RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 8. november 2021
Sag BS-40661/2020-GLO
Sagsøger
(advokat Anja Linde)
mod
Kronevagt Security ApS
(advokat Anette Prang)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 19. oktober 2020 og omhandler spørgsmålene, om sagsøgte uretmæssigt har bortvist sagsøger fra sin stilling hos sagsøgte, hvorefter sagsøger er berettiget til erstatning for løn m.v. og godtgørelse for usaglig afskedigelse og for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Sagsøger, har fremsat følgende påstand: Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr.
Påstanden er opgjort sådan:
Erstatning for løn i perioden 5. juni – 30. juni 2020
(18 arbejdsdage)33.084,61 Kr.
Erstatning for løn i perioden 1. juli – 30. september
2020 (gennemsnitlig månedsløn af 39.218,45 kr. x 3
Måneder)117.655,35 kr.
2
Erstatning for månedstillæg for 5. juni – 30. september 2020
(4 måneder af 3.500,00 kr. per måned)14.000,00 kr.
Optjent SH betaling af ovenstående (0,01 % af
164.739,96 kr.16,46 kr.
Feriegodtgørelse af ovenstående (12,5 % af
164.739,96 kr.20.592,49 kr.
Godtgørelse for usaglig afskedigelse,
jf. funktionærslovens § 2 b, (3 måneders løn af månedlige
Lønandele af total 42.718,45 kr. )128.155,35 kr.
Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis10.000,00 kr.
I alt 323.504,27 kr.
Sagsøgte, Kronevagt Security ApS, har fremsat principal påstand om frifindelse og subsidiært om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøger.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Forklaringer
Sagsøger har forklaret blandt andet, at han blev ansat hos Kronevagt Security ApS pr. 7. januar 2019 som vagt. Han har været i branchen i over 25 år og er også uddannet som livvagt. Hans arbejde bestod i, at være vagt på ambassadø-rens privatbolig. Når han var vagt, sad han i uniform på residenten. Denne er beliggende på en villavej, med tilhørende garage, hvori der er indrettet en vagtstue med køkken, toilet og teknisk udstyr som overvågningskameraer m.v.
Som vagt har man forskellige opgaver, blandt andet skal man sikre, at der ikke kommer uvedkommende ind på ambassadens område. Man foretager forskelli-ge runderinger på området, tager flag ned og sætter op, assisterer, når ambas-sadøren kommer og går, med kontrol af, hvilke personer, der er til stede og som følger med m.v. Man kontrollerede håndværkere og andre arbejdere, der tjek-kede ind på adressen for at udføre bestilte opgaver og personer blev registreret med pas/kørekort og de skulle observeres mens de var i boligen, så at man sik-rede sig, at de ikke udførte andre opgaver, end dem, som de var hyret til.
3
Efter kort tid, ændrede hans opgaver sig. Han blev bedt om at hjælpe til med vagtplanen. Person 1 sagde, at han ville give et tillæg herfor, der først blev fastsat til 1.500,- kr., og det blev senere forhøjet. Person 1 bad ham om at udføre opgaven, da Person 1 ikke var så organisatorisk og selv ville slippe for opgaven.
Han har erfaring med træning af vagtpersonale m.v. og derfor mente Person 1, at han godt kunne stå for opgaven.
Firmaet fik også opgaver med at være vagt inde på konsulatområdet, der var et lejet kontorområde og på byggeområdet, hvor de skulle opføre en ny ambassa-de. Ved udvidelsen af opgaverne kunne han være supervisor og han fik ansva-ret for at sørge for, at vagterne var korrekt uddannet og at de udførte opgaver-ne som de skulle, at de havde den korrekte uniformering osv. Han foretog uanmeldte kontrolbesøg for at tjekke op på, at de udførte deres arbejdsopgaver korrekt.
Han stod til rådighed 24/7. De ansatte havde fået besked om, at hvis der var et uopsætteligt problem, der skulle løses, så kunne de straks ringe til ham, men hvis det kunne vente til dagen efter, så skulle de det. Han er blevet ringet op mange gange og er da kørt til arbejdspladsen.
Da de fik udvidelsen af vagtopgaverne, var han på kontoret, hvor han blev præsenteret for de nye ansatte Person 2 og Person 3. Dette var i sommeren 2019. De havde stort møde på kontoret, hvor en masse mulige nye ansatte var med. Han havde efter aftale med Person 1 lavet en præsentation over deres vagtplaner og lønforhold, hvilken blev præsenteret af Person 1.
