RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 31. marts 2020
Sag BS-9950/2017-ROS
Hesalight A/S under konkurs v/kurator Henrik Selchau Poulsen (advokat Karsten Kristoffersen)
mod
Sagsøgte 5
(advokat Christian Laubjerg)
og
Sagsøgte under konkurs
(advokat Anne Friis Refsgaard)
og
Sagsøgte 1
(advokat Søren Stenderup Jensen)
og
Sagsøgte 2
(advokat Morten Bjerregaard Nielsen)
og
Sagsøgte 3
(advokat Thomas Weitemeyer)
og
Sagsøgte 4 (advokat Mai-Brit Hauge Garval)
2
Indholdsfortegnelse
Forside......................................................................................................................... 1 Sagens baggrund og parternes påstande ..................................................................... 4 Oplysningerne i sagen ................................................................................................ 6
De sagsøgtes roller i selskabet .............................................................................................. 6 Kontrakter ............................................................................................................................. 7
Mavi................................................................................................................................... 7 Asolar ................................................................................................................................ 9 Olprim ..............................................................................................................................12 Stara Pazova .....................................................................................................................14 Udenlandsk virksomhed ..........................................................................................................................................15 LitCity ............................................................................................................................. 17
Regnskaber mv. ................................................................................................................... 18
Årsrapport for 2009/2010 ............................................................................................... 18 Årsrapport for 2010/2011 ............................................................................................... 19 Årsrapport for 2011/2012 ............................................................................................... 19 Årsrapport for 2012/2013 ............................................................................................... 23 Årsrapport for 2013/2014 ............................................................................................... 27 Årsrapport for andet halvår 2014 .................................................................................... 31 Årsrapport for 2015 ........................................................................................................ 44
Bestyrelses- og ledermøder ................................................................................................. 48 Forholdet til obligationsejerne ............................................................................................ 60 Undersøgelser af selskabets forhold ................................................................................... 63 Revisornævnets kendelser vedrørende Sagsøgte 4 ............................................................. 92 Retssager mod Sagsøgte 5 .................................................................................................. 94
Forklaringer .............................................................................................................173
Sagsøgte 5.......................................................................................................................... 173 Sagsøgte 1 ......................................................................................................................... 196 Sagsøgte 2 ......................................................................................................................... 221 Sagsøgte 3 ......................................................................................................................... 234 Sagsøgte 4 ......................................................................................................................... 239 Vidne 1 ............................................................................................................................ 256 Vidne 2 .............................................................................................................................. 268
3
Vidne 3 .............................................................................................................................. 273 Vidne 4 .............................................................................................................................. 277 Vidne 5 .............................................................................................................................. 281 Vidne 6 .............................................................................................................................. 291 Vidne 7 .............................................................................................................................. 284 Vidne 8 .............................................................................................................................. 291 Vidne 9 .............................................................................................................................. 303 Vidne 12 ............................................................................................................................ 306 Vidne 10 .............................................................................................................................. 315 Vidne 11 ............................................................................................................................ 322
Parternes synspunkter ............................................................................................. 325
Hesalight A/S under konkurs ............................................................................................ 326 Sagsøgte 5 ......................................................................................................................... 388 Sagsøgte under konkurs .................................................................................................... 413 Sagsøgte 1 ......................................................................................................................... 417 Sagsøgte 2 ......................................................................................................................... 456 Sagsøgte 3 ......................................................................................................................... 468 Sagsøgte 4 ......................................................................................................................... 471
Rettens begrundelse og resultat .............................................................................. 504
Sagsøgte 5 ......................................................................................................................... 506 Sagsøgte under konkurs .................................................................................................... 522 Sagsøgte 1 ......................................................................................................................... 523 Sagsøgte 2 ......................................................................................................................... 529 Sagsøgte 3 ......................................................................................................................... 534 Sagsøgte 4 ......................................................................................................................... 537 Det indbyrdes forhold ...................................................................................................... 545 Sagsomkostninger ............................................................................................................ 545
Domskonklusion .................................................................................................... 547
***
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 3, Dommer 1 og Dommer 2.
4
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt ved Retten i Roskilde den 17. februar 2017, vedrører, om de sagsøgte, Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4, som henholdsvis ledelse i og revisor for sagsøge-ren, Hesalight A/S under konkurs, har pådraget sig erstatningsansvar over for konkursboet.
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har alle været medlemmer af bestyrelsen i selska-bet, og Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 har tillige været henholdsvis direktør og formand for bestyrelsen, mens Sagsøgte 4 har været revisor for selskabet.
Hesalight A/S under konkurs har nedlagt følgende påstande:
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 tilpligtes, principalt solidarisk, subsidiært alternativt, at betale sagsøge-ren 200.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte under konkurs tilpligtes at anerkende Hesalight A/S under kon-kurs som simpel kreditor i konkursboet for 200.000.000 kr. jf. konkurslovens § 97.
Sagsøgte 5 har nedlagt følgende påstande:
Frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte efter ret-tens skøn.
I tilfælde af solidarisk domfældelse med én eller flere af de øvrige sagsøgte ned-lægges påstand om, at disse in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold skal friholde Sagsøgte 5 for ethvert beløb, han måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren, herunder sagsomkostninger og renter.
Sagsøgte under konkurs har nedlagt følgende påstande:
Frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede fastsat efter rettens skøn.
5
Såfremt retten måtte finde, at Sagsøgte 5 og dermed tillige hans konkursbo hæfter solidarisk med en eller flere af de medsagsøgte, nedlægges påstand om, at disse in solidum, subsidiært alternativt, skal friholde ham og dermed hans konkursbo for ethvert beløb, disse måtte blive pålagt, subsidiært anmodes ret-ten om at foretage en fordeling af en eventuel erstatningspligt mellem de sag-søgte.
Sagsøgte 1har nedlagt følgende påstande.
Frifindelse, subsidiært betaling af et retten fastsat mindre beløb end det påståe-de.
Såfremt retten måtte finde, at Sagsøgte 1 ifalder erstatningsansvar sammen med én eller flere af de øvrige sagsøgte, nedlægger Sagsøgte 1 påstand om, at erstatningsansvaret skal fordeles beløbsmæssigt mellem de solidarisk ansvarlige.
Sagsøgte 2har nedlagt følgende påstande:
Frifindelse.
I det omfang retten finder, at der består et solidarisk ansvar mellem Sagsøgte 2 og en eller flere af de medsagsøgte, tilpligtes denne eller alle eller nogle af de øvrige medsagsøgte til kompensation at friholde Sagsøgte 2 for ethvert beløb, som han måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren, herunder sagsom-kostninger og renter.
Sagsøgte 3har nedlagt følgende påstande:
Frifindelse.
Såfremt retten måtte finde, at Sagsøgte 3 helt eller delvist skal betale et beløb til konkursboet efter Hesalight, nedlægges over for de øvrige sagsøgte påstand om, at retten foretager en fordeling af eventuel erstatningspligt mellem Sagsøgte 3 og de øvrige sagsøgte, såfremt Sagsøgte 3 måtte blive holdt solidarisk ansvarlige med en eller flere af de øvrige sagsøgte.
Sagsøgte 4har nedlagt følgende påstande:
Frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede.
6
Såfremt retten måtte finde, at der består et solidarisk ansvar mellem Sagsøgte 4 og én eller flere af de medsagsøgte, tilpligtes de medsagsøg-te, eller én eller nogle heraf at friholde, subsidiært delvist friholde, Sagsøgte 4 for ethvert beløb, som han måtte blive pålagt at betale til sagsø-geren, herunder renter og omkostninger.
Over for de medsagsøgtes friholdelsespåstande påstås frifindelse.
***
Retten har efter anmodning fra dem givet advokatpålæg og beskikket advokat for Sagsøgte 5 og Sagsøgte 2.
Oplysningerne i sagen
Sagsfremstillingen er forkortet i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 3.
Sagsfremstillingen er i overensstemmelse med forelæggelsen af sagen for retten opbygget tematisk i forhold til centrale elementer for rettens afgørelse.
Sagsfremstillingen indeholder følgende afsnit:
1.De sagsøgtes rolle i selskabet
2.Kontrakter
3.Regnskaber mv.
4.Bestyrelses- og ledermøder
5.Forholdet til obligationsejerne
6.Undersøgelser af selskabets forhold
7.Revisornævnets kendelser vedrørende Sagsøgte 4
8.Retssager mod Sagsøgte 5
De sagsøgtes roller i selskabet
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, har alle været medlemmer af bestyrelsen i Hesalight A/S (herefter Hesalight), og Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 har tillige været henholdsvis direktør og formand for bestyrelsen i selskabet, mens Sagsøgte 4 har været revisor for selskabet.
7
Hesalights formål var ifølge vedtægterne salg af lyskilder til erhverv og private samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.
Selskabet skulle ifølge vedtægterne ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer, og bestyrelsen skulle udpege én direktør til at lede den daglige drift. Selskabet tegnedes af direktøren alene, af to bestyrelsesmedlemmer i forening eller af den samlede bestyrelsen.
Af en fuldstændig udskrift fra Erhvervsstyrelsen for Hesalight A/S under kon-kurs fremgår bl.a.:
Sagsøgte 5, der via egne og nærtstående personer eller selskabers aktiebesid-delser var hovedaktionær, indtrådte i bestyrelsen den 29. maj 2009 og som for-mand den 20. november 2009, fratrådte som formand for bestyrelsen, men for-blev medlem, den 20. september 2012, indtrådte i direktionen den 30. september 2012 og fratrådte som medlem af bestyrelsen og direktionen den 18. november 2016.
Sagsøgte 1, der tilsvarende var medejer, indtrådte i bestyrelsen som for-mand den 20. september 2012 og fratrådte som formand for bestyrelsen den 12. september 2016.
Sagsøgte 2, der tilsvarende var medejer, indtrådte som medlem af bestyrel-sen den 5. januar 2012 og fratrådte som medlem af bestyrelsen den 18. novem-ber 2016.
Sagsøgte 3 indtrådte som medlem af bestyrelsen den 16. november 2015 og fratrådte som medlem af bestyrelsen den 28. juni 2016
Sagsøgte 4 indtrådte som revi-sor den 31. december 2010 og fratrådte som revisor den 12. juli 2016.
Hesalight blev taget under rekonstruktion den 4. november 2016 og erklæret konkurs den 18. november 2016 på baggrund af en konkursbegæring af 2. no-vember 2016 fra Nordic Trustee A/S ved advokat Henrik Selchau Poulsen, der blev udpeget som kurator.
Kontrakter
Mavi
Den 17. december 2013 afgav Hesalight ved Sagsøgte 5 et tilbud til den tyrki-ske kunde Mavi Enerji Gaz ve Elektrik Toptan Satiş Anonim Şirketi (herefter
8
Mavi) om køb af 57.500 stk. LED-produkter til en samlet købesum på 3.350.000 euro.
Den 17. december 2013 underskrev Sagsøgte 5 på vegne af Hesalight og CEO Person 1 på vegne af Mavi en kontrakt om køb af LED-produkterne til samme beløb.
Det fremgår af kontraktens punkt 5.2 om ”Delivery and Risk” at:
“The Goods shall be deemed delivered upon the Sellers delivery of the Goods at the Place of Delivery on the Delivery Date, regardless of whether the Buyer in fact receives the Goods or not. In case of de-layed delivery the Goods shall be deemed delivered upon arrival at the Place of Delivery.”
Det er i kontraktens punkt 2 om “Definitions” anført at ”Place of Delivery” er Hesalights domicil.
Det fremgår af kontraktens punkt 8.1, at Mavi skulle udstede veksler som sik-kerhed for betalingen til Hesalight. Der blev udstedt i alt 24 veksler, som blev fordelt på to sæt á 12 stk., der dækkede henholdsvis 85 pct. og 15 pct. af Mavis gæld til Hesalight. Vekslerne på 85 pct., som EKF garanterede, lød på hver 237.291,67 euro, mens vekslerne på 15 pct., som Hesalight beholdt, lød på hver 41.875 euro. De 24 veksler er underskrevet af Person 1 som acceptant og af Person 2 som avalist og personlig kautionist. Sydbank udbetalte vekselbelø-bene til Hesalight ad to omgange.
Den 17. december 2013, samme dag som kontrakten med Mavi blev underskre-vet, sendte Sagsøgte 1 en mail til Person 2 med kopi til Sagsøgte 5 med et udateret udkast til en Buy-Back Agreement mellem Hesalight og Mavi. Der er ikke fremlagt en underskrevet endelig version af aftalen.
Det fremgår af udkastets punkt 1.1 om ”Obligation to buy back” , at:
”In the event that the Seller after the Purchase Date sells Goods iden-tical to the Goods sold to the Buyer, to a third party, and under all circumstances assuming that the Buyer has actively done his best selling the Goods, the Seller is obliged to offer to the Buyer by e-mail to buy-back Goods from the Buyer at the same price as the Goods were sold from Seller to Buyer and in the amount corresponding to the amount of items sold to the third party. It is further assumed that until delivery as described in clause 2.1. below, the Goods shall be stored by the Seller, but at the risk of the Buyer.”
9
Hesalight overdrog de veksler, som EKF havde garanteret, svarende til 85 pct. af kravet til Sydbank. EKF stillede samtidig en SMV-garanti over for Sydbank med Sagsøgte 5 som kontaktperson, således at EKF overtog bankens risiko på Mavis gæld til Hesalight, mod at Hesalight til gengæld beholdt den resterende del af fordringen på Mavi svarende til 15 pct.
Således stillede EKF henholdsvis den 1. april 2014 og den 14. maj 2014 i alt to garantier på hver 1.423.750 euro, tilsammen svarende til 85 pct. af kontraktbe-løbet mellem Mavi og Hesalight. Ligesom ved vekslerne stod Person 2 også her som personlig garant. EKF’s præmie for garantier udgjorde henholdsvis 67.343 euro og 67.486 euro.
Ifølge SMV-garantierne skulle Mavi afvikle kreditbeløbet over 12 afdrag med betaling af 237.292 euro ved hvert afdrag.
De første veksler (en stor og en lille) forfaldt til betaling den 30. september 2014, og vekslerne forfaldt herefter løbende den 30. i hver måned.
Den 31. marts 2014 sendte Hesalight sin første faktura på halvdelen af kon-traktbeløbet til Mavi.
Mavi betalte ikke de skyldig beløb, da de to første veksler forfaldt til betaling. Efter flere forespørgsler fra Sydbank om ubetalte veksler, betalte Hesalight i perioden fra den 10. februar 2015 til den 23. maj 2015 syv forfaldne veksler til Sydbank på vegne af Mavi til en samlet værdi af ca. 12,4 mio. kr.
Asolar
Hesalight Brasilien, som er et søsterselskab til Hesalight, indgik i 2015 tre kon-trakter med det brasilianske selskab Asolar Energy Projectos e Services LTDA (herefter Asolar) om levering af LED-produkter. Asolar skulle herefter levere produkterne til nogle brasilianske kommuner i henhold til særskilte kontrakter.
Den 2. juni 2015 indgik Hesalight en distributionsaftale med det brasilianske selskab P&G Comercial LTDA (herefter P&G), idet Hesalight, ifølge aftalens første punkt, forudså store muligheder for udvidelse til det brasilianske mar-ked. Det fremgår af distributionsaftalen, at formålet med aftalen var at forbedre Hesalight Internationals administration af vareimport af Hesalights produkter. Aftalen skulle samtidig forbedre den lokale distribution af de importerede varer og medføre en lokal varebeholdning af produkterne.
P&G skulle ifølge aftalens punkt. 1.1 herefter:
10
”… place its own Purchase Orders or forward purchase orders placed by costumers in the Territory in accordance with the model that is being adopted by Hesalight International…”
Til gengæld skulle Hesalight International betale et ekspeditionsgebyr til P&G. Gebyret udgjorde enten 1,8 pct. eller 3 pct. af varernes bruttoværdi, når varerne ankom til Brasilien.
Den 5. juni 2015 indgik Hesalight Brasilien og Asolar den første kontrakt om køb ad LED-lys for en købesum på 10.783.965,67 BRL
.
Ifølge kontraktens punkt
1.2 skulle Hesalight Brasilien levere varerne inden for 90 dage. Det fremgår af kontraktens punkt 3.2.2, at købesummen skulle afdrages gennem veksler.
Den 23. juli 2015 indgik Hesalight Brasilien og Asolar den anden kontrakt om køb af LED-lys for en købesum på 2.150.080,00 BRL
.
Ifølge kontraktens punkt
3.1.1 skulle Hesalight Brasilien levere de første 500 enheder senest den 21. au-gust 2015, 1.520 enheder senest den 21. september 2015 og de resterende 1.500 enheder senest den 21. oktober 2015.
Det fremgår af kontraktens punkt 3.2 og 3.2.1, at købesummen skulle afdrages over 10 rater over en periode på 5 år, og at Asolar skulle betale det første afdrag den 31. marts 2016.
Den 1. september 2015 indgik Hesalight Brasilien og Asolar den tredje kontrakt om køb af LED lys for en købesum på 40.212.000 BRL.
Den 3. september 2015 indgik Hesalight, Hesalight Brasilien og P&G en over-dragelsesaftale af bl.a. de tre Asolar-kontrakter. Hesalight Brasilien overdrog herefter alle rettigheder og forpligtelser i kontrakterne med Asolar til P&G, herunder pligten til at betale Hesalight International for LED-produkterne. Det blev samtidig aftalt, at P&G skulle betale kommission til Hesalight Brasilien for kontraktoverdragelserne. Årsagen til overdragelserne var Hesalights udfor-dringer med at få importtilladelse til at få LED-produkterne ind i Brasilien, hvorfor de behøvede en lokal distributør, P&G, som havde de nødvendige im-porttilladelser. Uanset aftalen med P&G skulle Asolar selv stå for installationen af LED-produkterne.
Den 21. oktober 2015 sendte Person 3, Financial & Commercial Advisor for det danske konsulat i Sao Paulo, en mail til Person 4 fra EKF, med cc Vidne 1. Det fremgår af mailen, at han og Vidne 1 havde mødtes med Asolar og drøftet Hesalights ønske om EKF-garantier. Asolar havde sendt deres seneste regnskab på portugisisk til Person 3, der viste et resultat pr. 30. september 2015 på 128.751.076,08 BRL, samt en underskrevet servicekontrakt mellem Asolar og CEMIG.
11
Person 3 oplyste, at såfremt EKF ønskede yderligere dokumentation for Asolars finansielle stabilitet og cash flow, kunne der laves en Escrow-model eller gives en garanti fra Asolars ejere.
Endelig skrev Person 3 i mailen, at:
”… det er tydeligt at [Asolar] er en noget nær optimal kunde og pro-jekt-partner for Hesalight, der har allerede service-aftaler med +250 kommuner i Minas Gerais stat (svarende til et område med en be-folkning på 6 millioner mennesker) og mere end hundrede service-teams der kan installere og vedligeholde Hesalights produkter. Aso-lar vokser kraftigt, har operationer i tre byer og udover deres HQ be-søgte vi også et af de nye lagre de har under opførsel.
Hesalight er selvsagt meget opsatte på at få EKF’s støtte på de tre vedhæftede ordre.”
I perioden fra den 1. oktober 2015 og til den 15. marts 2016 indgik Hesalight ni låneaftaler med P&G, hvor P&G lånte i alt ca. 48 mio. kr. af Hesalight. Bortset fra lånebeløbenes størrelse er aftalerne ens. Der er ikke krav om sikkerhedsstil-lelse i lånedokumenterne. Hesalight udbetalte alle lånebeløb til P&G.
I en mail af 18. december 2015 bekræftede Hesalights CFO, Vidne 1, over for Sagsøgte 1, at der manglede godkendelse af Asolar hos EKF, åbning af en Escrow-account i en brasiliansk bank samt sikkerhed i form af in-deståelse fra Asolars ejere.
Det fremgår af et udateret notat, som er udarbejdet af en tidligere medarbejder i Hesalight, bl.a.:
”All products were delivered to P&G in 2015 and forwarded to Aso-lar during 2015 and early 2016. Payments for the products will be re-ceived in 10 equally sized payments over a five-year period. Accord-ing to the contract the first payment were due in June 2016. Howev-er, Hesalight has not received this payment yet.
The financial situation of Asolar, brought some new issues to the op-eration. They have obtained some impressive contracts with munici-palities in Brazil, but not in the expected timing of the individual de-liveries, which affected their entire operation negatively as they lack cash to repay Hesalight and P&G. There is therefore a risk that the company goes into admin or even bankruptcy. However, this is something that has to be investigated further in order to assess the true value of the deal.
12
…
After we formally notified them to pay us, they filed a lawsuit against us and Hesalight Brasil.”
Olprim
I november 2015 indgik Hesalight en kontrakt med brasilianske Olprim Do Bra-zil Engen-haria E Industria LTDA. (herefter ”Olprim”) om levering og finansie-ring af LED-produkter.
Det fremgår af kontrakten, at Hesalight skulle levere 464.000 LED-gadelamper til Olprim, der herefter ville sælge eller lease produkterne til sine kunder, som forventedes at være kommuner eller lokale myndigheder i Brasilien.
Det fremgår af kontraktens punkt 4.1, at Olprim skulle betale en samlet købe-sum på 114.496.000 euro til Hesalight.
I kontraktens punkt 3.2 fremgår det, at LED-produkterne skulle leveres løbende ved delleverancer som følge af Olprims særskilte ”Order Requests” , og at alle produkterne skulle være afsendt af Hesalight senest den 31. december 2016.
Ifølge kontraktens punkt 3.3 forpligtede Hesalight sig til at finansiere installati-onen af LED-produkterne for et samlet beløb på 22.899.200 euro. Hesalight skulle som en del heraf og som et lån betale 20 pct. af det samlede beløb, i alt 4.579.840 euro, til Olprim, når Hesalight modtog Olprims første Order Request. De resterende 80 pct. af lånebeløbet, i alt 18.319.360 euro, skulle Hesalight betale forholdsmæssigt i forbindelse med hver Order Request. Hesalight skulle ikke udføre selve installationen.
Olprim skulle ifølge kontraktens punkt 4.2 betale købesummen og samtidig tilbagebetale lånet for installationsomkostningerne over fire rater à 34.348.800 euro henholdsvis den 30. marts 2016, den 15. juni 2016, den 15. september 2016 og den 15. december 2016. Betalingen forfaldt ved varernes ankomst hos Ol-prim.
Efter kontraktens punkt 4.5 skulle Olprim til sikkerhed for opfyldelsen af sel-skabets forpligtelser sørge for uigenkaldelig og ubetinget Letter of Credit for lånebeløbet eller en bankgaranti på 115 mio. euro. Sikkerheden skulle stilles af Deutsche Bank eller et andet pengeinstitut, Hesalight kunne acceptere.
Af punkt 4.5 fremgår endvidere, at Hesalight som led i Olprims anskaffelse af Letter of Credit eller bankgaranti skulle låne Olprim 3 mio. euro. Heraf skulle 500.000 euro betales til Olprim, efter Olprim havde udstedt veksler til sikkerhed for gælden. Når Hesalight havde modtaget Letter of Credit eller bankgarantien,
13
skulle de resterende 2,5 mio. euro overføres til den bank, der havde stillet ga-rantien eller til et selskab ved navn AAD Capital Ltd. i London.
Ifølge kontraktens punkt 6.1 skulle Hesalight yde Olprim en 5-årig garanti på produkterne.
Inden indgåelsen af kontrakten sendte en repræsentant fra Olprim den 30. ok-tober 2015 en mail til bl.a. Person 5 fra Hesalight med dokumentation for Ol-prims bankgaranti fra en bank i Hong Kong. Samme dag videresendte Person 5 mailen til Advokat 1 og spurgte, om dette kunne accepteres, eller Hesalight skulle kræve en bankgaranti fra Deutsche Bank eller Barclays Bank i England.
Person 5 sendte samme dag en mail til Sagsøgte 1 med oplysninger til aftalen med Olprim. Han anbefalede, at Hesalight stillede krav om, at garantien skulle udstedes gennem Deutsche Bank. I kontraktens punkt 4.5 henvises der til Deutsche Bank eller en bank, der er godkendt af Hesalight.
Den 31. oktober 2015 sendte Sagsøgte 5 to garantitekster fra Olprim til god-kendelse af Nykredit. Person 6 fra Nykredit svarede Sagsøgte 5 sam-me dag:
”Den er ikke OK. Beklager, men det er disse former for tekster, som vi har set fra andre, og det er rent fup. Ingen seriøse banker vil bruge de formuleringer.”
Den 8. november 2015 sendte Sagsøgte 5 en ny garantitekst til Person 6.
Samme dag svarede Person 6 på mailen, at han mente, at også denne var fup.
Samme dag skrev Person 5 en mail til Olprim og Sagsøgte 5, hvoraf frem-går, at parterne efter et møde dagen før var tæt på at kunne indgå en aftale. Hesalight ville låne Olprim 500.000 BRL (formentlig ment som euro) til brug for garantistillelsen og var ifølge mailen i kontakt med EKF med henblik på at få deres godkendelse. Person 5's mail blev samme dag videresendt til Advokat 1 og Sagsøgte 1.
Olprim udstedte den 9. november 2015 to veksler, Bills of Exchange, til Hesa-light til en samlet værdi af 500.000 euro.
Det fremgår af brev af 13. november 2015 fra Sydbank til Hesalight, at banken havde overført 500.000 euro til Olprim.
14
Den 22. april 2016 skrev Person 5 i en mail til en repræsentant for Olprim, at Hesalight krævede lånet på 500.000 euro tilbagebetalt af Olprim, idet de ikke havde stillet den aftalte bankgaranti.
Olprim stillede aldrig bankgarantien og tilbagebetalte aldrig lånet på 500.000 euro til Hesalight.
Stara Pazova
Hesalight deltog i 2015 sammen med det serbiske selskab G.P. Finnet-Inženjering D.O.O (herefter Finnet) i et udbud om konstruktion og finansiering af et kloaksystem i den serbiske kommune Stara Pazova.
I mail af 10. marts 2015 skrev Sagsøgte 5 til Sagsøgte 1, at der forventedes indtægter fra projektet på 60 mio. euro og udgifter for 23. mio. euro, samt at kontrakten ville blive underskrevet indenfor tre til fire uger. Til mailen var vedhæftet en oversigt over forventet cashflow for Stara Pazova-projektet. Fra 2028 forventedes det samlede cashflow at blive positivt, og der var et forventet overskud på i alt 15.376.900 euro i 2034.
Det fremgår af udbudsmaterialets punkt 11, at et bud skulle ledsages af en bankgaranti til sikkerhed for konsortiets opfyldelse af forpligtelserne i henhold til det afgivne bud.
Hesalight og Finnet indgik en udateret konsortieaftale, hvor Hesalight skulle være ”main contractor” . Parterne forpligtede sig i aftalens artikel 3 samtidig til at oprette et selskab, hvori kontrakten mellem parterne skulle placeres. Hesa-light skulle eje 99 pct. af selskabet, og Finnet skulle eje den resterende procent.
Hesalight stillede en bankgaranti gennem Sydbank på 2,85 mio. euro over for Stara Pazova til sikkerhed for det afgivne bud (bid bond). Garantiens udløbsda-to var den 16. marts 2016.
Det fremgår af ”Joint Implementation Agreement” , at Hesalight og Finnet efter-følgende forsøgte at fastlægge det nærmere indhold af deres samarbejde. I afta-lens punkt 4.1 fremgår det, at Hesalight skulle finansiere projektet, mens Finnet skulle forestå konstruktion og vedligeholdelse af kloaksystemet. Aftalen blev ikke underskrevet.
Af kommunens kontraktudkast fremgår, at Hesalight og Finnet blev tildelt pro-jektet af kommunen den 23. december 2015. Ifølge udkastets artikel 2 skulle kontrakten vare i 20 år, og Hesalight ville ifølge udkastets artikel 13 få 2,9 mio. euro om året for deres opfyldelse af kontrakten.
15
Som betingelse for kontraktens indgåelse skulle Hesalights sikkerhedsstillelse på 2,85 mio. euro erstattes af en ”performance bond” på 10 pct. af den samlede værdi af kontrakten, svarende til ca. 5,8 mio. euro. Garantien skulle, ifølge ud-kastets artikel 26.1 være gyldig i minimum 24 måneder i forbindelse med un-derskrivelse af udbudskontrakten.
Hesalight blev opmærksom på, at det ville stride mod obligationsaftalen, hvis Hesalight udstedte en garanti med en løbetid på 24 måneder, hvilket Advokat 1 i mail af 9. marts 2016 meddelte repræsentanterne for Stara Pazova.
Kontrakten med kommunen blev aldrig indgået.
Den 16. marts 2016 skrev borgmesteren i Stara Pazova til Hesalight, at kommu-nen var nødsaget til at realisere den stillede bid bond, idet Hesalight ikke havde underskrevet kontrakten, og buddet ellers ville udløbe efter 120 dage.
Samme dag skrev Sagsøgte 5 i et brev til Sydbank, at Hesalight ikke havde misligholdt betingelserne for deres bud, hvorfor garantien ikke skulle udbetales til Stara Pazova.
Samme dag besvarede Sagsøgte 5 brevet fra borgmesteren i Stara Pazova og oplyste, at Hesalight ønskede at fortsætte med projektet, og at der derfor ikke skulle ske udbetaling af garantien.
Den 17. marts 2016 svarede borgmesteren i Stara Pazova, at garantien ifølge loven skulle realiseres.
I mail af 14. juni 2016 skrev Advokat 1 til en repræsentant for Stara Pazova og Sagsøgte 5, at Hesalight krævede at få tilbagebetalt garantien.
Hesalights konkursbo har stævnet kommunen Stara Pazova med påstand om tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen på 2,85 mio. euro. Sagen er efter det oply-ste ikke afsluttet.
Udenlandsk virksomhed
Den 15. december 2015 indgik Hesalight en kontrakt, Sale and Purchase Agre-ement, med det italienske selskab Udenlandsk virksomhed, der er et såkaldt ”energy service company” , forkortet til ESCO-selskab.
