RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 7. november 2022
Sag BS-49641/2021-KOL
Sagsøger 1
(advokat Elin Brodorf Rønnemose)
og
Sagsøger 2
(advokat Elin Brodorf Rønnemose)
og
Sagsøger 3
(advokat Elin Brodorf Rønnemose)
og
Sagsøger 4
(advokat Elin Brodorf Rønnemose)
mod
Sagsøgte
(advokat Søren Vangsgaard)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 23. december 2021.
2
Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og
Sagsøger 4Sagsøger 4 kom til skade den 25. juli 2020, da de stod på en altan, der
kollapsede, hvorved de faldt ned på et betonunderlag ved ejendommen Adresse, Kolding.
Overordnet angår sagen spørgsmålet, om Sagsøgte, der på uhelds-tidspunktet var ejer af den pågældende ejendom, er erstatningsansvarlig for de personskader, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 pådrog sig i forbindelse med faldet.
Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har fremsat påstand om, at Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for personskade, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 blev pådraget ved faldulykke den 25. juli 2020 på ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding.
Sagsøgte har påstået frifindelse
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Forudfor anlæggelse af erstatningssagen blev uheldet politimæssigt efterfor-
sket, og på foranledning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen blev der i forbindelse
hermedforetaget en teknisk undersøgelse og udarbejdet et notat af Vidne
Vidneog Person 1. I notatet fra august 2020 konkluderes
følgende:
”…
Konklusion
Den direkte årsag til kollapset er nedbrudte udliggerjern. I lyset af den tidligere hændelse i Nykøbing er det ikke overraskende at en altan af den pågældende type og alder har mistet en stor del af sin bæreevne. Altanen har været særdeles farlig i adskillige år. Selv en reparation omfattende en fornyelse af pudslaget ville sandsynligvis have ført til kollaps.
Synlig rust på udliggerjernene og revner i pudslag over udliggerjern burde have givet anledning til en grundig undersøgelse. Formentlig takket være et veludført pudslag med hulkehl har rusten i de kritiske tværsnit dog ikke givet anledning til synlige rustudfældninger. I det aktuelle
3
tilfælde, hvor betonpladen ikke er ført ind i muren ville en begrænset ophugning ved de yderste udliggerjern have afsløret den kritiske tilstand. En demontering af altandøren ville have åbnet for inspektion af tilstanden i de kritiske tværsnit i det midterste udliggerjern.
Der er grund til at antage, at altanen i al væsentlighed er udført efter datidens byggeskik for så vidt angår materialer, dimensioner, udførelse og kvalitet, men som ny har altanen tilsyneladende haft en lavere sikkerhed, end der i dag foreskrives. Her ville der dog have været tale om et varslet brud, hvor der ville forekomme nedbøjninger af en størrelse, som bl.a. ville trække gelænderet ud af væggen inden kollaps.
Med baggrund i et kollaps af en tilsvarende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de senere år været fokus på sikkerhedsniveauet af disse gamle altaner, bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond / Teknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag.
…”
Vedbrev af 25. november 2020 besluttede Sydøstjyllands Politi at standse
efterforskningen i sagen, idet det blev vurderet, at der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Politiet lagde vægt på ovennævnte tekniske undersøgelse og på, at Sagsøgte ikke forud for ulykken burde have indset altanens dårlige tilstand.
Forklaringer
Sagsøger 4 har forklaret, at han er 22 år gammel. Han var 19 år, da ulykken skete. Person 2, som havde lejligheden, holdt en fest. Der var drukspil, og de drak øl. Der blev tillige lavet en stor skål med punch. Det, han husker fra festen, var, at han snakkede med Sagsøger 3 og måske også Sagsøger 1. Han husker ikke noget fra ulykken. Han var i koma i tre uger. Efter ulykken har han haft nedsat hørelse på venstre øre, ligesom han er lam i venstre side af ansigtet. Han kan ikke lukke venstre øje, så han bruger øjendråber hver anden time og sover med øjensalve. Han brækkede ryggen og har konstanstante rygsmerter. Dertil kommer de psykiske gener. Han tænker på det hver eneste dag, hovedsageligt på grund af lammelsen i ansigtet. Han kan f.eks. ikke smile optimalt. Han mangler stadig behandling. Han startede på sin uddannelse sidste sommer. Han har først hørt om Person 2's fire-personers regel efter ulykken.