Han fik oplyst, at Person 2 skulle lave vagtplanen for de andre på ambassaden og at han selv skulle være tilknyttet ambassaden. Person 2 og Person 3 blev begge ansat på fast løn som operationsmanager og Person 3 skulle lave planerne for de to andre steder. Han fik da ikke noget tilskud, og fungerede som almindelig vagt.
Det viste sig imidlertid, at Person 2 lavede en masse fejl og ambassaden bad om at Person 1 kiggede på det. Selv blev han bedt om ikke at kommentere på det. Person 1 var meget nervøs over det, da de kunne miste opgaven. Person 1 ville fyre Person 2, men denne sagde selv op før. Person 1 måtte igen overtage opgaven med at få ud-arbejdet vagtplan. Efter yderligere en måned fyrede Person 1 Person 3 og sagde, at han ikke stolede på ham. Selv overhørte han samtalen. Person 3 ringede til ham og sagde, ”hvad skal jeg gøre, jeg er lige blevet fyret?” . Han sagde til ham, at han skulle blive på stedet, ”jeg har brug for dig indtil der er en anden vagt” sagde han.
Han havde adgang til et it-system hos virksomheden, hvor han indtastede op-lysninger om vagternes timeantal. Revisoren anvendte oplysningerne til at ud-
4
regne løn og udarbejdede lønsedler. Disse blev sendt til ham til kontrol. Person 1 sagde på et tidspunkt, at han også ville kontrollere lønoplysningerne, hvilket han så gjorde og så skrev han til Sagsøger om, at disse var godkendt. Person 1 var inter-esseret i at se, hvor mange timer der blev anvendt, da han ikke selv var på plad-sen. De var kun, når de ikke kunne finde andre vagter at Person 1 deltog i vagtop-gaverne. Dette skete kun få gange og han lavede da mange fejl og så blandt an-det ikke, at livvagterne og ambassadøren var kørt fra boligen.
Det kunne være svært at få fat i Person 1. Enten tog denne telefonen straks eller også kunne der gå dage, hvor man ikke kunne kontakte ham.
Han havde den daglige ledelse og medarbejderne henvendte sig til ham om løn m.v. Han kunne få opkald om ferieløn, løn m.v. , altså mange forskellige emner.
Den beskrivelse af hans arbejdsopgaver som han udarbejdede og sendte til Person 1 i januar 2020 skete fordi, det var aftalt, som grundlag for det tillæg som han fik, der nu var fastsat til 3.500,- kr. pr. måned. Blandt arbejdsopgaverne var der ansvaret for opdatering af SOP, der står for Standard Operating Proceder. Det var en beskrivelse af, hvorledes vagterne skulle forholde sig i forskellige situationer, f.eks. ”hvad skal vi gøre ved angreb på boligen?” , ”hvad, hvis am-bassadøren bliver syg?” , ”Hvad, hvis der kommer uventet besøg ?” . Osv. Hans stilling ændrede sig betydeligt. Da han bad om det første tillæg sagde Person 1, ”så skal jeg have en liste over, hvad du laver” . Denne udarbejdede han og send-te til Person 1.
De 1.500,- kr. dækkede ikke og derfor satte de tillægget til 3.500,- kr. Det burde være meget højere.
Han stod for oplæringen af de nye vagter, men der står ikke noget med ledelse og tilsyn i hans liste.
Det var hans opgaver at opdatere de forskellige vejledninger ved ændringer, hvis det ikke fungerede, hvis der kom nye ansatte, hvis ambassaden ønsker ændringer, f.eks. når der blev ansat nye stuepiger, skulle de registreres med billede og personlige oplysninger om personen. Der skulle udarbejdes evakue-ringsplaner m.v.
Han har lavet 80 – 90 % af manualen, med input fra de ansatte og livvagterne. Da Person 2 blev ansat, omskrev han det hele. Han kommenterede selv på den nye manual, der havde en masse fejl.
De timer han brugte på ledelse og tilsyn var udover hans almindelige arbejde. Det er almindeligt kendt, at som supervisor eller teamleder, der kører man på uanmeldte tilsyn på de ansatte.
5
Der er ikke lavet noget tillæg til kontrakten. I 2020 skulle de have nye kontrak-ter og Person 1 sagde, at han havde sendt en besked ud om det. Der gik dog lang tid med at få en ny kontrakt, helt op til 6 måneder. Da han ansatte de nye opera-tions maneger fik de deres ansættelseskontrakt efter 2 uger, men livvagterne fik
først deres efter 3 måneder. Når Person 1 skulle lave noget administrativt, skulle
man kigge ham over skulderen, fordi ellers blev det ikke gjort.
