RETTEN I AALBORG
DOM
afsagt den 6. maj 2021
Sag BS-10943/2018-ALB
Sagsøger (Ejerforening)
(advokat Anders Bredgaard)
mod
Sagsøgte
(advokat Christian Lund Agerbæk)
og
Sagsøgte (Ejerforening), 9000 Aalborg
(advokat Christian Lund Agerbæk)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 28. marts 2018. Sagen vedrører en tvist om genopretning, efter at Sagsøgte har opført en garage i skel.
Sagsøger (Ejerforening), har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte 1 og 2 tilpligtes in solidum eller hver for sig at betale til sagsøger kr. 81.500 med tillæg af sædvanlige procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
2
Påstanden er opgjort således:
Støttemur som på tegninger i byggeansøgning44.000 kr.
Belægninger og trappe, som har sætninger13.500 kr.
Nyplantning af bunddækkende planter og opgravning
og genplantning af bøg ved terrasse6.000 kr.
Udlægning af muld til oprindeligt niveau og græssåning18.000 kr.
I alt81.500 kr.
De sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er gengivet i dommen.
Oplysningerne i sagen
Parternes ejendomme støder op til hinanden og har adresse henholdsvis Vej 1 og Vej 2. I 2009/2010 meddelte Aalborg Kommune afslag til davæ-rende ejere af ejendommen Vej 1 på en ansøgning om terrænregulering på ejendommen. Den 20. marts 2015 ansøgte Sagsøgte Aalborg Kommune om byggetilladelse til opførelse af en garage. Med ansøgningen fulg-te en skitsetegning, der viste en ca. to m høj støttemur fra garagen, og en teg-ning, der viste garagens indplacering i forhold til huset og eksisterende jordni-veau.
Aalborg Kommune sendte den 8. juni 2015 en naboorientering i henhold til planlovens § 20, hvori anførtes:
Kap. 7.4 foreskriver, at der ikke må terrænreguleres nærmere skel end 1,00 m. I forbindelse med etablering af garagen vil der blive reguleret på ter-ræn nærmere skel end 1 m. Der vil blive etableret en støttemur hvor det er nødvendigt.
Kommunen meddelte en forhåndstilkendegivelse den 24. juli 2015, hvori anfør-tes:
Det ansøgte kræver en dispensation fra lokalplan og sagen har været sendt i naboorientering og der er i den forbindelse kommet bemærkninger. Dis-se er taget med i vurderingen og kommenteres herunder.
Støttemuren bliver ikke synlig fra nabogrunden på grund af hækken. Ter-rassen på garagen bliver på samme niveau som på Sagsøger (Ejerforening). Der vil ikke blive indbliksgener. Terrassen er skjult bag hækken.
Garagen graves ind i terræn og støttemuren langs med skel bliver ca. 20-40 cm over terrænniveau og skjult af hækken. Værn på garagen tilpasses ek-sisterende bygning.
Garagen blev opført i efteråret i 2015. Sagsøgte fjernede en mur, der oprindelig stod i skel mod sagsøger, men efter et mageskifte stod på sagsøgtes ejendom.
3
Sagsøgtes entreprenør gravede jorden væk i to meters bredde op langs skellet for at skabe arbejdsrum. En del af sagsøgers haveareal blev herved ødelagt. Der er en forholdsvis stor niveauforskel mellem de to ejendomme.
Aalborg Kommune meddelte den 13. juli 2018:
Der er den 30-09-2015 givet tilladelse til en garage på 66 m2 samt dispen-sation fra lokalplanen 05-078 til terrænregulering.
……
Da det står i tilladelsen, at der skal etableres en støttemur er det et krav i det omfang, det er angivet på tegningsmaterialet og nødvendigt for udfør-sel for byggeriet.
Der er foretaget syn og skøn ved Skønsmand, der har afgivet skønserklæring af 21. november 2018 og to supplerende erklæ-ringer.
Der har været fremlagt en række fotos af gravearbejdet og forholdene før og ef-ter opførelse af garagen.
