RETTEN I RANDERS
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 17. juni 2021
Rettens nr. 6-5843/2019
Politiets nr. 4200-71281-00021-18
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1978
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 6. december 2019.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, bilag 1, liste A, nr. 1, ved i en periode fra januar 2015 og til 24. august 2018 som ejer af Virksomhed 1, Adresse, ved Ebeltoft, CVR nr., at have indkøbt 6.130 tons hamp, herunder 500 kg. den 11. november 2015, 560 kg. den 27. december 2015, 2.070 kg. den 5. februar 2016 og 3.000 kg. den 20. januar 2017, med det formål at produ-cere olier, bolsjer og cremer indeholdende THC(tetrahydrocannabinol), som efterfølgende blev overdraget til et større antal personer blandt andet via Hjemmeside idet tiltalte fik produceret hasholie af den ind-købte hamp, hvorefter tiltalte fremstillede en ukendt mængde cremer, bolsjer og olier indeholdende THC, som tiltalte emballerede, oplagrede og derefter blandt andet via Hjemmeside solgte til et større antal per-soner, hvorved tiltalte opnåede et overskud ved salg i sin virksomhed på 60.105 kr. i 2015, 193.364 kr. i 2016, 223.929 kr. i 2017 og 542.886 kr. i 2018, ligesom tiltalte den 24. august 2018 var i besiddelse af 7.240 gram hash olie indeholdende 0,46 % THC, samt hasholier i forskellige mængder i sprøjter og små glasholdere, samt 8 dåser med bolsjer indeholdende THC, alt med henblik på videresalg,
2.
lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 16 og 43, ved den 24. august 2018 kl. 09.15 i
Std 75284
side 2
Adresse, ved Ebeltoft at have været i besiddelse af 100 gram hash, 120 gram skunk(pot) og ½ joint, 1 bøtte med amfetaminrester og en taller-ken med rester af kokain, alt til eget brug,
3.
lægemiddellovens § 7, stk. 1, og 39, stk. 1, jf. § 104, stk. 2, og lægemiddel-lovens § 64, nr. 1, jf. § 104, stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra 1. januar 2015 til den 24. august 2018, i virksomheden CVR nr. at have forhandlet, reklameret for, fremstillet, oplagret og emballeret THC produkter uden at have fået tilladelse til markedsføring af produkterne som lægemidler, idet til-talte på Hjemmeside udbød CBD-olie, CBD-bolsjer, CBD-creme, indeholdende THC, hvilke produkter tiltalte blandt andet fremstillede fra 6.130 tons hamp, som tiltalte indkøbte fra 2015 til 20. januar 2017, og hvorved tiltalte opnåede et overskud i sin virksomhed på 60.105 kr. i 2015, 193.364 kr. i 2016, 223.929 kr. i 2017 og 542.886 kr. i 2018, ligesom tiltalte den 24. august 2018 på Adresse ved Ebeltoft var i besiddelse af følgende produkter med henblik på fremstilling og forhandling til en større kreds af personer af produkter indeholdende THC uden den fornødne tilla-delse hertil; 7.240 gram olie indeholdende 0,46 % THC, 8 dåser med bolsjer indeholdende THC, samt flere sprøjter med olie.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for besiddelse af en bøtte med amfetaminrester og en tallerken med rester af kokain i forhold 2.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af udbyttet ved salg af ulovlige produkter på 60.105 kr. for 2015, 193.364 kr. for 2016, 223.929 kr. for 2017 og 542.886 kr. for 2018, i alt 1.020.284 kr., jf. straffe-lovens § 75, stk. 1.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 10 gram hampeolie, 5 % CBD, 10 gram hampeolie, 10 % CBD, 10 gram hampeolie, 15 % CBD, 10 gram hampeolie, 20 % CBD, 10 ml. hampedråber 10 % CBD, 30 ml ham-pecreme, 220 mg CBD, 90 gram pebermyntebolsjer 800 mg CBD, 90 gram lakridsbolsjer, 400 mg CBD, 90 gram menthol bolsjer, 225 mg CBD, 7.240 gram hasholie, 100 gram hash, 120 gram hamp, ½ joint, 31 stk. Olie, 20 % CBD 2000 mg, 39 stk. Virksomhed 1 olie, 5% CBD, 500 mg, 68 cremer med CBD, 4 sprøjter med olie med CBD, 2 sprøjter med olie med CBD, 1 flaske turme-ric, emballage til fremstilling af joints, 9 flasker med frøolie, 2 poser med pi-petter, 8 sprøjter med olie, CBD, 15%, 1000 mg, 3 sprøjter olie, CBD 10%, 1000 mg, 1 sprøjte 10 ml CBD 10%, 79 pipetter, 543 flasker, 1 bøtte med bolsjer, 80 gram med CBD, 1 bøtte med 13 gram hampefrø, 1 dunk motoro-lie, 1 kasse emballage til olie, 1 tallerken med kokainrester, 8 spande med THC bolsjer og 1 bøtte med amfetaminrester hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
side 3
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne specialkonsulent Vidne 1, jurist Vidne 2 og retskemiker Vidne 3.
