RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 23. juni 2020
Stevns kommune
(advokat Tue Trier Bing)
2
mod
Sagsøgte 4
(advokat Sebastian Scheffmann)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 29. juli 2019.
Sagen drejer sig om hævd.
Sagsøgeren, Stevns Kommune, har nedlagt følgende påstande:
I sag BS-33833/2020-ROS (Adresse 1):
Sagsøgte 1, skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kom-munes ejendom Matrikel nr. 1, og sagsøgtes ejendom Matrikel nr. 2, er det matrikulære skel fastlagt ved udstyknin-gen af sagsøgtes ejendom, og sagsøgte skal derfor fjerne bygninger, hegn, be-plantning mv., der er opført på kommunens ejendom, ligesom sagsøgte skal ge-netablere den beplantning, som sagsøgte har fældet.
I sag BS-33836/2020-ROS (Adresse 2):
De sagsøgte, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1, og de sagsøgtes ejendom Matrikel nr. 3, er det matrikulære skel fastlagt ved udstykningen af sagsøgtes ejendom, og de sagsøgte skal derfor fjer-ne bygninger, hegn, beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom, li-gesom sagsøgte skal genetablere den beplantning, som de sagsøgte har fældet.
I sag BS-33838/2020-ROS (Adresse 3):
Sagsøgte 4, skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1, og sagsøgtes ejen-dom Matrikel nr. 4, er det matrikulære skel fastlagt ved ud-stykningen af sagsøgtes ejendom, og sagsøgte skal derfor fjerne bygninger, hegn, beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom, ligesom sagsøgte skal genetablere den beplantning, som sagsøgte har fældet.
3
De sagsøgte, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Der er under hovedforhandlingen foretaget besigtigelse af beplantningsbæltet og de berørte ejendomme.
Der blev den 21. maj 2019 afholdt skelforretning på ejendommene.
Af landinspektørens erklæring af 4. juni 2019 fremgår blandt andet:
”Parternes påstande:
• Ejeren af Adresse 3, Adresse 1 og Adresse 2 kræver anerkendelse af ejen-
domshævd således at arealer inddrages under deres respektive ejendom-me.
• Stevns kommune kræver at ejerne anerkender de oprindelige skelforløb
fra ejendommenes udstykning og at de inddragede havearealer rømmes.
Landinspektørens undersøgelser (der henvises endvidere til føromtalte protokol):
Foreliggende måloplysninger:
Udstykningsmål fra ejendommenes udstykning i 1967,1970 og 1972 blev fremlagt. Der er ikke foretaget efterfølgende matrikulære malinger. Alle gamle skelrør er fundet og står korrekt i f.t. de oprindelige udstykningsmål.
Tingbogen:
• De formelle ejere af ejendommene fremgår af fremlagte tingbogsudskrifter lige-
som de på ejendommene tinglyste servitutter.
• Der er ingen servitutter der vedr. anvendelse eller lign. af beplantningsbæltet.
Kommunens byggesagsarkiv:
Der er ikke fundet relevante sager kommunes byggesagsarkiv vedr. beplantnings-bæltet eller anvendelser heraf.
Luftfoto:
• Luftfotos fra 1976 til 2018 er bilagt sagen
• Billeder fra 1981,1988,1990,1996 og 2001 viser anlæg af haver i beplantningsbæl-
tet i et omfang som skønnes at være som i dag.
Landinspektørens afgørelse og begrundelse:
• Der er ingen tvivl om placering af de oprindelige skel fra udstykningerne i 1967
til 1972 idet alle skelrør er intakte og står korrekt
• Arealerne er anvendt som have med en intensitet som svarer til havearealer i
området
4
• Arealerne er anvendt med en ejers råden i f.t. tilplantning, fældning, græsslå-
ning, opførelse af skure, anlæg, lejeredskaber og desuden eksklusiv udnyttet uden andres adgang.
• Arealerne er anvendt til en markant grænse i form af hegn m.m.
• Kommunen har på intet tidspunkt kunne dokumentere en modråden
• Der har ikke sket noget for at bryde hævden fysisk eller retligt for 2017, hvor
retssag blev anlagt
• Der har ikke været nogen aftaler om arealet
• Parcelhusejerne har været bekendt med kommunens ejerskab men ikke udvist en
direkte ond tro ved uretmæssig tilegnelse eller svig
• Hævdsperioden kan dokumenteres til mindst 20 år og formentlig omkring 45 år.
Landinspektøren finder efter en samlet vurdering, at hævd skal anerkendes. De rette og gældende skel skal derfor følge de gældende brugsgrænser til skellet mod erhvervspar-cellerne på Vej dog til opsat plankeværk mellem Adresse 2 og Adresse 4. Der henvises til udarbejdet måleblad med de nye skel og delarealernes størrelse.
…”
Af mødereferatet fra skelforretningen fremgår blandt andet:
”8: Parternes påvisning af skellet.
Adresse 1:
Påvisning af de matrikulære skel og brugsgrænser blev indledt på Adresse 1.
Person 1 påviste indledningsvis de oprindelige skelrør samt ekstra trævi-serpinde der var afsat i den oprindelige skellinje.
Sagsøgte 1 oplyste at han købte ejendommen i 1970 og umiddel-bart efter indhegnede grunden incl. beplantningsbæltet på kommunens grund.
Hegnet mod syd er det oprindelige hegn fra ca. 1967.
Arealet blev indhegnet pgra bund og anvendt til hundehus, legehus, køkkenhave mm.
I 1993 etablerede han havebassin og vold.
Bøgetræerne er de oprindelige plantede for hans ejertid mens al øvrige beplant-ning, herunder valnøddetræet, er plantet af Sagsøgte 1. Fældning af træer er bekostet af Sagsøgte 1.
Arealet bag Adresse 5 er ligeledes anvendt siden 70’erne. Opsatte hegnspæl er fra 1978. Har plantet æbletræer og brugt arealet til kompost.
Sagsøgte 1 er bekendt med at det var kommunens areal men havde opfattelse af at den var muligt at anvende arealet som tilgrænsende lodsejer. Der har aldrig (for 2013)
5
været kontakt til/fra kommunen vedr. anvendelse af arealet og adspurgt herom kunne Sagsøgte 1 oplyse at der heller ikke er nogen aftale om arealernes anvendelse.
Det bemærkes at arealerne fremstår fuld indhegnet uden adgang fra andre end Sagsøgte 1.
Person 2 Stevns Kommune kunne oplyse følgende vedr. Adresse 1 og de øvrige 2 ejendomme.
