Byrets dom af 08. marts 2022 i sag SS-12682/2021-KBH

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

DP 0100-70322-00001-17

D O M

afsagt den 8. marts 2022  i sag

SS 2-12682/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1966) og

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1948)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 21. maj 2021.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

Tiltalte 1

overtrædelse af straffelovens § 144,

ved i perioden fra den 23. januar 2012 til den 20. maj 2015 i Københavnsom-rådet, i udøvelsen af offentlig tjeneste som afdelingschef i Myndighed, ube-rettiget at have modtaget, fordret eller ladet sig tilsige en gave eller anden fordel fra Tiltalte 2, hvis firma, Virksomhed ApS, i samme peri-ode leverede konsulentydelser til Myndighed, og som havde interesse i at fortsætte hermed, idet Tiltalte 1 i perioden, samtidig med, at hun vare-tog indgåelsen af aftaler med eksterne konsulenter for Myndighed, herunder med Tiltalte 2 og Virksomhed ApS, modtog en række selv-stændige konsulentopgaver fra Tiltalte 2, for hvis udførelse Tiltalte 1 fik betalt 790.250 kr. fra Tiltalte 2 eller hendes firma Virksomhed ApS.

2.

Tiltalte 2

overtrædelse af straffelovens § 122,

ved i perioden fra den 1. juli 2013 til den 20. maj 2015 i Københavnsområdet uberettiget at have ydet, lovet eller tilbudt daværende afdelingschef i Myndighed Tiltalte 1 gave eller anden fordel for at formå Tiltalte 1 til lø-bende at tildele Tiltalte 2's Virksomhed ApS konsulentop-gaver for Myndighed, idet Tiltalte 2 i perioden, i anledning af Tiltalte 1's varetagelse af indgåelsen af aftaler med eksterne konsulenter for Myndighed, tildelte Tiltalte 1 en række selvstændige konsulentop-gaver, for hvilke hun betalte Tiltalte 1 304.375 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos Tiltalte 1 i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, konfiskeres 790.250 kr.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte 1 har protesteret mod konfiskationspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6 og Vidne 7.

Tiltalte 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte 1 forklarede, at hun er 56 år og bor i København. Hun er født og opvokset i Aalborg. Hun gik i folkeskole, på gymnasium og uni-versitetet, AAU, i Aalborg. Hun læste cand.merc. i strategi og ledelse. Det var en "mutant-uddannelse", idet hun blandt andet tog et semester på pro-duktionsingeniøruddannelsen, samt fag i økonomistyring og kultursociologi. Hun blev færdig med at læse, da hun var 26 år. Hun har efterfølgende taget en MBA, mens hun arbejdede i Arbejdsplads 1. Hendes uddannelse var meget praktisk orienteret, idet flere opgaver blev løst ved anvendt teori i lokale virksomhe-der, fx. Virksomhed 1. Hun havde tilegnet sig en akademiske metode og brugte den til at tilgå analyser, både vedrørende en virksomheds økonomi og kultur. Det var svært at finde arbejde, efter at hun blev færdig. Hendes første ansættelse var et chefjob i Kommune. Det var en åremålsansættelse på 5 år. Det kan godt passe, at det var i 1994. Hun var der i 2 1/2 år. Hendes titel var indkøbskonsulent, men det var en chefstilling, hvor hun havde 2-3 medarbejdere under sig. Hun refererede til økonomidirektøren og den centra-le forvaltningschef. Hendes primære opgave var at afdække behovene i kom-munens institutioner og så skabe sammenhænge og fælles fodslag.

Herefter fik hun arbejde i Arbejdsplads 1 som indkøbsleder. Hendes opgave var at få samlet alt i Arbejdsplads 1. Selvforståelsen i Arbejdsplads 1 var lidt, at de var noget særligt, og at

det derfor ikke var nødvendigt at overholde udbudsreglerne. De var vant til at købe det, de havde brug for. Hendes opgave var derfor også at uddanne og rekruttere medarbejdere. Hun husker ikke, hvor mange der var i indkøb-safdelingen. Da hun kom til Arbejdsplads 1 i 1996, var der ikke så mange medarbejdere, der lavede regulære udbud. Den store opgave var at få de ansatte til at be-skrive, hvad de havde brug for, for nu skulle de udbyde. Der var en indkøbs-chef og en lagerleder over hende. I 1998 blev hun indkøbschef. Hun blev samtidigt bedt om at overtage kreditorbogholderiet, der havde fået kritik fra Rigsrevisionen. De lavede et elektronisk program, der kunne effektivisere he-le indkøbsflowet. Efter en omorganisering af Arbejdsplads 1, blev hun i 2004 Service-og administrationschef. Hun husker ikke, om stillingen var slået op. Indkøbs-, kreditor- og Afdeling 1 blev lagt sammen. Hun etablerede et kunde-sekretariat og udarbejdede skabeloner og FAQ. Hun refererede til Arbejdsplads 1's øko-nomidirektør. Hun havde ansvar for 200 medarbejdere og 7 chefer under sig. Efter endnu en omorganisering af Arbejdsplads 1 i 2007 blev hun Ejendoms- og sekreta-tiatetschef. Hun refererede nu til Arbejdsplads 1's Tekniske Direktør.

I 2011 søgte og fik hun en opslået stilling som Koncernservicechef i Myndighed. Hendes formelle titel var afdelingsleder. Efter 16 år i Arbejdsplads 1 trængte hun til at prøve noget nyt. Arbejdsplads 1's daværende Genraldirektør, Person 1 og Teknisk direktør, Person 2 tilbød hende et engangsvederlag på 200.000 kr. og en aftale med en Headhuner om et eventuelt senere jobskifte for at blive i Arbejdsplads 1. Hun afslog og forlod Arbejdsplads 1 for at arbejde i Myndighed. Af stillingsopslaget fremgik, at der skulle skabes besparelser på indkøbsområdet. Der var hul i kassen kan man sige. Hun skulle effektivisere bygninger, også kaldet facility og køretøjer, også kaldet flådemateriel/-styring. Opgaven be-stod i at effektivisere for over 1 mio kr. Det skulle gå hurtigt. Hun blev i Arbejdsplads 1 i sin opsigelsesperiode til og med 31. december 2010, men allerede i novem-ber og december 2010 deltog hun i møder om planlægningen af de foreståen-de opgaver.

Hun startede i Myndighed den 1. januar 2011. I 2012 blev hun af daværende Stilling, Person 3, og Teknisk chef, Vidne 2, bedt om at overtage Afdeling 2, der samler al kommunikation, herunder Udeladt.

Forevist ekstrakt 1, side 11, oplysninger fra SKAT, hvoraf fremgår, at hun tjente 1.382.000 kr. i 2011, forklarede tiltalte, at det kan godt passe.

Forevist ekstrakt 1, side 19 og 28, hvoraf fremgår, at hun tjente 950.000 kr. i 2012, men havde forskudsregistreret en lønindtægt på 1.450.000 kr. forkla-rede tiltalte, at det godt kan passe. Udover løn fik hun pension og hun pleje-de at forskudsregistrere "for meget".

Forevist ekstrakt 1, side 35, side 42 og side 49 med SKATs oplysninger om hendes indtægt i 2014, 2015 og 2016 henholdsvis 1.067.000 kr., 1.309.000 kr. og 1.176.000 kr. bekræftede tiltalte oplysningerne og, at A-indkomsten

var fra Myndighed. Hun havde desuden B-indtægter i størrelsesorde 1.000 -3.000 kr. fra sit firma "Virksomhed 2".

Der var en intern og en ekstern styregruppe. Den interne styregruppe styrede projekterne på tværs i organisationen, da andre afdelinger også havde effekti-viseringsprojekter. Hun blev hidkaldt til styregruppen, når de ville have en status. Der var 3 medlemmer af styregruppen. Det var Vidne 2, Vidne 3 og Person 4. Den eksterne styregruppe bestod af en repræsentant fra Finansministeriet, Ministerie og de "3 vise mænd" som hun kaldte dem. De var særligt udpegede. Een af dem var Person 5. Den interne styregruppe rapporterede  om fremdriften til den eksterne styregruppe. Hun blev nogle gange hidkaldt til den eksterne styregruppe for at forelægge opga-ver eller få godkendelse af projekter. Hun sagde tidligt til den interne styreg-ruppe, at hun ikke kunne løfte sin opgave, medmindre, der blev ansat nye medarbejdere eller hyret ekstern konsulentbistand til at ansætte nye medar-bejdere og til at drive projekterne. Hun mener, at hun allerede sagde det i februar 2011. De skulle hente omkring 130 mio kr. Hun fik ok til begge dele. Konsernservice bestod af pænt mange mennesker,  måske omkring 130 me-darbejdere. På indkøbsområdet var de ansatte disponenter, og havde derfor stort set ingen udbudserfaring. Der havde kun været IT-udbud, som var ble-vet outsourcet.På flådeområdet var de fleste medarbejdere håndværkere, som skiftede pærer og andre pedelopgaver samt stod for vedligeholdelse af køre-tøjerne. På facilityområdet var der kun 5-6 medarbejdere, som lavede om-bygninger internt. Hun rejste faktisk udbudsspørgsmålet. I begyndelsen af februar 2011 bad hun Vidne 2 om ca. 30 mill. kr. til ekstern konsulentbi-stand. Han sagde ja. Hun forklarede Vidne 2, at gennemførelsen af ef-fektiviseringsprojeketerne ville blive forsinket, hvis de skulle gå i udbud med det hele. Alternativet var at tage en opgave ad gangen. Så sparede de en ar-bejdsgang ved ikke at skulle beskrive alle opgavernes omfang. De forstod fra Kammeradvokaten, at det var en mulighed. Hun fik sekretariatet til at udar-bejde nogle powerpints med forskellige scenarier med og uden udbud. Hun sendte materialet til Vidne 2 som oplæg til deres ugentlige statusmøde. Vidne 2 sagde "lad os gå efter den løsning, hvor vi beskriver mindre op-gaver og dermed ikke skal gennem en kæmpe udbudsgennemgang". Det var "den grå model" de besluttede at tage. "Den hvide model" var at beskrive det hele og så udbyde de samlede besparelser. Hun mener, at modellen blev be-sluttet på et statusmøde i marts 2011. Hun rejste også "udbuds-issuet" i den interne styregruppe den 6. februar 2011. Det blev aftalt, at hun og Vidne 2 skulle gå tilbage og udarbejde forskellige scenarier. Det var disse, hun og Vidne 2 efterfølgende drøftede på et statusmøde. Umiddelbart efter status-mødet fik hun "go signal" og gik i gang med at finde eksterne konsulenter. Hun kontaktede blandt andet Tiltalte 2, som hun formidlede kontakt til sin sekretariatschef, Person 6. Tiltalte 2 havde firmaet Virksomhed ApS, der tilbød rekruttering, kompetencebeskrivelser af medarbejdere samt organisering og integration af nye og gamle medarbejdere. Hun kontaktede også Person 7, der havde firmaet, Virksomhed 3 med henblik på konsulentbistand til flådeområdet, og Strandgadegruppen til facility-områ-

det. Det var Person 6, der vurderede og talte med Tiltalte 2. Tiltalte 2 var meget inde over rekrutteringen af nye medarbejdere til indkøbsafdelingen. Der blev slået 45-47 stillinger op. Der var også andre konsulenter på indkøb-sområdet, blandt andet Prokura. Tiltalte 2/Virksomhed ApS havde haft eksterne konsulentopgaver for Arbejdsplads 1, og tiltalte kendte hende gennem dette samarbejde. Hun mødte Tiltalte 2 første gang i 1998/1999 og Tiltalte 2 har således løst mange opgaver for tiltalte gennem årene. Tiltalte 2/Virksomhed ApS matchede fuldstændigt som "fod i hose" til opgaverne i Myndighed. Tiltalte 2 er ekspert i at rekruttere nye mennesker og hun løste den opgave "til ug" for Arbejdsplads 1. Tiltalte 2's opgave omfattede behovsanalyse, jobopslag, tests og tilbagemelding fra jobsamtaler. Hun havde stor træfsikkerhed både i Arbejdsplads 1 og hos Myndighed.

Forevist ekstrakt 9, side 2 ff, forklarede tiltalte, at det den første kontrakt med Tiltalte 2/Virksomhed ApS blev indgået den 29. juni 2011. Hun mener, hun forinden havde bedt Person 8 om lov til at ansætte en indkøbschef. Hun havde bedt om lov til at ansætte Tiltalte 2 til at rekruttere, hvilket hun fik lov til. Tiltalte 2 skulle ansættes til rekruttering, virksomhedsoverdragelse, kon-cernservicedage og teambuilding. Koncernservicedage er årliger begivenhe-der for hele afdelingen. Derudover var der Centerservice-dage, hvor de en-kelte centerchefer aftalte med Tiltalte 2, hvad de gerne ville have konsulentbi-stand til. Teambuildingdage havde også et fagligt indhold. Tiltalte 2 havde mange opgaver. Da tiltalte fik ansvaret for Udeladt, lavede hun sammen med Tiltalte 2 et seminar for de berørte medarbejdere, hvor de gennemgik deres profiler og opgaver. Det var hendes opfattelse, at Tiltalte 2 var meget kvalificeret til de opgaver, hun fik.

Myndighed havde ikke en intern rekrutteringsafdeling, før den blev oprettet i 2013. Et center ville gerne have fortsat rekrutteringssamarbejdet med Tiltalte 2, mem det gik jo ikke.

Tiltalte 2's konsulentydelser kostede penge, men det var ikke dyrt. Tiltalte 2 var billigere end de fleste. De fleste konsulenter, , fx. Flensted, lå på 150.000.-200.000 kr. pr. rekruttering, mems Tiltalte 2 lå på ca. 75.000 kr. Det var forskelligt, hvem der gav opgaven til Tiltalte 2. Enten tiltalte eller de forskellige chefer.

Forevist ekstrakt 7, side 52 og side 53-57, forklarede tiltalte, at det ikke altid var hende der var ordreopgiver, selvom hendes navn er anført som "ordrekontakt". Forevist side 52, fakturanr. 1165 af 11. januar 2011 og fak-turanr. 1167 af 17. januar 2011 vedrørende konsulentydelser for henholdsvis 300.000 kr. og 525.000 kr., forklarede tiltalte, at de var linket op til en kon-trakt. Hun kan ikke huske præcis, hvad det er for. Foreholdt, at konsulenty-delserne er faktureret før, hun fik tilsagn fra Vidne 2 og den interne styregruppe i februar/marts 2011, forklarede hun, at hun jo havde fået at vide, at de "bare skulle rulle".

Forevist ekstrakt 7, side 98 og 131, forklarede tiltalte, at det stemmer over-ens med det, som hun har redegjort for.

Hun havde ikke andet end en arbejdsrelation med Tiltalte 2. Når man arbejder on/off med et menneske i mange år, så lærer man noget om hinanden. Det kan ikke undgås, at man lærer hinanden at kende. Men de er ikke veninder, og de har ikke introduceret hinanden for deres familie og venner, ligesom de ikke mødes eller taler i telefon om private emner.

Forevist ekstrakt 4, side 109-110 og side 114-120, e-mails med formulerin-ger som "så holder vi i hånd", "knus", "kh", "er du stadig på pulverkost" og "juleshopping og hyggetur til Malmø", forklarede tiltalte, at hun og Tiltalte 2 holdt statusmøder om verserende arbejdsopgaver. Adresse 1 er Tiltalte 2's firma- og privatadresse. Det var meget normalt og nogle gange nødvendigt at holde et møde så sent som 19.30-21.30 eller i weekenden. De holdt status-møder ca. 1 gang om ugen/hver 10 dag. Nogle gange mødtes de to dage i træk, alt efter hvor langt de var i statusmøderne. Om dagen havde hun jo an-dre opgaver, så der var ikke tid til at afholde møderne. Møderne foregik en-ten på hendes kontor i Myndighed eller hos Tiltalte 2. Hun kan ikke give en bestemt grund til, at det var hos Tiltalte 2, men nok fordi det var mest prak-tisk for dem begge.

Forevist ekstrakt 4, side 114, forklarede tiltalte, at hun engang var kæreste med en plastikkirurg. Han drev en skønhedsklinik i Malmø. På et tidspunkt anbefalede hun Tiltalte 2 at bruge ham til noget, som hun gerne ville have la-vet. Tiltalte ville også gerne have lavet noget, og så aftalte de at tage afsted sammen. De betalte for hver deres behandling. De var til  forkonsultation på klinikken i Østergade. Hun fik en faktura på 58.000 kr., der skulle betales på een gang, selvom behandlingen blev udført over to gange. De lagde ikke ud for hinanden.

Forevist ekstrakt 4, side 120, e-mail om en shoppetur til Malmø, forklarede tiltalte, at mailen er sendt til en veninde, der er ansat på Teater samt til Person 7. Hun vil ikke betegne Person 7 som sin veninde. De ringer ikke sammen og ses ikke til fødselsdage eller middage. De har ar-bejdet sammen i Arbejdsplads 1. Fra sine rejser til USAhar Tiltalte 2 købt ting med hjem til tiltalte og til afdelingen i Myndighed. Tiltalte 2 har blandt andet købt nogle specielle kuglepenne til afdelingen og leggins, slankepulver og moleskin-ka-lendere til tiltalte. Hun mener, at Tiltalte 2's datter boede i USA en periode. Tiltalte 2 købte tingene med til tiltalte, fordi de var billigere end herhjemme. Hun betalte Tiltalte 2 for alle tingene. Dengang røg de begge, og det er bare noget, der er kommet op under en pause, fordi de talte sammen om flere ting, som man nu taler sammen.

Tiltalte 2 havde en tendens til at være rummelig og kærlig og var også dette overfor medarbejderne ved at give kram osv. Der er derfor ikke noget famili-ært eller privat ved, at hun fx. skriver "knus" eller "kh" i sine e-mails.

Det er rigtigt, at de har købt pels sammen. Tiltalte havde længe ønsket sig en pels. Tiltalte 2 kendte en pelsforhandler. Fordi Tiltalte 2 er et venligt mennes-ke tilbød hun derfor at gå med tiltalte og om muligt derved opnå en rabat til tiltalte. Tiltalte købte en hvid pels. Den kostede 37.000 eller 39.000 kr. Hun havde sit kreditkort fremme, men Tiltalte 2 sagde, at hun ville lægge ud, og så overførte tiltalte pengene til Tiltalte 2, da de kom hjem.

Tiltalte 2 havde en sort pels, som hun ville af med. Hun havde fået den vurde-ret af en pelshandler. Tiltalte havde altid været forelsket i den pels og fik lov at købe pelsen forpelshandlerens vurdering på 25.000 kr. Det var i 2012.

Tiltalte blev træt af den hvide pels og ville bytte den. Hun ledte forgæves ef-ter kvitteringen. Hun spurgte Tiltalte 2, om hun kunne finde kvitteringen. De fulgtes derefter til pelshandleren og tiltalte byttede den hvide pels til en brun pels mod betaling af 8.000 kr. ekstra.

Forevist ekstrakt 4, side 126-127, forklarede tiltalte, at det er e-mails om-kring den hvide pels, der skulle byttes.

Hun mener ikke, at hende og Tiltalte 2 blev veninder, fordi de købte pels sam-men. De delte ikke private ting og oplevelser, de ringede ikke sammem om aftenen og gik ikke ud og spise sammen.

Hun startede Virksomhed 2 i 2009. Hun beskæftigede sig med Alternativ behandling. Hun har altid interesseret sig for det alternati-ve. Hun gik på Skole og blev færdig i 2010. Pla-nen var at have klienter om aftenen med henblik på en dag at blive selvstæn-dig. Hun tjente ikke særlig meget på det, måske omkring 9.000 kr. til at star-te med. Det udviklede sig, men ikke meget mere. Hun tjente måske 50-60.000 kr. om året. Det koster 1.050 kr. i timen inkl. moms. Hun lavede og-så Alternativ behandling af nogen af sine medarbejdere og kolleger i Myndighed. Hun tror ikke, at de vidste, at hun havde firmaet ved siden af. Hun fortalte det ik-ke, og de spurgte ikke. Hun lavede også Alternativ behandling af Vidne 2 og Person 3. De talte ikke om, hvor hun havde det fra, og hun tror ikke, de vid-ste, at hun drev Virksomhed 2. Hun gjorde det gratis for Vidne 2 og an-dre i Myndighed. Indtjeningen i firmaet er indberettet til SKAT. Der var flere af hendes veninder, der vidste at hun lavede Alternativ behandling. Hun fortalte ikke sine chefter, at hun tjente penge på Alternativ behandling. Hun mindes ikke, at hun fortalte nogle af sine kollegaer i Myndighed, at hun hav-de firmaet. I Arbejdsplads 1 vidste de nok godt, at hun lavede det, da hun gik til det ene og det andet, men ikke at hun havde et firma ved siden af og tjente penge på det.