Tiltalte har om forhold 1 og forhold 3 forklaret, at han er ejer af Virksomhed 1, CVR nr., som blev etableret i 2013/2014. Hans kæreste var på et tidspunkt ansat i virksomheden. Han har ingen ansatte i dag. Da han etablerede virksomheden, var det en hobbyvirksomhed ved siden af hans arbejde som stilladsarbejder. Siden 2015/2016 har han arbejdet fuld-tids i virksomheden. Han har tidligere brugt cannabisprodukter mod rygsmer-ter. Hans stedmor fik kræft. Hun kunne ikke få kemobehandling, hvorfor han afsøgte markedet for alternative produkter. Han var i kontakt med Fødevare-styrelsen for at finde frem til, hvem der havde tilladelse til at dyrke industri-hamp. Han fik telefonnummeret til en producent på Sjælland. Han kontakte-de ejeren, der havde en bigbag tilbage, som han købte. Det er korrekt, at han har købt industrihamp fra Virksomhed 2 på de tidspunkter, som er angivet i anklageskriftet. Han fandt senere ud af, at der var tale om en langt mindre mængde end det, som Virksomhed 2 havde angivet på fakturaen.
Produktionen forløb således, at frøene blev sorteret fra industrihampen. Frøe-ne blev sendt til videre forarbejdning i Tyskland for at få udvundet olie af hampefrøene. Han skulle minimum sende 2 ton industrihamp til Tyskland for, at en olieudvinding kunne sættes i gang. Han mener at have sendt to ladnin-ger til Tyskland, hvoraf den ene ikke indeholdt 2 ton. Han husker ikke, hvor-når det første parti blev sendt til Tyskland. Olieudvindingsprocessen varede ca 14 dage. Han modtog efterfølgende olien tilbage i tønder, hvor olien hav-de en pastalignende form. Pastaen skulle efterfølgende fortyndes. Der er tale om en kold CO2-ekstraktion af hampeolie. Den første gang fik han ca 1½ tønde retur. Det samme var tilfældet anden gang. Han ved ikke, hvor meget CBD olie, der var i tønden, som blev fundet under ransagningen. Hans virk-somhed havde et samarbejde med et andet firma, der herefter påfyldte den fortyndede olie på flasker med 10 ml eller udviklede cremer med den fortyn-dede olie. Virksomhed 1's formål var at producere og sælge cremer, olie og dråber indeholdende hampeolie. Salget skete via hjemmesiden. Hjemmesiden eksi-sterer fortsat. Han ønskede at hjælpe så mange mennesker som muligt med at få et bedre helbred ved brug af CBD-produkterne. Han har ikke vejledt kun-derne men har alene stillet produkter til rådighed via hjemmesiden. Han har alene solgt produkterne via hjemmesiden, hvor der var mulighed for direkte betaling. Han ved ikke, hvor mange kunder han har haft. Foreholdt skatteop-lysninger, bilag 1.34., har hans revisor lavet regnskaberne for virksomheden. Beløbet på 60.105 kr. for 2015 er udtryk for det samlede salg i Virksomhed 1. Overskuddet i virksomheden for 2016 var på 193.364 kr. I løbet af 2015 og 2016 blev kundekredsen større og større. Han foretog ingen særlig markeds-
side 4
føring, da produkterne "solgte" sig selv. 2017 var et bedre år med 223.999 kr. i overskud, og 2018 var igen et bedre år med 542.886 kr. i overskud. Han var typisk ikke i direkte kontakt med kunderne. Foreholdt bilag 1.21 og bilag 1.31., udskrift af hjemmeside, kan han genkende produkterne fra firmaets hjemmeside. Tinktur er et stof i flydende form. Hjemmesiden havde forskelli-ge "klik videre" funktioner til f.eks. "Dosering af CBD", hvor det blev anført, at Virksomhed 1 ikke kunne vejlede om brugen af CBD. Han oprettede på et tids-punkt en lukket gruppe på Facebook for brugerne af produkterne. Beskrivel-sen "Opbevaring af CBD-olien" kan være en vejledning. Han har vedtaget en bøde for 5.000 kr. fra Fødevarestyrelsen for en tilsvarende formulering. Af-snittet "Fra hampefrø til CBD-olie" husker han fra hjemmesiden. Han har haft ekstern bistand fra en journalist til at formulere teksten på hjemmesiden. Han vil mene, at oplysningerne har karakter af produktinformation. På hjemmesi-den omtales "0,2 % THC", da han var klar over, at det var grænsen for lov-ligt salg af produkterne.
Virksomhed 3 i Spanien, som foretog test for Virksomhed 1, varmer ik-ke olien op, inden firmaet foretager en måling af de aktive stoffer; THC-A og CBD-A. Han er også forevist test af industrihamp og olie udvundet af pro-dukter på Virksomhed 2. Hver gang han fik udvundet olie, fik han lavet en test i Spanien. I løbet af 2018 dukkede flere og flere producenter op. CBD Isolat, der er et pulver, dukkede op på markedet. Han begyndte efter den før-ste ransagning at bruge dette produkt i stedet for den udvundne olie. Efter at han begyndte at anvende isolatet, var der efter hans opfattelse helt styr på, at der ikke var THC i produkterne.
