skyldes den dårlige tilstand. Hvis der er en vandskade på grund af skadedyr, så er det ofte meget tydeligt, da der er en pludselig og stor vandskade. Der kan dog også være mindre og skjulte skader, som de ikke er opmærksomme på, men som de ikke vil opdage, da de ikke skiller ting ad.

Foreholdt skærmprint med at kloak ikke undersøgt, så skyldes det, at anmel-delsen er gået på noget, hvor det ikke har været relevant at kigge nærmere på kloakken. Det vil været relevant at kigge på noget med kloakken, hvis der for eksempel ikke kan skylles ud i toilettet.

Hvor meget plads en rotte kræver, afhænger af de konkrete forhold, herunder om hvor meget føde, der er, og hvor det er. Rotter er vanedyr og vil gå efter føde der, hvor de har haft held med at finde det tidligere. Rotter vil ikke aktivt søge kloakken, medmindre der er et brud der. Han ville ikke skulle kontrollere kloakken, medmindre der er synlige spor efter rotter der. Han har ikke set no-get på stedet, der kunne indikere problemer med rotter i kloakken. Han har ik-ke været rundt på hele ejendommens grund.

Vedrørende bilag G – om tilsyn den 7. august 2017, har vidnet forklaret, at der er blevet foretaget de ting, der tidligere er blevet talt om. Vidnet kunne ikke konstatere tilhold af rotter, som er friske spor efter rotter. Ejer ville gerne have lagt gift ud, men det ville vidnet ikke gå med til, da der stadig var mulighed for, at rotterne kunne komme ind i huset på grund af husets tilstand. Det er ikke løsningen at lægge gift indenfor, hvis problemet med rotter er udenfor. Vidnet kiggede også i udhusene.

Om tilsyn den 3. februar 2017 har vidnet heller ikke lagt gift på stedet i udhuse-ne, da der ikke kunne konstateres tilhold af rotter der. Det har han også med-delt nogen, enten ejer eller lejer. Han kan ikke konkret huske, hvem han har givet en tilbagemelding til. Vidnet kan godt afslutte en sag ved at kontakte lejer, da han ikke behøver at give meddelelsen til ejeren. Det er vidnets afgørelse at beslutte ikke at foretage bekæmpelse, hvis der ikke er spor efter blivende rotter.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejder i Holstebro Kommunes Miljø- og Teknikafdeling, hvor hun blandt andet arbejder med sager om rotte-bekæmpelse. De modtager anmeldelserne, der herefter går videre til bekæmpe-rens elektroniske system.

Hun har beskæftiget sig med sagen, herunder behandling om aktindsigt og en klage over manglende effektiv rottebekæmpelse, der havde medført en vand-skade på sagsøgers ejendom. Det var vidnets opfattelse, at de havde overholdt reglerne. Der var septiktank på ejendommen, og derfor kunne de heller ikke have afprøvet tætheden med en røgprøve. Den konkrete kloak havde udløb til

5

en å, og de har ikke teknisk udstyr til at teste dette. Alt hvad der vedrører klo-akken på grundejers ejendom, er grundejers ansvar at sørge for er i orden. De udlægger ikke gift i beboelse, og udlægning af gift udenfor gør de ikke, hvis der er risiko for, at rotterne kan dø indenfor. Det er rottebekæmperens kompetence at afgøre, om det er forsvarligt at udlægge gift.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Sagsøger (Grundejer) foretog 2 anmeldelser af Rotter overfor kommu-nen den 3/2-17 og den 7/8-17 efter de var konstateret i udhusene på 1700 m2 på adressen Adresse, By.

I begge tilfælde foretog kommunen ingen bekæmpelse, der hvor Rot-terne befandt sig, nemlig i udhusene.

I perioden ml. den første og nr. to anmeldelse blev boligen vandskadet efter Rotter skaffede sig via kloarken fra køkkenvaskens afløb adgang under boligens gulv og ødelægger pvc vandrør.

Lejerne oplyser, at de bortrejser p.g.a vandskaden.

Vandforsyningsselskabet har opkrævet Grundejer at betale kr. 8.626,49 for vandspildet på 597,109 m2 kubikmeter.

Kommunen har ikke levet op til lovgivningens krav jf. Bek.nr. 1686 før af 18/12-18, jf. paragraf 6.