Tiltalte 1 forklarede videre, at det er rigtigt, at hun har arbejdet for Tiltalte 2. Det begyndte hun på i 2012. Hun har altid ønsket at være selvstændig. På et tidspunkt spurgte Tiltalte 2, om hun ville hjælpe hende. De

talte ad flere omgange. Tiltalte 2 vidste, at hun havde haft ansvar for Afdeling 1 i Arbejdsplads 1, hvor hun oprettede et call-center, og det lignede noget af det arbejde, som Tiltalte 2 lavede for nogle teleselskaber. Hun sagde ja til at hjæl-pe Tiltalte 2, fordi hun synes, det kunne være spændende og altid har haft en drøm om at arbejde for sig selv. Det var ikke, fordi hun manglede pengene. Hun fik nærmest pitchet opgaverne. Tiltalte 2 spurgte om en opgave, og når hun var færdig med den, spurgte Tiltalte 2 om en anden opgave. Hun tror ik-ke, de talte så meget om hendes honorar, for Tiltalte 2 lå fast på, at det skulle være 1.000 kr. i timen.

Der var forskellige slags opgaver. Der var lytteopgaver, hvor hun lyttede båndede kundesamtaler igennem for at vurdere, hvad der kunne gøres bedre. Telefonsamtalerne skulle være effektive og medarbejderne skulle kunne svare kunderne hurtigt og korrekt og tale pænt. Hun noterede "tæller-trin" de ste-der i samtalen, hvor medarbejderen ikke fik svaret korrekt eller kunden blev irriteret. Hun fik lydfilerne af Tiltalte 2. Hun kendte ikke som sådan til pro-dukterne i teleselskaberne udover det, som hun kunne google sig frem til. Tiltalte 2 havde lavet en liste over, hvad kunden forventede af deres medar-bejdere. Hun har ikke selv arbejdet i et callcenter, men hun etablerede et call-center, kaldet kundeservice i Arbejdsplads 1 og en Hotline i Facility hos Myndighed. Ud fra lyttesamtalerne lavede hun et overblik over de kommunikative problemer. Hun har ikke tidligere arbejdet professionelt med kommunikation. Hun havde en word-skabelon, hvor hun efter hver samtale noterede opmærksomheds-punkter. Der var typisk en rød tråd af fejl i de samtaler hun lyttede til, og så noterede hun det sammemfattende med forslag til forbedringer. Det handlede også om kundefastholdelse for teleselskaberne. Hun fik et usb-stik med kun-desamtalerne af Tiltalte 2, og så skrev hun sine noter på en pc, hun havde fået udleveret af Tiltalte 2 til formålet. Når hun var færdig med en opgave, afleve-rede hun materialet til Tiltalte 2, så det var klar til, at hun kunne bruge det til teleselskaberne til f.eks. kursus i forbedring af kundeservice. Hun lavede og-så øvelser på basis af sin lytning af kundesamtalerne, både i forhold til den enkelte medarbejder og som Powerpoint til Tiltalte 2's kurser om god kunde-service, mersalg og kundefastholdelse. Hun vurderede også hvor lang tid samtalerne tog. Der skulle ikke gå for lang tid, før medarbejderen identifice-rede kundens problem. Hun vurderede også, hvordan medarbejderne talte og svarede kunderne, og hvordan det kunne optimeres. Forevist ekstrakt 2, side 33, 2. og 3. afsnit; afhøringsrapporten fra hendes 2. afhøring hos politiet, for-klarede tiltalte, at opgaverne hørte ind under lytteopgaverne.

Hun lavede også mundtlige præsentationsøvelser og speakercoaching af tele-selskabernes medarbejdere. Når folk skulle lave en mundtlig præsentation og eller et oplæg, fik hun deres manuskript på en wordfil og oplægget i POwer-point, og så gennemgik hun det for at se, om de kunne få budskabet igen-nem. Hun vil tro, at medarbejderne skulle præsentere det på en workshop med Tiltalte 2, når de skulle have deres træning. Hun ved ikke, hvad de konk-ret skulle bruge øvelserme til. Foreholdt, at det lyder som en opgave for et kommunikationsbureau, forklarede tiltalte, at hun havde forudsætningerne

for at gennemskue, hvad der manglede. Opgavernes omdrejningspunkt var præsentationen af produkterne og ikke så meget selve produkterne. Det kun-ne også være at analysere skriftlige svar på kundehenvemdelser. Formålet var at gøre medarbejdernes skriftlige kommunikation mere præcis. Det kunne også være at hjælpe en medarbejder med at scope en opgave. Hun var god til at optimere. Hun var vant til den slags opgaver, som vel udgør æsten 70 % af en offemtlig ansættelse.

Et af teleselskaberne holdt nogle HR-dage, og Tiltalte 2 skulle lave kursusma-terialet. Tiltaltes andel var blandt andet at lave små teaser-kort. Hun har også lavet bidrag til en deltager-mappe til et teambuildingarrangement. Hun lavede post-beskrivelser til en slags orienteringsløb, deltagerkort og en skabelon til de enkelte poster.

Foreholdt ekstrakt 2, side 33, 4. afsnit, afhøringsrapport fra 2. afhøring, hvoraf fremgår: "Den sidste opgavetype var kursusmapper når Tiltalte 2 skulle holde kursus. Hjemme hos Tiltalte 2 er alt "snorlige". Det er sorte mapper og sorte notesbøger. Tiltalte 2 er et ordensmenneske. Afhørte skulle lave mapper, indholdsfortegnelse, sideantal og pakke det. Det skulle se or-dentlig ud. Det havde afhørte lavet hjemme hos Tiltalte 2. Afhørte tilføjede, at hun i forbindelse med seminarer, som Tiltalte 2 afholdte, også lavede postbeskrivelser i forbindelse med teambuilding. Afhørte havde ikke selv lø-bet posterne igennem, men fået meget nøje beskrivelser om, hvad der skulle laves", forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan til politiet. Det var de mapper som hun forklarede om før.

Foreholdt ekstrakt 2, side 15, 3. afsnit, afhøringsrapport fra 1. afhøring, hvoraf fremgår: "Opgaverne jeg udførte var fra teleselskaberne, hvor Tiltalte 2 udførte opgaver. Som bestød i servicetræning af de ansatte. Jeg erind-rer ikke, at jeg sagt, at jeg har hjulpet med ansættelse af medarbejdere - det var salgsmateriale og uddannelsesmateriale, som jeg hjalp med.", og ad-spurgt om ikke 1.000 kr. i timen er en høj pris for at pakke mapper, forklare-de tiltalte, at "pakningen" var den mindste del af opgaven, der primært be-stod i at sammensætte og lave materialet. Hun udførte arbejdsopgaverne på alle tidspunkter af døgnet, bortset fra selve pakningen, der foregik hjemme hos Tiltalte 2. Hun lavede også andre opgaver en enkelt gang eller to hjemme hos Tiltalte 2.

Foreholdt ekstrakt 2, side 16, 1. afsnit, hvoraf fremgår: "Tiltalte 2 havde "lært" i Udeladt, at man skulle være meget påpasselig med fortrolige doku-menter. Derfor fik afhørte dem ikke med hjem. Istedet kom afhørte hjem til Tiltalte 2 hvor hun lavede opgaverne. Afhørte pågede, at hun aldrig af den grund forsømte sit arbejde i Myndighed. Forespurgt udførte hun aldrig et stykke arbejde for Tiltalte 2 under sit arbejde i Myndighed. Tværtimod kun-ne godt besvare telefoner og mails fra Udeladt, når hun befandt sig hos Tiltalte 2 og udførte arbejde hos hende", forklarede tiltalte, at det ikke var det hun mente. Hendes fokus under dén del af afhøringen var at understrege, at

hun ikke sad på sit kontor i Myndighed og udførte opgaver for Tiltalte 2. Fo-reholdt, at hun specifikt har angivet en begrundelse med henvisning til per-sonfølsomme data, forklarede hun, at det hun mente var, at de ikke udveksle-de personfølsomme data via e-mail.

Ad fakturaer:

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 5, side 3-4, 13-14, 20-21, 24-25, 28-31, 73-74, 83, 86-87, 94 og 96-97.

Konto -5355 for perioden 1. januar 2012 - 31. december 2013:

i alt 543.575

Samme konto for perioden 1. januar 2014 - 15. november 2018:

Faktura 12928-02-2014 20.000 kr.

Faktura 13031-03-2014 27.500 kr.

Faktura 13116-04-2014 22.500 kr.

Faktura 13221-05-2014 25.000 kr.

Faktura 13324-10-2014 50.625 kr.

Faktura 13421-01-2015 26.250 kr.

Faktura 13519-02-2015 22.500 kr.

Faktura (1) 13603-03-2015 23.750 kr.

Faktura 13720-05-2015 28.750 kr.

i alt 246.875 kr.

Tiltalte forklarede, at faktura-nr. 116-123 fra 2012 er makuleret med 2012-regnskabet, da det kun skal gemmes i 5 år. Da politiet ransagede hos hende i december 2018 fandtes materialet derfor ikke længere.

Vedrørende faktura 124 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at hun udleverede den version, der er fremlagt i ekstrakt 3, side 37. Hun var ikke opmærksom på, at fakturaen fandtes i 2 forskellige versioner. Når Tiltalte 2 sagde til hem-de, fx i en rygepause, at hun troede, at der kom en opgave, gik tiltalte hjem og oprettede et faktura-udkast. Når hun så fik opgaven, og havde lavet den, rettede hun udkastet. Der kunne godt gå lidt til fra hun rent faktisk fik pitchet opgaven til hun modtog den  fra Tiltalte 2. Derfor findes der 2 versioner af fakturaerne: et udkast og en endelig faktura. Hun forklarede ikke om udkast/ endelig-systemet under sin 1. afhøring. Hun havde glemt alt om det.

Hun mener, at hun afleverede et chartek med flere fakturaer til 1. afhøring. Hun tog en af hver faktura med, og var ikke opmærksom på, at der var flere versioner af den samme faktura. Da hun så afhøringstemaerne til 2. afhøring, opdagede hun, at hun havde flere fakturaer med forskelligt indhold, og dem tog hun også med. Hun fandt dem i et skab bag sofaen. Faktura.nr. og beløb er de samme.

Foreholdt, at politiet ikke fandt fakturaerne i forbindelse med ransagning og forevist ekstrakt 2, side 38, tredje afsnit, forklarede tiltalte, at hun ikke lagde nogle fakturaer i sofaen. Det var i hvert fald i området, og huntror, det var i skabet bag sofaen.

Forevist ekstrakt 3, side 99, forklarede tiltalte, at det var faktura-udkastet, hun afleverede i forbindelse med sin 1. afhøring. Ved 2. afhøring fremviste hun faktura-udkast, ekstrakt 6, side 118 og endelig faktura, ekstrakt 6, side 119.

Den endelige faktura er som udkastet men uden angivelse af periode for op-gavens udførelse og kunden er ændret til TDC A/S.

Salgscoaching-opgaven blev pitchet i første kvartal 2013, og så gik hun hjem og oprettede en fakturaskabelon og skrev den potentielle opgave ind. Det var løs snak på gaden, som hun skrev ned, så hun viste, hvad der var i pipe-linen. Når hun så fik opgaven, gik hun i gang med at løse den og skrev timer på. Hun fik ikke opgaven samtidig med, at hun fik opgavebeskrivelsen. Når hun fik opgaven på et USB-stik. Nogle gange fik hun ikke rettet i sin faktura-ska-

belon, når hun sendte den til retur til Tiltalte 2 med usb-stikket, og så reagere-de Tiltalte 2 på uoverensstemmelsen mellem fakturaen og den reelt udførte opgave, og så rettede hun fakturaen til. Tiltalte 2 havde bedre styr på faktura-erne og der findes formentlig kun en af hver faktura hos Tiltalte 2. Det gik stærkt, og hun ved jo, hvad hun har lavet, så hun har sjusket og ikke tjekket sin faktura-skabelon, før hun afleverede den til Tiltalte 2 på usb-stikket sam-men med de løste opgaver.

Det var Tiltalte 2, der ønskede at hun brugte en faktura-skabelon. Når hun havde sine egne klienter, fx. Alternativ behandling, brugte hun bare n kvittering, men det var vigtigt for Tiltalte 2.

Forevist ekstrakt 6, side 23, forklarede tiltalte, at det var en af Tiltalte 2's fak-turaer til et teleselskab. Tiltalte 2 ville gerne have, at tiltaltes fakturaer lignede hendes egne. Hun var selv ret ligeglad med, hvordan fakturaernes skabelon så ud. Tiltalte 2 er et ordensmenneske.

Vedrørende fakura 125 og foreholdt, at dén faktura, der blev fundet ved ran-sagning den 20. december 2018 ikke er identisk med dén faktura, tiltalte medbragte til sin 1. afhøring den 31. januar 2019, ekstrakt 3, side 100, for-klarede tiltalte, at dén der blev fundet under ransagning, ekstrakt 3, side 121, er den endelige faktura. Dén hun medbragte til sin 1. afhøring er faktura-ud-kastet.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 6, side 120 og 121.

Adspurgt, hvorfor fakturanr. 125 var adskilt fra de andre fakturaer, forklare-de tiltalte, at hun ikke kan sige hvorfor. På et tidspunkt har hun set dem beg-ge og kunne ikke huske hvilken en, der var den endelige. Den endelige versi-on lå i mappen med de endelige versioner i et skab i gangen. Den anden ver-sion af fakturaen lå i skabet bag sofaen. Hun kan ikke sige, hvorfor politiet ikke fandt den ved ransagningen. Hun har på et tidspunkt set fakturaerne i et chartek, hvor der var flere versioner af flere forskellige fakturaer.

Adspurgt til at tiltalte skulle have sagt, at fakturaen lå i sofaen, forklarede til-talte, at hun ikke kan huske om hun skulle have sagt, at den lå i sofaen. Hun har hvert fald ment, at den lå i skabet bag sofaen.

Foreholdt, at afhøringen er optaget fonetisk, og atd et af afhøringsrapporten, ekstrakt 3, side 76 fremgår, at hun ikke havde bemærkninger til, at bilaget lå "i sofaen". forklarede tiltalte, at hun ikke ved hvorfor.

Forevist ekstrakt 2, side 41, første afsnit, forklarede tiltalte, at det må være sådan hun har forklaret, når det er skrevet ned.

Vedrørende faktura 126, dateret den 15. septenber 2013,dokumenterede an-klageren ekstrakt 3, side 95 og 101.

Vedrørende faktura 127, dateret den 15. november 2013, forklarede tiltalte, at hun lavede et oplæg for Tiltalte 2 til en instruktør, der skulle søge filmstøt-te til Film. Hun gennemgik instruktørens slides. Hun brugte 15 1/ 2 time på opgaven. Hun har lavet sindssygt mange præsentationer i sin karri-ere. Idéer, forslag og dén måde at tænke på er en af hendes spidskompeten-cer. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 kendte nogen i filmbranchen, som ligeså godt kunne have løst opgaven.

Vedrørende faktura 128, dateret den 15. december 2013, dokumenterede an-klageren ekstrakt 3, side 103.

Vedrørende faktura 129, dateret den 15. februar 2014, dokumenterede an-klageren Anklageren ekstrakt 4, side 12 og 15 samt ekstrakt 3, side 106.

Vedrørende faktura 130, dateret den 15. marts 2014, dokumenterede ankla-geren ekstrakt 4, side 16 og oplyste, at fakturaen blev fundet ved ransdag-ning hos Tiltalte 2. Anklageren dokumenterede fra 1. afhøring af tiltalte, eks-trakt 3, side 107, og bemærkede, at der er forskel på teksten på fakturaerne og på layoutet. Hertil forklarede tiltalte, at fakturaen på side 107 er hendes udgave af fakturaen og Tiltalte 2's udgave på side 16 er den endelige. Der gælder det samme som tidligere forklaret, at der var forskel på hvornår, hun hørte om opgaven, til hun fik opgaven. Der kan derfor være ændringer. Hen-des udkast sendte hun til Tiltalte 2 på et USB-stik. Tiltalte 2 gjorde opmærk-som på ændringerne og derefter blev der lavet den endelige faktura. Hun husker ikke, hvor den endelige faktura lå hos hende, men den burde have væ-ret hos hende. Hun har sikkert angivet en periode på faktura-udkastet, fordi Tiltalte 2 forventede, at opgaven ville komme i den periode. Grunden til, at der ikke stod periode på den endelig faktura var, at Tiltalte 2 ikke havde be-hov for perioden, når først opgaven var løst.

Foreholdt ekstrakt 2, side 41, hvoraf fremgår: "Afhørte blev endelig forholdt

- opsummerende - at det chartek hun afleverede ved afhøringen den 31. ja-nuar 2019, det havde ligget i stuen i årevis. Dette bekræftede afhørte. Fore-holdt at faktura 125 vedrørte en aktivitet i 2013 og politiet først ransagede i 2018, og mappen således havde ligget i stuen i 5 år, bekræftede afhørte det-te. Afhørte tilføjede, at hun i hvert fald ikke havde rørt ved det", forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun forklarede sådan.

Den pitchede periode er dén periode, som Tiltalte 2 forventede, at tiltalte skulle være klar til at løse opgaven. Nogle gange blev opgaven slet ikke reali-seret, og nogle gange er opgaven kommet i en anden periode end pitchet. Når tiltalte fremsendte sin endelige faktura, tog hun så perioden ud, fordi den var ligegyldig for Tiltalte 2.

Vedrørende faktura 131, dateret den 2. april 2014, dokumenterede anklage-ren ekstrakt 4, side 17, fundet under ransagning hos Tiltalte 2 og ekstrakt 3,

side 108, fremvist af tiltalte under hendes 1. afhøring, og bemærkede, at her er perioden anført i den endelige version. Hertil forklarede tiltalte, at hun ik-ke aner, hvorfor den pitchede periode her står i den endelige faktura. Hvorfor der på denne faktura fremgik periode og ikke på andre, kan hun ikke svare på.

Vedrørende faktura 131, dateret den 2. april 2014 og fundet under ransag-ning hos Tiltalte 2, foreviste anklageren dén faktura, som tiltalte fremviste un-der sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 108. Anklageren påpegede, at der også på disse fakturaer er anført periode på den endelige faktura. Tiltalte forklare-de, at hun ikke aner hvorfor.

Vedrørende faktura 132, dateret den 15. maj 2014,  foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 18 og dén faktura, tiltalte fremviste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 109. Her-til forklarede tiltalte, at fakturaen på side 109 var udkastet og fakturaen på side 18 er den endelige faktura. Der gælder det samme som tidligere forklaret vedrørende, at der står en periode på udkastet, men at det ikke fremgår af den endelige. Fakturaen er et godt eksempel på, at hun har brugt fakturaska-belonen.

Vedrørende faktura 133, dateret den 15. oktober 2014, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 19 og dén faktura, tiltalte fremviste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 110, forklarede tiltalte, at fakturaen på side 19 er den endelige version og den på side 110 er udkastet. Hun sendte udkastet til Tiltalte 2, der straks rea-gerede og gjorde hende opmærksom på, at opgaven kun vedrørte kunden Danish Fashion Institute. Tiltalte havde åbenbart ikke tjekket sin faktura, før hun sendte den. Skaden er jo ikke større end, at Tiltalte 2 lige bad hende om at rette kunden. Tiltalte 2 ved ikke, hvor mange timer, hun bruger på de en-kelte opgaver. Hun skrev det ikke på udkastet, fordi hun ikke havde styr nok på det, men det blev tilrettet efter, at Tiltalte 2 sagde, hun skulle lave det om. Tiltalte havde registreret sin tid, men sjusket og bare brugt skabelonen og "i alt timer". Det er hendes eget rod, der gør, at vi sidder her.