Han mener, at afsnittet "Virker Cannobinoid som medicin?" også var på den tidligere hjemmeside i 2018. Formålet var at præcisere, at han ikke var læge og ikke kunne rådgive. Han mener ikke, at salg af CBD-olien har noget med salg af lægemidler at gøre. Han tog ikke kontakt til Lægemiddelstyrelsen, da han ikke mente, at der var grund til det. Han har ikke undersøgt reglerne for salg af lægemidler, da han ikke anså produktet for et lægemiddel. Han for-holdt sig ene og alene til, at der var mindre end 0,2 % THC i produktet, hvorfor det var lovligt at sælge. Han var vidende om, at der i 2017 verserede en sag ved Retten i Holbæk for overtrædelse af straffelovens § 191 i forbin-delse med udvinding af THC-olie fra marihuana.
Forevist bilag 1.4., fotomappe, viser billede 4, den tønde, som olien blev le-veret i, billede 6 viser råproduktet. Forevist bilag 1.7., viser oversigten 10 produkter, hvor han ikke kan genkende testresultaterne med de resultater, som han selv har fået lavet. De test, som han har fået foretaget, har alle vist resultater under 0,2 % THC. De test, han har foretaget, er alle lavet af råoli-en og ikke på de enkelte produkter; olie, tinktur, cremer etc. Da råoliens ind-hold er langt under grænsen for THC, kan de færdige produkter ikke have et indhold over grænsen. Han ved, at THC-A ved opvarmning omdannes til THC. Tønden vist i bilag 1.23, supplerende retskemisk erklæring, blev taget med af politiet. Tønden indeholdt CBD-olie. Der var ca 6 kg i tønden. Han
side 5
har aldrig set et testresultat på 0,46 % THC, hvis han havde det, ville han al-drig have solgt et sådant produkt. Olierne ændrer sig over tid som følge af f.eks. almindelig varmepåvirkning fra omkringliggende miljø. Under denne proces ændres indholdet af THC-A og CBD-A til THC og CBD. Han har få-et testresultaterne udskrevet fra Virksomhed 2.
Tiltalte har om forhold 2 forklaret, at det er korrekt, at der blev fundet CBD-hash og skunk, der er produceret lovligt i Schweiz. Materialet er ikke eufori-serende stoffer, da de begge indeholder mindre end 0,2 THC. Han mener, at han har købet materialet via en hjemmeside. Han videresælger selv produk-terne på sin hjemmeside. Han ompakker materialet for, at det præsenterer sig godt for kunderne. De fundne genstande er restprodukter fra denne ompak-ning. Forevist bilag 1.18, viser foto 1 og 2 hans kontor med emballage og etiketter. De øvrige fotos viser hans arbejdsbord.
Efter hans opfattelse har der i olien været over 1 % lovligt THC-A, som ved testningen bliver omdannet til ulovlige stof THC. Efter at have set testresul-taterne er han overbevist om, at der under opvarmningen er sket udvikling af et ulovligt stof. Han ved ikke, hvilket stof der var på tallerkenen, som betjen-ten fandt over køkkenskabet. Der stod en bøtte på køkkenbordet, hvorpå der var noget hvid pulver på. Der var tale om CBD-isolat uden et aktivt stof.
Han var klar over, at han ikke måtte kalde sine produkter for kosttilskud eller lægemidler. Han registrerede sig derfor som producent ved Fødevarestyrel-sen. Han har løbende været i kontakt med Fødevarestyrelsen, der har oplyst, at han ikke må sælge produkterne som hverken fødevarer eller kosttilskud. Eneste alternativ er at sælge produkterne som omfattet af Miljøstyrelsens ressort. Det vil sige som cremer til påsmøring på huden. Han mener, at han har gjort alt, der er muligt for at klargøre for kunderne, at produkterne ikke er lægemidler. Forevist bilag 1.39a. har han modtaget et påbud fra Fødevare-styrelsen, som følge af teksten på hjemmesiden. Han har fjernet teksten og betalt bøden.
Specialkonsulent Vidne 1 har forklaret, at hun arbejder med be-kæmpelse af ulovlig handel med medicin i Lægemiddelstyrelsen. Hun har ik-ke været involveret i denne sag under hele forløbet, da man oprindelig anså sagen som en sag om salg af ulovlig stoffer. Da politiet valgte at henlægge sagen, blev hun tilknyttet med henblik på at få sagen genoptaget på grund af dens alvor. Der var i mellemtiden tilgået styrelsen flere og flere oplysninger. De fik løbende fra 2016 og frem henvendelser om lovligheden af Virksomhed 1's produkter. Lægemiddelstyrelsen var ikke med forud for politiets ransagning. Styrelsen havde forud herfor kendskab til Virksomhed 1's produkter. Styrelsen har til brug for vurdering af Virksomhed 1's produkter indhentet flere oplysninger; op-lysninger om Virksomhed 1's udvinding af olien i Tyskland, oplysninger på Virksomhed 1's hjemmeside og oplysninger om de enkelte produkter, præsentation, indhold og virkning beskrevet på hjemmesiden. Virksomhed 1 har ingen § 39, stk. 1, tilla-delse til at håndtere lægemidler. Hun har ikke personligt haft kontakt til
side 6
Virksomhed 1's ejer. Hun vurderede virksomheden til at sælge lægemidler omfattet af lægemiddelloven. Cremen er alene vurderet til et lægemiddel ud fra præsen-tationen af produktet på hjemmesiden, jf. lægemiddellovens § 2, stk. 1, nr. 1, litra a. Der er ikke meddelt markedsføringstilladelse til salg af Virksomhed 1's pro-dukter.