Han vurderer, at hans ledelses og administrative opgaver fordelte sig med ca. 50 % af hans arbejdstid og de almindelige vagtopgaver med de øvrige. Det er svært at sætte tid på, når man står til rådighed hele tiden.
Kontrakten blev lavet af et sikkerhedsfirma i Dubai. Opgaven med bevogtning var delt. Noget skulle betales af ambassaden, noget af det vagtfirma som am-bassaden havde antaget i Dubai til at stå for aftale med et dansk firma og noget skulle betales af Udenrigsministeriet. Person 1 mente at han havde lavet en aftale med ambassaden om, at han også skulle stå vagt på byggepladsen og på am-bassaden. Han brokkede sig derfor, da betaling ikke kom. Ambassaden henvi-ste ham til, at tale med sikkerhedsfirmaet. Person 1 talte med Sagsøger om det og denne sagde, at han burde sætte en frist for betaling og eller vælge at holde op med at gå vagt på stederne. Der blev fastsat en dato og deres kontrakt udløb ultimo juni 2020. Han måtte ikke sige noget til de ansatte. Person 1 sagde om fredagen inden 3. juni 2020, at hvis vi ikke får vores penge senest onsdag, så går vi fra opgaven. Han skrev selv en besked til de ansatte om, at når vi afslutter 3.juni kl. 06.00, så pak arbejdspladsen sammen og tag den med. Person 1 havde selv hentet telefoner m.v. Sagsøger skulle tømme alt ved ambassadeboligen.
Person 1 var usikker på, om han kunne fortsætte med nogle af de ansatte. Da alle ansatte havde fået en opsigelse, sagde Person 1, at de personer, der havde været skemalagt, burde sidde på firmaets adresse og ikke derhjemme. Person 4 og Vidne 1 blev derfor bedt om at møde på kontoret, da de skulle have siddet vagt d. 3.6.
Person 1 havde andre vagtopgaver, som DSF færger, rundering for filmselskab og
medborgerhus, men disse opgaver passede han selv. Han sagde, ”vi må se,
hvad der er af opgaver” . Den 3. juni 2020 brugte han tid på pakke arbejdsplad-sen sammen og aflevere nøgler til det nyt firma. På dette tidspunkt var han ikke ansat hos det nye firma. Han kørte hjem for at hvile. Han blev ringet op om, at hans far var dårlig og på hospitalet og han kørte dertil. Det var hans søster, der ringede til ham. Han havde alle tingene i bilen og havde da Ikke talt med Person 1.
Kl. 14.50 går hans far bort. Ifølge faderens tro skal begravelsen finde sted inden-for 24 timer, det forsøgte de også at gå gennemført ved kontakt med faderens trossamfund, men til sidst valgte de, at gå til en almindelig bedemand. De aftal-te et møde næste morgen kl. 10.
6
Han skulle samme dag kører hjem med nogle ting og hente sin niece, der skulle se afdøde. Dette skete kl. 22.00 om aftenen. Herefter gik han hjem i seng. Dagen efter, skulle han hente sin mor og andre familiemedlemmer og de skulle mødes med bedemanden. De stod udenfor bedemanden og kl. 09.50 ringer telefonen og det var Person 1. Han oplyste denne om, at han var på vej til møde med bede-manden, og at han kunne komme senere og aflevere tingene. Person 1 oplyste, at han var ked af at høre om hans far, men at han skulle komme med tingene nu. Selv fastholdt han, at han skulle til møde med bedemanden og kunne komme senere. Person 1 råbte nu ad ham og han lagde på.
De var til møde med bedemanden og bagefter gik de på en café for at tale sam-men. De skulle til møde med stenhuggeren et par timer senere. Han skrev en besked til Person 1 om, at han kunne komme og aflevere tingene dagen efter.
Han modtog en besked om aflevering i sin e-boks. Der stod om hans bortvis-ning. Han ringede til sin fagforening om mandagen og sagen kørte så derfra.
Da han skulle aflevere effekterne, skrev han til advokaten, at han ville aflevere effekterne i receptionen med vidner til stede. Afleveringen blev aftalt med ad-vokat og hans vidne lydoptog afleveringen. Der var andre ansatte til stede, i kroneuniform og han fik en liste med effekter som de mente manglede. Han bad om en kvittering på de enkelte effekter, da kvitteringen var uspecificeret. Der var flere effekter hjemme, så han foretog to afleveringer i alt. En måned se-nere fik han et opkald fra politiet om at han var anmeldt for tyveri fra arbejds-pladsen. De havde ikke fulgt op på, at han havde afleveret alle effekterne.
