Byrets dom af 08. maj 2023 i sag SS-10324/2022-KOL

Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. maj 2023

Rettens nr. 1-10324/2022

Politiets nr. 3700-73111-00005-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato 1977

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. november 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 237, manddrab,

ved på et tidspunkt mellem den 8. december 2019 ca. kl. 22.40 og den 9. december 2019 kl. 00.00 på Adresse 1 i By 1, at have dræbt Forurettede, idet han ved eller i det udendørs spa på adressen tildelte hende flere slag i hovedet og på kroppen herunder med en stump genstand, hvilket blandt andet medførte, at hun fik blødninger under den hårde og de bløde hjernehinder, hjernekvæstelse, blødning i hudmusklen på halsen og blødning i bugens store fedtforklæde, hvorefter han på ukendt måde foran-ledigede, at Forurettede druknede i den udendørs spa.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes retten til at få arv, forsikringssummer eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død, jf. arvelovens § 48, stk. 1.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og har i øvrigt nægtet sig skyldig.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger over for påstanden om frakendelse af retten til at få arv, forsikringssummer og andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død.

Boet efter Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 169.177,59 kr. i erstatning til udgifter til bisættelsen m.v.

Tiltalte har anerkendt kravet.

Tiltaltes og afdødes søn, Erstatningspart (Barn), har påstået, at tiltalte skal betale 273.544,44 kr. fordelt på godtgørelse for tort med 100.000 kr og forsørger-tabserstatning med 173.544,44 kr.

Tiltalte har anerkendt kravet.

Afdødes mor, Erstatningspart 1, har påstået, at tiltalte skal be-tale 200.000 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra 9. januar 2020.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har bestridt kravets størrelse.

Afdødes stedfar, Erstatningspart 2, har påstået, at tiltalte skal betale 150.000 kr. i godtgørelse med tillæg af rente fra 9. januar 2020.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har bestridt kravets størrelse.

Afdødes bror, Vidne 1, har påstået, at tiltalte skal betale 150.000 kr. i godtgørelse, med tillæg af procesrente fra 9. januar 2020.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Tiltalte, har forklaret, at han og Forurettede mødtes i 2012 på en datingside. Kort efter blev de kærester, og hun flyttede ud til ham på en gammel landejendom i By 2, som han ejede. De blev glade for hi-nanden og enige om, at de skulle have børn. I 2014 fik de sønnen Erstatningspart (Barn). De rejste senere til Spanien, og har haft et godt liv sammen. De købte et hus i Spanien sammen i slutningen af 2018. Han havde altid drømt om at flytte til udlandet. Forurettede talte om, at de skulle flytte til USA, og hun havde en veninde, der kunne skaffe dem et Green Card. De var på et par rejser til USA og hav-de brugt omkring 70.000-80.000 kr. på advokater og ansøgninger, men der skete ikke noget. I mellemtiden havde de solgt ejendommen i By 2 og valgte derfor i stedet at rejse til Spanien den 23. november 2018. Det var en omvæltning, men de fik bygget et godt netværk op i Spanien. De fik hjælp fra ejendomsmægleren og kommunen, for at få styr på det hele. Erstatningspart (Barn) begyndte i spansk skole december 2018. Efter halvanden måneds tid var de til et møde på skolen, hvor de fik at vide, at Erstatningspart (Barn) klarede sig rigtig godt. Forurettede købte en hest, og han renoverede huset.

Det gik fint med Forurettede og hans forhold, men Forurettede havde det svært med at være så langt væk fra familien. De havde det godt, indtil Forurettede

ville hjem på en ferie i marts 2019, fordi hun savnede familien. Forurettede ville be-søge familien og bestilte en rejse hjem. Han tænkte, at det var fint, hvis hun havde brug for det. Allerede et par dage efter havde Forurettede bestilt en 10 dages rejse hjem nogle få dage senere, og hun tog Erstatningspart (Barn) med hjem til Danmark. Ef-ter ca. 6 dage i Danmark ringede Forurettede og sagde, at hun ikke havde følelser for ham mere, og at det var slut. Forurettede sagde, at hende og Erstatningspart (Barn) havde tænkt sig at blive i Danmark. Han var dybt rystet og havde ikke set det komme. De snakkede om, hvordan de skulle få styr på det.

Han var ikke interesseret i at blive i Spanien uden Erstatningspart (Barn), og han flyttede til-bage til Danmark 14 dage efter Forurettede. Han flyttede først hjem til forældrene, og fik så lov at leje en kælderlejlighed i Horsens hos en gammel bekendt, Person 1. Han købte senere et hus på Vej 1. Han mente, at Forurettede og ham skulle have en 7/7-samværsordning med Erstatningspart (Barn), men det blev en 9/5-ordning. Da Forurettede rejste hjem, var Erstatningspart (Barn) kommet i børne-have i By 3. Han og Forurettede var uenige om, hvor Erstatningspart (Barn) skulle gå i børneha-ve. Det blev de aldrig enige om. Han talte med Forurettedes Advokat, der sagde, at han rent juridisk havde ret til at tage Erstatningspart (Barn) med til Spanien, for-di Erstatningspart (Barn) formelt havde bopæl i Spanien. Han og Erstatningspart (Barn) tog derfor tilbage til Spanien, og Erstatningspart (Barn) begyndte i skole igen. Forurettede fik efterfølgende via Familie-retshuset tilkendt den midlertidige forældremyndighed over Erstatningspart (Barn), og hun kom ned og hentede Erstatningspart (Barn) til Danmark igen. Han ønskede ikke, at det skulle gå ud over Erstatningspart (Barn), og han flyttede derfor tilbage til Danmark igen.

De fortsatte med en 9/5-ordning. Det forløb egentlig fint. Han havde fri tors-dag og fredag, og han holdt Erstatningspart (Barn) hjemme fra børnehave der. Det var Forurettede ikke tilfreds med. Hun mente Erstatningspart (Barn) skulle i børnehave. I børne-haven var de også uforstående overfor, at det skulle være et problem. Sam-været blev lavet om, så det i stedet var hver anden weekend. Han var ked af det, og det gik ud over Erstatningspart (Barn). Det store problem var, at han og Forurettede ikke rig-tig kunne snakke sammen. Forurettede nævnte, at der var noget rådgivning i Vejle, der hed ”Når vejene skilles” . Han kontaktede dem, men Forurettede ville ikke være med til det. Når de sendte et mødetidspunkt fra Vejle, kunne Forurettede ikke på det tidspunkt. Forurettede sagde, at der ikke var nogen grund til et møde, da det jo egentlig gik meget godt. Han og Forurettede kommunikerede med hinanden over beskeder. De ringede stort set ikke sammen. Aflevering og afhentning til samvær foregik i børnehaven. Forurettede ville ikke have kontakt med ham. De så stort set ikke hinanden i efteråret 2019. Det var helt henne sidst på efteråret 2019, at det blev weekendsamvær i stedet for 9/5-ordning. De kunne ikke blive enige, så de var nødt til at tage i Familieretten. Han mente også, at Erstatningspart (Barn) skulle høres. Tiltalte og Forurettede hilste på hinanden under retsmødet den 29. november 2019.

Han havde samvær med Erstatningspart (Barn) fredag den 6. december 2019. Han hentede Erstatningspart (Barn) i børnehaven. Erstatningspart (Barn) kunne mærke de stridigheder, der var mellem ham og Forurettede. Det gik Erstatningspart (Barn) meget på, og han blev meget ked af det. Han prøvede at snakke med Erstatningspart (Barn) om det, men det ville Erstatningspart (Barn) ikke. De fik en

fornuftig weekend sammen. Han mente, at de hyggede om fredagen og var i svømmehallen om søndagen. Han besluttede sig for, at han og Forurettede var nødt til at snakke sammen om det. Han havde en gammel scooter, der holdt i gara-gen, som han var ved at renovere, og han havde nogle gamle jernstænger, som han havde brugt til at lave bil med hos Person 1. Han vidste ikke, om Forurettede var sammen med en ny fyr, så han tog jernstangen med til selv-forsvar, og så kørte han derud på scooteren. Erstatningspart (Barn) lå og sov. Det var helt tå-beligt. Han havde taget jernstangen med hjemmefra.

Han kan ikke huske noget om, hvornår han kørte fra Adresse 2 i Horsens den 6. december 2019, men det var mørkt. Ved sommerhuset kom han til at køre for langt og parkerede på en grus-plads lidt derfra. Det var ved en ind-gang længere henne i forhold til sommerhuset. Han trippede lidt frem og til-bage, og vidste ikke, hvilket ben han skulle stå på. Han gik ned mod som-merhuset og gik først omkring søstykket for at se, om der var nogen hjemme. Han så, at der var lys i huset, men kunne egentlig ikke se om der var nogen hjemme. Han gik i stedet ind af havelågen og gennem haven. Han blev lidt overrasket, da han så Forurettede i spabadet. Da han kom forbi hegnet, så han, at hun var i spabadet og var nøgen. Forurettede rejste sig og råbte: ”Hvem fanden er du?” og ”hvad vil du?” eller lignende. Han panikkede og slog hen-de på siden af hovedet med jernstangen. Han havde jernstangen i hånden. Han havde stadig styrthjelm på, så Forurettede kunne ikke se, hvem han var. Styrthjelmen var én, han havde lånt af Person 1. Han havde ikke hjelmen af på noget tidspunkt, så Forurettede vidste ikke, at det var ham.

Efter slaget med jernstangen faldt Forurettede forover ned på maven og hang ud over kanten af spabadet. Han trak Forurettede ud af spabadet og smed hende over til en udebruser, hvor der lå nogle sten og måtter, som hun lå i. Forurettede kom efterfølgende til sig selv og råbte op, og i ren panik slog han hende igen med den samme jernstang, som han havde samlet op. Forurettede besvimede og lå stille. Det så ud som om hun trak vejret, da han havde slået hende anden gang, men han kan ikke være helt sikker på, om hun var ved bevidsthed. An-den gang han slog Forurettede, var ved udebruseren. Han slog hende i alt to gange med jernstangen mod hovedregionen. Han slog hende ikke andre steder. Han tog ikke noget med derudefra – heller ikke en trøje eller en cardigan. Hele episoden tog nok mellem 7 og 10 minutter, men han havde ikke så meget tidsfornemmelse. Han løb hen til sin scooter på grus-pladsen for at komme derfra. Han havde svært ved at få scooteren i gang, så der gik noget tid, før han kom derfra. Han gik ikke tilbage for at se, om Forurettede var ok. Han kørte hjemad. På vejen hjem smed han jernstangen i Område, og kørte det sidste stykke vej hjem. Han stoppede ikke i øvrigt på vej hjem, undtagen på et tids-punkt, hvor scooteren gik i stå. Han kan ikke huske, om han satte scooteren i garagen eller i værkstedet, da han kom hjem.