Vedrørende faktura 134, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 23, dén faktura tiltalte frem-viste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 112, og dén faktura tiltalte frem-viste under sin 2. afhøring, ekstrakt 6, side 130-131, forklarede tiltalte, at fakturaen på side 131 er udkastet og dén, der blev fundet hos Tiltalte 2 er den endelige faktura.

Vedrørende faktura 135, dateret den 15. februar 2015, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 24 og dén faktura tiltalte fremviste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 113 samt dokumenterede ekstrakt 6, side 20-22, 132-133 fra tiltaltes 2. afhøring, forklarede tiltalte, at der gælder det samme som tidligere forklaret. Hun gav

udkastet til Tiltalte 2 og lavede det herefter om efter Tiltalte 2 sagde, hvad der skulle laves om.

Vedrørende faktura 136, dateret den 1. marts 2015, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 25 og dén faktura, som tiltalte fremviste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 114. Hertil forklarede tiltalte, at det var samme modus som tidligere forklaret.

Vedrørende faktura 137, foreviste anklageren dén faktura, der blev fundet under ransagning hos Tiltalte 2, ekstrakt 4, side 26 og dén faktura, som tiltal-te fremviste under sin 1. afhøring, ekstrakt 3, side 115. Hertil forklarede til-talte, at det var samme modus som tidligere forklaret.

Tiltalte forklarede, at så vidt hun husker fik hun et fakturanr. af Tiltalte 2, som hun skulle starte med. Derfor er første faktura nr. 116. Der findes ikke en faktura nr. 1-115. Hun kan ikke forklare, hvorfor eller hvordan hun fik at vide, at hun skulle starte med 116. Hun lavede en skabelon til fakturaerne, som Tiltalte 2 godkendte.

....

Vedrørende faktura 135, forklarede Tiltalte 1, at der gælder det samme vedrørende denne faktura som tidligere forklaret. Der blev lavet et udkast, hvorefter Tiltalte 2 rettede det til en endelig faktura.

Forevist ekstrakt 7, side 42-43, Tiltalte 2's tilbud af 7. april 2015 på kursus i "Skriftlig kommunikation", halvanden dag med tilkøb af "klippekort" til en samlet pris på 30.400 kr. forklarede tiltalte, at det er Tiltalte 2's tilbud til Myndighed om 1:1 undervisning af hende.

Foreholdt, at hun 2 måneder tidligere fakturerede Tiltalte 2 for kursusmateria-let "Titel", forklarede tiltalte, at hun godt kan huske, at Tiltalte 2 ville have hendes hjælp til denne opgave. Der er væsens-forskel på dét, hun lavede for Tiltalte 2, og det kursus hun efterfølgende fik hos Tiltalte 2. For Tiltalte 2 var konsulenternes mails til og fra kunder væsent-lige, i det konsulenterne havde et mål om at ekspedere 10 mails i timen. Hun havde tidligere lavet tilsvarende opgaver for Tiltalte 2. Den konkrete opgave, jf. faktura 135, løste hun imidlertid ikke. Hun arbejdede for Tiltalte 2 i perio-den 2012-2015, hvor hun lavede flere opgaver med skriftlig kommunikation. Det var imidlertid uafhængigt af hendes eget behov for undervisning i kriftlig kommunimation. Til hendes LUS-samtale (lederudviklingssamtale) havde Vidne 2 sagt, at hun skulle blive bedre til at lave kortere indstillinger. Hun hade ofte for mange budskaber og indskudte sætninger. Hun tror, at teksten i Tiltalte 2's tilbud er en standardtekst. HUn har ikke problemer med komma´er og

-er endelser. Tiltalte 2 tilrettelagde kurset efter hendes behov.

Forevist ekstrakt 3, side 46, Tiltalte 2's tilbud af 24. juni 2014 på kursus i

blandt andet "coaching" til en pris på 39.00 kr. forklaforklarede tiltalte, at Myndighed betalte for hendes kursus.

Forevist ekstrakt 3, side 47, Tiltalte 2's tilbud af 9. december 2014 på kursus i at "styrke sit personlige lederskab" til en pris på 39.00 kr. forklarede tiltalte, at Myndighed betalte for hendes kursus.

Tiltalte forklarede, at kurserne var forskellige. Foreholdt, at "mål og udbytte"ser copypasted ud, forklarede hun, at Tilbudet fra 24. juni 2014 vedrørte konkret hjælp til organisering og implementering af Udeladt. Tiltalte 2 skulle hjælpe med organiseringen, herunder hvem der tog hvilke opgaver. Kursustilbuddet af 9. december 2014 kom i forlængelse af hendes LUS med Vidne 2. Vidne 2 ønskede sammenhæng i ledergruppen. Der findes et referat af deres LUS, hvor målet for 1. kvt. 2015 er formuleret.

Forevist ekstrakt 3, side 48-49, Tiltalte 2's tilbud af 15. januar 2015 på et kur-sus "Effektiv mødeplanlægning og -styring" til en pris på 28.800 kr., forkla-rede tiltalte, at Myndighedbetalte for hendes kursus.

Forevist ekstrakt 3, side 50, Tiltalte 2's tilbud af 3. marts 2015 på et kursus i "Mindfulness" til en pris på 28.800 kr., forklarede tiltalte, at Myndighedbe-talte for hendes kursus.

Hun var på det tidspunkt meget slidt og talte med Vidne 2 om det. Hun skulle prøve at finde et rum, hvor hun ikke pressede sig selv. Hun antog selv kurset og det hjalp hende rigtig meget. Vidne 2 var ikke inde over, at hun tog kur-set. Det var noget hun gjorde for sig selv. Det var ikke så meget arbejdspres-set hun var slidt af, men det mentale. Det var mere relationerne mellem afde-lingerne og cheferne.

Foreholdt, at formålet med kurset efter beskrivelsen er, " ... at skabe større robusthed overfor spidsbelastninger" forklarede tiltalte, at det må være en standardtekst, for det ventrale i kurset var hendes behov.

Det er de eneste kurser, hun var på i sin ansættelse hos Myndighed.

Da hun talte med Vidne 2 om, at hun følte sig slidt, fortalte hun ikke om sit arbejde for Tiltalte 2.

Det er rigtigt, at der var overførsler fra hende til Tiltalte 2. Det vedrørte flere ting, som hun også tidligere har forklaret om. Der var hendes køb af en pels til 25.000 kr., og 300 kr., som hun overførte til Tiltalte 2, der havde taget hendes pels med til pelsopbevaring samt betaling for blandt andet leggins, moleskinne-bøger, slankepulver og kuglepenne, som Tiltalte 2 købte med hjem fra sine rejser til USA. Det var nogle lidt specielle kuglepenne, der kan viskes ud. Navnet på kuglepenne er FriXion.

Forevist ekstrakt 5, side 107,

07-03-2012 Tekst: ”Netbank overførsel.

Tiltalte 1” Beløb: 1821,10

17-07-2012 Tekst: ”Netbank overførsel.

Tiltalte 1” Beløb: 298,00

08-04-2013 Tekst: ”Tiltalte 1 Moleskinsbog.

Tiltalte 1” Beløb: 1.140,00

16-04-2013 Tekst: Tiltalte 1” Beløb: 665,05

30-04-2013 Tekst: ”Tiltalte 1 strømper mv.

Tiltalte 1” Beløb: 800,00

10-06-2013 Tekst: Tiltalte 1” Beløb: 895,92

forklarede tiltalte, at det godt kan passe med de beløb hun overførte til Tiltalte 2. Hun kan ikke huske, hvad de præcise beløb er brugt til, men det kan godt passe, at hun overførte 11.000-12.000 kr. i alt på godt 1 år.

Udover sin løn fra Myndighed og opgaver for Tiltalte 2, havde hun også ind-tægter i sit firma Virksomhed 2, hvor hun lavede Alternativ behandling. Det er meget svært at sige, hvad hun tjente i sin virksomhed. Indtjeningen svingede meget. I perioden, hvor hun var i Myndighed, lå det ca. mellem 20.000-30.000 kr. pr. år. Hun havde ikke revisorbistand. Hun brugte Kurts Kassekladde til bogføring. Det var et excel-ark, hun fandt på nettet. Det var gratis at downloade. Excel-arket havde nogle algoritmer, der automatisk be-regnede moms, når man indsatte sine ind- og udgifter. Hun sendte ikke excel-arket nogen steder hen. Det var bare til eget brug.

Forevist ekstrakt 3, side 94 og 97-98, og foreholdt, at der er et logo på "Dansk Revision Frederiksberg", forklarede tiltalte, at det ikke er hende, der har skrevet logoet på arket. Hun har aldrig brugt en revisor og aldrig brugt Dansk Revision Frederiksberg. Hun har selv udfyldt alle posteringer.

Foreholdt, at det af hendes "Regnskab 2013" fremgår, at hun havde indtæg-ter med i alt 131.500 kr., forklarede hun, at det godt kan passe, og at det vi-ser det samlede billede af, hvad hun tjente på sin virksomhed, herunder ved arbejde for Tiltalte 2.

Anklageren gennemgik en række udgiftsposteringer, herunder kørsel, rejser,

edb og telefonudgifter for i alt 84.632,51 kr.

Tiltalte forklarede, at hun trak kørsel fra, da hun jævnligt kørte til kompeten-cevedligeholdende kurser i sin spirituelle praksis. Det kan godt passe, at hun gik på kursus en gang om måneden. Hun gik på forskellige kurser til forskel-lige priser. Hun kan ikke forklare, hvorfor der ikke er bogført kursusudgifter i 2013, når hun havde kørselsfradrag. Måske havde hun betalt forud i 2012. Hun indkøbte en pc, som hun brugte til sit arbejde i Virksomhed 2, dog ikke til opgaverne for Tiltalte 2. De opgaver løste hun på Tiltalte 2's pc, da hele poin-ten var, at hun "gik ind" og "agerede som hende". Det var sådan set hele idé-en. Posteringen rejseudgifter kan dække over en parkeringsafgift. Hun brugte kassekladdens standarder og "døbte" ikke selv de enkelte posteringer.

Mobilabonnementet, der fremgår på oversigten var kun til til telefonen til Virksomhed 2. En postering under "faglitteratur" kan være en bog hun købte til brug for det spirituelle.

Forevist ekstrakt 3, side 104-105, forklarede tiltalte, at hun ikke kan huske hvad posteringen "fremmed arbejde" indebærer. Hun vil mene, at hendes be-taling for kurser er sat ind i posteringerne nr. 64, 65 og 77. Hun husker ikke, hvilket år det var for, muligt 2014 og lidt ind i 2015.

Hun havde ikke en kontrakt med Tiltalte 2. Hun fik altid et USB-stik med op-gaverne og ellers foregik alt mundtligt mellem dem. Hun havde ikke eksemp-ler på opgaver, hun udførte for Tiltalte 2, da politiet kom i hendes hjem, da hun altid afleverede opgaverne tilbage til Tiltalte 2, når de var løst.

Forevist ekstrakt 6, side 24-35, kursusmateriale fra et seminar, Tiltalte 2 har afholdt, forklarede tiltalte, at hun ikke mener, at hun har lavet det hele fra bunden, men kan have lavet tilrettelser til nogle af opgaverne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 53, 2. afhøring, bekræftede tiltalte, at hun har for-klaret, at hun ikke umiddelbart genkendte materialet, men at hun har lavet noget lignende.

Forevist ekstrakt 6, side 36-37, forklarede tiltalte, at hun har lavet noget af det.

Forevist ekstrakt 6, side 38-50, forklarede tiltalte, at hun godt kan genkende opgaverne, som hun har været med til at lave for Tiltalte 2.

Foreholdt ekstrakt 2, side 53, hvoraf fremgår: "Afhørte genkendte dog bilag 32-5 og 32-6 som bilag, som hun godt kunne have lavet nogle delelementer af. Forespurgt hvad det var der var genkendeligt, svarede afhørte, at hun godt kunne have lyttet nogle samtaler. Rent layoutmæssigt ville hun dog ha-ve opstillet dokumentet "stående" og ikke "liggende", som det var tilfældet i bilag 32-5", bekræftede tiltalte, at have forklaret sådan. Hun ville ikke have

lavet det på den måde layoutmæssigt, men derfor kan hun godt have lavet opgaverne. Hun plejede altid at lave layoutet stående, men hvhis Tiltalte 2 ønskede det i liggende format, fik hun det. Hun lavede mange af den typer opgaver.

Forevist ekstrakt 6, side 52-55, forklarede tiltalte, at hun vil tro, at hvis hun lavede noget af dette, var det tilretninger og justeringer.

Forevist ekstrakt 6, side 56-68, forklarede tiltalte, at hun godt kan genkende opgaverne.

Foreholdt ekstrakt 2, side 53, hvoraf fremgår: "I bilag 32-9 beskrev afhørte, at det var sat op fuldstændig som afhørte ville have gjort. Forespurgt gjorde hun det ikke i et dokument med brevhoved "Call me", men hun skrev typisk i et blankt dokument, som blev afleveret til Tiltalte 2, der så færdiggjorde do-kumentet ", bekræftede tiltalte at have forklaret sådan.

Forevist ekstrakt 6, side 69-75, forklarede tiltalte, at hun kan genkende mate-rialet. Hun mener, at det var hende, der lavede databehandlingen. Hun vil tro, at materialet skulle bruges til et kursus for konsulenter. Der må være noget mere materiale.

Hun har aldrig været i kontakt med Tiltalte 2's kunder. Hun kendte ikke nogen fra teleselskaberne, og de kendte ikke hende. Hun lyttede og transskriberede alle telefonsamtalerne. Hun skrev ned, hvad kunden sagde, og hvad medar-bejderne svarede og tilføjede sine kommentarer i margenen. Hun véd ikke, om Tiltalte 2 også aflyttede telefonsamtalerne, men det håber hun da ikke. Hun skrev de ting ned, som f.eks. "Niels" kunne arbejde med. Typisk var der 8-10 medarbejdere på samme kursus og derfor gjorde hun også bemærknin-ger om eventuelle generelle udfordringer, som kursisterne kunne arbejde med i fællesskab.

Hun tænkte ikke over, om teleselskaberne kunne føle sig snydt over, at det var hende, der lavede det arbejde, som de havde ansat Tiltalte 2 til.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Németh, forklarede Tiltalte 1, at baggrunden for, at hun foretog opslag og research og skrev nota-ter om forældelse og visse kriminalitetstyper var, at hun i 2018 blev kontak-tet af Person 9, der fortalte, at hun var blevet anmeldt for et eller andet. Person 9 sagde, at hun ikke skulle bekymre sig og talte om noget med forældelsesfri-ster. Person 9 ville kontakte hende igen, når PWC havde lavet en revisionsnalyse. Person 9 kontaktede hende igen den 15. marts 2018, dagen får analysens offentlig-gørelse, og sagde til hende, at sagen nu ville blive henlagt, og at hun skulle undlade at gøre noget, når Myndighed eventuelt kom i pressen.

Da hun stoppede i Myndighed i februar 2017 havde Vidne 1 købt vin til hemde og skrevet et kort med tak for hendes indsats med at realisere store

besparelser og gode ønsker for fremtiden. Hun fik derfor et chok, da hun 1 år senere erfarede, at han havde politianmeldt hende. Hun er ikke jurist, og prø-vede at finde ud af, hvad hun var anmeldt for. Det har hun også forklaret til afhøringen hos politiet.

Adspurgt på ny af anklageren og foreholdt de fremlagte arbejdstidsopgørel-ser, forklarede tiltalte, at det passer meget godt.  Under sin ansættelse i Myndighed, tastede hun ind, hvor lang tid, hun brugte på arbejdet. Når hun for-lod "Bygning", tog hun hjem og arbejdede videre i fx. 4 timer, og hvis hun f.eks havde arbejdet 2 timer for Myndighed og 2 timer med Virksomhed 2, så registrerede hun ud fra det.

Hun læste artiklerne i BT, hvor hun blev beskyldt for vennetjenester til Tiltalte 2. Hun talte med Vidne 2 om det. Hun talte også med Vidne 1 om det, efter at han overtog Vidne 2's job ultimo 2016.

Det var Vidne 2, der hyrede hende i 2011, så han var hendes chef til 2016.

Det var hende, der lavede den interne redegørelse sammen med sine medar-bejdere. Hun fik hjælp fra økonomifolkene, der fandt alle relevante data frem. Konklusionen var, at der ikke var grundlag for kritik. Det var der andre, der gjorde. Hun omtalte ikke i redegørelsen, at hun havde leveret opgaver til Tiltalte 2. Det var Vidne 2, der var opdragsgiver. Det hele handlede i virkelighe-den om udbud.

Forevist ekstrakt 7, side 100, hvoraf fremgår: "Dagbladet BT har i juni og juli måned 2016 bragt en række artikler vedrørende Myndigheds anvendel-se af konsulentydelser med fokus på konsulentvirksomhederne Virksomhed 3 og Virksomhed ApS. Hovedbudskaberne i artiklerne har omhandlet størrelsen af omkostningerne, manglende udbud og påståede personlige re-lationer mellem afdelingschefen i Koncernservice og indehaverne af de to virksomheder. Denne redegørelse er udarbejdet efter anmodning fra Myndigheds økonomidirektør, Vidne 2, som har anmodet om en nærmere redegørelse for Myndigheds Koncernservices samarbejde med de to virk-somheder.", forklarede tiltalte, at Vidne 2's opdrag havde fokus på udbudsde-len og overholdelse af udbudsreglerne. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke rede-gjorde for "de påståede personlige relationer".

Foreholdt, at BT skrev om "vennetjenester" og "korruption", forklarede til-talte, at det ikke faldt hende ind at sige til Vidne 2, at hun havde tjent 800.000 kr. på Tiltalte 2. Hun kan ikke forklare hvorfor. Hun tænkte ikke på, atd et skulle med i redegørelsen. Det var ikke for at skjule det.

Kunne hun lave det om, havde hun sagt op hos Myndighed, da hun fik opga-verne fra Tiltalte 2, men det kan hun ikke lave om nu.

Person 9 talte om forældelsesfrister, men ville ikke fortælle, hvad hun var anmeldt

for. Så søgte hun på strafferetspleje og stregede alt vedrørende dette ind. Hun valgte mange forbrydelsestyper. Hun lod bare en finger glide ned over siderne og tog det, hun mente, kunne være relevant.

Vidne 3 arbejdede som stabschef i Myndighed. Han var afdelingschef og kollega. Det var ham, der sad på pengene.

Vidne 4 var ansat i indkøbsafdelingen og blev udlånt til Facility. Vidne 4 refererede til indkøbschefen eller Facilitychefen, og var således to led un-der hende.

Hun mener ikke, at hun forhandlede aftaler med TDC og Telia. Hun kan ikke afvise, at hun har siddet med til møder med et eller flere teleselskaber, men i så fald har det været i en bredere kreds.

Hun bilder sig ind, at Tiltalte 2 ville have spurgt hende om konsulentopgaver, selvom hun ikke arbejdede i Myndighed. Tiltalte 2 sagde ikke, at hun fik op-gaverne, fordi hun arbejdede i Myndighed.

....

Tiltalte 1 forklarede, at hun har gennemgået materialet i eks-trakt 11 og genkender det meste bortset fra det med navneskiltene. Der mangler en del materiale. Foreholdt sin første afhøring hos politiet den 22. ja-nuar 2019, ekstrakt 3, side 63, forklarede hun at ”røde tråd” er hendes spiri-tuelle mentor. Det er en sms-korrespondance. Det er samme mentor, hun købte kurser og vejledning hos. Hun hedder Person 10 og bor nu i By. Dengang boede hun i Helsingør. Person 10 ser intuitivt på tinge-ne. Når hun skriver ”vi” , er det nok en henvisning til hendes daværende ar-bejdsgiver i Arbejdsplads 2, Person 11. Person 11 var administrerende direktør i Arbejdsplads 2.

Foreholdt, at det af korrespondancen fremgår, at hun omtaler den ”lille sag” og skriver med Person 10 om den ”store sag” forklarede hun, at den store sag er denne sag, der begyndte med opringningen fra Person 9 i foråret 2016 om, at hun var blevet politianmeldt. Forskellen på den lille og den store sag var, at hun i den store sag vidste, at hun var blevet politianmeldt og i den lille sag frygtede at blive politianmeldt for læk af fortroligt materiale.