Forklaringer
Vidne 1, Sagsøger (Ejerforening), har forklaret, at der er to enheder i ejerforeningen. Han og hans ægtefælle flyttede ind i 2013. Terrænet skråner opad fra Vej 2, og sagsøgernes have følger bakken, mens sagsøg-tes ejendom er gravet ind i terrænet. Der er ikke sket en terrænregulering af sagsøgernes ejendom i sagsøgernes ejertid. Mellem de to ejendomme stod en mur, der holdt på jorden. Muren gik et stykke ind på ejendommen og var i høj-de med stensætningen ud mod Vej 2. Oprindelig stod muren i skel. Sagsøgte ejede stykke jord på den anden side af sagsøgernes ejendom, og det blev aftalt at bytte dette areal med sagsøgte, så han kunne få plads til en indkør-sel. Ud mod Vej 2 har sagsøgernes grund den oprindelige bredde. Forri-ge ejer havde ønsket at hæve niveauet mod Vej 2 for at få en mere jævn have, men fik afslag fra kommunen. De modtog en naboorientering fra Aalborg Kommune i anledning af sagsøgtes ansøgning om tilladelse til at opføre en ga-rage gravet ind i terrænet og opført i skel. Med orienteringen fulgte en tegning, der viste byggeriet fra siden. Det fremgik af tegningen, at der skulle etableres en 2 m høj støttemur. De afgav rettidigt et høringssvar. Deres bemærkninger frem-går indirekte af kommunens forhåndstilkendegivelse af 24. juli 2015. De bemær-kede, at støttemuren ikke behøvede at være to m høj, og at der kunne være et problem med indbliksgener fra en terrasse oven på garagen. Gravearbejdet var omfattende og omfattede en del af sagsøgernes ejendom. Siden op mod sagsø-gernes ejendom var i flere måneder ikke understøttet. Der blev fjernet planter, græsplæne og jord. En del af hækken blev flyttet midlertidigt. Da jorden be-gyndte at skride, kontaktede de entreprenøren og sagsøgte. Der opstod revner på terrassen nærmest sagsøgte. Der er ikke sket nogen reetablering på sagsøger-nes ejendom. Der er påfyldt jord ved Hegnssynets foranstaltning. Hækken
4
langs indkørslen skal placeres i et højere niveau. De ønsker forholdene reetable-ret og niveauet hævet til det tidligere. De kan ikke acceptere skønsmandens al-ternative løsningsforslag, hvorefter man lader deres ejendom skråne ind mod sagsøgtes ejendom, idet de dermed skal bidrage med 3 m af deres have. Muren holdt på jorden hele vejen rundt på begge grunde.
Vidne 2, Sagsøger (Ejerforening), har forklaret, at hun er uddannet civilingeniør inden for bygge- og anlægskonstruktion. Der var tid-ligere en støttemur mellem ejendommene til at holde på jorden. Den var ikke opført som fundament for et stakit. Aalborg Kommunes skrivelser fra 2010 og 2011 vedrører parkeringspladser mod Vej 1 og har intet med denne sag at gøre. Hun sendte ejerforeningens bemærkninger til naboorienteringen til kom-munen. Ejerforeningen havde ingen bemærkninger til selve garagen. Bemærk-ningerne vedrørte spørgsmålet om indbliksgener fra terrassen på garagen og højden af støttemuren, der ifølge en tegning skulle være 2 m høj. De ønskede en hæk, der skjulte muren. Hun fulgte ikke nærmere med i byggeriet. Hun er enig med skønsmanden i dennes beskrivelse af, hvordan en københavnervæg laves. Københavnervæggen er i dette tilfælde sat for sent, og jorden er skredet. Der blev på et tidspunkt fyldt op bag københavnervæggen, men skaderne stoppede ikke. Den fejlbehæftede københavnervæg er ikke årsag til forholdene på den ne-derste del ud mod Vej 2. Det var afgørende for sagsøgerne, at den rela-tivt lille have genetableredes i den oprindelige udformning og det oprindelige niveau. Hegnssynet kunne ikke behandle spørgsmål vedrørende støttemur og reetablering af havearealet. Hegnssynet bestemte, at sagsøgte skulle genetablere hækken, så der ikke var indbliksgener. Hækken blev senere etableret på Hegns-synets foranledning. Der er fyldt jord på, så der kunne plantes en hæk på deres side af garagen, og det ser nogenlunde ud som tidligere. Der er et knæk på hækken efter garageanlægget. Fra garagen og ud til vejen er der en skråning i ca. to meters bredde. Hækken står ved foden af skråningen. Niveauet her skal hæves til det tidligere niveau. Hun indhentede i 2017 et tilbud på, hvad det ville koste at genetablere haven, og fra den murer, der havde opført garagen, et til-bud på opførelse af en støttemur. Sagsøgerne kan ikke acceptere det alternative forslag med en skråning på deres grund, da de så ikke vil kunne anvende den-ne del af haven. Skråningen kan etableres på sagsøgtes ejendom. Det er ikke af-gørende, at der opføres en støttemur.
