Byrets dom af 20. april 2022 i sag BS-7125/2019-KOL

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 20. april 2022

Sag BS-7125/2019-KOL

Sagsøger

(advokat Christian F. Jensen)

mod

Sagsøgte

(beskikket advokat Hans Mogensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. februar 2019.

Sagen drejer sig om, hvorvidt nogle af Sagsøgtes ytringer i form af opslag om Sagsøger på Facebook har krænket hendes ære eller fred, og om der i givet fald er grundlag for at lade Sagsøgte ifalde straf for overtrædelse af straffeloves § 267 og/eller § 264d, samt om han kan pålægges at betale godtgørelse for tort til Sagsøger herfor efter erstatningsansvarslovens § 26.

Sagsøger har fremsat følgende påstande:

1.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af følgende udtalelser var uberettiget:

I beskeder offentliggjort på Facebook, jf. bilag 1:

2

a.” ...Selvom den tillid blev misbrugt i denne her sag.”

b.” gamle hejre”

c.” ...fejre da den samme alder om og om igen.”

I anden offentlig besked på Facebook (bilag 2):

d.” ...den anden er også svindler, bedrager og meget andet. Deri ligger forskellen.”

I endnu en offentlig Facebook-besked (bilag 4):

e.” ...mange afsløringer...”

I privat e-mail til sagsøger (bilag 5):

f.” …Vi taler altså om mange mennesker, der er blevet snydt og misbrugt…”

2.

Sagsøgte idømmes straf for injurier, jf. straffelovens § 267, og fredskrænkelser, jf. straffelovens § 264 d.

3.

Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 20.000,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte har fremsat påstand om frifindelse over for sagsøgers påstande 1.a til 1.f.

Over for straffepåstanden har han principalt påstået frifindelse, subsidiært strafbortfald eller strafnedsættelse.

Over for påstanden om godtgørelse for tort har han principalt påstået frifindelse, subsidiært at der alene skal tilkendes et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

3

Oplysningerne i sagen

Det er ubestridt, at Sagsøgte på Facebook har fremsat de ytringer, der fremgår af påstandene 1a- 1f.

Om udsagnet 1 a er det oplyst, at Vidne 1 den 2. oktober 2016 lavede et

opslag på sin profil på Facebook under overskriften ”Løgn og fri fantasi…med

Sagsøger. Og andre folks penge” , hvori hun bl.a. beskrev sin relation til Sagsøger og herunder beskyldte hende for bedrageri og i 8 punkter ridsede ”de sager hvor bedrageriet er dokumenteret” op. Af pkt. 5 fremgik:

”…

5. Sagsøgte og Vidne 2 bliver også trukket ind i

bedrageriet, da der bliver lavet en indsamling til Sagsøgte i en periode hvor han var arbejdsløs og manglede midler til husleje og andre fornødne ting. Vidne 2 overfører penge til Sagsøger som står for indsamlingen. Sagsøger siger at hun har overført dem til Sagsøgte som siger at han intet har modtaget. Sagsøger hænger Sagsøgte ud. På et tidspunkt får Vidne 2 sine penge tilbage af Sagsøger, og ringer derefter til Sagsøgte med en undskyldning. Begge to mener at hun har snydt og løjet. De kan begge kontaktes, hvis man ønsker en uddybning.

…”

Vidne 1's opslag var på 3 sider, og pga. andres kommenterer i opslaget voksede ”tråden” til 143 sider frem til den 8. januar 2019, hvorfra print af ”tråden” til brug for denne sag er dokumenteret, jf. bilag 1. Tråden blev kaldt ”Titel 2” .

I tidsrummet mellem den 2. oktober 2016, hvor Vidne 1's opslag blev lagt på Facebook, og den 8. januar 2017 (2 år før den 8. januar 2019), opslog Sagsøgte en kommentar til Vidne 1's opslag. I kommentaren skrev han:

”Jeg vil gerne bekræfte den del af sandheden som har med min person at gøre.

Jeg tror altid på det bedste i andre. Det vil jeg blive ved med. Selvom den tillid blev 

misbrugt i denne her sag.” (Påstand 1 a)

Den 13. oktober 2017 anmeldte Sagsøger Vidne 1 til politiet for

fredskrænkelser, jf. straffelovens § 264d, ved i ovennævnte opslag at have ytret: ”Hun havde en affære med Person 1” og ”Person 1 fortæller ydermere at han aldrig har haft noget som helst følelsesmæssigt forhold til Sagsøger, det var blot en

affære”. Ved dom af 27. september 2018 blev Vidne 1 straffet for

overtrædelse af straffelovens § 264d med bøde for i opslaget at have udtalt, at Sagsøger havde en affære med Person 1.

4

14 uger før den 8. januar 2019, dvs. i starten af oktober 2018, skrev Sagsøgte som kommentar til en anden kommentar på Vidne 1's tråd:

”Ja da. Den gamle hejre fejre da den samme alder om og om igen.”  (Påstand 1 b og 1 c)

Den 1. november 2018 skrev Person 2 på sin Facebookprofil, at man nu uden risiko for at blive dømt for injurier kunne kalde Sagsøger kriminel, idet hun var blevet idømt 5 måneders betinget fængsel.

Af timeline fra november 2018 i Person 2's Facebookprofil fremgår, at Sagsøgte til en kommentar, som Person 3 havde slået op om, at ”Person 4 er en helt og Sagsøger er en kriminel pusher. Samme sag forskellig holdning til de dømte:” , skrev: ”Den anden er også svindler, bedrager og meget andet. Deri ligger forskellen.”  (Påstand 1d)

Af et udateret opslag på Profilnavn 4 under overskriften ”Titel 3” indeholdende et link til ”Hjemmeside 1- Sagsøger-Titel 1” , fremgår, at Sagsøgte i en kommentar anførte: ”Alle kommentarspor burde udfoldes så hele historikken kommer med. Der er mange afsløringer i de underliggende kommentarer ”. (Påstand 1e)

Profilnavn 1Profilnavn 1, angiveligt identisk med Vidne 1,

kommenterede Sagsøgtes opslag med følgende: ”Kan du ikke lige gøre det…og smide den i dit eget google drive” , hvortil Sagsøgte svarede: ”Det bliver ikke før end mandag. Er på mobilen.” , hvortil Vidne 1 svarede: “Det er skam også fint- det haster jo ikke. Jeg er ikke dømt til at fjerne opslaget. Og det er godt, hvis der ligger flere kopier rundt omkring.”

Af Sagsøgtes udaterede kommentar på Facebook til ”Person 2's opslag” , fremgår:

” Prøv lige at Google hende. Person 2 er ikke den eneste. Vi taler altså om mange 

mennesker der er blevet snydt og misbrugt. Hjemmeside 1Hjemmeside 1” (Påstand 1f)

Af en udateret besked til Vidne 2's Facebookprofil fremgår følgende meddelelse til Vidne 2:” Det viser sig at jeg faktisk kender Sagsøgtes mor, og det er ikke små ting jeg kender til Sagsøgte. Jeg har dine penge, og de kommer ingen steder før jeg ved hvad de skal bruges til, eller hvornår de skal tilbagebetales.”

Af en udateret besked i Messenger til en uoplyst anden Messenger bruger fremgår, at en profil med Sagsøgers billede skrev: ”Ps. Og jeg skal gøre dig opmærksom på, at du under ingen omstændigheder må stole på Sagsøgte.

5

Aldrig! Han er en løgner-og vær du glad for, at du ikke var med til, at låne ham penge den gang Vidne 2 spurgte. Så havde du ikke fået dem endnu.”

Sagsøger blev den 31. oktober 2012 dømt for bedrageri for et beløb på 1.834 kr. begået ved 3 forskellige lejligheder i 2010. Straffen blev ikke fastsat.

Sagsøger blev tiltalt ved Københavns Byret ved anklageskrift af 30. december 2021 for bl.a. databedrageri subsidiært mandatsvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået i perioden fra den 5. maj 2017 til den 3. juli 2017 overfor Person 5, samt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået i perioden fra den 20. december 2017 til den 2. januar 2018 overfor Person 6. Straffesagen forventes hovedforhandlet i slutningen af 2022.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har Sagsøger afgivet forklaring som vidne, jf. retsplejelovens § 990, stk. 3. Hun er vejledt om reglerne om vidnepligt og -ansvar samt om reglerne om vidnefritagelse og om forbuddet mod selvinkriminering.

Sagsøgte har afgivet forklaring som part.

Endvidere har vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4

Vidne 4 og Vidne 1 afgivet forklaringer.

Parterne er enige om, at forklaringer afgivet under hovedforhandlingerne i de parallelt behandlede sager: BS 49657/2018- Sagsøger mod Person 2, og BS 1595/2019- Sagsøger mod Person 6, af Person 2, Person 6, Person 7, Person 5 og Person 34, skal indgå som led i bevisførelsen i denne sag.

Sagsøger har forklaret, at det, Sagsøgte har skrevet på Facebook om hende, ikke passer. Hun kender faktisk ikke Sagsøgte særligt godt. Vidne 2 kontaktede hende på et tidspunkt og spurgte, om hun ville være med til at hjælpe Sagsøgte. Hun vidste, at Sagsøgte debatterede i liberale miljøer på nettet og selv gav udtryk for liberale synspunkter. Hun opfattede ham som en del af kliken. Hun er bekendt med Vidne 1's Facebookopslag fra oktober 2016 med bl.a. 8 punkter om hende. Hun kan bekræfte, at det er dem, der fremgår af bilag 11. I pkt. 5 i opslaget er det anført af Vidne 1, at Sagsøgte og Vidne 2 også blev trukket ind i noget bedrageri, som hun blev beskyldt for at have lavet i forbindelse med en indsamling til Sagsøgte i en periode, hvor han var arbejdsløs og manglede midler til husleje og andet. Det fremgår endvidere, at Vidne 2 havde overført penge til hende, og at hun skulle have stået for en indsamling til Sagsøgte. Det passer ikke, at der har været en indsamling af midler til Sagsøgte. Det er fuldstændig ukorrekt. Hun har

6

aldrig skullet overføre midler til Sagsøgte. Det, der var aftalen, var, at hun skulle overføre et beløb til fogedretten i forbindelse med en sag om udsættelse af Sagsøgte af hans lejlighed. Hun var blevet kontaktet af Vidne 2 en onsdag. Vidne 2 skrev til hende, idet han spurgte, om de kunne hjælpe en ven. Han

nævnte, at det var Sagsøgte, som manglede 36.000 kr. til betaling af en

huslejerestance. Han havde brugfor pengene dagen efter. Hun spurgte ikke til

detaljer. Hun ringede til sin bank og fik lov til at lave et overtræk på 18.000 kr. Vidne 2 skulle overføre 18.000 kr. til hende, hvilket han gjorde. Aftalen var, at hun skulle overføre 36.000 kr. til et kontonummer, som Vidne 2 havde oplyst hende om. Hun overførte de 36.000 kr. til den pågældende konto. Hun mener, det var fogedrettens kontonummer. Sådan havde hun forstået det. Der var ikke tale om en indsamling. Dagen efter, om torsdagen, var fogedretten hos Sagsøgte kl. 12. Sagsøgte ringede til hende og sagde, at der ikke var noget at gøre nu, og at han skulle ud af lejemålet. Hun husker ikke, om hun talte med fogeden i telefonen eller i givet fald, hvad de skulle have talt om. Sagsøgte sagde, at hans udlejer bare ville af med ham, og at det var for sent. Hun fik derfor tilbageført

det overførte beløb på 36.000 kr., da det ikke gav mening at betale

huslejerestancen, når Sagsøgte alligevel blev sat ud. Efterfølgende var der en snak om, at Sagsøgte skulle låne pengene til indskud i et nyt lejemål. Hun talte med Vidne 2, som sagde, at hvis Sagsøgte ikke kunne tilbagebetale pengene inden for 3 uger, ville han selv få problemer med sin økonomi. Hun havde da fået tilbageført beløbet. Vidne 2 skrev til hende på Facebook, at han blev nødt til at vide, om Sagsøgte kunne tilbagebetale det lånte beløb som aftalt, idet det ellers var ham, der ikke kunne betale husleje. Det er det, der fremgår af bilag 10. Sagsøgte havde da fortalt hende, at det var hans bank, Nordea, der havde problemer med at udbetale hans pensionsopsparing, og at det var det, der gav ham problemer med at betale huslejen til tiden. Derfor havde han ikke betalt husleje i

3 måneder. Hun spurgte Sagsøgte, hvordan han kunne give tilsagn om at

tilbagebetale det lånte beløb inden for 3 uger, når han ikke havde fået pengene ud af sin bank i så lang tid. Da der derfor opstod tvivl om, hvorvidt Sagsøgte kunne tilbagebetale et lån på 36.000 kr., blev det ikke til noget med at yde lån til ham til indskud i et nyt lejemål. Hun lånte imidlertid Sagsøgte 3.000 kr. her og nu, idet han stod og skulle have mad på bordet til sine børn, hvilket han heller ikke havde penge til. Senere inviterede hun Sagsøgte og Vidne 1 i byen, og de havde en hyggelig aften. Det var sidste gang, hun så Sagsøgte. Sagsøgte fik hjælp af hende, da han var i pengenød, og hun synes derfor, at det er meget forkert af ham, at han bagefter udtalte, at han var blevet snydt af hende. Hun har aldrig nævnt til nogen, at hun har lånt Sagsøgte 3.000 kr. Det var i 2014. Hun har aldrig fået pengene tilbage. Vidne 3 havde i øvrigt frarådet hende at låne penge til Sagsøgte. Hun blev opmærksom på Vidne 1's opslag med de 8 punkter om hende, da Vidne 1 lagde det op på Facebook den 2. oktober 2016. Sagsøgte kommenterede opslaget, som det fremgår af ekstraktens side 26 (bilag 1), idet han skrev, at han ville bekræfte den del af sandheden, som havde med hans person at gøre. Han skrev endvidere, at han troede på det bedste i andre, og at

7

han ville blive ved med det, selv om hans tillid blev misbrugt i denne her sag. Hun husker ikke, hvornår hun så opslaget. Hun tror, det er lavet i slutningen af 2017, og at hun blev opmærksom på det i starten af 2018. Hun er ikke sikker på

det. Vidne 1 blev dømt i en sag om fredskrænkelser vedrørende

oplysningerne i opslaget den 27. september 2018. Linket til ”Hjemmeside 1” kom på, efter Vidne 1 var dømt. Nu er hun sikker på, at det må have været i slutningen af 2018, at det blev lagt på, og at hun blev opmærksom på det. Hendes relation til Vidne 3 var den samme som hendes relation til andre personer i miljøet. Hun har nu fået dom over ham i en privat injuriesag. Han er bl.a. blevet dømt for at dele Vidne 1's opslag om hende.

Hun mindes ikke, at hun skulle have råbt ”alkoholiker” eller ”løgner” efter Sagsøgte. Hun har ikke for vane at råbe. Det passer ikke, at hun har opdigtet falsk korrespondance mellem hende og Person 1 og delt det med Vidne 1. Hun har aldrig fejret 40 års fødselsdag flere gange. Hun har internt i kliken joket med, at hun havde fejret 40 års fødselsdag flere gange. Det har ikke noget med bedrageri at gøre. I kliken lavede de alle mulige jokes internt om alt muligt. At hendes jokes skal bruges mod hende for at skabe et narrativ om, at hun er uhæderlig, er under al kritik, da alle altid har vidst, at det var en joke. Hun kan bekræfte, at hun har købt to malerier af Vidne 4 i 2010. Hun har betalt ham for malerierne. Et af hans malerier skulle foræres væk, hvilket det blev. Det var noget med, at pengene ved salget af maleriet skulle gå til en syg kvinde. Vidne 4 havde nedsat malerierne med 50% ugen efter, hun havde købt dem. Hun spurgte Vidne 4, om hun ikke også skulle have rabat. Det var den eneste uenighed, der opstod mellem dem. Hun kom i kontakt med Person 39

Person 39, da denne skrev på Facebook, at hun havde købt en kjole, der var for lille. Hun skulle til fest i Kolding. Hun skrev til Person 39, som hun ikke kendte i forvejen, at hun kunne komme forbi hende og låne en kjole. Person 39 havde den kjole, hun ikke kunne passe, med, og hun købte kjolen af Person 39. Person 39 lånte en af hendes kjoler. Det var en kjole, hun havde haft på én gang. Hun har aldrig fået kjolen tilbage. Hun havde betalt kjolen med et gavekort på 600 kr., og oveni det havde hun betalt yderligere 2.200 kr. Kjolen kostede således i alt 2.800 kr. Som sagt har hun aldrig fået kjolen tilbage.

Sagsøger er blevet foreholdt Person 7's forklaring om den røde kjole, hun angiveligt har lånt til Person 39.

Sagsøger har hertil oplyst, at hun ikke kan svare på, om hun har bedt Person 39 betale en erstatning på 4-5.000 kr. for kjolen. Hun ved, at hun ikke har modtaget kjolen retur fra Person 39. Hun bad indehaveren af den butik, som hun havde købt

kjolen i, om en kvittering for kjolen, så hun kunne gå videre med

erstatningsspørgsmålet. Hun kan ikke huske, om hun fik en kvittering. Hun har hverken fået kjolen eller pengene retur.

8

Om Vidne 1 har Sagsøger nærmere forklaret, at Vidne 1 bliver sur, hvis man ikke giver hende ret. Vidne 1 føler, at hun er frihedskæmper. Alle dem, Vidne 1 ikke kan lide, skal have turen. Vidne 1 er uddannet psykoterapeut, og hun burde derfor vide, hvordan det virker på andre, når man laver opslag af den karakter, Vidne 1 har lavet om hende. Da hun så Vidne 1's opslag, troede hun først, det var en joke. Hun tænkte, da hun så Sagsøgtes opslag som en kommentar til Vidne 1's opslag, at det var mærkeligt, at han kunne få sig selv til at skrive, som han gjorde, idet hun havde hjulpet ham. Sagsøgte arbejdede på daværende tidspunkt som personlig coach. Andre har spurgt hende ind til, hvad det var for en indsamling, der var til fordel til Sagsøgte. Som sagt har der aldrig været en indsamling til Sagsøgte. Hun mindes ikke, at hun skulle have lavet det opslag, der fremgår af ekstraktens side 61, hvoraf det fremgår, at hun angiveligt skulle have gjort opmærksom på, at man under ingen omstændigheder kunne stole på Sagsøgte. Der har været flere falske profiler oprettet i hendes navn. Hun kan ikke svare nærmere på, om det er hende, der har lavet opslaget, idet den nærmere kontekst ikke fremgår.

