RETTEN I LYNGBY
DOM
afsagt den 13. august 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
.
Dato 1, og Barn 2, født Dato 2, skal have bopæl hos Mor.
Mor har fremsat begæring om, at det bestemmes, at en dom skal kunne fuldbyrdes, selvom den ankes indenfor fuldbyrdelsesfristen i medfør af retsplejelovens § 480, stk. 2.
Mor har fremsat påstand om, at Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2, skal have feriesamvær med Far på følgende måde:
2
Sommerferie:
3 uger i sammenhæng indenfor skolernes sommerferieperiode.
Placeringen skal aftales hvert år inden den 15. januar.
I tilfælde af uenighed om feriens placering, skal den forælder, der ikke har bør-nene boende, have førsteret til at vælge placeringen i lige år.
Påskeferie:
I lige år fra fredag før påske til 2. påskedag.
Skolernes efterårsferie:
I ulige år fra fredag før efterårsferien til mandag efter efterårsferien.
Juleferie:
I ulige år fra den 21. december til den 27. december.
I lige år fra den 27. december til den 2. januar.
Ferien følger skolernes ferie, hvor børnene bor.
Far har fremsat påstand om frifindelse, således at Barn 1 og Barn 2 fortsat skal have bopæl hos ham
Far har taget bekræftende til genmæle i forhold til påstanden om feriesamvær, såfremt Mor får medhold i påstanden om bopæl.
Oplysningerne i sagen
Parterne har fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2, der har bopæl hos Far i By 1. Mor bor i By 2 på Grønland.
Barn 1 går på Skole 1 og skal starte i 8. klasse efter sommerferien. Barn 2 går ligeledes på Skole 1 og skal starte i 3. klasse efter som-merferien. Der foreligger i sagen skoleudtalelser for begge børn fra januar 2021. Det fremgår heraf, at Barn 1 trives i skolen, er vellidt og deltager aktivt i under-visningen. Barn 1 er omsorgsfuld samtidig med, at hun kan sætte rammer og grænser i klasserummet. Det er skolens vurdering, at Barn 1 savner sin mor og til tider også Grønland. Af en supplerende udtalelse fremgår, at Barn 1 til klas-selæreren har givet udtryk for at have det svært i forbindelse med bopælssagen, hvor hun oplever, at far bliver meget vred, hvis hun giver udtryk for et ønske om at bo hos mor. Barn 1 giver endvidere udtryk for at have svært ved at stole
3
på de voksne omkring hende og, at det er svært at bo med en forælder, der drikker.
Det fremgår af udtalelsen vedrørende Barn 2, at han er i god skoleudvikling på det faglige niveau og er aktiv i timerne og generelt trives godt i skolen. Han får ekstra hjælp i dansk. Det er skolens vurdering, at Barn 2 er stærkt påvirket af situationen omkring samvær og forældrenes svære samarbejde.
Familieretshuset har afholdt børnesamtaler med Barn 1 og Barn 2 den 14. april 2021, og Familieretshuset har på baggrund heraf afgivet en underretning til Kommune. Af referaterne af børnesamtalerne med Barn 1 og Barn 2 fremgår det særligt, at begge børn er knyttet til deres mor og har et udtrykt ønske om at bo hos deres mor på Grønland. Af referat af børnesamtale afholdt af Kommune med Barn 1 den 4. august 2021 i anledning af underret-ningen fremgår, at Barn 1 fremstår berørt af situationen og bekymret for sin fars reaktion på hendes udtalelser om, hvordan hun opfatter sin far og forholdene i hjemmet hos ham.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Mor og Far.
Mor har forklaret blandt andet, at hun er 45 år og bor i By 2. Hun
har i 4 år været Stilling 1 i Virksomhed 1 i en fast stilling. Hun er i gang med en lederuddannelse på en skole i By 3, som afsluttes næste sommer. Der er rejseaktivitet i jobbet primært til København og Roskilde og til uddannelsen i By 3. Hun er i Danmark 5-6 gange om året plus i ferier. Hun har en personalebolig i form af et 110 m2 rækkehus stillet til rådighed. Bør-nene har egne værelser. Det er sædvanligt på Grønland at få egen bolig i sådan en stilling.