Beplantningsbæltet blev etableret i 1973 og har til formål at skærme mod indu-striområdet og derfor skal det fremstå med tæt bevoksning. Person 2 fremviste en ræk-ke luftfotos der ikke viser ændringer i bæltet.
I 2003 havde der internt i kommunen været overvejelse om hvad man skulle gøre med arealet.
Kommunen har jævnligt tyndet ud i bæltet. I 2013 kunne kommunens materiel-gård konstatere, at det ikke var muligt at komme ind til beplantningsbæltet på de pågældende grunde og ejerne blev kontaktet den 27.03.2013. Enkelte ejere langs beplantningsbæltet trak sig tilbage efter kommunens henvendelse. De 3 ejere i nærværende sag gjorde ikke.
I f.m. en brand på en industrivirksomhed i 2016, skete der en oprydning af plastaffald i dele af beplantningsbæltet.
Person 2 kunne ikke oplyse om der på arealet bag de 3 ejendomme på noget tidspunkt havde været konkrete vedligeholdelsesarbejder fra kommunens side. Person 2 kunne endvidere oplyse at der ikke var nogen aftaler med parcelhusejerne om anven-delsen.
Adresse 1:
Person 3 oplyste at han og konen købte ejendommen i 2004 og arealet fremstod stort set som det gør i dag. I f.m. købet oplyste sælgers datter og ejen-domsmægler at der var vundet hævd på arealet.
Arealet er fuldt ud anvendt til have med bla. ældre bøgebuske og skure.
Person 3 kunne oplyse at der ikke var nogen aftale om anvendelse af arealet.
Ingen yderligere bemærkninger fra Person 2.
Det bemærkes at arealerne fremstår fuld indhegnet uden adgang fra andre end Person 3
Adresse 2:
6
Sagsøgte 2 overtog ejendommen i 1975 og begyndte i 1976 at slå græs på arealet.
Arealet var oprindelig plantet med hybenroser, røn, elletræer og lærk. Har selv plantet kirsebær og supplerende røn i 1982. Hele arealet blev indhegnet i 1978 da skolebørn brugte arealet som genvej. Har stået for topkapning af træer.
Arealet frem til opsat planteværk mod Vej er anvendt som have.
Det bemærkes at arealerne fremstår fuld indhegnet uden adgang fra andre end Sagsøgte 2.
Sagsøgte 2 kunne oplyse at der ikke var nogen aftale om anvendelse af arealet.
Ingen yderligere bemærkninger fra Person 2.
9: Gennemgang af bilag og forundersøgelse
Efter gennemgang af arealerne bag de 3 ejendomme, gennemgik Person 1 de til sagen indsamlede bilag omfattende.
A. Oversigtskort og udarbejde situationsplaner
B. Måloplysninger
C.Tingbogsoplysninger
D. Byggesagsoplysninger
E. Adkomstundersøgelse
F.Luftfotos
Ad A:
Bilag 1 til 3 blev fremlagt. Viser beliggenhed af gamle skel og fundne skelrør. Al-le gamle skelrør er fundet og står korrekt i f.t. de oprindelige udstykningsmål.
Ad B:
De 3 ejendomme er udstykket i henholdsvis 1966, 1970 og 1972. Der er ikke fore-taget efterfølgende matrikulære målinger (bilag 4-6).
Ad C:
De formelle ejere af ejendommene fremgår af fremlagte tingbogsudskrifter lige-som de på ejendommene tinglyste servitutter. Der er ingen servitutter der vedr. anvendelse eller lign. af beplantningsbæltet. Der er heller ingen planbestemmel-ser (lokalplan m.m.) der fastlægger anvendelse. (bilag 10-12).
Ad D:
Der er ikke i byggesagsarkivet for ejendommene fundet ansøgninger eller lignen-de vedr. anvendelse af beplantningsbæltet (bilag 13-14)
Ad E:
7
Som det fremgår af bilag 15, er ejerne af Adresse 1 og Adresse 2 de samme siden 1970 og 1973. Ejerne af Adresse 3 har haft ejendommen side 2004 hvor de overtog efter Person 4 som erhvervede ejendommen i 1967.
Alle skøder er fremfundet og der står i princippet samme vilkår om at ejendom-men overdrages som den er og forefindes og beset.
Ad F:
Der fremlægges 11 luftfotos fra 1976 til 2015
Cowi's ortofoto er typsik optaget i maj og viser udsprunget bevoksning hvor det kan være svært at se anvendelse under træer. Cowi har udarbejdet ortofotos si-den 1995 men det første år var pixelstørrelse 0,8 x 0,8 m og uanvendelig i stort målforhold. Billeder fra 1999 og frem viser mere eller mindre anlæg af haver un-der træerne.
SDFE/GEODK luftbilleder fra 2009 og 2015 viser tydelig anlæg af private haver i beplantningsbæltet (bilag 19-20).
Bilag 21-26 viser luftbilleder anvendt til kommunal kortlægning og normal opta-get for løvspring. Billeder fra 1981, 1988, 1990, 1996 og 2001 viser anlæg af haver i beplantningsbæltet i et omfang som skønnes at være som i dag.
Sagsøgte 1 fremlagde 4 bilag som landinspektøren havde faet tilsendt den 20. maj fra Advokatfirma v/ Person 5. (bilagene blev også overbragt til kommunen på skelforretningen af landinspektøren).
Bilag A:Vidneudtalelse fra Person 6, Adresse 2 til Retten i Roskilde den 03.10.2018.
Bilag B:Kopi af kortbilag fra kommunens byggesag (identisk med bilag 14)
Bilag C:Udskrift fra dombogen fra retssag af 24. sep. 2018 vedr. påstået hævd over de pågældende arealer.
Bilag D:30 sider fotos fra 1971 til 2015 af haven m.m.
Ad A:
Person 6 oplyst at han erhvervede Adresse 6 i 1973 og sad i kommunalbesty-relsen fra 1990 til 1997 hvor forholdene om beplantningsbæltet flere gange blev diskuteret i udvalget. Der blev aldrig taget nogen beslutning.
Person 6 bekræftede vidneudsagnet på skelforretningen.
Bilag B:
Viser et kortbilag for Adresse 3 hvor også beplantningsbæltet indgår
Bilag C:
Der henvises til domsudskriften på 18 sider.
Sagen blev afvist idet der efter udstykningsloven ikke kan anlægges en retssag om skel beliggenhed før der har været afholdt en skelforretning.
8
Bilag D:
Billederne viser anlæg af have i beplantningsbæltet, særlig veldokumenteret fra 80’erne og frem.