Da han kom hjem, tog han et bad og forsøgte at få noget søvn, men det kun-ne han ikke. Han havde ikke sin telefon med. Den havde han glemt at få med. Han havde ikke tænkt over det. Han pakkede noget i en taske, da de skulle

til Spanien næste dag. Han kontaktede ikke nogen om Forurettede. Han var i choktilstand. Han prøvede at glemme det hele. Næste dag skulle han med forældrene til Spanien. Han og Erstatningspart (Barn) kørte op til forældrene og vi-dere i børnehaven med Erstatningspart (Barn). Han huskede ikke, at han ringede til børneha-ven. Han mødte Forurettedes bror, Vidne 1, ved børnehaven. Vidne 1 nævnte ikke noget, så han tænkte, at der nok ikke var sket det store. Han hå-bede på det bedste og at Forurettede var vågnet op, og ikke kunne huske, hvad der var sket.

Der var nogle problemer med flybilletterne i lufthavnen. Da de endelig kom ud til gaten, var de taget af flyet. Da de kom tilbage til Horsens, ventede po-litiet på dem på Vej 2, og tog ham med til afhøring. Han blev præsente-ret for sigtelsen af politiet. Han nægtede. Han sagde ikke på noget tidspunkt til politiet, at han havde slået Forurettede. Det gjorde han ikke i håb om, at han kunne gå fri og kunne være der for Erstatningspart (Barn). Erstatningspart (Barn) ville stå helt ale-ne, hvis han ikke var der.

Formålet med at tage ud til sommerhuset ved Adresse 1 den aften, var at få Forurettede i tale omkring Erstatningspart (Barn). Han havde ikke noget imod at Erstatningspart (Barn) skulle til en børnesamtale. Erstatningspart (Barn) havde det så dårligt, og nu kunne nok være nok. Nu skulle de have talt sammen. Deres konflikter gik for meget ud over Erstatningspart (Barn). Han kan ikke huske noget i forhold til tidsforløbet den aften. Han har boet i sommerhuset sammen med Forurettede før i 2½ måned og han har også jævn-ligt været på ferie derude sammen med Forurettede. De brugte jævnligt spabadet. Erstatningspart (Barn) var vild med at gå i spabadet, og han og Forurettede kunne også sagtens bruge spabadet. Det var normalt om aftenen, når Erstatningspart (Barn) var lagt i seng. Han har ikke fortalt nogen om episoden. Han har gået med det selv. Når han afleverede Erstatningspart (Barn) i børnehaven efter samvær, havde Erstatningspart (Barn) tøj og legetøj med i nogle kuf-ferter. Han tror, at han pakkede tøjet til Erstatningspart (Barn) den mandag efter episoden, som Erstatningspart (Barn) fik med i børnehaven. Det plejede han i hvert fald at gøre.

Han tænkte ikke over noget med nogle sko ude ved sommerhuset den aften. Han mener ikke, at han så noget tøj derude. Da han var sammen med Forurettede, gik hun ikke med undertøj, når hun havde nattøj på. Han havde ikke taget noget tøj med derudefra. Det kan han ikke have glemt eller for-trængt. Han baksede med scooteren for at få den startet. Scooteren drillede også på et tidspunkt på vejen hjem. Det på strækningen efter han have smidt jernstangen i søen og hjem, at den gik i stå.

Et år senere fik han en kæreste, Person 2. Person 2 var bekendt med, at han var sigtet i sagen. Person 2 tog det meget roligt. Det skabte ikke noget pro-blem i deres forhold. Person 2 støttede op omkring ham. Person 2 begyndte på et tidspunkt lige inden han blev varetægtsfængslet at opføre sig lidt underligt, da hun havde talt med politiet. Han mente ikke, at Person 2 måtte besøge ham efter varetægtsfængslingen, men Person 2 skrev nogle breve til ham, hvor hun ikke længere støttede op om ham. Person 2 havde været i kontakt med Forurettedes familie.

Han gav Forurettede to slag i hovedet med jernstangen. Han havde brugt jernstan-gen ved en motorreparation på værkstedet hos Person 1. Jern-stangen var det, der lige lå først for. Der var flere af de jernstænger. Forurettedes mave ramte kanten af bassinet efter det første slag. Han ved ikke, hvorfor han hev hende ud af spabadet. Hun skulle ikke ligge der. Han kan ik-ke sige med hvilken kraft, han svingede jernstangen, men det var ikke var med en kraft som, hvis man svinger en baseballkølle. Slaget var nok ført op-pe foran hovedet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han købte scooteren, men det var nogle måneder før episoden. Han ejede en Fiat Punto på tidspunktet. Der var ikke noget galt med bilen. Han købte scooteren for at renovere den og sælge den igen. Derfor malede han scooteren. Han tog sco-oteren i stedet for bilen for ikke at vække hele huset, når han kørte. Bilen vil-le larme meget. Han var iført arbejdsjakke, arbejdsbukser og et par arbejds-handsker. Hjelmen stod også på værkstedet.

Han havde delt jernstangen, fordi han skulle bruge den til at lave bil med. Han havde kun delt jernstangen i to dele. Han kan ikke forklare, hvor den lil-le stump af jernstangen er kommet fra. Han har alene delt jernstangen en gang.

Han ville tale med Forurettede om Erstatningspart (Barn), der havde det dårligt. Han ved ikke hvor-for det lige præcist blev den aften. Hans forældre boede i nærheden. De har haft meget med Erstatningspart (Barn) at gøre, men han bad ikke forældrene om at passe Erstatningspart (Barn) den aften, mens han kørte ud til Forurettede. Han tænkte ikke klart. Der var ikke lagt nogle planer for noget som helst. Forurettede havde ikke villet tale med ham i flere måneder, så det var en ren affekthandling.

De var enige om at blive skilt i fred og fordragelighed. Forurettede ville ikke kom-munikere, og han prøvede at spørge familien, om han og Forurettede ikke kunne komme til at tale sammen. Han fik at vide af Forurettede, at der ikke var noget at ta-le om. Det var ikke for at være sammen med Forurettede igen. Det var bare for at få det til at fungere med Erstatningspart (Barn). De så ikke hinanden, når de afleverede og hente-de i børnehaven. De så hinanden i retten den 29. november 2019. Der var ik-ke dårlig stemning i retten. De hilste pænt. Forurettede sagde under retsmødet, at han ikke havde haft barsel. Han følte, at han fik nogle uberettigede bebrej-delser under retsmødet.

De havde en krydslivsforsikring, hvorfra der blev udbetalt erstatning efter Forurettedes død. Han troede forsikringen var opsagt. Alle deres forsikringer var blevet opsagt, da de gik fra hinanden. Han kan ikke huske, hvem der stod for det. Han ringede til forsikringsselskabet, da han ikke kunne forstå, at penge-ne kom til udbetaling. Han fik at vide, at forsikringen ikke kunne ses samme sted som de andre forsikringer. De var ikke uenige om delingen af boet. Han sagde til Forurettede, at de kunne sælge huset i Spanien, men de blev enige om, at

Forurettede skulle have 450.000 kr. og nogle køkkenmaskiner, og så skulle han stå for afvikling af huset i Spanien. Ejendommen i Spanien var købt for ca. 2,1 mio. kr. Ejendommen blev købt uden gæld. Pengene kom fra hans gamle lan-dejendom. De havde advokater til at hjælpe med bodelingen. Det hele blev skrevet ned. De var enige om bodelingen allerede inden de formelt var blevet skilt. Det eneste, de var uenige om, var Erstatningspart (Barn).

Han vil tro, at jernstangen var omkring en meter, før han delte den. Den an-den halvdel kan sagtens have været omkring 60 cm. Han har aldrig set den lille stump af jernstangen før, og han ved ikke, hvor den kom fra. Der var en kuffert med tøj og en kuffert med bamser, som han afleverede i børnehaven den 9. december 2019. Tøjet var skiftetøj til børnehaven. De havde hver især tøj til Erstatningspart (Barn) hos dem.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han havde et meget tæt for-hold til sin søster, afdøde Forurettede. Han fandt Forurettede død i sommerhu-set mandag den 9. december 2019 om morgenen. Forurettede boede på det tids-punkt i sommerhuset, fordi hun var ved at bygge et nyt stuehus på sin ejen-dom. Han havde sidste gang kontakt med Forurettede omkring kl. 19.00-20.00 søn-dag aften, lige før hun døde, hvor de skrev beskeder til hinanden. Mandag morgen afleverede han sin datter i børnehaven lidt sent. Erstatningspart (Barn) gik i samme børnehave. Da han kom til børnehaven, var tiltalte og familien også lige kom-met. Bagsmækken, på den bil tiltalte kom i, var åben, og der var kufferter i bilen. Tiltalte og Erstatningspart (Barn) løb ind i børnehaven og tiltaltes far, Person 3, fulgte efter. Han talte lidt med Person 4. Da han mødte dem ved børnehaven, var tiltalte helt rødmosset og Person 3 var ked af det. Det var kun tiltaltes mor, Person 4, der virkede, helt almindelig. Han talte også kort med tiltalte. Det var noget om en crosser, som Erstatningspart (Barn) havde stående hos dem, men tiltalte sag-de, at det ikke havde nogen interesse. Umiddelbart tænkte han ikke videre over kufferterne. De var kørende til børnehaven i tiltaltes forældres bil. Han har set tiltalte i en anden bil på et tidspunkt – en lille gulpladebil, så vidt han husker. Han har set tiltalte til et luciaoptog i børnehaven, men ellers kan han ikke mindes, at han har set tiltalte i børnehaven.

Efter at have afleveret sin datter i børnehaven mandag, kørte han hjem og forsøgte at ringe til sin søster. Ca. et kvarter senere ringede hans mor og sag-de, at hans papfar ikke kunne finde Forurettede. Han skyndte sig at køre ud i som-merhuset. Han følte allerede på det tidspunkt, at der var noget galt, da han ikke kunne ringe hende op. Han løb hurtigt igennem huset. Han så, at Forurettedes telefon lå på sofaen. Da han var på vej ud af huset, ringede hans hustru, Vidne 2, til ham. Han gik om til spa-området, hvor han fandt Forurettede i spabadet helt nøgen. Han løb derhen og begyndte at hive i hende. Han kunne ikke gøre noget. Hun var helt stiv i kroppen. Hans papfar stod som forstenet og gjorde ingenting. Han skyndte sig at ringe 112 og sagde, at de skulle komme, da der var sket et drab. Han sagde også, at de skulle have fat i tiltal-te, der var på vej ud i lufthavnen. Det var på grund af historikken mellem Forurettede og tiltalte, og at tiltalte havde set underlig ud ved børnehaven, at han

som det første tænkte, at det måtte være tiltalte, der havde dræbt Forurettede.