Det fremgår af kontraktens oversigt over leverancer, at Hesalight skulle levere LED-udstyr til Udenlandsk virksomhed for 8.446.000 euro, som skulle bruges til gadebelys-ningen i otte italienske kommuner. Udenlandsk virksomhed var i henhold til en koncession fra den italienske stat ansvarlig for gadebelysningen, herunder levering af elek-tricitet og vedligeholdelse, i disse kommuner. Ifølge kontraktens punkt. 3.2,
16
skulle Udenlandsk virksomhed stå for installationen af gadebelysningen i kommunerne. De enkelte kontrakter mellem Udenlandsk virksomhed og kommunerne ville udløbe mellem 2014 og 2033.
Inden aftalen blev indgået skrev Advokat 1 den 2. december 2015 i en mail til Person 7, Hesalights ansvarlige for det italienske marked, og Sagsøgte 5, at de sendte aftaleudkast ikke gav meget mening, og at der ikke var indbygget en garanti for Hesalights eller Udenlandsk virksomheds betaling, idet Udenlandsk virksomhed ifølge Vidne 1 på det tidspunkt var et tyndt kapitaliseret sel-skab uden egenkapital. Advokat 1 anbefalede herefter, at der blev udarbejdet fyldestgørende, forståelige aftaler, der sikrede Hesalights betalinger.
Samme dag havde Dun & Bradstreet lavet en kreditvurdering af Udenlandsk virksomhed, hvorefter Udenlandsk virksomhed var i ”high risk of business failure” , idet selskabet bl.a. havde et utilfredsstillende cash flow, havde haft underskud i de forrige år, i gennemsnit betalte deres regninger 54 dage for sent, og deres Paydex var 42, hvorfor de anbefalede en garantistillelse fra Udenlandsk virksomhed.
Den 15. december 2015, samme dag som Hesalight indgik en aftale med Udenlandsk virksomhed, skrev Advokat 1 i en mail til Person 7 og Sagsøgte 5, at han ikke kunne gennemskue aftalemodellen eller de bagvedliggende intentio-ner.
Det fremgår af oversigt over forudbetalinger, at Hesalight skulle betale Udenlandsk virksomhed et samlet beløb på 26.641.277 euro for samtidig at overtage Udenlandsk virksomheds fordringer på de italienske kommuner, som var værdiansat til 32.853.532 euro. Af købesummen skulle 80 pct. betales af Hesalight over fem rater à 3.552.170 euro, der skulle betales første gang den 30. juni 2016 og derefter halvårligt frem til den 30. juni 2018. Udenlandsk virksomhed skulle ifølge kontrakten betale for LED-belysningen over fem rater à 1.689.200 euro, som forfaldt samtidig med Hesa-lights betaling til Udenlandsk virksomhed.
Overdragelsen var ifølge parternes Transfer Agreement betinget af, at Hesalight ved deponering betalte 2,5 mio. euro som delbetaling af det samlede beløb på 26.641.277 euro. Beløbet skulle deponeres, indtil kommunerne havde endeligt godkendt parternes aftale om overdragelsen af fordringerne. Hesalight kunne tilbageholde dele af betalingerne, hvis kommunerne ikke betalte deres afdrag, og hvis Udenlandsk virksomhed misligholdt deres aftale.
I løbet af december 2015 indgik Hesalight og Udenlandsk virksomhed herefter i alt otte Cre-dit Assignment Agreements om de otte italienske kommuner. De otte aftaler medførte, at Hesalight fik overdraget Udenlandsk virksomheds tilgodehavender hos de ita-lienske kommuner.
17
Hesalight skulle som følge heraf derfor både overtage Udenlandsk virksomheds fordringer mod kommunerne og levere LED-produkterne hertil.
Det fremgår af et udateret notat udarbejdet af en tidligere ansat i Hesalight, at Hesalight producerede og leverede størstedelen af lamperne i henhold til deres aftale, men at der manglede levering for ca. 190.000 euro. Det fremgår endvide-re, at Hesalight ikke har betalt Udenlandsk virksomhed, hvorfor Udenlandsk virksomhed ligeledes ikke har faktureret kommunerne, således at Hesalight for størstedelen ikke har mod-taget betalingerne fra kommunerne via Udenlandsk virksomhed.
LitCity
Det fremgår af et udateret notat skrevet af en tidligere medarbejder hos Hesa-light, at Hesalight ikke havde de påkrævede tilladelser efter chilensk lovgivning til at deltage i et udbud fra de chilenske kommuner Talca og Contulmo om at udskifte og vedligeholde kommunernes gadelamper. Hesalight indgik derfor en aftale med det chilenske selskab LitCity Energy SPA (herefter ”LitCity”) om, at LitCity skulle deltage i udbuddene på vegne af Hesalight. Ifølge det udatere-de notat var LitCity ejet og kontrolleret af en af Hesalights agenter. Hesalight vandt ifølge det udaterede notat via LitCity udbuddene.
Ifølge et udkast til købsaftale af 18. april 2016 mellem Hesalight og LitCity skul-le Hesalight levere LED-produkter på kredit til LitCity og forestå installation heraf i kommunerne mod betaling af et samlet beløb på 7,5 mio. euro ekskl. moms. Betaling skulle ifølge købsaftalens General Terms of Sale ske halvårligt fordelt på 74 måneder, efter varerne var leveret og installeret. Hesalight skulle yde fem års produktgaranti. Det fremgår af udkastets punkt 5.4, at LitCity skul-le betale alle udgifterne til importmoms, skatter, forsikring mv. Der er ikke en underskrevet købsaftale mellem LitCity og Hesalight i sagen.
LitCity indgik den 19. april 2016 en kontrakt med kommunen Contulmo, hvor-efter LitCity skulle udskifte gadelygterne i kommunen, vedligeholde dem i 6 år samt levere og installere i alt 843 gadelygter inden for en periode på 120 dage. Projektet havde en værdi af ca. 4.280.000 kr. og betalingen skulle ske over 72 månedlige rater.
LitCity indgik den 3. maj 2016 en kontrakt med kommunen Talca om levering af i alt 27.000 gadelamper fordelt over fem leverancer. Projektets samlede værdi var ca. 82 mio. kr. og skulle betales over 74 månedlige rater. Ingen af kontrak-terne med kommunerne er i underskrevet form i sagen.
Af Commercial Invoice (faktura) nr. 21157034 af 18. juli 2016 fremgår det, at Hesalight havde sendt 5.400 enheder med skib til Chile, og at Incoterm var an-ført som DAP (delivered at place).
18
Det fremgår af mail af 7. september 2016 fra Sagsøgte 5 til bl.a. Person 8 og Sagsøgte 2, om Talca-projektet, at de nu havde færdiggjort de første 5.400 enheder.
Efter Hesalights konkurs, sendte Virksomhed ApS 1 den 24. november 2016 et brev til Hesalights kurator om, at leverancen med faktura nr. 21157034 af 18. juli 2016 midlertidigt var oplagret i toldfri zone hos Virksomhed ApS 1's agent i Chile, da der ikke var betalt lokal moms, importomkostninger mv. for leverancen. De forfaldne omkostninger var opgjort til 951.817 kr.
Det fremgår af brevet bl.a., at LitCity havde tilbudt at indfri omkostningerne til told, moms og opbevaring, og at Virksomhed ApS 1 for at minimere sit tab agtede at acceptere dette tilbud og medvirke til udlevering af varerne til LitCity.
Det fremgår ikke af sagen, om Hesalight nåede at modtage betaling af LitCity inden konkursen, og om LitCity havde modtaget betalinger fra kommunerne i Talca og Contulmo.
Det fremgår af artiklen ”Talca, Chile on its way to becoming a Smart City” af 18. august 2017 på Novalumes hjemmeside, at Talca- og Contulmo-projekterne blev overdraget til Novalume efter Hesalights konkurs.
Regnskaber mv.
Der foreligger i sagen en række regnskabsoplysninger, herunder regnskaber, revisionsprotokollater, budgetter, uddrag af revisionssystem, revisionsplaner, anlægskartotek, kontosammendrag, kontrolskemaer og andre af revisors ar-bejdspapirer.
I sagen foreligger Hesalights reviderede årsrapporter fra stiftelsen og frem til selskabets konkurs.
Alle årsrapporterne er forsynet med en blank revisionspåtegning fra statsauto-riseret revisor Sagsøgte 4.
Årsrapport for 2009/2010
Af årsrapport for 2009/2010 (regnskabsåret 28. maj 2009 – 30. juni 2010) god-kendt på generalforsamlingen den 22. november 2010 fremgår om anvendt regnskabspraksis bl.a.:
19
”Nettoomsætning
Nettoomsætningen ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen, når salget er gennemført. Dette anses at være tilfældet, når
-levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb,
-der foreligger en forpligtende salgsaftale,
-salgsprisen er fastlagt, og
-indbetalingen er modtaget eller med rimelig sikkerhed kan forventes modtaget.
Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.
…
Igangværende arbejder
Igangværende arbejder er medgået til salgspris, herunder medgået tid.”
Resultatopgørelsen viste et resultat for året efter skat på 157.226 kr., og balancen viste en egenkapital på 282.226 kr.
Årsrapport for 2010/2011
Af årsrapport for 2010/2011 (regnskabsåret 1. juli 2010 – 30. juni 2011) godkendt på generalforsamlingen den 12. december 2011 fremgår tilsvarende om anvendt regnskabspraksis.
Resultatopgørelsen viste et resultat for året efter skat på 182.678 kr., og balancen viste en egenkapital på 839.902 kr.
Årsrapport for 2011/2012
Af årsrapport for 2011/2012 (regnskabsåret 1. juli 2011 – 30. juni 2012) godkendt på generalforsamlingen den 14. december 2012 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.
”Præsentation af virksomheden
Selskabets hovedaktivitet er produktion og salg af LED lyskilder til er-hverv og private samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksom-hed.
Udvikling i året
Selskabets resultatopgørelse udviser et resultat før skat på kr. 613.995 og en balance den 30. juni 2012 på kr. 7.558.692 med en egenkapital på kr. 1.290.717.
20
Selskabet har i sit tredje regnskabsår brugt flere ressourcer på at fortsætte sin strategi, omkring udvikling af prototyper, hjemmeside og udvide sin beholdning af demonstrationsprøver.
Endvidere har der været brugt mange ressourcer på at bygge et professio-nelt salgsnetværk op, hvilket har medført at HeSaLight A/S i dag sælger sine produkter i flere end 17 lande i Europa samt Sydamerika.
Selskabet har i regnskabsåret brugt væsentlige resourcer på at sikre en ensartethed i produktporteføljen således at professionelisme er det indtryk som selskabet mødes med fra kunder og øvrige interessenter.
Selskabet fik i slutningen af sidste regnskabsår opbygget et professionelt advisory board, som i regnskabsåret fokuserede på interne processer samt organisation, hvilket har medført, at selskabet ved indgang til det nye regnskabsår er klar til nye udfordringer.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.
Forventninger til fremtiden
Selskabet har i de første måneder brugt tid på organisationen og har nu fået styrket og udvidet de kompetancer som skal til for at løfte selskabet over i en hel ny tid. Herunder kan nævnes udviklingschef samt produkt-chef.
Selskabet har i det første del af den nye regnskabsperiode afgivet flere sto-re tilbud, der afventer endelig tilbagemelding i 2013.
Der forventes indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrak-ter med såvel kernekunder som nøgleleverandører.
Det er selskabets målsætning i kommende regnskabsår at øge antallet af egne udenlandske salgsrepræsentationer.
En naturlig følge af selskabets udvikling er en væsentlig forøgelse af antal-let af medarbejdere.
For regnskabsåret 2012/13 forventes et resultat på samme niveau som 2011/12.”
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
21
”Nettoomsætning
Nettoomsætningen ved salg indregnes i resultatopgørelsen, såfremt leve-ring og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang.
Nettoomsætningen indregnes eksklusiv moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.”
Af resultatopgørelsen fremgår:
Af balancen fremgår:
22
23
Årsrapport for 2012/2013
Af årsrapport for 2012/2013 (regnskabsåret 1. juli 2012 – 30. juni 2013) godkendt på generalforsamlingen den 1. oktober 2013 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.:
”Præsentation af virksomheden
Selskabets hovedaktivitet er produktion og salg af LED lyskilder til er-hverv og private samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksom-hed.
Udvikling i året
Selskabets resultatopgørelse udviser et resultat før skat på kr. 3.495.384 og en balance den 30. juni 2013 på kr. 15.426.527 med en egenkapital på kr. 5.591.801.
Selskabet har i sit fjerde regnskabsår brugt flere ressourcer på at fortsætte sin strategi, omkring udvikling af prototyper, hjemmeside og udvide sin beholdning af demonstrationsprøver.
Endvidere har der været brugt mange ressourcer på at bygge et professio-nelt salgsnetværk op, hvilket har medført at HeSaLight A/S i dag sælger sine produkter i flere end 21 lande i Europa samt Sydamerika.
Selskabet har i regnskabsåret brugt væsentlige resourcer på at sikre en ensartethed i produktporteføljen således at professionelisme er det indtryk som selskabet mødes med fra kunder og øvrige interessenter. Herudover har selskabet sikret sig at samtlige produkter har de nødvendige certifika-ter.
Selskabet fik i slutningen af sidste regnskabsår opbygget et professionelt advisory board, som i regnskabsåret fokuserede på interne processer samt organisation, hvilket har medført, at selskabet ved indgang til det nye regnskabsår er klar til nye udfordringer.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.
Forventninger til fremtiden
Selskabet har i de første måneder brugt tid på organisationen og har nu fået styrket og udvidet de kompetancer som skal til for at løfte selskabet over i en hel ny tid. Herunder kan nævnes udviklingschef samt produkt-chef. Derudover har selskabet opstartet egen samleproduktion og beskæf-tiger i denne 8 ansatte.
24
Selskabet har i det første del af den nye regnskabsperiode lukket flere afta-ler og fortsætter med afgivelse af flere store tilbud. Der afventes endelig tilbagemelding herpå i efteråret 2014.
Der forventes indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrak-ter med såvel kernekunder som nøgleleverandører.
Det er selskabets målsætning i kommende regnskabsår at øge antallet af egne udenlandske salgsrepræsentationer, samt fortsætte den stigende ek-spansion.
En naturlig følge af selskabets udvikling er en væsentlig forøgelse af antal-let af medarbejdere.
For regnskabsåret 2013/14 forventes et resultat på et væsentligt højere ni-veau end 2012/13.”
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
”Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter faktureret salg af varer og tjenesteydelser samt ikke-fakturerede indtægter vedrørende uafsluttede igangværende serviceleverancer. Indregning sker, når
-levering eller dellevering har fundet sted inden regnskabsårets ud-løb,
-der foreligger en forpligtende salgsaftale,
-salgsprisen er fastlagt, og
-indbetalingen er modtaget eller med rimelig sikkerhed kan forventes modtaget.
…
Igangværende arbejder
Igangværende arbejder for fremmed regning (entreprisekontrakter) måles til salgsværdien af det på balancedagen udførte arbejde. Salgsværdien må-les på baggrund af færdiggørelsesgraden og de samlede forventede ind-tægter på det enkelte igangværende arbejde.
Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt beregnet som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgettere-de ressourceforbrug. For enkelte projekter, hvor ressourceforbruget ikke kan anvendes som grundlag, er der i stedet benyttet forholdet mellem af-sluttede delaktiviteter og de samlede delaktiviteter for det enkelte projekt.
25
Såfremt salgsværdien af en entreprisekontrakt ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller til nettorealisati-onsværdien, hvis denne er lavere.
Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodeha-vender eller gældsforpligtelser afhængig af, om nettoværdien, opgjort som salgsværdien med fradrag af modtagne forudbetalinger, er positiv eller negativ.
Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter samt finansieringsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de af-holdes.”
Af resultatopgørelsen fremgår:
Af balancen fremgår:
26
27
Af revisionsprotokollat af 1. oktober 2013 for regnskabsåret 1. juli 2012 – 30. juni 2013 fremgår bl.a.:
”Vi kan kun i mindre omfang bygge vor revision på den interne kontrol i de systemer og forretningsgange, der anvendes i virksomheden. Årsagen dertil er, at der ikke er mulighed for at opbygge systemer med indbyggede kontroller, når få personer varetager samtlige funktioner.
Vi må der for konstatere, at fejl, der kan opstå som følge af, at samme per-son bestrider udførende og kontrollerende funktioner, har vi ingen eller kun begrænsede muligheder for at opdage, og der findes ingen praktisab-le revisionsmetoder til at afsløre sådanne fejl.
Revisionen er i væsentlig grad baseret på en gennemgang af registrerin-gerne og det hertil hørende bilagsmateriale.
Revisionen har i øvrigt ikke givet anledning til omtale af konkrete fejl, mangler eller usikkerheder, som efter vor opfattelse kræver ledelsen op-mærksomhed.”
Årsrapport for 2013/2014
Af årsrapport for 2013/2014 (regnskabsåret 1. juli 2013 – 30. juni 2014) godkendt på generalforsamlingen den 5. november 2014 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.:
”Selskabets væsentligste aktiviteter
Selskabets væsentligste aktiviteter består i salg af lyskilder til erhverv og privat samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 01-07-2013 - 30-06-2014 ud-viser et resultat på 12.049.716 DKK, og selskabets balance pr. 30-06-2014 udviser en balancesum på 44.742.962 DKK, og en egenkapital på 17.641.517 DKK.
Selskabet har i sit femte regnskabsår brugt stadigt flere ressourcer på at fortsætte sin strategi omkring udvikling af prototyper og udvide sin be-holdning af demonstrationsprøver.
Specielt beskyttelse af immaterielle rettigheder har været prioriteret højt, og således har selskabet intensiveret arbejdet med at udbygge og sikre si-ne immaterielle rettigheder i 2014.
28
Endvidere har der været brugt stadig flere ressourcer på at vedligeholde og opbygge sit professionelt salgsnetværk, hvilket har medført, at HeSa-light A/S i dag sælger sine produkter i endnu flere lande i Europa, Asien og Amerika.
Selskabet har i regnskabsåret brugt væsentlige ressourcer på i endnu høje-re grad at sikre en ensartethed i produktporteføljen. Herudover har sel-skabet ikke mindst som følge af den geografiske ekspansion måtte intensi-vere arbejdet med at tilvejebringe de nødvendige certifikater for de for-skellige markeder.
Selskabet har styrket sine markedspositioner generelt ved oprettelse af fle-re datter/søster selskaber i såvel Europa som Sydamerika.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.
…
Forventninger til fremtiden
Der forventes indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrak-ter med såvel kernekunder som nøgleleverandører.
Det er selskabets målsætning i kommende regnskabsår at øge antallet af egne udenlandske salgsrepræsentationer, samt fortsætte den stigende ek-spansion.
Selskabet har i de første måneder brugt tid på organisationen og har nu fået styrket og udvidet de kompetencer, som vurderes at være nødvendige for at løfte selskabet over i en ny fase.
En naturlig følge af selskabets udvikling er at fortsætte den nødvendige forøgelse af antallet af kvalificerede medarbejdere.
Selskabet har i den første del af den nye regnskabsperiode udsigt til at lukke flere aftaler og fortsætter med afgivelse af flere store tilbud. Der af-venter endelig tilbagemelding herpå i efteråret 2014.
Ledelsen har besluttet at ændre regnskabsåret, således at dette i fremtiden vil følge kalenderåret. For regnskabsåret 2014 (6 måneder) forventes et re-sultat på et væsentligt højere niveau end 2013/14.”
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
29
”Nettoomsætning
Indtægter ved salg af varer indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for levering og risikoens overgang, såfremt indtægten kan opgøres pålide-ligt. Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter.
…
Entreprisekontrakter
Igangværende arbejder værdiansættes til forventet avance med fradrag af forventede finansieringsomkostninger i forbindelse med betaling. Der er hensat omkostninger til dækning af eventuelle kalkulationsafvigelser.
Af resultatopgørelsen fremgår:
Af balancen fremgår:
30
31
I angivelsen af passiver fremgår, at posten kortfristede gældsforpligtelser i 2013-regnskabet udgjorde 6.329.227 kr., mens posten ifølge det godkendte regn-skab for 2012/2013, jf. ovenfor, rettelig udgjorde 4.329.227 kr. Det fremgår ikke, hvad denne forskel skyldes.
Af revisionsprotokollat af 5. november 2014 for regnskabsåret 1. juli 2013 – 30. juni 2014 fremgår bl.a., at revisionen af årsregnskabet med et resultat på
12.049.716 kr. og en egenkapital på 17.641.517 kr. ikke gav anledning til forbe-hold eller supplerende oplysninger og kunne forsynes med en blank revisions-påtegning, at regnskabsposten igangværende arbejder var identificeret som væ-sentlig og risikofyldt, at der ikke var funktionsadskillelse mellem bogholderi-funktionen og betalingsfunktionen, hvilket svækkede en effektiv intern kontrol, at der ikke var forhold, som kunne give anledning til nogen mistanke om be-svigelser, at der var foretaget revision af bl.a. væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb med henblik på, om disse var kommet til udtryk i oplys-ningerne i regnskabet, samt at der i forhold til igangværende arbejder var sket gennemgang af kontrakter og efterberegning af indregnede avancer, uden at dette gav anledning til bemærkninger.
Årsrapport for andet halvår 2014
Af årsrapport for andet halvår 2014 (regnskabsåret 1. juli 2014 – 31. december 2014) godkendt på generalforsamlingen den 6. februar 2015 fremgår af ledelses-beretningen bl.a.:
Selskabets væsentligste aktiviteter
Selskabets hovedaktivitet består af produktion, udvikling og salg af LED lyskilder til erhverv, offentlige og privat samt efter bestyrelsens skøn der-med beslægtet virksomhed.
…
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 01-07-2014 - 31-12-2014 ud-viser et resultat på 46.551.294 DKK, og selskabets balance pr. 31-12-2014 udviser en balancesum på 300.201.983 DKK, og en egenkapital på 64.192.811 DKK.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder af væ-sentlig betydning for selskabets finansielle stilling.
32
Forventninger til fremtiden
Selskabet forventer fortsat markant vækst i det kommende år. Arbejdet med udviklingen af selskabets salgskanal og udvikling af selskabets løs-ninger fortsættes, og der forventes indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrakter med såvel kernekunder som nøgleleverandører.
Det er selskabets målsætning i det kommende regnskabsår at øge antallet af udenlandske salgsrepræsentationer og at fortsætte ekspansionen.
Selskabet har i årets start brugt tid på at udvikle organisationen yderlige-re, så man har de fornødne ressourcer til at realisere selskabets mulighe-der, og man har nu fået styrket og udvidet de kompetencer, som skal til for at løfte selskabet til næste niveau. Styrkelsen er foretaget bredt i relati-on til selskabets ansvars- og kompetenceområder, og der vil løbende blive vurderet at foretage yderligere styrkelse af organisationen i årets løb.
Det er selskabets målsætning at lancere flere nye løsninger, såvel på det tekniske som på det kommercielle plan, i det kommende år, hvilket vil styrke selskabets markedsposition og vil kunne bidrage til at skabe endnu bedre oplevelser for kunderne. Selskabets udviklingsafdeling forventes at bidrage med yderligere tiltag, som kan styrke selskabets immaterielle ret-tigheder og dermed befæste selskabets markedsposition.
Et fokuspunkt bliver at udvide kendskabet til selskabets løsninger på nye markeder, ligesom nye kundesegmenter vil blive analyseret og bearbejdet.
Selskabet har i den første del af året udsigt til at lukke flere aftaler og fort-sætter med afgivelse af flere store tilbud, ligesom der arbejdes med flere aftaler af strategisk værdi for selskabet.
Det er afgørende for muligheden for at realisere selskabets målsætning, at organisationen styrkes med de nødvendige kompetencer, hvilket selskabet som anført har taget og fortsætter med at tage initiativ til. Der vurderes endvidere at være væsentligt for den langsigtede målsætning, at selskabet fortsætter med at udvikle relevante løsninger på kundernes behov, og denne udvikling forventer selskabet også at fortsætte.
Risikoforhold
Selskabet er (med etablering i 2009) fortsat et forholdsvis ungt selskab, som oplever en markant vækst i efterspørgslen efter selskabets løsninger. Det betyder, at selskabet skal kunne håndtere en sådan vækst i relation til alle elementer i selskabets værdikæde, hvilket stiller store krav til organi-sationen og til arbejdskapitalen.
33
Det vurderes, at selskabets risiko er reduceret betydeligt i 2014. Organisa-tionen er udvidet og professionaliseret, og der er tilført en markant ar-bejdskapital i forbindelse med udstedelsen af en virksomhedsobligation i december 2014, hvorved selskabet dels får tilvejebragt en betydelig ar-bejdskapital, dels får tilvejebragt denne på overskuelige og favorable vil-kår. Dette er med til at reducere risikoforholdene omkring selskabet, da man nu kan fokusere på eksekvering.
…
Årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling i den senest offentliggjorte årsrapport
Selskabet har i sit femte regnskabsår videreudviklet sit internationale salgsarbejde gennem udvikling af salgskanalen og styrkelse af produkt-porteføljen. Det har ført til en betydelig udvikling i såvel salg som i salgs-forberedende arbejde, og selskabets kundepipeline er som følge heraf sti-gende. Samlet set har selskabet nået de mål, der blev sat, og udviklingen er således fortsat i overensstemmelse med og endda i højere grad end for-ventet.
Væsentlige ændringer i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold Der er ikke ændret i selskabets aktivitetsområder, men niveauet for dette er øget markant som følge af udvidelsen indenfor forretningsudvikling og salg. Der er udstedt erhvervsobligationer i december 2014, hvilket mar-kant øger selskabets arbejdskapital og bidrager til, at selskabet i højere grad kan realisere sine målsætninger. Obligationen er fastforrentet, hvilket bevirker, at selskabet kender præmissen for omkostningen forbundet med den tilvejebragte arbejdskapital.
Af hoved- og nøgletal fremgår:
34
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
”Ændret regnskabspraksis, skøn og fejl
Anvendte regnskabspraksis er ændret på følgende områder:
-Det er første gang virksomheden aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C og virksomheden har benyttet sig af årsregnskabslo-vens lempelser, jf. årsregnskabslovens § 78.
Sammenligningstallene er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis.
…
Nettoomsætning
Indtægter ved salg af varer indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for levering og risikoens overgang, såfremt indtægten kan opgøres pålide-ligt. Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter.
Indtægter fra entreprisekontrakter indregnes som omsætning i takt med at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder.
…
35
Entreprisekontrakter
Igangværende arbejder værdiansættes til forventet avance med fradrag af forventede finansieringsomkostninger i forbindelse med betaling. Der er hensat omkostninger til dækning af eventuelle kalkulationsafvigelser.”
Af resultatopgørelsen fremgår:
Af balancen fremgår:
36
37
Af pengestrømsopgørelsen fremgår:
Af noterne fremgår om transaktioner med nærtstående parter, at der i regn-skabsåret ikke har været transaktioner der ikke er gennemført på markedsvil-kår.
Af revisionsprotokollat af 23. januar 2015 for regnskabsåret 1. juli 2014 – 1. de-cember 2014 fremgår bl.a., at revisionen af årsregnskabet med et resultat på 46.551.294 kr. og en egenkapital på 64.192.811 kr., hvor der var afsat udbytte med 8.000.000 kr., ikke gav anledning til forbehold eller supplerende oplysnin-ger og kunne forsynes med en blank revisionspåtegning, at regnskabsposterne
igangværende arbejder og langfristede gældsforpligtelser var identificeret som væsentlige og risikofyldte, at der ikke var funktionsadskillelse mellem boghol-derifunktionen og betalingsfunktionen, hvilket svækkede en effektiv intern kontrol, at der ikke var forhold, som kunne give anledning til nogen mistanke om besvigelser, samt at der var foretaget revision af bl.a. væsentlige begivenhe-der efter regnskabsårets udløb med henblik på, om disse var kommet til udtryk i oplysningerne i regnskabet.
38
Af revisionsprotokollatets kommentarer og supplerende specifikationer til års-regnskabet fremgår bl.a.:
”Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser:
Vi har gemmegået bogføringsmaterialet for januar og februar 20XX for debitorindbetalinger for at kontrollere debitorernes validitet pr. 31. de-cember 20XX. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger.
Igangværende arbejder:
Vi har kontrolleret beregningerne og afstemt til underskrevne entreprise-kontrakter. Herudover har vi vurderet indregningen af avancerne. Gen-nemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.
…
Gæld til tilknyttede selskaber:
Vi har afstemt selskabets opgørelse over gæld til tilknyttede selskaber.”
En identisk årsrapport for andet halvår 2014 (regnskabsåret 1. juli 2014 – 31. december 2014) er dateret som godkendt på generalforsamlingen den 16. marts 2015 og forsynet med en blank revisionspåtegning fra statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 dateret samme dato.
Denne årsrapport er hverken underskrevet af ledelsen eller Sagsøgte 4.
Disse årsrapporter er nærmere omtalt nedenfor i Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 og Revisionsnævnets kendelse af 9. januar 2018 vedrørende Sagsøgte 4.
Erhvervsstyrelsen fandt i afgørelsen, at årsrapporten indeholdt en så væsentlig fejl vedrørende virksomhedens indtægtskriterie, at årsregnskabet ikke gav et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og Hesalight blev pålagt at berigtige forholdet således, at der blev indsendt en berigtiget, revideret og godkendt årsrapport.
Af den omarbejdede årsrapport for andet halvår 2014 (regnskabsåret 1. juli 2014 – 31. december 2014) godkendt på generalforsamlingen den 8. juni 2016 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.:
”Selskabets væsentligste aktiviteter
Selskabets hovedaktivitet består af produktion, udvikling og salg af LED lyskilder til erhverv, offentlige og privat samt efter bestyrelsens skøn der-med beslægtet virksomhed.