Han fik ansættelse i det nye vagtselskab pr. den 6. juni, altså dagen efter sin bortvisning. Direktøren i selskabet har han kendt i 25 år og han havde fortalt Sagsøger, at de bød på opgaven og at de regnede med at kunne få den, når Kronevagt ikke længere havde den. Da han blev bortvist, ringede han og spurgte efter ar-bejde. Dette fik han straks tilbudt.
Han er medlem af ASE lønmodtager. Han er ikke frelancer og har ikke angivet det. Han har en kollega som kører taxa ved siden af som selvstændig og det syntes han var interessant og han valgte derfor at oprette et ApS og vil køre taxa. Aktiviteten er først kommet i gang i år.
Han blev først ansat i det nye firma pr. 6. juni 2020. At kontrakten angiver dato-en 20.2.2020 skyldes, at det er den dato, hvor ansættelseskontrakten som formu-lar er udarbejdet. Han var heldig, at han vidste at kontrakten ville ophøre, det vidste han via ledelsesgruppen. En masse ansatte vidste ikke noget. Han talte med direktøren i det nye firma, der informerede ham om, at det kunne være, at de overtog opgaven, og det blev aftalt, at så kunne de snakke sammen da.
7
Vidne 2 har oplyst, at Sagsøger er hendes storebror. Hun kan bekræfte, at de var sammen den 4. juni 2020. Årsagen til at hun husker datoen er, at deres far døde dagen før, den 3.6.2020. De skulle til bedemanden om formiddagen den 4. juni 2020. De stod udenfor bedemandens kontor, fordi de var kommet lidt tidligt og de ventede på familie. Sagsøgers telefon ringede og Sagsøger sagde ”min far døde i går så vi står udenfor bedemanden” .
Der blev spurgt til noget. Hun hilste på søsteren Person 5. Hun reagerede på, at Sagsøger måtte gentage, ”min far døde i går, så vi står ved bedemanden” . Samtalen handlede om noget udstyr. Hun hørte Sagsøger sige, ”jeg står ikke til rådighed 24-7, skal nok kigge på det” . Der blev sagt noget med ”Hør her, din lille l…,” og Sagsøger lagde på. Sagsøger sagde ikke – ”jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre for dig” .
Vidne 3 har oplyst blandt andet, at hun er niece til Sagsøger. Hun var sammen med Sagsøger den 4. juni 2020. Morfaren var død dagen inden og de skulle til bedemanden. Det var vist formiddag. Sagsøgers telefon ringede, da de stod uden-for. Hun hørte på tonelejet, at det var arbejdsrelateret. Hun kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Stemningen var til at starte med ok, men efter nogen tid blev tonen højere. Hun kiggede undrede og tænkte, ”hvad fanden foregår der” . Hun har hørt, at Sagsøger sagde, ”jeg tager ikke imod ordre” , men ikke, at han har sagt, at han ikke var ansat. Sagsøger har ikke sagt noget om begravelse.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos Kro-nevagt, ansættelsen ophørte i starten af juni 2020. Han havde 2 ugers opsigel-sesfrist. Han kan bekræfte, at han har underskrevet bilag 12, en tro og love er-klæring. Teksten er skrevet af Person 4 som var ansat hos Kronevagt. Teksten er gennemgået sammen. Begge har skrevet under på hver sin erklæring. Fores-purgt til datoen for telefonsamtalen oplyste, vidnet, at det var onsdag den 3. juni om formiddagen. Han hørte da Sagsøger sige til Person 1, at ”jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre for dig” .
Foreholdt, at Sagsøger har oplyst, at han er ansat hos det nye firma pr. 6. juni 2020 oplyste vidnet, at det er hans opfattelse, at Sagsøger har oplært folk det nye sted og derfor var ansat før sin bortvisning. Han kørte forbi vagtstedet om aften den 3. juni 2020, og han så da Sagsøgers bil holde der, det syntes han var mærkeligt. Han genkendte bilen. Han håbede ikke, at det var rigtigt, da de lige havde mistet aftalen. Han har ikke set Sagsøger oplære de nye vagter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende
8
Det er arbejdsgiveren, der bærer bevisbyrden for, at en bortvisning er berettiget. I dette tilfælde er det derfor Kronevagt Security ApS (herefter kaldet Krone-vagt), der bærer bevisbyrden for, at Sagsøger dels har handlet groft illoyalt ved at lade sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt Security ApS, og dels at Sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt.