CBD er et aktivt lægemiddelstof. Der er alene to godkendte lægemiddelpro-dukter indeholdende CBD i Danmark; Sativex til behandling sclerosepatien-ter, og Epidylex til behandling af epilepsi hos børn. Begge produkter indehol-der CBD. Der har i fire år været et projekt om forsøg med brug af CBD.
Det er altid en vurdering af "hele" produktet om et produkt har karakter af et lægemiddel. Hun har udfærdiget udtalelsen af 4. oktober 2019, bilag 1.36., som hun kan vedstå. THC indholdet er ikke deklareret på de pakker, der er vist på de billeder, som styrelsen har fået vist. Epidylex har vist sig at påvirke patienternes lever, hvorfor der som led i behandlingen hermed skal følges op herpå. Medicinen kan endvidere påvirke immunforsvaret. Det er helt afgøren-de, at indholdet er det samme i hver pakning, så der kan ske korrekt dosering og behandling. Selvom indholdet af THC er under 0,2 % er der fortsat tale om et ulovligt lægemiddel. Det er en konkret vurdering om et produkt med CBD er et lægemiddel eller ej, eller om der er tale om en fødevare. Præsenta-tionen af produktet og indholdet af produktet er afgørende. Styrelsen kan ik-ke svare entydigt på, hvor stort indholdet af CBD skal være på for, at stoffet kan siges at have en farmakologisk virkning og dermed er et lægemiddel. Der er tale om en konkret vurdering af hver enkelt produkt, hvor anvendelsen og formen tillige indgår. Som producent kan man kontakte Lægemiddelstyrelsen for at få afklaret, om et produkt er et lægemiddel eller et kosttilskud. Hun er ikke farmaceut og kan ikke udtale sig yderligere om klassifikationen af pro-dukterne og grundlaget herfor. Det er Fødevarestyrelsen, der klassificerer, om et produkt er et kosttilskud.
Jurist Vidne 2, Lægemiddelstyrelsen, har forklaret, at han ikke har kendskab til rigspolitiets skrivelse af 20. oktober 2020. Det var retske-misk institut, der i 2018 rejste problemstillingen omkring måling af THC i forbindelse med en høringsprocedure. Bekendtgørelsens ordlyd blev ikke ændret i den anledning. Departementet anmodede efterfølgende Lægemid-delstyrelsen om en udtalelse. Det er styrelsens holdning ikke at have en hold-ning til retskemisk instituts målemetode, da det ikke er styrelsens opgave at regulere på indholdet af THC-A, da det ikke i sig selv er et euforiserende stof. Det er faglig vurdering hos retskemisk institut at foretage metodevalg og beregningsmetode. Klassificering af produkter som lægemidler er en far-maceutisk vurdering, som han ikke kan foretage. Lægemidler omfattet af læ-gemiddellovens § 2, nr. 1, litra b, vurderes ud fra f.eks. en analyse af det en-kelte produkt eller ud fra en produktbeskrivelse fra producenten. Styrelsen har på hjemmesiden en ajourført liste over ulovlige produkter. Virksomhed 1's pro-dukter har i en længere perioden stået opført på listen. Det er for en farma-ceut muligt ud fra en beskrivelse af et produkt at vurdere dets virkning. Der
side 7
har siden 2011 eksisteret godkendte lægemidler med indhold af THC-A og CBD-A. Han kan ikke svare på, hvor meget CBD, der skal til for at få en far-makologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, som beskrevet i læge-middellovens § 2, nr. 1, litra b. Det er uden en undersøgelse af selve produk-tet muligt at foretage en vurdering af, om et middel er omfattet af bestem-melsen ud fra beskrivelsen og produktoplysningerne. Produktbeskrivelserne vil omtale stoffer, der er velkendte, hvorfor vurderingen af, om der er tale om et lægemiddel, kan foretages uden en undersøgelse af stoffet. Indhold-smængden af CBD stammer for eksempel fra oplysninger fra producenten, f.eks. fra hjemmesider og andre oplysninger, som styrelsen modtager om det enkelte produkt. Styrelsens farmaceuter kan sagtens udfra generel viden om indholdsstoffer foretage en samlet vurdering af et givet produkt. Det er en konkret vurdering af den enkelte mængde CBD, om produktet ud fra en sam-let vurdering har karakter af et lægemiddel eller ej. Der er ikke en generel grænseværdi for CBD.