I efteråret 2017 havde hun fået nyt job i Arbejdsplads 2. Hun blev ansat som vicedirektør og fik i opdrag at drive deres tilbudsafgivelsesprocces på de store udbud. Det havde hun aldrig prøvet før. Bygningsstyrelsen og Politiet skulle i udbud med deres Facility management ydelser ca. samtidig, og Arbejdsplads 2 skulle afgive bud på begge. Der var ikke nogen mennesker ansat i Arbejdsplads 2, der kunne levere det, der skulle skrives. Hun havde gennem sine tidligere ansættelser, bla. i Myndighed, samlet forskellig materiale. Hun gennemgik sit materiale for at se, om der var noget, hun kunne genbruge i forbindelse med skrivning af tilbud for Arbejdsplads 2.

Hun havde blandt andet gemt tilbud fra Coore og IS, som havde givet tilbud til Myndighed. Hun udvalgte de bedste passager og genbrugte dem i de til-bud, hun skrev for Arbejdsplads 2. Hun erfarede tidligt, at hendes medarbejdere i Arbejdsplads 2 ikke var kvalificeret til arbejdet, og derfor påtog hun sig selv at skrive tilbuddene. Person 11 var hendes chef, og hun talte med ham om det. Hun fik imidlertid ingen ressourcer, så hun endte med selv at måtte skrive tilbuddene. Hun plukkede fra sin materialesamling, blandt andet fra kontrakterne fra IS og Coore. Hendes forældre var begge dødeligt syge, og hun var derfor hjemme for at passe dem i 3 uger. Hun arbejdede fra sygehuset, hvor hun sad hos sine forældre. Hun fik at vide, at Myndighed og Kammeradvokaten havde bedt om et møde med Person 11. Efter mødet gav Person 11 hende  nogle slides, som hun skulle redegøre for. Problemet var, at Myndighed genkendte nogle ele-menter fra gamle Coore. Hun mistede sit job i Arbejdsplads 2. Under den første afhøring hos politiet den 22. januar 2019 fortalte politiassistenten, at der var indgivet en anmeldelse om hendes materialesamling. Sagen blev imidlertid aldrig til noget, da det ikke var ulovligt.

Den store sag startede, da nogen, måske Vidne 4, lækkede til BT og aktindsigtsbegæringerne begyndte at vælte ind, for da væltede hele hendes liv. I december 2018 ringede politiet til hende, mens hun stadig var hjemme hos sine forældre. Politiet oplyste, at de skulle ind i hendes lejlighed og fore-tage ransagning. Hun kørte hele vejen hjem fra Jylland. Foreholdt, at politiet fandt et håndskrevet notat om forskellige strafbestemmelser, herunder bestik-kelse og forældelse, forklarede hun, at det er, som hun tidligere forklaret, fordi hun kort før PWC.analysens offentliggørelse i foråret 2018 havde fået oplyst af Person 9, at hun var blevet politianmeldt, men ikke ville oplyse for hvad. Hun havde spurgt Person 9, hvad hun var blevet politianmeldt for. Person 9 svarede, at det i hvert fald var noget med en meget kort forældelsesfrist. Hun insisterede på at få det at vide. Person 9 svarede, at hun først skulle spørge Vidne 1. Person 9 ringede efterfølgende tilbage og sagde, at hun bare skulle tage det roligt. Sagen ville blive henlagt. Hun googlede imidlertid alt, hvad hun kunne finde om forældelse og nåede frem til, at det måtte være enten straffelovens § 156 eller 157. Hun husker det ikke så nøje i dag, fordi disse bestemmelser havde de korteste forældelsesfrister. Det er rigtigt, at hun har været leder i det of-fentlig eller i offentligretlige stillinger i mere end 25 år. Hun har selvfølgelig hørt om inhabilitet. Det har hun været meget asketisk med,  i og med at hun aldrig har taget imod noget, f.eks. heller ikke de rejser, man blev tilbudt tidli-gere. Hun er bekendt med, at mange andre tog imod tilbud om rejserne. Hun har også betalt for hver eneste tusch eller kuglepen. Hver eneste ting har hun betalt for.

Adspurgt, om hun ikke skulle have tænkt på, at det kunne kompromittere hendes habilitet, at hun arbejdede for Tiltalte 2, forklarede tiltalte, at selvfølgelig burde hun have tænkt på det, men det gjorde hun bare ikke. Hun har altid ment, at det var forkert at få betalt en rejse til en messe, også selv-om alle andre sagde ja. Hun sagde nej tak, fordi der ikke var nogen, der skul-le betale for hende. Hun har aldrig taget imod ting, fordi hun ikke ville have

noget mellem sig og sine leverandører. Hun har højst sagt ok til chokolade eller lignende, hvis det blev sat i sekretariatet, så alle kunne få.

Hun mener, at det er anderledes i forhold til Virksomhed ApS, fordi hun jo har udført arbejde og leveret sine timer. Der er ikke noget, hun har fået under bordet af nogen art. Adspurgt, forklarede hun, at hun ikke véd, hvad de an-dre konsulenter ville have tænkt, hvis de havde vidst, at hun arbejdede for Tiltalte 2.

Adspurgt af advokat Anders Németh forklarede hun, at når hun i sms-korres-pondancen med Person 10 skrev ”prognosen er ikke god” handler det om hendes forældres sygdom. Hun har altid været et arbejdsjern, formentlig fordi hun ikke har børn eller familie eller har haft fast kæreste i mange år. Hun har kastet sig over arbejdet. Det var der, hun kunne shine. Det var me-ningsfuldt for hende.

....

Udspurgt af advokat Anders Nemeth forklarede Tiltalte 1, at hun hele tiden har boet på Adresse 2. Hun må have skrevet forkert adresse på en af de fakturaer anklageren dokumenterede fra ekstrakt 12. Der kan kun være tale om en slåfejl, hvis hun har skrevet en an-den adresse end Adresse 2.

Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hun formentlig har gemt to fak-turaskabeloner. Det er ikke noget, hun har bemærket og ikke noget, hun har gjort bevidst. Hun har sikkert bare fået gemt mere end én, og så ikke været opmærksom på, at der var forskel, når hun "hentede" den frem. Hun var ikke opmærksom på det, før anklageren har gjort opmærksom på det under denne sag."

Tiltalte 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte 2 forklarede, at hun blev bankuddannet i 1965. Hun arbejdede som direktionssekretær og administrativ medarbejder indtil hun i 1982 kom hun ind i konsulentbranchen. I 1991 startede hun sin egen virksomhed, Virksomhed ApS, der leverer uddannelse indenfor service, salg og kommunikation - både mundtlig og skriftlig - samt coaching og sparring af ledelser, rekruttering og ansættelse samt analyser. Corona og denne sag har afviklet hendes forretning.

Hendes honorar afhang af opgaven og kunden. En kort undervisningsdag (fra kl. 8-16) kostede som udgangspunkt 20.000 kr. eksl. moms. Hendes timesats lå på 1.600-1.800 kr. Store kunder fik rabat. I forhold til markedsprisen, lå hun i den lave ende. Andre firmaer tager mere end 2.000 kr. i timen.

Arbejdsplads 1 var kunde i den sidste virksomhed, hun var ansat i og medejer af. Da hun

stiftede Virksomhed ApS, fratrådte hun uden konkurrenceklausul, og fortsatte med Arbejdsplads 1 som kunde. Arbejdsplads 1 havde en uddannelsesafdeling, der udbød åbne kur-ser til alle medarbejdere. Arbejdsplads 1 var ikke hendes eneste kunde.

Hun lærte Tiltalte 1 at kende i Arbejdsplads 1, da Tiltalte 1 arbejdede i indkøbsafdelingen. Det var omkring 1991. Uddannelsesafdelingen bad hende give et tilbud på et forløb for indkøbsafdelingen. Ved siden af sine åbne kurser for uddannelses-afdelingen, begyndte hun at lave kurser for indløbsafddelingen. Hun og Tiltalte 1 havde en professionel samarbejdsrelation. Hun stoppede med at arbejde som konsulent for Arbejdsplads 1 i 2012. Hun mener ikke, at der var overlap mellem hendes konsulentarbejde for Arbejdsplads 1 og hendes konsulentarbejde for Myndighed. Det passer meget godt, at hun startede med at arbejde for Myndighed kort tid efter, at Tiltalte 1 startede i Myndighed. Tiltalte 1 kontaktede hende i foråret 2011 og bad hende lave et tilbud på ansættelse af en indkøbschef. Et ansæt-telsesforløb kan omfatte, at søge kandidater, læse ansøgninger, lave opslag, funktionsbeskrivelse, udarbejde test-cases, analyser og sammenhold med den bestående medarbejdergruppe.

Forevist ekstrakt 9, side 2-10, forklarede tiltalte, at det må være kontrakten mellem hende og Myndighed. Hun skulle sikkerhedsgodkendes og mener, at hun derfor afleverede kontrakten til Person 12 eller Person 13.

Forevist ekstrakt 4, side 145, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun afleverede denne kontrakt til Tiltalte 1.

Der blev lavet mange kontrakter mellem hende og Myndighed. Hun gik ikke så meget op i kontrakterne, men ville helst bare gerne lave arbejdet.

Forevist ekstrakt 7, side 102, Myndigheds intetrne redegørelse, forklarede tiltalte, at tabel 2 svarer til det arbejde, der blev udført. Det kan godt passe, at hun omsatte for godt 10 mill. kr. hos Myndighed i 2011-2015. Hun kan ikke sige, hvor mange timer, hun arbejdede for Myndighed, men hun arbejde-de rigtig meget. Hun stod ofte op kl. 5 og gik først i seng kl. 22-23. Man kan godt kalde hende for en arbejdshest.

Forevist ekstrakt 7, side 53, forklarede tiltalte, at perioden godt kan passe, således at hun startede med at arbejde for Myndighed sommeren 2011.

Forevist ekstrakt 7, side 56, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun udførte opgaverne som anført, og at hendes sidste opgave blev faktureret den 6. oktober 2015.

Når hun havde udført en opgave, lavede hun en elektronisk faktura i Myndigheds interne system. Hun anførte et nummer, der angav, hvor opgaven skul-le konteres. Nummeret fik hun af en af Myndigheds controllere. Hun skulle udflde ydelsens karakter og prisen. Der var ikke iøvrigt plads til at beskrive ydelsen, så derfor skrev hun også "sin egen" faktura, som hun sendte vedhæf-

tet en e-mail til controlleren.

Forevist ekstrakt 4, side 132-134, forklarede tiltalte, at Person 14 må være controlleren. EAN-nummeret fik hun fra Myndighed til brug for de elektro-niske fakturaer.

Forevist ekstrakt 9, side 143, forklarede tiltalte, at hun købte et abonnement, så hun kunne "gå ind" og bruge Myndigheds faktura-system. Før hun af-sendte fakturaen i systemet, tog hun et skærmprint, så hun vidste, hvad der var sendt.

Forevist ekstrakt 7, side 54 og ekstrakt 9, side 59-61, forklarede tiltalte, at hvis det fremgår, at der blev udstedt opgaver for flere mio kr. i 2011 til hen-de fra Myndighed, må det passe. Det var ikke nødvendigvis Tiltalte 1, hun ind-gik alle opgaverne med. Der var også blandt andet chefen for Udeladt. Hun re-gistrerede det hun fik besked på.

Forevist ekstrakt 7, side 54, Rapport ordrekontakt", vedrørende faktura 1157-1161 og ekstrakt 9, side 58-61, alle ordrekontakter, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 ikke nødvendigvis var ordregiver, selvom hun stod anført som ord-rekontakt. Fx. kan faktura 1169 på i alt 656.250 kr. for "Rekrutteringsforløb kørselsdriftchef" godt være en facility-chef.

Man kan godt sige, at hun tjente gode penge hos Myndighed. Hun mener dog ikke, at det var for dyrt. Hun arbejdede meget for pengene og mener, at hun var pengene værd. Ellers ville de jo heller ikke være blevet ved med at give hende nye opgaver. Der var mange rekrutteringsbølger, som bestod i, at en afdeling skulle ansætte 4-5 medarbejdere. Til hver stilling kunne de have flere kandidater, som de skulle tale med. Der kunne være ansøgere, som faldt fra undervejs eller som ikke blev valgt, og så skulle man jo forfra.

Forevist ekstrakt 4, side 168, 170-172, 177, 142-144, forklarede tiltalte, at Person 15 styrede rekrutteringsbølgerne. Når han bad om inkaldelse af flere kandidater, skulle det verificeres, og så spurgte hun Tiltalte 1. Foreholdt, at hun fremsender "iht aftale" hhv. cc Tiltalte 1, svarede tiltalte, at Tiltalte 1 god-kendte det meste af det, der foregik i opstartsfasen.

Tiltalte 2 forklarede, at hun ikke fremsendte fremtidig budgetter til Myndighed.

Forevist ekstrakt 4, side 160-161, e-mail til Tiltalte 1 med vedhæftet fil, forkla-rede tiltalte, at hun ikke opfatter det som et budget. Det er en oversigt over de opgaver, som hun havde fået at vide, der ville komme. Adspurgt om det betyder, at opgaverne er aftalt med Tiltalte 1, forklarede tiltalte, at flere af op-gaverne var aftalt med andre, fx. Person 6, og at budgettet mere var ment som et overblik til Tiltalte 1 over opgaver, som hendes medarbejdere havde bestilt. Hvis Tiltalte 1 ikke reagerede på tiltaltes liste over kommende

aktiviteter, anså hun deem for godkendt.

Tiltalte brugte ikke eksterne konsulenter, bortset fra  til enkelte undervis-ningsopgaver. Hun har aldrig haft ansatte i sin virksomhed. Person 6's sekretariat havde nogle samarbejdsvanskeligheder, og tiltalte valgte at lade anden konsulent løse opgaven. Hun har meget få gange hyret Virksomhed 4 ind til meget små opgaver. Hun huskede ikke, hvornår hun brugte Virksomhed 4. Hun havde også underleverandører til nogle af kon-cernservice-dagene, blandt andet Coastzone, Virksomhed 5 og Forumteater. Sidstynævnte til indkøbsafdelingen.

Hun havde også Virksomhed 4 til at hjælpe sig med kunden Call Me i 2013/2014. Hun har således klaret langt det meste og så meget som muligt selv.

Hun bad om Tiltalte 1's hjælp for at frigøre de nødvendige ressourcer til at løse opgaverne for Myndighed samtidigt med, at hun fastholdt sine "gamle" kun-der gennem 20-25 år, teleselskaberne. Hun vidste, at opgaverne for Myndighed ville fade ud og at hun derfor skulle vende tilbage til sine faste kunder.

Foreholdt ekstrakt 2, side 140, 4. afsnit, forklarede tiltalte, at hun ikke havde andre end Tiltalte 1 til at lave opgaver for teleselskaberne. Person 16 er fra Virksomhed 4. Person 16 har via sin ansættelse i Virksomhed 4 været underleverandør for Virksomhed ApS, da der skulle udføres opgave hos Myndighed.

Forevist ekstrakt 4, side 62, forklarede tiltalte, at det er selskabsskat. Hun fik en mail, hvor det fremgik, at hun skulle betale acontoskat. Så dette gjorde hun.

Forevist ekstrakt 4, side 63, forklarede tiltalte, at hun havde revisor tilknyttet sit firma. Hun ved ikke, hvorfor Virksomhed 2 ikke er nævnt. Hun ved ikke, hvad posten "undervisningsassistance" dækker over. Måske havde hun endnu ikke overblik over, hvad hun ville få brug for hjælp til. Personaleomkostnin-ger kunne dække over sådan noget som forplejning.

Hun vidste ikke dengang, at Tiltalte 1 lavede Alternativ behandling ved siden af. Hun kan ikke idag huske, om hun dengang vidste, Tiltalte 1 havde firmaet Virksomhed 2 ved siden af sit job i Myndighed.

Hun spurgte Tiltalte 1, om hun kunne være interesseret i at lave nogle ting for hende, for hun vidste, at Tiltalte 1 lavede sine ting og leverede, om det så var kl. 5 om morgenen. Tiltalte 1 var grundig, nogle gange måske for grundig. Tiltalte 1 er god til at se tingene fra en anden vinkel og kan ofte spotte pro-blemstillingerne. Tiltalte 1 er skarp, og det var det, hun havde brug for. Hun vidste ikke, om Tiltalte 1 havde udført konsulentopgaver tidligere. Tiltalte 1 spurgte helt naturligt, hvad hun helt konkret ville have hjælp til. Tiltalte viste Tiltalte 1 nogle eksempler pg så svarede Tiltalte 1, at det kunne hun godt klare.

Tiltalte var overbevist om, at hvis Tiltalte 1 sagde, at hun godt kunne klare det, så kunne hun det. De aftalte en timepris på 1.000 kr. Det er muligt, at det var muligt at hyre en professionel,  men hun kendte ikke nogen. Det er faktisk en ulempe at kende teleselskaberne, når man skal udføre den slags opgaver, som Tiltalte 1 lavede. Det var meningen, at man skulle sættes sig i kundens sted, så det var næsten bedre, at man var helt blank på området. Hvis Tiltalte 1 ikke forstod kundesamtalerne og e-mail-korrespondancerne, var der en stor san-dynlighed for, at kunden heller ikke forstod det.

Alle opgaver begyndte med, at tiltalte spurgte Tiltalte 1, om hun havde tid. Hvis Tiltalte 1 svarede ja, fortalte tiltalte, hvilken opgave, det drejede sig om og gav måske Tiltalte 1 en gul lap med oplysning om kunden og opgaven. Der var ikke noget administration og timeregnskab. Senere kom selve opgaven. Tiltalte 1 fik opgaven på et usb-stik, og tiltalte fik den tilbage på usb-stikket.

Tiltalte 1 lavede forskellige opgaver. Feedback på kundesamtaler bestod i, at Tiltalte 1 skulle gennemlytte 3-5 kundesamtaler og notere, hvad der blev sagt og kommentere og komme med forslag samt markere relevante passager med tællertrin. Fordelen ved ekstern bistand var, at man skulle sætte sig i kundens sted og formålet var at optimere samtalerne, så hver konsulent kun-ne have 80-100 samtaler om dagen. Det var vigtigt, at kunden fik løst sit pro-blem og at der blev skabt en relation og en empati mellem teleselskabet og kunden. Tiltalte 1 lavede også opgaver vedrørende skriftlig kundekommunika-tion. Formålet var at optimere, så en konsulent kunne behandle 12-15 kunde-mails i timen, hvilket frem for alt forudsatte, at telemedarbejderne undgik at besvare henvendelserne med ufuldstændige svar, så kunden skrev igen og dermed sugede ressourcer ud af kundeservice. Opgaven kunne blandt andet bestå i at lave samtaleøvelser til brug for medarbejderkurser.

Det er rigtigt, at hun har solgt et kursus i skriftlig kommunikation med titlen "Titel". Titlen dækkede over flere ting. Det var blandt andet skriftlig kommunikation, men også andre ting.

Tiltalte 1 arbejdede hos Myndighed med at skrive indstillinger "fra bunden", og det er nogle helt andre skriftlige kompetencer, man skal bruge end, når man skal optimere en skriftlig kundekommunikation.

Nogle gange leverede Tiltalte 1 en faktura, som slet ikke passede med kunden og de opgaver, hun havde lavet. I de tilfælde bad hun Tiltalte 1 om at lave det om. Det var noget sjusk, når det skete.

Vedrørende opgaverne på de gule lapper, forklarede tiltalte, at hun f.eks. gav Tiltalte 1 en gul lap med teksten "Telia 25 timer lytte" og spurgte, om hun kunne påtage sig opgaven. Herefter kunne der gå 2 uger, og så sagde hun til Tiltalte 1, at hun hellere ville have løst en opgave for Call Me, og så gav hun Tiltalte 1 en ny gul lap. I sådanne tilfælde, hvor hun ændrede den opgave, hun først havde "bestilt tid til", kunne det ske, at Tiltalte 1 skrev den oprindelige

opgave på den endelige faktura.