Kronevagt påstår, at Sagsøger har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt. Sagsøger afviser, at denne påstand har hold i vir-keligheden, og Kronevagt har til trods for opfordringer herom, da heller ikke kunnet fremlægge dokumentation for denne påstand.
Endvidere afviser Sagsøger, at han har nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Krone-vagt, hvilket i øvrigt er dokumenteret ved sms-korrespondance fremlagt som bilag 8, ligesom det vil blive forklaret under partsforklaringen såvel som vidne-forklaringer.
Kronevagt har påstået, at Sagsøger selv har ophævet ansættelsesforholdet over for Kronevagt, hvilket han skulle have gjort den 3. juni 2020. Det er Kronevagt, der bærer bevisbyrden for, at dette er tilfældet. Sagsøger afviser, at han selv har ophævet ansættelsesforholdet på noget tidspunkt. Dette kan bevidnes af de to tilstede-værende vidner under samtalen mellem Sagsøger og Person 1, der i øvrigt fandt sted den 4. juni 2020, og altså ikke den 3. juni 2020, som det er påstået af Krone-vagt.
Der er fremlagt to tro- og loveerklæringer som sagens bilag 12 og 13, hvor to medarbejdere bekræfter at være vidende til telefonsamtalen.
Disse tro- og loveerklæringer bør ikke tillægges bevismæssig værdi. For det første gælder et umiddelbarhedsprincip i dansk retspleje, og beviser bør derfor føres umiddelbart for den dømmende ret. For det andet er erklæringerne påfal-dende ens, og ned til mindste tegnsætning har medarbejderne afgivet en helt identisk forklaring på, hvad der blev sagt. For det tredje hænger de skriftlige forklaringer ikke sammen med den faktiske tidslinje i sagen.
De skriftlige forklaringer støttes af Person 1 forklaring om, hvad der blev sagt under telefonsamtalen med Sagsøger den 4. juni 2020, nemlig at Sagsøger skulle have sagt:
” Som sagt - jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordrer fra dig, jeg kommer med dem når jeg har tid, min far døde i går og jeg er til begravelse” .
9
Påstanden om, at Sagsøger skulle have fremkommet med denne udtalelse, forekom-mer dog ingenlunde troværdig, ligesom den i øvrigt er dokumenteret usand af følgende grunde:
• Sagsøger og Person 1 talte ikke i telefon sammen om formiddagen den 3.
juni 2020, jf. bilag 16.
• Sagsøgers far døde den 3. juni 2020 om eftermiddagen, og Sagsøger kan derfor umu-
ligt have udtalt i telefonen: ”Jeg er til begravelse” .
Det fremgår desuden af funktionærlovens § 2, stk. 7, og ansættelseskontraktens pkt. 8.2 (bilag1) at en opsigelse skal være meddelt skriftligt for at være gyldig. Formålet med denne regel er netop at undgå tvivl om, hvorvidt en stilling er opsagt. Sagsøger har på intet tidspunkt, hverken mundtligt eller skriftligt, op-sagt sin stilling hos Kronevagt Security ApS.
Endvidere skal jeg gøre gældende, at hvis Kronevagt var af den opfattelse, at Sagsøger allerede selv havde ophævet sit ansættelsesforhold, så har det formodning imod sig, at Kronevagts advokat ikke nævner dette med et ord i den efterføl-gende bortvisningsskrivelse.
Sagsøger har ved fremlæggelse af bilag 4, 5, 6, 7 og 17 dokumenteret, at hans stilling havde udviklet sig til at være en funktionærstilling.
Det fremgår af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, at bl.a. kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved kontorarbejde, har funktionærstatus. Sagsøger udførte i vidt omfang kontorarbejde, da han bl.a. stod for:
• Afholdelse af ansættelsessamtaler med kandidater til ledige stillinger i
virksomheden
• Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere
• Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advo-
kater i den forbindelse
• Kvalitetssikring af lønkørsel
• Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige
dokumenter i den forbindelse
• Udarbejdelse af vagtplaner
10
Det fremgår af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a, at personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede og føre tilsyn med andres udførelse af arbejde, varetager en stilling, der er omfattet af funktionærloven. Sagsøgers stilling havde netop udviklet sig til en sådan stilling, da han forestod følgende opgaver i virksomheden:
• Afholdelse af lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere
• Håndtering af personalesager, og drøftelser med fagforeninger og advo-
kater i den forbindelse
• Kvalitetssikring af lønkørsel
• Afskedigelser og bortvisning af medarbejdere – udarbejdelse af skriftlige
dokumenter i den forbindelse
• Udarbejdelse af vagtplaner
At disse arbejdsopgaver ikke fremgår af Sagsøgers ansættelseskontrakt, har ikke be-tydning for, om Sagsøger har funktionærstatus, da det er arbejdets karakter og ikke indholdet af ansættelseskontrakten, der i denne henseende er afgørende.