39
Nærværende årsrapport er en omarbejdet årsrapport for regnskabsåret 01-07-2014 – 31-12-2014. Der henvises til beskrivelsen under anvendt regn-skabspraksis.
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 01-07-2014 – 31-12-2014 ud-viser et resultat på 4.180.883 DKK, og selskabets balance pr. 31-12-2014 udviser en balancesum på 193.730.308 DKK, og en egenkapital på -24.436.660 DKK.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende.
Selskabet har i sit syvende regnskabsår videreudviklet sit internationale salgsarbejde gennem udvikling af salgskanalen og styrkelse af produkt-porteføljen. Det har ført til en betydelig udvikling i såvel ordretilgang som i salgsforberedende arbejde, og selskabets kundepipeline er som følge her-af stigende. Samlet set har selskabet nået de mål, der blev sat, og udviklin-gen er således fortsat i overensstemmelse med forventningerne.
Der er udstedt erhvervsobligationer i december 2014, hvilket markant øger selskabets kaptalberedskab og bidrager til, at selskabet i højere grad kan realisere sine målsætninger. Obligationen er fastforrentet, hvilket bevirker, at selskabet kender præmissen for omkostningen forbundet med den tilve-jebragte kapital.
Kapitalforhold
Selskabets egenkapital udgør pr. 31-12-2014 -24.436.660 DKK. Det er ledel-sens forventning at denne reetableres ved egen drift.
…
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Selskabet har for regnskabsåret 2015 samt de første 5 måneder af 2016 fort-sat den markante vækst. Arbejdet med udviklingen af selskabets salgska-naler og udvikling af selskabets løsninger er fortsat, og der er indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrakter med såvel kerne-kunder som nøgleleverandører.
Selskabets har øget antallet af udenlandske salgsrepræsentationer og fort-sat ekspansionen.
Resultatforventningen for 2015 er begrænset som følge af ændring af regn-skabspraksis.
Årest resultat forventes at stige markant i 2016.
40
Selskabet har brugt tid på at udvikle organisationen yderligere, så man har de fornødne ressourcer til at realisere selskabets muligheder, og man har nu fået styrket og udvidet de kompetencer, som skal til for at løfte sel-skabet til næste niveau. Styrkelsen er foretaget bredt i relation til selska-bets ansvars- og kompetenceområder.
Et fokuspunkt har været at udvide kendskabet til selskabets løsninger på nye markeder, ligesom nye kundesegmenter er blevet analyseret og bear-bejdet.
Der er herudover efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begiven-heder af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling.”
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
”Årsrapporten for HeSaLight A/S for 01-07-2014 – 31-12-2014 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for virksomhe-der i regnskabsklasse B.
Selskabet er i brev fra Erhvervsstyrelsen dateret den 11. maj 2016 blevet anmodet om at omarbejde den tidligere aflagte årsrapport for perioden 01-07-2014 – 31-12-2014. Nærværende årsrapport erstatter derfor den tidlige-re aflagte årsrapport for samme periode.
Virksomheden har således ændret regnskabspraksis vedrørende indreg-ning af omsætning, hvorefter omsætning fra salg af LED-lyskilder nu ind-regnes til dagsværdien af det aftalte vederlag på tidspunktet for levering og risikoens overgang. Tidligere blev en væsentlig del af selskabets om-sætning karakteriseret som omsætning fra entreprisekontrakter, hvor om-sætningen blev indregnet efter produktionskriteriet ligesom der ikke tidli-gere blev foretaget tilbagediskontering af salg på længevarende rentefri kredit.
Som led i omarbejdelsen, har selskabet desuden identificeret en række an-dre forhold som ligeledes er korrigeret i nærværende omarbejdede års-rapport, hvoraf de væsentligste korrektioner er:
- Transaktionsomkostninger direkte tilknyttet obligationslånet er modreg-net i lånets nominelle værdi og amortiseres over lånets løbetid. Disse var tidligere omkostningsført.
- Finansielt leasede anlægsaktiver behandles som operationel leasing som følge af ændret regnskabsklasse.
41
- Identificerede omkostninger afholdt på vegne af tilknyttet virksomhed er nu posteret som tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed.
- Udbytte vedtaget på generalforsamlingen er indregnet som gældsforplig-telse.
- Udskudt skat er korrigeret i forhold til ovenstående ændringer.
Omarbejdelsen har medført betydelige beløbsmæssige reduktioner af om-sætning, bruttoresultat, driftsresultatet, resultat før skat og årets resultat ligesom selskabet ikke længere har indregnet igangværende arbejder i ba-lancen. Omarbejdelsen har følgelig medført en betydelig reduktion af egenkapitalen. Dette gør sig gældende for regnskabsåret såvel som for sammenligningsåret. ”
Om de beløbsmæssige korrektioner fremgår under anvendt regnskabspraksis:
42
…
Nettoomsætning
Indtægter ved salg af varer indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for levering og risikoens overgang, såfremt indtægten kan opgøres pålide-ligt. Nettoomsætningen opgøres til dagsværdi af det vederlag der forven-tes modtaget efter fradrag af moms, afgifter og rabatter.
Ved salg af varer på længerevarende rentefri kredit opgøres nettoomsæt-ningen til nutidsværdien af de aftalte betalinger, tilbagediskonteret med en rente, der afspejler risikoen i kreditforholdet. Den opgjorte rente ind-tægtsføres over kreditperioden under finansielle poster.”
Af den omarbejdede resultatopgørelse fremgår:
Af den omarbejdede balance fremgår:
43
44
Af revisionsprotokollat af 8. juni 2016 for regnskabsåret 1. juli 2014 – 31. decem-ber 2014 fremgår bl.a., at revisionen af det omarbejdede årsregnskab med et
resultat på 4.180.883 kr. og en egenkapital på - 24.436.660 kr. ikke gav anledning til forbehold eller supplerende oplysninger og kunne forsynes med en blank revisionspåtegning, at regnskabsposterne igangværende arbejder og langfriste-de gældsforpligtelser var identificeret som væsentlige og risikofyldte, at der ikke var funktionsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunkti-onen, hvilket svækkede en effektiv intern kontrol, at der ikke var forhold, som kunne give anledning til nogen mistanke om besvigelser, at der var foretaget revision af bl.a. væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb med hen-blik på, om disse var kommet til udtryk i oplysningerne i regnskabet, samt at der ikke var aktiveret igangværende arbejder ultimo i henhold til krav fra Er-hvervsstyrelsen.
Årsrapport for 2015
Af årsrapport for 2015 (regnskabsåret 1. januar 2015 – 31. december 2015) god-kendt på generalforsamlingen den 23. juni 2016 fremgår af ledelsesberetningen bl.a.:
”Selskabets væsentligste aktiviteter
Selskabets hovedaktivitet består af udvikling, produktion og salg af LED-lyskilder til erhverv, offentlige og privat samt efter bestyrelsens skøn der-med beslægtet virksomhed.
Kapitalforhold
Pr. 31-12-2015 udgør selskabets egenkapital - 22.760.749 DKK. Det er le-delsens forventning at denne reetableres ved egen drift.
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 01-01-2015 - 31-12-2015 ud-viser et resultat på 1.675.911 DKK, og selskabets balance pr. 31-12-2015 udviser en balancesum på 579.009 764 DKK, og en egenkapital på - 22.760 749 DKK.
Selskabets har skiftet regnskabspraksis i 2014. Dette har en væsentlig ne-gativ effekt på resultat for 2015 samt egenkapitalen pr. 31-12-2015. Ledel-sen anser årets resultat for tilfredsstillende.
Finansieringsforhold
I forbindelse med optagelse af obligationslån har selskabet forpligtet sig til at overholde lånevilkår. Disse lånevilkår knytter sig blandt andet til netto-gæld i forhold til EBITDA og EBITDA i forhold til renteomkostninger.
45
Den ændrede regnskabspraksis betyder, at lånevilkårene er ikke overholdt for regnskabsåret 2015 Ledelsen forventer at kunne overholde lånevilkå-rene igen for regnskabsåret 2016.
Selskabet forventer at have likviditet til minimum de næste 12 måneder.
…
Forventninger til fremtiden
Selskabet forventer fortsat markant vækst i det kommende år. Arbejdet med udviklingen af selskabets salgskanal er fortsat, og det forventes styr-ket i det kommende år med øget fokus på træning og udvikling af salgs-netværket. Selskabet forventes at fortsætte udviklingen af løsninger til fle-re forretningssegmenter.
Det er selskabets målsætning i det kommende regnskabsår at øge antallet og styrken af udenlandske salgsrepræsentationer og at fortsætte ekspansi-onen.
Selskabet har udviklet organisationen og management yderligere, så man har de fornødne ressourcer til at realisere selskabets muligheder, og dette arbejde forventes fortsat, så man yderligere får styrket og udvidet de kompetencer, som skal til for at realisere selskabets strategi. Styrkelsen er foretaget bredt i relation til selskabets ansvars- og kompetenceområder, og der vil løbende blive vurderet at foretage yderligere styrkelse af organisa-tionen i 2016. Selskabet forventer at udvide direktionen fra 1 til 3 mand.
Det er selskabets målsætning at fortsætte med at lancere flere nye løsnin-ger, såvel på det tekniske som på det kommercielle plan, i det kommende år, hvilket vil styrke selskabets markedsposition og vil kunne bidrage til at skabe endnu bedre oplevelser for kunderne. Arbejdet med at udbygge sel-skabets immaterielle rettigheder forventes intensiveret, og selskabets ud-viklingsafdeling forventes at bidrage med yderligere tiltag, som kan styrke selskabets markedsposition.
Selskabet har udsigt til at kunne indgå flere ordrer og fortsætter med afgi-velse af flere store tilbud, ligesom der arbejdes med flere aftaler af strate-gisk værdi for selskabet.
Det vurderes at være centralt for muligheden for at realisere selskabets målsætning, at organisationen styrkes med de nødvendige kompetencer, hvilket selskabet fortsætter med at tage initiativ til, Der vurderes endvide-re at være væsentligt for den langsigtede målsætning, at selskabet fortsæt-ter med at udvikle relevante løsninger på kundernes behov, og denne ud-
46
vikling forventer selskabet også at fortsætte Der forventes en positiv ud-vikling i selskabets aktiviteter i det kommende år.
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Selskabet har i perioden 01.01.2016 til 31.03.2016 realiseret et overskud hvorefter selskabets egenkapital er blevet positiv. Samtidig overholder sel-skabet nu igen de lånevilkår som ikke var overholdt for regnskabsåret 2015. Der er efter regnskabsårets afslutning herudover ikke indtruffet yderligere begivenheder af væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling.”
Om anvendt regnskabspraksis fremgår bl.a.:
”Nettoomsætning
Indtægter ved salg af varer indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for levering og risikoens overgang, såfremt indtægten kan opgøres pålide-ligt. Nettoomsætningen opgøres til dagsværdi af det vederlag der forven-tes modtaget efter fradrag af moms, afgifter og rabatter.
Ved salg af varer på længerevarende rentefri kredit opgøres nettoomsæt-ningen til nutidsværdien af de aftalte betalinger, tilbagediskonteret med en rente, der afspejler risikoen i kreditforholdet. Den opgjorte rente ind-tægtsføres over kreditperioden under finansielle poster.”
Af resultatopgørelsen fremgår:
47
Af balancen fremgår:
48
Af noterne fremgår om transaktioner med nærtstående parter, at der i regn-skabsåret ikke har været transaktioner der ikke er gennemført på markedsvil-kår.
Af revisionsprotokollat af 22. juni 2016 for regnskabsåret 1. januar 2015 – 31. december 2015 fremgår bl.a., at revisionen af årsregnskabet med et resultat på
1.675.911 kr. og en egenkapital på - 22.760.749 kr. ikke gav anledning til forbe-hold eller supplerende oplysninger og kunne forsynes med en blank revisions-påtegning, at regnskabsposten langfristede gældsforpligtelser var identificeret som væsentlige og risikofyldte, at der ikke var funktionsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen, hvilket svækkede en effektiv in-tern kontrol, at der ikke var forhold, som kunne give anledning til nogen mis-tanke om besvigelser, samt at der var foretaget revision af bl.a. væsentlige begi-venheder efter regnskabsårets udløb med henblik på, om disse var kommet til udtryk i oplysningerne i regnskabet.
Bestyrelses- og ledermøder
Der foreligger i sagen bestyrelsesprotokollater fra møder dateret:
-den 20. september 2012
-den 30. september 2012
-den 14. december 2012
-den 4. juni 2013
-den 1. oktober 2013
-den 4. december 2013
-den 23. januar 2014
-den 4. februar 2014
-den 24. februar 2014
-den 28. februar 2014
-den 5. marts 2014
-den 1. september 2014
-den 5. november 2014
-den 15. januar 2015
-den 7. december 2015 (mødedatoen er usikker)
-den 20. april 2016
-den 15. maj 2016 og
-den 26. maj 2016
Der foreligger endvidere en mail af 1. december 2015 fra Vidne 1 til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 med indkaldelse til bestyrelsesmøde den 7. de-
49
cember 2015 og materiale til brug for bestyrelsesmødet – præsentation, forret-ningsorden og regnskabstal – samt mailkorrespondance af 3. og 6. december 2015 mellem Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 5 herom. Efter det oplyste blev mødet efterfølgende flyttet og formentlig afholdt den 14. december 2015.
Efter de foreliggende oplysninger holdt bestyrelsen ikke møder i perioden fra den 15. januar 2015 til den 14. december 2015 og derefter ikke før den 20. april 2016.
Ifølge referaterne deltog Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 i alle møderne i 2014, mens Sagsøgte 2 ikke deltog i møderne dateret den 23. januar, 4. februar (for en del af mødet), 24. februar og 5. marts 2014.
Ifølge bestyrelsesmødereferatet dateret den 15. januar 2015 deltog Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i dette møde, hvor eneste punkt var, at udka-stet til årsrapport for regnskabsåret med udgang den 31. december 2014 blev godkendt.
Af bestyrelsesmødereferatet dateret den 7. december 2015 (men efter det oply-ste formentlig afholdt den 14. december 2015) fremgår bl.a.:
”Mødedeltagere: Sagsøgte 5
Sagsøgte 2
Sagsøgte 1
Sagsøgte 3
Advokat 1 (referent)
…
Ad 1. Bestyrelsen
Fremsendt udkast til forretningsorden for bestyrelsen blev gennemgået, drøftet og enstemmigt vedtaget. …
Fremsendt forslag til fremtidig agenda for bestyrelsesmøder blev gen-nemgået, drøftet og enstemmigt vedtaget.
Ad 2. Økonomiske status pr. 30. september 2015 samt estimat for 2015
Balancetal pr. 30. september 2015 blev gennemgået og drøftet tillige med det på forhånd udsendte forecast for 2015.
Pipeline samt størrelsen heraf blev kort drøftet, ligesom bestyrelsen to di-rektionens orientering til efterretning.
50
Ad 3. Forretningsmæssige forhold
Dagsorden med underpunkter blev gennemgået af direktionen, herunder blev selskabets organisation, agentnetværk, juridiske struktur, lokaludvi-delse og kapitalgrundlag drøftet af bestyrelsen.
…
Det blev aftalt at bestyrelsens møder i 2016 placeres på følgende datoer: den 11/2-16 (godkendelse af årsrapport), den 1/3-16; den 6/6-16; den 19/9-16 samt den 5/12-16. …
Ad 4. Budget 2016
Fremsendt udkast til budget for 2016 blev gennemgået af direktionen og enstemmigt vedtaget af bestyrelsen.
…
Ad 5. Eventuelt
Der blev fremsat anmodning om et lån til selskabet Virksomhed ApS 2 på op til kr. 25 mio. til brug for Virksomhed ApS 2's eller et dattersel-skabs erhvervelse af ejendommene beliggende Lykkegaardsvej 9-13. Ejen-dommene erhverves med henblik på fortsat udlejning til Selskabet, særligt for at sikre Selskabets fortsatte mulighed for vækst, i hvilken forbindelse, der er behov for ekstra kontor, produktion- og lagerfaciliteter. Lånet ydes på markedsvilkår. Baggrunden for låneanmodningen blev drøftet, og ef-terfølgende imødekommet af en enig bestyrelse.”
Af bestyrelsesmødereferatet dateret den 20. april 2016 fremgår bl.a.
”Mødedeltagere: Sagsøgte 5
Sagsøgte 1
Sagsøgte 3
Sagsøgte 4 (revisor)
Advokat 1 (referent)
Sagsøgte 2 (indkaldt men meldt afbud)
…
Ad 2. Gennemgang årsrapport 2015
Det fremsendte udkast til årsrapport 2015 blev i hovedtræk og med ud-gangspunkt i nøgletal gennemgået af Sagsøgte 5.
51
Bestyrelsen stillede løbende spørgsmål til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 4, hvor Sagsøgte 4 ligeledes – på baggrund af den igangværende dialog med Erhvervsstyrelsen – gennemgik enkelte af de anvendte og med styrelsen drøftede regnskabsprincipper. Forud for udarbejdelsen af det fremlagte udkast til årsrapport havde styrelsen stillet spørgsmålstegn til særligt et anvendt beregningsprincip angående ”entreprisekontrakter og tilgodeha-vender” , hvilket Sagsøgte 4 oplyste nu havde resulteret i en ændring til årsrapporten, der derfor afveg fra det første udkast. En ændring, der havde været drøftet og nu godkendt af Erhvervsstyrelsen, og som er i overensstemmelse med IFRS.
Sagsøgte 4 oplyste, at årsrapporten og selskabet nu lever op til gæl-dende regnskabsprincipper og lov for klasse C virksomheder. Sagsøgte 4 forventer derfor ikke, at der fremadrettet vil være yderligere ”udfordringer” med Erhvervsstyrelsen, som – efter styrelsens besøg på virksomheden – forventes at vende tilbage med en konklusion på den igangværende dialog inden udgangen af juni måned.
Bestyrelsen konstaterede at eks. soliditetsgraden var faldende, hvilket blev drøftet. Sagsøgte 4 oplyste, at dette som udgangspunkt ikke er usæd-vanligt for et selskab, der undergår en ekspansiv vækst.
Det blev i denne forbindelse drøftet, hvorvidt der fremover skulle udar-bejdes mål for de enkelte nøgletal samt KPI. Sagsøgte 1 vil fremkom-me med et oplæg hertil.
Sagsøgte 4 bekræftede endvidere, at han i fællesskab med selskabet havde foretaget en ”kvalitetstest” af de enkelte kontrakter for 2015, og Sagsøgte 4 kunne bekræfte, at disse kontrakter afspejles korrekt i de i årsrapporten angivne omsætningstal.
Resultatet er lavere end oprindeligt forventet. Ifølge Sagsøgte 5 skyldes dette i al væsentlighed, at det (endnu) ikke er lykkedes Olprim (Brasilien) at frem-sende den aftalte bankgaranti for købesummens betaling. Olprim-ordren, der blev underskrevet i december 2015 er på mere end EUR 100 mio. og håbet havde naturligvis været, at Olprim inden aflæggelsen af årsrappor-ten havde fremsendt den aftalte bankgaranti på de EUR 100 mio. Efter-som dette (endnu) ikke er sket er ordren ud fra et forsigtighedsprincip ik-ke indregnet i 2015 resultatet, idet aftalen fra selskabets side som tidligere nævnt er betinget af modtagelsen af aftalt sikkerhedsstillelse.
Sagsøgte 1 fandt som udgangspunkt resultatet for skuffende henset til de tidligere vedtagne budgetter, men noterede samtidig, at det lavere resultat primært skyldtes Olprims manglende opfyldelse af en indgået betinget aftale – var
52
denne aftale blevet endeligt lukket i 2015, ville selskabet have overgået de oprindelige forventninger. ”Ærgerligt er det dog naturligvis altid, når et selskab ikke opnår at indfri de officielt udmeldte forventninger” .
Spørgsmålet om udskudt skat, der forventeligt først skal betales til efter-året 2017 blev drøftet. Bestyrelsen blev enig om at lade Sagsøgte 4 undersøge muligheden for en udbetaling heraf.
Revisor og Sagsøgte 5 havde ikke yderligere bemærkninger til udkast til årsrap-port 2015. Revisor er i færd med at udarbejde en engelsk oversættelse.
Sagsøgte 1 udtrykte herudover tilfredshed med årsrapporten, der jo ”trods alt viste et flot resultat” , og en enig bestyrelse indstillede herefter årsrapporten til generalforsamlingens godkendelse.
Ad 3. Gennemgang af kontraktoversigt 2015/2016 (Sagsøgte 5)
Det blev besluttet at udskyde en egentlig gennemgang af selve listen til næste bestyrelsesmøde.
Sagsøgte 5 kunne dog oplyse, at samtlige ordrer fra 2014 og 2015 med en enkelt undtagelse alle nu var leverede. Den seneste større ordre fra 2015 til en ita-liensk kommune er under produktion og forventes leveret ultimo maj må-ned 2016.
I Q1 2016 arbejder selskabet pt. på ordre for ca. DKK 260 mio., og Sagsøgte 5 sy-nes at selskabet trods alt er ”kommet godt fra start” i 2016.
Som tidligere oplyst blev EKF generelt ikke anvendt i 2015. Der pågår nu en dialog med EKF angående et udvidet samarbejde om de nye og typisk større og længerevarende aftaler. Eks. er der indgået og forventes at blive indgået nye og store aftaler med flere italienske kommuner, hvor kontrak-terne typisk vil have en længere løbetid. EKF´s udgangspunkt er ifølge Sagsøgte 5 dækning af kontrakter på op til EUR 5 mio. og med en løbetid på op til 5 år. EKF’s første tilbagemelding har umiddelbart været positiv og EKF har oplyst, at de også generelt er åbne overfor ”støtte” til handel med nogle af de latinamerikanske lande, som HeSaLight i dag og fremadrettet forventer at handle med. Sagsøgte 5 forventer en tilbagemelding fra EKF i løbet af de første uger af maj måned.
Der blev kort drøftet mulighederne for etablering af en alternativ sikker-hedsstruktur på de kontrakter, som EKF af den ene eller den anden grund ikke vil kunne være ”med på” .
53
Det tidligere drøftede oplæg til ”modpartsrisiko og debitorpolitik” tages op og vedtages som aftalt på førstkommende bestyrelsesmøde primo juni måned.
…
Ad 5. Budget for 2016
Grundet manglende tid blev punktet udskudt til næste bestyrelsesmøde.
…
Ad 7. Fokusområder frem til sommerferien
•Budgetopfølgning og udarbejdelsen af opdateret pengestrømsana-lyse
•Vedtagelse af opdateret politik for modpartsrisiko og debitorrisiko
•Pipe-line
Ad 8. Evt.
•Økonomifunktionen planlægges delt i 2 – en økonomidirektør og finansdirektør
•Skal de interne processer blandt særligt salgsstyrken opdateres?”
Af bestyrelsesmødereferatet dateret den 15. maj 2016 fremgår bl.a.
”Mødedeltagere: Sagsøgte 5
Sagsøgte 1
Sagsøgte 3
Advokat 1 (referent)
…
Dagsorden
Der var tale om et ekstraordinært bestyrelsesmøde – indkaldt med dags varsel, og der forelå ingen dagsorden. Mødet var indkaldt med det formål at 1) drøfte Erhvervsstyrelsens afgørelse af den 13. maj angående årsrap-porten 2014 samt 2) drøfte en henvendelse fra Pensam og Pension Dan-mark af samme dato.
Ad 1. Erhvervsstyrelsens afgørelse af 13. maj
Bestyrelsen drøftede styrelsens overraskende konklusion – særligt set i ly-set af den dialog som ledelsen og bestyrelsen har haft med Sagsøgte 4 i de forgangne uger og på det seneste bestyrelsesmøde, hvor Sagsøgte 4
54
– direkte adspurgt – tilkendegav, at de også for 2015 anvendte regn-skabsprincipper var fuldt ud i overensstemmelse med gældende dansk regnskabslovgivning (samme princip som anvendt for 2014 og som nu underkendes af styrelsen).
Sagsøgte 4 er ifølge Sagsøgte 5 fortsat af den opfattelse, at de an-vendte regnskabsprincipper er anvendt i overensstemmelse med gælden-de regnskabslovgivning, og har foreslået, at selskabet retter henvendelse til eks. prof. Person 9 for at få hans eksterne vurdering heraf.
Det blev besluttet at lade økonomiafdelingen forberede tal til den revide-rede årsrapport 2014, der endeligt skal udarbejdes af Sagsøgte 4, så-ledes at rapporten vil kunne indsendes til styrelsen i god tid forinden ud-løb af den af styrelsen fastsatte frist i juni måned. Sagsøgte 5 deltager i processen.
Videre blev det besluttet at sende et brev til Sagsøgte 4 med bemærk-ning om 1) at selskabet forventer, at de udfører det videre/korrigerende revisionsarbejde uden beregning eftersom 2) styrelsen har underkendt hans arbejde 3) og at selskabet tager forbehold for at gøre ham erstat-ningsansvarlig for selskabets evt. tab opstået som følge de problemer og denne uro m.v. som nu er skabt som følge hans umiddelbart ”mangelful-de” arbejde.
Ad 2. Brev af den 13. maj fra Pensam og Pensiondanmark
Nævnte brev blev drøftet og gennemgået. Sagsøgte 1's udkast til svar-skrivelse blev drøftet og gennemgået.
Bestyrelsen var enige om at fortsætte en positiv dialog med obligations-ejerne, og håber at obligationsejerne på samme vis vil være indstillede på at samarbejde om en rimelig proces, der kan skabe tryghed hos obligati-onsejerne samtidig med ro om selskabet.
Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 mente i øvrigt ikke, at de på fællesmøder-ne i foråret havde stillet obligationsejerne forhold i udsigt, som ikke enten allerede var opfyldt eller var i proces.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 afviste endvidere at have lovet endsige ud-stedt garantier til obligationsejerne, i forbindelse med obligationsudstedel-sen, som ikke var iagttaget. Der blev ikke afgivet nogen garanti angående selskabets fremadrettede brug af EKF. Tværtimod gik øvelsen med obliga-tionsudstedelsen jo netop ud på at skaffe selskabet midler, således at sel-
55
skabet fremadrettet ville kunne agere uafhængigt af EKF – om ønskeligt eller nødvendigt.
Som nævnt har nogle af obligationsejerne indikeret, at selskabet - efter ob-ligationsejernes umiddelbare vurdering – har misligholdt den indgåede Bond Agreement. Dette ser bestyrelsen på med stor alvor, og en dialog og løsning med obligationsejerne bør søges. I denne forbindelse bør det un-dersøges, om en eller flere af obligationsejerne ønsker at blive indfriet. En forespørgsel sendes til NT.
Sagsøgte 5 kunne oplyse, at han arbejder på en forsikringsløsning, hvor selskabets udestående fordringer helt eller delvist kreditforsikres, ligesom en kreditforsikringsmodel for fremtidige fordringer kan være en mulig-hed. Resultatet af disse forhandlinger forventes at foreligge inden udgan-gen af maj måned.
Supplerende kunne Sagsøgte 5 oplyse, at han pt. undersøger mulighe-derne for at tiltrække yderligere kapital. To udenlandske investorer har udvist interesse i selskabet. Ny kapital skal bl.a. kunne anvendes i en evt. forhandling med de obligationsejere, der måtte ønske at trække deres lån til selskabet, ligesom ny kapital vil kunne bidrage til at understøtte selska-bets videre udvikling og forretningsmodel. Resultatet af disse forhandlin-ger forventes at foreligge ultimo maj måned/primo juni. Sagsøgte 5 vil orientere bestyrelsen når afgørende nyt foreligger.
Det blev aftalt, at lade advokatfirmaet TVC fortsætte og afsluttet arbejdet med den igangværende VDD rapport på de største kontrakter for 2015 til brug for bestyrelsens gennemgang på et kommende bestyrelsesmøde.”
Af bestyrelsesmødereferatet dateret den 26. maj 2016 fremgår bl.a.
”Mødedeltagere: Sagsøgte 5
Sagsøgte 2
Sagsøgte 1
Sagsøgte 3
Advokat 1 (referent)
…
Dagsorden
Der var tale om et ekstraordinært bestyrelsesmøde - indkaldt med få da-ges varsel, og der var ikke rundsendt formel dagsorden. Mødet var ind-kaldt med det formål at 1) fortsætte drøftelserne om Erhvervsstyrelsens afgørelse af den 13. maj angående årsrapporten 2014 samt 2) årsrapporten
56
2014, 3) status på årsrapporten 2015 samt 4) den videre dialog med obliga-tionsejerne, 5) likviditet og 6) evt.
…
Ad 1. Erhvervsstyrelsens afgørelse af 13. maj
Bestyrelsen fortsatte drøftelserne af styrelsens afgørelse samt konsekven-serne heraf.
Advokat 1 orienterede kort om den fortsatte dialog med styrelsen og nu Er-hvervsankenævnet, herunder den videre proces set i lyset at styrelsens be-slutning om at offentliggøre afgørelsen og meddele aktindsigt – til trods for klagen til Erhvervsankenævnet.
Yderligere drøftede bestyrelsen dilemmaet om indlevering af yderligere fortrolige oplysninger om selskabets drift og forretningsmodel til styrelsen ctr. risikoen for læk/aktindsigt via styrelsen. Selskabet havde ikke turdet indlevere alle de oplysninger, som styrelsen efterspurgte, idet styrelsen ikke kunne garantere, at disse oplysninger ikke ville blive udleveret via de eksisterende anmodninger om aktindsigt – igen kunne dette resultere i, at styrelsens afgørelse hvilede på et uoplyst grundlag med den risiko, at sty-relsens afgørelse er forkert.
Styrelsens afgørelse havde Sagsøgte 5 forelagt KPMG, der umiddelbart var enige i styrelsens overordnede konklusion, men ikke helt enige i den bag afgørel-sen liggende argumentation/begrundelse. Lægges KPMGS argumentation til grund for aflæggelsen af 2014 rapporten, vil der ikke ske helt samme påvirkning af 2014 resultatet, som styrelsens afgørelse umiddelbart lægger op til.
