Byrets dom af 07. marts 2016 i sag BS 1-589/2015

Parter

A

(v/Adv. Claus Kenneth Lund)

Mod

Skatteministeriet

(v/ Kammeradvokaten v/adv. Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af byretsdommer

Lis Hævdholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 18. juni 2015 drejer sig om, hvorvidt sagsøger A med rette er beskattet af lejeværdi af to sommerhuse i indkomstarene 2008 og 2009.

Sagsøgerens påstand er, at Landskatterettens kendelse af 23. marts 2015 i sag 13-0028461 ophæves.

Sagsøgtes principale påstand er frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet administrativ behandling.

Oplysningerne i sagen

Sagens nærmere omstændigheder er refereret i Landskatterettens afgørelse, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i selskaberne G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS.

G1 ApS og G2 ApS blev stiftet og er ejet af G4 Ltd London, Storbritannien. G4 Ltd har skiftet navn til G5 Ltd, London, Storbritannien.

G1 ApS.

G1 ApS blev stiftet den 19. januar 2006 med en kapital på 125.000 kr. Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 17. oktober 2007 var LL direktør i selskabet. LL er gift med klagerens søn, MS. Klageren har været direktør i selskabet siden 17. oktober 2007.

Selskabets aktivitet er ifølge regnskabet for 2008 investering i ejendomme og udlejning af ejendomme samt dermed beslægtet virksomhed.

Af regnskabet for 2009 fremgår, at nærtstående parter omfatter direktionen. Det er ligeledes oplyst, at hele anpartskapitalen anses for tabt.

Selskabet ejer alene to sommerhusejendomme beliggende henholdsvis Y1 og Y2. Sommerhusene er opført i regnskabet under "materielle anlægsaktiver". G1 ApS's adresse har siden stiftelsen været Y1.

Sommerhusejendommen på Y1 består af en grund på 1.247 m2. På grunden er der et hus på 78 m2, som blev opført i 1970, en garage på 53 m2, som blev ombygget i 2002, og tre udhuse på henholdsvis 6 m2, 8 m2 og 14 m2, som alle blev opført i 1985.

Ejendommen blev købt af selskabet den 1. november 2006 for 800.000 kr. af klagerens søn og svigerdatter. De havde købt ejendommen af en tredjemand den 11. februar 2005 for 625.000 kr. Ejendommens ejendomsvurdering var pr. 1. oktober 2007 på 630.000 kr. og pr. 1. oktober 2008 på 630.000 kr.

Der er fremlagt endeligt skøde. Skødet er underskrevet den 15. oktober 2006 af MS, klagerens søn, som sælger og LL, klagerens svigerdatter, som køber for G1 ApS. Skødet er desuden underskrevet af to vitterlighedsvidner. Ved tinglysningen af skødet blev det afvist fra dagbogen den 6. november 2006 på grund af manglende underskrift fra LL (som sælger) og som følge af ufuldstændig adresse vedrørende det ene vitterlighedsvidne. En ny side med underskrifter blev fremsendt til tinglysning den 7. november 2006. Både MS og LL har underskrevet som sælgere. LL har også underskrevet som køber for G1 ApS. Derudover er der indsat en ny § 8, hvoraf følgende fremgår:

"...

Køber erklærer på tro og love, at ejendommen erhverves med henblik på renovering, udlejning og salg.

..."

Ejendommen på Y2 har en grund på 950 m2. På grunden er der et hus på 67 m2, som blev opført i 1976. Derudover er der en carport på 44 m2, som blev opført i 2002, og et udhus på 12 m2, som blev ombygget i 1979. Ejendommen blev købt den 18. marts 2006 for 625.000 kr. Ejendomsvurderingen var pr. 1. oktober 2007 på 640.000 kr. og pr. 1. oktober 2008 på 640.000 kr.

Begge sommerhuse har været udlejet til G2 ApS for henholdsvis 133.000 kr. i 2008 og erhvervsmæssig anvendelse af sommerhusene.

Naturstyrelsen har den 19. september 2011 sendt et brev til selskabet, hvor det er anført, at SKAT har indberettet, at selskabet ejer to sommerhuse/ ferieboliger. Der fremgår herefter:

"...

SKAT er efter sommerhuslovens § 11 forpligtet til at foretage indberetning til Naturstyrelsen, da selskabets udlejning og anvendelse af hus eller husrum til ferie formål kræver en tilladelse efter sommerhusloven. Naturstyrelsen vil derfor undersøge forholdene nærmere for at vurdere, om anvendelsen af selskabets sommerhuse er i overensstemmelse med sommerhusloven.

...

Baggrunden for dette brev

...

Vi gør opmærksom på, at selskaber, foreninger, sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og legater skal have tilladelse til at købe fast ejendom, medmindre ejendommen skal anvendes til helarsbeboelse eller i erhvervsøjemed, jf. sommerhuslovens § 8.

Selskaber m.v. skal altid have tilladelse til at udleje eller udlåne fast ejendom til ferieformal. De skal have tilladelse, uanset om der udlejes erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt, og uanset om der udlejes i kortere eller længere tid. Der skal også indhentes tilladelse, selv om ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.

De kan læse nærmere om reglerne og Naturstyrelsens praksis på området i det vedlagte notat...