Tiltaltes og Forurettedes forhold begyndte godt. Familien syntes dog, at det gik me-get hurtigt. Problemerne begyndte hovedsageligt, da Forurettede rejste hjem fra Spanien. Forurettede skrev på et tidspunkt til ham, at hun kom hjem, og at tiltalte blev i Spanien for at passe på huset. Forurettede kom hjem og boede hos dem. Forurettede havde bestilt returbilletten 10-14 dage senere. Forurettede sov meget dårligt om nat-ten. De fandt ud af, at hun ikke havde det godt i Spanien. Forurettede ville rejse til Spanien og fortælle tiltalte, at hun ønskede at bryde forholdet. Han sagde til Forurettede, at han ikke kunne forstå, at hun turde tage ned til tiltalte alene. Forurettede valgte så at blive i Danmark og i stedet ringe og bryde med tiltalte. Tiltalte kontaktede dem og forsøgte at påvirke dem til at få Forurettede til at rejse tilbage til Spanien. Tiltalte kom derefter til Danmark. Forurettede fortalte ikke noget konkret om, hvorfor hun ville skilles, men der kom mange ting frem. Bl.a. at tiltalte var meget styrende. Hun fortalte, at tiltalte holdt hende vågen om natten ved at prikke til hende hver gang, hun var faldet i søvn, indtil hun begyndte at græde. Forurettede blev psykisk kørt totalt ned af tiltalte, som fuldstændig ødelagde hendes selvværd. Tiltalte bebrejdede Forurettede de mindste ting. Han tror, at tiltalte var presset af, at Forurettede var selvstændig og havde succes. F.eks. mente tiltalte, at Forurettede skulle tage en uddannelse, hvilket hun også gjorde. Forurettede var rigtig dygtig. Når Forurettede havde solgt en hest for et par hundredetusinde, skjulte Forurettede pengene for tiltalte. Det havde hun gjort under hele parforholdet. Forurettede og til-talte købte en båd og rejste til USA. Det var Forurettede, der betalte de udgifter. Tiltalte havde ingenting, da de mødte hinanden.

Tiltalte prøvede at få familien til at påvirke Forurettede til at gå tilbage til tiltalte. Forurettede holdt fast i, at hun ville skilles, og så begyndte diskussionerne mellem dem om skilsmissen og om Erstatningspart (Barn). De var uenige om, hvor Erstatningspart (Barn) skulle være. Tiltalte tog Erstatningspart (Barn) med i bilen og kørte til Spanien uden at have et pas til Erstatningspart (Barn). Da de kom derned, havde Forurettede og tiltalte en telefonsamtale, hvor tiltalte beskyldte Forurettede for at have taget alt fra huset. Forurettede havde i mellemtiden været i Spanien for at hente sine personlige ting i huset, men hun havde ikke taget noget særligt ud over sin hest. Alle papirer og de ting, der viste, at tiltalte en-gang havde brændt deres hus af, havde tiltalte fjernet. Forurettede havde fået midler-tidig fuld forældremyndighed over Erstatningspart (Barn), og hun tog sammen med en venin-de til Spanien for at hente Erstatningspart (Barn) i skolen, uden at tiltalte vidste det. De kom hjem og efter noget tid kom tiltalte også til Danmark.

Erstatningspart (Barn) var helt forfærdelig, når Erstatningspart (Barn) havde været på samvær med tiltalte. Det havde Forurettede det rigtig svært med. Forurettede ville ikke have nogen af tiltaltes penge fra det brændte hus. Forurettede ville bare have 300.000-400.000 kr. Så vidt han ved, var det meningen, at de skulle have skrevet under på den endelige bode-ling dagen efter, at Forurettede døde. De havde købt huset i Spanien kontant, og Forurettede havde for eksempel betalt 125.000 kr. for et køkken til huset i Spanien, men Forurettede ville ikke have del i tiltaltes beskidte penge. Forurettede var den eneste, der kendte sandheden om branden og forsikringspengene. Uenigheden mel-lem Forurettede og tiltalte, var nok hovedsageligt om Erstatningspart (Barn), men også lidt om pen-

gene. Det var billigt sluppet for tiltalte, når han kun skulle betale Forurettede 300.000-400.000 kr.

Han og Forurettede samarbejdede om en masse ting. Tiltalte skrev til ham på et tids-punkt, om han ikke kunne give Forurettede fri til noget familieterapi, men Forurettede var ikke ansat af ham, og han ville ikke blande sig i deres forhold. Tiltalte og Forurettede var ikke til familiefødselsdage sammen, efter de var gået fra hinanden. Før Forurettede og tiltalte gik fra hinanden, kom tiltalte altid for sent til familiesam-menkomster og var hurtig til at trække sig tilbage og bare side med sin tele-fon. Han tror, at tiltalte syntes, at de var uinteressante.

Om fredagen inden Forurettede døde, var hun hjemme hos dem. Forurettede var glad og ovenpå. Hun havde sovet en hel nat og var afklaret med bodelingen. Hun var også afklaret med, at de ikke skulle have en 7/7-samværsvordning om Erstatningspart (Barn). Hvis tiltalte fik medhold i 7/7-samværsordning, så ville Forurettede hellere nøjes med at se Erstatningspart (Barn) en weekend hver anden uge. Det var om tirsdagen, at de skulle afslutte skilsmissen. På det tidspunkt var der ved at være ro på i for-holdet mellem Forurettede og tiltalte. Forurettede havde ikke fortalt om kontakt mellem hende og tiltalte de seneste 3 måneder, før hun døde. Forurettede var begyndt at komme ovenpå og være glad igen. Forurettede fortalte også, at hun skulle på date med en landmand om lørdagen. Det rystede han på hovedet af, da han selv er landmand, og da en landmand altid er på arbejde. Desuden boede den pågæl-dende ret langt væk. Men Forurettede havde haft gode lange samtaler med manden.

Hans hustru, Vidne 2, blev bedt om at hente Erstatningspart (Barn) om mandagen efter drabet. De fik hjælp fra en psykolog til at fortælle børnene, at Forurettede var død og ikke var der mere. Politiet ringede til dem og fortalte, at man var nødt til at løslade til-talte, og at de skulle tage væk. De kørte ud til Vidne 2's forældre. De fik at vide af politiet, at Erstatningspart (Barn) ikke måtte få farvet eller klippet hår, da håret kunne være et bevis i sagen. Politiet havde sagt, at han ikke måtte tale med tiltalte. Om afte-nen eller dagen efter skrev tiltalte, at han ville ringe på grund af den forfær-delige tragedie. Der var ingen i tiltaltes familie, der på noget tidspunkt kon-dolerede overfor dem. De tog deres piger med over til børnenes moster. På vej ud at handle, ændrede Erstatningspart (Barn) totalt adfærd og sagde, at han kendte en tryl-lekunstner, der kunne få hans datter, Person 5, mor og ham til at forsvinde. Deref-ter var de i Netto, og Erstatningspart (Barn) var helt skør. Han endte med at ringe til politiet igen for at få en ny videoafhøring af Erstatningspart (Barn). De kunne ikke være i det og bad om hjælp fra kommunen. Erstatningspart (Barn) blev anbragt på børnehjem. Selvom de havde aftalt det med kommunen, måtte de alligevel ikke se Erstatningspart (Barn) mere. Sagen blev overdraget til Horsens Kommune, og derefter fik tiltalte og tiltaltes familie udleveret Erstatningspart (Barn). Han prøvede at få kommunen til at hjælpe med at aflevere julegaver til Erstatningspart (Barn), men da det ikke lod sig gøre, kørte han selv ud til tiltalte den 24. december. Han optog samtalen med tiltalte, hvis tiltalte skulle kom-me til at sige noget, der kunne afsløre ham, men det skete ikke. Person 3 spurgte ham, om det var rigtigt, at det var ham, der fandt Forurettede. Så kørte han igen.

Han har været igennem Familieretshuset for at få samvær med Erstatningspart (Barn). Når de skulle have samvær med Erstatningspart (Barn), saboterede tiltalte det ofte. Han har haft med tiltalte at gøre senere, men det har ikke været på en god måde.

Erstatningspart (Barn) hed oprindeligt Erstatningspart (Barn), men nu har tiltalte fjernet Navn fra Erstatningspart (Barn)s navn. Erstatningspart (Barn) var meget oprørt, da han fortalte om trylle-kunstneren. Han mener ikke, at Erstatningspart (Barn) beskrev tryllekunstneren. Han spurgte heller ikke ind til det.

Foreholdtbilag D-1-13-10, afhøringsrapport af 17. december 2019

(ekstraktens side 2617), har han til side 9, 3.-4. afsnit forklaret, at han sagde til politiet, hvad Erstatningspart (Barn) havde sagt. Om 5. afsnit, har han forklaret, at hvis han dengang fortalte sådan til politiet, var det nok rigtigt, at han spurgte Erstatningspart (Barn), om tryllekunstneren også kunne trylle Erstatningspart (Barn)s mor væk. Han kan bekræfte, at han ingen erfaring har med afhøring af børn, og det var også derfor, at han ville have politiet til at afhøre Erstatningspart (Barn) på ny. Han fik efterfølgende at vide af politiet, at der havde boet en tryllekunstner tæt på familien.

Forurettede gav ikke overfor ham indtryk af at være bange for tiltalte. Forurettede var ikke typen, der var bange. Der var dog en veninde til Forurettede, som ville have hende på krisecenter for beskyttelse. Det er rigtig, at han har været engageret i ef-terforskningen. Det tror han, at alle ville være i den situation.

Foreholdt bilag D-1-13-15, afhøringsrapport af 11. marts 2020, (ekstraktens side 2638), 1. afsnit, har han forklaret, at det godt kan passe, at han gerne ville se sommerhuset. Om 3. afsnit, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvilke spørgsmål det drejede sig om. Han kan ikke huske, at han blev infor-meret om beviser i sagen. Han undrede sig blot over, at de ikke skulle med ud i sommerhuset for at se, om der var noget, der så anderledes ud. Om side 2, 1. afsnit, har han forklaret, at det er rigtigt, at han ikke kunne se noget i sommerhuset, der skilte sig ud fra normalbilledet.