Vidne 3 har forklaret, at han er retskemiker og Stilling. Han har udarbejdet udtalelsen af 21. oktober 2020, bilag 1.40. Gaskromatografi har været anvendt som målemetode i mere end 25 år. Det har ikke været på tale at benytte en anden metode. Vædskekromatografi har ikke indtil videre været anvendt. Lige nu overvejer instituttet at omlægge analysemetoden. Det materiale fra tønden, som de har undersøgt i denne sag, viser et indholdet af THC med 0,46 %. Beregningen omfatter den totale mængde af THC - det vil sige både THC og THC-A. Gaskromatografi vil ikke vise, hvor meget der er THC-A og THC, da metoden håndtere THC samlet. "Effekt af legale og ille-gale" er udtryk for, at mindsteværdien i 2018 blev ændret til 0,2 %. Selvom det analyserede materiale skal forblive koldt under hele produktionsproces-sen og under den efterfølgende brug, forholder instituttet sig ikke hertil, men instituttet forholder sig alene til indholdet af THC målt via gaskromatografi som det totale indhold af THC og THC-A. Hvis instituttet var blevet bedt om at koncentrationsbestemme THC-A i materialet ville det kunne lade sig gøre, men erklæringen vil fortsat oplyse det totale indhold og dermed sum-men af THC-A og THC i materialet. THC-A er et stof, der henfalder, og jo længere tid det opbevares, vil THC-A blive omdannet til THC. På den bag-grund er det internationalt besluttet, at metoden til måling er gaskromatogra-fi, hvor begge stoffer indgår.
Instituttet har været involveret i de ministerielle drøftelser herunder med poli-tiet, og oplyst, at THC-A ikke er nævnt udtrykkeligt i loven og ikke er et u-lovligt stof. Det er fortsat retskemisk institut, der fastlægger og foretager metodevalget til konstatering af indholdsstoffer. Metoderne vædskekroma-tografi og gaskromatografi adskiller sig ved, at vædskekromatografi kan ad-skille THC-A og THC. Hvis vædskekromatografi anvendes, skal resultatet oplyses, som havde man anvendt gaskromatografi. Han vil mene, at disse regler også gælder i Spanien. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå et par måneder inden instituttet får koster til undersøgelse. To til tre måneders op-bevaring af tønden i denne sag ved stuetemperatur vil betyde, at forholdet
side 8
mellem THC-A og THC ændrer sig, da THC-A under opbevaringen omdan-nes til THC. Uanset ændringen fra THC-A til THC under opvarmning, vil summen af de to aktive stoffer være den samme. Instituttet har ikke rappor-teret, om der er CBD i kosterne i denne sag, da instituttet ikke er anmodet herom. CBD findes også som CBD-A. Han har ikke kendskab til virkningen af henholdsvis CBD og CBD-A. Ved gaskromatografi bliver indholdsstoffer-ne udfundet ved at varme prøven op til ca. 280-300 gr., hvorved alle kompo-nenter udskilles og opmåles. Vædskekromatografi foregår ved stuetempera-tur. Begge metoder er akkrediterede analysemetoder for instituttet. Bekendt-gørelse nr. 1231 af 25. november 2019 omhandler metoden til bestemmelse af lægemiddelstoffer, hvorimod bestemmelse af indholdsstoffer i f.eks. eufo-riserende stoffer sker efter internationale standarder. Instituttet måler såvel THC og THC-A, der under opvarmningen omdannes til THC, med samme mængde som den oprindelige THC-A. Han mener ikke, at målemetoden er problematisk, da den sker efter internationale standarder.
Det fremgår bl.a. af den retskemiske erklæring af 9. maj 2018:
Det fremgår bl.a. af den supplerende retskemiske erklæring af 15. november 2018:
Det fremgår bl.a. af den retskemiske udtalelse af 21. oktober 2020:
"Østjyllands Politi har anmodet om en retskemisk udtalelse vedr. følgende spørgsmål:
Er THCA en isomer af THC?
Er THCA omfat tet af bekendtgørelse om Euforiserende Stoffer? Kan der ske en omdannelse af THCA til THC i forbindelse med den
side 9
udførte analyse af THC?
Svar
Vedr. om THCA er en isomer og omfattet
Tetrahydrocannabinolsyre (THC) er en syre, som ved opvarmning om-dannes til tetrahydrocannabinol (THC). THCA er ikke en isomer af THC og er ikke nævnt i Bekendtgørelse om Euforiserende Stoffer. THCA omtales dog i BKG nr. 1231 ag 25/11-2019 (Ref. 1) der bl.a. beskriver retningslinjer for bestemmelse (analyse) af THC i cannabisp-rodukter.