..."

G1 ApS ændrede navn til G6 ApS pr. 20. oktober 2012.

G2 ApS

Selskabet blev stiftet den 16. november 2005 med en kapital på 125.000 kr.

Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 17. oktober 2007 var direktøren i selskabet klagerens svigerdatter LL. Klageren har været direktør i selskabet siden 17. oktober 2007. Selskabets adresse var Y1 indtil 26. juni 2008. Herefter flyttede selskabet sin adresse til Y2.

Ifølge regnskabet for 2008 er G2 ApS's aktivitet at drive virksomhed inden for rengøringsbranchen og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet havde i 2008 en omsætning på 1.745.948 kr. Der blev afholdt udgifter til lokale med 133.000 kr.

I 2008 blev der indberettet A-indkomst med 709.344 kr. på 10 personnumre, heraf 300.544 kr. vedrørende LL og 34.439 kr. vedrørende hendes datter GL.

I 2009 udgjorde lokaleomkostningerne 139.200 kr., og selskabet havde en omsætning på 1.336.014 kr. Der blev indberettet A-indkomst med 512.735 kr. på 5 personnumre, heraf 273.930 kr. vedrørende LL, 149.623 kr. vedrørende MS, samt vedrørende deres to døtre GL og HL med henholdsvis 71.165 kr. og 15.720 kr.

Det fremgår desuden af regnskabet for 2009, at nærtstående parter omfatter direktionen.

Selskabet udloddede henholdsvis 800.000 kr. i 2007 og 500.000 kr. i 2008 i udbytte. I 2009 blev der ikke udloddet udbytte.

G3 ApS

Selskabet blev stiftet den 8. august 2001 med en kapital på 372.000 kr. af G7 Ltd., Y3 (klagerens bopælsadresse). G7 ApS's ejerforhold er ikke oplyst.

G3 ApS' binavn er G8 ApS. Selskabets branche er ...- og ...virksomhed. Selskabet tegnes af en direktør. Fra stiftelsen og indtil 30. maj 2007 var KA, klagerens ægtefælle, direktør i selskabet. Klageren har været direktør siden 30. maj 2007.

Ifølge regnskabet for 2008 er selskabets hovedaktivitet fremstilling og salg af ... og ... samt underentrepriser med rengøring.

Ifølge selskabets hjemmeside, www.G3ApS.dk, blev virksomheden grundlagt af klageren i 1977 med fremstilling af ..., ..., ...samt opførelse af egne .... Fra 1989 udgjorde ...produktionen i højere grad virksomhedens aktivitet, og efter yderligere et par år bestod produktionen hovedsageligt af ... og .... Herefter blev virksomhedens navn ændret til G3 ApS.

Klageren, hans ægtefælle, KA, samt klagerens søn, MS, er ansat i virksomheden. Klageren og hans søn forestår hovedsagelig produktionen selv.

Selskabets adresse er Y4. For 28. oktober 2002 var selskabets adresse Y3, hvilket også er klagerens bopælsadresse.

G4 Ltd/G5 Ltd  

Selskabet stiftede som ovenfor anført selskaberne G1 ApS og G2 ApS. Derudover har selskabet stiftet G9 ApS, jf. nedenfor.

Selskabet blev stiftet den 7. april 2004 af BT, der er bosiddende i London med en kapital på 100 £. Selskabskapitalen er fordelt på 100 anparter. Det er oplyst, at klagerens søn, MS, ejede 90 anparter, og 10 anparter var ejet af klageren i de påklagede indkomstår. BT varetager ifølge det oplyste selskabets daglige ledelse.

Klagerens søn har i forbindelse med en sag ved retten i Holbæk oplyst, at han har fuldmagt til at disponere over alt på vegne af det engelske selskab, men at det er BT, der ejer aktierne i selskabet.

I brev af 10. august 2011 fra G2 ApS er det oplyst til SKAT, at der ikke var nogen hovedaktionærer i G5 Ltd. G5 Ltd har ifølge det oplyste 8 aktionærer med lige store ejerandele i selskabet.

Klageren har desuden oplyst den 9. oktober 2012, at hans ejerandel i det engelske selskab tidligere var 10 %, men blev udvidet til 12,5 % i 2011, samt at der ikke var andre i hans hustand, som havde ejerandele.

Klageren har efterfølgende oplyst til skatteankenævnet, at han ikke er i besiddelse af oplysninger om hvem, der ejer de øvrige anparter, og at han heller ikke har forsøgt at indhente sådanne oplysninger. Der foreligger således ikke yderligere oplysninger om ejerforholdet i selskabet.

Af hjemmesiden www.cdrew.com fremgår det, at BT er direktør for 78 selskaber. Størstedelen af selskaberne har adresse på London Bridge, London, Storbritannien.

Ved søgning på adressen i London fremkommer bl.a. hjemmesiden ..., der omhandler selskabet G10 Ltd. Ifølge hjemmesiden er der tale om et selskab, som har erfaring med stiftelse af selskaber og business management. Virksomheden tilbyder en service med levering af bl.a. hjemsted, indkvartering, adresse og telefonsvarerservice samt skattemæssig rådgivning.