Vidne 3, Sagsøger (Ejerforening), har forklaret, at han og hans ægtefælle flyttede ind i juni 2010. De har råderetten over den del af ejendom-men, der vender ind mod sagsøgte. Der har været en garage et stykke fra skellet mod sagsøgte ud mod Vej 2. Garagen blev nedlagt i forbindelse med op-delingen i to ejerlejligheder, før juni 2010. Der var en støttemur mellem de to ejendomme. Støttemuren stod oprindelig i skel. Den holdt på jorden og var ikke fundament for stakittet. Der var jord til begge sider, der blev holdt på. Sagsøgte ejede tidligere et lille areal Matrikel nr. ud mod Vej 1. De aftalte, at sagsøgte i stedet fik et areal ind mod sin egen ejendom, så han kunne få plads til en indkørsel og en garage, under forudsætning af, at de blev holdt skadeslø-se. Der er ikke sket en terrænregulering af sagsøgernes grund i hans ejertid.
5
Det var en forudsætning for projektet, at haven blev retableret. Kort efter at ud-gravningen var gået i gang, begyndte jorden på sagsøgernes ejendom at skride. Han kontaktede sagsøgte og entreprenøren. Der blev sat en afspærring op og hældt sand ned bag københavnervæggen, men sætningsskaderne fortsatte. Ga-ragen er placeret i skellet, hvor hækken skulle plantes, så hækken står på sagsø-gernes ejendom. Hækken står ikke i samme niveau som tidligere og skal flyttes op i højden. Efter maj 2016 kontaktede han flere gange sagsøgte og til sidst Hegnssynet. Kommunen havde afsluttet byggesagen og kunne ikke gøre noget. Sætningsskaderne var tydelige fra begyndelsen og forplantede sig til toppen af huset rundt om trappe og indgangspartier. Disse skal omlægges, for at det kan blive pænt. Skaderne fortsatte i flere år. Sætningerne omkring huset var sket i 2018 og er indregnet i gartnerens tilbud. Sagsøgerne kan ikke acceptere en skrå-ning på deres ejendom. Skråningen kan være på sagsøgtes ejendom. Det er ikke et krav, at der etableres en støttemur. Der skal etableres noget, der holder på jorden.
