Byrets dom af 26. april 2024 i sag SS-3727/2023-HRS

RETTEN I HORSENS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 26. april 2024

Rettens nr. 3727/2023

Politiets nr. 3700-70305-00080-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1985)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 20. december 2023 er modtaget den 22. december 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 119 stk. 1, ved den 1. december 2021 ca. kl. 18.15 i en pa-truljevogn kørende ad Østjyske Motorvej ved Horsens, at have øvet vold mod tjenestegørende politibetjent Forurettede 1, idet tiltalte spyttede Forurettede 1 én gang i ansigtet.

2.

straffelovens § 119 b, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf.  247, stk. 1, legemsang-reb af særlig rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde, ved den 30. juni 2022 i tidsrummet fra ca. kl. 7.00 til ca. kl. 11.00 på psykiatrisk sen-geafsnit S8, Aarhus Universitetshospital, P Juul-Jensen Blvd. 175, Aarhus, som tidligere straffet for vold, at have angrebet tjenestegørende læge Forurettede 2, idet tiltalte kastede en plastikflaske indeholdende vand mod Forurettede 2, hvorved Forurettede 2 blev ramt i ansigtet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte anbringes på psyki-atrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1.

Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at den ved Retten i Aarhus af 2. juni 2021 idømte foranstaltning ophæves.

Forsvareren har oplyst, at tiltalte nægter sig skyldig. For så vidt angår rets-følgen har forsvareren nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med af-delingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med over-lægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Forsvareren har ikke haft bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid.

Sagens oplysninger

Retten har i medfør af retsplejelovens § 853 eller princippet i denne bestemmelse taget en samstemmende anmodning fra anklagemyndigheden og forsvareren om, at sagen gennemføres uden tiltaltes tilstedeværelse, til følge, idet tiltaltes psykiske tilstand har forhindret, at han fremstilles til og deltager i hovedforhandlingen.

Den 1. december 2021 kl. 18.15 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at politibetjent Forurettede 1 samme dag og samme tid var blevet spyttet i ansigtet af tiltalte i en patruljebil under transport til Psykiatrisk Af-deling på Skejby Sygehus.

Den 30. juni 2022 kl. 15.40 modtog Østjyllands Politi en skriftlig anmeldelse fra Region Midtjylland, Afdeling for Psykoser, om, at tiltalte samme dag kl. 00.00 på Aarhus Universitetshospital, Afdelingen for Psykoser, havde kastet en sodavandsflaske mod Forurettede 2.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnerne politibetjent Forurettede 1, politi-betjent Vidne 1, Forurettede 2 og Vidne 2.

Politibetjent Forurettede 1 har til forhold 1 forklaret, at han var på arbejde denne aften sammen med sin kollega Vidne 1. De kørte patrulje sammen. De fik en opgave med at hente en person, der skulle transporteres fra Opholdssted til psykiatrien i Aarhus. Vedkommende var tiltalte. Vidnets kollega kendte ham i forvejen. Tiltalte fik tid til at pakke de ting, han skulle have med, og de gik ned til bilen. Tiltalte fik håndjern på foran, og de kørte derfra, idet kollegaen kørte, og vidnet sad på bagsædet med tiltalte til højre for sig. Tiltalte var rolig til at starte med. Han sad helt stille og roligt, men lavede så pludselig et udfald mod vidnet, uden dog at gøre mere. Betjentene vurderede, at han skulle have håndjernene på bagved ryggen, hvilke skete stille og roligt. Tiltalte sad herefter roligt, men begyndte så at kigge på vidnet. Vidnet kiggede tilbage på ham, og ud af det blå spyttede

tiltalte ham i ansigtet og ramte ham i højre side af ansigtet. Da havde de stadig øjenkontakt. Der var en meter mellem dem. Tiltalte sagde ikke noget, før han spyttede, og vidnet mener ikke, at han selv sagde noget til tiltalte. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte spyttede mod ham bevidst. Vidnet fik tiltalte vendt væk fra sig og lagde en hånd hen over hans ryg, så han ikke kunne vende sig og spytte på ham igen. Der var ikke flere udfald under transporten, og heller ikke i forbindelse med, at tiltalte blev afleveret på Skejby.