G9 ApS

Selskabet blev stiftet den 4. maj 2004. Den 21. september 2006 kom selskabet under opløsning, den 16. oktober 2006 under likvidation og den 20. december 2006 under konkurs. Der er alene aflagt et regnskab for selskabet. Selskabets direktør var LL, klagerens svigerdatter.

Selskabet havde adresse på Y5, hvilket er klagerens søn og svigerdatters bopælsadresse.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 30. november 2009 vedrørende klagerens søn, MS, at klagerens søn siden 1992 drev rengøringsvirksomhed i personligt regi. I 2004 stiftede det engelske selskab G4 Ltd, hvor klagerens søn ejede 90 % af ejerandelene. Den personligt drevne virksomhed og selskabet havde samme adresse og var samarbejdspartnere. Det var enkeltmandsvirksomhed en, der indgik aftaler vedrørende rengørings- og hjemmeserviceopgaver. Virksomheden havde ingen ansatte og udførte ikke selv driftsopgaverne, men benyttede sig udelukkende af underentreprenører, bl.a. G9 ApS, der leverede leje af maskiner, rengøringsmidler m.v. samt personale. En anden samarbejdspartner var en virksomhed, som er ejet af klageren.

På grund af en række uhensigtsmæssige faglige og erhvervsmæssige kontrakter, der havde store konsekvenser for selskabets indtjeningsmuligheder, blev det besluttet at lade driften ligge stille og opmagasinere driftsmidlerne, mens der blev oprettet et nyt tilsvarende driftsselskab, G2 ApS.

Klagerens søn anførte over for Landsskatteretten, at han var "hovedaktionær i holdingselskabet". Landsskatteretten lagde herefter til grund, at klagerens søn var den ultimative ejer af G8 ApS.

Ansættelseskontrakter

Der er fremlagt to ansættelseskontrakter. De er ens, bortset fra at den ene er indgået mellem klageren og G1 ApS, og den anden er indgået mellem klageren og G2 ApS.

Begge kontrakter er dateret den 10. oktober 2007 og er underskrevet af BT på vegne af G4Ltd. Ansættelsesforholdene blev påbegyndt den 17. oktober 2007.

Det fremgår, at der er tale om en ansættelseskontrakt for funktionærer. Ansættelsen er som arbejdsfri direktør. Arbejde og beføjelser omfatter alene gennemgang og underskrift af årsregnskab og andre dokumenter, som kræver direktørens underskrift. Arbejdet udfores på virksomhedens adresse.

Lønnen er aftalt til 0 kr. Der er ikke aftalt en arbejdstid, da ansættelsesforholdet ikke medforer nogen form for deltagelse i drift eller andre forhold. Derudover fremgår det, at:

"...

Ansættelsesforholdet medforer ingen pligter eller beføjelser der ikke er anført i denne kontrakt. Moderselskabets direktør har ansvar for driften. I den form det er uddelegateret til enkelte medarbejdere.

.."

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig med 211.250 kr. i indkomståret 2008 og med 206.375 kr. i indkomståret 2009.

SKAT har i den forbindelse henset til, at selskabet ikke anses at handle med ejendomme, at begge sommerhuse har været ejet i en længere periode, at sommerhusene i G1 ApS årsregnskab anses som anlægsaktiver, hvoraf det ene fortsat er domicil for selskabet, samt at G2 ApS driver virksomhed i rengøringsbranchen og ikke lovligt kan anvende sommerhusene i sin virksomhed.

SKAT har opgjort værdien af rådigheden til 16,25 % af den forud for året senest offentliggjorte vurdering:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig med 180.375 kr. i henholdsvis indkomstarene 2008 og 2009.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 6, er fri sommerbolig, som stilles til rådighed for en hovedaktionær, ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skattepligtig. Beskatningen er udskilt fra den almindelige udbyttebeskatning i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Værdiansættelsen af udbyttet af sommerboligen skal ske i overensstemmelse med værdiansættelsesprincipperne for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 5. Beskatningen foretages af samme værdi, uanset om der er tale om en ansat eller ikke ansat hovedaktionær, ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 2, 2. pkt.

G1 ApS og G2 ApS er stiftet og er ejet af G4 Ltd. I 2008 skiftede G4 Ltd navn og adresse til G5 Ltd London Bridge, London, Storbritannien.

Ifølge de foreliggende oplysninger ejer klageren 10 % og hans søn ejer 90 % af G4 Ltd, og klagerens søn har haft fuldmagt til at disponere alene på vegne af G4 Ltd. Dog foreligger der også oplysninger om, at det er BT, som er ejeren af anparterne i G4 Ltd.

Klageren har ved brev af 9. oktober 2012 bekræftet, at han for 2011 ejede 10 % af G5 Ltd, herefter 12,5 %, samt at han er den eneste i hustanden, som ejer andele i selskabet. Der er ikke fremlagt aktionærfortegnelser, som dokumenterer ejerforholdene.