Sagsøgte har forklaret, at han købte sin ejendom i 1998 eller 1999. Hegnet og muren er opført i 1955. Muren gik hele vejen rundt om grunden. Den stod på hans grund, op mod skellet. Der var på naboejendommen en garage skråt ud fra skellet med udkørsel til Vej 2. To-tre m ind på grunden var niveauet det samme som fortovet. Bunden af garagen lå ca. 20 cm højere end hans indkørsel. Der var et lille stykke jord mellem garagen og hans grund. Han havde en parkeringsplads på sin side. Indkørslen startede ca. 1 m fra muren. Niveauet var det samme hen til muren, der stod frit til begge sider. Ejendom-men blev i 2006 opdelt i to ejerlejligheder. Han har råderetten over den del af grunden, der vender ind mod sagsøgerne og den bageste del. Ejerforeningen har ikke noget med garagebyggeriet at gøre. Han ejede et areal på ca. 15 m 2 på den anden side af sagsøgernes ejendom. Den daværende ejer af naboejendom-men havde inddraget arealet. Ejendommen blev solgt, og han foreslog de nye ejere, at de overtog Matrikel nr., mod at han overtog et tilsvarende areal i skellet. Han aftalte med daværende ejer, at han skulle købe de seks m2 ud mod Vej 2 for 1.200 kr. pr. kvadratmeter. Det ville imidlertid koste ca. 30.000 kr. at få matrikuleringen på plads, og han aftalte i stedet, at han fik en vejret, så-ledes at skellet gik lige ud, og betalte omkostningerne til landinspektøren. De nye ejere ønskede ikke at overholde aftalen. Han har betalt omkostningerne til landinspektøren, men fik ikke vejretten. Efter overtagelsen af arealet stod mu-ren ½ -1 m inde på hans grund. Muren skulle oprindelig tjene som en opdeling mellem ejendommene. Efter at terrænet var blevet ændret på naboejendommen, holdt den også på jorden. Terrænet blev i 2009 hævet mod Vej 1. Oprin-delig var de første 2-3 m ud til fortovet i samme niveau som Vej 2. Ter-rænet blev hævet ca. 1 m, herefter var der en svag hældning, herefter blev det hævet igen. Han blev ikke orienteret om terrænreguleringen. Kommunen oply-ste, at der var givet tilladelse. Han var ikke utilfreds, men der skulle findes en løsning. Terrænreguleringen gik op over muren. Hegnet var der stadig på dette tidspunkt. En af de daværende ejere spurgte, om de kunne fjerne hegnet og plante en hæk i stedet for. Han accepterede dette, men betingede sig, at hækken ikke skulle være højere end 1,5 m. Han oplyste, at han planlagde at opføre en
6
garage, så han ville plante hækken og plante en ny hæk, når garagen var opført. Han satte hækken 80 cm inde på grunden. Man kan kalde den en midlertidig hæk.
Han fjernede muren for at få plads til indkørslen. Der var intet fundament un-der muren. Garagen blev bygget ind i skråningen. Snittegningen af garagepro-jektet med en mur fra garagen til Vej 2 er udarbejdet af murerfirmaet. Han indhentede et tilbud på en to m høj mur, men det har aldrig været planen, at den skulle være så høj. Han havde til hensigt at opføre en støttemur, da han havde vejretten på de 6 m. Da denne aftale ikke blev overholdt, så han ingen grund til at opføre muren. Han brugte en tegning fra 2006 til at tegne garagen ind i. Han har påført ordene Nuværende niveau og tegnet stregen, der viser hans grund inden opførelse af garagen. Han adviserede ejerne af naboejendommen om garageprojektet. Det fremgår af byggetilladelsen, at man skulle ind på sagsøgernes grund. Han har sikkert ikke adviseret naboerne herom, idet han antog, at det var en del af byggetilladelsen. Vidne 3 kontaktede ham i slut-ningen af oktober eller november måned 2015 angående jord, der var skredet ned. Han videregav beskeden til murerfirmaet, der lovede at udbedre det og fyldte op med sand og grus ved københavnervæggen. Vidne 3 tilkendegav, at stenene skulle reetableres. Han tilbød at lave arbejdet. Han fremsatte ikke til-buddet skriftligt. Han anslog, at det ville koste ca. 5.000 kr. med 6 – 9 planter pr. m2 og en murer til at retablere det øvrige. Der skulle indhentes tre tilbud ud fra de reelle skader. Naboerne var ikke interesseret i forslaget. Han hørte først no-get til sagen ved skønsforretningen i oktober 2018. I sommeren 2018 sank jorden foran hans hus 2-3 cm. Det var ikke sket tidligere. Han fik oplyst, at det var på grund af den tørre sommer. Han anerkender, at der skal ske en retablering, men ikke, at der skal opføres en støttemur. Kommunen har ikke anmodet ham om at opføre en støttemur.