Politibetjent Vidne 1 har til forhold 1 forklaret, at han denne aften kørte patrulje med sin kollega Forurettede 1. De skulle til Opholdssted for at hente tiltalte, der skulle til Skejby, fordi han havde fået aktiveret sin behandlingsdom. Vidnet kørte bilen, mens Forurettede 1 sad på bagsædet med tiltalte. Tiltalte havde håndjern på. Tiltalte gjorde efter kort tids kørsel et udfald mod Forurettede 1, som derfor gav ham håndjern bagpå. Ud af det blå hørte vidnet lyden af en, der spyttede. Vidnet så ikke, at der blev spyttet, men Forurettede 1 sagde til ham, at han var blevet spyttet i ansigtet. Der havde ikke været noget forudgående ud over det nævnte udfald. Vidnet mener, at Forurettede 1 pacificerede tiltalte, og de kørte videre til Skejby, hvor tiltalte blev indlagt. Vidnet husker ikke, at han så, at Forurettede 1 havde spyt i ansigtet. Han vil tro, at Forurettede 1 hurtigt tørrede spyttet væk. Foreholdt afhøringsrapport i ekstraktens side 79-80, hvorefter han skulle have forklaret, at han orienterede sig bagud og tydeligt så, at Forurettede 1 havde en spytklat i hovedet, forklarede vidnet, at sådan har han forklaret. Efter at Forurettede 1 pacificerede tiltalte, forholdt tiltalte sig roligt på resten af turen.

Forurettede 2 har til forhold 2 forklaret, at han den 30. juni 2022 var på arbejde som læge på psykiatrisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, hvor tiltalte var indlagt. Vidnet har under tiltaltes tidligere indlæggelser i psykiatrien haft samtaler med ham. Vidnet skulle denne dag tilse og revurdere tiltalte, fordi tiltalte var bæltefikseret efter at have udvist personfarlig og udadreagerende adfærd.

Da vidnet kom ind til tiltalte, sad tiltalte på sengen og forholdt sig roligt. Der var en del personale med inde på stuen. Vidnet satte sig på en stol, der stod omkring 3 meter fra tiltalte. Tiltalte var spændt fast til en seng med et mavebælte. Som vidnet husker det, havde tiltalte ikke en fodrem på. Tiltalte havde frie arme og formentlig også frie ben. Han kunne dreje sig og sætte sig op i sengen under bæltefikseringen.

Vidnet spurgte tiltalte, hvordan han havde det, hvortil tiltalte smilte og svarede, at han havde det godt. Tiltalte greb herefter en halvfyldt sodavandsflaske af plastik fra sengebordet og kastede den i ansigtet på vidnet. Låget var ikke skruet på flasken, hvorfor vidnet fik sodavand på sin T-shirt og sine bukser. Vidnet kan ikke sige, hvor meget indhold, der var i flasken, men det var nok til, at hans T-shirt og bukser blev gennemblødt. Sodavandsflasken ramte ham i ansigtet under højre øje. Vidnet tror, at det

var toppen af flasken, der ramte ham. Han kan ikke huske, om tiltalte sagde noget efter kastet, og han kan ikke sige, om tiltalte kiggede på ham, da han kastede flasken. Derefter gik vidnet fra stuen.

Vidnet kan ikke vurdere, hvor hårdt kastet med flasken var, og han kan ikke med sikkerhed sige, om det var et overhånds- eller underhåndskast. Kastet med flasken kom pludseligt og uventet. Han kan heller ikke sige med sikkerhed, om det var bevidst, at tiltalte kastede flasken på ham. På spektret mellem at man fører noget og til, at man kaster hårdt, vil vidnet vurdere kastet til at være midt på spektret.

Før tiltalte kastede sodavandsflasken, stod den sådan, at tiltalte kunne nå den. Vidnet lagde ikke selv mærke til flasken, da han kom ind på stuen, og kan ikke sige, hvor meget indhold, der var i flasken. Vidnet tænker, at det var en 0,5 liters-flaske.

Kastet med flasken gav ham et blåt og rødt mærke på højre kind, som aftog efter en uges tid. Derudover fik vidnet ingen fysiske skader. Vidnets briller blev slået skæve.