Det blev drøftet, hvorvidt selskabet skulle fortsætte sagen mod styrelsen og evt. påklage selve den materielle del af styrelsens afgørelse. Her skal hensynet til obligationsejerne også vurderes.
Indtil videre fortsættes – alene – den formelle sag mod styrelsen angående aktindsigt og offentliggørelse.
Bestyrelsen besluttede at indhente en redegørelse fra rev. Sagsøgte 4. Han må kunne argumentere for de anvendte regnskabsprincipper, og hvorfor han fortsat mener, at disse er korrekte. Notatet vil kunne danne baggrund for en videre dialog med KPMG om styrelsens beslutning, grundlaget for styrelsens beslutning og konsekvenserne, herunder for 2015. Herefter vil bestyrelsen være i en bedre position til at træffe beslut-ning om, hvorvidt styrelsens afgørelse også materielt skal påklages.
57
Ad 2. Årsrapporten 2014
Sagsøgte 5 oplyste, at ledelsen har sendt et udkast til rapporten til KPMG med det formål, at KPMG sikrer, at årsrapporten aflægges i overensstemmelse med styrelsens afgørelse, således at årsrapporten endeligt kan godkendes af styrelsen.
Sagsøgte 4 var i 2014 selskabets revisor, og det vil derfor fortsat være Sagsøgte 4, der reviderer rapporten for 2014, men med KMPG på ”sidelinjen” .
Der er en god dialog med KPMG.
Sagsøgte 5 oplyste, at det foreliggende udkast fortsat viser et overskud - dog et væsentligt reduceret overskud som følge periodeforskydningen af ordrer fra 2014 til 2015. Dette vil forventeligt medføre, at aktionærerne for 2014 har fået udbetalt et for højt udbytte i forhold til de begrænsninger, der er aftalt med obligationsejerne. Det blev besluttet at drøfte denne umiddelba-re udfordring med KPMG.
Sagsøgte 5 forventede, at øvrige covenants (net debt to EBITDA) aftalt med obli-gationsejerne fortsat vil være opfyldte.
Bestyrelsen drøftede herefter udkast til 2014 rapporten og betonede vig-tigheden i at indlevere et korrekt regnskab inden den af styrelsen fastsatte frist i juni måned. Sagsøgte 5 oplyste, at alle ressourcer er sat ind for at afslutte 2014 og 2015.
Der var enighed om, at det er vigtigt, at der fortsat fokuseres på at opfylde ikke blot gældende regler, men også aftalen med obligationsejerne.
Hvorledes med 2013/14? Sagsøgte 5 vil drøfte dette spørgsmål med KPMG.
Ad 3. Årsrapporten 2015
Sagsøgte 5 kunne oplyse, at fokus primært er rettet på 2014 rapporten, og udkast til nyt 2015 regnskab ligger således endnu ikke klar. Det er tvivlsomt, hvorvidt selskabet vil kunne nå at indlevere 2015 inden den 1. juni, som er den lovmæssige frist.
En enig bestyrelse besluttede at undersøge alle muligheder for at allokere yderligere ressourcer – herunder hos KPMG – med henblik på at få 2015 regnskabet klar til rettidig indlevering, idet bestyrelsen er af den opfattel-
58
se, at det er vigtigt at opfylde gældende regler og aftalen med obligations-ejerne.
Videre blev Sagsøgte 5 bedt om at høre KPMG´s anbefaling i forhold til den vide-re proces og risikoen for ikke at kunne nå at indlevere årsrapporten ”retti-digt” .
En mulighed kunne være at indlevere det allerede foreliggende regnskab for 2015. Der var enighed om, at fokus nu må være at arbejde på at indle-vere et korrigeret regnskab for 2015 senest den 31. maj.
Der var enighed om, at det er vigtigt at holde obligationsejerne informeret om status på 2015 – særligt, hvis det senere vurderes, at fristen den 31. maj ikke kan overholdes.
Ad 4. Dialogen med obligationsejerne
Henvendelsen af den 13. maj blev på ny drøftet og gennemgået, og Sagsøgte 1 ori-enterede om selskabets svarskrivelse og den fremsendte forespørgsel om en evt. interesse for afkøb af obligationerne til en kurs omkring de 85-90. Svarskrivelsen indeholdt ligeledes et tilbud om en ret til at konvertere ob-ligationerne til aktiekapital.
Advokatfirma 1 er som bekendt hyret af de 4 største obligationsejere, og der er nu inviteret til et møde med selskabet og KPMG. Der foreligger en indikation, der kunne tyde på en vis interesse for at blive købt ud til nævnte kurs under den forudsætning, at kursen i øvrigt afspejler mar-kedsværdien. Selskabet har indtil videre fået frem til den 13. juni med henblik på at vende tilbage med et mere konkret tilbud.
Bestyrelsen drøftede videre muligheden for et afkøb af obligationerne. I den forbindelse orienterede Sagsøgte 5 bestyrelsen om de eksisterende forhand-linger med et forsikringsselskab om en kreditsikring af selskabets eksiste-rende og fremtidige fordringer – et tilbud, der ligeledes vil kunne sikre den fremtidige drift. Forsikringen vil i givet fald blive tegnet via et forsik-ringsselskab i New Zealand – CBL. De overordnede kommercielle vilkår blev gennemgået.
En forudsætning for tilbuddet vil være en up front betaling af en præmie på EUR 1 mio. Sagsøgte 5 ønsker imidlertid ikke at aktivere et forsikringstilbud førend, der også er forhandlet en løsning med en financier på plads – eks. i form af en belåning eller salg af de kreditsikrede fordringer. Bestyrelsen kunne tilslutte sig dette.
59
Et lån eller salg, der bør kunne indbringe et ”provenu” på omkring EUR 100 mio., der i så fald vil kunne danne grundlag for tilbuddet til obligati-onsejerne.
De yderligere muligheder blev drøftet, herunder forpligtelsen til – i tilfæl-de af en belåningsmodel – at indhente obligationsejernes samtykke.
En mulighed kunne evt. være at indhente finansiering via holdingselska-bet, der i så fald skal afkøbe fordringerne af selskabet, hvorved der skabes et provenu til evt. afkøb af obligationsejerne. Det er dog vigtigt, at en så-dan model i givet fald respekterer principperne om ”arms length” .
Sagsøgte 5 kunne yderligere orientere om, at et fransk forsikringsselskab – KO-FAS – ligeledes kiggede på muligheden for at sikre de eksisterende for-dringer.
Supplerende og i al fortrolighed kunne Sagsøgte 5 oplyse, at der forhandles med bl.a. Goldman Sachs om en model for de fremtidige ordrer – eks. en mo-del, hvorefter selskabet vil kunne indhente et forhåndstilsagn om finansie-ring hos GS på en given ordre. En model vil forventeligt kunne være i spil allerede fra Q3. På baggrund af nogle af de igangværende forhandlinger om særligt aftaler i Italien, vil en aftale med GS kunne tilføre selskabet ka-pital/en ramme på op mod EUR 300 mio. – med en omkostning på EUR 150 mio.
Bestyrelsen opfordrede Sagsøgte 5 til at fortsætte forhandlingerne, der lyder me-get spændende.
Bestyrelsen var enige om at fortsætte en positiv dialog med obligations-ejerne og håbede, at obligationsejerne på samme vis vil være indstillede på at samarbejde om en rimelig proces, der kan skabe tryghed hos obligati-onsejerne samtidig med ro om selskabet.
Ad 5. Likviditet
Sagsøgte 5 redegjorde for selskabets likviditetsmæssige situation, og bestyrelsen drøftede selskabets arbejdskapital for de kommende måneder og behovet for ny kapital, såfremt selskabets vækstplaner skal realiseres.
Sagsøgte 5 kunne oplyse, at de går i gang med udarbejdelsen af et opdateret bud-get, når årsrapporten for 2015 er indleveret. Dette vil ske i samarbejde med KPMG.”
Der foreligger i sagen endvidere referater af følgende ledergruppemøder:
60
-den 28. februar 2014
-den 21. marts 2014
-den 24. marts 2014
-den 23. april 2014
-den 28. april 2014
-den 5. maj 2014
-den 19. maj 2014
-den 2. juni 2014
-den 4. august 2014
-den 22. september 2014
-den 3. november 2014 og
-den 12. oktober 2016
Efter de foreliggende oplysninger blev der således ikke holdt ledergruppemø-der fra den 3. november 2014 til den 12. oktober 2016.
Ifølge referaterne deltog Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 i alle møderne i 2014, mens Sagsøgte 2 ikke deltog i møderne den 23. april og 5. maj 2014 og efter den 19. maj 2014 ikke deltog i yderligere af disse møder. Ingen af de nævnte deltog i mødet den 12. oktober 2016.
Forholdet til obligationsejerne
I 2014 og 2015 optog Hesalight obligationslån med en samlet hovedstol på EUR 78,8 mio. hos et antal investorer.
Heraf var de fire største efter det oplyste Pensam, Captar (IKEA), Pension Danmark og Danske Capital, der tilsammen tegnede sig for 93,7 pct.
Vilkårene for de ydede obligationslån er reguleret i en obligationsaftale af 10. december 2014 (Bond Agreement) mellem Hesalight og Nordic Trustee A/S som repræsentant for investorerne og i tillæg hertil vedrørende anden til femte tran-che.
Det følger af obligationsaftalen bl.a., at provenuet fra obligationslånene skulle anvendes til finansiering af fremtidig vækst, tilbagebetaling af eksisterende gæld og generelle virksomhedsformål. Endvidere fremgår, at obligationslånene blev forrentet med en fast rente på 7 pct. p.a., og at hovedstolen forfaldt til beta-ling den 12. december 2019, ligesom der var fastsat en række nærmere vilkår for obligationslånene.
61
Obligationsaftalen- og udstedelserne hvilede på virksomhedsbeskrivelser udar-bejdet af Hesalight i samarbejde med Dansk OTC Finans ApS, der fungerede som formidler.
Obligationslånene blev udbetalt i perioden fra december 2014 til september 2015 i fem trancher:
-første tranche på EUR 28,5 mio. den 12. december 2014,
-anden tranche på EUR 22,5 mio. den 26. februar 2015,
-tredje tranche på EUR 4 mio. den 20. marts 2015,
-fjerde tranche på EUR 16,1 mio. den 11. september 2015, og
-femte tranche på EUR 7,7 mio. den 17. september 2015.
Der skete følgende indbetalinger i henhold til obligationsaftalen:
Pensam
-den 12. december 2014: 15 mio. euro,
Captar AG
-den 12. december 2014: 12,5 mio. euro,
-den 26. februar 2015: 12,5 mio. euro.
Pension Danmark
-den 20. marts 2015: 4 mio. euro,
-den 11. september 2015: 3 mio. euro.
Danske Capital
-den 17. september 2015: 7 mio. euro.
Virksomhed 1
-den 12. december 2014: 600.000 euro,
-den 11. september 2015: 1 mio. euro.
Københavns Andelskasse
-den 12. december 2014: 400.000 euro.
***
Fra marts 2016 blev der i dagspressen bragt en række kritiske artikler om Hesa-light, og obligationsejerne forsøgte på denne baggrund at indhente nærmere oplysninger om forholdene i selskabet, og der blev i den forbindelse afholdt et møde mellem Pensam, Pension Danmark og Hesalight ved Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1.
62
Den 13. maj 2016 meddelte Pensam og Danske Capital ved et brev til Hesalight ved Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, at de på baggrund af pressedækningen vurderede, at de havde fået ukorrekte, vildledende og utilstrækkelige oplys-ninger fra selskabet, og at der forelå misligholdelse af obligationsaftalen (event of default), ligesom de udbad sig nærmere angivne oplysninger
Sagsøgte 1 afviste den 17. maj 2016, at der var givet vildledende oplysnin-ger, og at Hesalight havde misligholdt obligationsaftalen.
Den 30. maj 2016 blev der afholdt et møde mellem Hesalight og obligationsejer-ne i samme forbindelse, og obligationsejerne varslede en senere stillingtagen til spørgsmålet om misligholdelse, når det omarbejdede årsregnskab for andet halvår 2014, som Erhvervsstyrelsen havde krævet, forelå.
Den 8. og 13. juni 2016 meddelte Nordic Trustee A/S på vegne af obligations-ejerne, at der forelå misligholdelse af obligationsaftalen.
Den 8. juni 2016 afholdt Hesalight ordinær generalforsamling, hvor det omar-bejdede årsregnskab for andet halvår 2014, som Erhvervsstyrelsen havde på-budt Hesalight at udarbejde, blev godkendt.
Hesalight bestred den 24. juni 2016, at der forelå misligholdelse af obligationsaf-talen og redegjorde samtidig bl.a. for de seneste regnskabstal.
Den 29. juni 2016 meddelte obligationsejerne atter, at der forelå misligholdelse af obligationsaftalen, men at obligationerne ikke på daværende tidspunkt ville blive krævet indløst.
KPMG tiltrådte den 12. juli 2016 som ny revisor for Hesalight og skulle i den forbindelse bl.a. gennemgå og om muligt bekræfte selskabets balance pr. 31. december 2015, jf. herom nedenfor.
Hesalight accepterede, at der blev foretaget en nærmere undersøgelse af selska-bets forhold, og der blev den 4. august 2016 afholdt et ”kick-off møde” herom mellem Hesalight ved Sagsøgte 5, obligationsejerne og EY, og der blev sam-me dag indgået en supplerende aftale vedrørende obligationsaftalen af decem-ber 2014 og relaterede forhold.
Undersøgelsen resulterede den 19. august 2016 i en rapport og en præsentation udarbejdet af Vidne 12 samt en rapport af 26. august 2016 udar-bejdet af EY, jf. herom nedenfor.
63
På baggrund af undersøgelserne meddelte Nordic Trustee på vegne af obligati-onsejerne den 2. september 2016 Hesalight, at der forelå en række yderligere forhold, der udgjorde misligholdelse af obligationsaftalen.
Den 9. september 2016 opsagde Nordic Trustee på vegne obligationsejerne obli-gationsaftalen som misligholdt og krævede det skyldige beløb opgjort til godt 100 mio. euro indfriet inden 10 dage.
Fristen for indfrielse af gælden blev udsat på Hesalights forsøg på at finde en ny investor, som ville investere yderligere kapital i selskabet.
Der var i den forbindelse kontakt mellem flere mulige investorer, Hesalight og obligationsejerne, men det lykkedes ikke at få en aftale i stand mellem disse.
Obligationsejerne indgav som anført konkursbegæring mod Hesalight den 2. november 2016. Selskabet blev som anført uden held taget under rekonstrukti-onsbehandling den 4. november 2016 og derefter erklæret konkurs den 18. no-vember 2016.
Ved aftale af 16. december 2016 overdrog konkursboet dele af Hesalights akti-ver til Novalume A/S for en købesum på 5 mio. kr. med vilkår om betaling af et yderligere beløb på 5 mio. kr., hvis køberens EBITDA samlet udgjorde 40 mio. kr. i perioden frem til den 31. december 2020. Bag Novalume A/S stod bl.a. Vidne 11, Person 10 og Vidne 12.
Undersøgelser af selskabets forhold
Erhvervsstyrelsen udvalgte bl.a. Hesalight’ årsrapport for perioden 1. juli til 31. december 2014 til undersøgelse.
Erhvervsstyrelsen traf på denne baggrund en afgørelse af 12. maj 2016, hvoraf fremgår bl.a.
”Kontrol af årsrapporten for perioden 1. juli – 31. december 2014 for Hesalight A/S, CVR-nr. 32 15 78 23
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med en undersøgelse i henhold til års-regnskabslovens § 159, stk. 2, gennemgået virksomhedens årsrapport for perioden 1. juli – 31. december 2014.
64
Afgørelse1
Styrelsen finder, at årsrapporten indeholder en så væsentlig fejl vedrøren-de virksomhedens indtægtskriterie, at årsregnskabet ikke giver et retvi-sende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, jf. årsregnskabslovens § 11.
Fejlen består i følgende:
1.Virksomheden har anvendt produktionsmetoden til at indregne om-sætningen vedrørende salg af LED lyskilder til erhverv, offentlige og private, uanset at betingelserne herfor ikke var opfyldt, jf. årsregn-skabslovens § 83 a, sammenholdt med § 49, stk. 1, 1. pkt.
2.Da den indregnede avance vedrører produktion, som det ikke er do-kumenteret var udført på balancedagen, så kunne avancen ikke ind-regnes, uanset om virksomheden kunne have anvendt produktions-metoden. Dette følger af definitionen på produktionsmetoden i års-regnskabslovens bilag 1, D, nr. 8.
Virksomheden kan dog anvende produktionsmetoden for selve monterin-gen af lamper hos kunden, da dette er udtryk for levering af en service. Dette forudsætter dog, at anvendelsen af produktionsmetoden sker i over-ensstemmelse med regnskabsreglerne. Det vil sige, at indtægten indregnes i takt med arbejdets udførelse.
Henset til fejlens indvirkning på årsregnskabet har styrelsen vurderet, at der er behov for, at regnskabsbrugerne informeres om fejlen hurtigst mu-ligt og samtidig får korrekte oplysninger om virksomhedens økonomiske situation.
Endvidere er det styrelsens vurdering, at det er væsentligt, at virksomhe-den bliver opmærksom på fejlen således, at denne ikke gentages i årsrap-porten for 2015.
Styrelsen påbyder derfor virksomhedens ledelse at berigtige forholdet så-ledes, at der indsendes en berigtiget, revideret og godkendt årsrapport for perioden 1. juli – 31. december 2014, jf. årsregnskabslovens § 161. Årsrap-porten skal være modtaget i styrelsen senest den 10. juni 2016.
1 Afgørelsen fokuserer på ét væsentligt punkt vedrørende virksomhedens indtægtskriterie. Da års-rapporten for 2015 er nært forestående, er det på grund af det konstaterede forholds væsentlighed fundet hensigtsmæssigt at udskyde undersøgelsen af eventuelle andre forhold til modtagelsen af årsrapporten for 2015.
65
Hvis der ikke modtages en ny behørig årsrapport inden denne frist, er indsendelsespligten efter årsregnskabslovens § 138 ikke opfyldt, hvorfor virksomheden vil blive oversendt til skifteretten med henblik på tvangs-opløsning, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 3.
Erhvervsstyrelsen påbyder samtidig virksomheden at indregne indtægter fra salg af varer med lang kredit, som beskrevet under afsnittet om finan-sieringsomkostninger.
…
Beskrivelse af sagen
Erhvervsstyrelsen har den 7. marts 2016 fremsendt en række spørgsmål til virksomhedens årsrapport. Spørgsmålene omfattede følgende regnskabs-poster:
a)Igangværende arbejder for fremmed regning
b)Finansielle omkostninger
c)Tilgodehavender
d)Gæld til leverandører
e)Optagelse af lån til nærtstående parter
Styrelsen har modtaget et foreløbigt svar den 15. marts 2016. Herefter blev der afholdt et uformelt møde i virksomheden, den 17. marts 2016, hvor virksomhedens direktør og revisor præsenterede virksomheden og dens forretningsmodel.
Den af styrelsen efterspurgte dokumentation er modtaget efterfølgende, senest den 5. maj 2015.
Styrelsen sendte et udkast til afgørelse i høring hos virksomheden den 21. april 2016. I udkastet anmodede styrelsen om virksomhedens kommenta-rer til høringsudkastet samt om yderligere dokumentation, hvis virksom-heden fortsat var af den opfattelse, at den kunne anvende produktionsme-toden. Virksomheden besvarede denne henvendelse den 11. maj 2016.
Det er statsautoriseret revisor Sagsøgte 4, som har besvaret henvendelserne på vegne af virksomheden.
Styrelsen har bemærket, at virksomheden ikke har medsendt al den do-kumentation om virksomhedens brug af produktionsmetoden, som styrel-sen anmodede om i brev af 21. april 2016.
66
Styrelsen har dog besluttet at træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag, da virksomheden har haft mulighed for at fremsende den manglende dokumentation.
Styrelsen har i forbindelse med sagen indhentet oplysninger fra SKAT vedrørende virksomhedens køb og salg af varer og tjenesteydelser til lan-de, både i og udenfor EU. Formålet med at indhente disse oplysninger var at sammenholde dem med virksomhedens bogførte køb og salg af varer og tjenesteydelser.
Igangværende arbejder for fremmed regning
Der fremgår følgende i virksomhedens årsrapport for perioden 1. juli –31. december 2014 under afsnittet om anvendt regnskabspraksis:
Entreprisekontrakter
Igangværende arbejder værdiansættes til forventet avance med fradrag af forventede finansieringsomkostninger i forbindelse med betaling. Der er hensat omkostninger til dækning af eventuelle kalkulationsaf-vigelser.
Entreprisekontrakter var ved udgangen af 2014 indregnet i virksomhedens balance til kr. 116.353.950. Dette udgjorde ca. 40 % af den samlede balan-cesum.
Styrelsen forudsætter på denne baggrund, at virksomheden anvender produktionsmetoden til indregning og måling af igangværende arbejder, jf. årsregnskabslovens § 83 a, sammenholdt med § 49, stk. 1, 1. pkt.
Dette er også bekræftet af statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 i brev af 5. april 2016.
Dette betyder, at en ordre indregnes under igangværende arbejder til den forventede avance f.eks. 40 % med fradrag af forventede finansieringsom-kostninger frem til betaling.
Den praksis, som virksomheden beskriver, kan dog ikke genfindes i års-regnskabsloven. Hvis produktionsmetoden anvendes, skal igangværende arbejder indregnes til salgsværdien, jf. definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 8:
Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangvæ-rende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del
67
af arbejdet. Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den for-holdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkule-rede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.
Igangværende arbejder skal således indregnes og måles til den samlede salgsværdi og ikke, som beskrevet i anvendt regnskabspraksis, alene til avancen.
Styrelsen har på baggrund af årsrapporten og det fra virksomheden mod-tagne materiale vurderet, om:
1.Virksomheden kan anvende produktionsmetoden på sine leveran-cer til kunder.
2.Om den af virksomheden anvendte regnskabspraksis er i overens-stemmelse med årsregnskabslovens krav til anvendelse af pro-duktionsmetoden.
Styrelsen har primært fokuseret på pkt. 1, da en manglende mulighed for at anvende produktionsmetoden bevirker, at det er uden betydning om produktionsmetoden er anvendt korrekt. Styrelsen har dog valgt at med-tage nogle betragtninger om pkt. 2, da virksomheden bør være opmærk-som på, hvordan produktionsmetoden skal anvendes, hvis virksomheden udfører arbejde som opfylder lovgivningens krav til at blive indregnet ef-ter produktionsmetoden.
Ad. 1
Virksomheden oplyser på side 6 i årsrapporten, at aktiviteten er:
Produktion, udvikling og salg af LED lyskilder til erhverv, offentlige og privat samt efter bestyrelsens skøn dermed beslægtet virksomhed.
Virksomheden sælger alt fra små specialordrer, f.eks. individuelt tilpasset lys til en modebutik, til lamper som anvendes i gadebelysning i større byer med indbygget wi-fi hotspots m.v.
Virksomhedens grundlæggende aktivitet er således salg af standardlam-per og tilbehør, som i større eller mindre udstrækning er tilpasset kundens særlige behov.
Virksomheden tilbyder også at lade underleverandører (og egne rejsemon-tører) montere lamperne m.v.
68
Statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 begrunder i brev af 5. april 2016 valget af indtægtskriterie således:
Produktionsmetoden anvendes, idet virksomheden har egentlig pro-duktion i form af samling af komponenter til det endelige produkt og kvalitetskontrol af det egentlige produkt samt installation.
Dette suppleres i brev af 11. maj 2016 til styrelsen:
Vi har her vedhæftet IAS no. 11, hvor vi henviser til pkt. 23 og 24, hvilket er begrundelsen for at aktivere igangværende arbejder vedr. entreprisekontrakter.
Regnskabsmæssig behandling af entreprisekontrakter Her kan ske regnskabsmæssig aktivering af kontrakter, når alle aspek-ter af kontrakten er kendt ved årets afslutning. Der skal aktiveres en forventet omsætning og passiveres de forventede omkostninger evt.
incl. IPO vedr. administration samt finansieringsomkostninger. Ved fastpriskontrakter kan omsætning og omkostninger medtages, når der er sikkerhed for leverance og betaling jfr. punkt 23.
Ved cost-plus kontrakter kan omsætning og omkostninger medtages, når der er sikkerhed for cashflow samt leverance jfr. punkt 24. I regnskabet for Hesalight A/S for 2014 er den fulde forventede om-sætning og de fulde forventede omkostninger indregnet under igang-værende arbejder og der er vist et nettoresultat af samtlige igangvæ-rende kontrakter pr. 31.12.14.
Ifølge bemærkningerne til årsregnskabslovens § 49 i lovforslag L138 fra 2000/1 gælder følgende for valg af metoder til indregning af virksomhe-dens omsætning:
Forslaget viderefører gældende ret for indregning og måling af netto-omsætningen. Denne skal således normalt indregnes på salgstids-punktet, da dette tidspunkt ofte anses for indtjeningstidspunktet, dvs.
det tidspunkt, hvor pålideligheden i indregningen er tilstrækkelig stor.
Kan nettoomsætningen opgøres pålideligt på et tidligere tidspunkt – jf. IAS 11 og Regnskabsvejledning 6 om produktionsmetoden – kan
der ske indregning på dette tidligere tidspunkt. Forslaget rummer så-ledes både salgsmetoden og produktionsmetoden.
Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst viser et retvisende billede. Det betyder, at virksomheden normalt vil skulle benytte produktionsmetoden, hvis virksomheden deltager i entreprise-opgaver eller på anden måde producerer til ordre. Metoden kan dog
69
alene benyttes for de opgaver, der opfylder betingelserne i Regnskabs-vejledning 6 og IAS 11 om entreprisekontrakter. På dette felt forud-sættes lovens rammer at skulle udfyldes ved standarder. Regnskabs-vejledning 6, der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret tæt op ad IAS 11, vil her være egnet.
Den dagældende Regnskabsvejledning 6 lå tæt op ad den internationale regnskabsstandard IAS 11. Da Regnskabsvejledning 6 er ophævet efterføl-gende, tager styrelsens fortolkning udgangspunkt i IAS 11, således som også forudsat i lovbemærkningerne.
IAS 11 indeholder en række betingelser for at anvende produktionsmeto-den. Definitionen af en entreprisekontrakt fremgår af IAS 11, afsnit 3:
En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært for-bundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design tekno-logi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse.
Dette suppleres i IAS 11, afsnit 4:
En entreprisekontrakt kan indgås om opførelse, anlæg eller bygning af et enkelt aktiv, eksempelvis en bro, bygning, dæmning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel. En entreprisekontrakt kan også være ind-gået om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver,
som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til de-sign, teknologi og funktion eller endelige formål eller anvendelse. Som eksempler kan nævnes kontrakter om opførelse af raffinaderier og an-det komplekst produktionsanlæg og driftsmidler.
Heraf følger det, at IAS 112 kan og skal anvendes, når der er tale om kon-struktion af særlige aktiver, hvis udformning er forhandlet med den enkel-te kunde.
Standardens fokus, jf. IAS 11 afsnit 4, er på større aktiver, hvis færdiggø-relse normalt strækker sig over mere end én regnskabsperiode. Dette sup-plerer IAS 11, afsnit 3, som kræver, at aftalen skal være individuelt for-
2 IASB har også udstedt et fortolkningsbidrag til IAS 11. Dette benævnes IFRIC 15.
Fortolkningsbidraget vedrører opførelse af bygninger. Her kan produktionsmetoden anvendes i visse tilfælde, hvor kontrollen over ejendommen, samt risici og fordele ved ejendommen overgår til kunderne i takt med produktionen. Dette ses dog ikke at være relevant i den konkrete situation.
70
handlet, hvilket betyder, at kunden skal have mulighed for at ændre grundlæggende på aktivets udformning, funktionalitet m.v.
Anvendelse af produktionsmetoden er en undtagelse fra hovedreglen, som er anvendelse af leveringsmetoden, jf. lovbemærkningerne ovenfor. Metoden kan derfor kun anvendes, hvis den opfylder betingelserne i IAS 11.
IAS 11 omfatter ikke serieproducerede produkter, uanset om kunden har mulighed for at få foretaget en vis grad af tilpasning af produkterne. F.eks. kan en virksomhed, som normalt producerer shampoo, modtage ordre fra en supermarkedskæde på en shampoo i supermarkedskædens egen ind-pakning. Dette bevirker ikke, at produktionsmetoden hverken kan eller skal anvendes på denne kontrakt.
Salg af denne type produkter er også kendetegnet ved, at kontrollen over produkterne, samt risici og fordele knyttet til produkterne, først overgår til kunden ved produktets levering.
I disse tilfælde er det leveringsmetoden, som er relevant som indtægtskri-terium efter årsregnskabslovens § 49, stk. 1, 1. pkt. Efter denne metode indregnes indtægten på salgstidspunktet, dvs. det tidspunkt hvor varen leveres, og salget således gennemføres.
Leveringsmetoden (undertiden benævnt ”faktureringsmetoden” , da leve-ring og fakturering tit sker på samme tidspunkt) er den langt mest ud-bredte metode til at indregne indtægter i resultatopgørelsen.
Metoden er ikke beskrevet nærmere i årsregnskabsloven. Derimod kan der også her hentes inspiration i IFRS. Metoden er således beskrevet i IAS 18, afsnit 14-19.
Virksomheden leverer dog også service til sine kunder. Der tænkes her primært på selve monteringen af lamper ude hos kunder. Denne del af kontrakten skal adskilles fra leverancen af lamper m.v. og indregnes selv-stændigt i resultatopgørelsen.