Vedrørende sin tilknytning til afdøde forklarede han, at han er gift med Vidne 2, og at de sammen har 3 døtre, hvoraf den midterste er på samme alder som Erstatningspart (Barn). Hans biologiske far døde for mange år siden, så Erstatningspart 2 har været hans far, siden han gik i 2. klasse. Han driver et landbrug. Den ejendom, som Forurettede ejede, lå imellem hans og forældrenes ejendom. Forurettedes ejendom lå ca. 800 m. fra hans ejendom og ca. 500 m. fra forældrenes ejendom. De ejer alt jorden rundt om ejendommene. Både han og Forurettede flyttede til Lokation, da de flyttede hjemmefra. Forurettede og han har altid støttet hinanden. Der har været lidt afstand i den periode, hvor tiltalte og Forurettede var sammen. Han og Forurettede har altid hjulpet deres forældre på gården, og de har altid hjulpet hinanden. Forurettede hjalp ham med markdrift, og han hjalp hende med bygninger m.v. Forurettede boede hos dem i en periode, hvo-refter hun flyttede ind i et hus ved siden af dem nogle måneder, inden hun flyttede ind i sommerhuset. De så hinanden næsten hver dag, og ellers talte de i telefon sammen. De spiste ofte aftensmad sammen. Erstatningspart (Barn) og Person 5 gik til

svømning sammen, og hver tirsdag spiste de efterfølgende aftensmad sam-men. Deres forældre, Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2, var også en del af det. Forurettede tog til ri-destævner med deres børn og hjalp dem på vej. Forurettede havde købt en hest til Erstatningspart (Barn), der stod hos dem. De var sammen om alting. Forurettede tog bare en crosser hos dem, hvis de ville køre på den. Der var kun mark mellem deres to ejen-domme. De var meget tætte med hinanden, og de fortalte hinanden alt, hvad der skete. De talte om økonomi, kærlighed, og alt hvad der rørte sig - også om Forurettedes relation til tiltalte.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun havde et tæt forhold til sin svigerinde, Forurettede. De så hinanden næsten dagligt. Forurettede havde også boet hos dem. De havde en fælles interesse for heste, og har også haft heste sammen. Hun så Forurettede for sidste gang fredagen før Forurettede døde, hvor Forurettede kom over med brød til dem. Forurettede virkede glad den dag. Det var en god dag. Hun var også i familien, da Forurettede og tiltalte fandt sammen. Det gik lidt stærkt med Forurettede og tiltaltes forhold i starten, men Forurettede var glad i den første tid, men så blev det vanskeligt at regne ud, hvordan Forurettede egentlig havde det.

Da Forurettede kom hjem fra Spanien, boede hun hos dem. Forurettede sagde, at hun kom hjem, fordi hun savnede dem. Forurettede fandt imidlertid ud af, at det ikke skulle være hende og tiltalte, da det var et usundt forhold. Hendes mand, Vidne 1, rådede Forurettede til ikke selv at rejse ned til tiltalte for at fortælle det. Forurettede ringede til tiltalte og brød med ham. Tiltalte forsøgte at kontakte al-le i Forurettedes omgangskreds, for at få Forurettede til at blive hos tiltalte. Forurettede var fast besluttet på at afslutte forholdet med tiltalte. Efter de gik fra hinanden, var det en turbulent periode. Der var en masse problemer omkring Erstatningspart (Barn). Tiltalte havde taget Erstatningspart (Barn) med til Spanien, men Forurettede fik midlertidig fuld forældre-myndighed og hentede Erstatningspart (Barn) hjem. Der faldt lidt ro på det igen. Som hun for-stod det, var tiltalte stadig spydig og modbydelig overfor Forurettede. Forurettede havde besluttet sig for, at hvis tiltalte fik medhold i en 7/7-samværsordning for Erstatningspart (Barn), så ville Forurettede i stedet kun have Erstatningspart (Barn) hver anden weekend, da samarbejdet ellers ville være for svært.

Hun tror ikke, at Forurettede var bange for tiltalte, men Forurettede havde respekt for tiltal-te. Forurettede vidste godt, hvad tiltalte var i stand til. Forurettede frygtede ikke for sit liv. Forurettede boede midlertidigt i sommerhuset, til den nye ejendom var klar.

Hun hentede Erstatningspart (Barn) i børnehaven om mandagen, da Forurettede var død. Erstatningspart (Barn) havde kufferter med i børnehaven. Der var bamser i kufferterne, men ikke noget tøj. Det fandt hun mærkeligt. De to kufferter var fyldt med bamser. Forurettede havde selv tøj til Erstatningspart (Barn), men der var ikke ekstratøj til børnehaven i kufferterne. Tø-jet var sendt med til tiltalte, men ikke kommet retur. Hun ved ikke, om der blev taget billeder af indholdet af kufferterne.

I begyndelsen af forholdet var Forurettede forelsket i tiltalte. De havde et godt for-hold, men familien syntes, at de havde travlt. Hun tror egentligt, at tiltalte også var forelsket i Forurettede. Hun kan ikke huske, om tiltalte hjalp med at bygge

hestebokse, men Forurettede købte materialer til det.

Foreholdtbilag D-1-12-2, afhøringsrapport af 18. december 2019,

(ekstraktens side 2726), har hun til side 3, afsnit 4 og 5, forklaret, at det er rigtigt, at hun forklarede sådan til politiet. Forurettede har aldrig sagt til hende, at tiltalte havde truet hende, men hun har efterfølgende fået det fortalt af andre veninder til Forurettede. Til side 5, 3. afsnit, (ekstraktens side 2730), har hun forkla-ret, at det er rigtigt, at hun aldrig har fået at vide fra Forurettede, at tiltalte havde truet Forurettede.

Forespurgt om hendes mand, Vidne 1's, tilknytning til Forurettede, forklarede hun, at Vidne 1 og Forurettede var meget tættere end almindelige søskendeforhold. Efter Forurettedes død, har Vidne 1 haft svært ved at sove, svært ved at være nærværende og svært ved større sociale sammenhænge. Før episoden ville hun beskrive Vidne 1 som en robust landmand.

Retsmediciner Vidne 3 har som vidne forklaret, at en retsmediciner er en speciallæge i retsmedicin. Han kan bekræfte, at han har udarbejdet findestedsundersøgelsen, obduktionsrapporten og svaret på de supplerende spørgsmål i sagen. Retsmedicinerens arbejde kan inddeles i to hovedopgaver. Det ene er obduktioner og findestedsundersøgelser. Det an-det er undersøgelser af levende personer. En findestedsundersøgelse er en undersøgelse af en afdød person på det sted, hvor afdøde er fundet. Ofte vil findestedet også være gerningsstedet. Når politiets kriminalteknikere er til-kaldt til et mistænkeligt dødsfald, bliver retsmedicinerne også tilkaldt. De får en kort beskrivelse af, hvad der er sket, inden de kommer til stedet. På stedet bliver de briefet af indsatslederen eller af efterforskerne, hvorefter de lægger en plan sammen med kriminalteknikerne, så de ikke forstyrrer hinanden. Det er kriminalteknikerne, som tager billeder.

I denne sag, hvor afdøde lå i et spabad, havde de kortvarigt en teori om, at afdøde var skudt, og de iværksatte derfor nogle undersøgelser heraf. Det vi-ste sig dog ikke at være relevant. Han så først på afdøde i spabadet. Afdøde blev løftet ud af spabadet og lagt på en ligpose, hvor han foretog en umiddel-bar undersøgelse af liget. En findestedsundersøgelse er en foreløbig undersø-gelse. Ved findestedsundersøgelsen forsøger man at beskrive skaderne og gi-ve et bud på dødsårsagen. Samme aften udførte han en hasteobduktion.

Foreholdtbilag C-1-7-2, obduktionserklæring af 12. december 2019,

(ekstraktens side 1871 ff.), har han forklaret, at dødsårsagen blev bestemt som drukning. Det skete ud fra fundene, herunder navnlig fundet af skums-vamp og den omstændighed, at liget blev fundet i et spabad. Der var også skader på afdøde, som blev beskrevet som mindst to kraftige stumpe trau-mer. Der blev fundet kvæstningssår, som har givet blødninger under de hårde og bløde hjernehinder, men kvæstningssår og blødningerne er separate fund. Afdøde havde været udsat for mindst to stumpe traumer. Et kvæstningssår er det, man normalt kalder en flænge, hvor huden er bristet. Huden har en vis

styrke, så der skal en vis kraft til at få huden til at briste. Den samme energi vil dog kunne give forskellige skader afhængig af, hvad der bliver ramt med. Når man har kvæstningssår, så har det krævet en vis energi, at huden er bri-stet. Det kan være vanskeligt at komme det nærmere, da det afhænger af for-skellige forhold. Afdødes hår har også kunne afbøde for det traume, der har været.

Skaderne 1-4 har givet blødning i omgivelserne. Afdøde lå i et spabad, hvor vandet var rødligt, hvilket de antog skyldtes, at vandet var blevet blandet med blod. Han vurderer, at blødningen er opstået med det samme. Det af-hænger af flere forhold, hvornår en blødning vil stoppe af sig selv, herunder personens generelle sundhed, og størrelsen på kvæstningssåret, trækningen i huden m.v. Det er derfor vanskeligt at sige noget om, hvor lang tid en blød-ning vil vare.

Hovedet består af forskellige lag med skalpen yderst. Under skalpen er der bindevæv, og så kommer kraniet. Herunder ligger den hårde hjernehinde, og nedenunder den bløde hjernehinde og til sidst selve hjernevævet. Afhængig af hvor en blødning ligger i lagene, kan det sige noget om, hvilket traume, der har været tale om. På baggrund af placeringen af kvæstelser og blødninger på afdøde, kunne det konstateres at blødningen var opstået ved et traume, og ikke som en spontan hjerneblødning. Han mener ikke, at blødningerne i sig selv kunne forårsage døden, men det er svært at vurdere, når dødsårsagen var drukning. Blødningerne var imidlertid med i den kæde af begivenheder, der skete.

Han vurderer, at traumerne i dette tilfælde meget vel ville kunne medføre be-vidstløshed. Generelt ser man ofte bevidstløshed ved stumpe traumer mod hovedet, som kan være af kortere eller længere varighed. I dette tilfælde er det ikke sandsynligt, at der har været længerevarende bevidstløshed. Skader-ne kan meget vel have medørt, at afdøde har været omtumlet, da hun vågne-de fra bevidstløshed. Kvæstningssår gør ondt, men smerte er subjektivt og det er svært at svare på, hvad afdøde har følt af smerte.