De fremlagte ansættelseskontrakter er en kopi af en traditionel funktionærkontrakt, der er tilrettet på enkelte punkter. Ifølge kontrakten er klageren en arbejdsfri direktør uden løn og kun med beføjelse til gennemgang og underskrift af regnskaber samt andre dokumenter, der kræver en direktørs underskrift. Klageren er omfattet af almindelige opsigelsesvarsler, ferieloven og har forpligtelser som er sædvanlige for funktionærer.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at de fremlagte ansættelseskontrakter ikke indeholder elementer, der typisk vil være at finde i en normal direktørkontrakt, og som ikke er omfattet af de almindelige love, som sikrer funktionærer. At klageren har beføjelse til at underskrive andre dokumenter, som kræver en direktørs underskrift, medforer, at klageren kan tegne selskabet udadtil, købe og sælge ejendomme på selskabets vegne og indgå aftaler, som kan forpligte selskabet. Ifølge regnskaberne betragtes klageren som nærtstående, og ifølge Erhvervs & Selskabsstyrelsens oplysninger tegner klageren som direktør selskaberne.

Klageren far således rådighed over selskabet og dermed råderet over selskabets midler og ejendomme.

Ansættelseskontrakterne er underskrevet af BT. BT fremtræder som direktør for mindst 78 selskaber. Næsten alle disse selskaber har samme adresse som G5 Ltd, der er G1 ApS'' og G2 ApS' moderselskab i London. PÅ samme adresse i London forefindes ligeledes en virksomhed, som tilbyder hjælp med opretning af proforma-selskaber i England. Henset til dette, til hvorledes G3 ApS også er stiftet af et engelsk selskab med uoplyste ejerforhold samt oplysninger fra G3 ApS' hjemmeside, hvor klageren fremstår som virksomhedens ejer, er det nævnets opfattelse, at der er en konkret formodning for, at alle de omfattede selskaber ejes af klageren eller i det mindste af klagerens familie.

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, fastslår, at man er hovedaktionær, når man inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen. Ved afgørelsen af om den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i et selskab medregnes aktier, der samtidig har tilhørt ægtefælle, forældre og bedsteforældre, børn og børnebørn og disses ægtefæller, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Ud fra aktieavancebeskatningslovens § 4 anses klageren således at være hovedaktionær, da klageren i fællesskab med sin søn ejer selskabet i hvert fald indtil 2011.

Klagerens søn har oplyst til skifteretten i ..., at BT er ejer af anparterne. Det er nævnets opfattelse, at det er sandsynligt, at dette er af rent formel karakter og proforma og derfor ikke kan tillægges reel betydning.

Da klageren er den eneste siden 2007, som over for de danske myndigheder har tegnet selskaberne og har haft mandat til at underskrive dokumenter i selskaberne og ligeledes er hovedaktionær, er det nævnets opfattelse, at klageren har den dominerende indflydelse i selskaberne. Klageren anses derfor for at have råderet over selskabernes ejendomme, jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 19. marts 2002 om at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ud fra de faktiske forhold har G1 ApS' formål alene været at eje de to sommerhuse, der er i selskabet. Der har siden stiftelsen ikke været handel med andre ejendomme i selskabet. Sommerhusene har fra anskaffelsen været opført under materielle anlægsaktiver i regnskabet som aktiver, der anvendes i selskabets drift, og ikke under omsætningsaktiver, som det selskabet handler med. Selskabets formål har også været investering og udlejning af ejendomme.

Det er ifølge sommerhusloven ikke tilladt til at udleje sommerhuse erhvervsmæssigt eller i en længere periode uden tilladelse, medmindre de skal anvendes til helarsbolig. På trods af dette er sommerhusene alligevel udlejet til G2 ApS siden 2006. Klageren har nedlagt påstand om, at husene fuldt ud anvendes erhvervsmæssigt.

Såfremt en ejendom i væsentlig omfang anvendes erhvervsmæssigt, skal der efter vurderingsloven § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien mellem bolig og erhverv. Praksis viser, at 25 % og derover udgør væsentlig erhvervsmæssig anvendelse. Der foreligger ikke en sådan fordeling af ejendomsværdien på sommerhusejendommene Y1 og Y2.

Det er nævnets opfattelse, at der har været mulighed for at anvende husene til andre formål og til at råde over disse. At udlejning foretages mellem de to søsterselskaber ses ikke som en hindring heri.

Henset til G2 ApS' virke med rengøringsvirksomhed, omsætningens størrelse, den personalemæssige sammensætning m.m., anses den erhvervsmæssige anvendelse af sommerhuset og behovet herfor at være begrænset.

Med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger om anvendelsen af husene, de fremlagte billeder og fordeling af ejendomsværdi, kan nævnet ikke afvise, at mindst et af sommerhusene anvendes erhvervsmæssigt. Det er dog opfattelsen, at det ikke er i væsentlig grad. Nævnet har skønsmæssigt anset anvendelsen af Y2, hvor G2 ApS har hjemadresse, til 25 % erhvervsmæssig.

Da det ikke kan anses for at være et led i selskabets sædvanlige drift eller aktiviteter, at selskabet har lejet sommerhusene, og selskabet ikke fuldt ud har fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset ved udlejning til anden side, for eksempel ved aftale med udlejningsbureau, er rådigheden skattepligtig. At G2 ApS selv lejer ejendommene ses ikke at være en hindring for, at klageren har mulighed for at råde over dem.