10: Afsluttende bemærkninger fra partner.
Person 2, fastholdt kravet om at naboerne til beplantningsbæltet skulle respektere skellet til kommunens ejendom.
Person 2 lagde vægt på korrespondancen i sagen samt at man i kommunen i 1993 hav-de drøftet sagen. Lagde endvidere vægt på at luftbillederne ikke entydigt viste nogen anvendelse til have og at anvendelse var ekstensiv.
Sebastian Scheffmann fremlagde på vegne af de 3 ejendomme krav om ejendoms-hævd for arealerne i beplantningsbæltet begrundet i
• At luftbilleder tydeligt viser hævd hvor arealerne er anvendt i mere end 20 år som have
• Der er tale om intensivt brug, eksemplificeret ved gyngestativ m.m.
Der er ikke været ydet nogen modråden og der har ikke været nogen re-aktion fra kommunens side
• At hævden f.s.v.a. nr. 29 er fortsat fra de tidligere ejere
11: Sammenfatning og foreløbig konklusion af undersøgelserne og parternes ud-sagn.
Landinspektør Person 1 sammenfattede situationen:
• Der er ingen tvivl om placering af de oprindelige skel fra udstykninger-ne i 1967 til 1972 idet alle skelrør er intakte og står korrekt
• Arealerne er anvendt som have med en intensitet som svarer til haveare-aler i området
• Arealerne er anvendt med en ejers råden i f.t. tilplantning, fældning, græsslåning, opførelse af skure, anlæg, lejeredskaber og desuden eksklu-siv udnyttet uden andres adgang.
• Arealerne er anvendt til en markant grænse i form af hegn m.m.
• Kommunen har på intet tidspunkt kunne dokumentere en modråden
• Der har ikke sket noget for at bryde hævden fysisk eller retligt for 2017, hvor retssag blev anlagt
• Der har ikke været nogen aftaler om arealet
• Parcelhusejerne har været bekendt med kommunens ejerskab men ikke udvist en direkte ond tro ved uretmæssig tilegnelse eller svig
• Hævdsperioden kan dokumenteres til mindst 20 år og formentlig om-kring 45 år.
Ud fra en samlet vurdering, skønnes der grundlag for at anerkende hævd.
Person 1 forhørte sig om en mulig forligsmæssig løsning.
9
Det blev konstateret at der ikke var grundlag for et forlig.
12: Det videre forløb og den midlertidige retstilstand.
Person 1 oplyste at skellet herefter vil blive afsat i overensstemmelse med de fy-siske grænser til skellet mod erhvervsparcellerne på Vej dog til opsat plankeværk mellem Adresse 2 og Adresse 4.
Der vil blive udarbejdet en landinspektørerklæring med redegørelse for landin-spektørens vurdering og beslutning samt skellets afsætning.
Det blev endvidere oplyst, at parterne får mulighed for at indbringe landinspek-tørens afgørelse for Retten og at indbringelsen skal ske indenfor 8 uger efter modtagelse af erklæringen.
Herefter blev skelforretningen hævet kl. 12,40 og nye skel blev afsat med skeljer-nrør.
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Vidne 4.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet agro-nom og har været ansat i Stevns Kommune siden 2013.
Beplantningsbæltet blev etableret i 1970, hvilket fremgår af billeder af stedet. De har ikke anden dokumentation for etableringen. Før udstykningen var der in-dustri, og bæltet blev etableret for at skærme de nye villaejere. Der blev ikke udarbejdet en fast plan for vedligeholdelse af bæltet. Det var meningen, at be-plantningen skulle vokse sig høj og tæt for at få effekt, og at det derfor skulle stå uden vedligeholdelse de første 20 år. De har vedligeholdt bæltet, når grundejer-ne har bedt dem om det. De har f.eks. beskåret træer, der skyggede i haverne.
Da de berørte ejendomme blev opført, fremgik plantebæltet som en selvstændig matrikel på alle byggetegninger. I begyndelsen var området helt fladt, og man kunne tydeligt se skelpælene. Man kunne derfor ikke være i tvivl om bæltets eksistens.
I 2013 opdagede de den uretmæssige råden, da der skulle udarbejdes en be-plantningsplan. Kommunen kunne ikke komme gennem hele bæltet. Udover de sagsøgte grundejere var der to andre grundejere, der havde inddraget dele af beplantningsbæltet. Disse grundejere trak sig tilbage, da de blev bedt om at rømme området. Kommunen var ikke før 2013 klar over, at der blev rådet over
10
beplantningsbæltet. Beplantningsbæltet er adskilt fra industriområdet med et hegn. Ind mod grundejerne er der ligeledes opsat hegn, og mod nord er områ-det afgrænset af en å. Fra industrisiden kan man ikke se noget.
Hun så første gang bæltet i juni 2015. Siden 2015 er der sket en udvikling i ha-verne. Der er plantet mere og arealet bag Adresse 1 fremstår mere som en have. Hun var ikke inde i haverne i 2015, men var inde på tangen bag Adresse 5. Hun husker ikke, om det oprindelige hegn stadig stod der.
Bæltet fungerer ikke længere som genebælte, da det ikke har den fornødne tæt-hed. Der blæser derfor plastindfald ind på ejendommene. Det er meningen, at bæltet skal fange plastaffaldet. Der er betydeligt mere krat i den sydlige ende af bæltet, hvor arealet ikke er inddraget af grundejerne. Kommunen har inden for de seneste par år haft maskiner inde i den del af bæltet, som der er adgang til, for at fælde træer og flise det. Der stod fortsat bøgetræer, navr, lærketræer og elletræer, som var de oprindelige træer.
På kortet fra 1976 er det, så vidt hun kan se, en stynet poppel, der ses i hjørnet. Det er ikke et skur. Hun ved ikke, om kommunen har stynet poplen. Hun ved ikke, hvad kommunen har foretaget sig i perioden fra 1990 til 2013. Det er svært på de foreviste fotos at se, hvad der er på billederne, og hvilken have man står i.
Der er etableret genebælter flere steder i kommunen. De har ikke haft proble-mer med andre grundejere, i hvert fald ikke i så voldsom grad. Hvis grundejer-ne får medhold, skal kommunen skærpe sit tilsyn med genebælterne. Det er vanskeligt at kontrollere, hvad der foregår under trækronerne. Det vil gå ud over virksomhederne, hvis bælterne forsvinder, da de vil få flere klager fra na-boerne. Hun vil tro, at der sker løbende vedligeholdelse af andre bælter, hvor man kan komme til det, men man går ikke gennem folks haver for at vedlige-holde.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet forstkan-didat. Fra november 2017 til udgangen af 2019 var han ansat i Stevns Kommu-ne.