Foreholdtbilag C-1-7-4, supplerende erklæring af 21. januar 2020,

(ekstraktens side 1986), har han forklaret, at den supplerende erklæring er la-vet efter selve obduktionserklæringen og efter en mikroskopisk og retske-misk undersøgelse. De havde en mistanke om en contre-coup læsion allerede ved obduktionen, men ville afvente de videre undersøgelser, før de udtalte sig herom. Man kan dele kvæstelser af hjernen op i coup, der betyder slag, og contre-coup, der betyder modslag. En coup læsion er en skade, som ob-serveres der, hvor der blev ramt. Den modsatte situation er, hvor man i hu-den kan se en flænge på den ene side, og diametralt modsat kan se en kvæ-stelse af hjernen. Det er en contre-coup læsion. Hvis skaden er lige under så-ret, vil det være en coup læsion. Hvis man kan konstatere en contre-coup, vil man som udgangspunkt sige, at hovedet har været i bevægelse og har ramt et underlag, f.eks. ved et fald, men en contre-coup kan også opstå ved et slag

mod hovedet, hvis hovedet har ligget stille mod et ueftergivelig underlag.

Der var i denne sag flere kvæstningssår i flere planer. Afdøde har derfor fået mere end et stumpt traume.

Afdøde havde en skade i bugen i det store fedtforklæde. Det er en sjælden skade, og han har kun set det ganske få gange i sin tid som retsmediciner. Det kræver en del kraft, at der går blodkar i stykker i det store fedtforklæde. Maven er meget eftergivelig og ved traumer mod maven, ses det sjældent at der går blodkar i stykker. Der skal en vis kraft til, for ellers ville man se en sådan skade oftere. Der var ikke noget blåt mærke på maven. Det skyldes også, at maven er nogenlunde eftergivende, hvorfor man ikke så ofte ser blå mærker på maven. Det store fedtforklæde i bugen ligger beskyttet af ribbene-ne. Skadens indtræden har krævet et vist emne. Det kan derfor ikke være en stor flade, der har bevirket skaden, idet der ikke var skader på afdødes rib-ben.

Foreholdt sagens bilag B-1-12-1-22, fotomappe af spabadet,(ekstraktens side 443 m.fl.), har han forklaret, at han teoretisk ikke kan udelukke, at skaden kunne opstå ved at ramme kanten af spabadet. Han ville dog så forvente, at der også var skader på ribbenene. Desuden skal der en vis kraft til at forårsa-ge skaden, men han vil ikke helt udelukke, at det kunne være opstået ved et fald ned på kanten af spabadet.

Der blev ikke konstateret hudafskrabninger på afdøde. Huden har en styrke og modstandsdygtighed. Det afhænger af underlaget og den kraft man ram-mer underlaget med, hvad der skal til for at få hudafskrabninger, men der skal ikke nødvendigvis kraftige traumer til. For at give et blåt mærke i huden, skal der være en tilstrækkelig kraftpåvirkning til, at der sker bristning af de små blodkar, men ikke så stor en kraftpåvirkning, at det giver kvæstningssår. Det afhænger også meget af individuelle forhold, og hvor på kroppen påvirk-ningen sker, om der fremkommer blå mærker.

Dødsårsagen var drukning. De hæftede sig især ved, at der var skumsvamp, som er et klassisk tegn på drukning. Der er noget væske med æggehvidestof i lungerne, som skal holde lungerne fri for vand. Disse stoffer bliver pisket op ved drukning, og frembringer skumsvamp. Vurderingen understøttedes også af, at afdøde havde store struttende lunger og væske i luftrøret og i bihuler-ne. Det er en samlet vurdering på grundlag af de fund, man gjorde.

Ved en contre-coup læsion, hvor hovedet har ligget mod et ueftergiveligt un-derlag, vil der ikke nødvendigvis opstå skade på huden på den side, der har vendt mod underlaget. Det afhænger af underlaget og kraftpåvirkningen.

Afdøde havde ikke kraniebrud. Der var kun skader i vævet. Det er ikke mu-ligt at sige præcist, hvor lang tid der gik mellem kvæstningsskaderne og dø-dens indtræden. Man kan kun sige, at det er sket i tilslutning hertil. Paraceta-

mol er det stof, der er i Panodil. Når der blev fundet paracetamol under den behandlingsmæssige koncentration, betyder det, at stoffet er taget på et tids-punkt, men man kan ikke sige, hvor længe det var siden eller hvor meget, der var taget.

Øvrige oplysninger

Den 9. december 2019 blev Forurettede obduceret på Institut for Ret-smedicin, Aarhus. Af obduktionserklæring fra vicestatsobducent Person 6 og speciallæge i retsmedicin Vidne 3 af 12. december 2019 fremgår bl.a.:

"...

Ved obduktionen af den 38-årige kvinde, der blev fundet død i et udendørs spabad, fandtes:

Såkaldt skumsvamp ved næse og mund, væske i luftrøret og de dybere luftveje, store struttende lunger, våd hud og såkaldt vaskekonehud på hænder og fødder. Ved CT-scanning blev der endvidere påvist væske i ansigtets bihuler.

Tre kvæstningssår i højre side af baghovedet (1-3) og et kvæstningssår på højre øre med delvis overrivning (4), blodunderløbne mærker på højre øvre øjenlåg (5), højre bryst (6, 7), begge arme (8-11, 16) og begge ben (12-15), mindre blødning under den hårde og de bløde hjernehinder på venstre side, mindre blødning i den venstre hudmuskel på halsen og blødning i bugens store fedtforklæde ud for mavesækken.

Der er ikke påvist sygdomsforandringer.

Deter oplyst, at afdøde blev fundet død, nøgen, i et opvarmet

udendørs spabad ved et sommerhus. Der er angiveligt ikke forsøgt genoplivning. Udover p-piller var afdøde ikke i behandling med medicin.

Ud fra det oplyste og obduktionsfundene må dødsårsagen antages at være drukning, forudgået af mindst to kraftige stumpe traumer mod hovedet med deraf følgende blødning under den hårde hjernehinde og under de bløde hjernehinder.

Den påviste skumsvamp, væske i luftrøret, de dybere luftveje og i bihulerne samt de store struttende lunger er tegn på drukning.

De påviste kvæstningssår, de blodunderløbne mærker og blødningerne under hjernehinderne, i halsens hudmuskel og i bugens store fedtforklæde er alle friske, opstået i live.

De påviste kvæstningssår i højre side af baghovedet (1-3) og på højre øre (4) samt blødningerne under den hårde og de bløde hjernehinder vurderes at være følger efter mindst to kraftige stumpe traumer. Det kan på det foreliggende grundlag ikke afgøres, om kvæstningssårene og blødningerne i hjernehinderne er opstået ved flere fald eller slag med/mod stumpe genstande. To af kvæstningssårene i baghovedet var trekantede. Kvæstningssårene vurderes at have givet anledning til blødning i omgivelserne.

De øvrige påviste blodunderløbne mærker, blødningerne i halsens hud muskel og i bugens store fedtforklæde er følger efter flere stumpe traumer.

Overordnet set, bedømt ud fra lokalisation og udbredelse vurderes læsionerne ikke at have karakter af såkaldte tumlelæsioner.

..."

Efter yderligere undersøgelser fremkom vicestatsobducent Person 6 og speciallæge i retsmedicin Vidne 3 den 21. janu-ar 2020 med en supplerende erklæring. Det fremgår af erklæringen bl.a.:

"...

Vedrørende ovennævnte 38-årige kvinde, der blev fundet død i et udendørs spabad, foreligger nu resultatet af de supplerende undersøgelser.

Disse har ikke givet anledning til ændring i obduktionserklæringens resume og konklusion.

Ved yderligere undersøgelse af hjernen, herunder i forbindelse med den vævsmikroskopiske undersøgelse, er der påvist hjernekvæstelse i venstre tindingelap. Ud fra lokalisationen vurderes denne at være en såkaldt modstødslæsion (contre-coup). Denne type læsion er karakteriseret ved at opstå diametralt modsat et traume mod kraniet; i dette tilfælde et traume mod højre tinding og med deraf følgende hjernekvæstelse diametralt modsat i venstre tindingelap. Sådanne modstødslæsioner (contre-coup) ses typisk ved et traume mod kraniet, mens dette og hjernen er i bevægelse i retning væk fra området med modstødslæsionen, eksempelvis ved fald, skubben eller lignende mod et ueftergiveligt underlag eller større objekt. Det skal dog bemærkes, at der i litteraturen ligeledes er beskrevet tilfælde med modstødslæsioner

ved et traume mod et kranie, der er i kontakt med et ueftergiveligt underlag eller større objekt.

Nuafdøde har ikke været påvirket af alkohol (ethanol) på

dødstidspunktet.

Nu afdøde har indtaget paracetamol forud for dødsfaldet.

..."

Ved en supplerende besvarelse af 10. februar 2022 fra Institut for Retsmedi-cin, Aarhus fremgår bl.a.:

"...

Det ønskes afklaret, hvorvidt rundstålet/stålstangen KT 553 (koster nr. B-1-22-4-1/2) kan have forårsaget skaderne på Forurettede, læsion 1-4 jævnfør obduktionsrapporten fra den 12. decem-ber 2019.

Spørgsmål nr. 1

Kan jernstangen KT 553 have forårsaget læsion 1, et tværtforløbende kvæstningssår i baghovedet?

Spørgsmål nr. 2

Kan jernstangen KT 553 have forårsaget læsion 2, et skråtforløbende trekantet kvæstningssår i højre side af baghovedet?

Spørgsmål nr. 3

Kan jernstangen KT553 have forårsaget læsion 3, et skråtforløbende trekantet kvæstningssår i højre side af baghovedet?

Spørgsmål nr. 4

Kan jernstangen KT 553 have forårsaget læsion 4, et tværforløbende ttrekantet kvæstningssår opadtil på højre ydre øre?

Besvarelse

Besvarelsen er foretaget ud fra de ved findestedsundersøgelsen og obduktionen foretagne fotos, de fra Institut for Retsmedicin i forvejen udsendte erklæringer vedrørende dødsfaldet, en fotomappe fra NKC vedrørende KT 553, omhandlende rundtsålet/stålstangen samt egen håndtering og besigtigelse af rundstålet/stålstangen, modtaget den 1. april 2022.

Ad 1.:

Ja, jernstangen KT553 kan meget vel have forårsaget læsion 1 i højre side af baghovedet, ved kontakt mellem baghovedet og jernstangens sideflade.

Ad 2.:

Ja, jernstangen KT553 kan meget vel have forårsaget læsion 2 i højre side af baghovedet, ved kontakt mellem baghovedet og dele af jernstangens endekant.