Servicekontrakter skal for virksomheder i regnskabsklasse C indregnes ef-ter produktionsmetoden, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. årsregn-skabslovens § 83 a, sammenholdt med § 49, stk. 1, 1. pkt. Da der ikke er ta-le om entreprisekontrakter, er IAS 11 som udgangspunkt ikke relevant som fortolkningsbidrag her. Forholdet er derimod reguleret i IAS 18, afsnit 20-28. Bemærk her, at IAS 18, afsnit 21, henviser til IAS 11 for vejledning til, hvordan produktionsmetoden kan anvendes på servicekontrakter.
71
Ud fra den kopi af en aftale om leverancer til CPL Concordia, som styrel-sen har modtaget, fremgår det, at montering dog udgør en mindre andel af det samlede projekt (ca. 12 %). I kontrakten med Starbucks ses der ikke at indgå montering.
Styrelsen har vurderet revisors henvisning til afsnit 23 og 24 i IAS 11. Sty-relsen mener imidlertid ikke, at denne henvisning er relevant, da anven-delsen af de pågældende bestemmelser fordrer, at der er tale om en entre-prisekontrakt omfattet af IAS 11, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
På baggrund af ovenstående er det styrelsens opfattelse, at virksomheden ikke kan anvende produktionsmetoden på leverancer af LED lyskilder til erhverv, offentlige og private. Styrelsen lægger vægt på to forhold, som hver især bevirker, at produktionsmetoden ikke kan anvendes, jf. § 49, stk. 1, 1. pkt., med henvisning til IAS 11, afsnit 3 og 4:
a)Virksomheden sælger standardprodukter, som tilpasses kundens ønsker. Der er således ikke tale om, at der grundlæggende kon-strueres et særligt produkt til kunden.
b)Virksomhedens produkter har hver især en relativt kort produkti-onstid og afviger således grundlæggende fra opførelsen af en bro, bygning, dæmning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel.
Virksomheden skal således i stedet anvende leveringsmetoden.
Dette betyder konkret, at virksomheden først kan indregne avance på le-verancer til kunder i takt med, at produkterne overdrages til kunderne.
Ad 2.
Uanset at virksomheden efter styrelsens opfattelse ikke kan anvende pro-duktionsmetoden så er også virksomhedens faktiske anvendelse af pro-duktionsmetoden som nævnt i indledningen efter styrelsens opfattelse i strid med, hvordan metoden skal anvendes under årsregnskabsloven.
I henhold til anvendt regnskabspraksis måles igangværende arbejder til forventet avance med fradrag af finansieringsomkostninger.
Styrelsen har modtaget en oversigt over posten igangværende arbejder. Den viser sammenfattende følgende (alle tal i hele tusinde)3 :
3 Oversigten indeholder ikke oplysninger om færdiggørelsesgrad, herunder hvordan denne er op-gjort.
72
Det indregned e beløb er således alene udtryk for den forventede avance på ordren.
Den korrekte anvendelse af produktionsmetoden er, at der indregnes ind-tægter og omk ostninger i resultatopgørelsen i takt med virksomhedens udførelse af a rbejdet i henhold til kontrakt.
Samtidig indr egnes der et tilgodehavende i balancen tilsvarende den ind-tægt, som indregnes i resultatopgørelsen. Herfra fratrækkes kundens acontobetalinger.
Posten igangværende arbejder skal således være udtryk for værdien af det arbejde, som er udført pr. balancedagen, fratrukket de modtagne betalin-ger.
Dette er således en væsentlig anden praksis, end den af virksomheden an-vendte.
Det forhold, at virksomheden har indregnet avancen på projekterne – og intet andet end avancen - er en indikation på, at virksomheden har ind-regnet avance på planlagte leverancer.
Hvis tallet i balancen var korrekt, så ville dette være udtryk for, at kun-derne havde betalt et beløb tilsvarende vareforbrug m.v., men ikke en ene-ste krone af avancen.
Styrelsen finder det usandsynligt, at kunderne skulle have betalt nøjagtig for de medgåede omkostninger, men ikke for nogen del af avancen.
Dette strider også mod det beskrevne om virksomhedens forretningsmo-del, hvorefter kunden først betaler over en årrække efter at projekterne er afsluttet.
73
Alternativt skulle virksomheden endnu ikke have betalt nogen del af om-kostningerne til underleverandørerne. Dette ville dog stride mod tidligere modtagne oplysninger om, at betaling sker kontant ved levering fra un-derleverandører.
Styrelsens formodning om, at produktionen ikke er gennemført helt eller delvist pr. 31. december 2014, understøttes af oplysninger modtaget fra SKAT.
Den største kontrakt på balancedagen var på t.kr. 186.250 og var med Starbucks i Schweiz. I henhold til oplysningerne fra SKAT, så har virk-somheden haft et yderst begrænset salg til kunder udenfor EU i 2014. (I henhold til kontrakt som er modtaget efterfølgende, kan disse produkter dog være leveret indenfor EU. Salget ses dog ikke indberettet som et EU-salg til SKAT).
Styrelsen har også bemærket, at den næststørste kontrakt er et salg til CPL Concordia i Italien. Kontraktsummen er på t.kr. 79.164. Dette salg ses ikke indberettet til SKAT som salg til en kunde i EU.
Virksomheden oplyste under mødet med styrelsen, at produktionen (ved underleverandører) finder sted i Kina. Produkterne sendes herefter med fly til Danmark for færdiggørelse/sammensætning og kvalitetskontrol.
Produkterne sendes så fra Danmark til den endelige kunde.
Erhvervsstyrelsen har modtaget oplysninger om virksomhedens import fra lande uden for EU (samt om import fra andre EU-lande) i 2014. Denne import er så begrænset, at den ikke kan dække over et vareforbrug på t.kr. 122.478.
Virksomheden blev forelagt disse oplysninger i brev af 21. april 2016. Virksomheden har ikke kommenteret oplysningerne.
Virksomheden har i skrivelse af 11. maj 2015 oplyst, at ingen leverancer i 2015 er finansieret via sikkerhedsstillelse fra EKF, og at fordringerne såle-des ikke er solgt til et pengeinstitut. Virksomheden har således selv ydet kredit til kunderne.
Styrelsen skal gøre opmærksom på, at da kreditten er langfristet og rente-fri, kan dette give anledning til særlige regnskabsmæssige problemstillin-ger, da virksomheden ikke kun sælger en vare, men også yder finansie-
74
ring. Dette er beskrevet nærmere nedenfor under finansieringsomkostnin-ger.
Konklusion på igangværende arbejder
Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at virksomhedens salg af LED lyskil-der til erhverv, offentlige og private ikke hverken kan eller skal indregnes efter produktionsmetoden.
Årsagen er, at virksomhedens produktion ikke opfylder definitionen i IAS 11, afsnit 3 og 4, på en entreprisekontrakt. Disse bestemmelser udfylder årsregnskabslovens rammebestemmelser om valg af indtægtskriterium, jf. årsregnskabslovens § 83 a, sammenholdt med § 49, stk. 1, 1. pkt.
Hvis produktionsmetoden kunne anvendes, skulle det i givet fald ske på en væsentlig anden måde end virksomhedens anvendte praksis således, at indtægten (og derved også avancen) blev indregnet i takt med arbejdets udførelse, dvs. i takt med entreprisens gennemførelse. Posten igangvæ-rende arbejder skulle afspejle salgsværdien af det udførte arbejde, fratruk-ket betalinger fra kunden.
Finansieringsomkostninger
Statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 anfører i besvarelsen af 11. maj 2015, at finansieringsomkostninger kan indregnes som en del af igangværende arbejder. I denne forbindelse henvises der til IAS 23.
I henhold til årsregnskabslovens § 44, stk. 2, kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingspe-rioden, indregnes i kostprisen. Der er en forskel mellem årsregnskabslo-ven og IFRS, da årsregnskabsloven alene giver en mulighed for at indreg-ne renter i kostprisen, mens IFRS kræver indregning af renter i kostprisen.
Bestemmelserne vedrører dog renter i fremstillingsperioden. De finansie-ringsomkostninger som fremkommer ved sikring af fordringen på kunden og det tab, som realiseres ved salg af fordringen til et pengeinstitut, vedrø-rer imidlertid selve salget og ikke fremstillingsperioden.
Disse omkostninger skal således ikke indgå som en del af varernes kost-pris og dermed heller ikke indregnes i vareforbruget.
Virksomheden yder deres kunder en langfristet kredit. Det er oplyst, at denne er rentefri. Kreditten er en integreret del af virksomhedens forret-ningsmodel.
Dette betyder, at virksomheden reelt sælger to ydelser:
75
1.En vare
2.En finansiering
I henhold til årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 8, skal:
Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og må-les hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
Dette betyder, at de to ydelser skal separeres, og indtægterne skal fordeles på de to ydelser. Her kan der hentes vejledning i IAS 18, afsnit 11.
I de fleste tilfælde har vederlaget form af likvider, og den beløbsmæssi-ge størrelse af omsætningen udgør modtagne eller tilgodehavende be-
løb i likvider. Når modtagelsen af likvider udskydes, kan dagsværdien af vederlaget dog være mindre end den nominelle værdi af de modtag-ne eller tilgodehavende beløb i likvider. En virksomhed kan eksempel-vis yde rentefri kredit til køber eller som vederlag for salg af varer ac-ceptere et gældsbevis fra køber forrentet til en rentesats, der er under markedsrenten. Når der i realiteten er tale om en finansieringstrans-aktion, beregnes dagsværdien af vederlaget ved diskontering af alle fremtidige indbetalinger til en opgjort rente. Den opgjorte rente er den
af følgende satser, som med størst nøjagtighed kan fastsættes:
a) den gældende rente for et tilsvarende instrument, hvis udste-der har en tilsvarende kreditværdighed, eller b) en rentesats, der diskonterer instrumentets nominelle værdi til den aktuelle kontante salgspris for de pågældende varer eller tjenesteydelser.
Forskellen mellem dagsværdien og den nominelle værdi af vederlaget indregnes som renteindtægt i overensstemmelse med afsnit 29 og 30 og i overensstemmelse med IAS 39.
Dette betyder, at virksomheden skal indregne salget til dagsværdien af fordringen på kunden.
Forskellen mellem pålydende værdi og dagsværdien er således udtryk for en reduktion af nettoomsætningen og ikke en finansieringsomkostning.
Fordringen skal herefter indregnes til amortiseret kostpris.
Afslutning
Styrelsen skal gøre opmærksom på, at gennemgangen af årsrapporten ik-ke kan anses for udtømmende.”
76
***
Hesalight accepterede som nævnt, at der blev foretaget nærmere undersøgelser af selskabets forhold.
Disse undersøgelser resulterede bl.a. den 19. august 2016 i en ”technology & commercial due diligence” rapport, der blev udarbejdet af Vidne 12 efter en gennemgang af oplysninger hos Hesalight i perioden fra 4. til 19. august 2019, med undersøgelse af bl.a. kontrakterne med A) Alfano (8 munici-palities), B) Alfano (Municipality of Giuliano), C) Parma og D) Asolar.
Af rapporten fremgår bl.a.
“The above 4 major contracts have been investigated. The structure of the contracts varies in complexity and duration. The most complex contracts are Alfano (8 municipalities) and Parma. The other contracts are more straight forward and understandable.
The most important observations on B: Alfano (Municipality of Giuliano) & C: Parma contracts are: that they will require further substantial invest-ments from HesaLight to be signed by HesaLight and the customer.
The A/ Alfano (8 municipalities) contract is mainly an energy and mainte-nance contract where the LED products account for only 6.630.000 Euro of the contracts total 32.500.000 Euro. Hesalight is generally “buying” the contract on : energy, installation and maintenance from Udenlandsk virksomhed.
The contract offers the 8 municipalities: energy, new LED lighting tech-nology from HesaLight, installation and maintenance, at the same cost as the municipalities are paying today to maintain and run the street lighting infrastructure. The only upside for the municipalities is: that they get a new LED installation with the potential to upgrade to Internet gateways.
The Energy saving obtained during the contract period is split between Alfano and HesaLight. The contribution margin for the LED lighting de-livered by HesaLight is calculated to 63%. The total contribution margin for the full contracts is calculated to be in the level of 40%. (Exclusive fi-nancial costs) …
Risk on energy supplies via Udenlandsk virksomhed
HesaLight does not have the obligation to deliver energy to the municipal-ities, but the total energy consumption for the contracts duration is pre-paid to Udenlandsk virksomhed by HesaLight, and secured by a retained payment of
77
5.000.000 Euro. According to the contract this retainment must be released to Alfano in 2023.
This means that there is no financial security for the remaining energy consumption. The initial energy consumption for the municipalities is cal-culated to be 28.251.000 Euro, after the calculated savings of 55%, the new energy consumption is app. 12.600.000 euro. Deducting the retained secu-rity of 5.000.000 euro there is a risk of 7.600.000 euro not secured for the duration of the contract.
Suggestions to improvements
- HesaLight should split the business in to two business areas:
HesaLight products and services
HesaLight finance
- Financial controller competencies and resources must be upgraded.
- Top management competencies must be upgraded (CEO & CFO)
- A full project calculation for the full duration of the contract year by year must be made
- An updated financial report stating the financial means at hand for further con-tract investments must be … developed & implemented
- A set of standard project calculation tools must be made and strictly followed
- Authority matrix stating the authority of the sales and management team to al-locate financial means and risk must be made
- A full product group calculation must be made
Suggested product & service groups are:
HesaLight LED luminaires & solutions Installation
Maintenance
Energy supply
- The Contract language is preferred to be English, and must be fully understood by the management
- The financial contract duration should not exceed the lifetime of the installation, without taking the full cost of exchanging the LED installation after 8-10 years into consideration
- Transactions must be based on official invoices and not proforma invoices
- Supply chain cost can be improved by implementing a second source strategy, and by approaching the technology vendors as an OEM ”
78
Undersøgelserne resulterede endvidere den 26. august 2016 i en rapport om ”due diligence on agreed upon matters” udarbejdet af EY efter en gennemgang af oplysninger hos Hesalight i perioden fra 4. til 19. august 2019.
EY udarbejdede på grundlag af foreliggende materiale en oversigtsmæssig pengestrømsanalyse for perioden ultimo 2014 til medio 2016. EY tog i den for-bindelse forbehold for, at der var betydelig tvivl om kvaliteten, præcisionen, integriteten og fuldstændigheden af de modtagne data.
EY udtalte sig på grundlag af disse foreløbige undersøgelser om Hesalights li-kviditet og budgettal, kvaliteten af det regnskabsmæssige materiale og regn-skabsfunktionen i selskabet, udvalgte kontrakter – herunder de ovennævnte (Udenlandsk virksomhed (8 municipalities), Udenlandsk virksomhed (Municipality of Giuliano), Parma og Asolar) – og pengestrømme i selskabet.
Af pengestrømsanalysen fremgår bl.a.
79
80
81
82
***
KPMG tiltrådte som nævnt den 12. juli 2016 som ny revisor for Hesalight og skulle i den forbindelse bl.a. gennemgå og om muligt bekræfte selskabets ba-lance pr. 31. december 2015.
Resultatet af KPMG’s revisionsmæssige arbejde var, at KPMG ikke kunne be-kræfte Hesalights balance pr. 31. december 2015 som opgjort af Hesalight.
KPGM afleverede den 10. oktober 2016 en rapport om resultatet af visse aftalte arbejdshandlinger, der ikke omfattede en revisionsmæssig bekræftelse af balan-cen, herunder om varebeholdning, tilgodehavender, herunder fra tilknyttede virksomheder, likvider og bankgæld.
Den 31. oktober 2016 afleverede KPMG endvidere udkast til foreløbigt korrige-ret balance pr. 31. december 2015 samt udkast til revisionserklæringer om ud-valgte regnskabsposter.
KPMG vurderede, at det på grundlag af de udførte revisionshandlinger var på-krævet at reducere selskabets balance og egenkapital pr. 31. december 2015 med
83
ca. 50 mio. kr. i forhold til årsrapporten for 2015. KPMG vurderede endvidere, at de på grundlag af det udførte arbejde ikke havde tilstrækkeligt grundlag til at afgive en erklæring uden forbehold om selskabets foreløbigt korrigerede ba-lance pr. 31. december 2015.
***
Efter konkursdekretet den 18. november 2016 fortsatte kurator undersøgelserne af selskabets forhold.
EY gennemgik i notater af 22. december 2016, 6. februar 2017 og 25. februar 2017 udvalgte mellemregninger mellem Hesalight, Sagsøgte 5, selskaber rela-teret til ham og Person 11, yderligere bilagsmateriale udleveret fra SØIK herom og foretog en manuel gennemgang af Hesalights bogføringsmateriale og konti i den forbindelse.
Herudover udarbejdede EY en pengestrømsanalyse af 5. oktober 2017 for peri-oden fra den 1. januar 2014 til den 18. november 2016 for Hesalight A/S under konkurs.
Af pengestrømsanalysen fremgår bl.a.:
”1. Indledning
Vi har som aftalt bistået kurator advokat Henrik Selchau Poulsen (herefter ”ku-rator”) i HeSaLight A/S under konkurs (herefter ”Selskabet” eller ”Konkursbo-et”) med en analyse af pengestrømme til og fra Selskabet i perioden 1. januar 2014 indtil Selskabets konkurs 18. november 2016, jf. nærmere herunder.
1.1 Baggrund
Selskabet blev stiftet i maj 2009.
I perioden december 2014 til september 2015 blev Selskabet tilført i alt ca. 590 mio. DKK i forbindelse med optagelse af obligationslån.
Den 18. november 2016 blev der af retten i Roskilde afsagt konkursdekret over Selskabet.
I forbindelse med først bestræbelserne på rekonstruktion og sidenhen vedrø-rende konkursbehandlingen antog kurator EY til at bistå med forskellige un-dersøgelser i konkursboet, herunder bl.a. analyse af pengestrømme, jf. nærmere i det følgende.
84
1.2 EY’s opgave, grundlaget herfor samt begrænsninger
Med det overordnede formål at belyse anvendelsen af de til Selskabet tilførte midler har EY efter aftale med kurator analyseret posteringer på Selskabets bankkonti i Sydbank og Nykredit Bank i perioden 1. januar 2014 til 18. novem-ber 2016, … Kurator har oplyst ikke at være bekendt med yderligere bankkonti tilhørende Selskabet i den aktuelle periode, og vi er ikke selv ved vore egne un-dersøgelser blevet bekendt med andre bankkonti.
På grundlag af vores gennemgang har vi opdelt ind- og udbetalinger i følgende grupper:
•Finansiering, herunder bl.a. optagelse og afvikling af lån samt renter og gebyrer m.v., jf. afsnit 4.1
•Kunder, jf. afsnit 4.2
•Leverandører af varer og tjenesteydelser, jf. afsnit 4.3
•Løn og pension til medarbejdere, honorar til bestyrelsesmedlemmer samt konsulenthonorarer mv., jf. afsnit 4.4
•Overførsler til Sagsøgte 5 og/eller Person 11, jf. afsnit 4.5
•Overførsler til konti tilhørende andre enheder relateret til Sagsøgte 5, jf. afsnit 4.6
•Skat (udbetaling) og moms (refusion/indbetaling, jf. afsnit 4.7
EY’s analyser af bankposteringer har primært været baseret på de oplysninger, som Sydbank og Nykredit Bank har været i stand til at knytte til posteringerne. Dette har bl.a. omfattet oplysninger om modkonti og kontoejere vedrørende bankoverførsler samt vedrørende veksler og garantier. Vedrørende indbetalin-ger har det ikke været muligt for bankerne at oplyse om afsender af de på Sel-skabets konti indsatte beløb.
EY’s analyser har yderligere været baseret på det i Konkursboet beroende mate-riale, herunder bl.a. sikrede e-mails samt fakturaer, andet foreliggende bogfø-ringsmateriale samt anden dokumentation m.v. …
I det omfang materialet har gjort det muligt, har vi knyttet kommentarer til væ-sentlige bankposteringer og pengestrømme, og i den forbindelse refereret speci-fikt til det grundlag, vi har baseret os på. I den forbindelse bemærkes, at om-fanget og kompleksiteten af materialet i sagen gør det sandsynligt, at der i sa-gens materiale (eller udenfor) eksisterer e-mails, dokumenter m.v., som yderli-gere vil kunne belyse pengestrømmene på Selskabs bankkonti og/eller anven-delsen af midlerne.
Det har ikke været en del af vor opgave at foretage afstemning/verifikation af, om overførte beløb svarer til kontrakter og aftaler m.v., herunder vedrørende kunder, leverandører, ansatte m.v., ligesom det ikke har været en del af vor op-gave at vurdere, om overførsler, betalinger m.v. er foretaget på markedsvilkår.
85
Endelig har det ikke været en del af vor opgave at foretage juridiske vurderin-ger (herunder eventuelle strafferetlige, erstatningsretlige m.v.) af de konstate-rede forhold, hvorfor sådanne konklusioner ikke drages.
Alle beløb er omregnet til danske kroner (DKK) ved anvendelse af faste omreg-ningskurser (EUR = 7,46, USD = 6,80, PLN = 1,70) baseret på gennemsnitskurser i perioden, hvor der har været posteringer.
1.3 Anvendelse af rapport
EY’s rapport er udarbejdet til brug for kurator i HeSaLight A/S under konkurs og til brug for kurators arbejde i den forbindelse, herunder gennemførelse af omstødelses- og erstatningssager m.v.
…
86
87
…
88
89
90
…
…
91
92
Revisornævnets kendelser vedrørende Sagsøgte 4
På baggrund af undersøgelsen af årsregnskabet for 2014 for Hesalight A/S un-der konkurs samt en række andre revisionspåtegninger afgivet af Sagsøgte 4 indbragte Erhvervsstyrelsen den 12. februar 2017 Sagsøgte 4 for Revisornævnet.
Ved Revisornævnets kendelse af 9. januar 2018 blev Sagsøgte 4 fundet skyldig i en række overtrædelser af god revisorskik
-ved udførelsen af sin revision,
-ved ikke at have foretaget tilstrækkelig dokumentation af sine revisions-handlinger og
-ved ikke at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrøren-de værdiansættelse af igangværende arbejder, hvilket medførte afgørelse fra Erhvervsstyrelsen om, at produktionskriteriet vedrørende indregning af igangværende arbejder ikke kunne anvendes og krav om ny årsrap-port for regnskabsåret, hvilken omarbejdede årsrapport viste, at årets re-sultat var forringet med 55,5 mio. kr. svarende til 89,5 pct., og at egenka-pitalen blev formindsket med 19,8 mio. kr. svarende til 88,6 pct.
Det fremgår af kendelsen, at Sagsøgte 4 flere gange tidligere af Revisornævnet er fundet skyldig i tilsidesættelse af god revisorskik og pålagt bøder ved:
-kendelse af 29. april 2011: bøde på 100.000 kr. for overtrædelse af uaf-hængighedsbestemmelserne,
-kendelse af 22. august 2011: ingen tillægsstraf efter princippet i straffelo-vens § 89 for ikke at have forsynet sin revisorerklæring med supplerende oplysning om ikke lovlig resultatdisponering,
-kendelse af 20. januar 2016: bøde på 150.000 kr. ved i perioden fra den 21. november 2012 til 8. juli 2014 i alt 37 gange som godkendt revisor at have afgivet revisionspåtegninger gennem sit revisionsselskab, der ikke var registreret i revisorregistret og derfor ikke havde opnået status som revi-sionsvirksomhed. Som skærpende omstændighed blev der bl.a. lagt vægt på, at revisors virksomhed tidligere havde været registreret under et fik-tivt cvr. nr.
Sagsøgte 4 blev som følge af kendelsen af 20. januar 2016 i juni 2016 ekskluderet af FSR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Ved Revisornævnets kendelse af 9. januar 2018 blev Sagsøgte 4 pålagt en bøde på 200.000 kr., til dels som tillægsstraf efter princippet i straffe-lovens § 89, og frakendt retten til at udøve virksomhed som godkendt revisor i 2 år.
93
Kendelsen er indbragt for Retten i Lyngby, der ved kendelse af 26. oktober 2018, har bestemt, at indbringelsen har opsættende virkning.
Revisornævnets kendelse er alene forelagt retten i en anonymiseret form, hvor-for det ikke umiddelbart fremgår, om kendelsen vedrører forhold, der har til-knytning til denne sag.
Retten anser det dog for ubestridt, at følgende klagepunkter, hvor Revisornæv-net fandt, at Sagsøgte 4 havde overtrådt god revisorskik, angår Hesalight eller transaktioner mellem Hesalight og andre:
-Klagepunkt 2, hvor Revisornævnet fandt, at Sagsøgte 4 igen havde overtrådt revisorlovens § 16 ved 23. januar 2015 at afgive revisor-erklæring for Hesalight på et tidspunkt, hvor han ikke var tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed i revisorregistret.
-Klagepunkt 3 a, hvor det blev anset bevist, at samme revisorerklæring af 23. januar 2015 på Hesalight årsregnskab for 2014 var afgivet inden, han havde opnået et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, som han kunne basere sin konklusion på. Det er herunder lagt til grund, at han ikke havde modtaget ledelsens regnskabserklæring, før revionspåtegningen blev afgivet.
-Klagepunkt 3 b, der vedrører samme årsregnskab, og hvor det blev fun-det bevist, at han ikke havde fremlagt tilstrækkelig og egnet dokumenta-tion for, at han havde gennemgået og godkendt revisionsdokumentatio-nen forud for afgivelsen af revisionspåtegningen eller i det mindste ikke havde involveret sig tilstrækkeligt i løsningen af revisionsopgaven, fordi det ikke entydigt fremgår, hvilke arbejdspapirer han havde gennemgået, samt hvornår gennemgangen fandt sted.
-Klagepunkt 3 c om regnskabsposten igangværende arbejder for fremmed regning i samme årsregnskab på 116.533.950 kr., der var en væsentlig post i regnskabet, og hvor der i regnskabsposten indgår et væsentligt le-delsesskøn, og hvor nævnet fandt, at revisionen af denne regnskabspost har været utilstrækkeligt og har medført fundamentale fejl i regnskabet, og at virksomhedens anvendelse af produktionskriteriet har været ukor-rekt, og hvor de udførte revisionshandlinger i arbejdspapirerne alene var markeret med ok uden understøttelse af revisionsbevis. Det fremgår af præmisserne til klagepunkt 3 c, at Revisornævnet formentlig har forud-sat, at der altid var stillet garanti for igangværende arbejder af Dansk Ek-sport Kredit.
94
-Klagepunkt 3 d, hvor det blev lagt til grund, at han ikke for samme regn-skab havde identificeret alle nærtstående parter i forbindelse med plan-lægningen af revisionen og ikke havde fået egnet revisionsbevis for, at transaktionerne mellem nærtstående parter var foretaget på markeds-mæssige vilkår, og havde dokumenteret og revideret, om oplysnings-kravet, jf. årsregnskabslovens § 98 c, stk. 1, var overholdt.
-Klagepunkt 3 e, hvor nævnet fandt, at han ikke havde taget stilling til, om et udlån på 6,72 mio. kr. fra Hesalight til Hesalight Holding til køb af en aktiepost i Hesalight fra en tredjepart kunne have været en overtræ-delse af selskabslovens § 210 om selvfinansiering og ikke havde fået do-kumentation for,
-at der inden lånet var foretaget kreditvurdering af Hesalight Hol-ding, jf. selskabslovens § 206, stk. 3,
-at udlånet var godkendt af generalforsamlingen jf. § 207, stk. 1,
-at der forelå en skriftlig redegørelse jf. § 207, stk. 3, og at redegø-relsen var offentliggjort, som den skulle,
-at udlånet ikke oversteg, hvad der var forsvarligt, og ikke over-steg, hvad der kunne have været udloddet som udbytte jf. § 208,
-at lånebetingelserne var på sædvanlige markedsvilkår § 209.
-Klagepunkt 3 f om Hesalights udviklingsprojekter, hvor nævnet fandt, at han ikke havde dokumenteret tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for tilstedeværelsen og værdiansættelsen af disse i samme årsrapport.
-Klagepunkt 3 g, hvor det blev lagt til grund, at der ikke har været sam-menligningstal i pengestrømsanalysen i samme årsrapport, at obligati-onsrestgælden ikke er beskrevet, som den skulle have været, og at der har været omkostninger ved obligationsudstedelsen på 5,5 mio. kr., der ikke er indregnet korrekt.
-Klagepunkt 3 h, hvor nævnet fandt, at der i to kontrakter med Hesalights kunder var givet garantier, der løb imellem 5 og 10 år, hvor revisor skul-le have forholdt sig til, om der burde have været hensat beløb i regnska-bet til udbedringer af fejl i garantiperioden. Under dette klagepunkt er videre anført, at Sagsøgte 4 burde have indhentet kopi af aftalen med Dansk Eksport Kredit.
Retssager mod Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 blev ved Retten i Roskildes kendelse af 10. februar 2017 som stad-fæstet ved Østre Landsrets kendelse af 15. maj 2017 erklæret konkurs på bag-
95
grund af en konkursbegæring af 2. februar 2017 fra Hesalight A/S under kon-kurs. Det samme gjorde sig siden gældende for hans ægtefælle og selskaber, som han havde tilknytning til.
Sagsøgte 5 blev ved Retten i Roskildes kendelse af 19. juli 2018 pålagt kon-kurskarantæne i 3 år.
Sagsøgte 5 blev ved Retten i Roskildes dom af 24. januar 2019 idømt fængsel i 7 år og en tillægsbøde på 15.275.000 kr. for berigelses-, moms- og dokumentfor-brydelser (henholdsvis bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, momssvig af særlig grov karakter og dokumentfalsk af særlig grov karakter) begået i regi af Hesalight. Ved dommen skete frakendelse indtil videre af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens for-pligtelser. Der skete endvidere konfiskation af et betydeligt millionbeløb. Dommen er anket og verserer i Østre Landsret.