Vidne 2 har til forhold 2 forklaret, at hun denne dag var i praktik på Psykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun er ved at uddanne sig til praktiserende læge, så det var en del af hendes special-lægeuddannelse, at hun skulle være på en psykiatrisk afdeling. Hun var sammen med Forurettede 2 denne dag, da han skulle tilse tiltalte. Hun skulle bare følge med ham. De kom ind på stuen, hvor hun stillede sig ved døren. Hun mener, at der var rimelig ro på stuen, da de kom ind. Hun husker, at tiltalte ret tidligt i samtalen kastede en flaske i hovedet på Forurettede 2. Flasken ramte Forurettede 2's briller. Som hun husker det, var det en sodavandsflaske. Hun husker ikke, om den var af plastik. Som hun husker det, var der en lille smule indhold i flasken, der sprøjtede ud, da tiltalte kastede den. Hun mindes ikke, at flasken var fuld. Der var lidt i den, uden at hun kan huske hvor lidt. Som hun husker det, tabte Forurettede 2 sine briller. Flasken faldt ned på gulvet, og Forurettede 2 samlede den op og stillede den på bordet. Hun husker, at Forurettede 2 blev overrasket og chokeret, men hun husker ikke, om han fik skader. Vidnet oplevede kastet som en bevidst handling fra tiltaltes side, ligesom hun oplevede, at tiltalte bevidst kastede den mod Forurettede 2. Hun husker ikke, hvor tæt tiltalte og Forurettede 2 var på hinanden, da tiltalte kastede flasken. Som hun husker det, var der kun hende og Forurettede 2 inde på stuen sammen med tiltalte. Hun husker, at flasken kom rimelig hurtigt, og at Forurettede 2 ikke nåede at parere.

Øvrige oplysninger

Der har i en fotorapport af 13. juli 2022 været fremlagt et foto af Forurettede 2.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte er tidligere straffet ved

-dom af 31. august 2009 for overtrædelse af straffelovens § 180, jf. § 21, og § 181, stk. 1. Fundet omfattet af straffelovens § 16 og dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling. Der fastsattes ingen længstetid. Ved kendelse af 7. juli 2014 blev foranstaltningen lempet  til, at tiltalte skulle undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse. Ved kendelse af 5. juli 2018 blev foranstaltningen ophævet,

-dom af 2. juni 2021 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. I medfør af straffelovens § 68 og § 68 a, stk. 2, jf. § 16, stk. 1, dømt til at undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der fastsattes ingen længstetid.

Tiltalte er i 2021 blevet mentalundersøgt. Af en mentalerklæring af 12. februar 2021, afgivet af Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Retspsykiatrisk Afdeling, fremgår bl.a.:

"...

Konklusion

Observanden er herefter sindssyg, ligesom han var sindssyg på tidspunktet for de påsigtede forhold. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var ikke påvirket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for de påsigtede forhold.

Observanden er af iransk afstamning og kom som barn til Danmark med sine forældre, som flygtede. De hjemlige forhold var præget af farens alkoholmisbrug og voldelige udladninger overfor broren og observanden. Observanden gik i almindelig folkeskole, men havde betydelige faglige og sociale vanskeligheder, hvorfor han i 7. og 8. klasse var placeret i en observationsklasse. Han har ingen afgangseksamen eller uddannelse og har stort set aldrig været i arbejde. Efter en mangeårig indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling fra 2008 og frem har han beboet flere botilbud. Han er enlig, har ingen børn og oppebærer førtidspension.

Observanden havde som yngre et betydeligt misbrug af hash, men han har ikke haft misbrug af hash eller andre rusmidler de senere år, fraset et sporadisk misbrug af lightergas. Han har været tilknyttet psykiatrien i mange år under diagnosen paranoid skizofreni, mestendels i medfør af dom, som dog blev ophævet i 2018. Han er

beskrevet som værende kronisk psykotisk og modtager antipsykotisk virkende og stemningsstabiliserende medicin i høje doser med en vis effekt på hans psykotiske symptomer og adfærdsmæssige forstyrrelser. Dog har der til stadighed været behov for hyppige indlæggelser på psykiatrisk afdeling for at dæmme op omkring hans til tider truende og personfarlige adfærd.

Ved herværende undersøgelse findes observanden tydeligt kronificeret af sin mangeårige sindssygdom, som han har en vis indsigt i. Han er forpint af kroniske hørelseshallucinationer samt impulser om at gøre skade på personer og inventar, hvilket han med hjælp fra personalet i et vist omfang er i stand til at afholde sig fra. Endvidere lider han af selvmordstanker. Der er indtryk af normal begavelse, lavt i normalområdet.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstands afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, anbefale dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Overlæge 1, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har i en skrivelse af 31. maj 2022 bl.a. udtalt:

"...