At det er kommunens opgave at foretage en effektiv bekæmpelse af Rotter på baggrund af anmeldelser og i henhold til lovgivningen at vej-lede om forebyggelse samt håndhæve lovgivningen vedr. forebyggelse og bekæmpelse af Rotter.

Med henvisning til sagens bilag 3 blev grundejers anmeldelse af Rotter ikke gennemført med hverken handling eller tilsyn.

Kommunen lever ikke op til lovgivningen og formålet med lovgivnin-gen som har til formål at bekæmpe Rotter og bla. vejlede grundejer om forebyggelse

Kommunen gør sig ansvarspådragende for de tab og følgevirkninger p.g.a vandskader på grundejers (Sagsøgers bolig)

……..

Punkt 2. Den af retten fastsatte beløb tilpligtes Holstebro Kommune at betale til Sagsøger til udbedring af fugt/skimmel på ejendom-men Adresse By.

6

Punkt 3. Holstebro Kommune tilpligtes at erstatte huslejeindtægt tab for 3 måneder juni, juli og august 2017 a 4000,- kr. pr. måned.

…”

Holstebro kommune har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER:

Det bestrides, at sagsøgte har handlet erstatningspådragende. Sagsøgte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til gældende lovgivning vedrø-rende rottebekæmpelse.

Det bestrides, at der har været mangler vedrørende tilsynet.

Det bestrides, at der er nogen årsagssammenhæng mellem de af sagsø-ger nedlagte påstande og de anførte anbringender.

Kravet bestrides størrelsesmæssigt som udokumenteret.

Trods opfordring har sagsøger ikke værdiansat de i stævningen anført 2 påstande, hvilket processuelt skal komme denne til skade, og således begæres tillagt processuel skadevirkning.

Samtlige sagsøgers anbringender bestrides.

Det bemærkes i øvrigt, at sagsøger tidligere har ført sag mod sagsøgte, og tabt denne både i By- og Landsret, jfr. Byrettens dom, Bilag J og Landsrettens dom, jfr. Bilag L.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår spørgsmålet, om Holstebro Kommune er ansvarlig for, at Sagsøgers ejendom i maj 2017 blev beskadiget af rotter, der gnavede hul i et PVC rør under gulvet og derved forvoldte skade med efterfølgende skim-melangreb samt unødigt vandforbrug og lejetab som følge af lejernes fraflyt-ning.

Den tidligere dom ført af Sagsøger mod Holstebro Kommune omfatter ikke en materiel stillingtagen til de samme forhold, som er omfattet af denne

7

sag, hvorfor den tidligere sag ikke har retskraft vedrørende spørgsmålene i denne sag.

Retten finder det efter forklaringerne i sagen, herunder navnlig fra Vidne 3, og den fremlagte dokumentation om anmeldelser af rotter på ejen-dommen med beskrivelse af de dispositioner, der fra Holstebro Kommunes skadedyrsbekæmper er sat i værk, ikke godtgjort, at mangler herved eller manglende tilsyn og rådgivning i den forbindelse har forårsaget den omstæn-dighed, at der opstod brud på et PVC rør under ejendommens gulv.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at informationerne i forbindelse med anmeldelsen forud for skaden ikke har medført en særlig grund for skadedyrs-bekæmperen til at foretage undersøgelse af ejendommens kloak, ligesom det ikke kan anses for en fejl, at der ikke blev lagt gift ud ved ejendommen som øn-sket af dennes ejer.

Da der ikke er påvist fejl ved Holstebro Kommunes rottebekæmpelse, og da der endvidere ikke er bevist en sammenhæng med lejernes fraflytning, der efter de oplyste forhold kan skyldes ejendommens stand i øvrigt, ligesom udgifterne til ejendommens istandsættelse ikke er dokumenteret, frifindes Holstebro Kom-mune for det nedlagte krav.

Sagsøger skal som følge af sagens udfald betale sagsomkostninger til Holstebro Kommune.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 24.000 kr., der er fastsat ekskl. moms, da det er oplyst, at Holstebro Kommune er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Holstebro Kommune frifindes.

Sagsøger skal til Holstebro Kommune betale sagsomkostninger med 24.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.