Hun husker ikke, hvorfor fakturaerne startede med nr. 116. Hun kunne godt have sagt til Tiltalte 1, at hun ikke skulle starte med fakturanr. 1, fordi det ville se uprofessionelt ud. Da hun selv startede i 1991, begyndte hun med faktura nr. 100-et-eller-andet. Hun bad Tiltalte 1 om at lave nogle bestemte kolonner i sin faktura ud fra hendes eget layout til faktura. Men hun bad ikke om at Tiltalte 1 lavede dem i en bestemt skabelon.

En gang imellem peb hun og bad Tiltalte 1 om hjælp til at samle kursusmapper, og det gjorde hun så. Det var aften eller weekends.

Hun stillede en pc til rådighed for Tiltalte 1. Det nyttede jo ikke, at det frem-gik, at Tiltalte 1 havde lyttet og kommenteret kundesamtalerne, når hun efter-følgende havde møder med medarbejderne, og de fx. fik et fysisk produkt stukket i hånden. Det var jo hende, som skulle aflevere opgaverne til telesels-kaberne. Hun ved ikke, om der var nogen, der vidste, at Tiltalte 1 arbejdede for hende. Hun fortalte det ikke til nogen. Hun fortalte heller ikke til de for-skellige teleselskaber, at hun arbejdede for et flere teleselskaber af loyalitet overfor sine kunder.

Anklageren dokumenterede ekstrakt 8, side 1 ff og oplyste, at han har for-søgt at sammenholde Tiltalte 1's fakturaer til Virksomhed ApS med tiltaltes faktura-er til henholdsvis TDC og Telia.

Forevist Tiltalte 1's faktura 124, ekstrakt 3, side 99 og tiltaltes faktura 1234 til Telia, ekstrakt 8, side 19, forklarede tiltalte, at det godt kan passe at de to fakturaer hænger sammen og vedrører samme opgave. Foreholdt, at der er en datoforskydning, forklarede tiltalte, hun kan ikke svare på, hvorfor Tiltalte 1 registrerede perioden fra 12. januar til 31. marts 2013, og hun fakturerede for 5.-26. marts 2013. Hun kan ikke huske detaljer om fakturaer fra 2013.

Forevist ekstrakt 6, side 121 og ekstrakt 8, side 166,  fakturanr. 1245 til TDC, forklarede tiltalte, at de to passer fint sammen. Hun mener dog ikke, at det var Vidne 7, der var ordrekontakt.

Forevist Tiltalte 1's faktura 126, ekstrakt 3, side 101, vedrørende "HR-dage", forklarede tiltalte, at hun godt kan huske opgaven. Hun lavede noget arbejde på en salgsmesse, som hun ikke fik penge for.

Tiltaltes sidste opgave for Myndighed var i efteråret 2015, da organisationen var på plads. Hun stoppede samarbejdet med Tiltalte 1 i maj 2015, da opgaver-ne for Myndighed var aftagende, og hun nu selv kunne tage opgaverne for teleselskaberne.

Det er en ren arbejdsrelation hun har med Tiltalte 1.

Købet af en pels opfattede hun ikke som noget personligt. Det var lidt lige-som, når man taler med andre om der er nogen, der kender en god elektriker. Det var også den måde de kom til at tale om plastikkirurgi på. Hun ville ger-ne "renoveres" en anelse, og det talte de om. Tiltalte 1 ville også gerne, og hun havde en ekskæreste, som var plastikkirurg.

Det siger hende ikke umiddelbart noget, at hun skulle have haft kuglepenne med hjem fra USA, men det kan da godt passe. Hun har sikkert tilbudt at ta-ge en æske med hjem.

Forevist ekstrakt 4, side 179, e-mail af 21. februar 2012, hvoraf fremgår: "Hej Tiltalte 2. Jeg har købt kuglepennene på ibob.dk. Hilsen Person 14 " forkla-rede tiltalte, at hun ikke huskede, at Myndighed selv fandt ud af at købe kug-lepennene. Det kan godt passe, at hun købte leggins, moleskin-bøger og slan-kepulver med hjem fra USA til Tiltalte 1, som betalte for. Hun ved ikke, hvor meget det løb op i.

Foreholdt, at hun i årene 2012-2015 betalte ca. 800.000 kr. til Tiltalte 1, mens hun fik ca. 10 mio kr. fra Myndighed, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 fik opga-verne, fordi hun kendte hende gennem deres arbejdsrelation. Det havde ikke noget at gøre med, at hun fik opgaver af Tiltalte 1 i Myndighed. Hvis Tiltalte 1 havde været ansat et andet sted, ville hun stadig have givet hende opgaverne.

Tiltalte forklarede videre, at hun jo ikke var blevet ved med at få opgaver for Myndighed, hvis ikke folk var tilfredse med hendes ydelser.

Adspurgt af forsvareren, advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at hun aldrig har haft ansatte eller samarbejdspartnere i sin virksomhed. Hun oprettede et ApS i 2014, og ved den lejlighed fik hendes datter 10 % af virk-somheden. På firmaets hjemmeside markedsfører hun sig i "vi- form". Det er henvendt til eventuelt nye kunder og en strategi for at undgå, at nye kunder skal blive bange for, at opgaverne ikke bliver løst, hvis hun fx. bliver syg.

Hun startede sit samarbejde med Call me, da selskabet etablerede sig i Dan-mark i slutningen af 1990´erne. Telia købte i 2007 erller 2008 Call me og DLG, som også var hendes kunde. Hun har haft TDC som kunde siden 1992.

Forevist ekstrakt 3, side 116 forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at hun fakturerede i alt 1,9 mio kr. for Telia (inkl. Call Me og DLG)  i 2013-2015 og det samme for perioden 2016/2017. I samme perioder omsatte hun for 250-300.000 hos TDC. Hun havde tidligere tjent flere penge på TDC. Hen-des kontakt i TDC, Person 17, stoppede imidlertid i TDC i 2016. Når der kommer nye medarbejdere, har de ofte "deres egne" konsulent-favoritter, og hun har ikke haft så mange opgaver i TDC siden.

Hun har altid selv lavet de opgaver, hun i en periode outsourcede til Tiltalte 1. Adspurgt forklarede tiltalte, at det er kedelige, men nødvendige opgaver.

Teleselskaberne aner ikke, hvem Tiltalte 1 er. Alt arbejde fremstod som om, det var hende, der havde udført det.

Forevist ekstrakt 4, side 162 og 166, e-mail fra tiltalte til Person 14 hos Myndighed, forklarede tiltalte, at hun mødte folk i Myndighed på sin gang derinde. Alt, hvad hun lavede, er gået igennem en controller, fx. Person 14.

Hun har altid haft kontor på sin hjemmeadresse, fordi hun altid har været ale-ne med sin datter, så hun kunne arbejde, når hendes datter var lagt i seng. Hun har seperate kontorlokaler i lejligheden.

Adspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at hun ikke kender Vidne 1, men har set ham i TV. Hun kender ikke Vidne 2, men ved, at han var Tiltalte 1's chef og, at han var flink. Hun ved ikke, hvem Vidne 3 eller Vidne 4 er. Vidne 5 har hun kendt i 25 år. Han var først Stilling i Call Me og siden Stilling i Telia. Hun kender Vidne 6 gennem 20 år i Call me. Hun kender Vidne 7 gennem TDC. Hun mener, de har drøftet et uddannel-sesforløb for YouSee.

...

Tiltalte 2 forklarede, at Tiltalte 1 leverede kvalitetsarbejde. Fore-holdt, at hun under tidligere afhøring har forklaret at arbejdet var ”røvsygt” forklarede hun, at ordet undslap hende. Hun ville måske ikke bruge ordet i dag. Arbejdet var ensformigt og efter et skema ,og det var dét, hun mente.

Foreholdt ekstrakt 7, side 53, forklarede hun, at Person 18 var ansat i sekretariatet. Foreholdt sin faktura til Myndighed, faktura 1502, ekstrakt 4, side 51, samt den tilsvarende faktura side 52, forklarede hun, at hun selv har tastet fakturaen ind og anført ”Person 18” . Hun husker i dag ikke, om arbejdet var udført efter aftale med Tiltalte 1 eller efter aftale med Tiltalte 1 og Person 18. Når hun lavede sine elektroniske fakturaer skete det via et program ”elektronisk regning” , som man køber på abonnement for at kunne sende regninger til det offentlige. Hun brugte det samme system, når hun af-regnede sit arbejde overfor undervisningsministeriet. Nogle gange tastede hun selv, andre gange fik hun hjælp til det f.eks. fra en veninde eller sin dat-ter.

Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 7, side 57, cfr. ekstrakt 4, side 56 og følgende, faktura 1504, 1507, 1508, 1510, 1514 og 1524, sidste nævnte cfr. ekstrakt 4, side 103, hvoraf fremgår, at arbejdet er udført efter aftale med Person 19, henholdsvis Person 19/Person 18.

Foreholdt ekstrakt 11, side 5, ”rapport, udleveret materialet fra Tiltalte 2” og foreholdt side 9, ”Seminar 31. januar 2015” forklarede tiltalte, at hun

har trawlet alt igennem på sin pc og det her er et eksempel på noget, som Tiltalte 1 var med til at lave. Da GDPR blev indført i 2018 var hun igennem alt på sine computere for at slette alt med personfølsomme oplysninger. Hun har derfor meget lidt materiale tilbage. Materialet udleveret til politiet, jf. eks-trakt 11, er det materiale hun fandt på sin pc. Materialet i ekstrakt 11, side 21 og 22, er udført af Tiltalte 1, tilsvarende side 23-35. Tiltalte husker ikke no-get om et andet format. Tiltalte 1 har et par gange hjulpet hende med at lave noget kursusmateriale. Side 37-40 er udarbejdet af Tiltalte 1. Materialet side 41 ”den gode, sælgende e-mail” er udarbejdet på baggrund af rigtige mails fra kursisterne. Tiltalte 1 udvalgte nogle konkrete mails som udgangspunkt for øvelser. Tiltalte 1 lavede også forslag til svar. Ekstrakt 11, side 58 f, er udar-bejdet af Tiltalte 1. Det er evaluering og bemærkninger til deltagernes power-point præsentation.

Foreholdt ekstrakten side 52, forklarede tiltalte, at det er samme filosofi. Kursisterne har fået individuelle kommentarer, og de er indarbejdet ligesom en ”makeover” før/efter. Foreholdt ekstrakten side 67-87, bekræftede tiltalte, at det er Tiltalte 1, der har udført arbejdet. Det er blandt andet salgskurser, hvor hun har fået oplysninger fra teleselskaberne og givet dem videre til Tiltalte 1, som blandt andet har beskrevet hvordan salg er fordelt på arbejdsdagen. Materialets side 89, 91-92, 93 og 94 er udarbejdet af Tiltalte 1. Side 94 er pla-ceringer af poster til orienteringsløb. Løbet blev afviklet på et seminar ”Seminar” på Comwell Borupgaard, jf. ekstraktens side 107. Det var et kursus hun afholdt for Call me. Tiltalte 1 har lavet materialet.

Ekstrakt 11, side 94 f er et kort over ruten med fotos af posternes lokation. Tiltalte 1 skulle sørge for, at man på et kort kunne se posternes placering. Hun havde selv været ude og køre ruten igennem og skrive alt muligt ned, så Tiltalte 1 kunne strukturere det og herunder beskrive, hvad den enkelte person, som bemandede de enkelte poster, skulle bemærke og notere, når deltagerne løste de forskellige opgaver. Tiltalte 1 kom således med forslag til, hvad der var en god ide at observere på, når medarbejderne løste de konkrete opgaver. Ekstraktens side 115 f er materiale udarbejdet af Tiltalte 1. Tidligere omtalte faktura 1513 vedrørte Borupgaard-kurset. Hendes honorar var 36.800 kr. eksl. moms. Kurset blev afviklet den 15. og 16. marts. Hun deltog selv i hele kurset. Fakturaen omfatter også ”analyser” , som hun selv har lavet.

Foreholdt ekstrakt 6, side 136, faktura 137 fra Tiltalte 1, den 15. maj 2015, hvoraf fremgår: ”aktivitet: teambuilding og -udvikling. Planlægning, udarbej-de og dokumentation af teamaktiviter.” , forklarede vidnet, at de 23.000 kr. var flere opgaver, herunder vedrører de 15.000 kr. Borupgaard-kurset. Fore-holdt, at Tiltalte 1 så har tjent 15.000 kr. ud af hendes eget sammlede honorar på i alt 36.800 kr., forklarede tiltalte, at Tiltalte 1's arbejde var pengene værd.

Udspurgt af advokat Anders Németh vedrørende faktura 1513 forklarede til-talte, at Afdeling 3 er en underafdeling i Telia. Chefen for afdelingen er Vidne 6.

Udspurgt af sin forsvarer, advokat Casper Andreasen, forklarede tiltalte, at hun ikke deler Vidne 3's vurdering af Tiltalte 1's skriftlige kompetencer. Tiltalte 1 brugte et jævnt sprog i sit arbejde med optimering af kommunikation mellem teleselskabets medarbejdere og kunder. I forbindelse med indførelsen af GDPR, slettede hun alt, både navne og andre personhenførbare oplysnin-ger. På politiet opfordring gennemgik hun på ny sin pc. Hun gennemgik alle sine filer igen. Materialet fra Borupgaard havde hun gemt, da det ikke inde-holdt personfølsomme oplysninger, og fordi hun vurderede, at materialet mu-ligt kunne genbruges ved et senere kursus.

Foreholdt ekstrakt 11, side 88, forklarede hun, at hun havde en ”klippekortordning” , der gik ud på at selskaberne under Telia købte klippe-kort til hendes konsulentydelser. Hvert klippekort dækkede 30 timer og ko-stede 45-50.000 kr. Afdelingerne brugte løbende klippene til forskellige for-mål. Hun ved ikke, om de brugte deres klip for at opfylde budgettet. Det var ikke en rabatordning. Hun husker ikke om klippekortordningen blev anvendt i forbindelse med Borupaard-kurset.

Anklageren vendte sig herefter mod en sammenstilling af Tiltalte 1's fakturaer til Virksomhed ApS og Virksomhed ApS' faktura til teleselskaberne.

Foreholdt faktura 128 af 15. december 2013, forklarede hun, at det ikke ved-rører en konkret aktivitet. Hun ”kørte” sine kurser adskillige gange. Hver gang kørte hun kurset efter en manual, som hun løbende justerede, så den he-le tiden var ajourført. Det var dette materiale, hun brugte Tiltalte 1 til at opda-tere. Det er forklaringen på, at anklageren ikke kan finde en faktura fra Tiltalte 1 til hende, hvor det konkrete ”materiale” er lavet.

Foreholdt ekstrakt 4, side 15, faktura 129 af 15. februar 2014, cfr. ekstrakt 8, side 23, hendes faktura af 29. januar 2014 til Telia, forklarede hun, at det godt kan passe, at en del af hendes faktura til Telia vedrører det arbejde, Tiltalte 1 har faktureret hende ved faktura nr. 129.

Foreholdt ekstrakt 8, side 25, faktura 1404 af 26. februar 2014 fra hende til DLG, cfr. ekstrakt 4, side 16, faktura 130 af 15. marts 2014 fra Tiltalte 1 til hende, forklarede hun, at hun ikke umiddelbart kan se en sammengæng med mindre, der er brugt et klippekort. 2014 er så mange år siden og hun kan ik-ke huske det længere. Hun kan ikke andet end at læse fakturaen, men det si-ger hende ikke noget i dag.

Foreholdt ekstrakt 8, side 25, ”standardfraser og standard svar” , forklarede hun, at det er to forskellige måder at udtrykke det samme på. Det er en op-gave løst af Tiltalte 1. Hun husker ikke spor om, hvor resten af faktureret.

Foreholdt ekstrakt 4, side 17, faktura 131 den 2. april 2014, bekræftede hun, at det er en faktura fra Tiltalte 1 til hende.

Foreholdt ekstrakt 8, side 27 og 28, bekræftede hun, at det er hendes faktura til teleselskabet. Det lyder meget sandsynligt, at det arbejde, hun fakturerede Telia, er noget, Tiltalte 1 har været underleverandør på. Foreholdt, at Tiltalte 1 er afregnet med 18.000 kr. og at hun selv har fået 14.000 kr., forklarede hun, at en del af Tiltalte 1's arbejde er indeholdt i selve dagsprisen på 20.000 x 4.

Foreholdt faktura 132 af 15. maj 2014 fra Tiltalte 1 til hende, cfr. ekstrakt 8, side 29-31, faktura 1407 og 1408 fra hende til Telia samt 1409 fra hende til DLG, forklarede hun, at der er indeholdsmæssig overeensstemmelse.

Foreholdt ekstrakt 4, side 19, faktura 133 af 15. oktober 2014, bekræftede hun, at det er en faktura fra Tiltalte 1 til hende.

Foreholdt ekstrakt 8, side 42, faktura 1419 fra hende til DLG, forklarede hun, at det er sammenfaldende med Tiltalte 1's regning til hende, faktura 133, ekstrakt 8, side 46 faktura 1226 af 16. december 2014.

Foreholdt ekstrakt 4, side 23, faktura 134 af 15. januar 2015 og foreholdt ekstrakt 8, side 44-51, faktura 1422, 1424, 1425, 1426, 1428 og 1430, for-klarede hun, at Tiltalte 1's arbejde ligger forud for hendes eget. Foreholdt hen-des faktura 1505 af 19. februar 2015 til Telia forklarede hun, at hun ikke ved, om der er anvendt klippekort."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han er Stilling i Kina. Han blev ansat i Myndighed som fungerende koncernstyringsdirektør den 1. januar 2017. I første omgang var han indlånt fra Ministerie. Den 1. marts 2017 tiltrådte han formelt stillingen. Han havde ansvaret for Udeladt og Myndigheds økonomiafdeling og -forvaltning, herunder facilitymanagement, Udeladt samt ud-viklingsafdelingen og indkøbsafdelingen. Han overtog stillingen efter Vidne 2.

Tiltalte 1 var chef for indkøbsafdelingen, og han var således hendes chef. Han arbejdede sammen med Tiltalte 1 i ca. 5 uger, indtil hun fratrådte. De havde et møde en gang om ugen og de samarbejdede godt. Som ny i Myndighed, blev han godt klædt på om verserende sager af Tiltalte 1 og hun var imødekommende. Det var klart hans indtryk, at Tiltalte 1 arbejdede meget. Han havde tidligere under sin ansættelse i Ministerie haft med Tiltalte 1 at gøre, og det var hans klare indtryk, at Tiltalte 1 arbejdede igennem. Hun ar-bejdede både aftener og i weekender. Hun gik efter at få løst opgaverne. Han kan sige, at det var Tiltalte 1's afdeling,han fik den bedste introduktion til Myndighed til. Han har svært ved at udtale sig om, hvorvidt Tiltalte 1 var dygtig til sit arbejde, da de kun arbejdede sammen i 5 uger, men det var hans indtryk, at hun var dygtig. Han så ikke noget sjusk i de 5 uger, hvor han arbejdede sammen med Tiltalte 1. Han fik ikke noget at vide om hendes privatliv. Det var

ikke noget de talte om.

En af de store opgaver, der ventede ham i Myndighed, var den her sag om konsulentkøb, der havde været omtalt i pressen og havde udløst en  medie-storm hos blandt andet BT. Der var blevet skrevet om konsulentkøb, der ik-ke havde været konkurrenceudsat. Det var hans opgave, at finde ud af hvad der var op og ned på sagen, og der var en forventning om, at han gravede sig ned i sagen. Han indgik ret tidligt i dialog med Tiltalte 1 om sagen. Sagen kom op stort set dagligt, blandt andet på grund af  BT´s aktindsigtsbegæringer. Sagen havde også ret stort politisk opmærksomhed. Tiltalte 1 var også meget med ind over at tale om sagen og besvare spørgsmål. Meget af hendes tid gik med at have fokus på sagen og til at besvare spørgsmål fra pressen. Til sidst nåede de til en situation, at omfanget af opmærksomhed og interesse for sa-gen, gjorde Tiltalte 1 ude af stand til at løse sine opgaver. Han vurderede også, at der var en uønsket omdømme-effekt for Myndighed, og derfor gik han i dialog med Tiltalte 1 om en måde at skilles på. Det emdte med en gensidig af-tale om Tiltalte 1's fratræden og fritstilling. Han har ikke haft nogen dialog med Tiltalte 1 siden.