Under hovedforhandlingen af denne sag blev parter og vidner under deres for-klaring flere gange foreholdt og vedstod deres forklaringer til retsbogen under straffesagen. Parterne er enige om, at disse og andre forklaringer fra straffesa-gen kan indgå i denne sag, ligesom de også er omtalt under forelæggelsen og parternes procedurebemærkninger.
På denne baggrund gengives centrale dele af forklaringerne fra straffesagen nedenfor med henvisninger til ekstrakten i denne sag.
Af retsbogen fra straffesagen fremgår bl.a.:
”…
Sagsøgte 5's forklaring
Retsbog af 17. september 2018 – side 5895
Der var et krav fra Pensam om at vente med den fulde indbetaling, til der forelå yderligere et årsregnskab. Captar AG fulgte Pensams fremgangsmåde. Det fremgår også af indbetalingerne. Han havde på et tidspunkt en kort dialog med en medarbejder fra Ikea (Captar), Person 75. Denne ville have en bestemt infor-mation, hvilket han fik. Han husker ikke nærmere hvilken information, der var tale om. Der har ikke herudover været efterspørgsel efter bestemt information om virksomheden.
Side 5896
Tiltalte forklarede (om)… kontrakten med Salmoiraghi & Vigano (at den) var indregnet i årsrapporten og gik ud fra, at det var i orden. Det var en revisor, der lavede deres regnskab, så han gik ud fra, at der var styr på det. En butik i Sal-
96
moiraghi & Vigano-kæden var for Hesalight A/S ca. 75.000 euro værd. Der var 450 butikker i kæden, og de 3,3 mio. euro, der blev indtægtsført, var således kun en mindre del af den værdi, kæden ville have for Hesalight A/S, hvis alle butikker skulle have udskiftet belysning. Efterhånden som ydelsen blev leveret, blev værdien af ordren tilsvarende reduceret. Det var sådan, de havde fået at vide af revisoren, at de skulle lægge tingene ind i deres regnskab. Det var tiltal-tes opfattelse, at Salmoiraghi & Vigano skulle have skiftet belysningen i samtli-ge deres butikker, og de 3,3 mio. euro var taget med i regnskabet, da de regnede med, at det var en endelig ordre gældende for hele kæden.
…
Side 5897
… forklarede tiltalte, at der forelå en hensigt fra samarbejdspartneren (Salmo-iraghi & Vigano )til at få udskiftet belysningen i samtlige butikker. Det er kor-rekt, at der heller ikke her var tale om en forpligtelse. De havde dog i den for-bindelse en drøftelse med revisor om, at dette kunne medtages i regnskabet.
Han husker ikke, hvordan de kom frem til tallet 3,3 mio. euro, men han vil tro, at der var en drøftelse mellem revisor Sagsøgte 4 og ham selv.
Retsbog af 19. september 2018 – side 5900
Tiltalte forklarede om sin uddannelsesmæssige baggrund mv., at han har været ansat i et revisionsfirma, hvor han stod for regnskaberne for mindre virksom-heder. Han blev headhuntet af et firma ved navn Zone System, hvor han skulle være ”financial controller” . Han skulle etablere den rigtige selskabsstruktur i de virksomheder, han arbejdede med, og han hjalp med at rejse penge. Der var tale om en global virksomhed, og der var over 500 ansatte i virksomheden, da han valgte at stoppe og starte egen konsulentvirksomhed. Han ansatte efterhånden nogle folk, der kunne stå for bogholderiet for virksomhedens kunder. Han er ikke uddannet inden for bogholderi. Han mangler et enkelt fag i et være ud-dannet HD inden for økonomi og regnskab.
…(om) engagementet med Mavi Enerji Gaz Ve Elektrik og forevist… skema vedrørende igangværende arbejder pr. 31. december 2013, at han gennemgik skemaet sammen med revisor. Han var således bekendt med, at Mavi stod an-ført under igangværende arbejder. Det var det korrekte sted i forhold til den måde, de bogførte på, og det var tillige afstemt med revisoren, som han lænede sig op ad. Han har også været inde over dækningsgraden på 62 pct., og han var klar over, at aftalen med Mavi indgik i årsrapporten. Det var retvisende, at den gjorde det.
Der var lavet en almindelig kontrakt med Mavi, der var underskrevet, og der blev udstedt veksler i overensstemmelse med Hesalight A/S’ sædvanlige finan-sieringsform. Der blev senere hen lavet en underaftale – buy-back aftalen – for
97
det tilfælde, at Mavi skulle brænde inde med nogle af lysrørene. Hesalight A/S var dog ikke forpligtet til at købe rørene tilbage. Rørene var på en afsondret del af Hesalight A/S’ eget lager som en form for sikkerhed, hvis noget skulle gå galt i forhold til den indgåede aftale.
Mavi var en stor virksomhed med en del datterselskaber, der blandt andet dri-ver restauranter. De havde et kæmpe netværk, som Hesalight A/S så mulighe-der i.
Side 5901-5902
Ved at have rørene fra Mavi-engagementet liggende havde de en kort leverings-tid, hvilket var et væsentligt konkurrenceparameter. De underrettede ikke EKF om ordningen med tilbagekøb. De var ikke forpligtede hertil, og der var ikke grund til det.
Mavi skrev under på vekslerne som en sikkerhed for, at Hesalight A/S i sidste ende kunne få sine penge. Der var en avance på 38 pct., og der var således øko-nomisk rum til provisionen og til finansieringsomkostningerne. Hesalight A/S gik til Sydbank med vekslerne, som herefter gik til EKF med dem. En institution som EKF kan alene garantere for 85 pct. af engagementet. De resterende 15 pct. hæftede virksomheden selv for. Hesalight A/S tjente mange penge på aftalen, som de kunne udvide virksomhedens investeringer med. Sydbank tjente end-videre godt på deres håndtering af vekslerne.
Mavi ville ikke have alle rørene til Tyrkiet på en gang, og de ansatte ved Hesa-light A/S pakkede og leverede rørene direkte til den pågældende virksomhed i Mavi-koncernen, efterhånden som de skulle bruges.
Det lykkedes ikke som forudsat Mavi-koncernen at få videresolgt rørene i deres organisation, blandt andet fordi Person 2 havde gang i flere store projekter. Person 12 flyttede på et tidspunkt til Tyrkiet for at få ordrer til at gå igennem, men det lykkedes ikke. Der opstod på denne baggrund uenighed mel-lem Mavi og Hesalight A/S om, hvordan deres aftale skulle forstås, herunder på hvilken måde de var forpligtede over for hinanden. De forsøgte at finde en løs-ning, som tilgodeså begge parter, hvilket fremgår af mailkorrespondancen.
Hesalight A/S kunne selv bruge de rør, som Mavi skulle have solgt i koncernen. Rørene kunne sagtens leveres til kunder på andre markeder.
Hvis der ikke skete betaling af de udstedte veksler, ville EKF kræve dem indfri-et via inkasso. Hesalight A/S var ikke interesseret i at skabe besvær for EKF, hvilket var grunden til, at de købte rørene tilbage fra Mavi. De ønskede også at bevare en god kontakt på det tyrkiske marked. De involverede ikke EKF i den-
98
ne beslutning. De købte rørene billigere tilbage fra Mavi, end de havde solgt dem for og end den pris, der fulgte af buyback-aftalen.
Det er hans opfattelse, at der ikke bevidst er blevet holdt oplysninger tilbage for Sydbank. Noget af kommunikationen med Sydbank foregik på møder. Ellers via mail.
Forevist … mail af 10. februar 2015 fra tiltalte til Person 13 fra Sydbank, forklarede tiltalte, at det ikke var deres hensigt at holde oplysninger tilbage for Sydbank. Han var godt klar over på dette tidspunkt, at Mavi ikke havde betalt som aftalt. Han har dog ikke villet vildlede banken om, hvad der var betalt og ikke betalt. Han husker ikke, at hans ageren skulle have noget med obligationsejernes anden indbetaling (tranche) at gøre. Han kan ikke se, at det skulle være et problem, hvis EKF eller långiverne blev bekendt med, at der ikke var betalt.
Der var uenighed mellem Hesalight A/S og Mavi om, hvorvidt der var tale om en pligt for Hesalight A/S til at købe rør tilbage. Hesalight A/S havde opfyldt alle kontraktens punkter. Han kan ikke forklare, hvorfor andre kunne have en anden opfattelse.
Forevist … mailkorrespondance mellem tiltalte og Person 2, forklarede tiltalte, at de forsøgte at få Mavi til at betale. De ville ikke involvere EKF vedrørende den manglende betaling, da de så mange muligheder i kontrakten med Mavi.
Forevist … mail af 31. oktober 2014 fra Person 4 til Sagsøgte 1, for-klarede tiltalte, at planen var, at Mavi skulle videresælge Hesalight-produkter internt i deres koncern. Der var ikke tale om, at der skulle ske et eksternt vide-resalg. Han er ikke enig i, at mailen kan læses således, at EKF følte sig vildledt.
Side 5903
Det er hans opfattelse, at kontrakten med Mavi var udtryk for et reelt salg. Ind-førslen af en ordre i regnskabet skete efter samråd med Hesalight A/S’ revisor, når aftalen var i hus. Der var en underskrevet aftale med Mavi. Der var ikke tale om en kommissionsaftale, men en endelig aftale. Der stod ikke i buy-back-aftalen, at Hesalight var forpligtet til at tilbagetage rørene. De gjorde det for at hjælpe Mavi og sikre et fremtidigt samarbejde.
I forhold til udbetalingstrancherne forklarede tiltalte, at han ikke fortalte obliga-tionsejerne om, at de købte rørene tilbage fra Mavi. Der var heller ikke tale om investorer, men om långivere. Långiverne har ikke gennemgået Hesalight A/S’ regnskaber eller kontrakter eller på nogen måde udtrykt interesse herfor. Lån-giverne blev sågar tilbudt at komme med i bestyrelsen for at få indsigt, men takkede nej hertil.
99
Tiltalte forklarede, at han ikke selv er investor eller långiver, men iværksætter. Han ved ikke, om långiverne ville have vist samme interesse for virksomheden, hvis de havde været bekendt med udfordringerne med Mavi-aftalen. Der har ikke været nogen dialog herom med långiverne. De har bare skudt penge i virk-somheden. Henset til långivernes manglende interesse og det forhold, at besty-relsesformand Sagsøgte 1 var fuldt orienteret om problemstillingerne, me-ner han, at han ikke har gjort noget forkert.
…det (var) Hesalight A/S’ bank, Sydbank, som købte vekslerne og herefter ud-betalte beløbet til Hesalight A/S. Hvis den lokale samarbejdspartners bank ikke betalte på de aftalte forfaldstidspunkter, kunne Sydbank henvende sig hos EKF og få udløst den garantiforpligtelse, EKF havde påtaget sig. Der var således ik-ke nogen kreditrisiko for Sydbank. EKF kunne for deres del så tage fat i en lokal advokat i det pågældende land i et forsøg på at inddrive pengene. I forhold til Mavi-aftalen er han bekendt med, at en advokat for EKF har rettet henvendelse til Person 2, som stod som kautionist over for EKF. Kun de 15 pct., som EFK ikke kunne garantere for, var Hesalight A/S’ egen risiko.
Grunden til, at EKF besluttede, at der skulle stilles kaution, var, at Mavidatter-selskabet, Mavi Enerji Gaz Ve Elektrik, som Hesalight A/S indgik aftale med, efter EKF’s analyse ikke var ”stærke nok” . Hvis der ikke var en juridisk forplig-telse i forbindelse med aftalen, ville det ikke give mening at bede Person 2 kautionere.
Side 5905
Tiltalte forklarede, (om) kontrakt med Starbucks, at det er en kontrakt, der er underskrevet af Person 14 og ham selv vedrørende Starbucks i Spanien, Portugal, Tyskland og Holland. Det var på daværende tidspunkt hans opfattel-se, at der var tale om en bindende aftale.
Side 5907
Han kan ikke sige, hvornår hensigtserklæringen blev underskrevet. Han ved heller ikke med sikkerhed, hvornår ordren på de 49 mio. euro blev underskre-vet, men det var inden årets udgang i 2014. I 2015 begyndte de at installere pro-dukter i nogle af Starbucks butikker. Imidlertid begyndte Person 14's afløser at gå kontrakterne nærmere igennem. Person 14 blev afløst i maj-juni 2015. I januar 2016 fik de via en Starbucks-advokat at vide, at de kontrakter, som Person 14 havde underskrevet, ikke var gyldige, da denne ikke var teg-ningsberettiget. Han ved det ikke, men går ud fra, at denne omstændighed var årsagen til, at Person 14 fratrådte. Han ved ikke, om der var tale om en fy-ring. Han vil tro, at de forinden nåede at levere produkter til en værdi af ca. 1 mio. euro til 10-15 butikker. De stoppede med at levere i august eller september 2015, da de fandt ud af, at alt ikke var, som det skulle være med Person 14.
100
Han fik først i januar 2016 endeligt at vide, at Starbucks ikke mente at være bundet af aftalen. Tiltalte og Sagsøgte 1 besluttede, at man ikke ville iværk-sætte civilretlige tiltag over for Starbucks i den anledning.
De tilbageførte i januar 2016 den regnskabsmæssige værdi af igangværende arbejder i 2015. De gjorde det, så snart de opdagede, at det ikke længere var retvisende at indregne Starbucks-kontrakten i Hesalight A/S’ regnskaber.
Retsbog af 20. september 2018 – side 5908
Tiltalte forklarede videre om engagementet med Starbucks, at de havde et mø-de med den person, som havde overtaget fra Person 14. Det var en mand ved navn Person 15. Person 7 og tiltalte var til stede sammen med en kvin-delig advokat for Starbucks, som kom fra kontoret i Amsterdam. De fik at vide, at kontrakten ikke var valid, da Person 14 ikke kunne underskrive. Det var i januar 2016. Han har tidligere under afhøringen hos politiet forklaret, at det var i 2015, men han har fundet ud af, at det ikke var korrekt. Efter at have gen-nemset sin mailkorrespondance ved han nu, at det var i januar 2016.
Kontrakten med Starbucks var en løbende kontrakt og de leverede tillige lø-bende til butikkerne.
Side 5909
Tiltalte forklarede, at de anså ejerne af erhvervsobligationerne som långivere og ikke som investorer. De mente ikke, at de havde pligt til at orientere långiverne om situationen vedrørende Starbucks-engagementet. De forsøgte i stedet at de komme videre og lave nye kontrakter.
Side 5910
… De var i tvivl om, hvorvidt de skulle bruge leveringsmetoden i stedet for produktionsmetoden. Det var hans opfattelse, at ordren kunne medtages i regnskabet, da han havde vendt dette med selskabets revisor. Når man anven-der produktionsmetoden, skal varen ikke været leveret og produceret, når or-dren bogføres. De havde anvendt denne model på mange tidligere ordrer, og det fremgik tydeligt af deres regnskaber. Der har ikke været hemmeligholdt noget i forhold til deres långivere. Selv om aftalen med Starbucks var af generel karakter kunne den efter hans opfattelse medtages i regnskaberne.
Side 5911
Starbucks-ordren blev tilbageført, idet der med de nye regnskabsprincipper blev udarbejdet et nyt regnskab for 2014 og 2015. I januar 2016 opstod der her-udover uenighed om, hvorvidt der var tale om en valid kontrakt med Star-bucks, og de valgte at tage ordren helt ud af regnskabet.
Side 5914
101
Tiltalte forklarede om engagementet med Iren og CPL Concordia, at et ”ESCO” er et ”energy service company” . Det er virksomheder, der tager sig af optime-ring af energiforbedringer i offentlige institutioner. Der findes måske ti af disse virksomheder i Italien, hvoraf Iren og CPL er to af dem. Det er interessante samarbejdspartner, da der som oftest er tale om privatejede virksomheder, hvorfor aftalerne ikke skal sendes i udbud. Man laver typisk en aftale om vedli-geholdelse og drift for en længere årrække, så der var tale om rigtig mange penge. Iren og CPL opererer i mange af de samme områder. Ud over den store aftale med Iren, havde de sideløbende en mindre aftale med virksomheden, som de drøftede med EKF. Den var på 4700 enheder, og den blev godkendt.
Side 5915
De ville bruge samme standardkontrakt, som de brugte over for andre ESCO’er, men tilpasset til den enkelte kunde. Det er hans underskrift, der er på side 1051. Underskriften nederst på side 1050 er formentlig også hans. Han ved ikke, hvem der skrev under på CPL’s vegne, men det må være en ansvarlig fra fir-maet. Aftalen var hovedaftalen med CPL og en del af en rammeaftale. Det var aftalt med revisoren, at den skulle ind i årsregnskabet med 30 pct. af aftalebelø-bet. Han foreslog selv denne sats over for revisoren, og sådan blev det.
…
Han husker ikke, hvornår aftalen blev underskrevet, men det kan godt passe, at den ikke var underskrevet den 4. januar 2015. Man har formentlig benyttet da-toen for, hvornår aftalen blev fremlagt for kunden. Noget af arbejdet var udført i 2014, hvorfor de medtog en del af aftalen i regnskabet for 2014.
…
CPL har skrevet under på såvel denne som den store aftale. Den underskrevne aftale findes i fysisk form, selv om politiet ikke har fundet den.
Forevist… logo fra CPL, forklarede tiltalte, at han ikke har brugt dette logo i forbindelse med kontrakten. Han har heller ikke skrevet under på aftalen for CPL. Han havde ikke bedt Person 7 om logoet, men det var ikke under-ligt, at han fik det tilsendt, da det skulle bruges i deres markedsføring. Det var et vigtigt navn at få på deres hjemmeside og ud til deres mulige kunder. Det har ikke sammenhæng med blandt andet, at Person 33 den 2. februar 2015 anmodede om at se kontrakter. Der er tale om en tilfældig sammenhæng.
Side 5917
Tiltalte forklarede, at de havde brugt EKF siden 2012/2013. Dengang brugte de EKF til samtlige deres aftaler. Udfordringen ved at bruge EKF var, at man ikke modtog penge til at starte med, men først når varen var leveret. Man kunne ri-sikere at have et udlæg på varen i længere tid, hvis der var en lang leveringstid.
102
Finansieringen var risikofri for Hesalight A/S’ bank for de 85 pct., som EKF ga-ranterede for.
EKF har en grænse for, hvor store ordrer de kan deltage i, og det oplevede Hesalight A/S også. På et tidspunkt var deres ordrer så store, at EKF ikke kunne være med. Det fremgik af Hesalight A/S’ præsentationsmateriale.
EKF vurderede Hesalight A/S’ kunder og ikke Hesalight A/S, når de stillede kaution over for en bank. Det drejede sig ikke om, hvorvidt Hesalight A/S kun-ne betale, men hvorvidt kunden kunne betale. Det var i begyndelsen vigtigt for Hesalight A/S at opnå EKF-garantier for at få kunder. Senere havde virksomhe-den rigeligt med kunder. Som han husker det, stillede Vidne 6 spørgs-mål til brugen af EKF. Han ved dog ikke, hvilken værdi det havde for långiver-ne, at Hesalight A/S benyttede sig af EKF.
…
Derfor stemmer det nok, at den sidste EKF-garanti blev udstedt den 13. januar 2015. Det samlede beløb på 13 mio. i garantier er nok også rigtigt. Han oriente-rede ikke långiverne om, at Hesalight A/S stoppede med at bruge EKF. Det har heller ikke været en del af aftalen. De skulle orienteres om regnskaberne, så-fremt de ønskede dette.
Side 5918
De spurgte EKF til deres holdning til og validering af hver enkelt kunde. Det kostede ikke noget at spørge EKF, men der skulle betales en præmie, hvis man ønskede garantien.
Retsbog af 1. oktober 2018 – side 5919-5920
… han var enig med revisor Sagsøgte 4 i, at oplysningerne skulle sendes til Erhvervsstyrelsen. På dette tidspunkt lavede man en specifikation og forkla-ring vedrørende regnskabet for 2014. Erhvervsstyrelsen havde alene bedt om en specifikation for 2014, og det var den, som blev fremsendt. Det havde ikke no-get med det spørgsmål at gøre, at ordren med Starbucks ikke blev til noget. Det drejede sig om, hvilke regnskabsprincipper de anvendte. Det var Sagsøgte 4, som havde dialogen med Erhvervsstyrelsen, og tiltalte blandede sig ikke i denne kommunikation. Han husker ikke, om han oplyste Sagsøgte 4 om, at Starbuckskontrakten ikke blev til noget, men det vil han tro. De havde en tæt dialog sammen om Hesalight A/S.
Side 5923-5927
(Om en) ordre vedrørende løbebånd, forklarede tiltalte, at han spurgte sin hu-stru, Person 11, om hun havde bestilt denne levering af et løbebånd. Løbe-båndet blev betalt af Hesalight A/S. Hverken han eller Person 11 havde adgang til firmaets konto. Leveringen kunne være betalt af bogholderen eller firmaets con-
103
troller. Der skulle være to til at godkende en betaling, og han var ikke den ene af dem. Det kunne for eksempel være en CFO, en bogholder eller en controller. Det er korrekt, at løbebåndet skulle bruges i hans private bolig, og at ordren blev bogført forkert. Den skulle være bogført på en mellemregningskonto. Det er muligt, at han har nævnt over for den, som stod for betalingen, hvordan ud-giften skulle bogføres. Han håber, at han sagde til den pågældende, at det skul-le bogføres på mellemregningskonto. Bogholderen var ikke fast ansat ved Hesa-light A/S, men tilknyttet som konsulent. Der var flere, som havde tilsynspligten med hensyn til firmaets regnskaber. Det var ikke kun Person 16, der be-talte regninger. Det gjorde eksempelvis også Vidne 2, der var financial controller, og logistikchef Vidne 5.
Det er en klar fejl, at det pågældende løbebånd er bogført som anført. Han hav-de i henhold til sin kontrakt en masse penge til gode i virksomheden.
Løbebåndet skulle have været lønangivet med udgangen af året og oplyst til SKAT. Det skete dog ikke. Blandt andet på grund af virksomhedens senere konkurs. Han har ikke kigget på sin selvangivelse og var ikke klar over, om Vidne 1 foretog lønangivelse til SKAT. Han kontrollerede heller ikke sine lønsedler.
Forevist … direktørkontrakt, forklarede tiltalte, at aftalen om hans ansættelses-forhold blev indgået mundtligt med Sagsøgte 2 i december 2012. Det er ikke mærkeligt, at der ikke forud for september 2016 forelå en underskrevet kontrakt. Den forelå ikke tidligere, da der ikke var obligationsejere eller andre, der spurgte til den. Da der senere var obligationsejere, der spurgte ind til kon-trakter mv. som led i en due diligence, var de nødt til at få udarbejdet dem i overensstemmelse med de aftaler, der var gældende.
…, at filen/kontrakten skulle slettes, da der ikke skulle opstå forvirring om, hvilken kontrakt, som var gældende. Man ville kunne finde kontrakter helt til-bage fra 2009. Kontrakten, som blev udarbejdet i september 2016, var under-skrevet af ham selv både som arbejdstager og som arbejdsgiver. Han burde nok ikke have underskrevet som arbejdsgiver, men Sagsøgte 2 har bekræftet, at den nedskrevne kontrakt svarer til det aftalte. Justeringen af pkt. 6.3 og 6.4 i kontrakten drøftede han ikke med Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 1. Han fik 2,5 pct. i bonus for registreret omsætning og 2 pct. i bonus for fremskaffet kapi-tal til selskabet. Sælgere fik 4 pct. af deres salg. Det var gode bonusser, men de forudsatte, at det gik godt for virksomheden. Den omsætning, der udløste en bonus på 2,5 pct. var nettoomsætningen i resultatopgørelsen. Igangværende arbejder var ikke en del af omsætningen. Han holdt ikke øje med, hvorvidt han fik det, som han havde krav på, som bonus. Han havde en klar forventning om, at der var styr på det. Han havde også en dialog med blandt andre Sagsøgte 1 om det. Sagsøgte 1 fik også udbetalt bonus. Blandt andet for det beløb,
104
obligationsejerne kom med. Det var ikke unormalt. Ifølge sin kontrakt skulle han have 120.000 kr. i løn om måneden. Han fik dog kun udbetalt 50.000 kr. Det var en fejl. Han kan godt se i dag, at det burde der have været mere fokus på, men han brugte sin energi på noget andet.
Forevist … direktørkontrakt, forklarede tiltalte, at filens dato gerne skulle stemme overens med kontraktens, som var den 1. december 2012. Det var der ikke noget underligt i. Vidne 5 kunne ikke ændre datoen, men han kunne lave en ”0” -dato, så der ikke fremgik nogen dato. Det var herefter denne fil, som blev lagt i datarummet, så den kunne bruges i forbindelse med due di-ligence. Han tænkte ikke nærmere over datoen den 1. december 2012, da det var på dette tidspunkt, at han lavede aftalen med Sagsøgte 2. Det har ikke væ-ret hemmeligt, hvornår de indgik aftalen. Sagsøgte 1 indtrådte i december 2012 i bestyrelsen, og han forlangte, at der forelå underskrevne kontrakter, men Sagsøgte 2 havde heller ikke en ansættelseskontrakt før 2015, selv om han havde været ansat siden 2012. Han er enig i, at det var for dårligt, at der ikke tidligere forelå skriftlig dokumentation for løn- og ansættelsesforhold, men der havde ikke været behov for det på et tidligere tidspunkt.
Forevist … direktørkontrakt, forklarede tiltalte, at han ikke er sikker på, at hans bonusser for 2012, 2013 og 2014 var blevet opgjort. Han lavede dog selv en op-gørelse i forbindelse med konkursen. Som iværksætter var han ikke interesseret i at få udbetalt en bonus, som der ikke var råd til i firmaet. Han gik ud fra, at bogholderiet og revisor havde styr på regnskaber mv., men der var mange ting, som kunne ”tabes” i en iværksættervirksomhed. Han vil tro, at de forskellige CFO’s var klar over, hvad han havde krav på i henhold til sin kontrakt.
…
I 2014 begyndte han at få udbetalt løn med tilbagevirkende kraft fra 2012, da det var penge, som han havde til gode. Det stod ikke anført i årsregnskabet, og det var en fejl. Hverken revisor eller bestyrelsen var dog opmærksom herpå. Det var ham, som bestemte i selskabet, og han havde nogle andre rettigheder end de andre i selskabet. Han havde samtidig naturligvis det overordnede an-svar for, at virksomheden fungerede.
…
Tiltalte forklarede, beløbende på mellemregningskontoen skulle stå der, indtil han kom med en endelig opgørelse af kravet på løn, bonus mv. Der blev ikke udarbejdet en sådan endelig opgørelse, før virksomheden gik konkurs. Han har ikke selv indberettet nogle af disse beløb til SKAT, og han har ikke bedt andre gøre det. Han har dog gået ud fra, at beløbene ville blive bogført og indberettet i overensstemmelse med lovgivningen. Han har aldrig bedt sine medarbejdere om at snyde i skat ved at undlade at foretage indberetning. Virksomhedens re-visor har ikke haft bemærkninger til ordningen.
105
…
Forevist … virksomhedsbeskrivelsens angivelse af honoreringen af bestyrelsen og ledelsen, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at bestyrelsen ikke modtog ho-norar. Han modtog løn som CEO. Sagsøgte 2's, Sagsøgte 1's og hans egen løn er ikke sammentalt korrekt, men der er alene tale om en virksomheds-beskrivelse. Det er korrekt, at han havde krav på 120.000 kr. om måneden, men at han ifølge sine lønsedler kun fik udbetalt 50.000 kr.
Forevist… mailkorrespondance af 6. november 2015 om køb af en sofa, forkla-rede tiltalte, at Person 11 også bestilte ting til firmaet. Det var hende, som stod for indretningen. Det kunne være tilfældet med den pågældende sofa. Det er mu-ligt, at han har den pågældende sofa stående derhjemme, men han ved det ikke. Den er ikke bogført der, hvor han bad Person 16 om at bogføre den.
Forevist… mail af 5, februar 2015, forklarede tiltalte, at der var tale om en privat hævning til ham selv. Han bad ikke om, at den blev bogført under omkostnin-ger og obligationer. Han ved ikke, hvorfor den er bogført således. Han ved hel-ler ikke, hvorfor momsen blev afløftet fra Hesalight A/S.
Forevist … mail af 5. februar 2015, forklarede tiltalte, at udgiften vedrører hans gamle adresse på Vej i Roskilde. Det er en privat udgift. I hans kontrakt står der, at han kan få penge udbetalt via en mellemregning. Han ved dog ikke, om der i Bogholderiafdelingen ApS, som da stod for Hesalight A/S’ betaling og moms og registrering af regninger, blev lavet den lønmodregning, som der skulle.
Forevist … faktura, forklarede tiltalte, at der var tale om betaling af tegninger til et nyt hus på Vej. Person 16, som var en gammel ven, var klar over, at det vedrørte et privat et hus, som de skulle have bygget. Det er mu-ligt, at Person 16 personligt rettede henvendelse til ham, idet ikke al kommunikation mellem dem foregik pr. mail, og idet de sad tæt ved hinanden på kontoret.
…
Anklageren afspillede telefonaflytning af 12. oktober 2016 mellem tiltalte og Person 16 .
…
Udtalelsen fra Person 16 om blandt andet, at ”…vi kan jo fjerne lidt ved at lave nogle kursreguleringer…” kan vedrøre de ejendomme, som han havde købt i Spanien, da der indgik udenlandsk valuta i den forbindelse. Han ved ik-ke, hvad der skulle ”fjernes” .
106
Retsbog af 3. oktober 2018 – side 5929-5932
Tiltalte forklarede, at Person 16 var ansat i Bogholderiafdelingen ApS, som holdt til i Hesalight A/S’ lokaler. Der var også andre kunder tilknyttet Bog-holderiafdelingen. På det pågældende tidspunkt var kun Person 16 og Person 11 ansat i Bogholderiafdelingen. Der havde på et tidligere tids-punkt været ansat omkring i alt 10-15 personer. Hesalight A/S var bygget op omkring Bogholderiafdelingen ApS. Person 11 varetog navnlig opgaver med salg og marketing. Hun var ikke direktør.