Sagsøger 2 har forklaret, at han er 23 år gammel. Han var 21 år, da ulykken skete. Han var til hyggefest/druk med nogle bekendte. De var ca. 10 personer. Han havde drukket 5-6 genstande plus/minus; primært øl, men også
4
den tvivlsomme punch. Han har ved en anden lejlighed snakket med Person 2 om altanens rækværk, som er meget lavt. Ulykken skete pludseligt. De var fem personer på altanen, da altanen styrtede ned. Person 3 sad på en stol, og han stod ved altandøren. Efter nedstyrtningen husker han det som om, han rejste sig op med det samme. Da pigerne ovenfra kom ned, bad de ham om at sætte sig ned. Der blev ringet 112, og også redderne bad ham om at sætte sig ned. Han oplever, at han husker det hele fra ulykken. Han brækkede en knogle i underarmen, som krævede operation. Han brækkede også næsen, som han først fik gjort noget ved året efter. Og så er han blevet opereret i hånden grundet nerveforstyrrelser. Håndleddet er stadig lidt stift, og han har ikke samme gennemtræk af luft i næsen som før. Forstyrrelserne i fingrene er næsten væk. Han er stadig psykisk påvirket af ulykken; eksempelvis når han befinder sig på en altan. Person 2 var der ikke, da ulykken skete.
Sagsøger 1 har forklaret, at hun er 21 år. Hun var 18 år, da ulykken skete. Hun er veninde med Sagsøger 3 og var inviteret med til festen af hende. Hun husker ikke rigtig noget fra festen andet end, at de stod i køkkenet og snakkede. Hun husker ikke, at hun gik ud på altanen. Hun tænkte, at hun ikke ville gå ud på altanen grundet det lave rækværk. Hun husker, at hun vågnede på jorden. Hun blev båret hen på en stol af nogle af pigerne. De fik besked på at ringe til deres forældre, og hun ringede til sin mor. Hun og Sagsøger 3 lavede en punch med hvidvin, saftevand, danskvand og sur vingummi. Hun er ret sikker på, at de ikke hoppede på altanen. Hun har fået PTSD, depression og angst efter ulykken.
Sagsøger 3 har forklaret, at hun er 20 år gammel. Hun var 18 år, da ulykken skete. Person 2, som dengang var hendes kæreste, holdt fest. De lavede punch af hvidvin, sur vingummi, saftevand og danskvand. Nogle havde taget deres eget alkohol med. Der blev også drukket øl og breezer. Person 2 havde selv lavet en fire-personers regel, fordi altanen ikke var så stor, og gelænderet var så lavt. Det var for at undgå, at man blev skubbet ud over rækværket. Altanen så slidt ud. Hun har højdeskræk, så hun brød sig ikke om at gå derud. Den virkede ikke ustabil, og tanken om at den ville bryde sammen, har aldrig strejfet hende. Hun og Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gik ud på altanen, for at føre en mere stille samtale om Gymnasium, hvor de begge gik eller havde gået. På højre side af altanen stod en sort stol og på venstre side en hvid camping plasticstol. De satte sig på hver deres stol, og Sagsøger 1 stod. Person 2 ringede til hende, og hun gik ind i køkkenet for at besvare hans opkald. Person 2 sagde, at underboen klagede over høj musik, hvorfor hun bad dem, der dansede, om at skrue ned for musikken. Da hun gik ind for at besvare Person 2's opkald, gik Person 3 ud på altanen og satte sig på den hvide stol. Da hun kom ud på altanen igen, stod Sagsøger 2 også på altanen. Hun gik forsigtigt ud på altanen og brokkede sig lidt til Sagsøger 2 over, at hun havde mest ret til at være på altanen, da hun var der før ham. Hun og Sagsøger 2 byttede derefter plads. Lige da hun
5
satte sig, styrtede altanen ned. Alt blev sort, indtil hun vågende igen. Hun kom på hospitalet og sendt hjem søndag morgen. Hun fik besked om, at hun havde hjernerystelse, men derudover havde hun bare fået nogle blå mærker og nogle knubs. Først onsdag blev det opdaget, at hun havde en hjerneblødning. Efter noget tid begyndte hun at ryste og besvime, hvilket skyldes PTSD. Til sidst blev hun indlagt med forstoppelse. Hun har stadig ondt i ryggen og oplever stadig angst ved større forandringer i hendes liv.