Det er nævnets opfattelse, at rådighedsbeskatningen for ejendommen Y2, hvor G2 ApS har hjemadresse, skal nedsættes med erhvervsmæssig anvendelse på 25 %.

At ejendommen Y1 anvendes af G1 ApS som hjemadresse anses ikke som en hindring i at råde over ejendommen.

Rådighedsbeskatningen udgør herefter:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig. Klageren har anført, at sommerhusene ikke er benyttet, og at det er forbudt at bruge husene til beboelse ifølge sommerhusloven. Klageren har henvist til brev fra Naturstyrelsen af 19. september 2011, hvor det fremgår, at det er ulovligt at bruge sommerhusene til beboelse, og at det vil være strafbart ifølge sommerhusloven.

Klagerens ansættelseskontrakt og jobbeskrivelse giver ham ikke beføjelse til at råde over sommerhusene. Klageren afviser desuden, at dette hører under en direktørs normale beføjelser. Der er aftalefrihed i Danmark. Især for direktører er det normalt og vigtigt at beskrive vilkår og arbejde gennem en kontrakt.

Klageren har desuden anført, at virksomheden oprindeligt købte de 2 sommerhuse med henblik på at kunne sælge dem igen med fortjeneste. Priserne på sommerhusene faldt dog, og virksomheden ønskede ikke at sælge dem med tab. I mellemtiden er sommerhusene brugt internt, således at de ikke står tomme og forfalder.

Ifølge klageren er det dokumenteret ved billeder fra sommerhusenes interiør og ved bogførte bilag og regnskaber, at sommerhusene ikke kan bruges til beboelse, idet begge sommerhuse bruges fuldt ud til lager m.v. På trods af anmodning fra klageren har SKAT ikke besigtiget sommerhusene. En eventuel beskatning af klageren for brug af sommerhusene ville rettelig være for benyttelse som personalesommerhus, da det er den eneste lovlige brug, som en virksomhed som ejer har. Sommerhusene kan ikke anvendes til beboelse, idet de anvendes dels til kontor og til lager.

Landsskatterettens afgørelse

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Ifølge den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5) skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådligheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,50 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året for rådighedsåret eller i tilfæ1de, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året for rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, svarende til i alt 16,25 % for et år, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Det lægges til grund ud fra det oplyste, at klageren ejede 10 % af selskabet G4 Ltd, og at klagerens søn ejede 90 % af G4 Ltd i de påklagede indkomstår. Klageren og hans søn er dermed ultimative ejere og hovedaktionærer i selskaberne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. Derudover anses klageren for at være direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, henset til at han var hovedanpartshaver i selskaberne, uanset at lønnen i henhold til de fremlagte ansættelseskontrakter udgør 0 kr. Klageren er således både omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, samt af ligningslovens § 16 A, stk. 9, (nugældende stk. 5). Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerhusene beror på en samlet konkret vurdering. Det er rådigheden, der beskattes, og ikke kun den private faktiske anvendelse af sommerboligen. Det afgørende er således, hvorvidt klageren har haft mulighed for at råde over sommerhusene, jf. SKM2009.558.HR.

G1 ApS' aktivitet er ifølge selskabets regnskab investering i ejendomme og udlejning af ejendomme samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har dog kun ejet de to sommerhuse, som alene har været udlejet til søsterselskabet, der ifølge det oplyste har anvendt sommerhusene som lager m.v. Sommerhusene har således ikke været udlejet til ferieformal, hvilket selskabet i øvrigt heller ikke har haft tilladelse til. Det bemærkes, at selskabet har haft adresse på sommerhusejendommen Y1siden stiftelsen den 19. januar 2006, som dog først blev købt af selskabet fra klagerens søn og svigerdatter den 1. november 2006. Det bemærkes, at klagerens svigerdatter var direktør i selskabet på købstidspunktet.

Uanset om sommerhusene har været anvendt som lager m.v., anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren ikke kunne råde over sommerhusene. Klageren anses desuden ikke at have fraskrevet sig retten til at benytte sommerhusene ved indgåelse af ansættelseskontrakten. Klageren skal således beskattes af værdi af rådighed over sommerhusene, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, og ligningslovens § 16 A.

Efter omstændighederne er der ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn over den skattepligtige værdi, som skatteankenævnet har fastsat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.

..."

Landsskatterettens afgørelse blev truffet den 23. marts 2015, og denne sag blev anlagt den 18. juni 2015.

SKAT meddelte den 19. maj 2011, at man foreslog at ændre sagsøgers grundlag for skat for 2008 og 2009, bl.a. med værdien af fri rådighed over sommerboligerne Y1 og Y2.

I en e-mail af 6. oktober 2012 til Skatteankenævn fra sagsøger, anførte denne bl.a.:

"...

Som oplyst tidligere og konstateret af skat var min ejerandel i de i regnskabsår denne sag omfatter 10 %, senere i 2011 er min ejerandel udvidet til 12,5 %, samme andel som de 7 andre.

Samtidig kan jeg oplyse at jeg er den eneste i vores husstand der har andele.

..."

Sagsøgers søn, MS havde i 2009 en sag ved Lands­skatteretten, og det fremgår bl.a. af deres afgørelse af 30. november 2009 følgende:

"...