I et nyt beplantningsbælte skal træerne først etablere sig, så de kan skygge for græs og urter. Han vil gætte på, at man de første 3-5 år har renholdt området ved at rydde eller sprøjte, indtil træerne er blevet store nok. Typisk opsætter man et vildthegn med låger omkring bæltet for at holde hjorte og harer mv. ude. Efter etableringsfasen foregår der ingen vedligeholdelse, og bæltet får lov at vokse i fred. Man kommer kun, hvis en borger henvender sig.
Han var i området i november 2019, og da var der for nylig fældet store træer og fliset i området både nord og syd for de tre ejendomme. Nord og syd for dis-
11
se ejendomme fremstod området som et veletableret beplantningsbæltet. Han var ikke inde i haverne. Der var lavet hegn af afklippede grene, og han fik et ty-deligt indtryk af, at der var etableret haver. Man skal gå et godt stykke, før man møder de haver, der ligger i bæltet.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet civilingeniør og har været ansat i Stevns Kommune de seneste ca. 10 år. Hun fører blandt andet til-syn med virksomheder.
I januar 2017 brændte virksomheden Expladan, og en røgfane spredte asbest ind på naboejendommene. Kommunen meddelte påbud om oprydning af om-rådet. Der blev ikke indgået en frivillig aftale, da de skulle sikre, at der skete op-rydning på alle ejendommene, så forureningen ikke kunne sprede sig. De berør-te grundejere skulle selv stå for oprydningen via deres forsikringsselskaber. Dansk Miljørådgivning indhentede et fælles tilbud på oprydning. De forsik-ringsselskaber, der ønskede det, kunne gå med i ordningen. 21 ud af 31 forsik-ringsselskaber tilsluttede sig. Kommunen betalte for oprydningen af beplant-ningsbæltet. De betalte også for den del af beplantningsbæltet, som de tre grun-dejere uberettiget havde rådet over. Man betalte en fast pris pr. kvadratmeter.
I 2015 var hun på Adresse 1 for at se, hvor meget plast der lå i haverne. Hun så også det areal, der ligger bag Adresse 5. I dag fremstår arealet mere ryddet, end det gjorde tidligere.
Hun har haft adgang til fotos af området fra 1955 og igen fra 1995. Hun ved ik-ke, hvilke fotos Person 2, som afgav forklaring under den tidligere sag, har haft adgang til.
Hun kender MapInfo, som hun benytter i forbindelse med ændringer i spilde-vandsplaner. Kortet, som er fremlagt under sagen som bilag D, fremstår ikke som et kort fra MapInfo. MapInfo-kortene viser de tinglyste matrikelskel. Kom-munen kan ikke ændre i matrikelkort. Hun har vist kortet til en kollega, der har været længere i Stevns Kommune end hun, og han oplyste, at kortet ikke har noget med MapInfo eller matrikelkort at gøre.
Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at han er uddannet akademi-ingeniør og har en HD i udenrigshandel. Han er i dag pensionist.
Han købte ejendommen Adresse 1 i 1970. Det var en ny udstykning, og han udvalgte nøje den grund med det største jordtilliggende. Den daværende ejer af Adresse 3, Person 4, fortalte, at man måtte bruge beplant-ningsbæltet som have. Han var bekendt med udstykningens grænser og var helt klar over, at beplantningsbæltet var kommunens område. De indhegnede
12
en del af bæltet, som deres nabo også havde gjort. Naboen havde oplyst, at hvis de hegnede det ind, skulle de selv stå for vedligeholdelsen.
I begyndelsen af 1970´erne udarbejdede han en haveplan sammen med en be-kendt, der er havearkitekt. På det tidspunkt var området et stykke åben mark. De etablerede en afgrænsning ind til naboen på den ene side. Den anden nabo var endnu ikke flyttet ind. Skitsen over haven er nok fra 1971. Efter en snes år udarbejdede de en ny haveplan.
Siden de flyttede ind, har de rådet over arealet som deres egen have. De har blandt andet fjernet roser, som kommunen havde plantet, opstillet legeredska-ber, etableret småbede og indrettet hundegård. Deres brug af arealet er doku-menteret ved de fotos, som er fremlagt i sagen.
Kommunen har aldrig vedligeholdt hegnet og naboer, der bad om det, blev af-vist. I 2013 modtog han et brev fra kommunen, der påtalte hans brug af arealet. Han undersøgte sin retsstilling og konstaterede, at han havde vundet hævd på området.
Sidst i 1970´erne aftalte han med sin nabo, at han måtte bruge arealet bag Adresse 5. De aftalte at lave et hegn af pæle og kvas. Han anvendte området til kompost og opbevaring af byggematerialer. Da en ny nabo flyttede ind på ejendommen, spurgte han, om han fortsat måtte benytte arealet, og det fik han lov til. Siden 2000 har de brugt arealet som en frugthave.
I 1980 så han et kort, som var udarbejdet af en landinspektør. På kortet var kommunens hegn fjernet, og han tænkte derfor, at kommunen havde godkendt deres råden. Det var ikke et matrikelkort.
Sagen er vigtigt for ham. Hvis alt ryddes, får de en åben mark ind til industri-området, og det vil påvirke værdien af hans ejendom voldsomt. En ejendoms-mægler har anslået værditabet til 175.000 kr. Der har været kraftig plasticforure-ning fra plasticfabrikken. Han har ryddet op på sin grund og på tangen.
Han har i hele perioden været klar over, at kommunens areal var et beplant-ningsbælte. Der er ingen andre naboer, der har brugt arealet så intensivt, som han har, men de andre har også brugt det som legeplads mv. Han ved ikke i øv-rigt, hvordan de andre har benyttet arealet. Området var udlagt til let industri i lokalplanen, så han tænkte, at det ikke ville medføre gener.
Sagsøgte 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet mekaniker. Fra 1991 til 2008 arbejdede han på Stevns Kommunes rensningsanlæg. Han er i dag pensionist.
13
Han købte sin ejendom i 1975. Huset var da opført, og der var plantet træer, men de var meget små. De ville gerne have læ ud mod marken, så de plantede løbende nye planter, herunder navr, el og kirsebær. Han kunne se, at naboerne, Person 4 og Sagsøgte 1, havde inddraget arealet i deres haver. Person 4 sagde til ham, at han kunne gøre det samme. En anden nabo for-talte, at kommunen havde oplyst, at de bare kunne bruge det, da kommunen så slap for at vedligeholde det. Han var klar over, at beplantningsbæltet var kom-munens ejendom.