Barn 1 er en glad pige på 14 år. Hun er teenager og er socialt afholdt i sin skole. Barn 2 er også en energisk dreng på 9 år.
De flyttede til Grønland i 2008, hvor Far fik job i Virksomhed 2 på Grønland. De havde et godt liv sammen i 6 år. Far havde skiftende jobs deroppe. På et tidspunkt var der brug for luft, og de valgte at flytte tilbage til Danmark. Hun startede egen virksomhed og fik hurtigt et indtægtsgrundlag. Far havde svært ved at få job. Hun forsørgede familien i Danmark. Efter ca. 3 år mistede hun den ene konsulentkontrakt, og hun kunne ikke få tilsvarende opgaver ind. Det var hårdt at være selvstændig og klare familien også. Hun fik mulighed for et lederjob i Virksomhed 1, og det var en god mulighed for fa-milien at tage tilbage til Grønland. Det var aftalen, at hun skulle tage af sted først, og familien skulle komme til Grønland efter to måneder. Far og bør-nene kom til Grønland og blev der tre måneder, hvorefter Far og børnene tog
4
til Danmark. Far fastholdt, at han ønskede at komme tilbage til Danmark med børnene, der havde orlov fra deres skoler. Det var i marts 2018. De prø-vede at få familielivet til at hænge sammen ved at rejse til og fra Grønland. De sås med mellem 2-8 ugers mellemrum alle sammen. Hun indgav skilsmissebe-gæring den 4. september 2019.
Baggrunden for, at hun ønsker, at børnene flytter til hende på Grønland, er bør-nenes meget entydige tilkendegivelser om, at det er deres ønske. Det har også været vanskeligt at indgå samværsaftaler med Far, og hun er bekymret for børnenes trivsel hos Far. Børnene siger til hende, at de er kede af, at de ikke kan få lov at komme til Grønland for Far. Børnene var glade for at komme til-bage til Grønland i den tremåneders periode, hvor de var der. Barn 1 startede i sin gamle klasse, og Barn 2 var også ved at slå rod. De har siden spurgt, hvor-for de egentlig skulle tilbage til Danmark. I forbindelsen med skilsmissen og si-den da har de meget tydeligt – særligt Barn 1 – givet udtryk for ønsket om at flytte. Barn 2 er efterhånden også blevet mere bevidst om det og udtrykker samme ønske. De ønsker begge, at de kan få lov at starte det nye skoleår på Grønland. Det seneste år er det tiltaget, at de gerne vil forlænge ophold på Grønland eller samvær med hende, når hun er i Danmark. Barn 1 vil ikke til-bage til Far, før der er en afgørelse i sagen her. Barn 1 er bange for Fars re-aktion på hendes samtale med Kommune forleden.
Fra januar 2020 har børnene fortalt hende om ting hos Far, der har bekymret dem, og som de ikke kan forstå. Blandt andet spiser de ikke måltider sammen, men sidder på hver deres værelse og spiser, og Far spiser selv. Der er heller ikke fast lektielæsningsrytme. Barn 1 har også fortalt, at der kan gå dage, hvor hun og Barn 2 ikke taler sammen, hvilket gør hende ked af det. Barn 1 har også fortalt om bekymring over alkohol. Børnene fortæller, at de oplever, at Far drikker alkohol af deres tekopper, og at alkohol er gemt forskellige steder i køkkenet. De taler om, at der er ringe på bordet fra vin, og at Fars læber bli-ver farvede. Det er hendes eget indtryk fra mails fra Far, at mails ændrer ka-rakter afhængig af, hvornår på dagen Far skriver til hende. Der er slåfejl, nedladende retorik og store bogstaver i mails sent på dagen.