Sagsøgte har forklaret, at han har et tømrerfirma, Virksomhed. Ud over ham selv har der indtil for nylig kun været ansat en lærling i firmaet. Han beskæftiger sig med tage, vinduer, døre og køkkener. Han arbejder ikke med jern. Ejendommen på Adresse i Kolding var hans første udlejningsejendom. Han blev ringet op af Person 4 fra Nybolig, som havde en kunde, der ville af med sine ejendomme. Person 4 sagde, at det var en fin lille begynderejendom. Han kørte forbi ejendommen og kiggede fra gaden på taget og på vinduerne. Besigtigelsen varede 5-10 minutter. Han besigtigede ikke ejendommen indvendigt. Han havde ingen rådgiver i handlen bortset fra mægleren. Han fik ingen oplysninger om altanerne eller alderen på dem. Han har ikke læst de byggesager, der er omtalt i Vidne og Person 1's rapport om altankollapset. Der er tre lejemål i ejendommen. Den øverste lejlighed på 2. sal var blevet tom inden overtagelsesdagen, så den lejlighed blev malet og trægulvene blev slebet. Han talte ikke med lejerne. Han har talt med Person 2 om støj, men mest på sms. Han har ikke hørt om fire-personers reglen. Han har aldrig fået klager om altanerne fra nogen af lejerne. Han har fået en klage om rotter i kælderen og derfor blev kældervinduerne udskiftet. Han har været ude på altanen på 2. sal sammen med gulvsliberen, der gik ud på altanen for at ryge. Altanen så fin ud. Der var ikke noget, han lagde mærke til. Han har talt med politiet og har sagt, at han kunne have malet og pudset altanerne. Det sagde han, fordi der efter ulykken var en del skriveri på nettet om, at det var tydeligt, at så grim en altan ville styrte ned. Han sagde derfor til politiet, at altanen ville have været flot, hvis han havde malet og pudset den, men at den var stadig styrtet ned. I ejendommen i nummer 20 var gelænderet og betonen malet. Han har kun haft kosmetiske overvejelser omkring altanen. Han har ikke overvejet at undersøge konstruktionen. Han var overbevist om, at altanen var sikker. Han har ikke set Trafik- Bygge og Boligstyrelsens vejledning om eftersyn af ældre betonaltaner. Den er han først blevet bekendt med ved besigtigelsen af altanen sammen med Vidne og Person 1. Han kan forstå, at den er udarbejdet efter nedstyrtning af en altan i Nykøbing.
Han kom ned til ejendommen dagen efter ulykken. Han var blevet kontaktet af politiet, som sagde, at han ikke måtte røre noget på stedet, før sagen var undersøgt. Han så på altanen sammen med Vidne og Person 1 den 3. august 2020. Da hang den ned af muren i de tre underflanger.
6
Den hang meget godt fast. Da de skulle tage den ned, hang den til sidst kun i en underflange, så den var stærk. Korrosionen var opstået mellem 30 – 70 mm inde i facaden. Han kontaktende Vidne og Person 1 igen, da altanen var taget ned. Den øverste altan på 2. sal var meget fin, men blev også taget ned. Der har ikke været nogen anledning til at fjerne altandøren, som ikke fejlede noget. Ejeren af naboejendommen i nummer 20 skyndte sig efter ulykken sig at skrue altandørene til, indtil de var besigtiget. Naboen valgte herefter at understøtte sine altaner.
Han hørte først om ulykken søndag morgen bl.a. fra hans lærling, som kendte nogen af dem, der havde været til fest hos Person 2. Hans lærling havde hørt og set på de sociale medier, at der havde været gang i festen hos Person 2.
Han gjorde sig ingen tanker om altanerne forud for købet af ejendommen. Han ved ikke, om hans forsikringsassurandør var ude at se på ejendommen. Han tegnede en husforsikring. Han havde ikke set altanernes stand forud for købet. Han kendte ikke noget til sagen om den altan, der var styrtet ned i Nykøbing i 2016, og han havde ikke læst noget om altaner i BBR ejermeddelelsen.