Sagsøgte har forklaret, at det er korrekt, at han manglede penge til betaling af husleje på et tidspunkt i 2014. Han kendte ikke Sagsøger på daværende tidspunkt. Dengang var han selvstændig. Han havde været udsat for et færdselsuheld, hvor han fik hjernerystelse. Han lå 6-8 uger i sin lejlighed uden at kunne noget. Hans kognitive funktioner var dårlige, og da det gik op for ham, at han var i restance med 3 måneders husleje, kom det bag på ham. Hans eneste mulighed for at betale så stort et beløb var at opsige sin pensionsordning delvist. Normalt ville det tage 1-2 uger at få udbetalt beløbet fra pensionsordningen, men der gik 4-5 måneder, inden han fik beløbet udbetalt. På det tidspunkt var han sat ud af lejligheden. I første omgang forsøgte han at skaffe pengene til huslejerestancen selv. Han kontaktede Vidne 2 og spurgte ham om råd til, hvad han kunne gøre. Vidne 2 sagde, at han ikke kunne hjælpe ham med at skaffe det fulde beløb, men at han ville lave en indsamling til ham. Vidne 2 vendte tilbage senere på dagen og fortalte, at han nu havde betalt halvdelen af det beløb, han skulle bruge til at dække huslejerestancen, og at Sagsøger ville tage sig af betalingen af det fulde beløb og kontakten med fogedretten. Han manglede likviditet men ikke penge som sådan. Så vidt han husker, fik han senere omkring 60.000 kr. udbetalt fra den delvise ophævelse af pensionsordningen. Beløbet kom imidlertid for sent til, at han kunne dække huslejerestancen med det. Da sagen om hans huslejerestance blev indbragt for fogedretten, fik han besked fra udlejeren og fogedretten om, at han ville blive sat på gaden om fredagen. Han har nok ikke set de forudgående beskeder i sin postkasse, i hvert fald kom det bag på ham. Om onsdagen havde han talt med Vidne 2 om sin situation, og betalingen af hans huslejerestance gennem Sagsøger skulle være gået igennem om torsdagen. Han skrev med Sagsøger og bad hende bekræfte, at pengene var overført. Han kunne ikke få en bekræftelse fra hende. Hun fortalte, at hun havde overført pengene, men at fogedretten sagde, at det screenshot, som han havde fået tilsendt fra Sagsøger dateret den 16.

9

oktober 2014, ikke var tilstrækkelig dokumentation for overførslen. Fogeden indfandt sig derfor i hans lejlighed kl. 10 om fredagen, og han fik frist til over middag til nærmere dokumentation for, at restancen var betalt. Han kunne imidlertid ikke skaffe dokumentationen fra Sagsøger. Hun skrev til ham, at hendes banksystem var lukket ned. Hun sendte dokumentation for, at banken lukkede

ned, men det virkede ikke umiddelbart logisk. Det lykkedes ham ikke at

dokumentere, at der var betalt, og han blev derfor sat ud af lejligheden, da fogeden kom igen kl. 12. Han var i situationen meget taknemmelig over for Sagsøger, som jo havde forsøgt at hjælpe ham. Efter han var sat ud af lejligheden, flyttede han hjem til sine forældre i Kolding i en periode. Han mødtes en uges tid senere med Sagsøger. Der var ingen dårlige følelser mellem dem. Hun spurgte, om der var noget, hun kunne hjælpe ham med, og han sagde, at han lige nu stod uden penge. Det skal nok passe, at Sagsøger lånte ham 3.000 kr. De aftalte, at han skulle tilbagebetale beløbet, hvilket han gjorde kort tid derefter. Folk begyndte derefter at trække sig i kontakten med ham i den kreds af mennesker, han havde skrevet med på Facebook. Han vil ikke betegne sig selv som en del af en klike, men han havde en perifer kontakt med personer i et meget liberalt miljø, herunder bl.a. Vidne 2. Han vidste ikke, hvorfor flere af disse personer trak sig i kontakten med ham. Bl.a. blokerede Vidne 1 ham, og der var flere andre, der også lagde afstand til ham. Næsten 2 år senere fandt han ud af, at der var en gruppe mennesker, som havde kigget nærmere på det, Sagsøger havde lavet. Han fandt ud af det i forbindelse med en sag om salg af cannabis, som blev behandlet ved Retten i Holbæk. Sagen havde hans interesse, så han fulgte sagen i retten. Han fandt herunder ud af, at han var blevet bagtalt af Sagsøger og hendes nye netværk. Hun havde fortalt, at han havde løjet over for hende, og at han ikke havde tilbagebetalt sit lån, samt at han var alkoholiker. Han har været tørlagt siden den 26. juni 2013, men det er rigtigt, at han på et tidspunkt drak et par genstande på værtshuset Toga i forbindelse med, at han skulle hylde den nyligt afdøde indehaver af værtshuset. Det var hans interesse for sagen om salg af cannabis i Holbæk, som gjorde, at han igen fik nogle kontakter i miljøet. Det var Vidne 3, som gjorde ham opmærksom på Sagsøgers opslag, jf. ekstraktens side 61. Han kan ikke tidsfæste opslaget. Han har ikke grund til at tvivle på, at det var en ægte profil, som Sagsøger havde på det tidspunkt, og at det var hende, der stod bag opslaget, hvori han beskrives som en løgner. Han kan huske, at han en forårsdag i 2018 skulle hente sin datter i skolen. Hun gik i samme skole som et af Sagsøgers børn. Da han stod uden for skolen og nød solen, så han først Sagsøgers kæreste, Person 8, og umiddelbart efter kom Sagsøger også ud fra skolen. Sagsøger råbte til ham, at han var en løgner, en alkoholiker og en svindler. Han havde ingen relation til Sagsøger, men han havde på det tidspunkt givet Vidne 1 lov til at beskrive hans oplevelse med Sagsøger i opslaget af 2. oktober 2016.

Udsagnet under påstand 1 a om, at hans tillid til Sagsøger var blevet misbrugt i denne her sag, fremgår af bilag 1, jf. ekstraktens side 25 og 26. Han skrev det

10

samme dag, som Vidne 1 lagde sit opslag på Facebook. Vidne 2 havde fortalt ham, at grunden til, at Sagsøger havde sagt, at Vidne 2 ikke kunne få sine penge tilbage var ifølge Sagsøger, at han (Sagsøgte) ikke havde betalt det skyldige beløb til Sagsøger. Udsagnene under 1 b og 1 c, hvor han omtaler Sagsøger som en ”gammel hejre” og skriver ” hun fejre da den samme alder om og om igen” , jf. ekstraktens side 27, var en intern joke. I det pågældende miljø skrev man sådan til og om hinanden. Sagsøger gjorde det samme. Der var tale om en joke. De grinede meget ad det, når Sagsøger selvfølgelig for sjov skrev, at hun fejrede den samme fødselsdag igen og igen. Da han skrev, at Sagsøger var en svindler, bedrager og meget andet, som det fremgår af ekstraktens side 35, jf. udsagn 1 d, var det, fordi han havde set dommen fra 2012 om, at Sagsøger var blevet dømt for bedrageri. Endvidere byggede han oplysningen på de mange kommentarer i Vidne 1's tråd med historier fra folk, som havde haft en relation til Sagsøger, men havde brudt kontakten med hende, fordi de havde tabt penge. Han tænkte, at det var nødvendigt for civilsamfundet at advare mod Sagsøger. Han havde læst opslagene i Vidne 1's tråd. Han og andre havde været i dialog med en masse mennesker om Sagsøger. Udfordringen var, at politiet ikke ville tage anmeldelserne af Sagsøger for bedrageri alvorligt. Han kan bekræfte, at han i Facebookbeskeden, som er gengivet på side 58 i ekstrakten, har anført, at ”alle kommentarspor burde foldes

ud, så hele historikken kom med, idet der var mange afsløringer i de

underliggende kommentarer” . Han henviste herved til Vidne 1's tråd. Han

tog ikke i sin kommentar parti for hverken det ene eller det andet. I

kommentaren, som er gengivet i ekstraktens side 59, jf. bilag 5, henviste han til Vidne 1's tråd ved at linke til Hjemmeside 1. Det er korrekt, at han i kommentaren anførte ”Vi taler altså om mange mennesker, der er blevet snydt og misbrugt” . Hans pointe var, at alle kommentarer skulle med, så man kunne danne sig det fulde overblik. Udtrykket ”vi” brugte han, fordi han var en af flere personer, som ville advare mod Sagsøger. Han mener ikke, han selv var en del af et miljø eller en klike. Det miljø, han henviste til, var nogle personer, som var anarkister med et kapitalistisk syn. Person 1 var kongen i det miljø. Person 1 har taget mange politiske kampe mod det offentlige f.eks. vedrørende betaling af licens. Person 1 opgav sit job som betjent, fordi han ikke kunne stå inde for narkotikalovgivningen. Han kender nogle af de udtalelser, som Person 1 har fremsat om retssystemet og politiet. Han kan bekræfte, at Person 1 har udtalt sig negativt om politiet i udbredt grad. Han kender ikke til, at Person 1

Person 1 skulle have oprettet hjemmesider om navngivne politibetjente. Han har ikke fulgt personen på Facebook. Vidne 1's opslag af 2. oktober 2016 kan bedst beskrives som en oplysning til borgerne om det, der sker ude omkring. Civilsamfundet har nu fået politiet til at træde ind, og der er rejst tiltale mod Sagsøger. De opslag, som er nævnt, er alarmer til omgivelserne om, hvad Sagsøger har lavet, som f.eks. det Sagsøger har forklaret om i Person 6's sag. Han har hørt om Hjemmeside 2” . Han har selv været inde på den. Det var nok, da han blev opmærksom på, at den eksisterede. Han tror, at han første gang blev bekendt med siden for 2 år siden. Han har set, at

11

Vidne 1's tråd ligger på den pågældende hjemmeside. Tråden er ikke udfoldet. Han ved ikke, hvem der har oprettet hjemmesiden. Han kender kun til Vidne 1's tråd. Han ved heller ikke, hvem der driver hjemmesiden. Han taler ikke med Person 1. Grunden til, at han i opslaget, som er gengivet i bilag 7, jf. ekstraktens side 35, omtalte, at ”den anden” også var svindler og bedrager, og at forskellen lå deri, var, at han var bekendt med, at Sagsøger var dømt for bedrageri i 2012. Han har boet i København i 4-5 år. Efter han blev sat ud af sin lejlighed i København i 2014, tog han ophold hos sine forældre i Kolding. Han har stadig postadresse dér. Hans kæreste har et sommerhus og bopæl på Fyn. I 2016 og 2017 boede han i Kolding.

Vidne 2 har forklaret (via Teams), at han kender Sagsøger. Han har kendt hende siden sommeren 2014. Han havde læst en artikel om en ældre benamputeret kvinde i By 1, som havde brug for hjælp. Han lavede en indsamling til kvinden, og Sagsøger bidrog til denne. Det var på den måde, de fik kontakt. Han har kigget i sine gamle beskeder og har fundet en besked fra den 15. oktober 2014 fra Sagsøgte. Sagsøgte skrev, at han var i pengenød. Han svarede Sagsøgte, at han kunne hjælpe ham med et lån på 18.000 kr., og at han ville forsøge at finde andre, der også kunne hjælpe. Han husker ikke, hvor mange penge Sagsøgte skulle bruge. Han spurgte Sagsøger, da hun tidligere havde lånt penge af ham og tilbagebetalt beløbene, ligesom han havde lånt penge af hende. Han kan bekræfte, at hun i starten lånte mindre beløb, som blev tilbagebetalt. Beløbene, hun lånte, blev større og større, og til sidst gik der længere og længere tid, inden han fik de lånte beløb tilbage fra Sagsøger. Han havde som sagt også lånt penge af Sagsøger. Han mener, at han lånte af hende én gang ud af fire gange, hvor hun så lånte af ham tre ud af fire gange. Sagsøgte var en god bekendt, og han ville gerne hjælpe Sagsøgte med at skaffe ham et lån. Så måtte de finde ud af det med tilbagebetalingen bagefter. Han rakte ud efter Sagsøger og forklarede hende situationen. Konklusionen mellem dem var, at der skulle laves én indbetaling af det fulde beløb til boligselskabet, som Sagsøgte skyldte penge. De aftalte, at Sagsøger skulle have de 18.000 kr. overført fra ham, og at hun så skulle sørge for, at Sagsøgtes boligselskab fik det fulde skyldige beløb. Han lavede overførslen af de 18.000 kr. til Sagsøgers konto den 16. oktober 2014. Det var en straksoverførsel. Han har bagefter hørt fra Sagsøgte, idet Sagsøgte rykkede ham og spurgte, hvor pengene blev af, da der ikke var sket en indfrielse af hans gæld til boligselskabet. Han tog straks fat i Sagsøger, som sagde, at hun havde overført pengene. Hun kunne ikke forstå, hvorfor de ikke var modtaget. Da pengene ikke var kommet frem til boligselskabet, måtte de jo være et andet sted. Han blev overbevist om, at det var Sagsøgte, der havde snydt ham. Sagsøger fortalte ham en historie om Sagsøgte, som gjorde ham meget vred på Sagsøgte. Han kan ikke huske, hvad det var, Sagsøger fortalte ham om Sagsøgte, men det gjorde ham så vred, at han brød kontakten med ham. Han havde kun kontakt med Sagsøger efterfølgende. En

uge senere fandt han ud af, at Sagsøger ikke havde overført pengene til

boligselskabet. Han kan ikke huske, hvordan han fandt ud af det. Han besluttede

12

sig for, at han så ville have sine penge tilbage fra Sagsøger. Han kontaktede hende mange gange herom, og hun havde mange undskyldninger for, hvorfor hun ikke tilbageførte de 18.000 kr. til ham. Der gik måske 4½-5 uger, fra han bad hende om pengene, til hun betalte beløbet tilbage. Det var i den sidste del af november

måned, han modtog de 18.000 kr. Som sagt husker han ikke Sagsøgers

undskyldninger for ikke at tilbagebetale beløbet straks. Hver gang, han skulle

have penge af hende, var det generelt sådan, at hun havde mange

undskyldninger for, hvorfor han ikke kunne få dem lige nu. Sagsøger skylder ham ikke penge. Hun har betalt ham de pengebeløb, som han havde krav på. Retrospektivt har han kunnet se, at de pengebeløb, han lånte til Sagsøger, blev større og større, og at der gik længere og længere tid med at få lånene tilbagebetalt. Han fandt ud af, at der var andre mennesker, der var blevet snydt af Sagsøger. Han mener, at han har fået kendskab til omkring 50 mennesker, som er blevet snydt ud fra oplysningerne i Vidne 1's tråd, hvor der var mange historier om, at folk af den ene eller den anden årsag havde penge til gode hos Sagsøger. Han gik ud fra, at det var snyd, der lå bagved. Han mener, at Sagsøger er kold og kynisk. Hun er grænsende til at være sociopat. Hun har ingen moralske betænkeligheder med at tage røven på folk. Han havde valgt at være konsekvent og hård i tonen over for hende, men han kunne bagefter se, at der tegnede sig et mønster for, hvordan hun griber kontakten an med et potentielt offer. Hun sørgede for at skabe tillid og lånte små beløb af personen, som blev betalt tilbage til tiden, hvorefter hun bad om lån af større beløb. Han fik en invitation om at melde sig ind i en gruppe vedrørende Sagsøger. Han tog imod invitationen men meldte sig hurtigt ud igen, idet der var for meget drama i gruppen, som han ikke gad. Han betragter de mennesker, der har skrevet i Vidne 1's tråd, som troværdige. Han er selv blevet kontaktet af en kvinde ved navn Person 9. Person 9 fortalte ham, at hun havde indbetalt 18.093 kr. på en konto i Nordea. Det var Sagsøger, der havde fået hende til at indbetale beløbet. Han kan af sine notater se, at Person 9 kontaktede ham den 25. oktober 2016. Person 9 skrev, at hun kendte Sagsøger, og at Sagsøger havde bedt hende om hjælp til en kvinde, som skulle bruge penge til et indskud i en ny lejlighed. Hun spurgte, om det kunne være hans konto, hun havde indbetalt beløbet til den 18. november 2014. Det kunne han afvise. Han kunne dog konstatere, at det var kort tid efter, at han selv havde fået sine 18.000 kr. tilbage fra Sagsøger, at Person 9 havde indbetalt de 18.093 kr. til kontoen i Nordea ifølge Person 9's oplysninger. Han har ikke senere spurgt Person 9, om hun har fået sine penge tilbage.

Foreholdt udtalelserne i bilag 10, jf. ekstraktens side 60, udateret Facebook korrespondance angiveligt mellem ham og Sagsøger, har vidnet forklaret, at han kan bekræfte, at det er hans korrespondance med Sagsøger, der fremgår der. Han skrev til hende, at han var nødt til at vide, at ”han betalte lånet tilbage som aftalt” . Han mener, at han derved henviste til Sagsøgte. Han mener, at Sagsøgte havde fortalt ham, at han havde bedt sit pensionsselskab om at udbetale en pensionsopsparing. Han stolede på Sagsøger og hendes fortælling. Han skrev

13

senere med meget store bogstaver til Sagsøger, inden han brød kontakten med hende. På et tidspunkt rakte Sagsøger ud til ham, fordi hun vidste, at han var med i en gruppe, hvor hun blev omtalt. Hun bad ham lave screenshots af de samtaler, hvor hun blev omtalt i gruppen. Han ved, at Sagsøger løbende gemte mange screenshots, og at hun senere plukkede ud i dem. Han husker ikke, om den gruppe, han var med i, var kritisk over for Sagsøger. De må have været på god fod dengang, for han indvilligede i at tage screenshots og sende dem til hende. Han tænkte ikke videre over det. Han lærte som sagt Sagsøger at kende i juni 2014. Han havde kendt Sagsøger lidt over et halvt år, da han lavede overførslen til hende, som hun skulle videreoverføre til betaling af Sagsøgtes restance. Han støtter sin hukommelse på et screenshot, han har taget af sin samtale med Person 9.