Ad 3.:

Ja, jernstangen KT553 kan meget vel have forårsaget læsion 3 i højre side af baghovedet, ved kontakt mellem baghovedet og dele af jernstantens endekant, meget vel ved den samme kraftpåvirkning som har forårsaget læsion 4.

Ad 4.:

Ja, jernstangen KT553 kan  meget vel have forårsaget læsion 4 opadtil på højre ydre øre, ved kontakt mellem øret og stangens sideflade eller endekant, meget vel ved den samme kraftpåvirkning som har forårsaget læsion 3.

..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 20. oktober 2022 har udtalt:

"...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:

Vedrørende kvæstningssårene i hovedet benævnt læsion 1-4.

1:

Det angives i obduktionserklæringen af 12. december 2019, at Læsionerne vurderes, at være følger efter mindst to krafiige stumpe traumer. Det anføres videre, al det på det foreliggende grundlag ikke kan afgøres, om kvæstningssårene og blødningen i hjernen er opstået ved flere fald eller slag med/mod stumpe genstande.

Spørgsmål 1.1:

Kan det angives, om et eller flere af de angivne traumer har medført blodsprøjt/stænk i omgivelserne og i givetfald hvor kraftig sprøjt/ stænk, der har været tale om?

De beskrevne læsioner (l-4) har med stor sandsynlighed givet anledning til blødning, men om der har været tale om blodsprøjt eller -stænk i omgivelserne, kan Retslægerådet ikke udtale sig om, og en vurdering af dette, en blodstænkanalyse, hører under kriminalteknikernes og ikke retsmedicinernes ekspertområde.

Spørgsmål 1.2:

Kan det udtales, med hvilken grad af sandsynlighed, det taler for, at traumerne er sket ved henholdsvis fald eller slag med/mod stumpe genstande?

Det er ikke muligt at afgøre, om der har været tale om følger af fald eller slag.

Spørgsmål 1.3:

Kan det udtales, om kvæstningsskaderne kan være påført ved fald i spabadet, hvori Forurettede blev fundet den 9. december 2019 og i givet fald med hvilken grad af sandsynlighed?

Det er mindre sandsynligt at et fald i spabadet ville kunne medføre de nævnte skader ( 1-4 ).

Spørgsmål 1.4:

Det angives i obduktionserklæringen af 12. december 2019, at læsion 1-4 vurderes at være følger efter mindst to kraftige stumpe traumer. Kan det angives, om nogle af disse traumer kan være påført ved samme traume og i givet fald hvilke traumer, der er tale om?

Det er ikke sandsynligt, at alle fire læsioner ( 1-4) kan være følge af et enkelt stumpt traume, således som de er beliggende på hovedet.

Spørgsmål 1.5:

Kan læsion 1-4 være påført ved et fald udenfor spabadet?

Læsion 1-4 er følger af stump vold og kan således stamme fra et fald.

Spørgsmål 1.6:

Såfremt spørgsmål 1.5 besvares bekræftende, kan det udtales hvorvidt læsion 1-4 har en sådan karakter, at afdøde Forurettede ville have bevaret bevidstheden, og med hvilken grad af sandsynlighed ville det være muligt for hende, efter læsion 1-4 var påført hende, selv at gå op i spa badet?

De beskrevne læsioner i hovedet (l-4) er af en sådan karakter, at det ikke med rimelig sandsynlighed kan afgøres om nu afdøde havde mistet bevidstheden eller blot havde nedsat bevidsthed, og det kan således ikke afgøres, om hun ville have kunne gå hen til spabadet.

Spørgsmål 1.7:

Vil man ved læsion 1-4 på et tidspunkt vil miste bevidstheden?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.6.

Spørgsmål 1.8:

Såfremt spørgsmål 1. 7 besvares bekræftende, hvor lang tid vil der så gå,fra læsionernes (1 -4) opstår, til man mister bevidstheden?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.6.

Spørgsmål 1.9:

Kan det udtales om læsion 1-4 kan være påført med det fundne jernrør?

Ja, de beskrevne læsioner 1-4 kan være påført med det i sagen omtalte jernrør.

Vedrørende blødningen i bugens store fedtforklæde.

2:

Det angives i obduktionserklæringen af 12. december 2019, at blødningen er frisk og opstået i live.

Spørgsmål 2.1:

Kan det oplyses, hvilken tidsmæssig sammenhæng, der er mellem blødningen i bugen og kvæstningssåren i hovedet (læs ion 1-4)

Blødningen i bugen og læsionerne 1-4 er friske og kan være opstået på samme tid.

Spørgsmål 2.2:

Kan blødningen i bugen være opstået som følge af slag med eksempelvis knyttet hånd eller en genstand?

Ja, blødningen i bugen er følge af stump vold.

Spørgsmål 2.3:

Hvor stor kraft skal der anvendes for at påføre blødningen i bugen?

Da blødningen ligger i bugorganerne, kræves der mindst en moderat kraft.

Spørgsmål 2.4:

Såfremt skaden er opstået ved slag med knyttet hånd eller en genstand, ville dette så have medført blå blodunderløbende mærker?

Det vil være at forvente, men er ikke obligatorisk

Spørgsmål 2.5:

Kan det forklares, hvorfor der ikke ses blå blodunderløbende mærker uden på bugen?

Det er velkendt, at der kan ses blødningeri bugorganerne uden

blodunderløbne mærker i huden, da den kraft, der forårsager blødningen kan være resultat af en klemning af organet mellem den udefra kommende belastning og for eksempel rygsøjlen eller andre dele af skelettet.

Spørgsmål 2.6:

Kan blødningen i bugen være opstået som følge af fald og i givet fald med hvilken grad af sandsynlighed?

Den vil næppe kunne være forårsaget af et fald på samme niveau mod fladt underlag, men det kunne være tilfældet, hvis afdøde havde ramt en mere afgrænset genstand med bugen.

Spørgsmål 2.7:

Kan blødningen i bugen være påført ved fald i det spabad, hvor Forurettede blev fundet og i givet fald med hvilken grad af sandsynlighed?

Det er mindre sandsynligt. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2.6.

Spørgsmål 2.8:

Kan det angives, om blødningen i bugen er opstået ved et enkelt eller flere stumpe traumer?

Nej , men det kan være forårsaget af et enkelt traume.

Spørgsmål 2.9:

Kan det oplyses, om blødningen i bugen kan være opstået om formiddagen den 8. december 2019?

Ja.

Spørgsmål 2.10:

Kan det oplyses om blødningen i bugen kan være opstået i dagene op til Forurettedes død den 8-9 december 2019 (blødningen beskrives som frisk- hvor længe betegnes en blødning som frisk) ?

Når en læsion beskrives som frisk, er den næppe mere end to døgn gammel. Det skønnes således muligt, at blødningen i bugen kan være opstået de seneste døgn før dødens indtræden.

Spørgsmål 2.11:

Vil en person opleve fysisk ubehag eller andre symptomer ved en sådan blødning i bugen?

Ja, der er brugt en sådan kraft, at det må antages at have medført fysisk ubehag.

Spørgsmål 2.12:

Vil en person med en sådan blødning i bugen opleve smerter/være smertepåvirket?

Personen vil nok føle smerte, men i hvor høj grad personen vil være påvirket deraf kan ikke vurderes.

Spørgsmål 2.13:

Vil en person med en sådan blødning i bugen eksempelvis opleve nedsat appetit eller andre lignende symptomer?

Spørgsmålet lader sig ikke besvare.

Spørgsmål 2.14:

Vil en person med en sådan blødning i bugen miste bevidstheden?

Det er mindre sandsynligt, at blødningen vil forårsage bevidsthedstab.

Spørgsmål 2.15:

Hvis spørgsmål 2. 14 besvares bekræftende hvor lang tid vil der så gå, fra læsionen opstår, til man mister bevidstheden?

Spørgsmålet bortfalder.

Vedrørende anvendelsen af udtrykket "tumlelæsion.

3:

1 konklusionen i obduktionserklæringen skrives følgende"overordnet set, bedømt ud fra lokalisationen og udbredelsen vurderes læsionerne ikke at have karakter af såkaldte tumlelæsioner"

Spørgsmål 3.1:

Kan udtrykket "tumlelæsion"anvendt i konklusionen i obduktionserklæringen side 2 og den supplerende erklæring af 30. oktober side 4 uddybes?

Udtrykket "tumlelæsioner" er ikke præcist defineret i retsmedicinen, men i dette tilfælde har obducenten i skrivelse af den 30. oktober 2020 til Politidirektøren, Sydøstjyllands Politi, sagens bilag Cl-7-6-1 , side 5, givet sin definition, som der hermed henvises til.

Vedrørende de i obduktionserkæringen benævnte læsion 5-16.

4:

Der er i læsion 5 beskrevet et blåt mærke på højre øjenlåg.

Spørgsmål 4.1:

Hvordan kan denne skade være opstået, idet der ikke ses skader i området i øvrigt omkring højre øje?

Ved lokaliseret, velafgrænset stump vold mod øjenlåget.

Spørgsmål 4.2:

Hvor gammel er det blå mærke i forhold til de øvrige skader på Forurettede?

Formentlig samme alder som de øvrige læsioner i sagen beskrevet som friske.

Spørgsmål 4.3:

Kan skaden være opstået i dagene op til Forurettedes død?

Det skønnes muligt, at det blå mærke kan være opstået de seneste døgn før dødens indtræden.

Spørgsmål 4.4:

Kan skaden stamme fra et tryk mod øjet -med en finger eller et andet redskab?

Ja.

Spørgsmål 4.5:

Kan de blå mærker stamme fra fald i eller mod spabadet?

Næppe i spabadet, men hvis der er fremspringende punkter uden på, kan det ikke afvises, jf. besvarelsen af spørgsmål 4.1.

Spørgsmål 4.6:

Hvor stor kraft skal der til, for at påføre et sådant blåt mærke?

Der kan ikke udsiges noget sikkert om hvilken kraft, der er nødvendig for at give en hudblødning.

5:

Der er i læsion 6 og 7 beskrevet blå mærker på højre bryst.

Spørgsmål 5.1:

Hvordan kan disse skade være opstået?

Ved stump vold.

Spørgsmål 5.2:

Hvor gamle er de blå mærker i forhold til de øvrige skader på Forurettede?

Samme alder som de øvrige læsioner i sagen, beskrevet som værende friske læsioner.

Spørgsmål 5.3:

Kan skaden være opstået i dagene op til Forurettedes død?

Det skønnes muligt, at de blå mærker kan være opstået de seneste døgn før dødens indtræden.