Hans opgave var fra start at få et overblik over, hvad sagen drejede sig om. Han skulle finde ud af beløbets størrelse, hvilke opgaver det drejede sig om og hvilke konsulenter, der var tale om. Han skulle finde ud af, hvor længe samarbejdet havde stået på, og om der overhovedet var noget, der var blevet konkurrenceudsat. De indledte en undersøgelse af, hvor mange konsulent-køb, der i perioden 2015 til september 2016 havde været i udbud i henhold til retningslinjerne fra 2014. Tiltalte 1 havde ikke noget med undersøgelsen at gø-re. Han talte med Tiltalte 1, hvad der var op og ned. Han spurgte Tiltalte 1 om nogle af de ting, der stod pressen, var korrekte. Han spurgte blandt andet, om hendes kendskab til de konsulenter, der var blevet ansat, herunder om hun kendte dem personligt. Tiltalte 1 svarede, at det gjorde hun ikke. Fore-holdt, at BT i juli 2016 skrev om "korruption" og "vennetjenester", forklare-de vidnet, at han erindrer en samtale, hvor han spurgte Tiltalte 1, om der var en personlig relation til konsulenterne i forhold til habilitetsproblemer. Tiltalte 1 svarede, at hun ikke havde en personlig relation til dem. Adspurgt husker han ikke, om ordet "habilitet" er en efterrationalisering af samtalen, eller om han de facto sagde det. Tiltalte 1 lagde ikke skjul på, at hun havde haft em samarbejdsrelation med blandt andre Tiltalte 2 under sin ansættelse i Arbejdsplads 1.

Han henvendte sig til Anden myndighed efter offentliggørelsen af deres inter-ne redegørelse den 10. marts 2017. Forud for offentliggørelsen orienterede han Justitsministeriet og de politiske retsordførere om indholdet af redegørel-sen, samt om konklusionen; at Myndighed i vid udstrækning ikke havde kon-kurrenceudsat sine konsulentindkøb. På mødet sagde Socialdemokratiets ret-sordfører, Person 20, at hun havde hørt, at der var betalt for skønhedso-perationer, rejser mm. Hun havde talt med en tidligere medarbejder i Myndighed. Med de beskyldninger så de ingen anden udvej end at involvere politiet,

der så måtte vurdere, om der var tale om strafbare forhold.

Han troede ikke selv på det.

Person 20 oplyste, at det var Vidne 4, der havde fortalt hende om forholdene i Myndighed.

Han talte ikke med Tiltalte 1 om sagen. Hun var allerede fratrådt og fritstillet. Han havde ikke dialog med Tiltalte 1 efter, hun forlod Myndighed.

Han var ikke bekendt med, at Tiltalte 1 i sin fritid havde arbejdet som konsu-lent for en af de konsulenter, der arbejdede for Myndighed. Det var noget, han mener, at han i allerhøjeste grad skulle have fået at vide af Tiltalte 1 under deres samtaler, især samtalen, om Tiltalte 1's kendskab til konsulenterne. Hvis han havde fået at vide, at hun havde arbejdet som konsulent for en af konsu-lenterne, var deres drøftelser om hendes fratræden foregået på en anden må-de. Det faldt ham ikke ind at spørge Tiltalte 1, om hun havde en arbejdsrelation med Myndigheds konsulenter.

Foreholdt, at Tiltalte 1 har tjent ca. 800.000 kr., forklarede vidnet, at det i al-lerhøjeste grad havde været relevant relevant, at Tiltalte 1 fortalte ham om sit arbejde for Tiltalte 2. Det rejser da et habilitetsspørgsmål.Han tænkte ikke på at spørge, om der var en arbejdsrelation mellem Tiltalte 1 og konsulen-terne. Han mener, at Tiltalte 1 skulle have sagt til ham, at hun arbejdede for en af konsulenterne, som hun havde fået med ind i Myndighed.

Han fik senere at vide, at der var en relation mellem Tiltalte 1 og en af konsu-lenterne. Hvis han var kommet undervejrs med det i de 5 uger, hvor han ar-bejdede sammen med Tiltalte 1, var fratrædelsesprocessen ikke blevet en gensi-dig aftale. Han er ret sikker på, at Tiltalte 1 var blevet bortvist og ikke fritstil-let. Der er ikke tvivl i hans sind om, at der ville være skredet til en politian-meldelse.

I Myndighed var der en bekendtgørelse om bibeskæftigelse. Reglenm er, at hvis der kan rejses tvivl om habilitet, skal man orientere sin foresatte. Han mener, at det var et eklatant brud på Myndigheds interne regler, at Tiltalte 1 arbejdede for en af de konsulenter, hun selv havde hyret.

Han er bekendt med den interne redegørelse, udarbejdet af Tiltalte 1 og med redegørelsen af 25. august 2016 fra Kammeradvokaten.

Foreholdt ekstrakt 7, side 141-142, hvoraf fremgår: "På baggrund af aktindsigtsmatirialet har BT i juni og juli måned 2016 bragt en række kritiske artikler om Myndigheds anvendelse af konsulentvirksomhederne. Ar-tiklerne har bl.a. omhandlet den økonomiske størrelse af ydelserne købt af konsulentvirksomhederne, manglende udbud af ydelserne samt relationen mellem afdelingschefen i koncernservice og ejerne af

konsulentvirksomhederne..", bekræftede vidnet, at det var det, der var rele-

vant for sagen.

Adspurgt af forsvareren, advokat Anders Nemeth, under henvisning til sa-gens ekstrakt 10, side 88, PWC´s undersøgelse af 28. februar 2018, forklare-de vidnet, at de efter arbejdet med deres egen redegørelse havde forpligtet sig på, at få en ekstern part til at undersøge Myndigheds indkøb over en5årig periode. PWC fik adgang til alt tilgængeligt materiale, og de skulle så under-søge i hvilken udstrækning udbudsreglerne var blevet overholdt og, om der var indikationer på, at der havde været vennetjenester. PWC´s opdrag blev udvidet til at omfatte en gennemgang af alt det materiale, der var blevet udle-veret til BT efter avisens aktindsigtsbegæringer.

Han havde en samtale med Tiltalte 1 omkring udbudsreglerne i Myndighed. Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke kender til et skriftligt notat om ud-budsmuligheder.

Under sine samtaler med Tiltalte 1, fortalte hun, at det i begyndelsen i 2011 havde været svært for dem at onboarde konsulenter, og at det havde været vanskeligt at afgøre, hvor meget der skulle i udbud. Det var en kæmpe opga-ve, Tiltalte 1 var ansat til at løse efter budgetrapporten fra McKinsey, og nogle ret voldsomme besparelser, hun skulle realisere. Det krævede en omkalfat-ring af organisationen. Han er ikke i tvivl om, at det var en meget, meget svær opgave."

Vidne 2Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han tidligere har været ansat i Myndighed. Han var an-sat som økonomidirektør fra maj 2009 til udgangen af 2016. Han havde an-svaret for hele koncernstyringen, herunder HR, IT og projektafdelingen, som senere blev udskilt. Han var således ansvarlig for økonomistyringen, kon-cernservice, analysesekretariatet og effektiviseringssekretariatet.

Forevist ekstrakt 10, side 68, organisationsdiagram 2011, forklarede vidnet, at diagrammet ændrede sig hele tiden. Diagrammet stemmer meget godt overens med hvordan det var på det pågældende tidspunkt. Han mener, at Strategi- og udviklingscenteret; HR og IT blev udskilt i 2012.

Han var Tiltalte 1's chef. Det var ham, der rekrutterede hende. Det kan godt passe, at Tiltalte 1 startede i 2011. Det kan godt passe, at de havde nogle forberedende møder allerede i efteråret 2010.

Da han startede i økonomiafdelingen i 2009, skulle han skabe styr på Myndigheds økonomi. I 2009 var der et kæmpehul i Myndigheds kasse og de fik derfor lavet en meget omfattende budgetanalyse. Resultatet var, at der skulle ske bespa-relser og effektivisering på områderne indkøb, facility, service, og køretøjer. Tiltalte 1 fik ansvar for de 3 største områder; facility, indkøb og køretøjer, der også omfatter andet materiel, som Udeladt. Der

skulle spares rigtig mange penge på de områder. Analysen viste også, at or-ganisationen skulle styrkes og tilføres kompetencer. Det var en forudsætning for at realisere besparelserne. De 3 områder blev samlet i koncernservice. Myndigheds driftsudgifter var meget store på disse områder. Han husker ikke, hvor meget der skulle spares, men han husker det som om, at der skulle spares samet for 1 mia. kr. over 4 år. Han mener, at der på Tiltalte 1's område skulle spares 200 mio. kr. om året.

Et eksternt konsulentfirma hjalp med at finde kandidater til stillingen som af-delingschef. Der var ingen tvivl om, at Tiltalte 1 var den bedst egnede, og hun havde relevant erfaring fra sin ansættelse i Arbejdsplads 1.

Forevist ekstrakt 7, side 76-77, bemyndigelsesskabelon, underskrevet af vid-net og Tiltalte 1 henholdsvis 30. oktober 2012 og 22. september 2012, og hvoraf fremgår, at Tiltalte 1 havde "intet godkendelsesloft", forklarede vid-net, at bemyndigelsen betød, at Tiltalte 1 kunne indgå og godkende aftaler uden et økonomisk "loft". Bemyndigelsen var selvfølgelig under den alminde-lige forudsætning, at udgifterne kunne indeholdes i hendes budget og havde ledelsesmæssig opbakning. På enkelt-aftale niveau var der intet "loft". Han mener, at Tiltalte 1 ugentlig og i hvert fald månedligt "signede af" for over 10 mill. kr., for det var en stor afdeling, hun drev.

Han husker det som om, at Tiltalte 1 hurtigt fik fat i stoffet og havde en super-god tilgang til det. Hun indgød stor tillid. Tiltalte 1 fik hurtigt lavet et set up af kvalificerede folk, både nye og folk, hun kendte fra tidligere. Tiltalte 1 virkede meget kompetent og dygtig. Det bjerg af besparelser, de så for sig, blev hur-tigt overskueligt, og det var en lettelse, da worst case var, at de risikerede at skulle fyre Medarbejdere. De kom ret hurtigt ind på en kurs, hvor de kunne se, at de kunne komme i mål med de nødvendige besparelser.

Der blev nedsat en styregruppe for hele effektiviseringsarbejdet. Han var for-mand for styregruppen. De forskellige effektiviseringsområder kom og  præ-senterede deres analyser og implementeringsforslag. Tiltalte 1 eller en af hen-des projektledere forelagde også for styregruppen. Det var styregruppens op-gave at realisere besparelserne. De var omdrejningspunktet og skulle sige ok til forslagene.

Det stod ret hurtigt klart for Tiltalte 1, og derefter for styregruppen, at de "stod på flade hæle" med medarbejdere uden de relevante kompetencer. Det var en forudsætning for at realisere besparelserne, at der blev opbygget en ny indkøbsorganisation. Tiltalte 1 pegede på, at det var svært at opnå besparelses-målene, når der manglede folk til det. De valgte derfor at starte op medekst-ern konsulentbistand. Det var ikke nogen voldsom beslutning, for de kunne ikke overskue opgaven uden. Indtil de havde fået etableret en ny organisation og havde rekrutteret de relevante medarbejdere med de nødvendige kompe-tencer, var de nødt til at bruge eksterne konsulenter. Det var forretningskri-tisk, de kunne ikke stå og mangle 100-200 mill. kr.

Det stod klart for dem, at de skulle hente konsulenter i større omfang, mem de havde ikke engang overblik over omfanget, så de var nødt til at komme igang. De var godt klar over, at det på et tidspunkt blev nødvendigt enten at bruge statens SKI-aftaler eller udbudsreglerne.

Adspurgt om han erindrer noget om en "hvid og grå model", forklarede vid-net, at han først hørte om det umiddelbart før, han stoppede i Myndighed. Tiltalte 1 nævnte for ham, at der havde været en hvid/grå model. Han forstod det ikke, men tænkte, at det måtte beskrive den situation, de havde stået i i begyndelsen, hvor det handlede om at komme igang i det små indtil organisa-tionen var på plads.

Han vidste godt, at hvis de skulle være 100 % sikre, var det den lange, lange vej, men de valgte den korte for overhovedet at komme igang med opbygnin-gen af organisationen, så de kunne løse besparelsesopgavden. De vidste godt, at der var en lille risiko, men det var først i 2016, at det gik op for dem, at det var "lap på lap" med konsulentbistand.

Styregruppen blev opløst i 2012 eller 2013, da alle projekter var godkendt og ved at gå i implementering. Når der lå en implementeringsplan, fik man et budget og et sparemål af styringsgruppen, der i en overgangsperiode fulgte projektets implementering, blandt andet med henblik på afrapporterng til mi-nisteriet. Da styregruppen blev opløst, var det de forskellige områders opga-ve at føre implementeringsplanen videre og overgå til den normale drift.

Han var ikke klar over, at Tiltalte 2 havde konsulentopgaver til og med 2015 for i alt omkring 10 mio. kr. Langt han ad vejen var det de enkelte af-delingschefer, der indenfor deres budget traf afgørelser og disponerede.

Han blev først bekendt med Tiltalte 2 i 2016. Han burde have vidst, at Tiltalte 2 fortsatte som konsulent til 2015 og at der blev brugt så store beløb på en enkelt konsulent. Det ville have været noget andet, hvis det var et stort konsulentfirma, for så var nemmere at forstå.

Han mindes ikke, at han hørte, at der blev brugt så mange penge på Tiltalte 2. Han husker ikke, at Tiltalte 1 nævnte dette overfor ham. Han mener, at det ville have været naturligt, at Tiltalte 1 havde vendt det med ham, da han var hendes chef. Han mener, at det var naturligt, da der var tale om et to-ci-fret mio beløb til mindre firmaer og det nu viser sig senere hen, at der var ud-budsretlige problemer. Når man har en chef, drøfter man de problemer, der opstår. Det kan sagtens have været fuldstændig sund fornuft. Deres opfattel-se var jo dengang, at de fik værdi for pengene, så de var ikke utilfredse med det arbejde, der blev lavet.

Foreholdt at et vidne har forklaret at der i ledelsen var en accept af, at opga-verne ikke skulle i udbud, forklarede vidnet, at det ikke passede. Tilgangen

var, at der skulle være styr på tingene. Der var ikke en generel accept af, at de skulle omgå udbudsreglerne. De kom fra et meget dårligt udgangspunkt, og der skete en mget positiv udvikling og professionalisering af deres udbud-sorganisation, som Tiltalte 1 opbyggede. Det er helt klart Tiltalte 1's fortjeneste, at Myndighed fik et øget fokus på, at udbudsreglenre skulle overholdes. Det var nødvendigt efter, at Rigsrevisionen i 2015 udtalte kritik på grund af manglende overholdelse af udbudsreglerne. Derfor var det også et stort pro-blem, da der i 2016 opstod en sag om problemer med udbud i netop dén af-deling, der indskærpede reglerne overfor alle andre i Udeladt.

Han mener, at Tiltalte 1 fra starten af sin ansættelse, var opmærksom på og in-volveret i optimering af udbudsprocessen. Det er mysteriet i det hele; at de ikke selv overholdt udbudsreglerne.

Det er rigtigt, at de i starten sagde til Tiltalte 1 og de øvrige, at de kunne an-sætte konsulenter uden udbud, fordi det handlede om at de skulle i gang. Det var ikke til diskussion, at tilsagnet ikke gjaldt flere år frem. Han blev på intet tidspunkt i forløbet gjort opmærksom på, at Tiltalte 1 fortsatte med at bruge konsulenter i flere år. De blev nødt til at flytte indkøb fra konsernservice til økonomiafdelingen, fordi man ikke kan diktere, at andre skal overholde ud-budsreglerne, hvis man ikke selv gør det.

Han mener ikke, at han har set Tiltalte 2 før i dag.

Tiltalte 1 arbejdede rigtig meget. Hun var nok den person i Myndighed, der ar-bejdede allermest. Tiltalte 1 var meget optaget af at levere et godt resultat og hun gjorde det eminent. Han talte med hende om, at hun skulle forsøge at holde igen. Han vil tro, at Tiltalte 1 arbejdede stort set alle arbejdsuger ca. 60 timer. Hun var drevet af at løse sine opgaver. Andre kollegaer lagde også mærke til, at Tiltalte 1 arbejdede for meget. Han arbejdede også selv meget, men Tiltalte 1 arbejdede helt klart mere. På et tidspunkt sagde Tiltalte 1 selv, at hun var ved at komme op i det røde felt. De havde løbende dialog, om hun kunne holde til det. Han mindes, at Tiltalte 1 på et tidspunkt havde for højt blodtryk og kunne mærke arbejdsmængden fysisk, men det slog ikke ud på hendes performance. I dén periode, var hun også udfordret af noget sygdom i familien, der måske også gjorde, at hun var presset på et tidspunkt. Han hus-ker ikke, at Tiltalte 1 sagde, at hun arbejdede ved siden af Myndighed.

Han hørte først om Tiltalte 1 og Tiltalte 2's relation efter, at han var stoppet i Myndighed. Han læste artiklerne fra BT om vennetjenester mellem Tiltalte 1 og Person 7 og Tiltalte 2, men der var intet, der tydede på, at der havde været venskabelige relationer. Han hørte først om Tiltalte 2 i BT det efterår 2016. Der var en Person 21 fra BT, der bad om aktindsigt og han fik en masse materiale udleveret. Person 21 bad om et interview med Tiltalte 1 gennem Myndigheds pressetjeneste. De talte om, at det ikke var hen-sigtsmæssigt, at det var Tiltalte 1 selv, der gik ud, så det blev ham, som hendes chef, i stedet. Økonomiafdelingen gennemgik det materiale, der forelå. He-

refter tog han interviewet med BT. Han vidste godt, at det handlede om manglende overholdelse af udbudsreglerne i Myndighed. Han husker ikke om emnet "vennetjenester" kom frem i forbindelse med interviewet. Han talte med Tiltalte 1 omkring hendes relation til Tiltalte 2.

Han talte med Tiltalte 1 om hendes relation med Tiltalte 2 både før og ef-ter sommeren 2016. Han spurgte hende, om der var andet end professionel relation, og det svarede hun nej til. I efteråret sagde han til Tiltalte 1, at hvis der var en anden relation end arbejde til Tiltalte 2, skulle hun fortælle det nu. Tiltalte 1 sagde, at der ikke var anden end en professionel relation.

Forevist ekstrakt 10, side 1, artikel fra BT, forklarede vidnet, at han ikke havde mistanke om, at der var tale om vennetjenester. De var helt klart af den opfattelse, at det var grebet ud af den blå luft. Han vidste godt, at Tiltalte 1 havde brugt de samme konsulenter tidligere, men der var ingen tegn på andet. Tiltalte 1 fortalte ikke, at hun havde udført arbejde for Tiltalte 2. Det er helt klart, at han skulle have vidst dette. Det kunne jo stille Myndighed i en dårlig situation og det var brud på reglerne. Det må ikke betvivles, at de har valgt den billigste løsning. Det må simpelthen ikke ske, når man er chef på det niveau, som Tiltalte 1 var på. At Tiltalte 1 havde bemyndigelse "uden loft"skærper ansvaret. Han mindes ikke, at Tiltalte 1 fortalte at hun havde sit eget firma ved siden af. Hvis han havde fået det fortalt, havde det nok ikke givet problemer, hvis det handlede om noget helt andet end det de sad med i Myndighed. Tiltalte 1 har altid været åben om, at hun beskæftigede sig med "det al-ternative". Det kan ikke udgøre en interessekonflikt.

Konsekvensen blev, at Tiltalte 1 blev bedt om at lave en redegørelse for samar-bejdet med Person 7 og Tiltalte 2.

Forevist vidnets mail af 28. juni 2016 til Tiltalte 1, ekstrakt 11, side 1-2 og oversigt over BT´s aktindsigtsbegæringer, ekstrakt 12, forklarede vidnet, at det havde nok været naturligt i redegørelsen at nævne, at Tiltalte 1 havde ar-bejdet for Tiltalte 2, men han kendte jo ikke noget til det, og derfor kunne han ikke bede om det. Han blev ved med at få spørgsmål fra BT og kunne ikke altid bruge svarene fra Tiltalte 1, hvorfor det endte med, at de måtte til at gen-nemgå det hele for at finde ud af det.