Hvis man gik en tur i området i 1970´erne, kunne man ikke være i tvivl om, at arealet var inddraget som haver. Kommunen vidste, at de var der. Vejforman-den boede to huse længere nede ad vejen.
I 1990´erne indhegnede han arealet for at forhindre folk i at tage en smutvej gennem deres have. Han fik hund i 1997, og da var hegnet sat op. Han brugte arealet til opbevaring af brænde og kompost.
Kommunen har aldrig foretaget vedligeholdelse af arealet. Han kontaktede ikke kommunen, da træerne skulle klippes, men gjorde det selv. Han har ikke over-vejet at kontakte kommunen for at få hjælp til vedligeholdelsen, da han var be-kendt med, at kommunen havde afvist at topskære træer hos en af naboerne.
Det var først i 2013, at han fik at vide, at kommunen ikke accepterede hans brug af arealet. Målebladet fra skelforretningen viser udstrækningen af den råden, de har udøvet.
Han tror, at der er et eller to træer tilbage fra det oprindelige bælte. Han ville ik-ke have noget imod, at de blev fældet. Det ville være nemmere at fjerne plasti-caffald, hvis der ikke var træer. Han plantede træer for at få læ. Virksomheden Espladan producerer i dag kun hård plast, så der flyver ikke længere plastaffald ind i haverne.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han og hans ægtefælle har boet på ejendommen siden 2004.
I forbindelse med købet fortalte ejendomsmægleren, hvor skellet reelt gik, og hvor kommunens område begyndte. Der var da hække, stier, brændeskur, gæ-stehus og hønsegård på det omtvistede areal. Mægleren var overbevist om, at der var vundet hævd på området. De havde ikke advokatbistand, da de købte ejendommen og kontaktede ikke kommunen for at få bekræftet, at der var vun-det hævd. De talte heller ikke med naboerne om hævd.
Der var høje trærækker på de sidste 5 meter langs hele industriområdet også ud for naboejendommene. Der var dog mere luft i den sydlige retning.
14
De fortsatte med at benytte arealet. I dag står der et gyngestativ, som har stået der, siden sælger, Person 4's, datter var lille. Hegnet har været der siden slutningen af 1960´erne. Det samme hegn løber på tre af siderne. Den fjerde side er afgrænset af en naturlig vold. De har fjernet hønsegården, men bortset herfra ser arealet ud, som da de købte ejendommen.
Kommunen kan ikke have været uvidende om brugen. Arealet har været ind-hegnet hele tiden, og der har været frit udsyn. Han har ikke hørt, at kommunen har rettet henvendelse før 2013 og påtalt brugen. Han har ikke oplevet, at kom-munen har besigtiget eller vedligeholdt området. Kommunen har ikke meddelt, at de accepterede deres råden over arealet.
Parternes synspunkter
Stevns Kommune har i sit påstandsdokument anført følgende:
”Til støtte for den nedlagte påstand gør Stevns Kommune gældende, at de sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at opnå hævd er op-fyldt. Denne bevisbyrde er efter retspraksis meget streng, hvilket skal ses i sam-menhæng med, at det klare udgangspunkt er, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at det kræver helt særlige omstændigheder, hvis en del af en ejendom skal af-stås efter reglerne om hævd. Sådanne særlige omstændigheder er der ikke tale om i denne sag. Det gøres derfor også gældende, at landinspektørerklæringen (bilag 2) skal tilsidesættes.
Stevns Kommune forstår landinspektørerklæringen sådan, at landinspektøren har fundet, at de sagsøgte har vundet ejendomshævd over en del af Ejendommen. For at kunne vinde ejendomshævd over en ejendom, skal der være udøvet en ejers råden i mere end 20 år, jf. udtrykkeligt DL-5-5-1. Hvis den pågældende rå-den har været udøvet i mindre end 20 år, er det således allerede af denne grund udelukket at vinde ejendomshævd over en ejendom.
Stevns Kommune gør gældende, at de sagsøgte ikke har udøvet en ejers råden over Ejendommen i en periode på mere end 20 år. Dette ses hverken dokumente-ret ved de fremlagte luftfotos eller ved de fremlagte billeder taget på ejendom-men.
Tværtimod fremgår det af de historiske luftfotos, at beplantningsbæltet gennem en meget lang årrække har været intakt.
Hertil kommer, at det i sagens natur først er muligt for de sagsøgte at udøve egentlige ejerbeføjelser over en del af Ejendommen på det tidspunkt, hvor be-plantningsbæltet er i funktion, hvilket vil sige efter 2003. Det vil sige, at den på-gældende råden heller ikke af denne grund opfylder ovenstående tidskrav.
15
Karakteren og intensiteten af den type af råden, de sagsøgte har udøvet, udgør efter Stevns Kommunes opfattelse ikke en råden, der kan begrunde, at der kan vindes hævd over det pågældende areal. Alene det forhold, at der er anlagt hegn, mindre bygninger og bede er således ikke tilstrækkeligt til, arealet kan siges at være taget i brug med ejerbeføjelser.
Særligt kan dette ikke anses for at være opfyldt i en situation som den foreliggen-de, hvor hovedparten af den pågældende råden gennem årene har skiftet karakter, og der således ikke har været tale om en kontinuerlig råden. Der er så-ledes tale om en løbende og skjult inddragelse af Ejendommen.
Den af de sagsøgte påståede råden står i øvrigt i kontrast til, at Stevns Kommune
løbende har ført tilsyn med og vedligeholdt beplantningsbæltet, herunder har
kommunen sørget for oprydning af beplantningsbæltet og har afholdt udgifterne hertil, jf. særligt bilag 28-31.
Stevns Kommune har således løbende udøvet en ejers råden over Ejendommen ved løbende at foretage vedligeholdelse af beplantningsbæltet, hvis der har været behov herfor. Kommunen har foretaget løbende vedligeholdelse efter henvendel-ser fra borgere og har foretaget begrænset vedligeholdelse af egen drift.
Der kan ikke stilles krav om, at Stevns Kommune skal foretage yderligere råden, end hvad der har været konkret påkrævet for at vedligeholde beplantningsbæl-tet.
Stevns Kommune har således udøvet en fysisk råden som ejer af Ejendommen. Det forhold, at der ikke har været anledning til at foretage ejers fysiske rådighed i en længere årrække, kan ikke føre til et andet resultat.