Vidne har som vidne forklaret, at han har en lang karriere i bærende konstruktioner. Han har tidligere undervist på DTU og er nu tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut, som er lagt ind under Ålborg universitet. Når en altan falder ned, har ministeriet eller Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen mulighed for at undersøge, hvad er sket; mest for at blive klogere. Han har derfor sammen med Person 1 lavet en rapport om altankollapset, som er sendt til Trafik Bolig- og Byggestyrelsen. De har senere udarbejdet et tillæg til rapporten.
Langt hen i begyndelsen af 1900-tallet troede man, at jern og beton kunne holde evigt. Men noget af jernet ligger i indeklima og andet i udeklima. Den problemstilling har været kendt siden 1950’erne. I 2016 faldt en altan ned i Nykøbing Falster, hvor nogle unge mennesker kom slemt til skade. Han har holdt foredrag under overskriften ”Det vil ske igen” og har været talsmand for 30- årige obligatoriske eftersyn. Men man har fra Trafik Bolig- og Byggestyrelsen ment, at information er tilstrækkelig.
Det er ikke ualmindeligt, at altaner ikke er nævnt i BBR. Som det fremgår af deres rapport, lå der i Kolding kommunes byggesagsarkiv en byggesag fra 1974 om brandsikring, hvori der var en kort udokumenteret omtale af altanerne. I omtalen står der følgende:
” Husets altaner er forstærkede med en armering af tentorstål i et dæklag af beton og ubetinget bæredygtige for en forståelig belastning. Hver altan indeholder tre bærebjælker af dimension INP nr. 11. De gamle bjælker er efterset og fundet i orden i 1973, da udbedringen fandt stede. ”
7
Dette fremgår af deres tillægsrapport på side 21. Der var ved besigtigelsen forskel i betonen i den ene og den anden side af altanen, hvilket undrede dem, indtil det blev afdækket, at altanerne var blevet omfattende undersøgt og renoveret i 1973. Oplysningerne i byggesagen fra 1974 bekræftede desuden, at der var tale om 111 profiler. Det er dog helt sikkert, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen.
Når der sker en overrivning, er bæreevnen væk, og på et splitsekund er altanen væk. Alene altanens alder og konstruktionstype ville få ham til at låse døren ud til altanerne. Rustudfældningerne på udliggerjernenes underside sammenholdt med afskalningerne af betonen burde havde ført til en nøjere undersøgelse af altanen. Rustfældningerne på undersiden var dog uden sammenhæng med det kritiske snit, men var et tegn på, at altanen var gammel og ikke var rustbeskyttet. Betonpladen var ikke armeret. Der, hvor udliggerjernene ikke var dækket af beton, dvs. inden for facadeplanet, vil det ruste hurtigere på grund af en længere vådtid, og afskalningerne i pudslaget er et tegn på rust i profilerne. Af figur 3 i rapportens side 8 ses det, at dæklaget er væk, ligesom der ses en revne i betonen i midten af altanen. Det er sandsynligt, at revnen er fremkommet før kollapset, og revnen er tegn på rustdannelse. Det er misfarvningen af revnen, der tyder på, at revnen ikke stammer fra nedstyrtningen. På figur 7 og 8 i rapporten ses brudsnittet. Dæklaget eller pudslaget på den konkrete altan var af ret god kvalitet, men kunne på trods heraf ikke holde til de nedbrydninger, der var under pudslaget. Der var kun revner i dæklaget hen over jernet, men ikke i selve betonen. Dæklaget er formentlig først faldet af i forbindelse med nedstyrtningen.
Altanen på 2. salen var ikke helt så slem i det kritiske snit som den nedstyrtede altan, men den var farlig. Det er klart, at beton, der er over 100 år gammelt og ikke er armeret, bliver mørnet.