Vidne 3 har forklaret, at han lærte Sagsøger at kende i 2014 via Facebook. De havde fælles interesser. Han røg med i en kreds, hvor de talte sammen. Det kan vel godt kaldes et liberalt forum. Hans forhold til Sagsøger var fint i starten. Han har kendskab til, at Sagsøger har været med til at samle penge ind til mennesker i nød. Han har også selv deltaget som bidragsyder i disse indsamlinger. Der var flere, der blev samlet ind til bl.a. Sagsøgte. Sagsøgte havde brug for hjælp til husleje. Det er en del år tilbage. Det kan godt have været i 2014. Person 10 var en anden person, Sagsøger samlede ind til. Det var vist til betaling af en større elregning. Han har selv deltaget i 5-6 indsamlinger, som Sagsøger stod for. Det var altid Sagsøger, der kontaktede ham. Der var mange, der ville hjælpe, og mange bække små kunne blive tilstrækkeligt til, at de kunne skaffe de nødvendige midler. Han gav som regel 500-1.500 kr. ad gangen. Han mener, at han også bidrog med 500-1.500 kr. til indsamlingen til Sagsøgte. Han mødtes med Sagsøger, og han betalte altid kontant. Både Sagsøgte og Person 10 har senere fortalt ham, at de aldrig har modtaget penge fra Sagsøger. Han er bekendt med det opslag, der fremgår af ekstraktens side 61. Der er ham, der har taget skærmprintet. Det mener han helt bestemt, det er. Det var Sagsøger, der skrev til ham, at Vidne 2 havde spurgt, om han ville være med til at låne penge til Sagsøgte. Han mener, det var Sagsøger, der spurgte, om han ville hjælpe Sagsøgte. Han mener, at det var en indsamling. For ham er det en indsamling, når man spørger flere personer om penge. Sagsøger har omtalt Sagsøgte negativt over for ham. Hun har sagt, at Sagsøgte var dybt alkoholiseret. Det har været mundtligt sidste gang, han mødtes med hende. Han husker ikke, om han reagerede på det, Sagsøger skrev til ham om Sagsøgte, men han mener, at han tog et skærmprint, fordi han tænkte, at det ikke var helt korrekt det, Sagsøger skrev. Han har ikke stået og set, at Sagsøger har snydt nogen, men han har hørt, at der var store pengebeløb involveret i sagerne vedrørende Person 6 og Person 5. Han har ikke advaret Sagsøger mod at låne Sagsøgte penge på noget tidspunkt. Det er han sikker på. Han fik at vide af Sagsøgte og Person 10, at de ikke havde fået penge af Sagsøger. Han har aldrig konfronteret Sagsøger med disse oplysninger. Der er en verserende sag i Vestre Landsret, idet han har anket Retten i Koldings dom, da han blev idømt bøde for injurier fremsat om

14

Sagsøger. Han blev dømt for udsagnene ”Mon ikke det er slut med alt det lort, hun går og laver” og ”Duracellkanin” samt ”hendes indsamlinger til mennesker i problemer, som jeg efterfølgende har fundet ud af, var ren svindel fra hendes side” (sagsøgers materialesamling, side 67ff).

Vidne 4 har forklaret, at han er journalist og billedkunstner. Han kender Sagsøger. De traf hinanden på spillesitet Danske Spil. De spillede begge ”Bingospil” og chattede med hinanden. De blev derefter venner på Facebook. Det var i 2012. Han ved ikke, om Sagsøger var spilafhængig. De chattede med hinanden et stykke tid. På Facebook havde han et album med sine malerier. Sagsøger sagde, at hun var kunstinteresseret, og han gav hende adgang til billederne. Hun meddelte ham efterfølgende, at hun ville købe et af malerierne. Hun skulle betale 7.500 kr. for det. Hun bestilte maleriet den 9. januar 2012. Hun skulle betale første afdrag den 1. februar 2012 og andet afdrag den 1. marts 2012. Sagsøger fortalte, at hun var ved at indsamle effekter til en auktion, hvor provenuet af salget skulle gå til en syg veninde. Han donerede et lille maleri, som han ellers ville have solgt for 2.500 kr., til indsamlingen. Begge malerier blev afleveret af hans kæreste hos Sagsøger den 21. januar 2012. Efter Sagsøger havde modtaget billederne, skrev hun til ham på Messenger, at malerierne var flotte. Nogle måneder senere blev han ringet op af en mand, som spurgte, om det var rigtigt, at han havde doneret et maleri til fordel for en syg kvinde. Det bekræftede han. Manden stillede sig undrende over for det, idet han fortalte, det var ham, der skulle have modtaget effekterne til salg på auktion, men at han aldrig havde modtaget et billede. På det tidspunkt manglede han stadig at få andet afdrag for maleriet af Sagsøger. Han rykkede hende i perioden fra 1. marts til 20. april 2012. Han har kigget i sin dialog med Sagsøger i Messenger og skrevet de oplysninger derfra, han ikke selv kunne huske, ind i sine notater. Det er dem, han støtter sig til, når han nu afgiver forklaring. Efter den 20. april 2012 blokerede Sagsøger ham på Messenger, og hun besvarede heller ikke hans opkald. Han har ikke prøvet at få sit tilgodehavende inddrevet. Han havde 4.000 kr. til gode hos Sagsøger. Så vidt han husker, har Sagsøger aldrig nævnt bitcoins over for ham.

Vidne 1 har forklaret, at hun har kendt Sagsøger. Det havde et tæt venskab på et tidspunkt. Det startede i 2014. De mødte hinanden til en fest hos Vidne 2. Sagsøger kontaktede hende efter festen og spurgte, om hun ikke kom til en kop kaffe. Det gjorde hun flere gange efterfølgende. Hun lånte løbende Sagsøger småbeløb i størrelsesordenen 500-1.500 kr., som Sagsøger altid tilbagebetalte. Der var ikke tale om køb af bitcoins. Hun har aldrig haft penge til at investere. Hun var en fattigrøv, så der var ikke så meget at hente. Den 2. oktober 2016 lavede hun et opslag om Sagsøger på Facebook. Opslaget havde overskriften ”Titel 1 for dem, Sagsøger skylder penge” . Det kom sig af, at Sagsøger, mens de var venner, havde sendt hende screenshots af, hvad Person 1 havde skrevet til Sagsøger. Der var tale om meget intime beskeder. Hun syntes, at det var mærkeligt, at Sagsøger delte disse beskeder med hende. Hun skrev

15

derfor på et tidspunkt til Person 1 om det, og han afviste, at han havde skrevet som anført til Sagsøger. Hun havde også talt med én, der hed Person 11, som havde fortalt, at han havde fået tilsvarende screenshots fra Sagsøger af hendes korrespondance med Person 1. Hun fortalte det som sagt til Person 1, fordi hun tænkte, det ikke var i orden, at hans følelsesliv blev blottet på den måde. Hun skrev på et tidspunkt noget på sin Facebookprofil om én, der hedder Person 12. Når man skriver det navn på Facebook, bliver ens profil slettet. Det skete også for hendes profil, og hun kan derfor ikke finde frem til sit opslag og den efterfølgende tråd længere. Hun husker ikke, hvornår det var, hendes Facebookprofil blev slettet. Hun havde 8.000 beskeder i tråden i sin og Sagsøgers samtale på Messenger. De skrev bl.a. om en rejse til Liberland. Meningen var, at de skulle køre sammen til Liberland i hendes bil. De var begge to en del af en anarkokapitalistisk kreds. Det gik op i hat og briller med turen til Liberland. Person 7 og Person 13 skulle også med, og Sagsøger havde lovet dem at købe flybilletter, men det blev heller ikke til noget. Hendes og Sagsøgers venskab sluttede med det. I sit opslag om Sagsøger skrev hun i 8 punkter forskellige oplysninger om Sagsøger. Hun havde modtaget de pågældende oplysninger direkte fra de personer, som de enkelte punkter i hendes opslag omhandlede. Der var mange personer, som kommenterede hendes opslag og i tråden beskrev deres egne oplevelser med Sagsøger. Det forekom meget troværdigt. Hun var også bekendt med et lydklip, som én, der hedder Person 14, havde lagt på nettet. Lydklippet vedrørte hans samtale med en ansat på Comwell Kolding. Af optagelsen fremgik, at Sagsøger ikke havde betalt for en fest, som hun holdt dér. Hele tråden og alt, hvad hun ellers havde lagt på Facebook, er forsvundet i forbindelse med, at hendes profil er blevet slettet.

Hun har været genstand for to straffesager anmeldt af Sagsøger. Den første handlede om, at hun havde skrevet på Facebook, at Sagsøger havde knaldet med Person 1. Det blev hun dømt for. Så vidt hun husker, fik hun 5 dagbøder á 500 kr. Hun blev ikke dømt til at betale godtgørelse for tort til Sagsøger.

Hun opdagede pludselig, at der var en hjemmeside, der hed

”Hjemmeside 2” . Hun bemærkede også, at hendes opslag om Sagsøger

Sagsøger med forskellige kommentarer lå på hjemmesiden. Hun linkede til

hjemmesiden på sin Facebookprofil. Det blev hun også dømt for. Det var den samme dommer, der havde sagerne. Hun har modtaget en mail fra Sagsøgers advokat, som varslede, at Sagsøger ville kræve tortgodtgørelse af hende. Det er flere år siden nu.

Hendes oprindelige opslag fra den 2. oktober 2016 var 3 sider, og det kan godt passe, at tråden var 143 sider, da hendes profil blev slettet. Det er længe siden, hun har set tråden, så hun kan ikke rigtig huske, hvem der skrev, og hvad de skrev. Hun husker ikke, hvor mange der brugte ordene ”svindel” og ”snyd” om Sagsøger. Hun ved ikke, om der kom nye historier til. Sagsøger har siden

16

skiftet sin omgangskreds ud flere gange. Sagsøger er heller ikke længere en del af deres tidligere fælles miljø. De 8 punkter, hun skrev i sit opslag, var baseret

på oplysninger, hun havde fået afandre. Hun havde selv set maleriet af Vidne 4

Vidne 4 hænge på Sagsøgers væg. Hun ved, at Sagsøger udnævnte Sagsøgte til at være en svindler og en bedrager. Det var Sagsøger selv, der omtalte ham sådan over for hende. Det var noget med et depositum eller manglende betaling af husleje, hvor Sagsøgte havde fået halvdelen af pengene af Vidne 2, hvilket han havde benægtet, at han havde fået, hvorefter Sagsøger ikke ville betale ham den anden halvdel, idet det var gået op for hende, at Sagsøgte var en svindler, da han havde brugt pengene på et eller andet andet. Den nævnte Person 15 under pkt. 8 har selv fortalt hende historien om skoene. Hendes personlige oplevelse med Sagsøger er, at hun fyldte hende med løgn bl.a. om det med Person 1. De andre ting, som hun skrev i sit opslag, er som sagt noget,

de pågældende personer selv har oplyst til hende. Hun havde tillid til

personerne. Hun har ikke selv de tekniske evner til at lægge opslaget op på Hjemmeside 1. Hun fik tilsendt et link og fik at vide, at her var beviserne. Hun blev bekendt med, at materialet lå i linket. Hun husker ikke, hvornår hun så linket, og de oplysninger, der lå på det pågældende site. Hun ved ikke, hvem der sendte linket til hende. Hun har ikke bedt dem, der har lavet opslaget, om at slette det, hun blev dømt for at skrive. Hun var faktisk fint tilfreds med, at det lå dér. Hun tænkte dog efter dommen, at det måske ville være en god idé, hvis de fjernede de to sætninger, hun var blevet dømt for at have lagt op. Hun fik ikke respons, og sætningerne er ikke blevet fjernet. Hun har ikke talt med dem, der

driver hjemmesiden. Hun ved ikke, hvem det er. Hun skrev om Person 12

Person 12 og linkede til et norsk interview med ham. Det var meget forbudt på det tidspunkt, og hendes profil blev derfor slettet. Hun er nu hjemmegående. Hun har været en del af sin mands firma i 15 år. Tidligere var hun ansat på Retskemisk Institut i Århus. Hun er uddannet psykoterapeut, men hun arbejder ikke med det. Det er ikke noget, hun tjener penge på. Hun forstår sig ikke på hjemmesider. Hun besøgte Sagsøger den dag, Sagsøgte skulle have penge for at undgå at blive smidt ud af sin lejlighed. Som hun forstod det, manglede Sagsøgte pengene til husleje, og Vidne 2 ville betale halvdelen, idet han skulle overføre dem til Sagsøgte. Sagsøger skulle betale den anden halvdel. Hun havde det indtryk, at Sagsøger mente, at Sagsøgte var en svindler.

Person 2 har som part i sagen BS 49657/2018 (Sagsøger mod

Person 2) forklaret, at han er uddannet cand.polit. Han er nu pensioneret. Han har deltidsarbejde som bartender på ”Bodega” , som er en bodega i København. Han lærte Sagsøger at kende i 2014 gennem fælles bekendte. Sagsøger har afholdt en del arrangementer i den periode, han har kendt hende. Det er korrekt, at det er ham, der har lavet oversigten over disse arrangementer for perioden 2015-2018, jf. ekstraktens side 99 ff. En del af arrangementerne har han selv deltaget i. Andre har han viden om gennem Person 6 eller andre. Han har ikke deltaget i arrangementer med Sagsøger fra 2017

17

og de følgende år. Han deltog i en fest den 14.-15. februar 2015, som Sagsøger havde inviteret ham til. Festen blev afholdt på Comwell i Kolding og var med

overnatning. Det var Sagsøgers fødselsdag og bryllupsdag med ægtefællen, som blev fejret. Han har beskrevet arrangementet, som det fremgår af ekstraktens side 101. Det er ham, der ses stående med en flaske champagne på billedet. Han mener, der deltog 30-40 personer. Det var med alt betalt. Der var middag, band samt overnatning på enkeltværelser. Det var meget generøst. Sagsøger har inviteret til meget og givet andre meget. Han har hørt efterfølgende, at Comwell Kolding aldrig fik betaling for festen. Han har selv talt med en ansat fra Comwell efterfølgende, og han fik af den pågældende at vide, at regningen ikke var betalt. Han havde via en hjemmeside, som en person, der hedder Profilnavn 1, havde oprettet i 2016, fået kendskab til, at Sagsøger skyldte mange mennesker penge. Han ringede derfor til Comwell og spurgte til betalingen, da han fik mistanke om, at hun nok ikke havde betalt. Det var med henblik på at undersøge, om der var grundlag for at melde Sagsøger til politiet for kreditbedrageri. Han deltog endvidere i en fest, som Sagsøger havde inviteret ham til den 17.-18. september 2016 på Gammelrøj Herregård uden for Kolding. Han har beskrevet festen, som det fremgår af ekstraktens side 102. Der var middag og band samt overnatning med alt betalt. Han har på rygtebasis hørt, at Sagsøger aldrig betalte bandet. Der deltog 30-40 personer i festen.

Den 11.-18. februar 2016 deltog han i et ferieophold på Hawaii, som Sagsøger havde inviteret ham med til. De var 8 af sted. Der var 3 personer: Person 16, Person 17 og Person 18, som var inviteret, men ikke deltog. Sagsøger og hendes mand samt 3 børn meldte også afbud, hvorefter de var 8 personer af sted. Det var som sagt Sagsøger, der havde inviteret, og det var med alt betalt. Da de ankom til hotellet, fik de en voucher. Flyrejse og hotelophold var på Sagsøgers regning. Der var nogle problemer, da de indkvarterede sig på hotellet. Der var nogle udgifter, som ikke var betalt. Han mener, at en af de andre gæster lagde nogle penge ud. Han har beskrevet ferieopholdet på ekstraktens side 103.

I september 2016 havde han lånt Sagsøger penge. Ved udgangen af september måned samme år havde han nok lånt hende over 215.000 kr. og 23 bitcoins. Han havde flere gange bedt Sagsøger om at betale sin gæld til ham. Sagsøger havde en masse bortforklaringer og undskyldninger om, hvorfor hun ikke kunne betale. Han tog selv til Kolding og opsøgte Sagsøger på hendes bopæl for at få pengene i oktober 2016. Det lykkedes ikke, og siden har de ikke været venner. Før det tidspunkt var de bedste venner. Han har fået dom for en del af det beløb, som Sagsøger skylder ham. Den 7. februar 2019 skrev hans advokat til Sagsøger om

det tilgodehavende, han har hos hende og afgav på hans vegne

modregningserklæring, således at en del af hans tilgodehavende på over 1 mill. kr. svarende til 150.000 kr. blev gjort gældende til modregning over for det krav

på tortgodtgørelse, som Sagsøger har påstået i denne sag.

Modregningserklæringen fremgår af ekstraktens side 59. Som sagt skylder

18

Sagsøger ham over 1 mill. kr. Han udtog stævning mod Sagsøger om betaling af 500.000 kr. for at begrænse sine omkostninger, og ved dom af 18. februar 2022 fik han medhold.

Det hører med til billedet, at han har lavet forretning med Sagsøger gennem 2015 og 2016. Han lånte hende i den forbindelse penge, som hun har tilbagebetalt med renter. I løbet af 2016 begyndte det at blive sværere og sværere at få pengene tilbage fra Sagsøger. I oktober 2016 nægtede Sagsøger at betale som forklaret ovenfor, og hun cuttede forbindelsen til ham og deres fælles venner. Han har henvendt sig flere gange til Sagsøger personligt for at få hende til at betale sin gæld til ham. Han er først senere blevet klar over, at Sagsøger havde været på kontanthjælp i en periode. Da der var afsagt dom over hende ved Retten i Holbæk, som det fremgår af dommen af 1. november 2018, fortalte en, der hedder Person 18 ham, at Sagsøger havde forklaret i retten, at hun levede af kontanthjælp. Han var ikke selv til stede i retten. Person 18 fortalte det videre, fordi Sagsøger ellers altid havde ført sig frem med synspunkter om, at det ikke var i orden at modtage ydelser fra staten. Hun var meget liberal. Sagsøger havde en stor vennekreds, som kendte til hendes synspunkter. I 2019 indsendte han en underretning til kommunen om, at Sagsøger havde begået socialt bedrageri og skatteunddragelse. Han mener, det var i februar 2019. Han har haft en e-mail- korrespondance med ansatte i Kolding Kommune. Han fik at vide af en sagsbehandler i socialforvaltningen, at de godt kendte Sagsøger. Han gik så ud fra, at grunden til, at de kendte Sagsøger i kommunen, var, at hun havde modtaget ydelser. Han har ikke fået at vide, om der kom noget

ud af hans underretning. Han har ikke haft særskilt kontakt med

skattemyndighederne.