Forevist ekstrakt 10, side 1-6, artikel fra BT, "faglig relation og ikke venne-relation", forklarede vidnet, at han sammen med to andre havde drøftelser med Tiltalte 1 omkring sagen. De vidste, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde arbejdet sammen i Arbejdsplads 1. Han var ikke klar over, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde købt pel-se sammen. Tiltalte 1 fortalte det ikke, og de havde ikke mistanke om det. Tiltalte 1 fortalte heller ikke at hun og Tiltalte 2 havde været på skønshedsklinik sammen. Han var ikke klar over, at Tiltalte 2 købte ting til Tiltalte 1 fra USA. Hvis han havde vidst det på det tidspunkt, havde han ikke svaret, som han gjorde til de interviews til BT. I første interview var der et lille problem, i an-det interview blev det til et større problem, men det havde været noget helt

andet, hvis han havde vidst det, som han ved i dag.

Forevist ekstrakt 7, side 46-48, 50, forklarede vidnet, at han husker ikke, om han har været inde over de kurser, som Tiltalte 1 tog hos Tiltalte 2. Han vil ikke udelukke, at han var i dialog med Tiltalte 1 om, at hun kunne tage kur-serne. Han hørte dog ikke, at det var Tiltalte 2, der leverede kurserne.

Foreholdt at Tiltalte 1 skulle have taget kurset mindfullness på grund af mental træthed på arbejdet i Myndighed, forklarede vidnet, at han ikke kender til det, men Tiltalte 1 arbejdede meget.

Foreholdt at Tiltalte 1 skulle have forklaret at der var problemer i ledelsen, for-klarede vidnet, at der sagtens kan have været ledelsesproblemer og

-konflikter, som har påvirket Tiltalte 1. Det forekommer i så store organisatio-ner som Myndighed.

Foreholdt at Tiltalte 1 tog kursus om skriftlig kommunikation hos Tiltalte 2, forklarede vidnet, at han sagtens kan forestille sig det, da Tiltalte 1 ikke er en klassisk uddannet bureaukrat, og det derfor var relevant at få styrket hendes skriftlige og kommunikative færdigheder. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 hjalp Tiltalte 2 med skriftlig kommunikation den anden vej i hendes konsulentfirma. Det ville have været rart at vide, at Tiltalte 1 samtidigt løste opgaver den anden vej. Han vidste ikke, at Tiltalte 1 tjente 800.000 kr. hos Tiltalte 2. Det var selv-følgelig noget, han skulle have vidst. Han forstår ikke, at Tiltalte 1 ikke havde tænkt over, at man ikke måtte dette. Hun sad jo som chef for compliance og udbud, så det skal hun jo vide.

Han mindes ikke konkrete eksempler på, at han har skulle forholde sig til lig-nende sager om bibeskæftigelse. Hvis der er en sammenhæng mellem bibe-skæftigelse og éns arbejde i Myndighed, må man selvfølgelig ikke have denne bibeskæftigelse. Han skulle have haft vidst, at Tiltalte 1 havde sit eget firma for at vurdere, om der var et problem.

Udspurgt af advokat Anders Németh forklarede vidnet, at PWC-rapporten blev lavet, efter han var stoppet i Myndighed. Han havde ikke noget medrap-porten at gøre."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet blev foreholdt ekstrakt 10, side 68, et organisationsdiagram over Myndighed fra 2011. Vidnet forklarede, at diagrammet er retvisende. Han var afdelingschef i Koncernstyring med økonomicenter og direktionssekreta-riatet under sig. Han og Tiltalte 1 refererede begge til Vidne 2. En McKinsey-rapport havde konkluderet, at der var et stort effektiviseringspo-tentiale i Myndighed. Der skulle bruges konsulentbistand. Presset var stort, særligt på Tiltalte 1, for at effektivisere og realisere de af McKinsey forudsatte besparelser. Der var mange forskellige projekter, der skulle effektiviseres.

Der var flest hos Tiltalte 1. Det var en kæmpe opgave i en organisation, der dengang slet ikke var gearet til det. De havde en styregruppe, der bestod af Vidne 2 som formand, Person 4 fra effektiviseringssekretariatet og ham selv. De mødtes hele tiden om de forskellige projekter, herunder Tiltalte 1's. Tiltalte 1 kom til styregruppen og sagde, at hun havde behov for konsu-lentbistand og hun var god til at skaffe finansieringen. De enkelte effektivise-ringsprojekter var beskrevet på baggrund af McKinsey-rapporten. Når man beregner nettopotentialet ved effektiviseringen, indgår de varige omkostnin-ger og engangsomkostninger. Der er typisk ikke så mange engangsomkost-ninger og disse var ikke indlagt i McKinsey-rapportens budgetter. Efterhån-den som de gravede sig ned i projekterne og fik dem beskrevet, dukkede der forskellige omkostninger op, som var nødvendig for at gennemføre projek-terne, herunder ekstern konsulentbistand. Tiltalte 1 kom og beskrev sine pro-jekter og det konkrete behov for ekstern konsulentbistand. Det var så åben-bart, at der var behov for bistand, da Tiltalte 1 var ekstrem dårlig hjulpet af si-ne medarbejdere, der ikke havde de nødvendige kompetencer. I begyndelsen af januar 2011 fik han en mail fra Tiltalte 1, da det var gået op for hende, at hun ikke havde noget budget for konsulentbistand og hun anmodede derfor om at få bevilliget 90.000 kr., hvilket han svarede ja til. Styregruppen var in-de over beslutninger om at bruge ekstern konsulentbistand. De forholdt sig til økonomien i det. De blandede sig ikke i hvem, der blev hyret ind og hvor-dan bistanden blev udmøntet i praksis. Det lå i budgettet. Det var mange pen-ge, nogle mio. Han husker ikke detaljerne i dag. Som han erindrer det, talte de ikke om udbudsregler. Det var en selvfølgelighed, at de blev overholdt. Han erindrer ikke, at han talte med Tiltalte 1 om det. Pr. 1 januar 2012 rykke-de han til Udeladtområdet og blev dermed mere kunde hos Tiltalte 1 end kollega. Han mindes ikke, at udbudsreglerne blev præsenteret som et problem for ham. Han erindrer ikke, at de talte om det. Han vil ikke udelukke, at de gjor-de det, herunder at de talte om, at summen af konsulentydelser var så stor, at den skulle i udbud. Det første år, i 2011, arbejdede han tæt sammen med Tiltalte 1. Derefter blev han mere kunde hos hende, da hendes afdeling havde det, som han skulle bruge. Tiltalte 1 arbejdede rigtig, rigtig meget. Det gjorde de alle, men han tror, Tiltalte 1 tog prisen. Han mener, at de arbejdede stort set hele deres vågne tid. De arbejdede også aftener og weekend. Det var nogle rigtig hektiske år. Hans samarbejde med Tiltalte 1 varede indtil hun fratrådte i 2016. I juli 2016, da han læste skriverierne i pressen, tænkte han, at det var irriterende, en irriterende journalist, faktisk. Han så ikke noget problem. Han talte med Tiltalte 1 om det. I sommeren 2016 blev Tiltalte 1 bedt om at lave en redegørelse til Kammeradvokaten. Han talte med Tiltalte 1 om redegørelsen. Han hjalp hende med at skrive det formuleringsmæssige, da det ikke er Tiltalte 1's stærke side. Han brugte en uges tid på skrivearbejdet. Redegørelsen skul-le belyse samarbejdet med de to konsulentfirmaer og om de udbudsrettighe-der var overholdt. Det var en klassisk redegørelse. Han har lavet nogle styk-ker af dem i sin tid.

Foreholdt ekstrakt 10 side 1, en avisartikel, forklarede han, at de ikke drøfte-de ”vennetjenester” og ”korruption” . Han anså det for at være så langt ude,

at det ikke var et tema, han følte anledning til at drøfte. Han husker ikke, om Tiltalte 1 kommenterede det. Tiltalte 1 formulerede sig ikke på bureaukrat-sprog. Hun skrev f.eks. ”jeg” og ”vi” i stedet for "Myndighed". Redegørel-sen blev udarbejdet under et helt ekstrem pres og han vidste, at Tiltalte 1 ikke var tilfreds med egne formuleringsevner på det plan. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har modtaget kurser i formulering/skriftlig kommunikation eller om Tiltalte 1 har hjulpet andre med samme. Hvis han havde vidst, at Tiltalte 1 havde tjent i alt 800.000 kr. på at arbejde for en af konsulenterne, ville det skulle have stået i redegørelsen. Vidne 2 havde lavet en bred ramme og det var der-for naturligt at beskrive det. Han kendte ikke til Tiltalte 2, men han kendte til hendes firma Virksomhed ApS. Han kendte ikke til, at Tiltalte 1 havde arbejdet for Tiltalte 2 i hendes firma Virksomhed ApS. I hans optik var det helt udelukket at tjene penge hos en konsulent, der samtidig var hyret ind hos Myndighed.

Foreholdt at Tiltalte 1 tjente penge ved at hjælpe med skriftlig kommunikation, forklarede vidnet, at det umiddelbart kom bag på ham, da det ikke var en af hendes spidskompetencer at formulere sig skriftlig, men det kommer jo an på opgaven, det kommer an på mange ting.

Foreholdt at Tiltalte 1 tjente 800.000 kr. i perioden 2012 til 2015 og at det svarer til ca. 800 timer, altså i gennemsnit 200 timer om året, forklarede han, at det efter han vurdering var udelukket at arbejde så meget i 2011, men fra 2012 var han jo rykket videre, så der kender han ikke Tiltalte 1's arbejdspres.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Anders Németh, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 var glimrende til at kommunikere. Det var bureaukrat-sproget, som ikke var hendes spidskompetence. Myndigheds samlede bevilling blev beskå-ret med de besparelser, som McKinsey-rapporten havde beskrevet. Det var nødvendigt, at de realiserede besparelserne i takt med, at deres bevilling blev beskåret på finansloven. Det var besparelser på udgifter, der var blevet af-holdt i mange år. Der var størst potentiale i Tiltalte 1's afdeling. Da McKinsey-rapporten forelå, blev besparelserne indregnet i deres bevillinger. De blev lagt ind over de næste 4-5 år baseret på, hvor hurtigt McKinsey-rapporten vurde-rede, at de kunne realiseres. Det hastede derfor, fordi de skulle hente bespa-relserne for at kunne kompensere for de beskårede bevillinger . Der er Udeladt mand på lønningslisten, og hvis ikke besparelserne blev realiseret, vil de komme ud med et underskud. Han er jurist, men han er ikke ekspert i ud-budsregler. Der var ikke en jurist ansat i Myndighed, der havde det overord-nede ansvar for udbudsretlige spørgsmål. Person 6 er jurist. Hun var ansat i Tiltalte 1's afdeling. Hun havde været beskæftiget med indkøb i mange år, herunder indkøb af IT og har utvivlsomt været involveret i udbud.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Casper Andreasen, forklarede vidnet, at han kender Virksomhed ApS. Han ved ikke i dag om det er, fordi han blev bekendt med firmaet i forbindelse med udarbejdelsen af rede-gørelsen i 2016. En stor del af besparelsespotentialet lå i Udeladt og

Tiltalte 1 gjorde sit yderste for at dokumentere, at besparelserne blev gennem-ført. Af så stor en øvelse det var, mener han faktisk, at det var en succes."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende for-klaring:

"Vidnet forklarede, at han var ansat i Myndighed i 2011 til 2015. Forelagt organisationsdiagrammet, ekstrakt 10, side 68, bekræftede vidnet, at Vidne 2 var chef for Tiltalte 1 i indkøb. Selv, var han strategisk indkøber i afdelin-gen. Tiltalte 1 var hans leders leder. Han har deltaget i møder og drøftelser med Tiltalte 1, men har aldrig modtaget opgaver direkte fra hende. Det er kor-rekt, at han har talt med folketingsmedlem, Person 20, daværende ret-sordfører for Socialdemokratiet, fordi han kendte til den her sag og var frust-reret og fortvivlet over, at udbudsreglerne ikke blev overholdt i Myndighed. Det fortalte han Person 20 om.

Myndighed brød systematisk udbudsreglerne i den periode han var ansat. Visse ting undlod man at udbyde, andre ting blev udbudt med en foruddis-konteret ”vinder” . Det er noget, han véd, og noget han har set. Når man sid-der i en indkøbsafdeling gælder det om at købe en masse ting ind billigt.

Han bemærkede, at konsulentydelserne systematisk blev afregnet med beløb under eller på 499.999 kr., hvilket ligger under bagatelgrænsen for udbud, og dermed blev udbudsreglerne omgået. Udbudsreglerne går ud på, at man skal se ydelserne over en 3-årige periode. De gjorde ofte opmærksom på, at det ikke var overensstemmelse med reglerne. En del af hans job var at gennemgå indkøbsdata og se på alt, hvad Myndighed brugte penge på. Han skulle finde volumen, hvor man kunne spare penge. F.eks. besluttede de at købe Udeladt sammen med Norge og Sverige for derigennem at opnå rabat. Man kig-gede på opsummeringen af, hvad Myndighed brugte penge på. Han så på et klassisk excel ark med 120 linjer og kørte dataene igennem en pivottabel. Derved opnåede han et overordnet billede med f.eks. top 20 over leverandø-rer, der fik flest penge. På den liste lå enkeltmandsfirmaer, der leverede kon-sulentydelser til Myndighed. Han kunne imidlertid ikke se, hvad ydelserne vedrørte, og han vidste, at de ikke havde været i udbud. Han gennemgik de underliggende fakturaer og konstaterede, at der blev afregnet ”efter aftale” eller med en meget beskeden opgavetekst. Han kan ikke svare på om en mundtlig aftale er tilstrækkelig. Han vil mene, at det ville være lidt lemfæl-digt.

Han sagde flere gange til sin leder og skrev også, at det ikke var indenfor gældende regler. Han har både sagt det mundtlig og skrevet det i mails. Det kan samtlige ansatte bevidne. Han er uddannet cand. merc. jur. og har kend-skab til udbudsret. Han er bedre til tal, men der var andre eksperter i udbuds-ret ansat. Han gjorde konkret opmærksom på at brugen af eksterne konsu-lenter var i strid med gældende udbudsregler. Til sidst var det som at slå i en pude, for der skete ikke noget ved det og den ulovlige praksis fortsatte.

Han har selv arbejdet meget sammen med blandt andet konsulentgruppen Strandgade og Person 7. Han har ikke arbejdet direkte sammen med Virksomhed ApS. Det var hans opfattelse, at de konsulenter, han arbejdede sam-men med, var hyrede uden om udbudsreglerne. Han arbejdede sammen med konsulentgruppen Strandgade i flere år om et stort Facilitymanagement-ud-bud. Det var et ret stort udbud. Konsulenterne var dygtige og hårdtarbejden-de. Det samme oplevede han med Person 7. Han troede faktisk, at Person 7 var fastansat i Myndighed, da hun ledte projekterne og var den projektleder, der styrede det hele. Han har kun positive erfaringer med de eksterne konsulenter, men det var for dyrt, når der blev faktureret efter reg-ning. Det er i hvert fald ikke best practice i det offentlige. Det er enormt svært at sige, om det var for dyrt eller for billigt. Man kan jo aldrig finde ud af det uden udbud. Det svarer til at man beder en vvs´er om at komme hjem og lave et badeværelse, og så bare venter og ser, hvad prisen bliver. Der er ikke lavet udbudsvejledninger i forhold til de eksterne konsulenter. Han har samarbejdet med dem omkring de opgaver, de var hyret ind til at udføre. Han kendte til Virksomhed ApS fra sine data, og fordi Tiltalte 2 færdes i Myndighed. Han kendte ikke til arbejdsrelationen mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i Myndighed. Det eneste han har været involveret i var, at han deltog i nogle seminarer afholdt af Virksomhed ApS. Det ene var på Rungstedgaard og det an-det på Aarstiderne. Seminarerne blev afviklet og faktureret af Virksomhed ApS. Han gik ikke til Person 20 med rygter. Han så godt, at Vidne 1 har sagt noget andet, men det mindes han ikke.

Foreholdt, at han ikke har underskrevet eller gennemlæst afhøringsrapport, ekstrakt 10, side 53 f, forklarede han indledningsvist, at han ikke blev vejledt om, at han ikke havde pligt til at udtale sig. I det hele taget synes han, at af-høringen havde et meget mærkeligt forløb.

Foreholdt fra afhøringsrapport, ekstrakt 10, side 56, andet afsnit, hvoraf fremgår: ”Forespurgt hvad afhørte selv har sagt om anklagen, svarede af-hørte, at han havde sagt til Person 20, at der gik rygter i Myndighed, Koncern Service om ”rejser” . Men afhørte havde i sin tid i Myndighed al-drig selv videreformidlet rygterne eller startet dem selv. Han havde bare overhørt rygterne. Forespurgt hvordan oplysningen var tilgået denne sag, svarede afhørte, at det var fordi Person 20 stillede spørgsmålet (om til-bageførsel): ”Hvad har hun fået igen?” . Afhørte tilføjede, at han på ingen måde kan dokumentere påstandene, ligesom han ikke har adgang til konti eller lignende, hvorved han kan bevise noget. Han tilføjede, at Tiltalte 1 på ingen måde viste, hvis hun havde modtaget penge eller ydelser i form af dyre biler eller lignende” , forklarede han, at det godt kan være, at han har forklaret sådan, men det var ikke noget, han var særlig optaget af, for det kan ikke bruges til noget. Han talte med Person 20 i ca. 3 timer for flere år siden og det kan sagtens være, at han har fortalt om afdelingen generelt, og om den snak, ”der gik” . Han mindes det ikke i dag. Det, han husker bedst, er de manglende og mangelfulde kontrakter og fakturaer.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Anders Németh, forklarede han, at hans chef var Person 22 og før det Person 23. Tiltalte 1 var deres chef.

Foreholdt organisationsdiagrammet over Myndighed, ekstrakt 10, side 68, forklarede han, at det er retvisende. Vidne 2 var chef for Tiltalte 1. Vidnet gik til sine egne chefer, både Person 22 og Person 23. Det var meget tydeligt, at de ikke mente, at de behøvede at tage sig af kritikken. Han gik ikke til Tiltalte 1 og han gik ikke til Vidne 2 eller Stilling. Han mener, at det er naturligt at gå til sin egen chef. Han følte ikke, at der var en kultur i Myndighed, så han kunne gå videre end sin egen chef med sine observationer og kri-tik. Han er bekendt med, at Vidne 2 kendte til det. I hvert fald ét projekt vidste Vidne 2, at udbudsreglerne ikke blev overholdt. Det drejede sig om køb af budgetanalysen af Anden myndighed. Vinderen var forudbestemt. Vidne 2's assistent sagde, at det meget gerne måtte være McKinsey, der vandt udbuddet og at de ville byde 5 mio. De fik at vide, at udbuddet skulle konstrueres, så erfaring med tidligere projekter skulle vægtes 80-90 procent, og at prisen skulle være sekundær, hvilket reelt afskar billigere bydere. Vidne 2 var opgavestilleren, og på vegne af Koncernindkøb udarbejdede de udbudsmaterialet efter hans indstilling.

Der var ikke en whistleblower-ordning i Myndighed, så vidnet kunne ikke bare gå op til Stilling. Vidnet ville gerne beholde sin ansættelse og sin løn. Han mindes ikke flere eksempler på forudbestemte vindere af udbud. Der var masser af udbud, der kørte efter bogen.

Seminarerne er også et eksempel på overtrædelse af udbudsreglerne. Det føl-ger af reglerne om statsaftaler, at der er en liste over steder, hvor man kan af-holde kurser og seminarer. Rungstedgaard er ikke på listen. Det er derfor  en omgåelse at købe et seminar gennem en ekstern konsulent, der ikke på sam-me måde som Myndighed er underlagt statsaftalen. Seminaret på Rungsted-gaard blev afholdt af Virksomhed ApS og Tiltalte 1. Det var et ret godt seminar. De var ca. 100 medarbejdere fra koncernservice til seminaret.