Den rust, der var dannet i det kritiske snit, sås ikke ved en umiddelbar besigtigelse af altanen. Det er noget, man skal vide. Alt det, der sås ude på altanen, er ikke på samme måde kritisk, som det, der var er inde i muren. Det er imidlertid en relativ lille ophugning, der skal til for at komme ind til det kritiske snit. Den viden man skal have, kan man få ved at læse de vejledninger, der er om gamle altaner. Hvis der havde foreligget en tilstandsrapport, burde problemet have været beskrevet deri.
Han mener ikke, at Sagsøgte havde spørgsmål til rapporten. Han tror, at Sagsøgte ærgrede sig over, at der ikke var lavet en tilstandsrapport i forbindelse med handlen. Han var ikke til stede ved nedtagningen af altanen, men de tog prøver af altanen, efter at den var taget ned. De tog prøver af både jernet og betonen. Det ene af felterne i altanen var en anden beton, hvorfor de
8
vendte tilbage til byggesagen fra 1973. Den renovering af altanerne, der dengang fandt sted, kan have medført, at altanpladen så pænere ud, end den var. Gamle altaner har revner, men de behøver ikke at være kritiske; det kan også være harmløse svindrevner.
Man skal kende problemstillingen omkring de gamle altaner for at kende tegnene på, at en nærmere undersøgelse af altanerne er påkrævet.
Problemstillingen er beskrevet i de vejledninger og Byg-Erfa blade, som han har henvist til i slutningen af sin rapport. Hvis man ikke har den viden, er det ikke oplagt at undersøge altanerne nærmere. Der har dog konkret været tilstrækkelige indikationer på, at der var et problem. Det kunne have ført til en kosmetisk renovation uden opmærksomhed på, at der var problemer med altanens bæreevne.
Parternes synspunkter
Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har i deres påstandsdokumenter anført følgende anbringender:
”…
at sagsøgte som ejer af ejendommen på skadetidspunktet er ansvarlig for de skadelidtes skader, idet sagsøgte har forsømt sin forpligtelse til at sikre at ejendommen var i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand til at bruger af ejendommen kunne færdes i og omkring bygningen uden risiko for at blive pådraget skader.
at sagsøgtes ansvar skal bedømmes ud fra et præsumptionsansvar, da sagsøgte som ejeren af ejendommen har ansvar at sørge for, at altanen er vedligeholdt og i forsvarlig stand, hvilket fremgår af Byggelovens § 14 og ligeledes af lejekontrakten, hvor det sædvanligt fremgår at udlejer har den udvendige vedligeholdelsespligt. Sagsøgte har ikke i sagen løftet sin bevisbyrde for, at denne var uden skyld for vedligeholdelses-standen af den 1903 år gamle ejendom, hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig.
at det forhold, at kommunen ikke har givet et påbud på ejendommen, bevirker ikke, at ejendommens ejer har dokumenteret at ejendommen er forsvarligt vedligeholdt og således løbende har udbedret spor efter slid og ælde, således at bygningerne og omgivelserne altid er i god og brugbar stand, uanset årsagen hertil.
at Der har således været en form for adfærd i boligbranchen, hvor man har skulle undersøge disse typer altaner for slid og nedstyrtningsrisiko. Hvilket fremgår af konklusionen ved Teknisk
9
rapport af Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø (bilag 10), hvorved det konkluderes at ”med baggrund i et kollaps af en tilsvarende altan i Nykøbing Falster i 2016 har der de senere år været fokus på sikkerhedsniveauet af disse gamle altaner, bl.a. med udgivelser af vejledninger om undersøgelse af gamle altaner udgivet af Trafik- Bygge-og Boligstyrelsen og Grundejernes Investeringsfond / Teknologisk Institut. Hertil kommer et Byg-Erfa Blad. Mange altaner er siden blevet undersøgt på det grundlag.”
at Sagsøgte ved sit køb af ejendommen har været vidende om at ejendommen var opført i år 1903 og har således ved sit køb af ejendommen været bevidst om, at det var en ejendom af ældre dato som kunne kræve vedligehold. Sagsøgte har til politiet forklaret at sagsøgte ønskede at male og pudse altanerne, hvorfor der efter vejledningerne udarbejdet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i 2017, burde havde sket en undersøgelse af altanerne, hvis der havde været nogen revner, hvorpå der kunne trænge fugt ind til underliggerjernene. Sagsøgte har dermed med sine udtalelser til politiet også været vidende om at altanerne trængte til vedligehold. Sagsøgte har ikke i løbet af sagen løftet sit bevis for, at der siden år 1903 har været udført vedligeholdelsesarbejde på ejendommen og altanerne.