Spørgsmål 5.4:

Kan skaden stamme fra et tryk mod brystet -med finger, hænder eller et andet redskab?

Ja.

Spørgsmål 5.5:

Kan de blå mærker stamme f ra fald i eller mod spabadet?

Ja.

Spørgsmål 5.6:

Hvor stor kraft skal der til, for at påføre sådanne blå mærker?

Der kan ikke udsiges noget sikkert om hvilken kraft, der er nødvendig for at give en hudblødning.

6:

Der er i læsion 8 -16 beskrevet blå mærker på højre arm og ben, venstre skinneben og inderlår.

Spørgsmål 6.1:

Hvordan kan disse skade være opstået?

Ved stump vold.

Spørgsmål 6.2:

Hvor gamle er de blå mærker i forhold til de øvrige skader på Forurettede?

Formentlig samme alder som de øvrige i sagen beskrevne friske læsioner.

Spørgsmål 6.3:

Kan skaderne være opstået i dagene op til Forurettedes død?

Det skønnes muligt, at de blå mærker kan være opstået de seneste døgn før dødens indtræden.

Spørgsmål 6.4:

Kan skaderne være opstået ved fald?

Ja, men ikke ved et enkelt fald.

Spørgsmål 6.5:

Kan skaderne være opstået ved eksempelvis at gå ind i en dør, væg

eller lignende?

Nej, skaderne er af et sådan antal og fordeling på legemet, at de næppe vil kunne opstå ved et enkelt traume, som eksempelvis, at gå ind i en dør.

Spørgsmål 6.6:

Kan skaderne stamme fra et tryk med finger, hænder eller et andet redskab?

Læsionerne er helt uspecifikke, og der kan ikke udsiges noget om den udløsende påvirkning .

Spørgsmål 6.7:

Kan de blå mærker stamme fra fald mod spabadet?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6.4.

Spørgsmål 6.8:

Hvor stor kraft skal der til for at påføre sådanne blå mærker?

Der kan ikke udsiges noget sikkert om hvilken kraft, der er nødvendig for at give en hudblødning.

Spørgsmål 6.9:

Er det atypisk at have blå mærker som benævnt i læsion 5-16?

Såfremt der med "atypisk" menes unormalt, så ja. Blodunderløbne mærker er tegn på stump vold, og dette er ikke en normal anatomisk tilstand.

Spørgsmål 6.10:

Samtlige blå mærker -fraset læsion 14 og 15 -er lokaliseret på Forurettedes højre side og alle på forsiden af kroppen. findes dette, at være usædvanligt?

Spørgsmålet lader sig ikke besvare.

Spørgsmål 6.11:

Kan man ud fra lokaliseringen af de blå mærker oplyse, om det er mere sandsynligt at de stammer fra vold end fra fald eller andet?

Spørgsmålet lader sig ikke besvare.

Spørgsmål 6.12:

Kan det oplyses, om samtlige blå mærker er opstået på samme tid?

Nej , men dette skønnes muligt.

Vedrørende den i obduktionserklæringen beskrevet en blødning i halsens hudmuskel.

7:

Der er beskrevet en blødning i halsens hudmuskel.

Spørgsmål 7.1:

Hvordan kan den skade være opstået?

Ved stump vold mod halsen.

Spørgsmål 7.2:

Hvor gammel er skaden i forhold til de øvrige skader på Forurettede?

Formentlig samme alder som de øvrige i sagen som friske beskrevne læsioner.

Spørgsmål 7.3:

Kan blødningen være opslået i dagene op til Forurettedes død?

Det skønnes muligt, at blødningen kan være opstået de seneste døgn før dødens indtræden.

Spørgsmål 7.4:

Kan blødningen være opslået vedfald?

Efter størrelse og beliggenhed er fald mindre sandsynligt.

Spørgsmål 7.5:

Kan blødningen være opstået ved eksempelvis, at gå ind i en dør, væg eller lignende?

Efter størrelse og beliggenhed er det mindre sandsynligt, at det kan hidrøre fra, at afdøde er gået ind i en dør, væg eller lignende.

Spørgsmål 7.6:

Kan blødningen stamme fra tryk med en finger, hænder eller et andet redskab?

Ja.

Spørgsmål 7.7:

Kan blødningen være opstået ved fald i eller mod spabadet?

Der henvises til besvarel sen af spørgsmål 7.4.

Spørgsmål 7.8:

Hvor stor kraft skal der til for at påføre en sådan blødning?

Der kan ikke udsiges noget sikkert om hvilken kraft, der er nødvendig for at give en hudblødning.

Spørgsmål 7.9:

Der ses ikke at være blodunderløbende mærker på halsen, men en blødning indvendigt i halsen. Er dette atypisk?

Det er ikke ualmindeligt, at se blødninger i halsmuskulaturen uden, at der er blodunderløbne mærker i huden på halsen.

Spørgsmål 7.10:

Er det atypisk at have en blødning i hudmusklen?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6. 9.

8:

Der er i den supplerende erklæring qf 21. januar 2020 anført, at der er påvist hjernekvæstelse i venstre tindingelap, som vurderes at være en såkaldt modstødslæsion (contre -coup). Det er videre anført, at en sådan læsion typisk ses ved et traume mod kraniet opstået mens dette og hjernen er i bevægelse og retning væk fra området med modstødslæsion, eksempel vis ved fald, skub eller lignende mod et ueftergiveligt underlag eller større objekt.

Spørgsmål 8.1:

Kan den anførte contre-coup læsion være sket ved slag med en genstand, eller kan læsionen alene være sket ved et fald, skub eller lignende?

Contre-coup læsion (modstødslæsion) opstår typisk ved fald, men kan også ses som følge af slag mod hovedet, hvor dette er i kontakt mod en ueftergivelig baggrund.

Spørgsmål 8.2:

Kan contre -coup læsionen være opstået ved fald mod eller i spabadet?

Contre-coup-læsionen kan opstå ved fald mod spabadet, men næppe ved et fald i et vandfyldt spabad.

Spørgsmål 8.3:

Ville der ved fald, skub, anslag mod spabadet eller lignede give synlige mærker i ansigtet/hovedet?

Såfremt hovedet rammer spabadet som følge af fald eller skub, og anslaget er så kraftigt, at det medfører en contre-coup-læsion må det antages, at der vil være synlige mærker af anslaget på ansigtet/hovedet.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej .

..."

Af en rapport af 15. oktober 2020, der bygger på data fra tiltaltes Garmin ur, fremgår bl.a.:

"...

Den 8. december kl. 21.15 kobles Tiltaltes telefon til oplader. (Bilag G-1-11-43-1).

Den 8. december kl. 21.29 mister uret forbindelsen med Tiltaltes telefon.

(Bilag S-1-1-9-11).

I perioden fra kl. 21.30 til kl. 22.31 er der registreret aktiviteten

"stillesiddende".

Der er ikke registreret skridt i hele perioden.

Pulsen i perioden varierede mellem 68 og 102. Størstedelen af tiden var den mellem 75 og 85.

...

Iflg Kraks ruteplan er køretiden mellem Adresse 2, Horsens og Adresse 1, By 1, opgivet til 36 minutter.

Politiet har gennemkørt ruten på 35 minutter.

(Bilag G-1-37).

I perioden fra kl. 22.31 til kl. 22.36 er der registreret kontinuerlig bevægelse med 140 løbeskridt og 212 gangskridt.

Fra kl. 22.36 er der igen registreret aktiviteten "stillesiddende".

...

Afdata fra Garminuret fremgår det, at et gangskridt er på

gennemsnitlig 0,83 meter, mens et løbeskridt er på gennemsnitlig 1,25 meter.

Den tilbagelagte distance vil således være på (1,25 x 140) + (0,83 x 212) = 351 meter.

...

I perioden fra kl. 22.36 til 23.15 ses aktiviteten at skifte mellem gang og stillesiddende.

...

Det ses, at der i perioden kl. 22.36 til 22.38 er angivet stillesiddende aktivitet.

I perioden fra kl. 22.38 til 22.41 er der angivet "gang" - men kun en distance på 26 skridt.

...

Fra kl. 22.41 til kl. 22.51 er der kun registreret 38 skridt.

...

Fra 22.53 - 22.55 er der registreret 56 skridt.

Herefter en stillesiddende periode frem til kl. 23.02, hvor der fra 23.02 til 23.05 registreres 146 skridt.

Herfra og frem til 23.15 veksles der mellem korte perioder med henholdsvis gang og stillesiddende.

...

Fra kl. 23.15 til kl. 23.22 ses der en sammenhængende perioden med henholdsvis gang og løb.

...

I perioden er der registreret i alt 146 løbeskridt og 224 gangskridt.

Den tilbagelagte distance kan estimeres til (1,25 x 146) + (0,83 x 224) = 368 meter.

...

Fra kl. 23.22 til kl. 23.31 er der registreret en stillesiddende periode på 9 minutter.

Herefter er der 3 minutter, hvor der er registreret 68 gangskridt.

...

Fra kl. 23.34 til 00.10 er der uafbrudt stillesiddende aktivitet, efterfulgt af ca. 3 minutter, hvor der registreres 274 gangskridt, efterfulgt af endnu en stillesiddende periode frem til kl. 00.32.

...

Videre ses det af anden efterforskning, at telefonen kl. 00.45 blev tændt og åbnet under anvendelse af iris-scanner.

(Bi lag G-1-11-43-1).

...

Kl. 00.48 standsede pulsregistrering, hvilket tolkes således, at uret blev taget af. Der var fortsat forbindelse til telefonen.

Kl . 07.00 blev skærmen tændt på mobiltelefonen.

- (Bilag G-1-11-43- 1).

Kl. 07.03 blev der igen registreret puls på uret, hvilket tages som udtryk for, at uret igen blev påsat.

..."

Ved en undersøgelse af en sø, beliggende Adresse 3 i By 4 den 11. og 12. august 2021 (Område) fandt Søværnets Dykkertjeneste et rundjern på 25-30 mm i diameter og med en længde på ca. 40 cm i søens østlige ende (KT 553).

Ifølge en ransagningsrapport af 25. januar 2022 på Adresse 2 i Horsens fremgår det, at Sydøstjyllands Politi i et hulrum i et værkstedbord fandt en massiv jernstang med en længde på ca. 8,7 cm og med en diameter på ca. 25 mm (KT 607). Jernstangen var lettere rusten i den ene ende og fremstod blank i den anden ende, hvor der var tydelige savspor.

Af en kriminalteknisk erklæring af 15. marts 2022 fremgår, at der ved sam-menligning mellem jernstangen fundet i Område og jernstangen med en længde på ca. 8,7 cm, fundet på adressen Adresse 2 i Horsens, var der et stærkt indicium for, at de to jernstænger har siddet sammen.