Tiltalte er i risiko for at blive stresset og herved handle uhensigtsmæssigt og blive udadreagerende mod personale. Der er høj risiko for, at Tiltalte udøver fysisk vold, fremstår truende og/eller fremsiger trusler om at slå ihjel samt ildspåsættelse.

Tiltalte ønsker at opnå helt kompenserende pleje (hvor de professionelle overtager ansvar og fjerner krav), da dette giver ham tryghed. Dette oplever Tiltalte ved fx indlæggelse i psykiatrien og ved tvang.

Risikoen er til stede dagligt, og grundet Tiltaltes kronificerede tilstand, vurderes risikoen at være vedvarende. Da det er sket gentagne gange tidligere, vurderes sandsynligheden for, at det sker igen, moderat til høj.

Konklusion:

Tiltalte er en 36-årig mand, der lider af sygdommen paranoid skizofreni. Han har siden sygdommens debut og fortsat under behandling med antipsykotisk virkende medicin været plaget af hørelseshallucinationer med stemmehøring, som bl.a. opfordrer til vold, voldtægt og brandstiftelse. Han har voldelige impulser og selvhenførende tanker. Stemmerne gør ham ængstelig og utryg, og han udviser tidvist aggressiv adfærd. Dertil har han såkaldte negative

symptomer ved skizofreni i form af bl.a. forringelse af det emotionelle udtryk, generel affektaffladning med kun lejlighedsvise ændringer i mimik og et fåtal af ekspressive gestikulationer. Tiltaltes vanskeligheder er varige og indgribende trods omfattende og optimal medikamentel behandling.

Tiltalte er således sindssyg og har også været det på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernesygdom. Der foreligger ikke oplysninger om, at han på gerningstidspunktet har været under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler.

Tiltalte er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i den påsigtede kriminalitet kan som mest formålstjenlig foranstaltning t il forebyggelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Justitsministeriet har den 5. januar 2023 udstedt et farlighedsdekret, der er sålydende:

"Aarhus Universitetshospital, Retspsykiatrisk Afdeling, Sengeafsnit 1, har ved brev af 7. december 2022 anmodet Justitsministeriet om i medfør af psykiatrilovens § 40, stk. 1, at bestemme, at Tiltalte, CPR nr. (Født 1985), anbringes i Sikringsafdelingen i Slagelse under Psykiatrien i Region Sjælland.

Efter psykiatrilovens § 40, stk. 1, kan Justitsministeriet i ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, bestemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk Afdeling, Region Sjælland.

Følgende fremgår bl.a. af Aarhus Universitetshospital, Retspsykiatrisk Afdeling, Sengeafsnit 1, anmodning om udstedelse af farligheds-dekret:

"Konklusion

...

På baggrund af hans dårlige begavelse, hans generelle uformåenhed, og psykotiske tilstand, hvor han hører stemmer og de mange voldelige hændelser det sidste halve år, findes han at udgøre en sådan fare for andre menneskers liv, helbred eller velfærd, der ikke kan imødegås på Retspsykiatrisk Afdeling, hvorfor jeg skal anmode om, at der afsiges et farlighedsdekret."

Justitsministeriet har til brug for sagens behandling indhentet vedlagte udtalelse af 15. december 2022 fra Retslægerådet. Af Retslægerådets udtalelse fremgår følgende:

"...

Medicinsk er Tiltalte forsøgt behandlet med kraftigt virkende antipsykotisk medicin (clozapin) i høje doser og samtidigt med cisordinol (et andet antipsykotisk præparat) som depot og som hurtigt virkende injektion. Desuden har han modtaget lithium, som virker mod aggression og også prøvet ECT (elektrochock) på samme indikation, begge dele uden særlig effekt. Tiltalte har gentagne gange udøvet alvorlig og farlig vold mod personale, idet han er åbenlyst sindssyg og forpint. Indimellem har han desuden været alvorligt selv-skadende og har også ved sådanne lejligheder været fikseret talrige gange. Hans overfald, som ofte indebærer at tage kvælertag på personalet, forekommer fuldstændigt uvarslet og uforudsigeligt.

Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter kronisk sindssyg, lidende af paranoid skizofreni. Trods flere års intensiv behandling med antipsykotisk medicin, ECT og lang tids indlæggelse, startende i almenpsykiatrisk afdeling med overførsel i marts 2022 til lukket retspsykiatrisk afdeling, er hans psykiske tilstand fortsat særdeles ustabil, præget af uberegnelig og yderst personfarlig adfærd.

Retslægerådet finder, at Tiltalte vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, hvorfor rådet skal anbefale, at der i medfør af § 40, stk. 1, i psykiatriloven, udstedes farlighedsdekret, således at Tiltalte skal anbringes i Sikringsafdelingen i Slagelse under Retspsykiatrisk Afdeling, Region Sjælland."

Efter en gennemgang af sagen bestemmer Justitsministeriet herved i medfør af psykiatrilovens § 40, stk. 1, at Tiltalte skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Justitsministeriet har ved afgørelsen navnlig lagt vægt på Retslægerådets udtalelse, hvoraf det følger, Tiltalte er sindssyg og vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, samt at Retslægerådet anbefaler, at Tiltalte anbringes i Sikringsafdelingen, jf. psykiatrilovens § 40, stk. 1.

…"

Kriminalforsorgen har i en skrivelse af 7. februar 2023 udtalt sig om påtagelse af tilsyn. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"...

Konklusion:

På baggrund af indeværende kendskab til Tiltalte og kronificering af hans psykiatriske udfordringer, hvilket ikke muliggør tilsynsføring som formålet tiltænkt, erklærer Kriminalforsorgen ikke at ville påtage sig tilsynet på Tiltalte.

Dette, da et tilsyn af kriminalforsorgen ikke vurderes formålstjenligt eller gennemførligt. Vurderingen beror på, at det under indeværende tilsynsforløb har været nødvendigt at skærme Tiltalte, da et tilsyn er vurderet kontraindiceret. Denne vurdering er lavet med overlæge i december 2021, og er fortsat gældende.

Der henvises til seneste udtalelse fra Kriminalforsorgen, juni 2022, hvori det anbefales, at foranstaltningen ændres jf. straffelovens § 72, således at tilsynet udgår af foranstaltningen, og den psykiatriske behandling opretholdes."

Ledende Overlæge 2, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har i en skrivelse af 13. marts 2023 bl.a. anført:

"...

Tiltalte har under indlæggelsen på Retspsykiatrisk Afdeling været fikseret i alt 34 gange på grund af voldsom udadreagerende adfærd, som til stadighed er blevet mere uforudsigelig. Han slår voldsomt ud efter personale og er næsten umulig at fastholde på trods af tilkaldt hjælp. Flere gange går det så voldsomt for sig, så Tiltalte selv kommer til skade, blandt andet med brækket ribben og albue. Ved samtaler giver han udtryk for at høre stemmer, der eksempelvis siger "psykopat" og/ eller tvinger ham til at slå personalet.

…

Tiltalte overflyttes til Sikringsafdelingen den 09.01.2023.

Konklusion:

Tiltalte er en 37-årig mand, der lider af sygdommen paranoid skizofreni. Han har siden sygdommens debut og fortsat under behandling med antipsykotisk virkende medicin, været plaget af hørelseshallucinationer med stemmehøring, som bl.a. opfordrer til vold, voldtægt og brandstiftelse. Han har voldelige impulser og selvhenførende tanker. Stemmerne gør ham ængstelig og utryg, og han udviser tidvis aggressiv adfærd. Dertil har han såkaldte negative symptomer ved skizofreni i form af bl.a. forringelse af det emotionelle udtryk, generel affektaffladning med kun lejlighedsvise ændringer i mimik og et fåtal af ekspressive gestikulationer. Tiltaltes vanskeligheder er varige og indgribende trods omfattende og optimal medikamentel behandling.

Tiltalte er således sindssyg og har også været det på tidspunktet for den

påsigtede kriminalitet. Han er lavt normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernesygdom. På gerningstidspunktet har han ikke været under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler.

Tiltalte er herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede kan som mest formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

I en mail af 16. marts 2023 fra Overlæge 2 til anklagemyndig-heden fremgår, at overlægen bekræfter, at konklusionen i den oven for citerede skrivelse skal læses som det står i Rigsadvokatmeddelelsen: "dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse".

Ledende Overlæge 2, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har i en supplerende udtalelse af 27. juni 2023 bl.a. udtalt:

"...