Det forhold, at Sagsøger var timelønnet, udelukker heller ikke funktionærstatus. Af-lønningsformen er ikke et afgørende parameter for, hvorvidt en medarbejder er omfattet af funktionærlovens regler, jf. funktionærlovens § 1. Det er desuden ikke muligt at aftale sig ud af et funktionær-forhold, da funktionærlovens regler er præceptive.
Bortvisningen af Sagsøger er derfor omfattet af funktionærlovens § 2 b, stk. 3. En af-skedigelse af Sagsøger med den i bortvisningsskrivelsens anførte begrundelse ville tillige være uberettiget, da det er direkte usandt, at Sagsøger havde ladet sig ansætte i en konkurrerende virksomhed, imens han var ansat hos Kronevagt, og at Sagsøger havde nægtet at tilbagelevere effekter ejet af Kronevagt.
Sagsøger er derfor berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktio-nærlovens § 2b, stk. 1.
Da Sagsøgers stilling udviklede sig til en funktionærstilling, aftalte parterne, at han skulle modtage et fast løntillæg på kr. 3.500,00 om måneden. Dette ses af bilag 4, og løntillægget på kr. 3.500,00 for de enkelte måneder skal derfor regnes med som en del af Sagsøgers løn i beregningen af det samlede krav.
Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at ansættelsesbevisloven til enhver tid er opfyldt under ansættelsesforholdet. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren,
11
der har ansvaret for at eventuelle ændringer i en medarbejders stilling noteres i ansættelsesbeviset. I dette tilfælde har Kronevagt ikke levet op til dette krav, da Kronevagt ikke har sørget for at notere Sagsøgers funktionærstatus og løntillæg på ansættelsesbeviset. Disse mangler i ansættelsesbeviset har desuden direkte ind-flydelse på denne tvist, hvorfor Sagsøger er berettiget til en godtgørelse for mangel-fuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk. 1, og godtgørelsen bør fastsættes til kr. 10.000,00 jf. retspraksis (U.2011.895H).
Kronevagt Security ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det indledningsvist gældende at Sagsøger aldrig 1) har været ansat som hverken funktionær eller på funktionær-lignede vilkår i Kronevagt Security ApS, og 2) at Sagsøger den 3. juni 2020 meddelte til Kronevagt Sevurity ApS, at han ikke længere var ansat hos Krone-vagt Security ApS, hvorfor at Kronevagt Security ApS 3) derfor berettiget kun-ne bortvise Sagsøger, alternativt at Sagsøgers ansættelsesforhold hos Krone-vagt Security ApS følgelig var ophørt.
En medarbejders meddelelse til sin arbejdsgiver om ikke længere at være ansat indebærer, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet, og at medarbejderen misligholder ansættelsesforholdet ved ikke at respektere opsigelsesvarslet. Det-te indebærer som udgangspunkt, at arbejdsgiverens pligter ophører på stedet. En arbejdsgiver kan i denne sammenhæng vælge at bortvise for at sikre, at der ikke er diskussion om, at medarbejderen måtte have krav mod arbejdsgiveren for opsigelsesperioden. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Sagsøger den 3. juni 2020 gav sådan meddelelse til Person 1. Det er i denne sammenhæng, at der er sket bortvisning den 4. juni (sagens bilag 9), som er berettiget.
udgår
Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger ikke var gyldig, så gøres det gældende, at:
Sagsøger fik et løntillæg stort 3.500 kr. for ekstra ydelser, primært lægning af vagtplaner, som han kunne lave under sin vagtvirksomhed. For løntillægget af 3.500 kr., udførte Sagsøger således aldrig vagtplanlægningsarbejdet på Krone-vagt Security ApS’ kontor, men altid ude på den vagtopgave, han alligevel var på, hvilket primært var hos ambassadørens residens. Det var derfor i det nor-male arbejde. Dvs. da Sagsøger udførte vagtplanlægningerne, bar han altid Kronevagt Security ApS’ vagtuniform. Det bemærkes samtidig, at Sagsøger allerede tidligere, havde fået et månedstillæg af kr. 3.000, jf. lønsedlen fremlagt som sagens bilag 2. Dette steg således blot kr. 500 ved at han nu lavede vagt-planer.