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Af en retspsykiatrisk erklæring af 14. marts 2022 fremgår bl.a. følgende:

"...

Observanden er en 44-årig mand, ikke tidligere straffet, født af gifte forældre som fortsat er gift. Begge forældrene er gået på pension og bor i Horsens-området. Observanden har en mekanikeruddannelse og har været på arbejdsmarkedet hele sit liv og som selvstændig gennem de sidste par år.

Han har levet i flere parforhold af længere varighed. Han har boet sammen med 3 kvinder i perioder af 4-6 år. Han blev i 2017 gift med forurettede. De havde på daværende tidspunkt kendt hinanden siden 2012. De fik en søn, som fyldte 8 år i februar i år.

Observanden er ikke tidligere straffet. Han er nu sigtet for manddrab.

Observanden har aldrig haft tilknytning til psykiatrien, har haft enkelte samtaler med egen læge, hvor han har følt sig presset/stresset og haft søvnproblemer. Han har aldrig haft psykotiske oplevelser eller været depressiv, og han får ingen medicin.

Han har ikke haft et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, og

derer ikke mistanke om, at observanden har befundet sig i en

patologisk rustilstand.

Observanden er i forbindelse med denne undersøgelse blevet psykologisk testet. Det fremgår af den psykologiske undersøgelse, at der ikke observeres hallucinatorisk adfærd. Tankegangen er samlet og relevant, der fremkommer ingen manifeste tegn på psykotiske oplevelser eller tankeforstyrrelser. Han udviser udmærket fokus og koncentration. Det konkluderes, at den psykologiske testning ikke indikerer dybereliggende psykopatologi af psykotisk karakter, ligesom historikken og det kliniske indtryk heller ikke indikerer grundlag for dette.

Observanden er ikke ved denne undersøgelse fundet sindssyg. Der er ikke mistanke om, at han på gerningstidspunktet var sindssyg. Han findes ikke omfattet af § 16, stk. 1 i straffelovens. Han findes sandsynligvis omfattet af § 69. Såfremt observanden findes skyldig, kan der ikke efter samme lovs § 68, 2. pkt. peges på foranstaltninger mere formålstjenlige til imødegåelse af kriminalitet ligeartet med påsigtede end almindelig straf.

..."

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 21. december 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"...

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forurettede blev den 9. december 2019 om formiddagen fundet død i et opvarmet udendørs spabad på Adresse 1 i By 1. Efter de lægelige oplysninger kan det lægges til grund, at dødsårsagen var drukning. Der fandtes endvidere tre kvæstningssår i højre side af baghovedet og et kvæstningssår på højre øre, der er vurderet at være følger af mindst to kraftige stumpe traumer mod hovedet, med deraf følgende blødning i hjernen. De øvrige fundne blodunderløbne mærker på kroppen, i halsens hudmuskel og bugens store fedtforklæde, var til-

lige følger efter flere stumpe traumer.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 8. december 2019 om aftenen på gerningsstedet at have tildelt forurettede to slag i hovedet med en jernstang.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte og forurettede i løbet af 2019, i forbindelse med skilsmisse, havde en konflikt angående deres fælles søn. Der havde været afholdt retsmøde i forældreansvars-sagen den 29. november 2019, og der skulle være børnesamtale i retten den 10. december 2019.

Politiet har fundet en jernstang med bl.a. forurettedes og tiltaltes DNA i Område, der ligger i nærheden af gerningsstedet. Kvæstningssårene i forurettedes hoved stemmer overens med at kunne stamme fra slag med jernstangen. Tiltalte havde forud for den 8. december 2019, fra den jernstang, der var gerningsvåbnet, afkortet et stykke på 8,7 cm., der blev fundet i tiltaltes værksted. Jernstangen havde herefter en læng-de, der passede i bagagerummet på den knallert, han havde købt den 9. november 2019.

Efter dataene fra tiltaltes Garmin-ur lægger retten til grund, at tiltalte forlod sin bopæl i Horsens den 8. december 2019 kl. 21.30 og ankom i området ved gerningsstedet kl. 22.31, hvorefter han gik og løb 351 me-ter, og var fremme på gerningsstedet kl. 22.36. Kl. 23.15 forlod han gerningsstedet, og frem til kl. 23.22 gik og løb han 368 meter. Han for-lod derefter området, og gjorde 2 stop på vej hjem, hvor han ankom ca. kl. 00.28 den 9. december 2019. Det kan lægges til grund, at tiltalte havde efterladt sin mobiltelefon på bopælen. Det tøj, forurettede ifølge en videooptagelse var iklædt, undtagen bukserne, der var placeret i spaområdet, har ikke kunnet findes på adressen.

Tiltalte har i hele forløbet fastholdt, at han ikke har været på gernings-stedet og udøvet vold mod forurettede. Han har ikke tidligere ønsket at afgive forklaring i retten, og det er først under hovedforhandlingen, at han har forklaret, at han var på gerningsstedet på gerningstidspunktet, hvor han udøvede vold mod forurettede. Tiltalte har som begrundelse angivet, at han håbede at gå fri, så han kunne tage sig af sin søn. Tiltal-tes nu afgivne forklaring, der i påfaldende grad synes tilpasset beviser-ne i sagen, forekommer konstrueret. Retten finder, at dette har betyd-ning for bedømmelsen af tiltaltes troværdighed.

Tiltalte har forklaret, at han søndag den 8. december 2019 om aftenen fandt det så presserende at tale med forurettede om situationen med deres fælles søn, at han uden forudgående aftale valgte at opsøge hen-de, og at han efterlod sin dengang 5-årige søn alene hjemme. Han har videre forklaret, at han valgte knallerten som transportmiddel for ikke

at vække nogen ved at starte sin bil, at han medtog jernstangen til selv-forsvar, at han i sommerhusområdet kørte for langt på trods af, han har boet i sommerhuset, at han i stedet for at køre tilbage valgte at bevæge sig til fods frem til sommerhuset, og at han i hele forløbet var iført styrthjelmen. Tiltalte har yderligere forklaret, at han straks ved frem-komst til sommerhuset traf forurettede i spabadet, at han ikke gav sig til kende, men da hun gjorde anskrig, i to forløb gik i panik og slog hende med jernstangen i hovedet, hvorefter han stak af og efterlod hen-de liggende udenfor spabadet. Tiltalte har endeligt forklaret, at hele episoden varede 7-10 minutter, og at han på vej hjem smed jernstangen i Område.

Tiltalte har ikke givet nogen troværdig forklaring om den afkortede stump fra jernstangen, der blev fundet på værkstedet, ligesom hans for-klaring om baggrunden for at medbringe jernstangen er utroværdig. Tiltalte har endvidere ikke givet en rimelig og troværdig redegørelse for, hvorfor han opholdt sig ca. 40 minutter på gerningsstedet, uagtet hele episoden skulle have haft en varighed på 7-10 minutter, og hans forklaring om problemer med at starte knallerten, stemmer ikke over-ens med dataene fra Garmin-uret.

På grundlag af retsmediciner Vidne 3's forklaring om forurettedes forventelige bevidsthedstilstand, efter hun havde fået flere slag i hovedet med jernstangen med de deraf følgende skader, finder retten det helt usandsynligt, at hun derefter skulle have placeret sig selv i spabadet, og tiltaltes forklaring om, at han efterlod forurettede i live, liggende udenfor spabadet, tilsidesættes som utroværdig.

Efter en samlet vurdering på baggrund af tiltaltes handlinger forud for gerningstidspunktet, der har karakter af forberedelseshandlinger og fo-rekommer planlagte, hans adfærd på gerningsstedet og efterfølgende forsøg på at skjule sin forbrydelse, sammenholdt med hans, på afgøren-de punkter utroværdige forklaring om sine handlinger og baggrunden herfor, finder retten det bevist, at tiltalte den 8. december 2019 om af-tenen opsøgte Forurettede med fortsæt til at dræbe hende, og at han, ved eller i det udendørs spa på adressen, tildelte hende mindst 2 slag i hovedet med en massiv jernstang, hvilket medførte kvæstnings-skader og hjerneblødning, hvorefter han på ukendt måde forårsagede, at hun druknede i spabadet.

Tiltalte findes derfor skyldig i manddrab.

..."

Sanktionen

Alle voterende udtaler:

Straffen fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237.

Der er ikke i sagen fremkommet oplysninger, i hverken formildende eller skærpende retning, der med nogen vægt taler for at fravige udgangspunktet for straffastsættelsen i en sag af denne karakter og grovhed.

Tiltalte skal frakendes retten til at få arv, forsikringssummer eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død, jf. arvelovens § 48, stk. 1.

Erstatning

Dommerne tager påstandene om erstatning og godtgørelse til følge som ne-denfor bestemt.

Tiltalte har ikke bestridt kravet fra boet om erstatning for begravelsesudgif-ter, jf. erstatningsansvarslovens § 12. På den baggrund tages kravet til følge med et beløb på 169.177,59 kr.

Tiltalte har anerkendt kravet på erstatning og godtgørelse fra Erstatningspart (Barn). Herefter tillægger retten Erstatningspart (Barn) en tortgodtgørelse efter erstatnings-ansvarslovens § 26 a på 100.000 kr., og en forsørgertabserstatning på 173.544,44 kr., i alt 273.544,44 kr.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten overfor afdødes mor og stedfar. På den baggrund tages påstandene om godtgørelse til følge med et beløb på 100.000 kr. til hver, der efter lovens forarbejder og retspraksis er udgangs-punktet i en sag af denne karakter og grovhed. Der er ikke påvist forhold i denne sag, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Uanset Vidne 1 fandt sin søster død i spabadet, er der efter forar-bejderne til den dagældende bestemmelse i erstatningsansvarslovs § 26 a, ik-ke i en situation som den foreliggende, grundlag for at dømme tiltalte til at betale en godtgørelse til afdødes bror. Tiltalte frifindes derfor for dette krav.

Erstatningskravene forrentes med procesrente fra den 7. juni 2023, jf. erstat-ningsansvarslovens § 16, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte frakendes retten til at få arv, forsikringssummer eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes død.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 169.177,59 kr. til Boet efter Forurettede ved advokat Sigurd Trolle.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 273.544,44 kr. til Erstatningspart (Barn). Beløbet skal indsættes i godkendt forvaltningsafdeling.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Erstatningspart 1 og 100.000 kr. til Erstatningspart 2.

Alle erstatningsbeløb forrentes med procesrente fra den 7. juni 2023.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3