Vedr. analysemetode og opgivelse af THC i den konkrete sag
Gennem årene er THC blevet målt med gaskromatografi. Ved gaskro-matografi anvendes opvarmning, hvorved THCA omdannes til THC. Denne THC-værdi, også benævnt total THC, afspejler den osykoaktive effekt af legale og illegale cannabisprodukter, der ryges eller på anden vis opvarmes før indtag. Det har været og er derfor relevant at anvende denne THC-værdi for at vurdere indholdt af misbrugsstof, som er til-stede efter opvarmning. EU-forordninger gennem årene (1986 og 2014-2019) har eksplicit angivet, at THC skal måles på denne måde, hvorved THC implicit defineres som den totale aktive substans tilstede efter opvarmning. Hvis der anvendes en anden metode under opvarm-ning, som f.eks. væskekromatografi som nævnt i Ref. 1, afgives et THC-svar som svarende til den THC-værdi, der ville være fremkom-met ved en metode med opvarmning, som detaljeret specificeret i Ref. 1. Det er denne THC-værdi, der danner grundlag for sammenligning med et deklarerede indhold i medicinske præparater, altså præparater-nes potens, som angivet i Ref. 1.
Det rapporterede THC indhold i den konkrete sag er summen af THC og THCA i materialet. Den anvendte grænseværdi for tilladt indhold på 0,2 % refererer således til THC som målt ved gaskromatografi med op-varmning jf. praksis på området og nedenstående danske bekendtgørel-se og EU forordninger.
Referencer:
1) BEK nr. 1231 af 25/11/2019, Sundheds- og Ældreministeriet: Be-kendtgørelse om Lægemiddelstandarder 2020.0
2) Kommisionens forordning (EØF) nr. 421/86 af 25. februar 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 771/74 og forordning (EØF) nr. 2188/ 84 ved fastsættelse af eb EF-metode til bestemmelse af tetrahydrocan-nabinol-indholdet i hamp"
Det fremgår bl.a. af brev af 19. oktober 2017 fra Lægemiddelstyrelsen:
"...
Produkter fra Virksomhed 1
side 10
Følgende fremgik 18.9.2017 af Hjemmeside tilhøren-de Virksomhed 1:
Vi producerer og sælger CBD-olie af lovligt dyrket dansk hamp uden brug af sprøjtemidler. Hampen dyrkes på Djursland. Der findes mere end 40 forskellige EV-godkendte typer industrihamp. Alle godkendte sorter indeholder mindre end 0,2 pct. af det euforiserende stof, THC. Vi udvælger de sorter, der gror bedst i det nordeuropæiske klima, og som giver den bedste sammensætning at cannabinoider.
Cannabinoiderne, som vi gerne vil udvinde, sidder som en slags harpiks yderligt på plantens blade og stængel. Når vi høster, sorteres frøene fra. Blade, blomster og det øverste af stænglen bliver forsigtigt lagt til tørre for videre forarbejdning. Selve udvindingen af CBD-olien foregår med flere forskellige ekstraktions metoder vi bruger bla. super kritisk CO2 ekstraktion og ekstraktion med ren alkohol, vi arbejder løbende på og udvikle nye tekniker til at optimere vores ekstraktions metoder. Det er ret sandsynligt, at cannabinoideme i CBD-olien bedst optages langsomt gennem mundhulen. Derved undgår man evt. nedbrydning af cannabinoiderne i mave-tarm systemet. Man kan derfor lægge olien un-der tungen og lade det trække langsomt ind gennem den tynde hud i mundhulen. Det smager ikke særligt godt, men det virker bedre, og du kan dermed klare dig med en mindre dosering af CBD-olie.
Cannabinoider har en evne til at åbne for nogle receptorer og impuls-signaler i krop og hjerne, som blandt andet regulerer humor, appetit, immunforsvar, smerteoplevelse og hukommelse. Ved mange forskellige sygdomme, bl.a. kræft, ser man en ændring i det endocannabinoide sy-stem. Cannabidiol (CBD) har muligvis nogle af de samme egenskaber som endocannabinoider.
Produkter:
Virksomhed 1 5% CBD/CBDA OLIE 10 gram. (500 mg. CBD/CBDA).
Indeholder: Cbd hampeolie, kokosolie. Lavet på CO2 ekstraktion Virksomhed 1 10% CBD/CBDA olie 10 gram. (1000 mg CBD/CBDA). Indeholder: Cbd hampeolie, kokosolie. Lavet på CO2 ekstraktion. Virksomhed 1 Sukkerfri Cbd bolsjer med Appelsin (225 mg CBD/ CBDA). Antal mg Cbd pr. bolsje: Ca. 9 mg.
Virksomhed 1 Sukkerfri Cbd bolsjer med Menthol (400 mg CBD/ CBDA). Antal mg Cbd pr. bolsje: Ca. 15 mg.
Virksomhed 1 CBD CREME 220 mg. CBD/CBDA 30 ml. Kun til udvortes brug.
...
Lægemiddelklassifikation
...
Baseret på beskrivelsen, er det vores opfattelse, at Virksomhed 1 CBD-olie, CBD-bolsjer og CBD-creme blandt andet skal anvendes mod smerter.
side 11
Det er på det grundlag vores vurdering, at produkterne er lægemidler, jf. lægemiddellovens § 2, nr. 1a, idet produkterne præsenteres som eg-nede midler til forebyggelse og behandling af sygdom.