... Anmodning om farlighedsdekret var nødvendig for at Tiltalte kunne få længerevarende behandling under andre faglige rammer, der samtidig sikrer kontrol af voldsrisikoen. En evt. revurdering af den aktuelle forstaltning kunne ses nødvendig efter endt behandling på Sikringen

Konklusionen fra tidligere udtalelse fastholdes:

"Tiltalte vurderes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede kan som mest formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af fremtidig ligeartet kriminalitet anbefales dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

Af en skrivelse af 26. juli 2023 fra Overlæge 3, Psyk. Sla-gelse, fremgår bl.a.:

"...

Aktuelle tvangsforanstaltninger

Patienten er aktuelt placeret bag en låst dør for at sikre faste rammer i behandlingen, hvilket han har været siden ankomst til Sikringsafdelin-gen den 09.01.2023 kun afbrudt af ledsaget udgang til behandlingsafta-ler i somatikken.

Der er ansøgt om tilladelse til brug af oppegående fiksering ved Det Særlige Sagkyndige Råd, Styrelsen for Patientsikkerhed d. 09.02.2023, men ansøgningen blev afvist. Det forventes, at der ansøges på ny in-denfor den næste måned.

Farlighed

Siden ankomst til Sikringsafdelingen har der været otte såkaldte SO-AS-registreringer (Staff Observaton Aggression Scale), som er en re-gistrering af aggression så som vold og trusler. En gang har patienten slået mod ruden i døren, mens de øvrige registreringer skyldes, at pati-enten har rejst sig fra stolen og er løbet mod personalet med knyttede hænder eller har forsøgt at vriste sig fri.

Udfaldene kommer pludseligt og umotiveret. Det er ikke muligt at tale patienten til ro, inden han laver udfald, ligesom det ikke er muligt at fo-rebygge med medicin efter behov grundet uforudsigeligheden.

Konklusion

Det drejer sig således om en 37-årig mand af irakisk oprindelse, der li-der af paranoid skizofreni.

Patienten er indlagt på Sikringsafdelingen i henhold til farlighedsdekret. Han har været indlagt på Sikringsafdelingen siden den 09.01.2023.

Forinden indlæggelsen på Sikringsafdelingen var patienten indlagt i Skejby i over ni måneder heraf seks måneders indlæggelse i retspsykiat-rien. Indlæggelsen var præget af gentagne umotiverede voldelige ud-fald mod personalet, hvilket resulterede i talrige bæltefikseringer samt anmodning om farlighedsdekret.

På Sikringsafdelingen har samme mønster gentaget sig. Der har været flere umotiverede udfald mod personalet, som skønnes at være på bag-grund af auditive hallucinationer. Mellem udfaldene er patienten venlig og samarbejdende.

Han tilbydes individuelle gårdture flere gange dagligt. I en kort periode havde patienten fællesskab med personalet i en skærmet del af afdelin-gen af op til 15 minutters varighed, deltog i morgenmåltid med perso-nale og medpatienter samt deltog i fælles gårdtur. Grundet forværring af patientens tilstand med flere udfald, såkaldte PNES-anfald, hvor pa-tienten falder om og bliver ukontaktbar samt et forsøg på at begå selv-mord, er ovenstående aktiviteter igen stoppet.

Patienten vurderes at udgøre en nærliggende fare for sine omgivelser og er placeret bag låst dør for at sikre faste rammer i behandlingen. Dette betragtes som mindstemiddelsprincip. Døraflåsning er en tvangs-

foranstaltning, der kun må anvendes på Sikringsafdelingen. Det forven-tes, at der i den nærmeste fremtid igen søges om tilladelse til anven-delse af oppegående fiksering. Denne tvangsforanstaltning må ligeledes kun anvendes på Sikringsafdelingen.

Patienten er psykotisk. Han vurderes at udgøre en vedvarende fare for andres liv og legeme. Han vurderes at være velanbragt på Sikringsafde-lingen.

På baggrund af ovenstående anbefales en skærpelse af patientens foran-staltning til en dom til anbringelse på Sikringsafdelingen for at mindske risikoen for at patienten begår ny ligeartet kriminalitet."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en skrivelse af 8. september 2023 har udtalt:

"...