12
Løntillægget af stort 3.500 kr. er at sidestille med et funktionstillæg. Sagsøger fik altså dette for at lave virksomhedens vagtplanlægning. Man bliver heller ikke funktionær blot af at få tildelt et sådant. Det fremgår da også direkte eks-plicit af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, der er fremlagt som sagens bilag 1 at Sagsøger ej var funktionær: ”Funktionærloven er ikke gældende for ansættelses-forholdet.”
udgår
Sagsøger har aldrig været leder eller med i nogen ledergruppe. Der var kun én leder i virksomheden, hvilket var adm. direktør Person 1. Virksomheden har ikke en størrelse, hvor der er behov for flere. Det forhold, at Sagsøger en-kelte gange var med til ansættelsessamtaler, gør ham ej heller til funktionær. Det er alm. praksis i mange firmaer, at medarbejdere er med for at vurdere kandidaterne.
Det følger af Sagsøgers lønsedler, at han løbende i den periode efter han op-pebar løntillægget, blev afregnet pr. time og for vagtkørsler i overensstemmelse med den som i sagens bilag 1 fremlagte aftale.
Sagsøgers klare hovedbeskæftigelse i Kronevagt Security ApS var klassisk vagtvirksomhed, hvilket vil sige rundering og observering. Sagsøgers bibe-skæftigelse blev på et tidspunkt at lave vagtplaner. Selv hvis tillægget på 3.500 kr. anses som betaling for kontorvirksomhed, så overstiger vederlaget for vag-ter mere end 10 gange det anførte tillæg. Udgår.
I U 1974.481 H fandt Højesteret, at en ansat i en pølsevogn, ikke var at betragte som funktionær, idet det primære arbejde, som var hovedbeskæftigelsen, be-stod i tilberedning med fortæring på stedet. Det forhold, at bibeskæftigelsen, som var køb og salg af pølser efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a), var en mindre del af arbejdet, kunne det derfor ej medføre, at den ansatte blev tillagt funktionærvilkår.
Udgår.
Udgår.
Det opgjorte erstatningskrav bestrides i sin helhed, jf. punktet ovenfor. I for-længelse heraf følger det, at Sagsøger, jf. ansættelseskontraktens pkt. 3.1. imel-lem ham og Kronevagt Security, der er fremlagt som sagens bilag 1 ikke var garanteret noget minimums timeantal, men der forventedes 10 timer. Det frem-satte krav kan derfor aldrig give grundlag for det opstillede regnestykke i stævningen. Herudover da Sagsøger ej var funktionær, kan han ej heller tilde-les kr. 10.000 for mangelfuldt ansættelsesbevis.
13
Udgår.
I og med, Sagsøger ikke var funktionær hos Kronevagt Security ApS, og Sagsøger selv har opsagt ansættelsesforholdet, er der ikke hjemmel til fastsættelse af godtgørelser for evt. usaglig afskedigelse.
Det følger i forlængelse af pkt. 13 ovenfor nemlig af den supplerende sagsfrem-stilling i svarskriftet, at Sagsøger i meget voldsomme vendinger over for sin chef Person 1 afviste at udlevere relevante effekter, og, at han har afvist at følge instrukser fra arbejdsgiver. Det er saglig grund til afskedigelse.
Ovenstående skal sammenholdes med, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk, som følge af ophøret af vagtkørslen på De Forenede Emiraters Ambassade i Danmark. Han vidste, at afskedigelse ville ske med 14 dages opsigelsesvarsel. Der er under sådanne om-stændigheder ikke anledning til at udmåle en erstatning for usaglig afskedigel-se.
Såfremt Retten måtte finde, at bortvisningen af Sagsøger var uberettiget og Sagsøger ikke selv har opsagt ansættelsesforholdet, jf. sagens bilag 12 og 13 tro- og loveerklæringer: "Jeg er ikke ansat hos dig længere og tager ikke imod ordre fra dig ", skal afvikling af Sagsøgers ansættelsesforhold ske i overensstemmelse med det i bilag 1 aftalte, og han har i så fald alene krav på vederlag for 14 dage beregnet på baggrund af et normalt vagtskema, idet Sagsøger aldrig var funktionær hos Kronevagt.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det påhviler en arbejdsgiver, der har bortvist en medarbejder at kunne doku-mentere eller sandsynliggøre, at bortvisningen har været berettiget.
Allerede fordi det fremgår af ansættelseskontrakten, at en ophævelse skal ske skriftligt for at kunne tillægges virkning, finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at Sagsøger har ophævet sin ansættelse. Bestemmelsen herom var bin-dende for begge parter.