Barn 1 har også fortalt om en aktuel episode, hvor hun var hos en veninde efter skole, hvor Far skulle hente hende. Da hun ringede, svarede Barn 2, og han kunne ikke vække Far. Barn 1 måtte gå hjem. Det var samme dag, hvor hun og Far havde haft et intermezzo i bilen om morgenen, og Barn 1 var generelt meget utryg og ked af det. Hun talte med Barn 1 i telefonen hele vejen hjem fra veninden for at hjælpe hende.
Hun fulgte Barn 1 til børnesamtalen hos kommunen efter Barn 1's ønske. Hun deltog ikke i selve samtalen men blev bagefter informeret om, at den børnesag-kyndige havde lyttet til Barn 1 og vejledt hende om, hvordan hun kunne få
5
hjælp men også, at den videre proces i kommunen afhænger af resultatet af sa-gen i dag.
Barn 1 har selv sagt, at hun gerne vil tale med en børnepsykolog, for hun føler sig stresset og har hjertebanken. Det vil hun selvfølgelig hjælpe Barn 1 med at finde ud af.
Hun har i efteråret 2019 oplevet tre forskellige episoder, dels en telefonisk trus-sel, vold og verbalt overfald. Senere et håndgemæng i deres lejlighed og verbale overfald. Far var meget ophidset og slog i køkkenbordet. Op mod julen 2019 blev hun overfaldet af Far i lejligheden. Børnene skulle holde jul med Far og farmor og farfar. De skulle starte dagen op sammen i lejligheden. Om afte-nen blev Far dog meget vred og holdt hende fast i sofaen og lavede kvær-ketag på hendes hals. Børnene var gået, da de kunne mærke konflikten. Barn 1 overhørte det hele fra sit værelse og var påvirket bagefter. Hun blev hos Barn 1 om natten for at trøste hende. Næste morgen gik hun og børnene fra lejlighe-den. Hun politianmeldte det lillejuleaften. Hun havde blodudtrædninger på halsen, og hun var hos en læge, der lavede en erklæring. Hun var meget i tvivl om situationen, herunder om hun fik børnene at se, hvis hun fastholdt anmel-delsen, så hun valgte at trække den tilbage, og sagen blev henlagt.
Hun har to gange før søgt bopæl, men de prøvede at indgå en samværsaftale, så hun trak anmeldelsen tilbage. De blev skilt endeligt den 25. februar 2020. Hun så børnene hver måned i 2019. I 2020 så hun børnene 123 dage. I 2021 har hun set dem 81 dage.
Deres samværsaftale var en fortsættelse af det liv, de havde praktiseret hidtil, hvor hun og børnene havde mest mulig tid sammen indenfor en 2-8 ugers peri-ode. Men Far har ikke lyttet til børnenes ønsker, selvom det var deres aftale. Det er ikke hendes opfattelse, at samværsaftalen har fungeret. Det har været meget svært at indgå aftaler om samvær med Far. Hun har lavet et overskue-ligt Excel ark, hvoraf det hele fremgår. Det har været tiltagende svært at holde kommunikationen til kun at angå det praktiske. Far kommer også med an-klager om svigt, frustrationer, dominerende og nedladende retorik m.v. I dag kommunikerer de kun via mail. Det er belastende hver eneste gang, de skal indgå en aftale. Det er også ufleksibelt overfor børnene, når de ikke kan få lov at se hende, selvom hun er i Danmark.
For nylig skulle Barn 2 opereres for polypper. Hun købte en billet 14 dage før, for at kunne være med til operationen. Men Far forbød hende at være til stede på klinikken. Da Barn 2 fik det at vide, ringede han og græd. Det endte med, at Far skrev dagen før om, at hun kunne komme forbi 10 minutter før og se Barn 2 på gaden. Det gjorde hun, og så hentede hun Barn 2 to dage ef-ter operationen, som Far havde sagt hun kunne. Hun fik detaljeret informa-
6
tion fra Barn 1 om, hvordan Barn 2 skulle håndteres i forhold til operationen. Far orienterede hende ikke.