Skønsmand har forklaret, at princippet i en kø-benhavnervæg er, at der nedgraves nogle lodrette søjler af stål eller træ, og her-efter bagved nogle stålplader eller kraftige plader af tømmer, hvorefter man graver bort. Materialerne skal være rigtigt dimensioneret, så udbøjning undgås. Hvis man begynder at grave og fylder op bagved, har man ikke forhindret et skred i den bagvedliggende jord. Københavnervæggen er i dette tilfælde ikke lavet korrekt. Man skal beregne jordtrykket og stålprofilerne. I dette tilfælde er profilerne underdimensioneret. Selv om væggen var blevet etableret i den rigti-ge rækkefølge, ville der have været en uacceptabel stor udbøjning, der bevirker, at jorden bag ved kan bevæge sig. Det tidligere hegn mellem ejendommene, kræver ikke et kraftigt fundament. Man kan sætte et stakit oven på en støt-temur. Han kan henholde sig til opgørelsen over omkostningerne ved retable-ring. En tredjedel af udgiften på 18.000 kr. kan henføres til strækningen ud mod vejen, og to tredjedele til den øverste del. Ved besigtigelsen konstaterede han, at belægningen og den underliggende jord i den side, der vender ind mod sagsøg-te, havde sat sig. I Aalborgområdet er der ikke udtørringsfarlig jord. Artiklerne om revner i huse som følge af den varme sommer i 2018 har derfor ingen rele-vans. Der er ikke standarder for, hvordan man indbygger jord i sin have. For at
7
bevare hækkens genbrugsværdi skal den graves op, sættes til side og genplan-tes efter opfyldning af jord og etablering af belægninger. Bunden af sagsøgtes garage ligger lavere end gadeniveauet. Højdeforskellen til naboen bliver der-med større. En støttemur kan laves på mange måder. Det er nødvendigt med en mur, der kan optage jordtrykket. Muren skal etableres fra hjørnet af garagen og ud til Vej 2. Aalborg Kommune har, jf. naboorienteringen, stillet krav om, at der ikke foretages terrænregulering nærmere skel end 1 m. Det oprinde-lige jordniveau, fra før gravearbejdet blev sat i værk, fremgår af flere af de frem-lagte fotografier. Han har besvaret spørgsmålene ud fra de jordniveauer, der var umiddelbart før gravearbejdet blev sat i værk. Han har ikke undersøgt for-holdene elleve år tidligere. Man kan se på et af de fremlagte fotos, at støttemu-ren flugter med muren mod vejen. Han fik udleveret fotografierne fra oktober 2015 til april 2016. Muren, der er fjernet, er opført af beton, og går ind til ca. det sted, hvor hjørnet af garagen er i dag. Man kan støbe en ny mur med en gen-nemsnitshøjde på ca. 70 cm med aftagende højde ud mod vejen, og en sokkel på ca. en meter. Hvis terrænet skal reetableres til det oprindelige niveau, skal der opføres en støttemur. Han har henholdt sig til tegningen, der fremgår af bygge-ansøgningen. Der skal være et fundament på en meter under jorden. Det er ikke nødvendigt med en meter over jorden. Det er nødvendigt med en højde svaren-de til terrænforskellen. Gennemsnitshøjden er ca. 60 cm, og muren er højest ved garagen. Han kan ikke svare på, om den tidligere mur har haft et fundament på en meter. Der har været gravet en rende med beton, da muren ellers ville være væltet. En mur skal have fat et stykke ned i jorden. Muren ser ud til at udfylde sin funktion, som den skal. Når støttemuren er etableret, kan der fyldes op på bagsiden, så forholdene bliver som tidligere. Trappen ved huset har ikke taget skade. Der er sket sætningsskader på to belægningsarealer og stentrappen. Sæt-ningsskaderne har sammenhæng med byggeriet af garagen. Skråningen i det al-ternative forslag ville have en bredde på 2-2½ meter og en hældning på ca. 30 grader. I så fald skal jordniveauet i den øverste del af haven retableres, og der skal sås græs.