For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at den pågældende råden har
været udøvet i mere end 20 år, gør Stevns Kommune gældende, at desærlige
forhold i denne sag må føre til, at betingelserne for ejendomshævd ikke er op-fyldt. Dels er der tale om, at de sagsøgte har rådet i strid med offentlige forskrif-ter, da Ejendommen har karakter og status som beplantningsbælte, dels har de sagsøgte handlet i betydelig ond tro i forbindelse med den pågældende råden.
Særligt forholdet om ond tro må indgå med betydelig vægt, da sagens oplysnin-ger klart viser, at de sagsøgte lige siden byggeansøgningerne blev indgivet har været bekendt med, at Ejendommen skulle benyttes som beplantningsbælte. Hertil kommer, at de oprindelige skelpæle er intakte, jf. landinspektørerklærin-gen fremlagt som bilag 2, og at de sagsøgte således ikke kan have været i tvivl om, hvor beplantningsbæltet var beliggende.
På den baggrund er det således også Stevns Kommunes opfattelse, at landinspek-tørerklæringen ikke er korrekt, og at de sagsøgte skal anerkende, at skellet mel-lem Ejendommen og de sagsøgtes ejendomme er det matrikulære skel fastlagt ved udstykningen af de sagsøgtes ejendomme, og at de sagsøgte derfor også er
forpligtede til at retablere beplantningsbæltet.”
16
Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 har i deres påstandsdokument anført følgende:
”at landinspektørens afgørelse af 4. juni 2019 skal stadfæstes og derved, at de sagsøgte har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for hævd er opfyldt.
Ad hævdstiden gøres det gældende, at de sagsøgte hver især har rådet i mindst 20 år og op til 47 år over de omtvistede arealer. I forlængelse heraf bemærkes det, at man kun kan afbryde hævd ved at anlægge retssag herunder skelforretning, eller fysisk umuliggøre den hævdendes råden, hvorfor hævdsperioden tidligst er af-brudt ved retssag anlagt af sagsøger i 2017. Da sagen blev afvist pga. formelle fejl, kan det dog diskuteres om hvorvidt, at hævdsperioden først er afbrudt ved rekvisition af skelforretningen omkring 2019.
Hævdsråden skal naturligvis regnes fra den dag, hvor de hævdende startede de-res råden, og det er derfor uden betydning, at sagsøger mener, at læbæltets funk-tioner først trådte i kraft i 2003.
På baggrund af ovenstående bør forholdet omkring hævd bedømmes efter betin-gelserne om alderstidshævd, men såfremt Retten ikke finder betingelserne herfor opfyldt, skal sagen bedømmes efter de ordinære hævdsbetragtninger.
Ad modråden gøres det gældende, at sagsøger i perioden fra 1970 til 2017 ikke har udøvet nogen art af modråden mod de sagsøgte, som har kunne afbryde de sagsøgtes hævdsråden.
Sagsøgte bestrider fortsat, at sagsøger har udført løbende vedligehold eller tilsyn, af de sagsøgtes ejendomme. Landinspektøren konstaterede også ved skelforret-ningen, at det grundet afskærmning ikke har været muligt for sagsøger, at foreta-ge vedligehold på sagsøgtes ejendomme af sagsøger. Tværtimod har kommunen afvist anmodninger, så borgerne selv har måttet købe sig til hjælp med beskæring mv. Det bemærkes også hertil, at forvaltningen i 2015 som information til det kommunale udvalg skrev, at beplantningen ”beplantningen i genebæltet er mis-ligholdt. Det blev ved selvsyn konstateret, at området trænger til vedligehold” . Dette var mere end 2 år efter, at kommunen første gang krævede, at de sagsøgte skulle rydde alt beplantning og anlæg i det omtvistede område. Sagsøger har ik-ke udført hverken vedligehold af eller tilsyn med den øvrige del af det grønne bælte.
Til støtte herfor kan også henvises til, at Person 2, Stilling af natur- og miljø-gruppen hos kommunen, tidligere har forklaret, at kommunen har taget luftbille-der siden 1973, men at de ikke har set dem igennem, samt at det ser ud til, at kommunen ikke har foretaget sig noget (vedligehold i den anførte periode).
Ad ond tro gøres det gældende, at det bestrides, at de sagsøgte ved deres brug har været i ond tro. De sagsøgte, herunder de tidligere ejere af deres ejendomme, har
17
derimod altid opfattet de omtvistede arealer som arealer kommunen ikke gjorde brug af, hvilket understøttes af flere vidneudsagn, den kommunale byggesagsbe-handling i perioden 1967 - 1979, ligesom sagsøger heller aldrig har givet de sagsøgte anledning til at tro andet, da de aldrig kom på arealerne.
Som udgangspunkt gøres det dog gældende, at ond tro er irrelevant for sagens bedømmelse, da retspraksis og den juridiske litteratur statuerer, at ond tro som udgangspunkt ikke medfører bortfald af hævd.
Landinspektøren har derudover ved skelforretningen allerede taget stilling til, at de sagsøgte ikke var i den fornødne onde tro til at udelukke vunden ejendoms-hævd. De sagsøgte anfægtede heller ikke, at de var bekendte med kommunens ejerskab af det pågældende areal, men de anså området for et areal, som kommu-nen ikke gjorde brug af.
Til støtte for de sagsøgtes opfattelse henvises også til sagens bilag G og bilag A under skelforretningen, hvor Person 6 bekræftede hans vidneudtalelse fra Retten i Roskilde den 3. oktober 2018:
” Person 6 oplyste at han erhvervede Adresse 6 i 1973 og sad i kommunalbestyrelsen fra 1990 til 1997 hvor forholdene om beplantningsbæltet flere gange blev diskuteret i ud-valget. Der blev aldrig taget nogen beslutning. Person 6 bekræftede vidneudsagnet på skelforretningen.”
De sagsøgte har med rette lagt til grund, at deres og tidligere ejeres retsstridige råden ville blive tolereret af sagsøger, allerede fordi sagsøger ikke foretog effek-tiv modråden eller på anden måde forsøgte at afbryde deres hævd før september 2017.
Med henvisning til sagsøgtes bilag 17 bemærkes det, at dette referat samt sagsbe-handlingen i forbindelse hermed har været hemmelig og derved ukendt for of-fentligheden herunder selvfølgelig sagsøgte. Dokumentet blev fundet af sagsøg-tes tidligere advokat, ved en sags gennemgang efter en aktindsigt anmodning. Dvs. indholdet blev dengang aldrig forelagt mine klienter, hvorfor det ikke til-lægges nogen betydning i sagen.