Far har også egenhændigt taget beslutninger i forhold til fx skolegang for børnene uden at involvere hende. Barn 1 har for nyligt følt sig presset af sin far og farmor til at søge en speciel biotek linje, der krævede et skoleskift. Barn 1 sagde til Far, at hun ikke ønskede det, men Far orienterede blot hende på mail om, at der var søgt. Det kom bag på hende. Barn 1 har et ønske om at komme på efterskole selv. Nu er ansøgningen trukket tilbage. Barn 1 skal kon-firmeres næste år og ønsker det selv. Hun og Far kan ikke kommunikere om det. Hun har selv en kandidatgrad i teologi og har talt med Barn 1 om konfir-mationen. Far har tilmeldt Barn 1 til et konfirmationsforløb og en dato, og det har hun accepteret for at sikre en plads, hvis børnene ikke flytter til Grønland.
Hun har accepteret at deltage i familierådgivning hos Kommune. Men allerede første møde blev aflyst af Far uden nærmere information om hvor-for. De deltog i mediation i efteråret, men hun følte, at vedkommende var par-tisk. Hun har fundet en uafhængig mediator, men det har Far ikke ønsket.
Hvis børnene kommer til Grønland, skal de gå på en Skole 2, som har eksisteret i 12-14 år. Børnene kender skolen. Barn 1 har gået der og har siden besøgt klassen. Barn 2 var optaget til start der men nåede det ikke. Han ken-der dog flere af kammeraterne fra børnehaven og har besøgt den klasse, han skulle være startet i. Der er plads til børnene i klasserne. Barn 1 er med i klas-sens gruppe på sociale medier og har kontakt med særlige veninder stadig. Barn 2 har legeaftaler med nogle af kammeraterne, når han er på Grønland.
De har også en reservebedstefar på Grønland, som tager sig godt af børnene. Hun ser ham også jævnligt i hverdagen. Hun har også venner, som hun og Far kendte. Et vennepar er også faddere til Barn 2.
Barn 1 går til svømning i Danmark og er glad for det. Det kan hun fortsætte med i By 2. Der er også en danseskole, hvis hun ønsker det. Begge børn er også glade for skisport om vinteren.
Barn 2 har gået til spejder og svømning men er dog blevet afmeldt fra det for noget tid siden. Hun ved ikke hvorfor.
Børnene har været mindre på Grønland end planlagt pga. corona. De var der i vinterferien og julen. De holdt sommerferie i Danmark sammen.
Hun betaler for rejserne frem og tilbage og sørger for at følge dem. Hun betaler dobbelt børnebidrag for begge børn til Far. Hun betaler også deres mobila-bonnement, forsikringer, lommepenge, tøj m.v.
7
Hun og Far har ikke lavet bodeling, men de har ikke haft kontakt de sidste 9 måneder, så hun kender ikke hans situation jobmæssigt eller økonomisk. Bør-nene har spurgt og kan ikke få at vide, hvad han laver. Andelsboligen, som Far bor i, ejer de i fællesskab. Far ønsker at udtage den, men hun ved ikke, om hans økonomi kan bære det.
Det er klart hendes ønske, at børnene skal se Far noget mere end hendes på-stand er udtryk for. Det er dog vigtigt at have et klart udgangspunkt. Børnene er også vant til at rejse med SAS´ børneassistance. Hun vil også være meget fleksibel, hvis Far fortsat har undervisningsforløb på Grønland fremover. Hun har hele tiden ønsket at være fleksibel, men det har været svært. Hun er dog indstillet på at udnytte muligheder, der opstår. Hun vil gerne bidrage øko-nomisk til transportomkostninger.
Adspurgt af den børnesagkyndige psykolog forklarede hun, at hun har en ven, som bor og arbejder på Grønland. De bor hver for sig. Børnene har mødt ham og er trygge ved ham. Hun og Person 1 lærte hinanden at kende i efteråret 2019, og børnene mødte ham i julen 2019 første gang.