Tiltalte behandles med relevant og særligt effektivt antipsykotisk virkende medicin (clozapin), men han er kronisk præget af sindssygeli-ge symptomer. Anden medicinsk behandling, elektrostimulations be-handling (ECT) og miljøterapeutiske tiltag har ikke haft nævneværdig stabiliserende effekt. Under den aktuelle dom har han måttet indlægges adskillige gange. Gentagende tvangsindgreb med bæltefiksering har været nødvendige grundet voldsom udadreagerende adfærd og tilta-gende uforudsigelighed. Samtidig dårlig begavelse, general uformåen-hed og sindssygdom gør ham vedvarende farlig.

Retslægerådet finder herefter, at Tiltalte er svært sindssyg, til standen er vanskelig behandlelig og han er begavet svarende til sinkeni-veau samt uberegnelig. Han udgør en vedvarende fare for omgivelser-ne. Han kan herefter henføres til personkredsen i straffelovens§ 16, stk. 1. Rådet skal, såfremt han findes skyldig, ud fra en lægelig vurdering af den beskrevne farligheds tætte sammenhæng med den alvorlige og van-skeligt behandlelige sindssygdom, som han lider af, som mest formåls-tjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig personfarlig kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

..."

Retslægerådet har i en supplerende udtalelse af 15. november 2023 anført:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet henvise til tidligere af-givne responsa, senest af 8. september 2023, og på baggrund af sagens tilsendte akter bl.a. med udtalelse af 26. juli 2023 ved Overlæge 3, Region Sjælland, stilet til Statsadvokaten i Viborg, ud-tale, at Tiltalte er sindssyg, ligesom han var sindssyg på tiden for

det påsigtede. Han er lavt normalt begavet svarende til sinkeniveau og lider ikke af epilepsi.

...

Det er under opholdet på Sikringsafdelingen, for nuværende, efter den lægelige vurdering påkrævet, at Tiltalte er underlagt indgribende tvangsforanstaltninger i form af døraflåsningen, hvilket er en foranstalt-ning der udelukkende er forbeholdt Sikringsafdelingen. Sikringen har ansøgt om såkaldt oppegående fiksering, hvilket er afslået. Han har deltaget i fællesskab i begrænset omfang.

Tiltalte udgør fortsat en nærliggende fare for sine omgivelser, og han har haft gentagende umotiverede udfald. Der er registreret otte til-fælde af aggression. Han har dertil forsøgt strangulering af sig selv.

Tiltalte behandles med antipsykotisk virkende medicin (Clozapin og Olanzapin), stemningsstabiliserende medicin (litium) og beroligende medicin (diazepam og lorazepam).

Retslægerådet finder forsat, at Tiltalte er svært sindssyg, tilstan-den er vanskelig behandlelig, han er begavet svarende til sinkeniveau og han udviser uberegnelig, farlig adfærd og udgør en vedvarende fare for omgivelserne. Han kan herefter henføres til personkredsen i straffe-lovens § 16, stk. 1. Rådet skal, såfremt han findes skyldig, ud fra en læ-gelig vurdering af den beskrevne farlighedstætte sammenhæng med den voldelige og vanskelige behandlelige sindssygdom, som han lider af, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig og af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtid personfarlig kriminalitet, jf. straffelovens§ 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet:

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Forhold 1

Alle nævninger og dommere udtaler:

Efter vidnerne politibetjent Forurettede 1 og politibetjent Vidne 1's forklaringer kan det lægges til grund, at de den 1. december 2021 skulle køre tiltalte fra Opholdssted til Psykiatrien i Aarhus. Tiltalte blev placeret på bagsædet af patruljebilen cirka en meter fra Forurettede 1, mens Vidne 1 kørte bilen. Forurettede 1 har forklaret, at tiltalte på

et tidspunkt kiggede på ham og herefter ”ud af det blå” spyttede ham i ansigtet. Spytklatten ramte ham på højre side af ansigtet. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte bevidst spyttede mod ham. Forurettede 1's forklaring støttes af forklaringen fra Vidne 1, der har forklaret, at han i bilen hørte lyden af en, der spyttede. Da han orienterede sig bagud, så han, at Forurettede 1 havde en spytklat i hovedet. Efter vidnernes forklaringer finder retten det bevist, at tiltalte forsætligt spyttede Forurettede 1 i ansigtet på en afstand af cirka 1 meter. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Forhold 2