I 2004 har det engelske selskab G4 Ltd, hvor klager ejer 90 % af ejerandelene, stiftet selskabet G11 ApS, der i dag er under konkursbehandling. G4 Ltd er til daglig ledet af WB, der er bosiddende i London.

..."

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af MS.

A har blandt andet forklaret, at han er 71 år gammel og fortsat erhvervsaktiv i sin ...forretning, som han har drevet siden 1977. Han be­gyndte selvstændig virksomhed i 1977 og det gik godt indtil krisen begyndte i 80'erne. Det endte med en personlig konkurs i 1982. Hans kone oprettede et anpartsselskab, hvor hun ejede anparterne, og han arbejdede for selskabet. Det blev senere ændret til hustruens personligt drevne selskab engang i 90'erne, men det var fortsat ham, der udførte arbejdet. Da det gik bedst, hav­de de 6 svende og 4 lærlinge ansat. De boede dengang til leje i den bolig, som hans kone senere købte i 1986, og hvor de fortsat bor. Til daglig betrag­ter han konens ejendom som sin, og han omtaler det også sådan. Det er derfor, han tidligere har oplyst, at det var ham, der ejede anparterne, men det er ikke korrekt. Deres søn, MS, arbejdede i virksomheden og det var planen, at han skulle overtage den, men de havde fire børn. De talte om at lave et holdingselskab, og det skulle ske i England, fordi det var meget billigere. Holdingselskabet blev brugt til at eje G3 ApS, og hans kone ejede anparterne i dette. Det havde binavnet G8 ApS. Han blev direktør i 2007 og drev det til daglig, og derfor har han oplyst, at det var hans anparter, men det har hele tiden rettelig været hans kone, der ejede alle anparter. Det var tanken, at det skulle lette generationsskiftet og vistnok i 2003 fik sønnen 25 % af anparterne, og senere byttede de, således af sønnen fik 10 % anparter i deres virksomhed, og hans kone fik 10 % af G4 Ltd. Der blev ikke oprettet nogle papirer på at dette skete. For 4-5 år siden steg ejerandelen til 12,5 %, og det var vist i forbindelse med, at det engelske selskab blev lukket. Det engelske selskab tilhørte hans søn, og han gik ud fra, at sønnen ejede de anparter, der ikke var overdraget til hans kone.

Han blev ansat som direktør i MS's selskaber i 2007, fordi MS's kone, der hidtil havde været direktør, blev udsat for et voldsomt pres fra skattemyndig­hedernes side samt i forbindelse med konkursen af et selskab. Han skulle, som det fremgår af ansættelseskontrakten, kun skrive under på årsregnskabet. Han skulle ikke have noget for det, og fik det heller ikke. Han har aldrig truffet WB, og da han underskrev på kontrakten havde WB alle­rede underskrevet. Han undrede sig ikke over, at denne havde underskrevet samme dato, som han selv skrev under. Han har aldrig disponeret over som­merhusene. Han har set dem og har nok været inde i dem, men de blev brugt til opmagasinering af forskellige ting.

Han bor på Y3, og har kun 500 meter til en god badestrand. Der hører 4 hektar til ejendommen, og der er udstykket sommerhusgrunde fra ejendommen tidligere. Han har ikke brug for andre sommerhuse, og har aldrig disponeret over de pågældende sommerhuse.

MS har som vidne forklaret, at han er 47 år gammel og udlært maskinsnedker. Han er iværksætter, der arbejder med snedkerarbejde, sprøjtemaling og webshop.

Han havde G1 ApS og G2 ApS, og oprettede vistnok i 2004 et holdingselskab i England, bl.a fordi en bekendt fortalte ham, at det var nemt med et holdingselskab i England for at lette generationsskifte. Han søgte på nettet og fandt frem til WB, der stiftede G4 Ltd, hvor indskuddet var 1£. Der var 100 anparter på tilsammen 1 £. Han ejede det 100 % og betalte 1£ samt nogle stiftelsesomkostninger for det. No­gen tid efter - formentlig i 2004 eller 2005 - talte han med sine forældre om et generationsskifte af G3 ApS, der var 100 % ejet af hans mor. De blev enige om at bytte anparter, så de overdrog hver 10 % af selska­berne. Han ved ikke, om der blev oprettet papir på det. I England er der sva­rende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et House af Compagny, men han ved ikke, om de registrerer ejerandele, og han har aldrig indberettet noget til dem. Det engelske selskab fik navneændring på grund af, at der var opstået konflikt om navnet. Senere fik hans mor udvidet sin ejerandel til 12,5 % i forbindelse med, at ejerkredsen blev udvidet til også at omfatte hans kone og børn, således at alle ejede 12,5 %. Det engelske holdingselskab er senere ble­vet lukket, så nu er det selskaberne G1 ApS og G2 ApS, hvor de ejer 12,5 % hver.

Hans kone havde i nogle år været direktør i selskaberne, men Skat havde ret efter ham siden 1992, og hans kone syntes, at det var for hårdt, også fordi hans selskab, G9 ApS havde været under kon­kurs. Han spurgte sin far, om han ville være direktør, og det indvilligede han i. Der blev oprettet en direktørkontrakt med nøje angivelse af, hvad direktøren kunne foretage sig, for han ville selv bestemme over sine selskaber. Den blev sendt til WB i både en dansk og en engelsk udgave, og de kom tilbage i underskrevet stand, Han kan ikke forklare, hvorledes de kan være underskrevet samme dag i både England og Danmark.