I august og september måned 2016 lovede Sagsøger flere gange, at hun ville komme og betale de penge, hun skyldte ham. De aftalte, at hun i weekenden den 8. og 9. oktober 2016 skulle komme hjem til ham og overføre det beløb, hun skyldte ham. Beløbet vedrørte salg af bitcoins. Det skulle ske på hans computer. Da hun kom, brugte hun sin egen computer til at overføre 200.000 kr. i to portioner á 100.000 kr. Som dokumentation for overførslen viste hun ham på computerskærmen, at hun havde overført 99.999 kr. til hans konto, og at beløbet kunne udbetales til ham om mandagen. Det var ikke en straks-overførsel. Hun sagde, hun højst

kunne overføre 100.000 kr. i døgnet. Efter midnat overførte Sagsøger derfor

yderligere 99.999 kr. til hans konto. Heller ikke denne gang var det en straks- overførsel. Om mandagen fandt han ud af, at pengene slet ikke var overført. Han og Sagsøger aftalte, at de skulle mødes i Sagsøgers bank. Han indfandt sig, men Sagsøger kom ikke. Han talte med filialdirektøren, som selv rettede henvendelse til ham. Filialdirektøren forklarede ham, at det ikke var muligt for Sagsøger at overføre det pågældende beløb, og at han ikke måtte udtale sig nærmere om, hvorvidt der var penge på kontoen, idet han havde tavshedspligt vedrørende kundeforhold, men at han jo kunne anmelde forholdet til politiet. Filialdirektøren fortalte, at Sagsøger skyldte mange mennesker penge. Han går ud fra, at filialdirektøren sagde sådan,

19

fordi hans viden var almindelig kendt. Det var banken selv, der lukkede Sagsøgers konto. Han tog fra banken og direkte hjem til Sagsøger. Han talte med Sagsøger og hendes mand om, hvordan gælden kunne afvikles. De aftalte, at Sagsøgers mand skulle afhænde sine aktier, som var omkring 200.000 kr. værd. Sagsøger endte med at betale 100.000 kr. den 14. oktober 2016, og senere betalte hun to gange 50.000 kr. den 16. oktober 2016. Han fik herved en del af sit tilgodehavende betalt. Han forsøgte at lave en anmeldelse af Sagsøger til politiet, men politiet sagde, at de ikke kunne gå videre med sagen, fordi det ikke kunne bevises, at der var tale om kreditbedrageri. Han har aldrig tidligere hørt om, at Sagsøgers mands erstatning for arbejdsskaden skulle have haft en sådan størrelse, at det kunne finansiere Sagsøgers forbrug. Han mener, at Sagsøger har købt og solgt bitcoins for lånte kontanter. Han ved ikke, hvor mange penge hun har tjent på det. I 2015 og 2016 var hun i København næsten hver weekend for at handle med bitcoins mod kontanter. Han har set Sagsøger få kontanter udbetalt af nogle kunder. Hun overnattede ofte på hotel D’Angleterre i den periode. De kontantbeløb, han har set kunder betale til Sagsøger, har været i størrelsesordenen mellem 15.000 og 30.000 kr. Han har selv købt nogle bitcoins for Sagsøger. Hun skylder ham stadig betaling for 21 bitcoins. Sagsøger har i årevis pralet med, at hun ikke betalte skat. Hun har også ofte sagt det højt. Det var en del af deres interne snak. Sagsøger overnattede en del hjemme hos

ham påsofaen i perioden. De talte om hendes forretning med salg af bitcoins.

Han færdes ikke i et miljø, hvor det er normalt at handle med bitcoins. I det liberale miljø vil man nok ikke skamme sig over, hvis man fortalte om, at man ikke betalte skat for det ene eller det andet. Sagsøger har brugt sin mands og søns konti i forbindelse med overførsler. Han har flere gange hørt hende fortælle, at hun havde en rig mor i Marokko. Moderen skulle have været med til Hawaii og også til nogle af festerne, men hun kom ikke. Sagsøger har også skrevet til ham, at han ville få overført 300.000 kr. via moderen. Han kender ikke til hjemmesiden Hjemmeside 2. Han kender heller ikke til, hvem der skulle have oprettet den. Han har hørt rygter om, at Person 19 muligvis kendte nogen, der kendte nogen, der havde med det at gøre.

Han var administrator på gruppen på Facebook med navnet ”Gruppe 1” . Det er en lukket gruppe. Hvis man ikke er medlem af gruppen, kan man ikke se, hvad der står på siden. Man kan anmode om at blive medlem. Gruppen var i begyndelsen sat op, så alle medlemmer kunne godkende én, som søgte medlemskab. Det har de lavet om på. Han syntes, der blev godkendt for mange personer. Han har p.t. 65 ansøgninger fra folk, som ønsker at blive medlem af gruppen, som han endnu ikke har godkendt og heller ikke afvist. P.t. er der vist 165 medlemmer af gruppen. Han tror, at en stor del af dem er med i gruppen, fordi de er nysgerrige. Han har haft to formål med at

oprette gruppen. Han ville indsamle oplysninger for at kunne indgive en

politianmeldelse mod Sagsøger for kreditbedrageri. Han ville vise politiet, at der var tale om et mønster. Det andet formål med gruppen var, at han ville forsøge at sikre, at andre ikke havnede i samme situation som ham. Han har også hørt

20

fra andre, at de havde opført sig dumt i forbindelse med, at de havde udlånt penge til Sagsøger. Bl.a. var der en, der hed Person 20, som ikke ville gå videre med sagen. Han er bekendt med, at Person 21 også anmeldte Sagsøger til politiet, uden der kom noget ud af det.

Foreholdt nærmere forklaringen om, at han havde hørt, at Sagsøger ikke havde betalt for bandet i forbindelse med festen på Gammelrøj Herregård den 17.-18. september 2016 har Person 2 forklaret, at rygterne sagde, at det var underholdningen, som ikke blev betalt. Rygterne sagde også, at de pågældende personer, som havde penge til gode, havde rockerforbindelser, og at det var derfor, Sagsøger måtte hyre livvagter efterfølgende. Han underrettede ganske rigtigt kommunen om sin mistanke om, at Sagsøger havde begået socialt bedrageri

og skatteunddragelse. En del af den dokumentation, han medsendte til

kommunen, er de bilag, som også er fremlagt under denne sag. Herudover var

der hans egne oplysninger om de handler, han selv har overværet og hans

kendskab til, at Sagsøger havde tjent penge ved bitcoinhandel. Den gruppe, han har oprettet på Facebook for personer, som Sagsøger skylder penge, er ikke hemmelig. Man kan finde gruppen på Facebook, selv om man ikke er medlem. Det er korrekt, at han delte gruppen med gruppen ”Facebook Kolding” , idet han skrev: ”Er du også blevet snydt af Sagsøger, så tilmeld dig gruppen. Forbereder en politianmeldelse” , som det fremgår af ekstraktens side 89. Han har ingen erindring om, hvorvidt han modtog en reaktion på delingen af gruppen. Det er endvidere rigtigt, at han på Facebookgruppen Koldings profil skrev og spurgte, om der var nogle medlemmer af gruppen, der ville slå gruppen vedrørende Sagsøger op og dele den, da han selv var udelukket fra at gøre det, som det fremgår

af ekstraktens side 92. Han husker ikke, om han fik nogen reaktion på

anmodningen om deling. Han ved ikke, om han selv kunne blive medlem af gruppen Kolding eller ej.

Person 6 har som vidne i BS 49657/2018 forklaret, at hun lærte Sagsøger at

kende i 2017, hvor de var medlem af samme Facebook-gruppe. De skrev

sammen, og senere samme år blev de tætte veninder. Hun blev inviteret ud og spise på Søllerød Kro af Sagsøger. Sagsøgers advokat deltog også. Hun har været en tur på D’Angleterre sammen med Sagsøger med overnatning. Hun blev også inviteret til Sagsøgers søns 20 års fødselsdag, men hun nåede ikke at deltage i festen. Det er rigtigt, at de billeder, der fremgår af ekstraktens side 120, viser hende og Sagsøger sammen på hotel D’Angleterre til spabehandling. Det andet billede af dem er taget på Søllerød Kro. De har også været på Hotel Guldsmeden sammen. De begyndte at snakke rigtig meget sammen i slutningen af 2017. De lavede en aftale om, at hun skulle overføre nogle penge til Sagsøger, idet Sagsøger skulle købe bitcoins for beløbet til hende. Omkring juletid 2017 overførte hun 85.000 kr. til Sagsøger. Hun har aldrig fået pengene tilbage og har heller ikke modtaget bitcoins. Hun anmeldte Sagsøger for bedrageri til politiet. Det er rigtigt, at det er det, der fremgår af forhold V i anklageskrift af 30. december 2021, jf. ekstraktens side 86. Hun

21

overførte de 85.000 kr. til Sagsøger ad flere gange. Hun indbetalte beløbene til Sagsøgers søns konto. Sagsøger skrev også til hende på et tidspunkt, at hun ville slå hende, hvis hun betalte skat af fortjenesten ved købet af bitcoins. Hun skrev meget med Sagsøger i løbet af en 6 måneders periode. Hun kan bekræfte, at den

korrespondance, som er gengivet i ekstraktens 131-147, er en del af den

korrespondance, hun havde med Sagsøger på Messenger. Hun har printet hele deres korrespondance ud. Den fylder 900 sider. Grunden til, at man ikke kan se Sagsøgers navn i korrespondancen, er, at Sagsøger har blokeret hende på Facebook. Hun har også blokeret Sagsøger. Det billede, man ser på ekstraktens side 131 af den person, hun fører korrespondancen med, viser Sagsøger. Korrespondancen er

fra marts 2018 og fremefter. Kommentarerne om Person 22 på

ekstraktens side 131 viser, at Sagsøger vil give indtryk af, at hun var mere betydningsfuld, end hun reelt var. Sagsøger viste hende også et billede af en bitcoin mønt, som Sagsøger påstod var mere end 1 mill. kr. værd. Hun tog senere kontakt med Person 22 og spurgte om hans kendskab til Sagsøger. Person 22 skrev til hende, at han havde handlet bitcoins med Sagsøger, og at der havde været lidt bøvl med betalingen, men at Sagsøger til sidst havde betalt. Der havde aldrig været tale om et samarbejde mellem de to. Hun har taget et screenshot af den samtale, hun har ført med Person 22. Det er hende, der har lavet notatet i ekstraktens side 148, hvoraf samtalen mellem hende og Person 22 også fremgår. Hun troede på, at Sagsøger ville hende det godt. Sagsøger fortalte hende, at hun havde nogle særlige fordele i forbindelse med handel med bitcoins, og at hun kunne låse kursen, så der ikke var risiko for tab. Sagsøger sagde dog, at hun havde en tro på, at hun nok skulle få en fortjeneste som var stor nok til, at hun ville kunne betale for en planlagt operation af fortjenesten. Sagsøger tvang hende ikke til at investere i bitcoins, men hun fik det til at lyde, som om hun ikke havde nogen grund til ikke at investere pengene, idet der jo ikke var nogen risiko for tab. Derfor valgte hun at investere de 85.000 kr. gennem Sagsøger. Hun har senere fundet ud af, at man ikke kan låse kursen på bitcoins. I hendes egen sag er der nogle transaktionsoplysninger om nogle bitcoins handler, som hun fik fra Sagsøger. Nu ved hun, at der, når man handler med bitcoins, skabes en kode, og at alle kan slå koden op og se, hvornår transaktionen er gennemført. En person ved navn Person 23, som hun fik kontakt med gennem en gruppe på nettet, har hjulpet hende med at kigge på de transaktionsoplysninger, som hun havde fået af Sagsøger. Efter at han havde set materialet, fortalte han, at de pågældende oplysninger ikke kunne vedrøre de handler, som Sagsøger havde henvist til.

Hun begyndte at rykke Sagsøger for tilbagebetaling af sine penge i januar 2018, da hun skulle bruge pengene til operationen, som var i april. Der kom altid et eller andet i vejen, som forhindrede Sagsøger i at tilbagebetale pengene. Hun har aldrig modtaget beløbet, og det endte med, at hun måtte tage et lån på 35.000 kr. for at betale for operationen. Hun har mødt Person 23 én gang, fordi hun skulle høre, hvad han havde fundet frem til. Derefter mødtes de tilfældigt på et loppemarked. Tredje gang, hun mødte Person 23, var, da han var med hende hos

22

advokat Hans Mogensen for at forklare noget om de oplysninger, han havde fundet frem til.

Hun anmeldte Sagsøger til politiet i 2018. Politiet afviste hende i første omgang men kontaktede hende igen senere, idet de havde modtaget flere anmeldelser af Sagsøger for bedrageri. Politiet genoptog derfor efterforskningen. Hun blev afhørt af en betjent, der hedder Person 24.

Hun føler sig i den grad snydt af Sagsøger. Hun spurgte Person 23, om han ville kigge på de oplysninger, hun havde om bitcoinhandlerne fra Sagsøger, efter

hun selv var blevet sagsøgt af Sagsøger i injuriesagen. Hun er uddannet

multimediedesigner fra 2002, og efterfølgende arbejdede hun inden for faget. Hun arbejdede med at redesigne webshops, lave forskellige brochurer og digitalt design. Hun har ikke ændret på korrespondancen mellem hende og Sagsøger. Hun kender ikke Person 19.

Person 6 har vedstået forklaringen. Hun har som part i BS 1595/2019 supplerende forklaret, at hendes og Sagsøgers indledende samtale startede midt i 2017, idet Sagsøger skrev og spurgte om noget i den Facebookgruppe om kosmetiske operationer, de begge var med i. Sagsøger skrev derefter til hende på Messenger og spurgte, hvordan det gik. Hun havde været sygemeldt i en periode med angst. I den periode havde hun ikke været på Facebook. Det var omkring december 2017, de indledte et mere personligt forhold. Hun havde som sagt på

daværende tidspunkt været offline i en lang periode på grund af sin

sygemelding. Hun og Sagsøger havde fået øje på hinanden i den nævnte Facebookgruppe, og de havde begge bemærket, at de havde en super god kemi. I starten af december 2017 blev deres kontakt som sagt mere personlig. Sagsøger skrev til hende, at de skulle ses. Derefter startede Messengerkorrespondancen mellem hende og Sagsøger. Der var 14 dage til 3 uger, hvor de skrev meget sammen.

Sagsøger skrev, at hun havde hørt, at hun skulle opereres igen, og da hun

bekræftede dette, skrev Sagsøger, at hun havde hørt, at klinikken ville tage imod bitcoins som betaling. Sagsøger skrev også, at hun ville anbefale, at hun købte nogle bitcoins af hende, da hun kunne låse kursen, hvorefter der ikke længere ville være nogen risiko for tab. Som forklaret tidligere fik Sagsøger hende til at overføre penge til køb af bitcoins. Hun talte senere med klinikken, som fortalte, at der havde været nogle ganske korte drøftelser om, at de skulle tage imod bitcoins som betaling, men at det aldrig var blevet til noget. Hun har følt sig snydt af Sagsøger og følt, at der var et tillidsbrud fra Sagsøgers side. Hun og Sagsøger kom hurtigt meget tæt på hinanden. Sagsøger var et fantastisk menneske på mange måder. Hun føler sig meget berørt, når hun nu ser hende igen. Hun er blevet skuffet over mennesker efter sit møde med Sagsøger. Hun har aldrig prøvet noget lignende hverken før eller siden. For hende er drama, når der ikke er mælk i Netto. De 85.000 kr., som hun i alt endte med at overføre til Sagsøger, var hele hendes

opsparing på det pågældende tidspunkt. Det at sætte sin lid til et andet

23

menneske, som man elsker og stoler på, og som derefter svigter én, har været rigtigt svært. Korrespondancen med Sagsøger fra december 2017 fortsatte indtil marts/april 2018. Messengersamtalen med Sagsøger fandt sted i én og samme tråd. Det foregik digitalt på samme medie, og Messenger-tråden er stadig intakt på hendes computer. Hun har afleveret hele den printede korrespondance til sin advokat. Politiet har ikke bedt om adgang til hendes computer, men det kan de få når som helst. Hun kan bekræfte, at alle de fremlagte bilag AS, AT, CO, BC, BD, BY, AU, AV, AX, AY, AZ, AÅ, BA, BB, BE, BF, BG, BH, BJ, BL, BM, BN, BP, BQ, BR, BS, BT, BV og BX vedrører dele af Messenger-korrespondancen mellem hende og Sagsøger. Der er tale om print fra samme tråd. Hun har downloaded hele den samtale, hun har ført på Messenger med Sagsøger. Filen med samtalen sendte hun som sagt til sin advokat. Dette afstedkom en beskyldning fra sagsøgeren om, at hun havde klippet i korrespondancen og taget den ud af en kontekst. Hun har endvidere printet hele korrespondancen ud på papir, og den printede version har hendes advokat også fået. Korrespondancen kørte fortløbende. Hun har ikke manipuleret med den. Alle kan slette en wordfil, men hun har som sagt ikke manipuleret med samtalen. Skønsmanden har også udtalt sig om, at den del af hendes og Sagsøgers samtale, der fremgår af bilag CO, er fortløbende og fremstår

som en sammenhængende samtale. Hun fastholder, at hun har ført hele

korrespondancen med Sagsøger på den måde, som den fremgår af de

fremlagte bilag, og hun har ikke ændret heri.