Parternes synspunkter
Sagsøger (Ejerforening) har i sit påstandsdokument anført følgen-de:
Det er Sagsøgte, Adresse, 9000 Aalborg der har etableret garage i skel mod Sagsøger (Ejerforening), 9000 Aalborg.
Det fremgår at tingbogen, at Adresse består af 2 ejerlejligheder, hvoraf den ene tilhører Sagsøgte.
Det fremgår af bilag 1 (vedtægter for Sagsøgte (Ejerforening), 9000 Aalborg), jf. § 3, at grunden med de på denne værende indretninger tilhører og administreres af ejerforeningen.
8
Det har ikke været muligt at rekvirere andre oplysninger, herunder kort fra lan-dinspektør.
I denne sag har det således været nødvendigt at indstævne såvel ejerforeningen som Sagsøgte, idet det ikke er muligt at afdække, hvorvidt Sagsøgte og/eller ejerforeningen har råderetten over det areal, som sagen omhandler.
Det skal dog bemærkes, at det er Sagsøgte, der har korresponderet med kommunen i forbindelse med byggeansøgning m.m., ligesom korrespondance fra sagsøger og undertegnede er sket med Sagsøgtes advokat.
Til støtte for sagsøgers påstand gøres det således gældende, at sagsøgtes fjernelse af tidligere mur har påført et tab for sagsøger, at pågældende tab er dokumenteret i skønserklæring,
at sagsøgte er forpligtet til at leve op til Aalborg Kommunes betingelse for dis-pensation, jf. bilag 2: "Der vil blive etableret støttemur, hvor det er nødvendigt',
at sagsøgers haveareal er skredet som følge af en fjernelse af mur,
at sagsøgte ikke har foretaget de foranstaltninger, der med rimelighed kunne forlanges for at undgå følgeskader på sagsøgers grund, jf. byggelovens § 12, stk. 1 og stk. 5,
at der er direkte årsagssammenhæng mellem sagsøgers tab og sagsøgtes hand-ling og undladelse, samt
at sagsøgers tab som beskrevet i påstanden er en påregnelig følge for sagsøgte.
Det bestrides,
at skaderne på sagsøgers ejendom har noget at gøre med varmeforhold i 2018, ligesom det bestrides, at bilag E har nogen relevans for nærværende sag.
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det særligt for så vidt angår sagsøgte 2 gældende:
at der ikke er tale om rette sagsøgte, idet sagsøgte 2 intet har haft med sagsøgte 1’s byggeprojekt at gøre.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for begge de sagsøgte gældende:
at sagsøgte ikke er forpligtet til at etablere støttemur helt ud til vejen,
at den tidligere anlagte mur ikke var en støttemur, og at muren var placeret in-de på sagsøgtes matrikel,
at pligten til at holde på egen jord påhviler den part, hvis jord er i fare for at skride – i dette tilfælde sagsøger,
9
at sagsøger har foretaget en ulovlig terrænregulering, som er den direkte årsag til, at sagsøgers egen jord angiveligt skrider, og at sagsøger derfor har udvist egen skyld,
at sagsøger ikke har dokumenteret et tab - hverken for så vidt angår muren eller haven,
at der ikke er handlet ansvarspådragende,
at sagsøger ikke har dokumenteret, at årsagen til skaderne på sagsøgers flisea-realer skyldes sagsøgtes forhold. Der er, med andre ord, ikke den fornødne år-sagsforbindelse,
at sagsøger alene kan kræve den billigste løsning, hvorfor sagsøger under alle omstændigheder ikke kan kræve, at sagsøgte etablerer en ny mur mellem ejen-dommene, idet skønsmanden i svarene til spørgsmål 3 og SS6 anfører en alter-nativ metode, som er omkostningsfri, hvorfor sagsøger ikke kan gøre krav på at få etableret en støttemur, idet en mulig udbedring med etablering af skrånings-anlæg vil være en fuldt ud håndværksmæssig korrekt løsning uden omkostnin-ger. I denne forbindelse gøres det gældende, at en part alene kan kræve den bil-ligste udbedringsmetode af den anden part, og at den billigste udbedringsmeto-de i henhold til skønsmandens besvarelse er etablering af et skråningsanlæg, og
at omkostninger hertil udgør O kr.,
at eventuelle skader på sagsøgers haveanlæg kan skyldes fejlagtig udført "kø-benhavnervæg", men at skaderne ikke kan henføres til manglende støttemur,
at eventuelle skader som følge af "københavnervæggen" ville opstå i 2015/2016, hvorfor skader omkring sagsøgers hus første gang rapporteret i forbindelse med skønsforretningen i efteråret 2018 på denne baggrund ikke kan anses som bevisligt at have nogen årsagssammenhæng hermed.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten lægger efter Sagsøgtes forklaring til grund, at opførelse af garagen alene er hans projekt. Allerede af denne grund frifindes Sagsøgte (Ejerforening).