Far har forklaret blandt andet, at han er 48 år gam-
mel. Han lever som Stilling 2 i dag. Han har møder angående . Han er blevet opfordret til at søge en administra-tionschefstilling i Virksomhed 3. Den har han overvejet at søge. Han og Mor har kendt hinanden siden 1994, hvor de læste sammen på Århus Universitet. De blev dog først et par i 2004. De flyttede til København og flyttede sammen i lej-ligheden. De fik Barn 1 i 2007 og blev gift. Han blev tilbudt et job på Grønland, hvor han skulle udvikle Virksomhed 2 der. Det lød interessant, og de flyttede derop i 2008. De havde et rigtig godt liv der. De boede godt og havde masser af fritid. De fik Barn 2 i 2012 på Grønland. I 2013 flyttede han sin fol-keregisteradresse til deres andelslejlighed i By 1, for at de kunne beholde lejligheden. I 2014 kom muligheden for Mor at starte selvstændig virksomhed i Danmark, og de besluttede i fællesskab at flytte tilbage. De ønskede, at børnene skulle have en opvækst i Danmark. Barn 1 startede på Skole 1, og hun og Barn 2 går der stadig og trives der. De er vellidte i klasserne. Barn 1 har fået specialundervisning, og det får Barn 2 også i læsning og dansk. Til skole hjem samtalen den 20. maj 2021 fik de at vide, at Barn 2 også skulle spe-cialundervises i 3. klasse efter sommerferien. I den nationale test fra juni frem-går også, at det halter lidt. Han kommer på skolen hver dag, og han taler med lærerne hver dag. Lærerne har en ide om, at Barn 2 måske er ordblind. Det kan de først undersøge og teste i 3. klasse. Til skole hjem samtalen for Barn 1 i juni var der lutter roser, også i matematik, som har haltet lidt.
8
Han bakkede op om Mors mulighed for job på Grønland i 2017. Der er dog ikke mulighed for specialundervisning på skolen på Grønland, og det er slet ikke som på Skole 1 med et kompetencecenter. Han ønskede derfor at blive i Danmark med børnene af hensyn til skolegangen.
Skole 1 sagde til ham, at Barn 1 kunne få orlov, men at det ikke var hensigtsmæssigt at slutte hende helt i specialundervisningen. Han og børnene tog derfor til Grønland i et par måneder. Deres folkeregisteradresse var stadig i By 1, og Barn 1 fulgte med i skolen hele tiden. Der er forskel på særligt ma-tematik niveauet mellem skolen i By 2 og Skole 1. De var ca. 1½ år bagud i forhold til en dansk skole.
Børnene har det godt i dag og trives i deres hverdag. De har en helt normal hverdag. Han står op omkring kl. 5 om morgenen og sætter vask over og laver madpakker. Corona nedlukningen har tæret på mange børnefamilier, og det so-ciale liv har været begrænset, og det har været svært for dem at gå op og ned ad hinanden. Det har også været svært for Barn 1 på 14 år ikke at kunne se sine venner. Barn 1 har fået et større værelse i lejligheden, som hun er glad for. Han har en sovesofa i stuen. Barn 2 har også fået et større værelse. Børnene er glade for skolen. De lærer godt og leger godt med vennerne. Barn 1 er glad for svømningen. Barn 2 ønskede ikke længere at gå til svømning og han var træt af spejder. Han er fysisk høj af sin alder og moden af sin alder. Han syntes ikke det var sjovt med spejder længere. Han henter børnene om eftermiddagen. Barn 1 tager nogle gange alene hjem. Barn 2 har også legeaftaler. Han laver lek-tier løbende med Barn 2. Barn 1 er ret selvkørende.
Hans mor lever endnu og er gift med Person 2, som børnene kalder farfar. De prø-ver at se familie så meget som muligt. Han ønsker ikke at forhindre Barn 1 i at se sin moster, som hun nogle gange ønsker. Der er også en mormor i Kolding. Hans gamle studiekammerat Person 1 holder meget af børnene og kan godt lide at læse lektier med Barn 2. Han har typisk under corona haft online møder og undervisning i løbet af dagen, mens børnene er i skole. Jobbet i Virksomhed 3 er et fuldtidsjob.
