RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 7. september 2021
Sag BS-23657/2020-HEL
Sagsøger
(advokat Christian F. Jensen)
mod
Sagsøgte
(advokat Jonas Christoffersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 14. juni 2020. Sagen angår spørgsmålet om det er injurier, når Sagsøgte, i det følgende Sagsøgte, har foretaget deling af et offentligt tilgængeligt indlæg på Facebook, hvori det om Sagsøger blandt andet anføres, at han er ”terrorapo-loget” og at han ønsker, at islams fjende nummer 1, USA, bliver tilintetgjort, om udtalelserne er strafbare, og om der er grundlag for en tortgodtgørelse.
Sagsøger, har fremsat følgende påstande:
1)Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget:
Ved deling af offentligt indlæg på Facebook d. 14. december 2019, hvoraf
fremgik,
2
a. ”…terrorapologet…”
b.” … Her ønsker Sagsøger, at islams fjende nummer et,
USA, bliver tilintetgjort. Det glæder han sig til.”
c. ”… ønsker død og ødelæggelse over USA…”
2)Sagsøgte idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, jf. straffelovens § 268, subsidiært jf. straffelovens § 267 alene.
3)Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 25.000,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 14. december 2019 delte Sagsøgte, der er partiformand for Nye Borgerlige og medlem af Folketinget, på Facebook et link til et indlæg på Free Speech Blog dateret 25. september 2018 på Person 1's profil, en af Sagsøgtes bekendte.
I blogindlægget konstaterer forfatteren, der er ukendt og optræder under alias ”Profilnavn” indledningsvis, at der er sket en sammenblanding af "bør-neshow, TV2, islam og milde tanker til en islamisk terrorist” . I indlægget omtaler forfatteren i to kommentarer fremsat af Sagsøger på Facebook i anled-ning af et opslag om Person 2, der var gerningsmanden bag terrorangre-bet på Krudttønden og synagogen i København den 14. henholdsvis 15. februar 2015. Først skriver Sagsøger: ’’Allah yerhamu” . Derefter skriver Sagsøger: ’’Glæder mig til de tilintetgøre USA” . Forfatteren spørger af-slutningsvis: ’’Hvorfor vil både DR og TV2 gøre brug af en mand, der mindes en afdød terrorist, der har dræbt i Allahs navn? Og hvorfor gør de det ydermere på Tv-kanaler og i Tv-programmer, der er nøje målrettet mod særligt børn og un-ge.”
Baggrunden for Sagsøgtes deling af blogindlægget var, at Folketingsmedlem, ligeledes medlem af Nye Borgerlige, den 13. december 2019 tabte en injuriesag til Sagsøger, idet Folketingsmedlem i et facebook-
opslag den 19. april 2018 havde kaldt Sagsøger’’terrorrist-sympatisør” .
Den 14. december 2019 afstedkom dommen en debat pa Facebook. Person 1 undrede sig over, hvorfor så mange bakkede op om Sagsøger. Sagsøgte delte det nævnte blogindlæg, som hun fandt bidrog til at forklare,
3
hvorfor så mange støttede ham. Sagsøgte skrev senere i tråden til Person 1, at Sagsøger ” i hvert fald har andre værdier end os andre” .
Forklaringer
Sagsøger har forklaret blandt andet, at han er fitnessinstruktør. Det er korrekt, at han har udtalt, at han glæder sig til, at de tilintetgører USA. Dette er taget ud af en sammenhæng, hvor han refererede til en fodboldkamp mellem Ghana og USA. Den facebookside – ”Free Speech Blog” - hvori udtalelsen er gengivet, er en højreekstremistisk side, hvis formål det er at udstille muslimer. ”Profilnavn” er et alias, et nazinavn og eksisterer ikke. Han kendte ikke navnet på den, der står bag og har ikke forsøgt at finde frem hertil. Først i sagen mod Person 1 kom navnet frem. Det er Person 3. Han blev opmærksom på bloggen i 2020, da han blev udstillet af Person 1 og Sagsøgte. Han så sig nødsaget til at privatisere sin Facebook efterfølgende. Han kender ikke og var ikke ven med Person 2 og kunne ikke genkende ham på bil-ledet. Når han om denne person siger ”Allah yerhamu” , betyder det ”Gud være ham nådig” og at det overlades til Gud at straffe og tilgive ham. Han kom med udtalelsen af venlighed og uden han vidste, hvem han var på daværende tids-punkt. Han er ikke islamist og sympatiserer ikke med terrorisme. En islamist er en ekstrem muslim. Når ordet islamist ikke er omfattet af påstanden, er det fordi, han har overladt det til sin advokat at tage stilling hertil.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er uddannet arkitekt. Hun har siddet i Folketinget siden 2019 som formand for Nye Borgerlige. Hun kend-te godt til sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem og at der blev afsagt dom den 13. december 2019. Hun havde kendskab til Sagsøger som tv-vært og anser ham ikke for at være islamist. Hun reagerede på Person 1's blogindlæg dagen efter, den 14. december. Person 1 er debattør og feminist. Free Speech Blog beskæftiger sig hovedsagelig med udlændingepolitik. Hun delte linket til bloggen på Person 1's profil for at besvare Person 1's spørgsmål uden at kommentere indholdet af bloggen, som hun ikke havde nær-læst. Hun var hjemme, da hun delte linket. Hun har forståelse for, at Sagsøger følte sig misforstået, især af udtalelsen, at han ønsker USA tilintetgjort. Hun ved ikke, hvem der stod bag blogindlægget eller hvem, der nu har fjernet det. Sagsøgte bekræfter, at Vidne ringede til hende, og at hun fortalte Vidne, hvad sagen handlede om.