Det var Sagsøger, hun overførte penge til. Sagsøger skulle ifølge deres aftale købe bitcoins for pengene til hende. Det telefonnummer, der fremgår af bilag AS, jf. ekstraktens side 47 og beskeden fra den 15. december 2017 er Sagsøgers telefonnummer. Det var første gang, hun fik nummeret, og hun gemte det i sine kontakter. Hun er efterfølgende blevet klogere på Facebook, og hun ved nu, at man som Facebook-bruger har et specifikt tal-ID eller en unik talkode, som refererer til den specifikke Facebook-bruger. Når man går ind i samtalen, kan man se ULR-koden oppe i adresselinjen. Hun er bekendt med, at det er en

identisk samtalekode/ULR-kode, der er brugt under Person 5's

korrespondance med Sagsøger. Det har hun efterfølgende talt med Person 5 om. Det er helt for nylig, hun har fået denne viden. Det er også først for nylig, hun har fået adgang til Person 5's korrespondance med Sagsøger. Det foto, der fremgår af ekstraktens side 86 og 87, viser Sagsøgers køkken, da hun boede i rækkehuset i By 2. På ekstraktens side 87 er der et billede af Sagsøgers hunde. Det telefonnummer, Sagsøger udleverede til hende, jf. ekstraktens side 260 under deres korrespondance om overførsel af 10.000 kr., tilhørte hendes ældste søn, Person 26. Hun kan bekræfte, at hun lånte sin Facebook-profil under navnet ”Profilnavn 2” til Sagsøger. Navnet blev ændret til ”Profilnavn 5” . Sagsøger skulle bruge profilen i forsøg på et blive medlem af nogle af de grupper, som skrev grimt om hende, idet hun skulle holde øje med de personer, som skrev om hende. Hun husker ikke, hvem der, som det er anført i tillægsekstraktens side 40, taler om at fremlægge falske beviser.

24

Fra det øjeblik, hvor hun og Sagsøger ikke længere var venner, må hun medgive, at hun var meget aktiv med hensyn til at skrive om Sagsøger på de digitale medier. Hun var meget påvirket af, at hun havde mistet sine penge, og hun ønskede ikke, at andre skulle opleve noget tilsvarende. Hun ville advare alt og alle om at indgå i en relation, der havde noget med penge at gøre i forhold til Sagsøger. De bilag, hun har fået vedrørende transaktioner om bitcoins fra Sagsøger, blev sendt til hende af Sagsøger under angivelse af, at det var kvitteringer for transaktioner med bitcoins, som hun havde lavet i forbindelse med køb af bitcoins for hende. Hun opfattede det som en kvittering for, at Sagsøger nu havde købt bitcoins til hende for de penge, hun havde overført til Sagsøger. Kvitteringerne var dokumentation for købene. Hun havde ingen viden om kryptovaluta. Hun stillede derfor mange spørgsmål til Sagsøger, som villigt besvarede dem i starten, men senere blev Sagsøger ret irriteret over hendes spørgsmål. Hun blev meget rørt over alle de pæne ting, Sagsøger skrev til hende, da hun forærede hende en bitcoin ved juletid i 2017. Korrespondancen herom ses i ekstraktens side 92. Den 30. december 2017 skrev Sagsøger selv til hende, at hun havde 3 bitcoins til gode. Transaktionsbilaget, som Sagsøger umiddelbart efter sendte til hende, jf. ekstraktens side 106, viser, at der reelt var tale om en handel indgået i maj 2016. Hun havde ingen viden om, at man kunne tidsfæste transaktionen ud fra kvitteringen på daværende tidspunkt. Det er først noget, hun har fundet ud af senere, da hun fik kontakt med Person 23. Han

fortalte hende noget om, hvilke oplysninger der fremgår af

transaktionskvitteringerne. Det var først efter, at Sagsøger havde anlagt denne sag mod hende, at hun fik kontakt med Person 23. Det var efter sagen var anlagt, hun forsøgte at få kontakt med personer, som hun mente kunne have betydning i forbindelse med retssagen. Blandt andre kontaktede hun Person 25, som er Sagsøgers eksmand. Person 25 beskrev Sagsøger som sociopat. Han skrev til hende, at Sagsøger havde bedraget flere af deres venner. Så vidt hun husker, skrev han, at hun også havde prøvet at snyde ham, men at festen stoppede ved det. Hun kan bekræfte, at Sagsøger på et tidspunkt sendte hende et billede af en guldmønt med et B påtrykt. Det er det, der fremgår af ekstraktens side 68. Sagsøger fortalte, at hun havde fået vurderet guldmønten, og at den var 1 mill. kr. værd. Hun fik tilhold af politiet mod at kontakte Sagsøger, Person 26 og Sagsøgers mand Person 8 i 2019. Den 31. juli 2019 blev hun kontaktet af Person 27, som tidligere havde været på Sagsøgers hold. Person 27 viste hende en korrespondance, hvoraf det fremgik, at Sagsøger havde instrueret Person 27 om, at hun skulle sende en sms-besked til hende (sagsøgte) med et nærmere beskrevet indhold, som det fremgår af ekstraktens side 170 ff. Da hun viste politiet korrespondancen, ophævede de hendes tilhold mod at kontakte Sagsøger, da korrespondancen viste, at det reelt var Sagsøger, der havde kontaktet hende gennem Person 27.

De oplysninger, om forskellige forfaldne fordringer mod Sagsøger, som fremgår af ekstraktens side 32-43 vedrørende perioden 2008-2012, er nogle, hendes advokat har modtaget anonymt. Hun er ikke klar over, hvem der har sendt oplysningerne til advokaten. Hun kender én, der hedder Person 1.

25

Hun har mødt ham en gang til en fest hos Person 7. Han er vist

selvudnævnt frihedskæmper. Hun er hverken anarkist eller frihedskæmper. Hun er bekendt med, at Person 1 har sin egen hjemmeside. Hun kan ikke huske, hvad siden hedder. Hun har nok været inde at kigge på siden, men hun kan ikke

huske det. Hun ved ikke, hvem der har oprettet hjemmesiden

”Hjemmeside 2” , eller hvem der driver den. Hun har ikke haft noget med hjemmesiden at gøre. Hun har ikke lavet design til hjemmesiden. Der er taget et screendump af hendes opslag. Hun har helt sikkert skrevet i ”Titel 2” . Det var et sted, hvor man kunne spejle sig i andre, som havde fået samme behandling af Sagsøger, som hun selv havde. ”Titel 2” starter med et opslag af Vidne 1 den 2. oktober 2016. Af opslaget fremgår bl.a., at Sagsøger skulle have haft en affære med Person 1. Tråden er vist blevet fjernet. Hun har hørt fra Person 1, at han rent faktisk har haft en affære med Sagsøger. Vidne 1 er blevet dømt for at have delt beskeden med oplysningerne om affæren. Det var en standing joke.

Hun kan bekræfte, at det er hende, der har lavet den video, som er fremlagt som sagens bilag 1. Hun har brugt et billede af Sagsøger samt et program, der fik Sagsøgers mund til at bevæge sig. Hun indtalte en besked, som om det var Sagsøger, der udtalte sig. Af beskeden fremgik, at Sagsøger udtalte bl.a.: ”Jeg snyder og bedrager alt, hvad jeg kan for egen vinding. Så møder du mig, så pas på for jeg napper alle dine penge, så snart du stoler på mig og vender ryggen til” , jf. udsagnet i påstand 1 a. Hun kan ikke huske, om det var i 2018 eller 2019, hun opslog videoen i en gruppe eller på sin egen Facebookside. Hun mener, det må have været i 2018. Hendes opslag fremgår af ekstraktens side 198 og 199. Af

ekstraktens side 200 fremgår, at en person ved navn Person 28

kommenterede hendes videoopslag. Hun ved ikke, hvem Person 28 er. Grunden til, at hun lavede videoen, var, at hun ville sikre, at Sagsøger ikke fandt nye ofre. Hun

tror, den gruppe, hun slog videoen op i, hedder ”Gruppe 2

Gruppe 2” . Så vidt hun ved, deler man alt og ingenting i den pågældende

gruppe. Det er rigtigt, det er hende, der har skrevet opslaget i ekstraktens side 202, som er omfattet af sagsøgerens påstand 1 f. Den person, hun skriver om, er Sagsøger. Hun kan ikke huske, hvornår hun har lavet opslaget på Facebook. Det er endvidere rigtigt, at det er hende, der har lavet de opslag, der fremgår af ekstraktens side 203, som er omfattet af påstand 1g, 1h og 1i. Hun mener, at hendes opslag er fra perioden midten af 2018 til slutningen af 2018. Hun kan ikke hverken af- eller bekræfte, at det er en del af samme konversation på Facebook, som fremgår af ekstraktens side 202-205. (Påstand 1j og 1k). De opslag, der er gengivet i ekstraktens side 206, 207, 208 og 209, er lagt op på Facebook af hende. Hun kan bekræfte, at opslagene vedrører Sagsøger. (Påstand 1l, 1m, 1n og 1o).

Hun bestrider, at hun har lavet opslag under Facebook-profilnavnet

”Profilnavn 3” , jf. ekstraktens side 241. Hun kan bekræfte, at hun engang har præsenteret Sagsøger for sin daværende svigerinde. Svigerinden valgte at investere vist nok 20.000 kr. i køb af bitcoins gennem Sagsøger. Hun fik vist næsten

26

det hele igen efter et stykke tid. Så vidt hun husker, er den videooptagelse, der fremgår af ekstraktens side 199 og side 200, lagt op enten på hendes egen Facebookprofil eller i ”Gruppe 2” .

Vidnet Person 7 har under hovedforhandlingen i sagen BS 1595/2019

forklaret, at han kender Sagsøger. Han lærte hende at kende omkring 2012. Han er anarkist. Pludselig dukkede Sagsøger op i den gruppe, hvor han var medlem. De kom godt ud af det med hinanden. I juni 2015 skulle han, Person 13 og

Sagsøger deltage i en event vedrørende den frie republik Liberland, som er

beliggende i et område mellem Kroatien og Serbien. De var en hel gruppe, der skulle afsted. Der kom folk fra hele Europa og deltog i eventet. Sagsøger meldte afbud i sidste øjeblik. Hun havde mange dårlige undskyldninger for, hvorfor hun ikke kunne tage med. Sagsøger havde lovet at booke en bil i Zagreb, men det viste sig, at hun ikke havde gjort det. Den 12. juni 2015 fik han at vide, at der i Danmark cirkulerede oplysninger om, at han havde snydt en masse mennesker. Han fandt ud af, at det var Sagsøger, der havde spredt rygterne. Der stod nogle oplysninger på Facebook om, at han havde lænset Sagsøgers bitcoin Wallet. Han blev også beskyldt for at have taget et kviklån i Sagsøgers navn og for flere andre ting. Han tror, at hun vidste, at han var på sporet af, at hun var lystløgner. Et angreb er altid bedre end et forsvar. Han husker, at de var nogle, der havde sparet 5.000 kr. sammen, og at de for pengene forærede Sagsøger et gavekort til et Bed and Breakfast ophold. Hun indløste imidlertid aldrig gavekortet til opholdet.

Han anlagde på et tidspunkt en injuriesag mod Sagsøger og Person 2. Han ville renses for de beskyldninger, som de havde rejst mod ham. Sagen blev afvist, fordi han havde overset indkaldelse til et retsmøde. Da der derefter var gået mere end 9 måneder, var forholdet forældet, og han opgav at føre sagen. Han mistede omkring 200 venner efter Sagsøgers beskyldninger mod ham. Der var tale om karaktermord.

Han er bekendt med, at Sagsøger havde fået et gavekort på 400 kr. til en

modeforretning i København. Han var med Sagsøger inde i forretningen, og han bemærkede, at hun for gavekortet på de 400 kr. købte en rød kjole. Han er også bekendt med, at Sagsøger senere lånte den røde kjole ud til Person 39. Da Person 39 havde brugt kjolen, sendte hun den retur til Sagsøger. Da Sagsøger ikke modtog kjolen med posten umiddelbart derefter, beskyldte hun Person 39 for at have stjålet kjolen. Beskyldningerne blev fremsat på Facebook. Sagsøger krævede 4 eller 5.000 kr. af Person 39 i erstatning for kjolen, selvom den jo kun var 400 kr. værd. Han ved, at Sagsøger bad Person 29, som var indehaver af den forretning, hvor Sagsøger havde købt kjolen, om en kvittering på flere tusinde kroner, som hun skulle bruge til dokumentation for sit erstatningskrav. Person 29 sagde, at hun ikke skulle prøve at blande hende ind i noget. Det var vist i foråret 2016.

27

Vidnet Person 5 har under hovedforhandlingen i BS 1595/2019

forklaret, at hun kender Sagsøger. Hun lærte Sagsøger at kende gennem

musikeren Person 33. Hun mødte Sagsøger personligt gennem ham. På det tidspunkt vidste hun ikke, hvem Sagsøger var. Det var i marts/april måned 2017. Hun havde da lige oprettet sin blog. De var i byen, og Person 33 havde inviteret hende med. Person 33 havde fået introduceret Sagsøger via Person 30. Hun havde tillid til Sagsøger, fordi det miljø hun færdedes i, var meget tillidsbaseret. Hun boede alene på det tidspunkt. Hun snakkede ikke økonomi med Sagsøger. Hun havde lige købt en lejlighed, kort tid før hun mødte Sagsøger, idet hun havde fået en erstatning for en personskade udbetalt. Hun fortalte ikke Sagsøger, hvor mange penge hun havde stående på sin konto. Sagsøger snakkede meget om penge. Hun var selv tilbageholdende med at lukke op for snak om økonomi. Sagsøger talte om bitcoins. I starten afviste hun, at hun ville købe bitcoins, men pludselig spurgte Sagsøger hende, om hun kunne låne 10.000 kr. Hun afviste det først, men Sagsøger

insisterede, og til sidst gav hun sig og lånte Sagsøger pengene. Hun fik også pengene tilbage. Sagsøger udfordrede hende meget på hendes tillid til staten og banker og offentlige myndigheder. Det endte med, at hun til sidst blev overtalt til at investere i bitcoins.

Det er korrekt, at hun har anmeldt Sagsøger for uretmæssig brug af hendes kreditkort. Hun har endvidere anmeldt hende for bedrageri i forbindelse med overførsel af nogle penge til Sagsøger til køb af bitcoins. De pågældende

forhold er omfattet af den straffesag, der er rejst mod Sagsøger ved

Københavns Byret. Da hun skulle overgive beviserne til politiet, fandt hun ud af, at hun efter lånet på de 10.000 kr. til Sagsøger havde investeret yderligere 30.000 kr. til køb af bitcoins. Hun mener, at hun i alt har investeret 280.000 kr. til køb af bitcoins gennem Sagsøger, uden at få noget for pengene, og at Sagsøger har lænset hendes kreditkortkonto for 90.000 kr. i forbindelse med, at Sagsøger uretmæssigt har anvendt kortet til diverse køb. Det kan godt passe, at hun overførte 30.000 kr. til Sagsøgers konto den 26. april 2017, jf. forhold 2 i anklageskrift af 30. december 2021 (ekstraktens side 193). Det kan endvidere godt passe, at hun overførte 50.000 kr. til Person 31's konto den 15. maj 2017. Det har højst sandsynligt noget at gøre med en konfirmation, som Sagsøger havde lovet at betale for Person 31. Hun har aldrig mødt Person 31, men hun ved, at Sagsøger havde lovet hende at betale for en konfirmation, som skulle holdes i Restaurant i Tivoli.

Foreholdt, at det samlet beløb, jf. forhold II i ovennævnte anklageskrift, udgør 250.000 kr. og ikke 280.000 kr. som forklaret af vidnet, og at beløbet i forhold I i ovennævnte anklageskrift udgør 120.000 kr., og ikke 90.000 kr. som forklaret, har vidnet forklaret, at hun muligvis bytter rundt på det. Sagsøger sendte hende nogle transaktionskvitteringer i forbindelse med de påståede køb af bitcoins. Hun afleverede det hele til politiet.

28

Foreholdt uddrag af Facebookkorrespondance angiveligt mellem vidnet og

Sagsøger, jf. ekstraktens side 353, har vidnet oplyst, at hun førte en samtale med Sagsøger via Messenger. Det er i én lang tråd. Sagsøger sendte hende under deres samtale på Messenger screenshots af nogle transaktionsoplysninger samt nogle depoter. Sagsøger spurgte muligvis om flere penge på et tidspunkt. Hun ved ikke, hvad korrespondancen nederst på side 353 vedrører.

Foreholdt transaktionsoplysninger, jf. ekstraktens side 79, har vidnet forklaret, at de ligner meget den slags transaktionsoplysninger, hun modtog fra Sagsøger. Hun har stadig den oprindelige Messengertråd med samtalen med Sagsøger liggende i Messenger. Politiet har fået dele af korrespondancen udleveret. De sagde, at de ikke havde brug for det hele. Sagsøger har blokeret hende på Facebook, så nu fremstår Sagsøger som ”Facebookbruger” i samtalen. Hun vil mene, at man alligevel efter indholdet af samtalen kan se, at den er ført med Sagsøger. Sagsøger har på et tidspunkt også sendt hende et billede af en bitcoin guldmønt. Billedet fremgår af samtalen mellem hende og Sagsøger, og ligger stadig i Messengertråden. Sagsøger har også skrevet til hende, at hun kender en, der hedder Person 22. Sagsøger fik det til at lyde som om, at de var best buddies. Hun er selv venner med ham på Facebook, men hun har aldrig været i direkte kontakt med ham. Hun har hørt, at han har tjent mange penge på handel med bitcoins. Hun har ikke rigtig sat sig ind i det. Sagsøger ville gerne have hende til at tage lån i sin lejlighed. Hun blev også ringet op af långiver, som spurgte, om hun havde prøvet at optage lån med sikkerhed i sin lejlighed. Det var angiveligt et lån på 10.000 kr. Det kendte hun ikke noget til. Hun mistænker Sagsøger for at have forsøgt at optage lånet.