De to sommerhuse er blevet brugt til lager for rengøringsfirmaet og på et tidspunkt har der også været kontor. Han har taget fotos derfra, der viser, at det er anvendt til materiel til rengøringsopgaver, og alle rum er anvendt til dette. Der var skrivebord og kontorstol også i 2008 og 2009. Det er senere, han har optaget sine fotos, men udseendet var det samme tidligere. Det blev købt som investering med henblik på videresalg, men han havde ikke haft tid til at istandsætte dem, og derefter kom finanskrisen, så de ikke kunne sælges med fortjeneste. Hans familie ejer selv et sommerhus ca. 150 meter derfra, som de bruger. Hans kone er aldrig blevet beskattet af lejeværdien, mens hun var direktør. G1 ApS har udlejet sommerhusene til G2 ApS og der er blevet betalt husleje med henholdsvis 133.000 kr. og 139.000 kr. Det er ham, der er beslutningstager i begge selskaber, og det var ham, der besluttede at udleje til G2 ApS. Han har lukket det engelske sel­skab ned, for det kostede ham 5-6000 kr. om året at have det.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er gjort gældende:

"...

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er gjort gældende:

"...

3. DET RETLIGE GRUNDLAG

Dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, der indeholdt hjemlen for beskatnin­gen af hovedaktionærers rådighed over fri sommerbolig, havde følgende ord­lyd:

"...

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af at der stilles [...] en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation tit godet [...].

..."

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og § 4, stk. 2, 1. pkt., der regulerer spørgsmålet om, hvornår der foreligger hovedaktionæraktier, har følgende ordlyd:

"...

§ 4. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skat­tepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. [...]

Stk. 2. Ved afgørelsen af om den skattepligtige eller dødsboet efter den skat­tepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. [...] "(min understregning)

..."

Dagældende ligningslovs § 16, stk. 1, indeholdt en tilsvarende hjemmel for beskatning af ansatte, herunder direktører, der modtager vederlag i

"...

form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

..."

Opgørelse af den skattepligtige værdi af at få stillet fri sommerbolig til rådighed var reguleret i ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt. - som også den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, sidste pkt., henviste til.

Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"...

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien [..] for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

..."

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., indeholder - dengang som nu - en for­modningsregel om omfanget af rådigheden:

"...

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

..."

Formodningsregelen blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 og har været gæ1dende siden 2001. Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 fremgår bl.a. følgende:

"...

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs, at hovedaktionæren mfl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær mfl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele ord.

..."

4. ARGUMENTATION

A har både i egenskab af hovedanpartshaver og i egenskab af direktør i G1ApS og G2ApS haft fri rådighed over sommerboligerne beliggende Y1 og Y2 i 2008 og 2009. Han skal derfor beskattes af værdien heraf, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5), jf. § 16, stk. 5, og den dagældende ligningslovens § 16, stk. 1, jf. § 16, stk. 5.

Det må lægges til grund, at A i den relevante periode ejede mindst 10 pct. af selskabet G4 Ltd (senere G5 Ltd), der ejede G1 ApS og G2 ApS, mens hans søn, MS, ejede de resterede andele af selskabet. A var derfor hovedaktionær i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2.

A var i samme periode direktør i såvel G1 ApS som G2 ApS, og havde - i kraft af sin enetegningsret og status som såvel nærtstående og hovedanpartshaver - væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Idet G1 ApS - på trods af, at selskabets hovedaktivitet ifølge årsrapporten (bilag C, side 3) var "investering i ejendomme og udlejning af ejendomme samt dermed beslægtet virksomhed" - alene ejede de i sagen omhandlede sommerboliger, og idet sommerboligerne blev udlejet til søsterselskabet, G2 ApS, der ikke lovligt kunne anvende disse, må det lægges til grund, at A havde rådighed over sommerboligerne. Dette understøttes endvidere af, at A ikke har fraskrevet sig retten til at kunne råde over sommerboligerne.

Det påhviler herefter A - som hovedanpartshaver og enetegningsberettiget direktør i G1 ApS og G2 ApS i de relevante indkomstår - at afkræfte formodningen for, at sommerboligerne stod til rådighed for ham, jf. henholdsvis dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. §.16, stk. 5, og dagældende ligningslovs §16, stk. 1, jf. stk. 5, samt f. eks. UfR 2009.2883 H., SKM2009.903.HR.

A har ikke afkræftet denne formodning.

A skal derfor beskattes af værdien af at have haft fri rådighed over sommerboligerne beliggende Y1 og Y2 i indkomståret 2008 og 2009, jf. den dagældende lignings­lovs § 16 A, stk. 9 (nugældende ligningslovs § 16 A, stk. 5), jf. § 16, stk. 5, og den dagæ1dende ligningslovens § 16, stk. 1, jf. § 16, stk. 5.