Hvis retten ikke finder at der er et præsumptionsansvar, skal sagsøgtes ansvar vurderes efter de almindelige erstatningsbetingelser.
Det gøres derfor udover overstående argumenter gældende
at sagsøgte har handlet simpelt eller groft uagtsomt og derved ansvarligt ved ikke at havde undersøgt og vedligeholdt altanernes bæreevne henset til sagsøgtes vedligeholdelsespligt som ejer og udlejer.
at sagsøgte burde, havde kendskab til tidligere nævnte myndigheders vejledning af ældre altaner, idet denne driver professionel udlejningsvirksomhed samt sagsøgtes profession som håndværker,
at især henset til ejendommens og altanens alder burde havde undersøgt altanerne, og at sagsøgtes udtalelser til politiet vedrørende sagsøgtes ønske om at male og pudse altanerne indikerer, at sagsøgte vidste, at altanerne trængte til vedligeholdelse.
10
At sagsøgte ikke har foretaget løbende undersøgelser og vedligeholdelsesforanstaltninger, og derfor må bære risikoen for de skader, som forårsages af bygningens og ejerens manglende varetagelse af sin vedligeholdelsespligt.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende:
”…
Det gøres grundlæggende gældende, at sagsøgte ikke er erstatningsansvarlig for personskade hos sagsøgerne i forbindelse med faldulykken den 25. juli 2020.
Præsumptionsansvar
Et eventuelt ansvar i sagen skal bedømmes ud fra dansk rets almindelige erstatningsbestemmelser, hvorefter det er skadelidte, som skal bevise, at skadevolder er erstatningsansvarlig på baggrund af erstatningspådragende adfærd.
Det gøres gældende, at bevisbyrden i denne sag ikke skal vendes om, men at vurderingen af et evt. erstatningsansvar for sagsøgte må ske efter almindeligt culpaansvar.
En generel henvisning til byggelovens § 14 eller henvisning til den omstændighed, at sagsøgte var ejer af ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding, der blev anvendt til udlejning til beboelse med 3 lejemål, og det forhold, at sagsøgte som ejer af bygningen havde ansvaret for sin bygning, er ikke et forhold, der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte.
Det bestrides således, at sagsøgte kan gøres erstatningsansvarlig ud fra et præsumptionsansvar, og det bestrides herunder, at sagsøgte har undladt
at sikre sig bevis, som sagsøgte var nærmest til at sikre, at sagsøgte har overtrådt en forskrift, eller at sagsøgte har foretaget farlige eller risikofyldte handlinger.
Byggelovens § 14 er en bestemmelse, som muliggør et kommunalt påbud, såfremt kommunen finder grundlag herfor. Først ved et kommunalt påbud opstår en egentlig handlepligt for bygningens ejer. Bestemmelsen kan ikke udstrækkes i erstatningsretlig henseende således, at bygningsejeren, med baggrund i bestemmelsen, påføres et erstatningsansvar uden kommunalt påbud.
11
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger ikke har handlet i strid med forskrifter, påbud eller øvrig offentligretlig regulering vedrørende altanerne. Dette forhold bestyrkes netop ved, at politiet har fundet, at sagsøger ikke har handlet uagtsomt i en sådan grad, at det kan medføre strafansvar.
Efter konklusionerne i bilag 10 og 11 fremgår det, at de afgørende elementer på altanen, der forårsagede kollapset, var skjult inde i altandækket, samt at disse forhold ikke var synlige. Uanset synlig rust ude på udliggerjernene ville et destruktivt indgreb være nødvendigt for at kende de skjulte forhold eller for at vide, at en undersøgelse var nødvendig. Sagsøgte havde som følge heraf ikke forud for faldulykken viden om konstruktionssvigtet ved altanen, og der var ikke forhold der gjorde, at sagsøgte burde have igangsat en undersøgelse inde i altankonstruktionen.