Sagsøger truede hende til at udlevere sit kreditkort og kode til hende. Sagsøger sagde, hun ville ødelægge hende. Hun sagde, at hun ville vælte hende og undergrave hende. Hun var så bange for Sagsøger. Der var en hel del uudtalte trusler. Sagsøger blev ved med at sige, at hun ville ødelægge hende. Hun kan ikke præcisere nærmere hvordan. Hun begyndte at lægge mærke til, hvordan Sagsøger behandlede andre mennesker. Sagsøger sagde ofte, at hun kendte nogen der kendte nogen på en måde, så det lød som en trussel. Det var på det tidspunkt, at Sagsøger begyndte med at true med, at hun ikke ville få sine penge tilbage.

En af hendes bedste venner, Person 32, som desværre er død nu, hjalp hende med at anmelde Sagsøger til politiet. Det var i 2017. Det var 3-4 måneder efter, de havde lært hinanden at kende. Sagsøger har også politianmeldt hende. Hun har fået polititilhold mod at kontakte Sagsøger. Hun har også forbud mod at nævne Sagsøgers navn på internettet. Hun har ikke påklaget beslutningen om, at hun skulle have tilholdet. Efter hendes opfattelse har Sagsøger ikke en stopklods. Hun er grænseløs med hensyn til, hvad hun kan finde på at gøre ved andre. Hun er bekendt med, at Sagsøger har beskyldt Person 33 for voldtægt. Sagsøger stopper ikke. Hun taler ud fra sine følelser.

29

Hun udleverede sit NemID og sit kreditkort samt kode til Sagsøger, fordi Sagsøger truede med at ødelægge hende. Hun havde aldrig gjort noget forkert. Hun forstår ikke nu, hvorfor hun handlede, som hun gjorde. I den sidste fase af deres venskab fortalte Sagsøger, hvordan hun havde ødelagt det for andre mennesker. Sagsøger sagde det som små stikpiller som bidrog til den frygt, hun havde opbygget for Sagsøger.

Det er korrekt, at hun på et tidspunkt troede på, at hun og Sagsøger skulle indlede et samarbejde. Hun ville gerne være selvstændig terapeut, og Sagsøger sagde, at hun ville investere 250.000 kr. i hendes virksomhed. Sagsøger fortalte, at hun kendte en ejendomsmægler som havde en velegnet lokation. Hun fandt senere ud af, at ejendomsmægleren slet ikke eksisterede. Hun forsøgte at google den pågældende uden at kunne finde frem til ham. Sagsøger havde også nævnt en advokat. Sagsøger sagde på et tidspunkt, at hvis der var mere, kunne hun kontakte hendes advokat. Hun fandt i den forbindelse ud af, at den pågældende advokat ikke eksisterede længere.

Sagsøger havde mange informationer, og nogle gange ringede hun til hende 8 gange om dagen. Når hun spurgte Sagsøger nærmere ind til nogle ting, som Sagsøger ikke ville snakke om, blokerede Sagsøger hende. Person 32 skrev på et tidspunkt til Sagsøger, at hun skulle betale det beløb, hun skyldte hende, tilbage, og at de ellers ville anmelde hende til politiet. Sagsøger fortalte hende også, at hun var med i en gruppe som fangede pædofile. Hun sagde, at hun havde været med til at trævle nogle pædofile grupper op, og at hun via sine hackerevner havde været med til at lække oplysninger, samt at hun tilsyneladende kunne vælte alt, hvad der kunne væltes. Sagsøger kunne hacke sig ind i Messenger. Hun havde mange historier. Retrospektivt har hun fornemmelsen af, at Sagsøger havde behov for at sætte sig selv i scene som en hovedperson i en masse spændende ting. Hun sagde også, at hun havde plantet nogle falske oplysninger om folk, som kunne vælte dem.

Vidnet Person 34, har under hovedforhandlingen i BS

1595/2019 forklaret, at hun mødte Sagsøger første gang til Sagsøgers søns 18 års fødselsdagsfest. Hun var blevet inviteret med til festen af sin veninde, som kendte Sagsøger. Det var på Den Gamle Grænsekro. Hun har senere deltaget i flere fester, som Sagsøger inviterede til, bl.a. hendes fødselsdagsfest. Det var også på Den

Gamle Grænsekro.Endvidere har hun deltaget i en julefrokost hjemme hos

Sagsøger. Hun har haft noget med Sagsøger og bitcoins at gøre. Sagsøger fortalte hende, at det var den måde, hun tjente sine penge på. Sagsøger forklarede hende om kryptovaluta. Hun husker, de spiste frokost sammen den 7. februar 2020 på Kattens Kælder i København sammen med deres fælles veninde, Person 35. Sagsøger sagde, at hun måtte købe nogle bitcoins, som hun kunne opbevare i Sagsøgers wallet, og når hun var klar til det, kunne hun overføre dem til sin egen wallet. Hun skulle overføre 90.000 kr. og betale de penge, hun umiddelbart kunne hæve på sit kort, hvilket var 4.000 kr. til Sagsøger. Sagsøger inviterede hende samme aften

30

på hotel D’Angleterre og fortalte hende, at der var en hæveautomat lige i nærheden, som hun kunne hæve pengene på. Hun hævede derefter 4.000 kr. og gav dem til Sagsøger.

Foreholdt anklageskrift af 30. december 2021, forhold VII, jf. ekstraktens side 87, hvoraf det fremgår, at Sagsøger er tiltalt for bedrageri begået over for Person 34 i forbindelse med nogle overdragelser af nogle kontantbeløb den 5. og 7. februar samt den 5. marts 2020, i alt 58.000 kr. samt en overførsel den 7. februar 2020 af 93.000 kr. til en konto tilhørende Person 36, har vidnet bekræftet, at det er overførsler, som er sket fra hende til Sagsøger. Dog kan hun ikke huske datoerne. De 50.000 kr. overdraget kontant til Sagsøger den 5. februar 2020, ville Sagsøger betale tilbage i løbet af få dage, men det gjorde hun aldrig. Senere aftalte de, at hun kunne få lidt flere bitcoins af Sagsøger. Hun har aldrig fået pengene tilbage fra Sagsøger og heller ikke bitcoins. De 50.000 kr. skulle ifølge Sagsøger bruges til en eller anden, der stod i en lufthavn, som ikke havde penge til at gennemføre en handel her og nu, så Sagsøger skulle låne pengene for at låne dem videre til den anden person. De 93.000 kr. var til køb af bitcoins. Hun fik et kontonummer, som hun skulle overføre pengene til. Hun ved ikke, om det var til én, der hedder Person 36. Hun troede, hun overførte pengene til Sagsøger. Hun fik en mail fra Sagsøger om, at hun havde købt bitcoins for beløbet efterfølgende. Sagsøger sagde, at hun ville få et stykke papir med en QR-kode på, men det modtog hun aldrig. Hun har en veninde, der hedder Person 37, som Sagsøger også har solgt bitcoins til. Person 37 viste hende senere nogle oplysninger, hun havde fundet om Sagsøger. Det var noget om, at Sagsøger var omtalt som ”svindler fra Kolding” . Person 37, som også havde penge til gode hos Sagsøger i forbindelse med bitcoinhandlen, sagde, at hun ville prøve at få sine penge tilbage. Hun ved, at Sagsøger blev meget sur, da Person 37 forlangte, at hun skulle tilbagebetale hende pengene, men det lykkedes faktisk Person 37 at få Sagsøger til at tilbagebetale hende, det tilgodehavende hun havde. Da Sagsøger havde tilbagebetalt det beløb, hun skyldte Person 37, sagde hun til Sagsøger, at hun også gerne ville have sine bitcoins. Sagsøger blev meget vred. De aftalte, at de skulle mødes et sted, hvor Sagsøger kunne have sin computer med. Deres fælles veninde, Person 35, sagde til Sagsøger, at hun og Person 37 ikke længere stolede på hende, og derefter sagde Sagsøger, at hun ville tilbageføre de penge, som vidnet havde overført til hende. Hun ville overføre pengene via en deponering hos en advokat. Hun sagde, at hendes associerede ikke skulle involveres med hende, og at det derfor måtte gå igennem en advokat. Hun skrev tilbage til Sagsøger, at det syntes hun, var fint. Konflikten mellem hende og Sagsøger går ud på, at Person 35 havde fortalt Sagsøger, at hun og Person 37 ikke stolede på Sagsøger længere. Sagsøger skrev derefter til hende, at hun heller ikke stolede på hende mere. Det er den eneste konflikt, der har været mellem hende og Sagsøger. Sagsøger skrev til hende, at hvis hun kontaktede hende eller hendes tidligere veninde Person 35 igen, ville hun lægge sag an mod hende for injurier. Person 35 skrev også til hende og Person 37, at hun ikke ville kontaktes af dem igen. Endvidere skrev Person 35, at Sagsøger ville tilbagebetale pengene, og at hun ikke skulle være bange for repressalier fra Sagsøgers side. Hun

31

modtog beskeden, som blev sendt til både hende og Person 37 den 21. juli 2020. Hun var bekymret, for hun havde ofte hørt Sagsøger og Person 35 tale om retssager. Hun lider af PTSD, og tal og datoer er ikke nogen god kombination for hende. Hun støtter sig derfor til sine notater.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

SAGSFREMSTILLING OG HOVEDANBRINGENDER

Nærværende sag drejer sig om fredskrænkelser og injurier fremsat ofte og vedvarende af Sagsøgte, i fuld offentlighed på internettet, med sagsøger, privatpersonen Sagsøger, som mål.

Det gøres gældende, at der i samtlige tilfælde er tale om urigtige udsagn, og at sagsøgte heller ikke kan have været i objektiv funderet god tro herom på tidspunktet for deres fremsættelse. Ringeagtsytringen i påstand 1, litra b, er uacceptabel.

Påstand 1 a, d, e og f vedrører udsagn, der alle drejer sig om, at sagsøger skulle have begået bedrageri (”snydt og svindlet”) overfor ”mange mennesker” . Udtalelserne er fremsat adskillige gange i fuld offentlighed på Facebook, og er stadig tilgængelige den dag i dag. Udtalelsernes injurierende karakter fremgår dels af ordlyden, dels af sammenhængen i hvert enkelt opslag. Hertil er fremlagt supplerende skærmprint som sagens bilag 3.

Endvidere gøres vedr. det påstævnte udsagn 1 a gældende, at det er udtryk for bagvaskelse, jf. straffelovens dagældende § 268, da sagsøgte på tidspunktet for fremsættelsen af disse beskyldninger var decideret positivt vidende om, at beskyldningerne var urigtige. Såfremt sagsøgte måtte bestride dette, vil sagsøger fremlægge dokumentation herfor.

Påstand 1 c vedrører ligeledes en beskyldning om, at sagsøger skulle være uhæderlig, denne gang i forbindelse med arrangering af fødselsdagsfester. Fredskrænkelsen består i, at sagsøgte har delt et fredskrænkende opslag via link på Facebook, hvorved han dels medvirker til den oprindelige forfatters fredskrænkelser overfor sagsøger, dels begår en selvstændig fredskrænkelse, alt jf. straffelovens dagældende § 264 d. Ad opslagets fredskrænkende karakter henvises til Retten i Sønderborgs dom af 27. september 2018 overfor forfatteren af opslaget, som blev dømt for at dele fredskrænkende (urigtige) ”oplysninger” om en postuleret affære mellem

32

sagsøger og tredjemand ved navn Person 1. De konkrete fredskrænkende udsagn fremgår af bilag 1, s. 1.

Ad påstand 3 bemærkes, at beløbets størrelse er fastsat i henhold til retspraksis, og under skyldig hensyntagen til injuriernes og fredskrænkelsernes grove og meget stærkt skadelige karakter, som sagsøgte havde tilsigtet, at de skulle have, da han fremsatte dem offentligt på skrift over en længere periode. Adfærden er stadig igangværende, og det vil formentlig kræve retshåndhævelse, førend dette ophører.

Det samme gøres gældende til støtte for en skærpet straf til sagsøgte, jf. påstand 2.

Sagsøgte er opfordret (1) til i et evt. svarskrift at oplyse og dokumentere, hvor mange ”følgere” /”followers” samt ”venner” /”friends” på Facebook den af sagsøgte i påstand 1 a opretede gruppe dels havde på tidspunktet for offentliggørelsen af de påstævnte udtalelser, dels har den dag i dag. Opfordringen er ikke tilstrækkeligt besvaret, hvilket skal komme sagsøgte processuelt til skade, hvorved det skal lægges til grund, at de påstævnte udsagn har opnået den af sagsøgte tilsigtede betydelige udbredelse.

Som sagens bilag 7 og 8 er fremlagt skærmbilleder af 22. august 2019.

Af bilag 7 fremgår, at udsagn omfattet af påstand 1, litra d, stadig var tilgængelige på dette tidspunkt, mere end et halvt år efter nærværende sags anlæg d. 17. februar 2019. Det vil bl.a. sige, at sagsøgtes strafbare adfærd også har fundet sted efter d. 1. januar 2019, ved den fortsatte tilrådighedsstillelse af de påstævnte udtalelser, og at der er grundlag for at skærpe såvel straf som tortgodtgørelse.

Sagsøgte er opfordret (8) til at oplyse, om og i givet fald hvilke skridt, han har foretaget til at få nedtaget sine udsagn fra den retsstridige hadeside Hjemmeside 2 Sagsøgte har ikke besvaret opfodringen, ud over med at oplyse, at han ikke har villet læse hjemmesiden.

Ad sagsøgtes søgsmålsindsigelser:

Det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at de af ham ubestridt fremsatte og i nærværende sag påstævnte udsagn, var berettigede, da de blev fremsat, enten fordi de er sande eller var fremsat i god tro. Bevisbyrden er ikke løftet.

33

Det konstateres på forberedelsens sidste dag, at sagsøgte ikke har ført bevis for berettigelsen af de påstævnte retsstridige udtalelser, om hvilke det må lægges til grund, at de er fremsat af ham, og at der ikke var rimelig anledning til deres fremsættelse.

Som bilag 10 er fremlagt konversation mellem sagsøger og sagsøgtes vidne, Vidne 2. Sagsøger ønsker at afhøre Vidne 2, uanset om sagsøgte frafalder dette vidne.

De af sagsøgte fremlagte bilag ang. en ”rapport” fra sagsøgte Person 6's ven (bilag 12), Person 23, Person 6's øvrige collagebilag, bilag fra Person 2's retssag, m.v., dokumenterer ikke, at sagsøgtes udtalelser rent undtagelsesvis skulle være berettigede. Det ses ikke oplyst af sagsøgte, at Person 23, hvis ”rapport” er fremlagt for rettens skønsmand, var ven til Person 6.

Vidne 3 føres som vidne, idet han i sin tid har frarådet sagsøger at låne penge til sagsøgte.

Ang. sit kendskab til oprettelse og drift af den retsstridige hadeside Hjemmeside 2 fører sagsøger Person 38 som vidne.

Sagsøger ønsker at afhøre de af sagsøgte anførte vidner, såfremt sagsøgte måtte frafalde dem.

Sagsøgtes opfordringer er i relevant omfang besvaret som det fremgår nedenfor:

Opfordring Sagsøgers kommentar

HSammenhængen fremgår af teksten i de to bilag.

IDet link, som sagsøgte deler i bilag 5, ses med en del af sin overskrift (”Titel 1. ... ”). Samme overskrift fremgår af sagens bilag 1 i sin helhed. Bilag 1 handler om sagsøger.

K – M Det har ikke betydning for spørgsmålet, om andre har begået samme forbrydelse overfor sagsøger ved andre lejligheder, som sagsøgte i nærværende sag. Sagsøgtes synspunkt er endvidere uantageligt, særligt al den stund at det kan føre til, at det bliver "billigere" eller "gratis" at overtræde de

34

påberåbte regler, som netop skal værne civilretligt imod sådan klart uacceptabel, retsstridig adfærd.

Sagsøger noterer sig, at det ønskes oplyst, om der (så vidt forstås: for nylig) er rejst mindst 118 sigtelser imod hende, og at dette vedrører relationen til en tredjemand i forhold til sagsøgte i nærværende sag. Sådanne oplysninger kan hverken udgøre et sandhedsbevis eller danne grundlag for, at sagsøgte på tidspunktet for fremsættelsen af beskyldningerne var i objektivt funderet god tro.

Ad procesopfordring (Z) oplyser sagsøger ex tuto, at hun ikke på baggrund af det fremsendte bilag DB kan bekræfte, at hun er den person, der har de samtaler med sagsøgte, som delvist er gengivet i bilag CO. Bilag DB angiver sig som én eller flere samtaler på Facebook mellem sagsøgte (angivet som ” Person 6” ) og én eller flere med navnet ” Facebook-bruger” . Bilag DB er på næsten 1.200 sider, og viser en meget betydelig mængde beskeder, som er dateret i bilaget i tidsrummet 18. juni 2017 til 18. maj 2018. Pagineringen fra bilag CO fremgår ikke af bilag DB, og der er heller ikke en indbyrdes forenelig sideinddeling mellem de to bilag. Derfor må det lægges til grund, at bilag COs paginering viser, at de pågældende sider er uddrag fra et andet dokument end bilag DB. Sagsøgte oplyser endvidere i sit processkrift af 22. februar 2021, s. 2, sidste afsnit, næstsidste linje, at bilaget ” ...ikke gengiver (alle?) fotos, emojis etc .... ”

Sagsøger kan, ex tuto, ikke som generel proceserklæring meddele, at hun er den person, der deltager i al kommunikation med Person 6 over bilag DBs 1183 sider. Sagsøgte Person 6 burde have præciseret, hvilke præcise tekststykker fra bilag DB, man konkret ønsker, at sagsøger skal forholde sig til, om hun kan genkende som sin kommunikation med denne sagsøgte, hvis man ønskede det anvendt under sagen.

For så vidt angår det som bilag CP fremlagte dokument, der angiveligt er en ”rapport” bemærkes, at den er ensidigt indhentet af sagsøgte efter denne retssags anlæg, jf. bilagets s. 26 til 27. Som sagsøgtes advokat må antages på forhånd at være vidende om, kan den derfor ikke indgå i sagen, og skal afvises, jf. retsplejelovens § 341. Dette har byretten imidlertid valgt ikke at gøre, uanset velkendt praksis herom, jf. f.eks. U 1997.221 Ø og U 2021.218 V.