Beskatning af værdien af fri sommerbolig er - som anført ovenfor - gjort uaf­hængig af hovedanpartshaverens eller direktørens faktiske anvendelse af sommerboligen. Det er således rådighed over sommerboligen, der udløser beskatning, jf. herved også f. eks. UfR2009.2883 H, SKM2009.903.HR hvor det anføres, at formålet med reglerne om rådighedsbeskatning bl.a. er, at

"...

skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær.

..."

Beskatning kan derfor ske, "når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet".

Det er derfor uden betydning, om A faktisk har benyttet ejendommen, men Skatteministeriet bestrider i øvrigt, at der - som anført stævningen, s. 3 og replikken, s. 2 - er enighed mellem parterne om, at A ikke har benyttet sommerboligerne.

Det af A anførte (stævningen, side 4) om, at den tidligere direktør, RL, der er A svigerdatter, ikke er blevet beskattet af rådigheden over fri sommerbolig, og om at A ikke havde fået tilladelse fra Naturstyrelsen til udlejning af sommerboligerne, er uden betydning for, hvorvidt der er grundlag for beskatning af A.

Det er i øvrigt ikke korrekt, når A (stævningen, side 4) anfører, at rådighedsbeskatningen ville være i strid med hans ansættelseskontrakt (bilag 3 og 4). Selv hvis dette var tilfældet, ville det være uden betydning for A's skattepligt. Det forhold, at A's løn ifølge hans ansættelseskontrakt (bilag 3 og 4) var fastsat til 0 kr., ændrer ikke herpå. Tværtimod taler dette forhold snarere for, at A blev honoreret på anden vis, f. eks. ved at have rådighed over sommerboligerne.

Det bestrides som udokumenteret, at sommerboligerne skulle være beliggende i et lavprisområde - som anført stævningen, side 3. Selv hvis dette skulle være tilfældet, er dette uden betydningen for, hvorvidt A har haft rådighed over sommerboligerne.

Det bestrides endvidere, som udokumenteret, at sommerboligerne er blevet anvendt erhvervsmæssigt af G2 ApS (stævningen, side 5), og at A derfor ikke har haft rådighed over disse.

Der er heller ikke grundlag for at nedsætte beskatning af A ud fra en betragtning om, at hans søn, MS, også skulle have haft rådighed over sommerboligerne.

I forholdet mellem A og MS må det således tillægges afgørende betydning, at A var enetegningsberettiget direktør i såvel G1 ApS og G2 ApS.

A har ikke godtgjort, at han ikke (alene) havde fri rådighed over sommerboligerne. Han har således ikke godtgjort, at der er grundlag for fordeling af den skattepligtige værdi af rådigheden over sommerboligerne mellem ham og RMS efter ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt.

Hvis retten finder, at der er grundlag for en fordeling af beskatningen efter ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt., bør sagen hjemvises til skattemyndighederne, således at de kan træffe en fornyet afgørelse på baggrund af de retningslinjer, som retten måtte fastsætte.

A har under sagen opfordret Skatteministeriet til at fremlægge afgørelser om beskatningen af rådigheden over fri sommerbolig.

Det påhviler ikke Skatteministeriet at føre bevis for, at der foreligger en fast administrativ praksis for, at der i tilfælde svarende til A er grundlag for beskatning af rådighed over fri sommerbolig. Det et nok, at beskatningen har hjemmel i loven. Hvis A mener, at der fore­ligger en fast administrativ praksis, der fritager ham for beskatning, påhviler det ham at godtgøre en sådan praksis, jf. eksempelvis princippet i SKM2011.587.HR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

A har i flere tilfælde afgivet erklæring til offentlig myndighed om, at han var ejer af 10 % af anparterne i holdingselskabet. Nu har han forklaret, at det rettelig var hans kone, der ejede disse, og at det var hans søn, MS, der ejede de øvrige anparter. Retten finder ikke, at der kan tillægges den ændrede forklaring vægt, når henses til, at det er gentagne gange, at sagsøger har forklaret om, at han var ejer, ligesom hans søn også tidligere har bekræftet dette, samt da der ikke er fremkommet objektive data for, at dette skulle være tilfældet. Betingelserne ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 må anses for opfyldt, således at sagsøger sammen med sin søn rådede over mere end 50 af den samlede stemmeværdi i selskaberne.

A var ansat som direktør i begge selskaber, hvilket var anmeldt til Erhvervs- og selskabsstyrelsen, hvilket betød, at han var bemyndiget til at råde over selskaberne, uanset hvad der var anført i hans ansættelseskontrakt.

A var således i sin egenskab af hovedanpartshaver og direktør berettiget til at råde over sommerhusene, og bestemmelserne i dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 9 og § 16, stk. 1, finder derfor anvendelse i denne sag.

Der er ikke fremsat indsigelse mod den størrelsesmæssige opgørelse. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Ex tuto bemærkes, at såfremt sagsøger havde fået medhold i sin påstand om, at Landsskatterettens afgørelse skulle ophæves, ville dette have medført, at den underordnede instans afgørelse ville stå ved magt.

I sagsomkostninger skal sagsøger godtgøre sagsøgte passende udgifter til ad­vokatbistand, der fastsættes til 30.000 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger med 30.000 kr. til sagsøgte.

Sagsomkostninger forrentes i medfør af rentelovens § 8a.