Det bestrides således, at bevisbyrden vendes i forhold til dansk rets almindelige erstatningsbetingelser, og det bestrides således, at sagsøgte skal bevise, at han ikke har handlet culpøst.
Culpa
Det gøres gældende, at sagsøgerne skal løfte bevisbyrden for, at sagsøgte har handlet culpøst.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for culpa ikke er løftet.
Det bestrides, at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skader på altankonstruktionen, og det bestrides herunder, at sagsøgte var bekendt med, at der bestod skjulte skader på altankonstruktionen inde i altandækket samt husets facade. Dette faktum bestyrkes såvel af det fremlagte notat, jf. bilag 10, som af politiets beslutning om at stoppe efterforskningen, jf. bilag 11, idet det herefter kan lægges til grund, at der ikke var tale om synlige skader. Det var først ved ophugning af altanen, at den alvorlige nedbrydning af det bærende jern blev synlig.
For sagsøgte fremstod altanen i forsvarlig stand uden tegn på konstruktionssvigt, og det gøres gældende, at sagsøgte ikke havde eller burde have viden om skaden på altankonstruktionen.
Sagsøgte fik ikke ved sit køb af ejendommen oplysninger om den ikke-synlige skade på altankonstruktionen. Alderen på altanerne på ejendommen kan ikke fastslås, og det fremgår af bilag 10, at der i akten fra 1974 findes en kort omtale af disse.
12
Sagsøgte fik ikke i ejerperioden fra sommeren 2019 til tidspunktet for faldulykken i sommeren 2020 kendskab til den ikke-synlige skade på altankonstruktionen.
Sagsøger henviser til en oplysningskampagne fra myndighederne men oplyser ikke, hvilken myndighed, der måtte være tale om, eller hvilken hjemmeside, der henvises til. Det kan oplyses, at sagsøgte ikke har modtaget materiale i form af en oplysningskampagne vedrørende ældre altaner.
De fremlagte vejledninger fra 2017 er generelle og retter sig ikke mod sagsøgte eller specifikt mod forholdene i sagsøgtes tidligere ejendom. Vejledningerne er ikke bindende for sagsøgte.
Der har ikke i den konkrete sag været tale om en altan, der viste tegn på nedbrydning, men årsagen til kollapset var nedbrudte udliggerjern, som var skjult/ikke synlige.
Ved afgørelsen i U2021.1709V fremgår det, at udlejer forud for uheldet burde have sikret trappetrinnene, idet der forud for uheldet havde været løse trappetrin, der var blevet udbedret. Udlejer burde derfor have været klar over, at der var risiko for, at trin pludseligt kunne blive løse, og udlejer var derfor erstatningsansvarlig. Afgørelsen adskiller sig derved fuldstændigt fra denne sag, idet sagsøgte ikke var klar over problemet, som forårsagede uheldet.
Det kan lægges til grund, at Kolding Kommune ikke rettede henvendelse til sagsøgte vedrørende altanen eller stillede krav om undersøgelse af altanen. Det kan således lægges til grund, at kommunen ikke afgav påbud om berigtigelse af forhold, der måtte være i strid med byggelovens § 14. Sagsøgte bekendt var dette ej heller tilfældet for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen. Der var derfor ikke en handlepligt for ejeren af ejendommen vedrørende altanerne eller altankonstruktionen.
Det skal præciseres, at sagsøgte ikke er udlejer i forhold til sagsøgerne, og det bestrides, at sagsøgerne kan gøre beføjelser gældende baseret på de lejeretlige regler. Uanset dette forhold kan det konstateres, at der ikke er ført bevis for den lejeretlige stilling mellem udlejer og lejer, hvis dette måtte være et relevant forhold, og der er ikke ført bevis for forhold, der skaber en formodning for culpa hos sagsøgte.
Det bemærkes, at sagsøgtes lejeretlige forpligtelser overfor lejeren af lejemålet beliggende Adresse, 6000 Kolding, er et
13
uvedkommende forhold i relation til vurderingen af et muligt erstatningsansvar overfor sagsøgerne, idet lejeaftalen alene er et retsforhold mellem parterne efter lejeaftalen, og idet evt. manglende overholdelse af forpligtelserne i lejeforholdet alene giver lejeren beføjelser.