Bilag CP kan heller ikke indgå i det materiale, en skønsperson skal have forelagt til sin faglige bedømmelse, da det kan udsætte den pågældende fagkyndige for en utilbørlig påvirkning. Evt. billedmateriale skulle rettelig

35

have været fremlagt som separate bilag, uledsaget af vurderinger fra en person, der ikke kan optræde som sagkyndig eller ”ekspert” .

Det ses ikke oplyst af sagsøgte, at Person 23, hvis ”rapport” er fremlagt for rettens skønsmand, var ven til sagsøgte Person 6, jf. den pågældende sags bilag 79.

Den angivelige ”blockchain ekspert” Person 23 kan ikke afgive forklaring som sagkyndig eller ”ekspert” , ligesom det bestrides, at hans forklaring som evt. vidne kan have nogen betydning for sagen, henset til hans rolle. Såfremt han fastholdes af sagsøgte som vidne, er sagsøgte opfordret (15) til at oplyse, hvad denne person angiveligt selv har overværet af betydning for rettens stillingtagen til parternes proceskrav. Det fremgår af sagsøgtes besvarelse, at dette vidne, som er ven til Person 6, intet selv kan bevidne af relevans for sagen. Sagsøgte har med rette frafaldet at føre Person 23 som vidne.

Ad de stillede spørgsmål og besvarelsen heraf i første skønstema henviser sagsøger til sine bemærkninger i processkrifter af 20. januar 2021, 15. maj 2021 og 31. januar 2022.

Ved e-mails af 4., 9. og 18. juli 2019 (korrespondancen er fremlagt som bilag 6) har advokat Hans Mogensen anført overfor undertegnede, at der efter hans opfattelse lå en overfor ham krænkende udtalelse i følgende tekst i undertegnedes processkrift af 3. juli 2019, s. 2, 2. afsnit:

” Sagsøgtes advokats ønske er muligvis, at bevisførelsen i fire injuriesager skal blandes sammen, således at det reelt bliver praktisk umuligt at adskille bevisførelsen i den ene sag fra den anden. Såfremt bevisførelsen forudsigeligt rodes sammen på den måde...”

Samme advokat har for sagsøgte gjort gældende, at de påstævnte udsagn om ” misbrugt tillid” , ” mange afsløringer” , m.v., ”ikke overstiger mindstegrænsen for den straffrie injurie” , jf. min kollegas supplerende svarskrift af 3. april 2019, s. 2, midt for. Dette anbringende kan min kollega ikke selv mene er validt, ligesom han ikke kan mene, at udsagn om at sagsøger skulle have udsat ”mange mennesker for snyd og misbrug” , jf. påstand 1 f, ikke skulle være injurierende.

36

Det bestrides, at sagsøger skulle have fremkaldt de påstævnte udtalelser ved utilbørlig adfærd overfor sagsøgte, herunder ved de omtalte tilråb, som angiveligt blev fremsat ved en Sct. Michaels Skole. Selv hvis de pågældende tilråb rent faktisk havde været fremsat, ville de klart ikke kunne begrunde fremsættelse af de under sagen påstævnte udsagn om, at sagsøger som et fast karaktertræk skulle være ”svindler, bedrager og meget andet” , eller at der skulle foreligge ”mange afsløringer” herom.

Det bemærkes overordnet, at idet sagsøger har ført bevis for, at sagsøgte har fremsat de i påstand 1 omhandlede injurier, da er det op til sagsøgte at forsøge at føre bevis for, at udtalelserne på trods af deres pålydende ikke er injurierende. Dette indebærer bl.a., at hvis sagsøgte gør gældende, at udtalelserne p.g.a. den sammenhæng, de er fremsat i, alligevel ikke er ansvarspådragende for ham, da er det op til ham at føre bevis herfor.

Det bestrides, at sagsøgtes udtalelser er taget ud af kontekst.

Der er tværtimod ved fremlæggelsen af sagens bilag 1 ført bevis for den sammenhæng, udtalelserne er fremsat i, nemlig sagsøgtes kommentar på Vidne 1 indlæg, hvori hun bl.a. omtaler (bilagets pag. 3, nr. 5) sagsøgte og historie om en indsamling, som skulle være foretaget til støtte for ham, og hvor han angiveligt ikke modtog de indsamlede penge. Omtalen karakteriserer sagsøgers forhold i den forbindelse som ”bedrageri” , og sagsøgte bekræfter bilag 1, pag. 5, Vidne 1 injurierende postulater. Som bilag 11 er fremlagt supplement til bilag 1 i form af pag. 2 og 4 ud af 143.

De i bilag 2 påstævnte udtalelser er heller ikke taget ud af kontekst, da indholdet af meningsudvekslingen fremgår klart af bilaget. Det fremgår også af sammenhængen, at det er sagsøger, der er ”den anden” , som sagsøgte tillægger en række injurierende karaktertræk, som han ikke kan føre bevis for.

Udtalelsen i bilag 4 er en henvisning til den tekst, der er delvist afbildet i sagens bilag 3, og samme tekst ses bilag 1, pag. 1 og 3. Der er således ingen rimelig tvivl om, at sagsøgtes udsagen om ”afsløringer” henviser til de mange injurierende beskyldninger, der er fremsat af Vidne 1 overfor sagsøger, og at sagsøgte har gjort dem til sine egne. Sagsøger finder det markant, at sagsøgte ikke vil stå ved sine udtalelser, fremlagt i sagens bilag.

37

Ad sagens bilag 5 bemærkes, at de pågældende udtalelser ikke med rimelighed kan forstås af en almindelig læser som andet end udsagn, der har til formål og er egnede til at nedsætte sagsøger i andres agtelse.

Sagsøgte er opfordret (4) til at fremlægge bevis for sit anbringende om, at ” sagsøgte de facto har fejret fødselsdag vedr. samme alder i flere forskellige år” . Opfordringen er ikke besvaret.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at ” ...de paklagede udtalelser er rigtige i det omfang de indeholder et udsagn om et faktisk forhold...”  Vidnerne Person 5's, Vidne 4's, Person 7's og Person 39's forklaringer kan imidlertid ikke stå alene, og bestrides som urigtige ud fra de beskrivelser, sagsøgte er fremkommet med herom. Person 2's og Person 6's forklaringer vil skulle ses i det lys, at de selv er sagsøgt for injurier begået imod sagsøger, og at der ej heller i deres sager er ført sandhedsbevis eller anden frifindelsesgrund. De øvrige vidner nævnt af sagsøgte i dennes svarskrift indgivet som selvmøder fremstår ikke som relevante, al den stund der ikke oplyst nogen bevistemaer, m.v. Sagsøgte har som selvmøder fremlagt en række bilag, som er uden betydning for sagens afgørelse, og fremsat en række udsagn og postulater, hvorunder han tillige har genfremsat sine injurierende beskyldninger. Herunder fremgår det f.eks. ikke af bilag D, at der er tale om beskeder fremsendt af sagsøger. Sagsøgte har som selvmøder fremsat en række udtalelser i sit svarskrift af 11. marts 2019, som har karakter af gentagelse af de fremsatte injurier såvel som fremsættelse af nye beskyldninger om en lang række forskellige forhold. Disse udtalelser bestrides i deres helhed, og såfremt sagsøgte – også med advokatbistand – finder anledning til fortsat at gøre dem gældende, må sagsøgte dokumentere disse.

Det noteres, at sagsøgte frafalder bilag D, der ikke vedrører sagens parter.

At sagsøgte har delt et fredskrænkende opslag fremgår af sagens bilag 5, der dokumenterer sagsøgtes offentlige deling af Vidne 1 fredskrænkende opslag, der fremgår af sagens bilag 1 (ad teksten midt for pag. 1, ” Hun havde en affære med Person 1.” ). Sagsøgtes vidne Vidne 1 er dømt for den pågældende fredskrænkelse ved Retten i Sønderborgs dom af 27. september 2018.

Sagens bilag G er irrelevant i forhold til de påstævnte udtalelser. Dels fordi sagsøgtes injurier tillægger sagsøger ”bedrageri” , ”svindel” og ”misbrug” som karaktertræk, dels fordi bilag G vedrører et bagatelagtigt forhold (som sagsøger ikke er enig i), dels fordi afgørelsen er af en sådan

38

alder, at den ikke med rimelighed kan tjene som grundlag for de injurier, sagsøgte har fremsat i nyere tid.

Injuriesager føres i den civile retsplejes former, jf. retsplejelovens § 989.

For så vidt angår sagsøgtes indsigelse om, at sagsøgers påtaleadgang vedr. straf skulle være bortfaldet i henhold til straffelovens § 96, må opmærksomheden henledes på, at det som udgangspunkt er sagsøgte, der må føre bevis for egne søgsmålsindsigelser, inkl. spørgsmål om forældelse.

Sådant bevis foreligger ikke, og sagsøgtes procesførelse herom er ikke konkretiseret i forhold til de enkelte, påstævnte udsagn.

Dertil kommer, at synspunktet fra sagsøgtes side synes at hvile på en opfattelse af, at forældelsesfristen skal regnes fra udsagnenes oprindelige fremsættelse på internettet, uanset de har været tilgængelige betydeligt længere tid end til midnat det pågældende døgn, og uanset de med sagsøgtes vidende og på sagsøgtes foranledning bevidst stilles til rådighed, således at de kan genfremsættes hver gang en bruger tilgår pågældende hjemmeside. De i bilag 1 påstævnte udtalelser er fremsat omkring 2 år forinden nærværende sag blev anlagt d. 17. februar 2019. Dette fremgår af tidsangivelsen bilag 1, pag. 5, ”2 år” , sammenholdt med datoen d. 8. januar 2019 i bunden af siderne tilhørende bilag 1.

Udtalelserne er stadig tilgængelige den dag i dag på den ulovlige hadeside Hjemmeside 2 som PDF-fil, og sagsøgte har så vidt det foreligger oplyst intet foretaget sig pr. dato med henblik på at få de retsstridige udtalelser, han har fremsat (oprindeligt: på Facebook), fjernet fra den retsstridige hadeside, uanset han er bekendt med hadesidens eksistens, jf. sit svarskrift som selvmøder, s. 2.

Den påstævnte udtalelse i sagens bilag 2 er fremsat i tidsmæssigt nær tilknytning til, at der d. 1. november 2018 blev afsagt betinget dom imod sagsøger ved Retten i Holbæk. Det er ubestridt, at udtalelsen er fremsat under 6 måneder forud for nærværende sags anlæg.

Det fremgår af sammenhængen i sagens bilag 4, at de påstævnte udtalelser deri er fremsat tidsmæssigt efter Vidne 1 blev dømt for fredskrænkelse ved Retten i Sønderborgs dom af 27. september 2018, jf. hendes udtalelse ” Jeg er ikke dømt til at fjerne opslaget.”  Fremsættelsestidspunktet er således under alle omstændigheder er mindre end 6 måneder forud for sagens anlæg.

39

For så vidt angår sagens bilag 5 forsøges der fortsat fremskaffet

oplysninger, som kan dokumentere udsagnets datering. Sagsøgte er 

opfordret (6) til frivilligt at meddele, hvornår udtalelsen er fremsat – ikke mindst henset til, at det er i sagsøgtes egen interesse at løfte bevisbyrden for sin indsigelse om, at strafansvar er forældet i relation til påstand 1 f. Sagsøgte har ikke besvaret opfordringen.

Retsanvendelse:

Retten har anmodet sagsøger om at fremkomme med bemærkninger til jus, ad spørgsmålet om hvorvidt sagerne skal behandles efter reglerne i straffelovens bestemmelser om injurier og fredskrænkelser som disse var før eller efter 1. januar 2019, jf. lov nr. 1719 af 27. december 2018 (”ændringsloven”).

Det følger af ændringslovens § 5, stk. 1, at den træder i kraft d. 1. januar 2019, og af stk. 2, at ændringerne i straffelovens bestemmelser om injurier og fredskrænkelser ikke finder anvendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.

Dette indebærer, at de påstævnte udsagn 1 a til c, der alle stadig er tilgængelige på internettet på den retsstridige hadeside Hjemmeside 2 er omfattet af både den gamle og den nye straffelov (samt de nye bestemmelser om tre-dobling af tort i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, 2. pkt).

Det gøres tillige gældende, at de øvrige påstævnte udtalelser også var tilgængelige efter 31. december 2018, og at de ved sagsøgtes tilrådighedsstillelse for offentligheden på internettet også efter denne dato tillige er omfattet af de nye regler om straf og tortgodtgørelse, ligesom de af samme grund ikke kan være forældede ved nærværende sags anlæg d. 17. februar 2019.

HOVEDANBRINGENDER, OVERSIGT

Til støtte for påstand 1 om det uberettigede i de af sagsøgte fremsatte udtalelser gøres gældende:

at (1) de af sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som henholdsvis fredskrænkelser og injurier (påstand 1 a som bagvaskelse), og

at (2) udtalelserne derfor er fremsat med urette, jf. straffelovens § 270.

40

Til støtte for påstand 2 om straf gøres gældende:

at (3) udtalelserne er fredskrænkende og injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens dagældende §§ 264 d samt 267 (påstand 1 a som bagvaskelse, jf. straffelovens dagældende § 268, da sagsøgte på tidspunktet for fremsættelsen af disse beskyldninger var decideret positivt vidende om, at beskyldningerne var urigtige), og

at (4) det ved fastsættelsen af straffen skal anses for en skærpende omstændighed, at samtlige udtalelser er af grov og meget stærkt skadelig karakter, som sagsøgte bevidst havde tilsigtet, at de skulle have, da han fremsatte dem offentligt over en længere periode, som stadig er igangværende.

Til støtte for påstand 3 om betaling gøres gældende:

at (5) sagsøgte som følge af fremsatte udtalelser er sagsøger tortgodtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1,

at (6) det må anses for en skærpende omstændighed ved udmåling af tortgodtgørelsen, at samtlige udtalelser er af grov og meget stærkt skadelig karakter, som sagsøgte havde tilsigtet, at de skulle have, da han fremsatte dem offentligt over en længere periode, som stadig er igangværende.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

ANBRINGENDER:

Generelt.

Det bemærkes, at straffeloven (strfl.) er ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, der i flg. § 5 i samme lov trådte i kraft den 1. januar 2019. Det fremgår imidlertid af lovens § 5, stk. 2, jf. § 1, nr. 12, at de nye regler ikke finder anvendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.

Det gøres derfor gældende,

41

at sagen - i det omfang den omhandler udtalelser fremsat før den 1. januar 2019 – skal bedømmes efter injuriereglerne, således som disse var affattet forud for ændringen ved lov 1719 af 27. december 2018, således at bl.a. den hidtidige § 272 også kan finde anvendelse i nærværende sag.

o-o-o

Det gøres i øvrigt gældende,

at de påklagede udtalelser i det omfang de indeholder et udsagn om et faktisk forhold, er sande og derfor hverken kan danne baggrund for straf efter strfl. § 267, mortifikation eller erstatning, jf. strfl. § 270 eller efter den ældre bestemmelse § 273 og erstatningsansvarslovens (EAL) § 26, subsidiært

at der dog har været et faktuelt grundlag for sagsøgers udtalelser, ligesom sagsøgte har været i absolut god tro med hensyn til udtalelsernes rigtighed og handlet til varetagelse af anerkendelsesværdig interesse (varetagelse af andres tarv), jf. strfl. § 269.

at udtalelserne er fremkommet i sammenhænge, hvor der har været rimelig anledning til dem,

at udtalelser om "svindler", "bedrager", og lignende i forvejen har været udbredt i offentligheden og dermed givet offentligheden til pris i en grad, så videre udbredelse er straffri, jf. kommenteret straffelov1, side 478, nederst, der ikke kan anses påvirket af seneste lovændring,

at sagsøgtes udtalelser nævnt i stævningen - i hvert fald delvist - er fremkaldt ved sagsøgers utilbørlige adfærd over for sagsøgte, eller at sagsøgte har gjort gengæld, idet sagsøger i bilag C har beskyldt sagsøgte for at være en "løgner" og en dårlig betaler, og desuden råbt "alkoholiker og løgner" efter sagsøger ved Set. Michaels skole i forbindelse med, at sagsøgte afhentede sin datter på skolen, således at eventuelt forskyldt straf bør bortfalde efter strfl. § 272.

at eventuel straf tillige bør nedsættes efter strfl. § 82, nr. 4, 5 og 7, og § 83, samt

at sagsøgtes udtalelser og aktiviteter er fremkaldt af sagsøgers uberettigede adfærd over for sagsøgte, således at evt. straf også af

42

denne grund bør nedsættes eller bortfalde, ligesom eventuel tortgodtgørelse ligeledes bør nedsættes eller bortfalde.

Det gøres gældende,

at det forhold, at sagsøger ikke har dokumenteret, hvornår de

påklagede udtalelser er fremsat eller blevet hende bekendt, medfører, at påtaleadgangen efter strfl. § 96 er bortfaldet og sagsøgte skal derfor frifindes for straffepåstandene.

Det gøres gældende,

at det fremstår som uoplyst, hvornår de påklagede udtalelser er fremkommet, hvorfor det dels gøres gældende,

at det, i det omfang det fremstår som uoplyst, hvornår udtalelserne er fremkommet og henset til, at der er tale om en straffesag, må være den for sagsøgte mest gunstige fortolkning af loven, der finder anvendelse i denne sag, og dels

at det ikke er bevist, at påtaleretten ikke er bortfaldet, jf. strfl. § 96, ligesom det gøres gældende,

at bevisbyrden for, at påtaleretten ikke er bortfaldet, påhviler sagsøger.

Over for sagsøgers anbringende i sit processkrift af 2. juli 2019, side 2, sidste afsnit, om påtaleadgangen vedr. straf, gøres det gældende,

at det ikke indebærer en ny fremsættelse eller udbredelse af de påklagede udtalelser for hver gang en bruger tilgår en hjemmeside, hvor sagsøgtes udtalelser fremgår eller er refereret.