De fandt i forbindelse med en større oprydning i 2015 nogle fejl, hvor nogle af hans private rejseafregninger var trukket ind som rejseomkostninger i Hesa-light A/S, selv om de ikke vedrørte virksomheden. Han har ikke selv været på en rejse, hvor han ikke arbejdede eller holdt møder med investorer m.fl., men han tog nogle gange familien med på disse rejser, og det var disse udgifter, som ikke skulle fremgå af regnskabet. Disse rejseafregninger skulle så tilbageføres. De havde vedtaget dette efter drøftelse med revisor Vidne 3, og han talte derfor i telefonsamtalen med Person 16 om, at de skulle sikre sig, at tingene var lavet korrekt. Det havde ikke noget med mellemregningerne eller hans udbetaling af løn eller bonus at gøre.
Tiltalte forklarede, at han og Person 16 har kendt hinanden, siden de var børn. Når han udtalte, at han kunne komme ”i spjældet” , var det en talemåde imellem de to. Det var for at understrege vigtigheden af, at de fik ryddet op og fik styr på tingene.
Han gik ud fra, at oplysningerne om hans rejseaktiviteter enten blev oplyst til SKAT eller fratrukket hans løn. Han har ikke selv kigget på sin skattebillet.
Tiltalte forklarede, at han vil tro, at Person 16 var indstillet på at tage ansvaret, hvis der var foretaget forkert bogføring. Det var sædvanligt for Person 16 at have bilag med hjemme for at arbejde med dem derfra. De har ikke forsøgt at skjule noget, men det var nemmere for Person 16 at ar-bejde hjemmefra. Bogholderiafdelingen ApS blev også benyttet til at håndtere hans private udgifter. Alt, hvad der blev bogført, blev godkendt af bestyrelsen og revisoren. Alligevel blev der fundet fejl.
Bogholderiafdelingen ApS fakturerede Hesalight A/S hver måned. Der var kon-sulenter ansat i Bogholderiafdelingen, der udviklede produkter til Hesalight A/S. Alle, herunder obligationsejerne, havde mulighed for at se i Bogholderiaf-delingens regnskaber. Han husker ikke det præcise beløb, som Bogholderiafde-lingen fakturerede for om måneden. Det er muligt, at det var for ca.100.000 kr. Det dækkede blandt andet betaling til Person 16 for hans arbejde. Han bad Person 16 om at lave en højere faktura og herefter trække 50.000 kr. fra, som knyttede sig til rejser. Han er dog ikke sikker på, om det skete.
107
… han har været i Dubai 6-8 gange. En enkelt gang havde han Person 11 med. Han ved ikke, hvad der blev bogført i den forbindelse, men han fandt ud af, at der var trukket nogle regninger ind over driften, som ikke skulle være der. Det var blandt andet derfor, han bad Person 16 om at gennemgå det hele ordent-ligt, som der kom orden i sagerne. De havde på det tidspunkt KPMG engageret som
revisor.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 1. november 2016 mellem tiltalte og Person 16 .
Tiltalte forklarede, at de regninger, der vedrørte ejendommene på Mallorca, ikke havde nogen relation til Hesalight A/S. Der var tale om store regninger, og de fleste var opført på mellemregningskonti. Nogle af regningerne vedrørende Mallorca var dog betalt af Hesalight A/S. Det var en fejl.
Tiltalte forklarede, at Person 16 mente, at det ville være nemmest at fjer-ne fakturaer, men det ville se mærkeligt ud, når der manglede bilagsnumre. Det gav han udtryk for over for Person 16. I 2013 var der ikke private bilag i Hesalight A/S’ regnskab. I 2014 var der nogle få, men der blev rettet op herpå fra revisionens side. Han havde ikke fjernet bilag.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og Person 11 var blevet meget glade for Mallorca. De købte derfor en privat ejendom der på Adresse 3, By, jf. anklageskriftets ejendom nr. 4. Udbetalingen til ejen-dommen blev betalt af midler, han havde til gode i Hesalight A/S. Resten af kø-besummen blev berigtiget ved et kreditforeningslån hos Nykredit.
De talte om at oprette en afdeling af Hesalight A/S i Spanien, men det skete al-drig, og ejendommen var således til rent privat brug.
De købte efterfølgende i investeringsøjemed en anden ejendom og i tilknytning hertil en selvstændigt matrikuleret grund. Nordic Development Investment SL stod som ejer af disse ejendomme på Adresse 1 og Adresse 4, jf. anklageskriftets ejendom 1 og 2.
Tiltalte forklarede, at Virksomhed ApS 2 ejede 51 pct. af Nordic Develop-ment ApS, der igen ejede 100 pct. af det spanske datterselskab, Nordic Deve-lopment Investment SL. De øvrige 49 pct. af Nordic Development ApS var ejet af Virksomhed ApS 3. Det var danskerne Person 17 og Person 18, som var bosid-dende på Mallorca, som ejede Virksomhed ApS 3. Tiltalte havde fået kontakt til disse per-soner gennem bogholderiopgaver, han i sin tid havde udført for dem. Person 18,
108
der talte spansk, skulle stå for udarbejdelsen af projektmateriale vedrørende investeringen og være tovholder i forhold til lokale håndværkere m.fl.
De 51 pct. blev finansieret ved et lånedokument, hvorved Hesalight A/S ydede et lån til Virksomhed ApS 2. Det var et lånedokument, som Advokat 1 udarbejdede. Person 11 var ansat i det spanske selskab som direktør.
De to ejendomme blev købt af Nordic Development Investment SL på samme tidspunkt. Det var meningen, at der skulle bygges på grunden, men det nåede de ikke, inden konkursen ramte. Derimod nåede de at restaurere lidt på den bygning, der eksisterede på den ene af ejendommene. Der var udgifter frem til omkring februar 2016, hvor de stoppede med at gøre noget ved ejendommene, da de fik mulighed for at sælge dem fra. En planlagt børsnotering i New York var ikke gået, som den skulle, og han meddelte partnerne i Spanien, at han ikke kunne skyde flere penge i ejendommene. Han solgte Nordic Development In-vestment SL og dermed de to ikke private ejendomme fra i februar 2016. Salget skete til et tyrkisk selskab, der havde relation til Person 19 fra Virksomhed 1, der var en af obligationsejerne i Hesalight A/S, og som så en mulighed i at ud-vikle ejendommene. Han troede på dette tidspunkt fuldt og fast på Hesalight A/S’ fremtid. Der blev udarbejdet et dokument, hvorved der skulle betales med en obligation i Hesalight A/S, og det spanske selskab blev herefter overdraget til det tyrkiske selskab, som Person 19's hustru ejede. Der skete først endelig overdragelse i begyndelsen af 2017, idet Person 19 ønskede at beholde rente-indtægten for 2016 fra obligationen. Obligationen blev overført til Nordic Deve-lopment ApS. Han havde da en forventning om, at obligationen kunne generere et betydeligt afkast.
Den sidste ejendom på Mallorca, beliggende Adresse 2, jf. ankla-geskriftets ejendom nr. 3, købte han og Person 11 privat. Da de købte denne ejen-dom, satte de den først erhvervede private ejendom til salg. Nykredit ønskede ikke, at han skulle eje flere lignende ejendommen, og bestemte, at der skulle stilles en bankgaranti til brug for lånet på den sidst erhvervede ejendom. Det var baggrunden for, at de satte den første ejendom til salg.
Hesalight A/S bidrog med udbetalingen til de private ejendomme, hvor han og Person 11 stod på skøderne, da han havde penge til gode i virksomheden. Der blev ikke udarbejdet et lånedokument for de midler, som blev skudt ind via Hesa-light A/S.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 6. november 2016 mellem tiltalte og Person 16 (ekstrakt 2, side 759).
Tiltalte forklarede, at baggrunden for, at han over for Person 16 nævnte, at han skulle beholde kasserne med bilag derhjemme, var, at Person 16
109
alligevel ikke kunne komme ind i Hesalight A/S’ lokaler, da selskabet da var under rekonstruktion. Bogholderiafdelingen ApS havde samme adresse som Hesalight A/S, så Person 16 kunne normalt sagtens være på Hesalight A/S’ adresse.
Han var ikke bekendt med, at der manglede bilag, eller at der var udgifter, som ikke var blevet bogført. Den bil, som Person 16 omtalte, blev ikke senere hen betalt af Hesalight A/S. Det var Person 16's egen bil. Grunden til Person 16's bekymring var, at han ikke havde været i virksomheden og ikke havde fået de samme informationer, som de øvrige medarbejdere. Han var der-for naturligvis nervøs for, hvad der skulle ske med hans løn og ansættelse mv.
Side 5936
Person 7 var ansat som konsulent og ansvarlig for Hesalight A/S’ aktivi-teter i blandt andet Italien. Person 7 fik kontakt til Person 20, der ejede installationsfirmaet Udenlandsk virksomhed. Udenlandsk virksomhed havde kontakt til 6-8 itali-enske kommuner, der skulle have udskiftet deres lyskilder. Der var et gælds-forhold i Udenlandsk virksomhed, der gjorde, at kommunerne ikke ville frigive betalinger til selskabet eller til Hesalight A/S. Det blev derfor arrangeret, at kommunerne skulle betale til Hesalight Holding ApS, som herefter kunne sørge for, at Udenlandsk virksomhed var i stand til at betale sin gæld til kommunerne, så betalingerne i henhold til ordren kunne flyde til Hesalight A/S.
Side 5937
Adspurgt af Advokat 2 og foreholdt ekstrakt 2, side 823, aflytning, forklarede tiltalte, at firmaet Udenlandsk virksomhed havde problemer i Italien, da kom-munerne ville ikke betale i henhold til ordrerne, før de gamle gældsposter i fir-maet var betalt.
Side 5938
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Hesalight A/S skulle levere pro-dukter til Udenlandsk virksomhed. Fra Udenlandsk virksomhed skulle en del midler fra kommunerne videre til Hesalight A/S. Hvis kommunerne sparede mere end beregnet, ville Hesalight A/S få flere penge. Der var foretaget mange beregninger af, hvor mange penge kommunerne ville spare. De havde allerede sat lamper op i kommunerne, og der stod derfor en masse penge hos kommunerne, som ikke kunne komme videre, før Udenlandsk virksomhed havde fået ryddet op i gamle gældsfor-pligtelser.
Side 5941-5942
Tiltalte forklarede, at det var økonomiafdelingen i Hesalight A/S, der stod for momsafregningen. Han ved ikke, om Vidne 2 eller Vidne 1 lavede momsafregninger. Person 16 havde på et tidspunkt lavet momsafregnin-ger, men ikke for de sidste par måneder, han var i virksomheden.
110
Person 16 lavede således ikke momsafregninger for august og september 2016 og formentlig heller ikke for juli 2016. Han ved ikke, hvem der burde stå for det i de pågældende måneder. Han gjorde ikke selv noget for, at der blev afregnet moms. Han ikke var Person 16's chef i relation til dennes funktioner for Hesalight A/S. Det var økonomidirektøren/CFO. Dvs. Vidne 3 og senere hen Vidne 4. Årsagen til, at Person 16 ikke kunne afregne moms i de sidste måneder før konkursen, var, at han ikke havde det så godt.
Når der skulle angives moms, blev der logget på SKAT med en digital signatur. Den digitale signatur fremgik af en mappe, som befandt sig i Hesalight A/S’ lokaler. Det var økonomidirektøren, der havde det overordnede ansvar for momsafregningen.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 31. oktober 2016 mellem tiltalte og Person 16 …
Under henvisning til passagen ” …Momsen skal vi lave i morgen tidlig…” for-klarede tiltalte, at det ikke drejer sig om Hesalight A/S, da der ikke blev indbe-rettet moms for oktober 2016. Person 16 havde andre kunder end Hesa-light A/S. Person 16 trivedes på det tidspunkt ikke i Hesalight A/S’ loka-ler, blandt andet fordi der da var en af Vidne 4's folk, som var sat til at gen-nemgå forskellige ekspeditioner. Han og Person 16 var opmærksom på, at der var sket fejl i bogføringen. Det ville de have rettet op på. Person 16 arbejdede hjemmefra i den periode. Han kunne derfor ikke afregne moms. Det skyldtes blandt andet, at oplysningerne om virksomhedens salg alene kunne tilgås fra kontoret.
Han blev i oktober 2016 af Vidne 4 gjort opmærksom på, at der var angivet for meget købsmoms i forhold til det, som man kunne se ud af bogføringen. De nåede dog ikke at rette op på fejlen, før virksomheden blev lukket i forbindelse med konkursen.
Det var økonomiafdelingen, der skulle bogføre bilagene, men de skulle først godkendes af den enkelte afdeling, så der befandt sig bilag, som afventede god-kendelse, i næsten alle afdelinger. Person 16 kunne godt sidde med nog-le bilag, som ikke var godkendt, men som han alligevel havde løftet moms af. En faktura på 12 mio. kr. var i deres regi en lille faktura. Han ved, at der var lavet et regneark i virksomheden, som blev brugt til momsafregningen. Han ved ikke, hvor regnearket befinder sig, men det blev brugt af Person 16.
Side 5943
Anklageren afspillede telefonsamtale af 30. september 2016 mellem tiltalte og Person 16 …
111
Forevist passagen i samtalen, hvor han udtaler blandt andet ”…så må vi sige, at der er lavet nogle fejl…” forklarede tiltalte, at han ikke kan give en forklaring på baggrunden for denne formulering.
Den ”store faktura med moms på” , der omtales, kunne være en af Person 7's fakturaer vedrørende hans provision. Den kunne være en af årsagerne til momsdifferencen.
Person 16 har altid sagt til sine kunder, at han ville tage skylden, hvis der skete fejl. Det sagde han også til tiltalte, der var en gammel ven. Det var måske bare en talemåde.
Forevist passagen om, at ”…næste uge har du en, der kigger dig over skulde-ren…” forklarede tiltalte, at han kun informerede Person 16 om, at Vidne 3 ville blive udskiftet med Vidne 4. Det var ikke, fordi Person 16 skulle være mere forsigtig.
Han har ikke haft til hensigt at snyde med momsen. Der var penge i kassen. Hvis han ville snyde, kunne han have taget penge fra firmaet for længe siden, men det gjorde han ikke. Der var på dette tidspunkt mange penge tilbage i virksomheden, og de forsøgte ikke at snyde med momsen for at få flere penge i kassen.
Side 5944
Tiltalte forklarede, at han efter en samtale med Vidne 4 var blevet opmærk-som på, at der var sket en fejl i momsindberetningen, og det skulle der rettes op på. Person 16 var bange for at komme i problemer.
Forevist passagen, hvor han anfører ”Vi gør bare det, at vi siger, at den der reg-ning fra Person 7, den er du bare kommet til at lægge til hver evig eneste måned hver gang.” forklarede tiltalte, at det var hans bud på, hvorfor der var sket en bogføringsfejl. Han havde ikke anledning til at finde på en historie. Person 7's fakturaer vedrørte også perioder tidligere på året. Der var ikke likvidi-tetsproblemer i virksomheden før tidligst i juli 2016. Han havde ikke noget inci-tament til at snyde med momsen.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 6. november 2016 mellem tiltalte og Person 16 .
Forevist passagen …, hvor der anføres” ...slet ikke i nærheden af noget der hed-der bedrageri…” mv., forklarede tiltalte, at han var klar over, at der var tale om en forkert angivelse af moms, og han var optaget af, hvori fejlen bestod. Der var ikke tale om bedrageri, da fejlen ikke var opstået bevidst.
112
Person 21's forklaring
Retsbog af 24. oktober 2018 – side 5945
Vidnet forklarede vedrørende forhold 1, at Swissled var repræsentant og funge-rede som agentur for Hesalight A/S i Italien. Han var på det pågældende tids-punkt, og er fortsat, medlem af bestyrelsen i Swissled.
Side 5945-5946
Under henvisning til mail af 17. oktober 2014 fra vidnet til Person 7 og tiltalte … forklarede vidnet, at mailen formentlig blev sendt, fordi Salmoiraghi & Vigano ville fremskynde processen vedrørende udskiftning af belysningen i deres butikker. Han forespurgte derfor Hesalight A/S, om de havde mulighed for at levere det ønskede. Der var alene tale om en forespørgsel.
Under henvisning til mail af 14. juli 2014 fra vidnet til Person 7 og tiltalte forklarede vidnet, at den vedrørte de første 700 stk. belysning, der var indgået aftale om. Med denne mail blev rammeaftalen (”general contract”) mellem Sal-moiraghi & Vigano og Hesalight A/S også nævnt. Den nævnte aftale var ikke en endelig, juridisk bindende ordre, men et forudgående budget for hvad Salmo-iraghi & Vigano ville aftage af belysning hos Hesalight A/S. Der er således ikke tale om en ordre vedrørende alle de nævnte Salmoiraghi & Vigano-butikker.
Person 22's forklaring
Retsbog af 24. oktober 2018 – side 5946-5947
Vidnet forklarede…, at han har været ansat ved Salmoiraghi & Vigano siden 1987 og forsat er ansat. Han er nu teknisk direktør med ansvar for blandt andet udvikling, ligesom han havde denne stilling tilbage i 2014/2015.
Som han husker det, havde Salmoiraghi & Vigano et behov for at købe lamper til deres forretninger. Som de altid gjorde, indhentede de tilbud fra forskellige leverandører, herunder fra Swissled. Swissled præsenterede sig som agent for Hesalight A/S, og der kom et samarbejde op at stå mellem dem. Swissled kom med et fordelagtigt tilbud på vegne af Hesalight A/S og blev derfor valgt som ny leverandør. Som han husker det, var det i 2014, og det var meningen, at Swissled/Hesalight A/S skulle dække virksomhedens behov indtil 2016. De be-gyndte samarbejdet med henblik på levering af LED-lys til deres forretninger.
De havde kontakt til blandt andre Person 21 ved Swissled.
Det er korrekt, at han fremsendte et dokument om levering af ydelser til Salmo-iraghi & Vigano … Han husker ikke, om det blev fremsendt som mail, men det vedrørte aftalen med Swissled. Han husker ikke dokumentet længere, da det er længe siden, han skrev det, men han vil tro, at det beskrev de ydelser, som Sal-
113
moiraghi & Vigano havde brug for fra Hesalight A/S’ side. Der var ikke angivet et bestemt antal enheder, og som han husker det, var der ikke tale om en bin-dende aftale.
Under henvisning til det anbefalede brev… forklarede vidnet, at der ikke, som han husker det, blev indgået en bindende aftale fra Salmoiraghi & Vigano’s side – heller ikke ved andre lejligheder.
…
Det var planen at finde en leverandør, der kunne levere belysning til deres for-retninger i den periode, hvor de moderniserede dem. Som han husker det, var det omkring 250 forretninger, og det ville dreje sig om flere tusinde spotlys til en værdi af formentlig nogle millioner euro. Der var ikke tale om en forpligten-de aftale, men det gav leverandøren et overblik over, hvor mange forretninger, det ville kunne dreje sig som.
Person 28's forklaring
Retsbog af 25. oktober 2018 – side 5948-5953
Vidnet forklarede, at han har været partner ved Dansk OTC siden 2014. Han er bankuddannet og har været i finansverdenen i mange år. OTC står for ”Over The Counter” , som er en term for en handelsplatform for unoterede aktier og andre værdipapirer. Firmaet blev stiftet i slutningen af 1980’erne og blev i 2011 overtaget fra Finansiel stabilitet.
Det var nyt, at der også blev handlet med obligationer. Det var noget, han brag-te til, da han sluttede sig til virksomheden. Hesalight A/S var den første virk-somhed, hvor der via Dansk OTC blev handlet med erhvervsobligationer.
Han kendte Hesalight A/S’ bestyrelsesformand, Sagsøgte 1, fra tidligere, og denne rettede henvendelse til vidnet i maj 2014. De talte om, hvorledes der kunne rejses penge for virksomheden, og dette blev der udarbejdet en aftale om i september 2014, hvorunder forskellige punkter blev udspecificeret. Aftalen var, at der skulle søges fremskaffet 100 mio. euro i fremmedkapital.
De indledte en forhandlingsrunde med mulige investorer, hvor Dansk OTC blandt andet udbød obligationerne til en nærmere bestemt rente. I Hesalight A/S’ tilfælde var der ikke den rette interesse, hvorfor man satte renten yderlige-re op, således at obligationsejerne ville få et større afkast. I midten af december 2014 havde de investorer nok til at gå videre med projektet.
De endelige betingelser blev nedfældet i en ”Bond Agreement” . Virksomheds-beskrivelserne var alene et oplæg til investorerne for at præsentere Hesalight A/S. Det var Dansk OTC og Hesalight A/S, der i fællesskab stod for udarbejdel-
114
se af virksomhedsbeskrivelserne. Herunder deltog blandt andre bestyrelses-formanden og tiltalte.
Vidnets opgave var at lande aftalen. Der var andre i Dansk OTC, der deltog i udarbejdelsen af materialet. Han deltog efterfølgende sammen med tiltalte i præsentationen af Hesalight A/S over for mulige investorer.
Præsentationsmaterialet bestod af oplysninger, som de havde fået fra virksom-heden, og oplysninger, som vidnet vidste, der ville blive spurgt ind til, herun-der nøgletal, regnskaber mv. Investorerne ville som regel se regnskaber fra de seneste tre år, ligesom Dansk OTC fik virksomhedens vedtægter fremsendt fra Hesalight A/S’ advokat. Den væsentligste oplysning var regnskaberne.
Deres analytikere spurgte ind til den regnskabsmetode, som Hesalight A/S an-vendte, da de fandt den noget ”aggressiv” . De fik imidlertid at vide af selska-bets revisor, at det var en metode, som de havde anvendt de seneste år, og som virkede for Hesalight A/S. De brugte ”salgsmetoden” og bogførte et salg, så snart ordren var indgået, og inden den var produceret og leveret. Det fik vidnet oplyst. De tre regnskaber, der blev lagt ind i materialet, var således udarbejdet efter samme regnskabsmetode. De tog svaret fra Hesalight A/S’ revisor for gode varer og indhentede ikke en ”second opinion” fra en anden revisor.
… foreholdt … (afhøringsrapport), forklarede vidnet, at han har forklaret såle-des til politiet. Han havde glemt, at de bad en anden revisor om en ”second opinion” . Han husker ikke i dag navnet på den pågældende revisor. Det var en ansat hos Dansk OTC, som indhentede denne. Det kunne godt være hans part-ner, Vidne 9.
Investorerne startede som regel med at kigge på regnskaberne, forinden de be-sluttede, hvorvidt de ville foretage en investering i den pågældende virksom-hed. Alt skulle kigges igennem, og regnskabet skulle forstås. Dansk OTC lavede også deres egen due diligence af Hesalight A/S. Investorerne efterspurgte ikke yderligere materiale om Hesalight A/S, selv om alt lå fremme til gennemsyn.
Det var godt nok for vidnet, at han fik at vide fra revisoren, at det regnskabs-princip, der blev anvendt, virkede, hvilket han også gav udtryk for over for in-vestorerne, når de spurgte ind til det. Det fremgik tillige af materialet, hvilket regnskabsprincip der blev anvendt. Der stod dog ikke, at Dansk OTC fandt regnskabsprincippet ”aggressivt” .
Det er efter hans opfattelse åbenbart, at en ordre først skulle bogføres, når der forelå en juridisk bindende aftale, hvor køber og sælger havde underskrevet, og hvoraf fremgik kvantum, pris og leveringsbetingelser. En hensigtserklæring om et køb ville ikke efter hans opfattelse være en juridisk bindende aftale. Han har
115
brugt rigtig mange timer på disse drøftelser med Hesalight A/S, herunder også med tiltalte. Han kan ikke specifikt huske, hvad tiltalte har sagt, men tiltalte er finansmand med forstand på regnskaber, så der var ting, som man ikke behø-vede at sige. Han har ikke direkte spurgt tiltalte eller andre fra Hesalight A/S, om der var tale om en reelle kontrakter. Han har spurgt ind til andre faktuelle oplysninger, som investorerne skulle have oplyst, herunder fremtidsvisioner. Der var intet af det, som han fik at vide eller selv undersøgte, der gav anledning til at stille spørgsmålstegn ved Hesalight A/S’ måde at bogføre på. Tiltalte, Sagsøgte 1 og revisor har på hans spørgsmål oplyst, at regnskabet udviste et ret-visende billede.
Han var bekendt med, at Hesalight havde modtaget hensigtserklæringer fra visse virksomheder.
Det, som blandt andet var indledningen til Hesalight A/S’ problemer, var, at de brugte forskellige virksomheders logoer i deres markedsføring og omtalte virk-somhederne som nogle, de skulle have leveret til. Hesalight A/S havde leveret til disse virksomheder via et andre selskaber, men ikke direkte, og de havde ikke fået tilladelse fra de pågældende virksomheder til at bruge deres logoer i markedsføringssammenhæng.
Vidnet forklarede, at han ikke selv bad om at se kontrakterne med Mavi og Salmoiraghi & Vigano. Han er dog helt sikker på, at det var der nogle af hans medarbejdere, der gjorde. Det er et led i Dansk OTC’s almindelige procedurer, at de beder om at se en virksomheds fem største kontrakter.
Foreholdt, at der ikke i aftalen med Mavi stod, hvor meget og hvornår der skul-le leveres, fastholdt vidnet, at han er helt sikker på, at en af hans folk har haft set denne aftale. Han har dog ikke hørt nærmere om aftalen fra medarbejderne, og oplysningen om, at der alene skulle være tale om en hensigtserklæring, er ny for ham. Hvis de var klar over det på daværende tidspunkt, havde de stoppet obligationsudstedelsen. De medarbejdere, der i givet fald skulle have set disse kontrakter, kunne være Person 23, Person 24 eller Person 25, men vidnet ved ikke, hvordan disse tre medarbejdere fordelte opgaverne mellem sig.
Vidnet forklarede, at samarbejdet med EKF var afgørende for muligheden for at finde investorer. Det skyldtes blandt andet Hesalight A/S’ forretningsmodel. Det var Hesalight A/S selv, som fremkom med oplysningerne om omfanget af engagementet med EKF til Dansk OTC. Det var hans personlige opfattelse, men også noget, som han fik at vide af investorerne, at EKF var en vigtig faktor. Vekslerne ville endvidere kunne sælges til en noget højere kurs, hvis EKF var involveret. Der har på den baggrund ikke været en eneste virksomhedspræsen-tation, hvor samarbejdet med EKF ikke blev nævnt. Graden af samarbejdet med
116
EKF burde derfor også have været nedfældet i obligationsaftalen. Undskyld-ningen fra Hesalight A/S’ side for, at EKF på et tidspunkt ikke længere blev be-nyttet, var, at der var penge i kassen hos Hesalight A/S, og at det derfor var unødvendigt. En finansiering uden om EKF ville efter hans opfattelse kunne lade sig gøre på kort sigt, men ville være en dårlig løsning på længere sigt. Det blev ikke nævnt på møderne med investorerne, at EKF ikke længere ville blive benyttet. Hesalight A/S gav til gengæld udtryk for, at man ville bruge EKF flit-tigt.
Forevist … (company description), forklarede vidnet, at dette gav indtrykket af, at man godt var klar over, at man ikke altid ville benytte sig af EKF. Det frem-går ikke, at man hovedsagelig ville benytte sig af EKF, men det blev nævnt på informationsmøderne. EKF ville kun acceptere nogle lande og kun femårige kontrakter, og der var kunder, som ikke ville gå med på EKF’s vilkår. Investo-rerne var klar over dette, da det fremgik af virksomhedsbeskrivelsen. Der var tale om professionelle investorer, som havde sat sig ind i tingene. Det blev dog kun nævnt, at man i sjældnere tilfælde ville benytte sig af andre finansierings-muligheder end EKF. Det kom således som en overraskelse for ham, at Hesa-light A/S i januar 2015 helt stoppede med at bruge EKF. I regnskabet for 2015 fremgik der en masse tilgodehavender, som der blev spurgt ind til, og der blev i den forbindelse svaret, at det var Vidne 1, som havde besluttet ikke at bruge EKF, da det ikke gav mening at have en masse penge stående i banken.
Forevist …mail af 10. april 2017, forklarede vidnet, at det var bestyrelsesfor-mand Sagsøgte 1, som lavede dette og sendte det til vidnet på baggrund af nogle spørgsmål, som vidnet havde fået fra IKEA. Notatet blev lavet i slutnin-gen af 2014, som det fremgår. Det anføres blandt andet, at der var en moderat gagering af ledelsen, og at EKF hovedsagelig medvirkede i forbindelse med salget.
Som han husker det, skulle direktøren have 50.000 kr. om måneden i løn. Han husker ikke, at der forelå yderligere aftaler om udbetaling af bonusser mv. Det var noget, som de tjekkede i forbindelse med due diligence, men han har ikke selv set direktørkontrakten. Investorerne var interesseret i, at et eventuelt over-skud skulle forblive og reinvesteres i virksomheden fremfor at lande i ledelsens lommer. Derfor spurgte de største investorer ind til gageringen af ledelsen. Det ville på den baggrund have overrasket ham, hvis der var en aftale om, at tiltalte skulle have en procentdel af omsætningen eller af den fremskaffede kapital.
Det, som fremgår i svaret til IKEA, var en opfølgning på det, som allerede fremgik af virksomhedsbeskrivelsen.
Investorerne mente, at 50 mio. euro kunne hjælpe selskabet godt på vej, og de første penge modtog de i december 2014 fra Pensam og IKEA. Investorerne ville
117
dog se et ekstra regnskab, førend der kunne udbetales yderligere beløb. Regn-skabet skulle opfylde de budgetter, som var lagt for virksomheden, herunder om at omsætningen skulle stige. Det gjorde den også.
De foretog ikke en ny due diligence forud for de yderligere udbetalinger. Regn-skabet var underskrevet af en statsautoriseret revisor, og det var nok for Dansk OTC.