Kronevagt har påstået, at Sagsøger har ladet sig ansætte i en konkurrerende virksom-hed, imens han var ansat hos Kronevagt. Der er ikke ført bevis for anbringen-det.
14
Det er gjort gældende, at sagsøger har nægtet at tilbagelevere effekter, ejet af Kronevagt.
Sagsøger har forklaret, at han i forbindelse med forberedelsen af sin fars be-gravelse den 4. juni 2020 telefonisk blev kontaktet af Person 1, der anmodede ham om, at aflevere de effekter som han havde tilhørende virksomheden. Sagsøger oplyste, hvilket også støttes af bilag 8, at effekterne ville blive afleveret dagen efter. Dette accepterede Person 1 ikke og samme dag blev der udfærdiget en bort-visningsskrivelse, se bilag 9.
Retten har lagt vægt på, at der alene blev anmodet om aflevering én gang, afle-vering blev ikke nægtet, men udsat og det særligt henset til den uopsættelige situation som Sagsøger befandt sig i og som var begrundelsen for, at afleve-ring ikke straks kunne effektueres. Sagsøger findes derfor uretmæssigt at være bortvist fra sin stilling hos Kronevagt.
Herefter skal det afgøres, om Sagsøger hos Kronevagt Security ApS skal be-tragtes som funktionær. Ifølge hans ansættelseskontrakt, var han ansat som ti-meaflønnet sikkerhedsvagt.
Det fremgår af parternes ansættelseskontrakts pkt. 11.1, bilag 1, at Sagsøger ikke var ansat som funktionær. Det påhviler Sagsøger at løfte bevisbyrden for, at han alligevel skal betragtes som omfattet af funktionærlovens bestemmelser.
Indledningsvis skal det anføres, at aflønningsformen (timeløn, månedsløn osv.), ingen betydning har for, om man er omfattet af funktionærs begrebet.
Sagsøger har via bilag 4 dokumenteret, at han udførte arbejdsopgaver der til dels er omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a om kontorarbejde.
Efter Sagsøgers forklaring, må det lægges til grund, at han havde ansvaret for arbejdsopgaver, der i det væsentlige udføres på arbejdsgiverens vegne og såle-des omfatter ledelse og tilsyn, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra c. Sagsøger har forklaret blandt andet, at han var en del af ledelsesgruppen, og har henvist til bilag 17, hvoraf det fremgår, at han var en del af ledelsesgruppens telefon-kæde. Han har forklaret, at han blandt andet afholdt lønsamtaler/forhandlinger med eksisterende medarbejdere og håndterede personalesager, herunder med drøftelser med fagforeninger og advokater.
Sagsøgte har fremsat anbringender om, at disse oplysninger ikke er korrekte, men der er ikke ført modbevis.
Sagsøgte har oplyst, at Sagsøger var klar over/vidende om, at Kronevagt Security ApS' behov for ham var væk og han vidste, at afskedigelse ville ske
15
med 14 dages opsigelsesvarsel. Det er gjort gældende, at der under sådanne omstændigheder ikke er anledning til at udmåle en erstatning for usaglig af-skedigelse.
Det er rettens holdning, at ræsonnementet forudsætter, at Sagsøger bevidst og uretmæssigt skulle have fremprovokeret en bortvisning, hvilket ikke er bevist.
På grundlag af Sagsøgers forklaring lægges det til grund, at han i halvdelen af sin ansættelsestid var beskæftiget med arbejdsopgaver, der havde karakter af kontorarbejde eller ledelsesopgaver og at han således var omfattet af funktions-lovens bestemmelser og er berettiget til godtgørelse svarende til tre måneders løn, jf. funktionærlovens § 2b, stk. 1.
Parterne er enige om den økonomiske opgørelse, dog undtaget kravet på godt-gørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, jf. ansættelsesbevisloven § 6, stk. 1.
Retten finder grundlag for at følge sagsøgers påstand om godtgørelse på 10.000,00 kr. da det mangelfulde ansættelsesbevis har haft direkte skadevirk-ning for den ansatte.
Sagsøger gives således medhold fuldt medhold i sagen.
Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald og til dæk-ning af advokatudgift med 36.000,00 kr., med tillæg af moms, i alt 45.000,00 kr., og af retsafgift med 8.060,00 kr., i alt 53.060,00 kr. Sagsøger er ikke momsregi-streret.
THI KENDES FOR RET:
Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale 323.504,27 kr. med procesrente fra den 19. oktober 2020 af 323.504,27 kr.
Kronevagt Security ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 53.060,00 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