De har haft en samværsaftale, som Mor har forklaret. Den udløb ved årsskiftet, og han rykkede for indgåelse af en ny aftale, men det ville Mor ikke. Hun øn-skede at afvente resultatet af sagen, og det er ikke hensigtsmæssigt for børnene. Han har også flere gange måtte bede Mor om at udvide sit samvær, for ellers ville børnene se hende alt for lidt. Han synes det er essentielt, at man som foræl-der træder ind i børnenes hverdag. Det har hjulpet, at Mor har købt et sommer-hus, hvor de kan være på samvær, selvom der er lang transport til skolen. Han har kun ønske om, at børnene er så meget sammen med begge forældre som muligt.
9
Barn 1 har sagt til ham for nyligt, at hun ønsker at afslutte sin skolegang på Skole 1. Det vil også være noget af et indgreb i et barns liv at flytte så langt væk, for om kort tid at skulle flytte tilbage til Danmark til videreuddan-nelse. Og hvad så med Barn 2. Det vil ikke være optimalt at splitte børnene ad. Børnene har det rigtig godt med hinanden.
Adspurgt af den børnesagkyndige psykolog til Barn 1's samstemmende udtalel-ser under flere børnesamtaler om ønske om at flytte til Grønland forklarede han, at Barn 1 har sagt til ham, at hun ikke ønsker at flytte fra sin klasse. Barn 1 siger, at hun ikke ønsker at flytte fra Skole 1. Han ved ikke, hvorfor hun har sagt noget andet under samtalerne. Det er naturligt, hvis børn siger no-get andet af hensyn til den anden forælder.
Adspurgt til at Barn 1 så siger noget forskelligt forklarede han, at Barn 1 bliver ved at sige, at hun er glad for sin skole. De gange de har været på Grønland, fø-ler Barn 1, at hun kommer bagud i skolen.
Adspurgt til Barn 1's bekymring for ham forklarede han, at han har talt med Barn 1 om det. Når han åbner en flaske vin, holder den 2-3 dage. Han kører også bil hver aften stort set, og der er ofte politirazzia i By 1. Han er blevet stop-pet masser af gange uden problemer. Den aften, hvor han var helt væk, havde han fået et coronastik og var meget dårlig. Han fik lidt synsforstyrrelser og havde hovedpine. Han sagde til Barn 1, som var hos en veninde, at han gerne snart ville sove, og at han havde det dårligt, men Barn 1 ville ikke hentes på det tidspunkt. Det havde intet med alkohol at gøre, at han ikke kunne vækkes.
Adspurgt til at Barn 1 giver udtryk for, at hun er bange for hans reaktioner, for-klarede han, at det kan han godt læse. Han og Barn 1 har talt om det, hvis hun føler det er et problem. Det er korrekt, at der var en episode i bilen. Han blev ikke gal, men han sagde til hende, at de blev nødt til at være mere ærlige over-for hinanden og tale om tingene. Barn 1 ønskede slet ikke at tale med nogen i kommunen, men han sagde, at det skulle overstås. Mor og han har ikke en or-dentlig kommunikation om børnene, og Barn 1 sendte vist en sms til sin mor om, at hun ikke ønskede at gå til samtalen. Han kørte jo bil, så han ville være kørt galt, hvis det havde været rigtigt, hvad Barn 1 fortæller.
Børnene har boet hos ham alene i 4 år. Hvis der var mistrivsel i hjemmet, ville det komme til udtryk i skolen, og det er der slet ikke tale om.
Adspurgt til, at børn kan holde en facade udadtil, forklarede han, at det ikke gi-ver anledning til bekymring hos ham, hvad børnene har givet udtryk for under børnesamtalerne. Børnene er selvfølgelig splittet følelsesmæssigt, og de er kede af, at deres mor er rejst fra dem, og at der er lang afstand. Det efterlader en stor sorg i børnene. De savner deres mor, og det er helt naturligt. Men det er ikke
10
vejen frem at rykke børnene 3.500 kilometer væk, for så vil de jo savne ham. Det er ikke en løsning, at en mor flytter så langt væk, og så lade børnene flytte efter. Det må være den omvendte vej efter hans opfattelse. De blev enige om at flytte tilbage til Danmark for at give børnene en dansk skolegang og opvækst.