Dette ville svare til, at påtaleadgangen til straf for udtalelser fremsat i for eksempel en bog eller avis, igen vækkes til live for hver gang en ny person læser den pågældende bog, og det kan ikke være rigtigt. Der henvises til bl.a. U.1963.67H.

at det gerningsindholdet i flg. strfl. §§ 264 d og 267 er begrænset til den injurierendes aktive fremsættelse og/eller udbredelse af en injurierende udtalelse, og ikke omfatter andres tilgang til samme udtalelser,

43

at det er sagsøgers første kendskab til udtalelserne, der er relevant for at fristen i straffelovens § 96, og ikke om sagsøgte senere har fået kendskab til, at andre måtte have stiftet senere kendskab til udtalelserne.

Med hensyn til strfl. § 264d gøres det særligt gældende,

at denne bestemmelse kun finder anvendelse ved viderebringelse af oplysninger om eventuelle korrekte faktiske forhold, og ikke ved ukorrekte beskyldninger, subsidiært at et eventuelt strafansvar efter § 264d absorberes af et strafansvar efter § 267.

at gerningsindholdet efter § 264 d ikke er opfyldt, idet det ikke kan anses som uberettiget at videregive oplysningerne til skræk og advarsel for andre, og at omstændighederne ikke har været sådanne, at disse oplysninger åbenbart kunne kræves unddraget en bredere offentlighed.

at det "fredskrænkende opslag", som sagsøger henviser til, er taget ud af sin sammenhæng, idet bilag 1, side 1, alene angiver, at sagsøger har (haft) en affære med Person 1 med Person 1 som kilde, hvor sagsøgte mener, det fremgik af konteksten,

at Person 1 oplyste, at han intet udtalt i den retning, og at det tværtimod blev antydet, at sagsøger selv havde fabrikeret falske korrespondancer mellem hende og Person 1 vedr. det angivelige forhold dem imellem.

at bilag F dokumenterer, at sagsøger allerede den 13. oktober 2017 havde kendskab til de af hende påklagede udtalelser vedr. strfl. § 264 d, hvorfor påtaleretten til straf, jf. strfl. § 275, jf. § 96 er bortfaldet,

atdet ikke kan være uberettiget - og udgøre en overtrædelse af strfl. §

264 d - at videregive meddelelser, som sagsøger selv har fremsendt til uvedkommende tredjeparter,

at de påklagede udtalelser allerede givet til pris for offentligheden i en sådan grad, at videre udbredelse er straffri, samt

at det også har indflydelse på en evt. erstatning, om sagsøgte har været i ond tro og/eller om sagsøger selv har givet anledning til en opfattelse af udtalelsernes rigtighed.

44

Det gøres særligt ad tortgodtgørelse gældende,

at der ikke er baggrund for en godtgørelse af den størrelse, som sagsøger har krævet, at sagsøger ikke har krav på tort for udtalelser, som er sandfærdige eller som hun selv har givet anledning til,

at der ved størrelsen af en evt. tort bør tages hensyn til, hvilke beløb sagsøger måtte have krævet, har opnået eller vil kunne kræve og opnå over for andre vedr. samme eller meget enslydende udtalelser.

Der henvises i den forbindelse til EAL § 24, idet det ikke er rimeligt, at indstævnte skal kunne berige sig ved at føre ensartede processer imod en lang række personer, der har udtalt sig om meget tilsvarende forhold i samme eller lignende fora.

Det gøres gældende,

at dette kun kan bedømmes ved indstævntes opfyldelse af de processuelle opfordringer (K), (L) og (M) neden for og da disse opfordringer ikke er opfyldt, gøres det gældende,

at indstævnte ikke i nærværende sag har krav på (supplerende) tortgodtgørelse2.

o-o-o

Særligt om de enkelte påstande:

Ad påstand 1.a. - 1.c.

Det gøres gældende,

at det påhviler sagsøger at bevise, at de påklagede udsagn er injurierende og at dette i hvert fald ikke er sandsynliggjort vedr. påstand 1.a.

at det af sagsøger fremlagte bilag 1 er stadig efter fremlæggelse af bilag 11 (med side 2 og 4) taget ud af deres kontekst,

at det ikke af bilag 1 og 11 kan ses, hvilken tillid, der angives at være misbrugt (jf. påstand 1.a.),

45

at udtalelserne påklaget under påstand 1.a., 1.b. og 1.c. ikke overstiger mindstegrænsen for den straffrie injurie,

at (vedr. påstand 1.c.) sagsøgte de facto har fejret fødselsdag vedr. samme alder i flere forskellige år,

Det bestrides,

at der i den påklagede udtalelse, påstand 1.c, er indeholdt en beskyldning om uhæderlighed,

Ad påstand 1.d.

Sagens bilag 2 er trukket ud af sin kontekst. Det kan således ikke af det fremlagte bilag 2 ses, hvem der henvises til eller hvad, der nærmere er forskellen mellem de angivne personer, således som de er beskrevet den komplette "samtaletråd".

Ad påstand le.

at udtalelsen påklaget under påstand 1.e. ikke overstiger mindstegrænsen for den straffrie injurie,

at det ikke er dokumenteret, at sagsøgte ved sin udtalelse påklaget under påstand 1.e. har henvist til injurierende "afsløringer" i underliggende kommentarer.

Ad påstand 1.f.

at den under påstand 1.f. påklagede udtalelse ikke taler om ulovligheder, men om personer, der er blevet snydt og misbrugt.

Generelt om processuelle opfordringer:

Det gøres gældende,

at det ikke kan tillægges processuel skadevirkning, når og hvis en

part ikke har mulighed for at opfylde modpartens processuelle opfordringer.

at det ikke bør tillægges negativ procesvirkning, hvis den part, der

fremsætter opfordringen, selv har mulighed for at fremskaffe de omspurgte oplysninger/dokumentationer, med mindre dette vil være uforholdsmæssigt besværligt for parten.

46

Generelt om sagsøgers manglende opfyldelse af sagsøgtes processuelle opfordringer gøres det gældende,

at dette bør tillægges negativ procesvirkning for sagsøger, hvorimod sagsøgtes eventuelt manglende opfyldelse af sagsøgers opfordringer ikke kan tillægges samme virkning, jf. retsplejelovens (rpl.) § 305, jf. § 171.

at sagsøger selv må opfylde sin bevisbyrde for at sagsøgtes udtalelser har den valør, som sagsøgte tillægger dem og sagsøger kan ikke provokere sagsøgte til mulig selv kriminalisering ved af stille processuelle opfordringer om forhold, der er omfattet af sagsøgers egen bevisbyrde.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at Sagsøgte har fremsat de ytringer, der fremgår af påstandene 1a- 1f på Facebook.

Om udtalelsen under påstand 1a bemærkes:

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Vidne 1 den 2. oktober 2016 lavede et opslag på sin profil Profilnavn 1 på Facebook under overskriften ”Titel 1…med Sagsøger. Og andre folks penge” , hvori hun bl.a. beskrev sin relation til Sagsøger og herunder beskyldte hende for bedrageri og i 8 punkter ridsede ”de sager hvor bedrageriet er dokumenteret” op. Af pkt. 5 fremgik oplysninger om en episode omkring en indsamling til Sagsøgte, som bl.a. Sagsøger ifølge opslaget havde stået for. Ud fra de oplysninger, som Vidne 1 anførte, fremgik det ikke, at Sagsøger skulle have gjort sig skyldig i bedrageri. Heller ikke efter de forklaringer Sagsøgte og Vidne 2 har afgivet, er det godtgjort, at Sagsøger skulle have gjort sig skyldig i bedrageri i forbindelse med den indsamling, der refereres til. Sagsøgte har forklaret, at han samme dag, som Vidne 1 lavede sit opslag, kommenterede det, som anført under påstand 1a, idet han i tråden skrev:

”Jeg vil gerne bekræfte den del af sandheden som har med min person at gøre. Jeg tror altid på det bedste i andre. Det vil jeg blive ved med. Selvom den tillid blev misbrugt i denne her sag.”

Ud fra sammenhængen fik læseren utvivlsomt den opfattelse, at Sagsøgte

Sagsøgte kunne bekræfte, at Sagsøger havde begået bedrageri overfor

47

ham, og at hans tillid i den forbindelse blev misbrugt. Sagsøgte må have indset, at hans kommenter kunne opfattes sådan. Udtalelsen indeholder en sigtelse om strafbart forhold, og den er egnet til at nedsætte Sagsøger i andres agtelse. Efter bevisførelsen er det ikke med den nødvendige sikkerhed godtgjort, at udtalelsen er sand. Det er heller ikke godtgjort, at Sagsøgte var i god tro eller handlede i berettiget varetagelse af andres tarv.

Efter det ovenfor anførte er udtalelsen ubeføjet.

Den 13. oktober 2017 anmeldte Sagsøger Vidne 1 til politiet for

fredskrænkelser, jf. straffelovens § 264d, ved i ovennævnte opslag at have ytret:

”Hun havde en affære med Person 1” og ”Person 1 fortæller ydermere at han aldrig har haft noget som helst følelsesmæssigt forhold til Sagsøger, det var blot en affære” .

Sagsøger var derfor i hvert fald bekendt med Vidne 1's opslag den 13. oktober 2017, da hun anmeldte Vidne 1 til politiet. Efter Sagsøgtes forklaring lægger retten til grund, at han kommenterede opslaget som ovenfor anført i oktober 2016. Sagsøger burde derfor også have været bekendt

med Sagsøgtes kommentar senest fra dette tidspunkt. Efter

straffelovens § 96 var adgangen til privat påtale vedrørende denne udtalelse herefter bortfaldet, idet forældelsesfristen på 6 måneder, senest skal regnes fra den 13. oktober 2017, og da sagsanlæg først fandt sted den 18. februar 2019.

Sagsøgte straffes derfor ikke for udtalelsen.

Det bemærkes, at adgangen til at påstå mortifikation ikke er forældet, og

påstanden tages efter det ovenfor anførte til følge, efter den dagældende

straffelovs § 273, stk. 1, jf. nærmere nedenfor.

Om udtalelserne under påstand 1b og 1c bemærkes:

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Sagsøgte i starten af oktober 2018, og dermed mindre end 6 måneder før sagsanlægget, skrev som kommentar til en anden kommentar i ”Titel 2” til Vidne 1's opslag af 2. oktober 2016:

”Ja da. Den gamle hejre fejre da den samme alder om og om igen.”

Retten finder ikke, at det er godtgjort, at udtalelsen i den anførte kontekst var en ringeagtsytring, som var egnet til at krænke Sagsøgers ære.

Sagsøgte frifindes derfor for straf og mortifikation vedrørende disse udtalelser.

48

Om udtalelsen under påstand 1d bemærkes:

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Person 2 den 1. november 2018 skrev på sin Facebookprofil, at man nu uden risiko for at blive dømt for injurier kunne kalde Sagsøger kriminel, idet hun var blevet idømt 5

måneders betinget fængsel. Sagen drejede sig om overtrædelse af

narkotikalovgivningen, hvilket ikke var nævnt. Person 3 slog samme måned en kommentar hertil op på Person 2's Facebookprofil om, at ”Person 4 er en helt og Sagsøger er en kriminel pusher. Samme sag forskellig holdning

til de dømte:” , hvortil Sagsøgte, ligeledes i november 2018, skrev: 

” Den anden er også svindler, bedrager og meget andet. Deri ligger forskellen.”

Sagsøgtes udsagn kunne ikke forstås på anden måde end, at han

herved oplyste, at Sagsøger også svindlede og bedrog og gjorde meget andre negative ting i forhold til andre mennesker. Herved udbredte Sagsøgte sigtelser mod Sagsøger,, som hvilket var egnet til at nedsætte hende i andres agtelse.

Sagsøgte har forklaret, at han baserede sin udtalelse om Sagsøger på sit kendskab til bedrageridommen fra 2012, og de mange kommentarer om Sagsøger i ”Titel 2” fra folk, som havde brudt kontakten med Sagsøger, fordi de havde tabt penge. Han mente, det var nødvendigt at advare civilsamfundet mod Sagsøger.

Som sagen er oplyst, er der ikke ført sandhedsbevis for rigtigheden af udtalelsen, ligesom det ikke er godtgjort, at Sagsøgte var god tro og med føje udtalte sig som anført, eller at han handlede til berettiget varetagelse af eget eller andres tarv.

Sagsøgtes udtalelse var derfor ubeføjet, og han straffes efter den dagældende straffelovs § 267, jf. nærmere nedenfor.

Om udtalelsen under påstand e bemærkes:

Det kan efter bevisførelsen, herunder Sagsøgtes egen forklaring, lægges til grund, at han til et udateret opslag på Profilnavn 4

under overskriften ”Titel 3” indeholdende et link til

”Hjemmeside 1- Sagsøger-Titel 1” , i en kommentar anførte, at:

” Alle kommentarspor burde udfoldes så hele historikken kommer med.Der er 

mange afsløringer i de underliggende kommentarer ”. Det kan endvidere lægges til grund, at Profilnavn 1, angiveligt identisk med Vidne 1, hertil svarede: ”Kan du ikke lige gøre det…og smide den i dit eget Hjemmeside 1” , hvortil Sagsøgte svarede: ”Det bliver ikke før end mandag. Er på mobilen.” , hvortil Vidne 1 svarede: “Det er skam også fint- det haster jo ikke.

49

Jeg er ikke dømt til at fjerne opslaget. Og det er godt, hvis der ligger flere kopier rundt omkring.”

På baggrund heraf lægger retten efter der oplyste om, at Vidne 1 den 27. september 2018 blev dømt første gang for fredskrænkelser begået overfor Sagsøger

Sagsøger, til grund, at Sagsøgtes kommentar kan dateres til efter den 27.

september 2018. Der er derfor ikke indtrådt forældelse efter straffelovens § 96.

Retten tiltræder, at der ved formuleringen om, at der er mange afsløringer i de underliggende kommentarer i sammenhæng med overskriften ”Sagsøger- Titel 1” , er tale om en æreskrænkende beskyldning om, at Sagsøger afsløres i at have løjet i mange tilfælde.

Som sagen er oplyst, er der ikke ført sandhedsbevis for rigtigheden af udtalelsen, ligesom det ikke er godtgjort, at Sagsøgte var i god tro og med føje udtalte sig som anført, eller at han handlede til berettiget varetagelse af eget eller andres tarv.

Sagsøgtes udtalelse findes derfor ubeføjet, og han straffes efter den dagældende straffelovs § 267, som nærmere anført nedenfor.

Om udtalelsen under påstand 1f bemærkes:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Sagsøgte i en udaterede kommentar på Facebook til ”Person 2's opslag” , skrev:

” Prøv lige at Google hende. Person 2 er ikke den eneste. Vi taler altså om mange 

mennesker der er blevet snydt og misbrugt. Hjemmeside 1Hjemmeside 1”

Efter Sagsøgtes forklaring herom, lægges det til grund, at han ved opslaget henviste til Vidne 1's tråd, og at han ville advare andre mod Sagsøger.

Efter formuleringen af udtalelsen, er der tale om en æreskrænkende beskyldning rettet mod Sagsøger om, at hun snyder og misbruger mange mennesker.

Som sagen er oplyst, er der ikke ført sandhedsbevis for rigtigheden af udtalelsen, ligesom det ikke er godtgjort, at Sagsøgte var i god tro og med føje udtalte sig som anført, eller at han handlede til berettiget varetagelse af eget eller andres tarv.

Det er ikke muligt at tidsfæste opslaget, og det er ikke mod sagsøgtes benægtelse godtgjort, at fristen i straffelovens 96 er overholdt. Det lægges derfor til grund, at adgangen til privat påtale er bortfaldet.

50

Sagsøgte straffes derfor ikke for denne udtalelse.

Da Sagsøgtes udtalelse var ubeføjet, tages påstanden om mortifikation til følge, jf. nærmere nedenfor.

Fredskrænkelser

Som sagen er oplyst, finder retten ikke, at det er bevist, at Sagsøgte har delt Vidne 1's opslag af 2. oktober 2016 indeholdende de fredskrænkende oplysninger, som Vidne 1 selv er blevet dømt for. Der er derfor ikke grundlag for at lade Sagsøgte ifalde straf for overtrædelse af straffelovens § 264d.

Straf:

Straffen for overtrædelse af den tidligere straffelovs § 267 i de forhold, hvor påtaleadgangen ikke er forældet, og der ikke i øvrigt er sket frifindelse, fastsættes herefter til 6 dagbøder á 400 kr.

Godtgørelse for tort for de ubeføjede udtalelser:

Samtlige udtalelser under påstand 1a, 1 d, 1 e og 1f er fremsat ubeføjet.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den der er ansvarlig for krænkelse af en andens ære betale godtgørelse for tort. Retten fastsætter tortgodtgørelsen til 10.000 kr. Der er herved lagt vægt på krænkelsernes karakter, og på at der er tale om gentagne krænkelser fremsat på Facebook.

Sagsomkostninger

Sagsøgte har i det væsentligste tabt sagen, og han skal derfor betale sagsomkostninger til Sagsøger med 25.500 kr., hvoraf 500 kr. er til dækning af retsafgiften og 25.000 kr. inkl. moms er til dækning af udgifter til advokat. Der er herved lagt vægt på parternes påstande, sagens forløb og resultat og på, at hovedforhandlingen havde en varighed af 1½ retsdag.

Sagsøgte har fri proces uden retshjælpsdækning, og statskassen betaler derfor de sagsomkostninger, han er idømt.

---

Der afsiges herefter dom efter det anførte, idet tillige bemærkes, at det parterne i øvrigt har gjort gældende ikke kan føre til andet resultat.

T H I K E N D E S F O R R E T :

SagsøgteSagsøgte tilpligtes at anerkende, at fremsættelse af

følgende udtalelser var ubeføjet:

51

a. ”...Selvom den tillid blev misbrugt i denne her sag.”

d.” ...den anden er også svindler, bedrager og meget andet. Deri ligger

forskellen.”

e.” ...mange afsløringer...”

f.” …Vi taler altså om mange mennesker, der er blevet snydt og misbrugt…”

Sagsøgte straffes med 6 dagbøder á 400 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Sagsøgtes tilpligtes til Sagsøger at betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Statskassen skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 25.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Vejledning