Vidne har forklaret blandt andet, at hun blev opmærksom på Sagsøgtes link til Free Speech blog, Bloggen var bøvlet og en værre rodebutik. Free Speech forfølger minoritetsgrupper Hun spurgte derfor i hvil-ken kontekst, det var skrevet, fordi hun fandt indholdet ret voldsomt. Hun kendte Sagsøger perifert og ville ikke have noget at gøre med en person, der vil-
4
le tilintetgøre USA. Hun fik ikke noget svar fra Sagsøgte og ringede derfor til hende. Vidnet er selv blevet udstillet som islamist på Free Speech.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i et sammenfattende processkrift til støtte for sine på-stande anført følgende:
Ad påstand 1
at de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier, jf. straffe-lovens § 267, og at udtalelserne derfor er fremsat med urette, jf. straffelovens § 270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag.
Ad påstand 2
at udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens § 267, og at de usande beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig ka-rakter, jf. straffelovens § 268, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra højreekstremister.
Ad påstand 3
at sagsøgte som følge af de fremsatte tilsigtet skadelige udtalelser er sagsøger tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og at de usande beskyldninger, som er fremsat i ond tro, i sig selv er af alvorlig karakter, og endvidere kunne have ført til, at sagsøger var blevet udsat for overgreb fra høj-reekstremister.
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
Det bestrides, at Sagsøgte ved at dele blogindlægget har fremsat eller udbredt en udtalelse, der er egnet til at krænke Sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267. Delingen af linket indebar alene en henvisning til offentligt tilgængelige udtalelser på Free Speech Blog. Sagsøgte har ikke kom-menteret, gentaget, fremhævet eller i øvrigt tilsluttet sig bestemte dele af blo-gindlægget.
Blogindlægget er i øvrigt ikke egnet til at krænke Sagsøgers ære, idet ytringerne i blogindlægget er baseret dels pa den af Sagsøger udtryk-te forståelse for terroristen Person 2, dels på den af Sagsøger udtrykte glæde ved en tilintetgørelse af USA, hvilke kommentarer danner til-strækkeligt faktuelt grundlag for, at forfatteren af blogindlægget kalder Sagsøger en terrorapologet, der glæder sig til og ønsker død og ødelæg-gelse over USA jf. straffelovens § 269.
5
Det bestrides, at Sagsøgte ved delingen har fremsat eller udbredt en alvorlig og usand beskyldning eller en beskyldning, der er egnet til væsentligt at skade Sagsøger, jf. straffelovens § 268, fordi blogindlægget ikke indeholder således kvalificerede ytringer.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten finder, at de i sagsøgers påstand a, b og c nævnte udsagn er egnet til at krænke nogens ære. Indholdet af Free Speech Blog, dateret 25. september 2018, indebærer således i sig selv en overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1.
Det kan lægges til grund, at Sagsøgte den 14. december 2019 - dagen efter der var afsagt en fældende dom i sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem - på Facebook delte linket til bloggen på Person 1's profil. Sagsøgte har forklaret, at hun gjorde dette, da Person 1 på sin profil undrede sig over, hvorfor så mange bakkede op om Sagsøger.
Spørgsmålet er herefter om deling af et link med det nævnte indhold er omfat-tet af bestemmelsen, således at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for ind-holdet.
I bemærkningerne til forslag nr. L 20 til lov om ændring af straffeloven, rets-plejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven, fremsat den 3. ok-tober 2018 til straffelovens § 267 under punkt 2.9.1 anføres
” Både fremsættelse og udbredelse af ringeagtsytringer og beskyldninger er omfattet. Efter ordlyden gælder det enhver fremsættelse eller udbredelse, herunder fremsættelse alene over for den fornærmede selv. Det må imidlertid antages, at et neutralt referat alene over for den fornærmede falder udenfor, så længe den refererende ikke gør ringe-agtsytringen eller beskyldningen til sin egen. Det må endvidere antages, at fremsættelse eller udbredelse i en snæver, fortrolig kreds (eksempelvis inden for den nære familie eller på en lille arbejdsplads) falder udenfor” .
Sagsøgte har i forbindelse med delingen af blogindlægget ikke genta-get eller fremhævet indholdet eller dele heraf. Det forhold, at hun i sin kom-mentar til Person 1 udtaler: ”Han har i hvert fald andre værdier end os an-dre” , ændrer ikke herpå, idet udtalelsen ikke findes at kunne fortolkes på en sådan måde, at hun herved tilslutter sig indholdet og gør ringeagtsytringerne eller beskyldningerne til sin egne.
Sagsøgte vil derfor i det hele være at frifinde.
6
Henset til sagens omstændigheder herunder, at Sagsøgte valgte at fo-retage delingen dagen efter, at der var afsagt dom i sagen mellem Sagsøger og Folketingsmedlem, findes Sagsøger at have haft rimelig an-ledning til at anlægge sagen. Hver part skal derfor afholde egne sagsomkost-ninger.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
Hver part afholder egne sagsomkostninger.
7
8