Vedr. bilag 19 bemærkes det, at de sagsøgte selv har ryddet op på deres ejendom-me, herunder de omtvistede arealer, hvor de også selv – sammen med deres for-sikring, betalte for oprydning af asbest.
Ad de sagsøgtes råden (intensitet) og synbarheden heraf gøres det gældende, at som sagsøger selv har noteret sig, er det ikke muligt at se meget ud fra de af sagsøger fremlagte oversigtskort bilag 7 – bilag 13. Dog kan det allerede fra start af 90`ser-ne ses, at de forskellige haveanlæg på de omtvistede ejendomme, begynder at stå tydeligere og tydeligere frem.
På grund af enkelte større træer (kroner), er det som landinspektøren også rede-gjorde for under gennemgangen ved skelforretningen svært, at få et tilstrække-
18
ligt overblik oppe fra – netop på grund af trædækket. Det ændrer dog ikke på, at der har været rådet som anført under trædækket. I takt med at billede kvaliteten bliver bedre over årene, fremstår dette også mere tydeligt.
Den hævdende råden kan derfor ikke alene ses/bedømmes ud fra nogle over-sigtsfotografier, selvom de selvfølgelig skal indgå i bedømmelsen. Derimod skal Retten primært lægge vægt på vidneudsagn, alm. foto, samt indretningen på ste-det som tydelig fremstår som over 20 år gammel, mv., da disse giver et tydeligere og mere retvisende ”billede” af forholdene.
De sagsøgte har rådet i overensstemmelse med hvordan, der sædvanligvis rådes over et lignende areal, dvs. ved at slå græs, beplante haven, anlægge hegn, opstil-le mindre bygninger, gyngestativer o.lign.
Det angives i sagsøgers anbringender, at de anførte billeder i bilag E ikke doku-menterer hævds råden. Dette er de sagsøgte ikke enige i, da det er anført i U 1946.132, at det er tilstrækkeligt at råde over sådan et areal i helt sædvanlig om-fang, og hvor der ikke er andre der har haft adgang til området for at vinde ejen-domshævd. Der er i bilag E vedhæftet billeder af opsætning af hegn, havearbej-de, leg, anlæggelse af dam osv. på det hævdvundne område, og det angives tilli-ge af landsinspektøren ved skelforretningen, at ingen andre end de sagsøgte hav-de adgang til deres ejendomme. Sagsøgers anbringender om, at de sagsøgte har rådet med sådan en lav intensitet, at der ikke kan statueres vunden ejendoms-hævd – må derfor afvises.
Det må anses for irrelevant, om det var planlagt, at der skulle etableres et be-plantningsbælte. Dette begrundes med, at hævd bedømmes efter den faktiske brug af området, og de sagsøgte har som tidligere anført, udøvet en ejers råden i hævdstid, ligesom der ikke har været en modråden fra sagsøger.
At sagsøger ikke skulle have været bekendt med de sagsøgtes råden bestrides i henhold til sagens oplysninger. Såfremt sagsøger alligevel ikke skulle have været bekendt med de sagsøgtes råden, kan dette ikke tillægges nogen betydning, da de sagsøgtes råden har været tilstrækkelig synbar for enhver. Det kan derfor ikke føre til et andet resultat, såfremt sagsøger mod al logik ikke var bekendt med de sagsøgtes råden, fordi sagsøger ikke kom på arealet i over 30 år. De sagsøgtes rå-den kan på ingen må kategoriseres som snighævd.
At et beplantningsbælte ikke skal tilses de første år, kan heller ikke have nogen betydning i denne sag, da de sagsøgtes råden har været udøvet i så lang en perio-de.
Det bestrides, at sagsøgers anbringender vedr. overskridelse af offentligretlige forskrifter kan føre til et andet resultat, end det af sagsøgte påståede.
Vedr. vedligehold af beplantningsbæltet
Sagsøger angiver, at der ikke har været behov for vedligeholdelsesarbejde i be-plantningsbæltet, da det skulle vokse sammen for at afskærme for forurening.
19
Dette har imidlertid ikke hjulpet, da de sagsøgte har været nødsaget til at slæbe sækkevis af affald væk fra deres ejendomme. Der har derfor været behov for ved-ligeholdelse fra kommunens side, hvilket beboerne i området også har givet klart udtryk for i form af læserbreve, lokal TV og sagsøgte har sågar afleveret sække med affald til sagsøger. De sagsøgte har været nødsaget til at vedligeholde be-plantningsbæltet, da sagsøger har ladet området stå til, på trods af at sagsøger har været bekendt med forureningsgenerne dette har påført de sagsøgte.
Omkring oprydningen efter branden den 3. januar 2017, hvor Stevns kommune fremlægger bilag 28, der dokumenterer konsulentomkostninger bemærkes, at Bi-lagene dog ikke dokumenterer, at der har været udført arbejde med rengøring, rensning eller tilsvarende i det grønne bælte, der indgår i de sagsøgtes haver. Kun at der er blevet betalt på grundlag af tilbud og fast pris.
Videre bemærkes det, at Dansk Miljørådgivnings beskrivelse jf. bilag 29 hedder det: ”Inspektion af stedsegrønne buske og træer og skylning af disse om nødvendigt.” Og kommunens påbud kræver jf. bilag 30: ”partikler afsat på beplantning skylles ned med vand, hvis der er synligt asbestholdigt materiale på beplantningen. ” Endvidere i tilsynsrapporten jf. bilag 29 er det grønne bæltes forurening klassifi-ceret således: ” Eternitstykker mindre end 1cm. Kan ses men ikke opsamles.” Tilsynsrapporten (Horten bilag 29 / bilag 7: 9. februar 2017 Arbejdsbeskrivelse for gennemsnitsejendom, pkt. 8, 9 og 13) beskriver tilsvarende at der er en meget for-enklet proces ved rensning i det grønne bælte.
Med henvisning til bilag 28, Belfor’s faktura 56052 ”pris iflg. tilbud ”., undrer sagsøgte sig, da de ikke kan genkende, at der i april efter flere måneders sne og regn har været behov for dette arbejde i denne beplantning, og de ikke har be-mærket, at det er udført. Det bestrides derfor.
Belfor’s faktura 60094 specificerer ”Fast pris i henhold til aftale ”. Betalingen dækker ”honorar til sags- og økonomistyring, udbud og tilbudsevaluering, myndighedskontakt, grundejer-kontakt, tilsyn ved opstart og slutkontrol af arbejdets udførelse, samt dokumen-tationsrapport til kommunen til opfyldelse af påbud i forbindelse med brandbælte Matrikel nr. 1 ”.