Det bestrides i øvrigt, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser i relation til den udvendige vedligeholdelse, og sagsøger har ikke ført bevis for, at sagsøgte ikke iagttog sine forpligtelser vedrørende den udvendige vedligeholdelse. Ingen lejere i ejendommen gjorde i sagsøgtes ejertid indsigelser vedrørende manglende iagttagelse af den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse, og sagsøgte bekendt har der ikke for tiden før sagsøgtes køb af ejendommen været gjort indsigelser mod manglende udvendig vedligeholdelse.
Det kan lægges til grund, at lejeren af lejemålet beliggende Adresse, 6000 Kolding, ikke havde påtalt noget ved altanen overfor sagsøgte.
Det bestrides, at en altan som den i sagen omhandlede på 2,16 m2 var egnet til at bære 5 personer under en fest. Antallet af personer var under alle omstændigheder ikke normalt eller sædvanligt, og det kan ikke udelukkes, at der var tale om forkert brug, samt at sagsøgernes forhold tillige var medvirkende til altankollapset, hvilket ikke kan lægges sagsøgte til last.
Skærpet ansvar
Det bestrides, at der kan gøres et skærpet ansvar gældende overfor sagsøgte.
Der foreligger ikke professionsansvar, idet den omstændighed, at sagsøgte driver tømrervirksomhed, ikke har sammenhæng faldulykken, og det bestrides, at ansvaret skærpes.
Der var ikke særlig anledning til at undersøge forhold i altankonstruktionen uden, at der var synlige forhold, som gjorde dette nødvendigt. Under alle omstændigheder udfører sagsøgte i sin virksomhed alene tømrerarbejde, men ikke beton-, murer- eller altan- som er særskilte fag. Det kan konstateres, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om alderen på den nedstyrtede altan, og sagsøgte var ikke bekendt med alderen på altanen.
…”
14
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Den pågældende ejendom er efter oplysningerne i sagen opført i 1903. Det er uoplyst, hvornår altanen er påmonteret, men det fremgår af en byggesag fra 1974, at altanen er renoveret i 1973. Efter Vidnes forklaring lægger retten dog til grund, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen.
Retten lægger efter notatet udarbejdet af Vidne og Person 1 til grund, at der var tale om en udkraget altan, hvor altanpladen var udstøbt i beton mellem tre udkragede stålprofiler, der var understøttet af murværket i facaden. Betonpladen var støbt op mod muren, men ikke ind i den. Der var et pudslag på oversiden af betonpladen, som var var forsynet med hulkehl ind mod muren og dørtrinnet til altandøren. Der var ikke pudslag på undersiden af altanen, hvorved stålprofilernes underflanger var synlige, ligesom de to yderste stålprofiler ikke var omstøbt langs siderne, hvorved også siderne var synlige.
Efter den tekniske undersøgelse og den af Vidne, afgivne forklaring lægger retten til grund, at de synlige dele af stålprofilerne fremtrådte med stærke angreb af rust og deraf følgende afskalninger af betonen, omend de ikke i sig selv var kritiske.
Retten finder, at disse tydelige rustangreb burde have foranlediget Sagsøgte til at at foranstalte en nærmere undersøgelse af altanerne, hvorved altanernes kritiske tilstand ved en begrænset ophugning ved de yderste stålprofiler kunne have været opdaget.
Sagsøgte har forklaret, at han, hverken da han købte ejdommen den 1. juli 2019 eller senere, har foretaget en nærmere undersøgelse eller vedligeholdelse af altanerne.
Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder retten, at Sagsøgte herved har handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at rusten i de kritiske tværsnit tilsyneladende ikke har ført til rustudfældninger på de synlige overflader samt det i øvrigt af Sagsøgte anførte, kan ikke føre til en anden vurdering. Derfor tages sagsøgernes anerkendelsespåstand til følge.
Sagsøgte skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4.
15
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. og udgifter til vidneførsel med 1.046 kr., i alt 76.046 kr. Beløbet på 75.000 kr. er inkl. moms, da Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for de personskader, som Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 pådrog ved faldulykken den 25. juli 2020 på ejendommen beliggende Adresse, 6000 Kolding.
Sagsøgte skal til sagsøgerne betale sagsomkostninger med 76.046 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2