Enhver ved, at uddannelsesmulighederne på Grønland ikke er gode. Skole 3 i By 2 er også meget udfordret i forhold til at kunne skaffe kvalificerede lærere. Skolen råder heller ikke over boliger, så de har svært ved at stille bolig til rådig-hed for lærere. Børnene bliver også tit sendt på efterskole i Danmark efter folke-skolen for at lukke huller fagligt inden gymnasiet. Gymnasiet på Grønland er rigtigt ringe. Universiteterne er også ringe. De fleste, der har mod på at tage en videregående uddannelse, tager den i Danmark. Barn 1 ønsker at komme på gymnasiet og senere at læse medicin.
Rettens begrundelse og resultat
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at familien har boet på Grønland fra 2008 til 2014 og som følge af Mors arbejde igen i nogle måneder ved årsskiftet 2017/2018, indtil Far og børnene flyttede tilbage til Danmark i marts 2018. Barn 1 gik i skole på Grønland, og Barn 2 gik i bør-nehave, og børnene har fortsat kontakt til kammerater derfra. Barn 1 og Barn 2 har siden 2018 boet hos deres far i parternes andelslejlighed i By 1 og har gået på Skole 1. De har haft samvær med deres mor i forbindelse med arbejdsrejser og under ferier i Danmark og på Grønland.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, lægger ret-ten endvidere til grund, at Barn 1 og Barn 2 trives i deres skole og overordnet fungerer i deres hverdag, men at børnene gennem en længere periode har ud-trykt et savn efter deres mor og et vedholdende ønske om at bo hos deres mor på Grønland.
Retten lægger tillige til grund, at børnene er følelsesmæssigt knyttet til deres forældre, der begge ønsker at gøre det bedste for børnene. De forhold i hjemmet hos Far, som Barn 1, der nu er 14 år gammel, har beskrevet overfor sin mor og under flere samtaler med klasselærer, i Familieretshuset og hos Kommune, er dog meget bekymrende, og det er rettens indtryk efter retsmødet, at Far ikke forholder sig hertil eller til, hvordan oplevelser som de beskrevne kan påvirke børnene.
Efter en samlet vurdering af børnenes forhold, herunder tilknytning til foræl-drene og Grønland, samt efter indtrykket af forældrene under retsmødet, finder retten, at det vil være bedst for Barn 1 og Barn 2 at have bopæl hos Mor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
11
Henset til afstanden mellem forældrenes bopæle og efter parternes påstande om feriesamvær finder retten, at Barn 1 og Barn 2 skal have feriesamvær med Far, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som ne-denfor bestemt.
Af hensyn til muligheden for, at Barn 1 og Barn 2 kan starte i skole på Grøn-land hurtigst muligt bestemmes, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selvom den ankes indenfor fuldbyrdelsesfristen i medfør af retsplejelovens § 480, stk. 2.
THI KENDES FOR RET:
Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2, skal have bopæl hos Mor.
Barn 1, født Dato 1, og Barn 2, født Dato 2, skal have feriesamvær med Far på følgende måde:
Sommerferie:
3 uger i sammenhæng indenfor skolernes sommerferieperiode.
Placeringen skal aftales hvert år inden den 15. januar.
I tilfælde af uenighed om feriens placering, skal den forælder, der ikke har bør-nene boende, have førsteret til at vælge placeringen i lige år.
Påskeferie:
I lige år fra fredag før påske til 2. påskedag.
Skolernes efterårsferie:
I ulige år fra fredag før efterårsferien til mandag efter efterårsferien.
Juleferie:
I ulige år fra den 21. december til den 27. december.
I lige år fra den 27. december til den 2. januar.
Ferien følger skolernes ferie, hvor børnene bor.
Dommen skal kunne fuldbyrdes, selvom den ankes indenfor fuldbyrdelsesfri-sten.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.