Han kan ikke komme med andre eksempler på brud på udbudsreglerne. Det var Vidne 2, der var opdragsgiver på Mckinseyanalysen. Instruksen kom via Vidne 2's assistent, Person 24. Det var Vidne 2, der skulle bru-ge det. Vidnet mener, at der skulle have været lavet et ordentlig udbud, så man fandt den rigtige vinder.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Casper Andreasen, forklarede vidnet, at det var et meget mærkeligt forløb i forbindelse med hans afhøring. Han oplevede at politimandens fokus var på, hvornår vidnet var ansat i Myndighed og hans generalia generelt. Vidnet var meget forundret over, at politi-manden havde hans cpr-nummer og lønsedler. Han blev meget paf. Han hørte ikke fra politimanden efterfølgende, og har hverken gennemlæst eller under-

skrevet sin forklaring.

De mangelfulde fakturaer var primært fra Virksomhed ApS, konsulenthuset Strandgade og Person 7. Det var svært at vurdere, hvad der blev betalt for. Man går ikke alle varelinjer igennem, men dem med størst volu-men. Hvis man konstaterede, at der blev betalt et vist antal mio. til en konsu-lent, kunne man overveje om volumen berettigede, at det kunne gøres billige-re. Han har helt sikkert sagt til sine ledere, at der var mangelfulde kontrakter, men ikke udpeget enkelte fakturaer. Myndigheds fakturasystem var håbløst og man kunne derfor ikke automatisk udfinde relevante underliggende fakturaer. Det skal fremgå af det elektroniske fakturasystem, hvad ydelsen vedrører. Det skal f.eks. fremgå, hvor mange timer, der faktureres, timesatsen eller en henvisning til en konkret aftale. Det var mangelfuldt, hvis der bare stod ”i henhold til aftale” .

Foreholdt ekstrakt 9, side 28, en elektronisk faktura, hvoraf fremgår: ”beskrivelse: varenr. 1165: koncernservice, koncernindkøb samt sekre.” , for-klarede han, at han mener, at det er mangelfuldt, fordi man ikke kan læse, hvad der betales for. Han indkaldte ikke konkret Person 22 eller Person 23 til et møde, men der var jævnligt en generel drøftelse om de mangelfulde faktura-er, så det vidste de udmærket godt.

Foreholdt, at det af den elektroniske faktura fremgår, at der er henvist til ”faktura 1165” , forklarede vidnet, at han ikke har set fakturaen, men de fak-turaer han så, var ikke mere fyldestgørende. De pegede ikke i retning af, hvad ydelserne vedrørte. Han ved ikke, hvor meget plads, der var i det elekt-roniske faktureringssystem til at skrive opgavetekst ind eller, om der var be-grænsninger i tekstfeltet."

Vidne 5Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring:

"Vidnet forklarede, at han i perioden 2009-2019 var ansat i Telia og selska-ber ejet af Telia, herunder Call me, DLG. Han var ansat som Stilling. Han samarbejdede med Tiltalte 2 i alle årene. De brugte Tiltalte 2 som ekstern konsulent, primært til kommunikation, hvor Tiltalte 2 trænede medarbejderne i kundeservice i skriftlig og mundtlig kommunikation. Tiltalte 2 hjalp dem med at talentudvikle de medarbejdere, der var på vej frem. Tiltalte 2 testede medarbejderne på forskellige måder. Tiltalte 2 havde et godt kendskab til organisationen, fordi hun havde været med i så lang tid. De brugte også Tiltalte 2 til sparring. Tiltalte 2 kørte nogle seminarer for medar-bejderne. Hun havde også 1:1 ("one to one") med enkelte medarbejdere, som havde mere behov for træning. Der var altid skriftlig materiale med til kurser-ne til medarbejderne.

Tiltalte 2 arbejdede for dem efter behov. Da Tiltalte 2 havde opgaver for Myndighed havde hun mere travlt og brugte ikke lige så meget tid hos Telia som

hun plejede, men Tiltalte 2 var der altid for dem, når de havde brug for det. Hvis Tiltalte 2 havde for travlt, klarede de sig. Han mener ikke, at Tiltalte 2 sagde nej til opgaver hos dem. Tiltalte 2 var der i hele perioden, hvor han var ansat hos Telia. Tiltalte 2 var god til sit arbejde og de var glade for samarbej-det med hende. Tiltalte 2 var god faglig og hun var god til medarbejderne og de unge mennesker. Tiltalte 2 kendte deres organisation. Det var hurtigt at sætte Tiltalte 2 ind i tingene, fordi hun kendte organisationens behov og hav-de været der så længe. Tiltalte 2 kendte deres forretningsgange og vidste "hvor skoen trykkede". Tiltalte 2 var effektiv og de var meget glade for sam-arbejdet. Hun var alle pengene værd. De fik meget ud af at bruge Tiltalte 2 som konsulent. Hun var mindre til stede i Telia, da hun havde opgaver for Myndighed, men kom tilbage, da hun ikke arbejdede for Myndighed mere. Han var bekendt med, at Tiltalte 2 fik hjælp af andre til konsulentopgaverne. Hvis Tiltalte 2 havde for travlt, sagde hun til dem, at hun havde travlt og fore-slog et alternativ, der kunne løse opgaven. Han kendte ikke til, hvilke opga-ver Tiltalte 2 præcis fik hjælp til eller hvem, der hjalp. Han kan ikke udelukke, at Tiltalte 2 fik hjælp til at lave det grundlæggende arbejde. Døgnet har kun 24 timer, så hvis hun skulle overkomme opgaverne, ville det ikke overraske ham, hvis hun fik hjælp. Tiltalte 2 var altid forberedt til fingerspidserne, og hun var stadig inde i opgaverne, selvom hun fik hjælp fra andre. Hun var altid forberedt og inde i tingene. Tiltalte 2 var god faglig. En af de ting, de fik hjælp til fra Tiltalte 2 til, var at optimere deres telefonsamtaler, så samtaleti-derne blev reduceret og effektiviseret. Hun hjalp med at vurdere, hvor man skærer i samtalerne, så de stadigt var meningsfulde for kunden. Hun hjalp også med var at optimere kundeservicen per mail med fokus på, at medarbej-derne svarede på alle spørgsmål og undgik længere korrespondancer.

Han kendte ikke til, at Tiltalte 1 hjalp Tiltalte 2."

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun har været ansat hos Telia siden april 2004. Hun er Stilling og er ansvarlig for det administrative i frontlinjen, feks. ordresupport og nummerportering. Adspurgt, bekræftede hun, at det kan sammenlignes med kundeservice.

Hun har samarbejdet med Tiltalte 2 ca. 2 gange om året. Tiltalte 2's force lå indenfor kommunikation, teambuilding og samarbejde. En opgave kunne være at gennemgå deres skriftlige kommunikation med henblik på at forbedre deres standardtekster og procedurer.

Hun blev afhørt telefonisk den 16. april 2021. Foreholdt ikke gennemlæst af-høringsrapport, ekstrakt 10, side 83, andet sidste afsnit, hvoraf fremgår: ".. Tiltalte 2 hjalp i begge afdelinger med optræning af personalet i front-linjen, herunder hvorledes man tiltaler kunderne. Afhørte havde fået hjælp af Tiltalte 2 til, hvordan man besvarer skriftlige klager, idet hun havde en del teori omkring disse emner", bekræftede vidnet, at have forklaret så-

dan. Hun husker ikke præcis, om hun sagde "en del" teorier om emnerne.

Tiltalte 2 hjalp med at sammensætte program og materiale til teambuilding omkring samarbejde. Det var både teori og praktik. Tiltalte 2 hjælp hende fle-re gange. Det var ikke hendes opfattelse, at Tiltalte 2 fik hjælp af andre. Hun supplerede også selv med ting. Hun vidste ikke, at Tiltalte 2 havde hjælp fra en anden i en periode.

Udspurgt af advokat Casper Andreasen forklarede vidnet, at Vidne 5 var hendes chef gennem 17 år."

Vidne 7Vidne 7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at han har været ansat i TDC siden 2000. Han startede som kunderådgiver på telefonen, og er nu ansvarlig for kundeservice i You-see. Han har samarbejdet med Tiltalte 2. Tiltalte 2 var leverandør af kur-ser, uddannelse af interne undervisere og kommunikationskurser. Han har svært ved at huske, hvor meget de brugte Tiltalte 2, men de brugte hende me-get i en periode. Han tror, at det i var perioden 2006-2008. Det kan godt ha-ve været anderledes, men det er det, han husker. Tiltalte 2 leverede også kommunikationsudddannelser, f.eks. "Titel" - kursus osv. Det var gode kurser og de fik valuta for pengene. Hun var god til at skabe gejst hos de yngre medarbejdere. Der var 2-3 dages workshops, hvor Tiltalte 2 underviste medarbejdere i at undervise internt. De samarbejdede også med Tiltalte 2 hos TDC, men det var primært Yousee. Det var både skriftlig og mundtlig kom-munikation.

Udspurgt af advokat Casper Andreasen og foreholdt telefonisk afhøringsrap-port, ekstrakt 10, side 85, hvoraf fremgår: "Han mente, at hans/firmaets samarbejde med Tiltalte 2 startede i 2007-2008, men dette tidspunkt var han ikke helt sikker på", forklarede vidnet, at han ikke husker om samar-bejdet først startede i 2007-2008. Han husker ikke, at de samarbejdede med Tiltalte 2 i 2012-2015, men der kan godt have været nogle andre i firmaet, der har bestilt Tiltalte 2 til opgaver i den periode. Seminarkurserne foregik ty-pisk i Odense. Der var også kurser på Borups Allé og Teglholmen.

Foreholdt ekstrakt 10, side 86, andet afsnit, hvoraf fremgår: "Hun havde og-så afholdt en del kurser for virksomheden, til dels i Odense og på Teglhol-men med emner som præsentationsteknik og sprogtræning", bekræftede vid-net, at have forklaret sådan. Uddannelsesansvarlige i TDC kunne godt have brugt Tiltalte 2 på Borups Alle."

Oplysningerne i sagen

Der er dokumenteret blandt andet kontoudtog, bogføring og fakturaer.

Personlige oplysninger

Tiltalte 1Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun stadig bor på Adresse 2. Hun bor alene. På grund af denne sag, beskæftiger hun sig nu kun med sin alternative praksis.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 2Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun bor i en lejlighed på Adresse 1, hvor hun også har drevet sin virksomhed fra. I 2018 fik hun Udeladt og hun er efterfølgende blevet opereret herfor. Hun går til kon-trol. Hun har fået slidgigt i et knæ og skal opereres i marts. Hun har ikke ar-bejdet de seneste år. Denne sag har gjort, at folk ikke vil arbejde sammen med hende. Henset til hendes helbred og alder, tænker hun, at det er fint nok.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte 1 blev i 2011 ansat som afdelingschef for Myndigheds Konsern-service med ansvar for indkøb og logistik. Hendes chef, økonomidirektør Vidne 2, har forklaret, at han ansatte Tiltalte 1 med det formål, at hun skulle realisere årlige besparelser på flere hundrede millioner kroner på drift-, facility og serviceområderne. Vidne 2 har videre forklaret, at opgaven ikke kunne løses med de daværende medarbejdere, og at det derfor var nød-vendigt at rekruttere nye medarbejdere med relevante kompetencer. Endelig har Vidne 2 forklaret, at det var nødvendigt at bruge eksterne konsulen-ter indtil, der var etableret en ny organisation, og at han, som formand for Myndigheds Styregruppe for effektiviseringsarbejdet, godkendte, at Tiltalte 1 antog eksterne konsulenter uden forudgående udbud.

Konsernservice indgik herefter aftaler med flere eksterne konsulentfirmaer, herunder Virksomhed ApS ved Tiltalte 2.

Tiltalte 1 er tiltalt for i en periode fra 23. januar 2012 til 20. maj 2015 at have modtaget i alt 790.250 kr. fra Tiltalte 2, der er tiltalt for at have betalt i alt 303.375 kr. til Tiltalte 1 i en kortere gerningsperiode, alt med det formål, at Tiltalte 2's firma Virksomhed ApS løbende blev tildelt eksterne konsulentopgaver i Myndighed.

Ved de tiltaltes forklaringer, der støttes af Vidne 2's forklaring, har de tiltalte haft en (sam-)arbejdsrelation i 10-15 år, idet Tiltalte 2, før hun begyndte som ekstern konsulent for Myndighed, havde udført konsulentop-gaver for Arbejdsplads 1 i en årrække, blandt andet for den afdeling, Tiltalte 1 den-gang var leder af.

De tiltalte har forklaret, at de ikke havde en privat relation.

En række vidner er afhørt om de tiltaltes indbyrdes relation, herunder med henvisning til BT´s avisartikler fra 2016, hvori de tiltalte omtaltes som venin-der, der havde givet hinanden ”vennetjenester” . Venskab er imidlertid ikke en retlig standard, og retten finder det ikke godtgjort, at der er forhold i de til-taltes relation, som manifesterer eller kvalificerer bestikkelse.

Vidne 2 har forklaret, at Rigsrevisionen i 2015 udtalte kritik af Myndigheds manglende overholdelse af udbudsreglerne, og at det er Tiltalte 1's fortjeneste, at reglerne blev indskærpet i hele organisationen og ud i kredse-ne. Ved Tiltalte 1's forklaring, der støttes af Vidne 4 og Vidne 2's forklaringer, blev behovet for ekstern konsulentbistand i Myndigheds afdeling for Koncernservice imidlertid aldrig beskrevet og specificeret med henblik på udbud.

Tilsidesættelse af udbudsregler er isoleret set ikke strafbart i medfør af straf-felovens § 144, og retten har derfor ikke med denne afgørelse taget stilling til, om reglerne er overholdt. Det udbudsretlige aspekt er imidlertid indgået i rettens vurdering af, om der bestod et ”gavemiljø” eller en gensidig forsør-gelse mellem de tiltalte. Retten har herved lagt vægt på, at Vidne 2 har forklaret, at han som Tiltalte 1's chef og formand for styregruppen for effektiviseringsarbejdet med at analysere og implementere besparelser i Myndighed godkendte, at Tiltalte 1 uden udbud antog konsulenter i større omfang, da det var nødvendigt ”indtil de havde fået etableret en ny organisa-tion” , og da det var forretningskritisk at opnå de forudsatte besparelser på i alt 1 mia. kr. Vidne 2 har videre forklaret, at: ”de var godt klar over, at det på et tidspunkt blev nødvendigt enten at bruge statens SKI-aftaler eller udbudsreg-lerne.” samt, at han i hele gerningsperioden havde løbende dialog med Tiltalte 1, herunder om status for realisering af besparelserne. Endelig har Vidne 2 forklaret, at Tiltalte 1 ”signede af” for mere end 10 mill. kr. om u-gen, eller i hvert fald om måneden. Tiltalte 2's samlede honorar i ger-ningsperioden kan således efter Vidne 2's overslag indeholdes i en enkelt uge el-ler måneds udgifter i Tiltalte 1's afdeling alene. Hertil kommer, at Tiltalte 2 var en blandt flere konsulentfirmaer, der kontinuerligt fik opgaver uden forudgående udbud. Vidne 2 har ikke forklaret, at han som Tiltalte 1's chef eller som formand for styregruppen på noget tidspunkt, heller ikke da styregruppen blev nedlagt og ansvaret for implementering overgik til de en-kelte afdelinger, bad Tiltalte 1 om en status på anvendelsen af eksterne konsulenter eller den nye organisations etablering.

Det centrale i sagen er herefter, om Tiltalte 1 har ydet en arbejdsindsats, der modsvarer de penge, hun har modtaget fra Tiltalte 2 under sin an-sættelse hos Myndighed, eller om der er et gaveelement, en ”anden fordel” , som gør modtagelsen uberettiget. For så vidt angår Tiltalte 2 er det cen-trale spørgsmål, om hun har betalt Tiltalte 1 for at opnå konsulentopga-ver for Myndighed.

Anklagemyndigheden har efter bevisførelsen medgivet, at Tiltalte 1 har udført arbejde for Tiltalte 2, men gjort gældende, at Tiltalte 2 ved vederlæggelsen har ydet Tiltalte 1 en økonomisk fordel, da det af Tiltalte 1 udførte arbejde ikke har haft en værdi, der reelt modsvarer det i gerningsperioden modtagne vederlag på i alt 790.250 kr., inkl. moms og før skat. Anklagemyndigheden har i første række anfægtet arbejdets omfang sammenholdt med Tiltalte 1's arbejdstid i Myndighed samt Tiltalte 1's faglige forudsætninger og kompetencer.

(Nu) professor Sten Bønsing og professor Lars Bo Langsted anfører i U2010B.333, at: ” … den strafferetlige reaktion på bestikkelsesområdet så at sige bygger på den forvaltningsretlige, i det blandt andet straffelovens § 144 kræver, at modtagelsen af gaven m.v. skal være ”uberettiget” .”, samt ”For at kunne konstatere, hvorvidt modtagelsen af en ydelse er ”uberettiget” i straf-ferettens forstand, er man med andre ord nødt til at vurdere, om ydelsen er forvaltningsretlig lovlig. Er den det, vil straf for bestikkelse aldrig kunne komme på tale.” og endelig ”Offentligt ansatte … kan (indenfor reglerne om bibeskæftigelse og decorum m.v.) uden for ansættelsen udføre arbejde mod vederlag. Et sådant vederlag vil naturligvis ikke være i strid med reglerne om modtagelse af gaver m.v. Vederlaget skal selvsagt være overensstemmende med almindelig og normal størrelse og karakter.” .

Tilsvarende har Folketingets Ombudsmand i FOB2019-13OM anført: ”Hvis der ikke er et gaveelement, vil selv det forhold, at en person … i privat regi antager en virksomhed til at udføre arbejde, ikke medføre, at personen heref-ter er inhabil i sager, der vedrører denne virksomhed.” .

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1 har udført arbejde for Tiltalte 2, og at Tiltalte 2 har betalt for arbejdet. Retten lægger vægt på, at der under ransagning hos de tiltalte i december 2018 fandtes fakturaer fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2 og på, at de tiltalte si-den første afhøring har forklaret overensstemmende om arbejdets karakter, omfang, vederlæggelse og fakturering. Tiltalte 1 har bogført vederlage-ne og afregnet moms og skat heraf, og der er fremlagt eksempler på det ud-førte arbejde.

Timeprisen var aftalt til 1.000 kr. Efter bevisførelsen har Tiltalte 2 vide-refaktureret arbejdet med fortjeneste.

Arbejdet har i henhold til fakturaerne i perioder haft et omfang af 15-20 timer om ugen og i gennemsnit været ca. 4 timer om ugen. Tiltalte 1 har for-klaret, at hun arbejdede meget og i perioder rigtig meget under sin ansættelse hos Myndighed. Vidne 3 har bekræftet, at Tiltalte 1 arbejdede meget i 2011, og Vidne 2 har forklaret, at hun arbejdede rigtig meget. Han skønnede, at hun arbejdede i gennemsnit 60 timer om ugen. Vidnet vur-derede, at Tiltalte 1 arbejdede mere end ham selv. Der er imidlertid in-

gen oplysninger om, hvad Vidne 2 baserer sit skøn på, herunder hvor meget, han selv arbejdede. Der er ingen oplysninger om, hvornår Tiltalte 1 holdt fri eller ferie. Det fremgår, at Tiltalte 1 selv tilrettelagde sine opgaver og arbejdstid i Myndighed og, at hun ikke havde andre forpligtelser eller (fritids-)interesser end at arbejde.

Samlet set finder retten herefter ikke, at det med den betydelige grad af sik-kerhed, der må kræves for at statuere et strafansvar efter straffelovens § 144, er muligt at tilsidesætte de tiltaltes prissættelse at Tiltalte 1's arbejde for Tiltalte 2. Retten har herved lagt vægt på, at det hverken er godtgjort, at timeprisen ikke er markedskonform eller, at det fakturerede timetal står i misforhold til de udførte opgaver.

Herefter og da anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse nød-vendige bevis for, at Tiltalte 2 har ydet Tiltalte 1 en fordel eller be-rigelse mod at blive tildelt konsulentopgaver fra Myndighed, frifindes de til-talte for den rejste tiltale.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 frifindes.

Tiltalte 2 frifindes.

Statskassen skal betale 85.910 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Anders Nemeth.

Statskassen skal betale 89.892,50 kr. + moms i salær til forsvareren, advokat Casper Andreasen.

Dommer