Sagsøgte medsendte i sin ansøgning om tilladelse til opførelse af garagen teg-ningsmateriale, der viste en støttemur fra garagen. Aalborg Kommune stillede i sin godkendelse af ansøgningen som en betingelse, at der opførtes en støttemur i det omfang, det var nødvendigt.
10
Skønsmanden har i spørgsmål 1 anført, at årsagen til, at sagsøgers haveareal mod skellet er skredet, er sagsøgtes byggeri, herunder fjernelse af den tidligere mur og samtidige etablering af garage.
Skønsmanden har i spørgsmål 2 anført, at det er nødvendigt, at der etableres en støttemur til at modstå jordtrykket, og at muren skal gå fra hjørne af garage til stensætning ved gaden, i aftagende højde.
Skønsmanden har som en alternativ løsning i spørgsmål 3 anført, at der kan etableres skråningsanlæg med ca. 33 graders hældning, således at skråningen ligger i haven på Vej 1.
Skønsmanden har i spørgsmål 4 opgjort udgifterne til støttemur som vist på tegninger i byggeansøgning til 81.500 kr.
Skønsmanden har i spørgsmål SS 1 anført, at den støttevæg, som sagsøgtes en-treprenør opførte, ikke er etableret korrekt.
Skønsmanden har i spørgsmål SS 11 anført, at der på sagsøgtes ejendom er af-gravet en kile, som går fra ca. 0,7 m ved fortov og ca. 1,5 m under oprindeligt terræn ved forkant garage.
Retten finder det ikke bevist, at årsagen til, at havearealet på sagsøgers ejendom er skredet, er en terrænregulering på sagsøgers ejendom.
Efter de afgivne forklaringer og skønserklæringerne lægger retten til grund, at sagsøgers haveareal og belægninger mv. er skredet som følge af sagsøgtes opfø-relse af en garage og fjernelse af en mur, og at der ikke er sket en retablering.
Sagsøgte skal herefter sørge for retablering.
Sagsøger findes ikke at skulle acceptere den af skønsmanden anførte alternative løsning, hvorefter der etableres et skråningsareal på en del af deres ejendom.
Efter syns- og skønsmandens opgørelse, som retten ikke har grundlag for at til-sidesætte, fastsættes udgifterne til retablering til 81.500 kr., der skal betales af sagsøgte.
Som følge af sagens resultat skal Sagsøgte betale sagsomkostnin-ger til sagsøger.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 21.875 kr., af retsafgift med 1.980 kr. og af øvrige udgifter 16.120 kr. (gebyr til Voldgiftsnævnet 2.500 kr. og skønsmand, erklæringer 6.930 kr., afhjemling 6.690 kr.), i alt 39.975 kr. Beløbet til advokat er tillagt moms, idet det fremgår af processkrifterne, at Sagsøger (Ejerforening) ikke er momsregistreret.
11
I forholdet mellem sagsøger og Sagsøgte (Ejerforening) ophæves sa-gens omkostninger.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte tilpligtes at betale til Sagsøger (Ejerforening) 81.500 kr. med tillæg af sædvanlige procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøgte (Ejerforening) frifindes.
Sagsøgte skal til Sagsøger (Ejerforening) betale sagsomkostnin-ger med 39.975 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.