Cannabisplanten (Cannabis sativa L) indeholder en række cannabinoi-der, herunder cannabidiol (CBD). CBD er et aktivt lægemiddelstof, der påvirker specifikke receptorer i centralnervesystemet, hvilket blandt andet giver anledning til krampedæmpende, muskelafslappende og angstnedsættende virkninger. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at orale produkter indeholdende cannabidiol (CBD) er lægemidler efter CBD’s farmakologiske virkning efter optagelse. Det er på det grundlag vores vurdering, at Virksomhed 1 olie- og bolsje-produkterne er læ-gemidler, jf. lægemiddellovens § 2, nr. 1b, idet produkternes indhold af det aktive lægemiddelstof cannabidiol/CBD må antages at have en far-makologisk virkning i forbindelse med anvendelsen."
Det fremgår af brev af 20. oktober 2020 fra Rigspolitiet:
"Rigspolitiet blev den 2. oktober 2020 gjort bekendt med, at Lægemid-delstyrelsen - på baggrund af en ændring i 2018 af bekendtgørelse om euforiserende stoffer - havde rejst tvivl om, hvorvidt de retskemiske af-delingers praksis for at medregne tetrahydrocannabinolsyre (THC-syre) i beregningen af andelen af det samlede THC-indhold i cannabisbasere-de produkter var korrekt.
De retskemiske afdelinger har på forskellig vis forholdt sig til udfor-dringen, herunder har en retskemisk afdeling side august 2020 indstillet udarbejdelsen af erklæringer i sager med et lavt indhold af THC ind-hold.
Sundheds- og Ældreministeriet har ved brev af 7. oktober 2020 til Ret-skemisk Afdeling på Københavns Universitet, som er sendt i kopi til Rigspolitiet, tilkendegivet, at da der ikke er fastsat regler om analyse-metode til beregning af THC-indholdet, må beslutningen om metode-valg bero på de retskemiske afdelingers faglige vurdering. På den bag-grund har de retskemiske afdelinger over for Rigspolitiet bekræftet, at de fortsætter med at måle THC efter den hidtidige beregning, og at de få sager, som i perioden ikke er blevet behandlet på afdelingerne, ana-lyseres snarest muligt."
Kriminalforsorgen har udarbejdet en personundersøgelse af den 28. oktober 2020. Det fremgår heraf:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminatforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn at Kriminalforsorgen i prøvetiden.
side 12
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn at Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Grundet Tiltaltes gode sociale forhold og stabile tilknytning til arbejdsmarke-det, samt hans villighed tit at samarbejde med Kriminalforsorgen, vur-deres han egnet til samfundstjeneste.
Det skønnes relevant at Tiltalte indgår i et tilsynsforløb, hvor det synes op-lagt med særlig fokus på Tiltaltes forhold, til euforiserende stoffer."
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de fremlagte bilag og tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at tiltalte i forhold 1 i perioden fra januar 2015 til august 2018 indkøbte 6.130 ton industrihamp. Tiltalte har forklaret, at han efter at have frasorteret frøene fik udvundet olie heraf i form af en pastalignende masse med det formål at producere olier, tinkturer, bolsjer og cremer indeholdende cannabinoid, CBD.
Retskemisk Instituts analyse af produkterne fundet under ransagningen den 22. marts 2018 er afsluttet med erklæring afgivet den 9. maj 2018, og analy-sen af pastaen fundet under ransagningen den 24. august er afsluttet med er-klæring afgivet den 15. november 2018. Efter retskemiker Vidne 3's forklaring lægger retten til grund, at analyserne er foretaget som ak-krediterede analyser og i overensstemmelse med internationale standarder for gaskromatografi. Retten lægger videre efter Vidne 3's forklaring sammenholdt med den retskemiske udtalelse af 21. oktober 2020 til grund, at gaskromatografi som analysemetode indebærer, at indholdsstofferne bliver udfundet ved at varme det analyserede materiale op til 280-300 grader, at det ikke ulovlige stof THC-A herved omdannes til THC, hvis grænseværdi er 0,2 %, og at mængden af THC vil være den sammen som den oprindelige mæng-de af THC-A og/eller THC i det analyserede materiale. Retten lægger endelig efter Vidne 3's forklaring til grund, at analysemetoden vædskekro-matografi ville kunne adskille indholdet af THC-A og THC, og at Retske-misk Institut i forbindelse med analyserne ikke er anmodet om at koncentrati-onsbestemme THC-A i de fundne koster.
Der er herefter ikke ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis for, at pro-dukterne fundet under ransagningen den 22. marts 2018 indeholdt THC, og at tønden fundet under ransagningen den 24. august 2018 indeholdt hasholie indeholdende 0,46 % THC, hvorfor tiltalte frifindes i forhold 1.
Efter de fremkomne oplysninger er der ikke foretaget nærmere analyse af de i forhold 2 fundne genstande; 100 gram hash, 120 gram skunk (pot) og ½ jo-
side 13
int, hvorfor der ikke er ført det til domfældelse tilstrækkelige bevis for, at til-talte er skyldig i denne del af forhold 2.