Der er således betalt for ydelser, som er krævet af Stevns kommune, men der kan herunder også være omkostninger, som er knyttet til Stevns kommunes forplig-telser som Miljømyndighed og som måske bør være kommunens. Sagsøgte må gå ud fra, at de professionelle i projektstyringen har taget stilling til omkost-
ningsfordelingen mellem kommunen og de tre involverede ejere: ”oprydning/
rensning koordineres mellem de forskellige ejendomme ”. Under alle omstændigheder har sagsøgtes forsikringsselskaber vel betalt den andel, som retmæssigt skulle be-tales. Andet er aldrig blevet nævnt for de sagsøgte, men de sagsøgte har heller ik-ke været præsenteret for disse fakturaer før. Stevns kommune skrev efterfølgen-de til sagsøgte, at de havde haft omkostninger uden at dokumentere disse om-kostninger. Sagsøgte besvarede henvendelsen, idet de oplyste, at alle omkostnin-
20
ger i relation til vore områder var blevet afholdt af vort forsikringsselskab. Stevns kommune svarede aldrig på dette.
Samlet set har asbestforureningen efter sagsøgtes opfattelse dog ingen relevans i forhold til sagsøgtes hævdvundne rettigheder til det grønne bælte. Stevns kom-mune har i forbindelse med branden kun udvist det ansvar for vedligeholdelsen, der følger af kommunens miljømæssige myndighedsforpligtelse ved forurening. Både før og efter branden har Stevns kommune i perioden 2015-2017, dvs. den periode hvor Stevns kommune førte retssag mod de sagsøgte, afvist at hjælpe med / bidrage til vedligeholdelse efter almindelig industriforurening med af-faldsplast med den begrundelse, at det var privat ejendom. Begrundelsen for at sagsøger ikke vil hjælpe med oprydningen, er imidlertid af betydning.
***
Det gøres derfor gældende, at de sagsøgte har udøvet en tilstrækkelig intensiv, kontinuerlig og synbar råden, som er sædvanlig for de pågældende områder, li-gesom der i perioden aldrig har været en modråden fra sagsøger eller i øvrigt en aftale om brugen, hvorfor det fastholdes, at de sagsøgte har vundet hævd.
***
At sagsøger ikke kan kræve reetablering af noget, som de har accepteret i op mod ca. 47 år. Sagsøger har indirekte accepteret de sagsøgtes handlinger, ved ikke at gøre indsigelse imod dem. Lige som sagsøger har udvist retsfortabende passivi-tet, ved at afvente så mange år med at gøre om reetablering gældende.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af sagen, at det matrikulære skel i forbindelse med udstykningen af de sagsøgtes ejendomme i perioden fra 1966 til 1973 blev markeret med skel-pæle, og at de oprindelige skelpæle ved skelforretningen var intakte og stod korrekt placeret. Det var således tydeligt for de oprindelige købere af de tre be-rørte ejendomme, hvor grænsen mellem deres og kommunens ejendom gik.
De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, har i overensstem-melse hermed forklaret, at de var klar over, at det areal, som de inddrog i deres haver var kommunens ejendom. De har endvidere forklaret, at kommunen, da de erhvervede deres ejendomme, havde beplantet arealet med træer og buske. Sagsøgte 1 har i forlængelse heraf forklaret, at han vidste, at arealet skulle fungere som beplantningsbælte mellem industri- og parcelhusområdet.
21
Retten finder på denne baggrund, at det var åbenbart for Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og den tidligere ejer af Adresse 3, Person 4, at de ikke var berettiget til at råde over kommunens areal.
Retten finder, at Stevns Kommune ikke på noget tidspunkt har givet grundejer-ne føje til at tro, at deres råden over beplantningsbæltet ville blive tolereret, li-gesom kommunen ikke har udvist retsfortabende passivitet.
Retten har herved lagt vægt på, at det efter arealets karakter var forudsat, at be-plantningen i bæltet skulle vokse sig høj og tæt, og at regelmæssig vedligehol-delse eller inspektion af arealet fra kommunens side i en lang årrække derfor ik-ke var nødvendig.
På den baggrund har ejerne af Adresse 1 og Adresse 2 og den tidligere ejer af Adresse 3 ikke ved deres råden over beplantningsbæltet vundet ejen-domshævd. Den nuværende ejer af Adresse 3 har ikke på selvstændigt grundlag kunnet vinde hævd, da denne ejers råden først begyndte i 2004.
De sagsøgte skal derfor anerkende, at skellet mellem kommunens ejendom og deres respektive ejendomme er som påstået af kommunen, og de sagsøgte skal som følge heraf fjerne bygninger, hegn, beplantning mv., der er opført på kom-munens ejendom.
Den del af Stevns Kommunes påstand, der angår genetablering af kommunens beplantning, findes efter rettens opfattelse for upræcis til at kunne tages under påkendelse. Påstanden herom afvises derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagernes værdi, forløb og udfald for hver af sager-ne fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr., og af retsafgift med 2.700 kr. Stevns Kommune er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
BS-33833/2020-ROS (Adresse 1):
Sagsøgte 1 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1, og Sagsøgte 1's ejen-dom Matrikel nr. 2, er det matrikulære skel fastlagt ved ud-stykningen af Sagsøgte 1's ejendom.
Sagsøgte 1 skal fjerne bygninger, hegn, beplantning mv., der er op-ført på kommunens ejendom.
22
Påstanden om, at Sagsøgte 1 skal genetablere den beplantning, som han har fældet, afvises.
Sagsøgte 1 skal til Stevns kommune betale sagsomkostninger med 32.700 kr.
BS-33836/2020-ROS (Adresse 2):
Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1, og Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's ejendom Matrikel nr. 3, er det matrikulære skel fastlagt ved udstykningen af Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's ejendom.
Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal fjerne bygninger, hegn, beplant-ning mv., der er opført på kommunens ejendom.
Påstanden om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal genetablere den beplantning, som de har fældet, afvises.
Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal til Stevns kommune betale sagsomkostninger med 32.700 kr.
BS-33838/2020-ROS (Adresse 3):
Sagsøgte 4 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommu-nes ejendom Matrikel nr. 1, og Sagsøgte 4's ejendom Matrikel nr. 4, er det matrikulære skel fastlagt ved udstykningen af Sagsøgte 4's ejendom.
Sagsøgte 4 skal fjerne bygninger, hegn, beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom.
Påstanden om, at Sagsøgte 4 skal genetablere den beplantning, som hun har fældet, afvises.
Sagsøgte 4 skal til Stevns kommune betale sagsomkostninger med 32.700 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