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forurettede 2 har forklaret, at han den 30. juni 2022 var ansat som læge på Psykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han skulle den pågældende dag revurdere tiltalte, da tiltalte var bæltefikseret i sin seng. Tiltalte sad i sin seng, da vidnet kom ind på stuen, og vidnet placerede sig på en stol cirka 3 meter væk fra tiltaltes seng. På bordet ved tiltaltes seng var en halvfyldt sodavandsflaske af plastik uden låg, som tiltalte kort efter samtalens start pludseligt og uventet kastede i ansigtet på vidnet. Flasken ramte vidnet under højre øje. Vidnet fik indholdet af flasken ud over sit tøj. Vidnet vurderer, at kastet var midt på spektret i forhold til, hvor hårdt der blev kastet. Han fik et blåt og rødt mærke på højre kind, og hans briller blev slået skæve. Vidnet kan ikke sige, om tiltalte bevidst kastede flasken på ham.

Forurettede 2's forklaring støttes af forklaringen fra vidnet Vidne 2, der har forklaret, at hun, som del af sin uddannelse, i juni 2022 var i praktik på Psykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun fulgte Forurettede 2, der skulle tilse tiltalte. Kort efter, at de var kommet ind på tiltaltes stue, kastede tiltalte en sodavandsflaske i hovedet på Forurettede 2. Der sprøjtede en smule indhold ud af flasken. Hun mindes ikke, at flasken var fuld. Vidnet oplevede kastet som en bevidst handling fra tiltaltes side. Vidnernes forklaringer støttes af det fremlagte foto af Forurettede 2.

5 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Efter vidnernes forklaringer finder vi det bevist, at tiltalte kastede sodavandsflasken mod Forurettede 2 som beskrevet i anklageskriftet, og at tiltalte ved kastet i hvert fald må have anset det som overvejende sandsynligt, at flasken ville ramme Forurettede 2. Vi finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1.

1 nævning udtaler herefter:

Efter vidnernes forklaringer finder jeg det bevist, at tiltalte kastede sodavandsflasken mod Forurettede 2 med direkte forsæt til at ramme

ham i ansigtet. Jeg finder derfor også, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1.

Alle voterende udtaler videre:

Det kan lægges til grund, at tiltalte kastede en ikke fyldt sodavandsflaske af plastik mod Forurettede 2, der blev ramt under højre øje. Det fremgår af Forurettede 2's forklaring samt det optagne foto af skaden, at han fik et rødt mærke på det sted, hvor han blev ramt af flasken. Retten finder herefter, at kastet med flasken ikke har haft en sådan rå, brutal eller farlig karakter, at der er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af denne bestemmelse.

Derfor bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i forhold 1 og 2, dog således, at forhold 2 alene henføres under straffelovens § 119 b, stk. 1."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 119, stk. 1, og § 119 b, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været u-tilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom.

Alle voterende har lagt vægt på den supplerende udtalelse fra Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital af 27. juni 2023 og Retslægerådets udtalelse af 15. november 2023, sammenholdt med de øvrige lægelige oplys-ninger om tiltaltes psykiske tilstand.

Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte dømmes til anbringelse på psykiat-risk afdeling, jf. straffelovens § 68, for at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige.

Alle voterende har navnlig lagt vægt på oplysningerne i udtalelsen fra Psyk. Slagelse af 26. juli 2023, Retslægerådets udtalelse af 15. november 2023 samt at forholdene er begået efter at tiltalte den 2. juni 2021 blev dømt til be-handling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1.

Længstetid

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte en længstetid på 5 år for foran-

staltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Alle voterende har lagt vægt på, at opregningen af gerningstyper i straffelo-vens § 68 a, stk. 2, er udtømmende, og vi finder ikke, at det i forhold 2 begå-ede angreb kan karakteriseres som en alvorlig voldsforbrydelse.

Der er afgivet 12 stemmer for at ophæve den ved Retten i Aarhus' dom af 2. juni 2021 idømte foranstaltning, jf. princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1.

Sagsomkostninger

Da sagsbehandlingstiden må tilskrives tiltaltes forhold, herunder indhentelse af lægelige oplysninger, finder retten, at tiltalte skal betale sagens omkostnin-ger.

Thi kendes for ret:

TiltalteTiltalte, skal anbringes på psykiatrisk afdeling.

Længstetiden er 5 år.

Den foranstaltning, tiltalte er idømt ved Retten i Aarhus dom af 2. juni 2021, ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3