Efter anklagemyndighedens påstand frifindes tiltalte for besiddelse af en bøtte med amfetaminrester og en tallerken med rester af kokain i forhold 2.
Tiltalte har i forhold 3 erkendt i sin Virksomhed 1 fra 2015 til 2018 at have fremstillet og forhandlet produkter indeholdende CBD; olier, cremer, og bolsjer. Tiltalte har forklaret, at han ikke anså produkterne for at være læ-gemidler, hvorfor han ikke undersøgte reglerne for salg af lægemidler, uanset at han har forklaret, at han tidligere har anvendt cannabisprodukter mod rygsmerter og afsøgte markedet for alternative produkter til kemobehandling.
Af virksomhedens hjemmeside fremgår: "Dosering afhænger af den enkelte og den lidelse, man evt. forsøger at lindre.....Ligesom vi ikke vil anbefale CBD-olie til behandling af sygdomme, kan vi heller ikke rådgive kvalificeret om dosering." og "Virker cannabinoid som medicin? Virksomhed 1 er ikke god-kendt som medicin eller lægemiddel mod kræft eller nogen som helst andre sygdomme. Men der er mange, som mener, at cannabis og/eller cannabinio-der i CBD olie har helbredende egenskaber. Det kan vi hverken be- eller af-kræfte. Der findes ingen dansk forskning om cannabinoider eller cannabis medicinske virkning, og den internationale lægevidenskab er ikke enige på området" og "Endocannabinoid er kroppens egen "medicin"...Cannabinoider har en evne til at åbne for nogle receptorer og impulssignaler i krop og hjer-ne, som blandt andet regulerer humør, appetit, immunforsvar, smerteoplevel-se og hukommelse. Ved mange forskellige sygdomme, bl. a. kræft, ser man en ændring i det endocannabinoide system. Cannabidiol (CBD) har muligvis nogle af de samme egenskaber som endocannabinoider...."
Efter beskrivelsen af produkterne på hjemmesiden og de anførte oplysninger om cannabinoid på hjemmesiden sammenholdt med Vidne 1 og Vidne 2's forklaringer lægger retten til grund, at tiltalte uanset, at han var klar over, at produkterne kunne anvendes medicinsk, har ladet pro-dukterne fremstille, oplagre, emballere, og forhandle uden de fornødne tilla-delse efter lægemiddellovens § 7, stk. 1, og § 39, stk. 1, ligesom tiltalte her-ved har reklameret for lægemidler, der ikke lovligt kan forhandles i Danmark, jf. lægemiddellovens § 64, nr. 1. Tiltalte er herefter skyldig i forhold 3.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. lægemiddellovens § 7, stk. 1, og 39, stk. 1, jf. § 104, stk. 2, og lægemiddellovens § 64, nr. 1, jf. § 104, stk. 1, nr. 1.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte igennem 4 år har drevet en omfattende og professionelt anlagt virksomhed med salg af produkter til en meget bred
side 14
kreds af brugere via en hjemmeside og med en betydelig omsætning. Retten har på baggrund af tiltaltes gode personlige forhold og sagens langstrakte forløb fundet grundlag for at gøre straffen betinget, som nedenfor bestemt.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.
Retten har ved konfiskation af udbyttet lagt vægt på, at oplysningerne om overskuddet er udarbejdet af revisor til brug for tiltalte selvangivelse, og at tiltalte efter de fremkomne oplysninger har betalt skat heraf.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:
Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres udbyttet ved salg af ulovlige produkter med 500.000 kr.
Hos tiltalte konfiskeres 10 gram hampeolie, 5 % CBD, 10 gram hampeolie, 10 % CBD, 10 gram hampeolie, 15 % CBD, 10 gram hampeolie, 20 % CBD, 10 ml. hampedråber 10 % CBD, 30 ml hampecreme, 220 mg CBD, 90 gram pebermyntebolsjer 800 mg CBD, 90 gram lakridsbolsjer, 400 mg CBD, 90 gram menthol bolsjer, 225 mg CBD, 7.240 gram hasholie, 100 gram hash, 120 gram hamp, ½ joint, 31 stk. Olie, 20 % CBD 2000 mg, 39 stk. Virksomhed 1 olie, 5% CBD, 500 mg, 68 cremer med CBD, 4 sprøjter med olie med CBD, 2 sprøjter med olie med CBD, 1 flaske turmeric, emballage til fremstilling af joints, 9 flasker med frøolie, 2 poser med pipetter, 8 sprøjter med olie, CBD, 15%, 1000 mg, 3 sprøjter olie, CBD 10%, 1000 mg, 1 sprøjte 10 ml CBD 10%, 79 pipetter, 543 flasker, 1 bøtte med bolsjer, 80 gram med CBD, 1 bøt-te med 13 gram hampefrø, 1 dunk motorolie, 1 kasse emballage til olie, 1 tal-lerken med kokainrester, 8 spande med THC bolsjer og 1 bøtte med amfeta-minrester.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
side 15