Vidnet forklarede, at han fandt frem til investorerne gennem hans netværk efter mange år inden for branchen. Disse investorer havde han løbende kontakt til. Investorerne blev rådet til selv at lave deres egen due diligence af virksomhe-den, og de fleste investorer var nede og se virksomheden. Der var dog mest tale om høflighedsvisitter. Der lå mapper fremme med oplysninger om virksomhe-den, herunder direktørkontrakt, regnskaber, vedtægter, indgåede kontrakter mv., men investorerne viste ikke den store interesse for at gennemgå disse. Der var en investor, som ikke havde været nede og se virksomheden, men som alli-gevel valgte at investere 50 mio. kr. i virksomheden. Der var intet, som blev skjult for investorerne. Den første udbetalingstranche skete i december 2014, og hen mod sensommeren 2015 modtog Hesalight A/S drypvis penge.
…i dag (kan han) godt undre sig over, at investorerne foretog en meget lidt om-fattende due diligence af Hesalight A/S. Han ved ikke, hvorfor de ikke gik mere i dybden, når man tænkte på størrelsen af investeringerne. Årsagen kunne mu-ligvis være, at investorerne blev lovet, at Hesalight A/S ville benytte sig af EKF, så der var tale om en nogenlunde sikker investering. Han og investorerne var i grove
træk bekendt med, hvilke begrænsninger der var i forhold til investeringer, som EKF kunne samarbejde om. Han overvejede ikke betydningen af disse be-grænsningers betydning i forhold kontrakterne med Mavi og Salmoiraghi & Vigano. Han ved ikke, om hans ansatte eller investorerne gjorde det.
Det fremgik af regnskabet for 2015, som de modtog i begyndelsen af 2016, at EKF ikke blev benyttet alligevel. Der blev blandt andet på denne baggrund skrevet en række artikler om virksomheden. Da investorerne herefter trak sig, gik Hesalight konkurs.
Forevist … mail af 31. august 2015, forklarede vidnet, at …En pipeline-ordre er en betegnelse for noget, som er endnu mere abstrakt end en hensigtserklæring. Han har ikke spurgt nærmere ind til disse, da han tog for gode varer, hvad til-talte oplyste.
…
Vidne 6 var professionel nok til at vide, at EKF ikke ville kunne indgå i denne aftale, medmindre der var andre medgaranter. Det kunne være Verdens-
118
banken eller den interamerikanske udviklingsbank. Han husker ikke, hvem der gav ham de oplysninger, han videregav i mailen, men det var ikke noget, som han selv fandt på. Mailen var en opfølgning på en oplysning, som investorerne fik af enten tiltalte eller Sagsøgte 1 på et præsentationsmøde hos Hesalight A/S. Han mener at huske, at han var med til dette møde.
Person 26's forklaring
Retsbog af 25. oktober 2018 – side 5953-5955
Vidnet forklarede, at han er administrerende direktør i Nordic Trustee. Nordic Trustee repræsenterer investorer og fungerer som bindeled for investorer til det selskab, der investeres i.
…
En ”Bond Agreement” er en form for vilkårskontrakt, som kan benyttes af inve-storerne, hvis de indgåede aftaler ikke overholdes. Investorerne vil så rette henvendelse til Nordic Trustee, som herefter vil tage kontakt til det pågældende selskab for at få reddet trådene ud.
Vidnet forklarede, at han mener at huske, at der blev underskrevet en dateret udgave af obligationsaftalen (Bond Agreement) mellem Hesalight A/S og Nor-dic Trustee. Selve udformningen af obligationsaftalen foregik mellem lånear-rangøren, Dansk OTC, og Hesalight A/S’ Advokat 1.
De generelle oplysningspligter var defineret i obligationsaftalen, og der var en løbende rapporteringspligt, uanset hvordan det gik for selskabet. Disse rappor-teringer skulle gives til både Nordic Trustee og til investorerne. Det skete typisk på selskabets hjemmeside.
Derudover var der en rapporteringspligt over for Nordic Trustee, hvor selska-bet skulle oplyse, hvorvidt de overholdt den indgåede obligationsaftale. Hesa-light A/S havde ikke pligt til at oplyse herom over for andre, men hvis selskabet ikke betalte rente til obligationsejerne, ville Nordic Trustee med sikkerhed blive kontaktet af disse.
Herudover havde Hesalight A/S pligt til at informere Nordic Trustee i tilfælde af væsentligt ændrede forudsætninger for virksomheden (”material adverse effect”). Det kan diskuteres, om en sådan oplysning også skal kommunikeres til en bredere kreds. Det er ofte en vanskelig vurdering at foretage, om der forelig-ger sådanne ændrede forudsætninger.
Hvis en indgået aftale ikke bliver overholdt, vil en virksomhed have pligt til at lade dette fremgå af virksomhedens regnskab, men han kan ikke sige, hvorvidt der i den pågældende situation skal ske oplysning til Nordic Trustee på grund
119
af væsentligt ændrede forudsætninger. Det vil dog nok være tilfældet, hvis en virksomhed har én enkelt kunde, og denne kunde falder bort.
Det er svært at sige generelt, hvornår en virksomhed skal foretage rapportering til Nordic Trustee, men som det oftest forekommer, bliver de informeret af virk-somheden om den pågældende omstændighed, hvorefter de foretager en vur-dering af, om det er noget, der skal kommunikeres videre.
De havde en dialog med Hesalight A/S i relation til selskabets ejerkreds, men ikke i forhold til ordrer, som viste sig ikke at kunne gennemføres.
Hvis Hesalight A/S ikke overholdt sin informationsforpligtelse over for Nordic Trustee, ville der være tale om en misligholdelse af den indgåede obligationsaf-tale.
… ”covenants” er de finansielle krav, der stilledes til virksomheden, og som løbende skulle opfyldes.
… der var en restriktion i forhold til, hvor meget udbytte Hesalight A/S kunne udbetale til sine aktionærer. Den blev indsat for at sikre, at der fortsat var penge i virksomheden. Denne restriktion havde ikke noget at gøre med det, som tiltal-te fik udbetalt i løn eller udbytte. Der var ikke krav hertil i obligationsaftalen, og han har ikke tidligere oplevet obligationsaftaler, der regulerer ledelsens af-lønningsforhold.
… de løbende finansielle krav ville blive svære at overholde, hvis regnskabs-mæssige forhold førte til, at egenkapitalen måtte anses for negativ.
… der var et krav om, at EBITDA (et mål for virksomhedens indtjening før fi-nansielle omkostninger mv. eller virksomhedens bruttocashflow) skulle være mindst tre gange større end renteudgifterne ifølge obligationsaftalen.
Vidne 5's forklaring
Retsbog af 25. oktober 2018 – side 5956-5957
Vidnet forklarede, at han tidligere var ansat i Hesalight A/S senest som mana-ger eller logistikchef med ansvar for indkøb og logistik. Han var endvidere an-svarlig for udviklingen af virksomhedens styresystem til gadelamper.
( Om) engagementet med Starbucks forklarede vidnet, at Hesalight A/S fra for-året 2014 fik ordrer vedrørende i alt 54 butikker i Schweiz og Østrig. En gen-nemsnitsbutik lå på en ordreværdi af ca. 1120.000 euro. Der blev ikke leveret til andre lande end Schweitz og Østrig. Det er han sikker på, da det var ham, som stod for leveringerne. Han har ikke kendskab til, hvorvidt der forelå aftaler med
120
andre lande, herunder Tyskland, Holland, Spanien eller Portugal, som ventede på endelig bekræftelse.
Vedrørende engagementet med CPL Concordia blev der leveret nogle prøver i løbet af 2015 og samme år og året efter fik de to mindre ordrer på i alt omkring 280.000 euro. Han har ikke yderligere kendskab til engagementet med CPL. Han fik en kontrakt eller en ordreliste, når der blev indgået en aftale. Han har ikke kendskab til en millionordre til CPL, og en sådan ville han have set, hvis den havde eksisteret.
Frem til sommeren 2015 var han alene om at bestille varer hjem, og fra somme-ren 2015 og frem til konkursen var de to om det. De fleste ordrer blev leveret fra Kina til Danmark, hvor enhederne blev pakket, og der blev bestilt den videre fragt til bestemmelsesstedet. Det var også ham, der udarbejdede fragtdokumen-terne. Han havde med kunderne at gøre, når virksomhedens eget styringssy-stem, Lumiintel indgik i ordren. Han havde ellers ikke som sådan kundekon-takt, men han blev som regel, på grund af sin erfaring, involveret i en sag på den ene eller anden måde.
Vedrørende engagementet med Mavi forklarede vidnet, at der var tale om en ordre, de fik omkring årsskiftet 2013/2014 på 57.000 led-rør. Der blev afgivet en ordre til Hesalight A/S’ egen leverandør i januar, og de fik rørene hjem i april 2014. Ca. 1.000 rør blev afsendt til Mavi, så de kunne fremvise dem for deres kunder. De øvrige ca. 56.000 rør blev placeret på Hesalight A/S’ lager. Det var den eneste ordre, hvor rør tilhørende en kunde befandt i på Hesalight A/S’ eget lager. Det var tiltalte, der havde besluttet dette, og som gav ham besked om, at det skulle være sådan. Han kender ikke til baggrunden herfor. Rørene ligger stadig på lageret i Roskilde. Han fik at vide, at Hesalight A/S havde købt rørene tilbage, men han fik ikke nogen nærmere begrundelse. Det var oprindelig me-ningen, at rørene skulle sælgers til mulige kunder i Tyrkiet, men han ved ikke, hvad der skete.
Side 5957-5958
På et tidspunkt i september 2016 bad tiltalte ham om at ændre en dato i en kon-trakt. Det var ikke noget, som de havde talt om forinden, og han ved ikke, hvor-for han skulle gøre det. Han talte ikke med nogen om tiltaltes aflønningsfor-hold.
…
I begyndelsen af 2016 spurgte Person 16 ham, om der ikke var nogle kunder, der skulle betale. Vidnet sagde, at der var mange kontrakter i gang, men Person 16 fastholdt, at der ikke kom penge ind. Person 16 fortalte, at der var omkring 80 mio. kr. tilbage af obligationsejernes penge, og de talte om, at det kunne føre til, at der i juni ikke længere ville være penge til at
121
betale deres leverandører. Dette ville påvirke vidnets arbejde, da leverandører-ne ikke uden betaling ville fortsætte med at levere. De ca. 600 mio. kr. fra obli-gationsejerne var blandt andet brugt på løn mv.
Der var en større leverance til Chile, hvor de sidste 70 pct. skulle lægges, før leverandøren i Kina ville levere. Han talte med tiltalte om dette. Denne var da i gang med at forsøge at skaffe kapital. Hesalight A/S gik i betalingsstandsning i november 2016, og vidnet talte også frem herimod med tiltalte om selskabets økonomi.
Der var en periode op til konkursen, hvor Person 16 arbejdede hjemme-fra, hvor tiltalte bad vidnet om at køre hjem til denne med nogle papirer. Person 16 fortalte vidnet, at de skulle finde nogle private papirer vedrøren-de tiltaltes forhold. Hertil svarede vidnet, at det måtte være Person 16's arbejde, hvorefter han kørte fra Person 16's hjem igen. Han gik ud fra, at det var på grund af kreditorer, der ofte ringede til Person 16, at han ikke var til stede i virksomheden. Det var lettere at slippe af med kreditorerne, hvis Person 16 ikke var der.
Der kom fra tid til anden visse private varer gennem lageret, som skulle sendes videre, men hvor de kom fra, og hvor de skulle hen, vidste han ikke. Der var blandt andet tale om nogle stole og en sofa. Han ved ikke, fra hvilken konto varerne blev betalt.
Han er ikke blevet anmodet af nogen om at slette data.
Foreholdt… afhøringsrapport af 15. februar 2017, bekræftede vidnet den forkla-ring, som han afgav til politiet. Der var tale om oplysninger i selskabets lagersy-stem. Han ved ikke, hvorfor oplysningerne skulle slettes.
Han blev endvidere af tiltalte bedt om at finde fakturaer, men ikke om ændre dem eller om at lave nye fakturaer.
Person 27 forklaring
Retsbog af 26. oktober 2018 – side 5960
Vidnet forklarede, at hun har været polititjenestemand i 16 år, og at hun i 11 år har arbejdet som kriminaltekniker ved Kriminalteknisk Center i dokumentsek-tionen.
…
På bilag ”B” … ses en original underskrift, som er tiltaltes. Alle andre under-skrifter er kopier, hvilket hun konstaterede blandt andet ved brug af mikro-skop.
122
Vedrørende bilag ”B” , er underskrifterne i forbindelse med Starbucks-logoet kopier og helt identiske.
Det er ikke muligt for en person at lave sin underskrift ens på to forskellige do-kumenter. Når man kopierer fra en original til en kopi, vil der ske små forskyd-ninger på kopien, men der er ingen tvivl om, at underskriften på bilag ”B” og ”I” stammer fra den samme underskrift. Hun kan ikke se, hvor mange gange den pågældende underskrift er blevet kopieret, og man kan ikke nødvendigvis ikke se på kopierne, hvordan kopieringen er foregået. Man kan sagtens klippe en underskrift fra et dokument over på et andet dokument. Hun har ikke været i besiddelse af originalen af den underskrift, der er sat i forbindelse med Star-bucks-logoet.
Der kan principielt godt være tale om en digital underskrift. Bilag ”B” er med sort underskrift, og man vil ikke kunne gøre den blå som på bilag ”I” ved en kopiering. Det omvendte kan godt lade sig gøre. Hvis de stammer fra samme master, kunne det tyde på, at masteren oprindelig har været med blå under-skrift.
Sagsøgte 5's forklaring
Retsbog af 26. oktober 2018 – side 5962
Tiltalte forklarede, at hans hustru, Person 11, er pædagog og tager sig af børn og familier, der har udfordringer i form af kriser, ADHD og lign. Hun forsøger at få familierne på ret køl. Det er et deltidsarbejde, men han er ikke nærmere be-kendt med hendes ugentlige timetal. Det var ham, som bestemte, at Person 11 skul-le have 100.000 kr. månedligt i løn for sit arbejde i Bogholderiafdelingen ApS. Person 11 er også uddannet kontorassistent. Det var hans vurdering, at hun var lønnen værd. Bogholderiafdelingen ApS havde andre kunder end Hesalight A/S, men Hesalight A/S var den primære kunde. På et tidspunkt var der 16 an-satte i Bogholderiafdelingen ApS, men de fleste medarbejdere sad ude hos sel-skabets kunder.
Retsbog af 5. november 2018 – side 5964-5965
Tiltalte forklarede, at hans revisor bad ham om at sørge for en anderledes bog-føring af blandt andet rejseudgifter, idet de kreditkort, som han anvendte under rejser, ikke medførte træk på Hesalight A/S’ konto, men på Bogholderiafdelin-gen ApS’ konto. Det er korrekt, at han bad Person 16 om at fjerne bilage-ne, men dermed mente han, at udgifterne skulle ”bogføres om” , så de blev kor-rekt bogført. Der var derimod ikke tale om fjerne bilagene fysisk. Det ville ikke kunne lade sig gøre, når bilagene først indgik i bogføringssystemet.
123
Forevist rapportens oversigt for 2015 forklarede tiltalte, at ”Forskning og udvik-ling” var navnet på den pågældende bogføringskonto. De pågældende under-liggende bilag findes i det materiale, som er ved kurator. Han husker ikke, hvad der ordret står i fakturaerne, som han selv udarbejdede. Hesalight A/S var byg-get op omkring Bogholderiafdelingen ApS, og fakturaerne dækkede således over udviklingsarbejde, som løbende var blevet udført i Bogholderiafdelingen ApS siden 2009. De pågældende fakturaer var blevet godkendt af bestyrelsen.
Der er i 2015 udført bogholderiarbejde for ca. 2,5 mio. kr. fra Bogholderiafdelin-gen ApS’ side. De 2,5 mio. kr. er ikke løn til Person 16, men det beløb, der blev faktureret for hans arbejde. Hvis det havde været et helt forkert esti-mat, måtte man gå ud fra, at Hesalight A/S’ bestyrelse eller CFO gjorde indven-dinger herimod. Det skete ikke.
Rejseomkostninger dækker de udgifter, han havde i forbindelse med møder og lignende, som han deltog i på vegne af Hesalight A/S. Revisor bad om, at udgif-terne hertil blev overført som en samlet postering i stedet for ved en række en-keltposteringer. Der er ikke noget galt i at benytte en mellemregningskonto.
”Mellemregning Virksomhed ApS 2” vedrører ejendommene på Mallorca. Han kan ikke ud fra oversigten fastslå, hvad posten nærmere vedrører, eller hvordan den er modposteret.
Forevist rapportens oversigt for 2016 forklarede tiltalte, at han er nødt til at se den enkelte faktura, før han kan sige, hvad den pågældende udgift dækker over
Den hensatte bonus på ca. 5,6 mio. kr. er muligvis hans salgsbonus vedrørende Udenlandsk virksomhed-kontrakten. Han valgte at bogføre den hos Bogholderiafdelingen ApS. Han kunne ifølge sin direktørkontrakt selv vælge, hvor denne udgift skul-le bogføres. Der foreligger en faktura herpå.
Han kan ikke give en forklaring på, hvad eksempelvis overførslen på 2,5 mio. kr. med bogføringsdato den 9. januar 2016 dækker over uden at se de enkelte bilag/fakturaer.
… Person 16 blev aflønnet af Bogholderiafdelingen ApS, hvor han var ansat. Person 16 blev også udlejet til andre virksomheder…
Vidne 6's forklaring
Retsbog af 5. november 2018 – side 5965-5968
Vidnet forklarede…, at han i 2014 og 2015 var ansat i Pensams investeringsafde-ling. Han var porteføljeforvalter, og en del af hans arbejde var at afsøge forskel-lige investeringsmuligheder ud fra en vurdering af risiko og afkast mv. Han
124
skulle herefter forelægge en indstilling for Pensams ”Investeringsboard” , der traf beslutning om, hvorvidt investeringen skulle foretages. Han fulgte efterføl-gende udviklingen i de pågældende investeringscases og holdt øje med, om de udviklede sig som forventet.
Pensam blev kontaktet af en rådgiver fra Dansk OTC, Person 28, som var blevet hyret af Hesalight A/S til at finde mulige investorer. Pensam blev kontak-tet via mail og telefon. Deres første reaktion var, at det ikke var noget for dem, da de opstillede vilkår og selve strukturen i virksomheden ikke stemte overens med Pensams krav, herunder til rentesatsen og selskabets gældsgrad. Dansk OTC oplyste, at der formentlig kunne ske en vis
tilpasning. Pensam modtog herefter noget materiale om virksomheden, og der blev afholdt et møde hos Hesalight A/S i slutningen af november 2014.
Det oprindelige udkast havde en rentesats på 5-6 pct., men Pensams krav til renten lå højere. Der var også anført en gældsgrad på 10 gange indtjeningen, hvilket Pensam heller ikke kunne godtage. Person 28 oplyste hertil, at denne kunne nedjusteres, hvilket den blev.
På mødet i slutningen af november 2014 deltog Hesalight A/S’ ledelse, herun-der tiltalte, og bestyrelsesformand. En repræsentant fra Dansk OTC deltog tilli-ge i dette møde. De fik en generel præsentation af virksomheden og modtog en markedsrapport, der skulle illustrere markedet for lyskilder og potentialet for virksomheden, samt de foreliggende regnskaber og en beskrivelse fra bestyrel-sesformanden om den forventede udvikling og incitamentsstrukturen for sel-skabets ledelse.
De havde løbende kontakt med Dansk OTC. De modtog budgetter, og de havde flere møder med virksomheden, herunder et i begyndelsen af december 2014, hvor revisoren, virksomhedens advokat og Dansk OTC deltog. Overordnet set var deres holdning til og viden om Hesalight A/S bygget på de oplysninger, som de fik i forbindelse med deres møder med virksomheden, fra Dansk OTC og fra det materiale, som de havde modtaget.
Det var meningen, at virksomheden skulle børsnoteres, og der var derfor efter Pensams praksis en begrænsning for, hvor dybt Pensam kunne spørge ind til yderligere information, når informationen ikke blev offentliggjort i en bredere kreds. Der var således ikke på dette tidspunkt praksis for at se i ”datarummet” , når der var tale om denne type virksomhed. De var tilfredse med de oplysnin-ger, som de havde fået.
Det, som Pensam lagde til grund for investeringen, var, at det var et selskab, som var i en positiv udvikling. Det fremgik af de regnskaber, som de havde modtaget. Dette var noget, som de lagde stor vægt på i forhold til deres investe-
125
ring i virksomheden. Det var primært omsætning og indtjening, egenkapital og muligheden for fremtidig vækst, som de så på. De lagde endvidere vægt på, at selskabet prioriterede en konservativ forretningsmodel, hvor der var en betyde-lig risikoafdækning.
Pensam fik oplyst, at man anvendte et princip, hvor man indregnede indtjening og omsætning i regnskabet, på det tidspunkt, selskabet havde en underskrevet kontrakt. Han studsede over det og spurgte nærmere ind til dette på et møde, og det blev af selskabets revisor tilkendegivet, at det var en mulighed, som kunne anvendes i forhold til regnskabet, og som fungerede for virksomheden. Det blev ikke af Pensam undersøgt nærmere, hvorvidt man kunne anvende et sådant regnskabsprincip. De stillede sig tilfreds med revisorens oplysninger.
Pensam købte obligationer ad tre omgange. Den første investering var baseret på det, som de fra begyndelsen havde fået oplyst og gennemgået. De ville inden yderligere investeringer se, om deres forventninger holdt stik, og om regnska-bet for 2014 var i orden. I februar 2015 fik de regnskabet fra 2014. Det så fint ud og var uden anmærkninger, og på denne baggrund valgte de at investere yder-ligere i virksomheden.
Forevist… rapport af 26. september 2018, forklarede vidnet, at jo svagere en virksomhed stod regnskabsmæssigt, jo sværere var det for virksomheden at låne penge. Hvis der var en negativ egenkapital og et driftsresultat, som kun lige løb rundt, ville Pensam ikke investere. Ud fra rapportens tal ville Pensam således formentlig ikke havde investeret i virksomheden. Der skulle være pen-ge til drift og udvikling. De selskaber, som Pensam foretog investeringer i, var selskaber, som kunne tjene penge på driften. Det negative resultat gjorde, at ”casen” ikke ville være nået langt hos Pensam, hvis den så sådan ud. Et lovende marked for et selskab ville ikke være nok. Selskabet skulle også bevise sin dyg-tighed til at tjene penge.
Hesalight A/S havde i deres forretningsmodel tillige en finansieringsordning, hvor kunden kunne sprede sin betaling for produktet ud over fem år og betale via sin opnåede besparelse. Man havde en løsning hos EKF, som afdækkede 85 pct. af udeståendet hos kunden, således at denne risiko var dækket af for virk-somheden, der herefter alene hæftede for de resterende 15 pct. Det gjorde også, at virksomheden havde mulighed for at frasælge den EKF-garanterede del af kontrakten. Samarbejdet med EKF fremgik af de virksomhedspræsentationer, som de fik forevist, og samarbejdet med EKF blev ligeledes fremhævet kraftigt på de møder, de deltog i. Det blev nævnt af bestyrelsesformanden, at man stort set uden undtagelse benyttede sig af EKF-garantier. Det blev drøftet på møder-ne med selskabet, og konklusionen var, at afdækningen ikke kun var i långivers interesse, men også i selskabets egen interesse, så man ikke havde så stor en eksponering, hvis der skete misligholdelse af en kontrakt fra kundens side. Det
126
blev nævnt, at man kunne undlade at sælge fordringerne fra, når der kom pen-ge ind fra obligationsudstedelsen, men det var stadig holdningen, at det var en god ide at benytte sig af garantierne. Afdækningen via EKF blev præsenteret som en helt indgroet måde at drive virksomhed på, og det var vidnets opfattel-se, at det også fremover var sådan, man ville fortsætte med at drive virksom-hed. Tilsvarende gav Pensam udtryk for, at man lagde vægt på, at der fortsat blev samarbejdet med EKF. Dette blev nævnt på møder.
Han ved ikke, om det endvidere blev protokolleret, men han skrev en mail her-om til Dansk OTC.
Det var selskabets ledelse, herunder tiltalte, der på møder i november 2014 og i december 2014 omtalte samarbejdet med EKF.
De modtog efterfølgende budgetter, hvor der var medtaget omkostninger til EKF, og det styrkede Pensams forventning til, at samarbejdet med EKF ville fortsætte. Det var vidnets klare opfattelse, at ledelsen i Hesalight A/S var klar over, at samarbejdet med EKF var en central del af deres investeringsgrundlag.
Forevist … virksomhedsbeskrivelse, oplyste vidnet, at det var det, som Pensam modtog. … han havde læst dette, inden Pensam investerede i Hesalight A/S. Han forstod det således, at man ville søge risikoafdækning hos EKF, inden virk-somheden indgik kontrakter. Hvis EKF-garantier ikke blev anvendt, ville der blive indhentet andre former for garantier, for eksempel bankgarantier. De var således klar over, at virksomheden ikke i alle tilfælde benyttede sig af EKF. Det blev fremstillet således, at det kun var i begrænset omfang, at man ikke ville benyttede sig af EKF. Det kunne være, hvis en kontrakt skulle opfyldes særlige steder eller i samarbejde med særlige kunder. Størrelsen på en kontrakt blev ikke nævnt som en begrænsning. Pensam havde ikke opstillet vilkår eller betin-gelser om omfanget af anvendelsen af EKF.
Forevist … virksomhedsbeskrivelse fra august 2015, forklarede vidnet, at han har set denne før. De reagerede ikke på denne beskrivelse over for Hesalight A/S, da det fortsat fremgik af drøftelserne med virksomheden og Dansk OTC, at der primært skulle ske risikoafdækning ved brug af EKF-garantier.
Side 5968-5969
Han blev først i foråret 2016 gjort bekendt med, at Hesalight A/S ikke længere anvendte EKF-garantier. Det skete efter informationer herom i medierne og en efterfølgende dialog med selskabets ledelse. De havde blandt andet et møde med ledelsen i marts 2016, hvor der blev spurgt ind til dette. De fik oplyst af bestyrelsesformanden, Sagsøgte 1, at det også var nyt for ham. Han blev selv meget overrasket, og det ændrede Pensams vurdering af ”risikoen i casen” , da selskabet ved anvendelse af EKF-garantier fik en ”second opinion” i forhold
127
til den kreditværdighed, som en given kunde måtte have. Pensam meddelte derfor, at de var nødt til at komme til bunds i sagen, og de havde behov for, at der blev foretaget en gennemgang af de finansielle tal og de foreliggende kon-trakter. Pensam sagde på mødet, hvor blandt andre også tiltalte deltog, at EKF fortsat skulle anvendes. Han ved ikke, om dette blev skrevet ned under mødet, men det blev nævnt. De forsøgte at følge op på dette spørgsmål, men blev holdt lidt hen. Pensam tog kontakt til deres egne juridiske rådgivere for en vurdering af, hvorvidt obligationsaftalen blev misligholdt. De anmodede om, at der blev fulgt op på de aftaler, der var indgået, men modtog ikke respons herpå.
Regnskabet fra 2015 modtog de i april 2016. Der var ikke medtaget de elemen-ter, som de havde bedt om, herunder en nærmere vurdering af indgåede kon-trakter. Der blev herefter afholdt et yderligere møde med virksomhedens ledel-se i begyndelsen af maj, hvor EKF, Pensam og deres advokater fra Advokatfirma 1 var til stede. Vidnet var ikke selv til stede, da han var gået på barselsor-lov. Han fulgte heller ikke efterfølgende op herpå, blandt andet fordi sagen overgik til andre medarbejdere hos Pensam.
…
Pensam foretog tredje opkøb af obligationer i september 2015, og de vægtede det positivt, at det blev oplyst, at EKF blev anvendt i et betydeligt omfang.
… Pensam måtte betragtes som en professionel aktør i forhold til investeringen i Hesalight A/S. Der var tale om en stor investering.
Side 5969-5970
Forevist … ”Bond agreement” , forklarede vidnet, at han gennemlæste obligati-onsaftalen. ”Covenants” , …, er de betingelser, som selskabet skal opfylde. Det kan have store konsekvenser, hvis de ikke opfyldes. Der står ikke i ”covenants” noget om EKF, da det slet ikke var på tale, at selskabet skulle ændre en så cen-tral del af forretningsgrundlaget. Han havde i november eller december 2014 sendt en mail til Dansk OTC om vigtigheden af samarbejdet med EKF. Han ved ikke, om mailen har været nævnt, da der opstod problemer mellem investorer-ne og Hesalight A/S.
Han kan ikke give en forklaring på, hvorfor samarbejdet med EKF ikke blev medtaget i obligationsaftalen, men de havde stillet sig tilfreds med de svar, som de fik fra selskabets ledelse.
…
… når Pensam vurderede, hvorvidt der skulle investeres i en virksomhed, var det positivt, at pengene blev i virksomheden, således at der kunne foretages investeringer. Lønnen til ledelsen skulle helst være lav til moderat, så den hav-de et incitament til at udvikle virksomheden.
128
Det var også baggrunden for den ”covenant” i obligationsaftalens pkt. 13.3.1.2, der vedrørte udbetaling af udbytte.
Forevist… svar til IKEA, forklarede vidnet, at de fik oplyst, at aflønningen af ledelsen var beskeden til moderat.
Han mener at huske, at lønnen til tiltalte var 600.000 kr. årligt. De fik ikke op-lysninger om udbetaling af forskellige bonusser eller anden aflønning til ledel-sen, herunder tiltalte.
…, at han ikke kender tilfælde, hvor ledelsens aflønning har fremgået af en in-vesteringsaftales ”covenants” . Pensam har ikke skrevet til virksomheden om deres ønsker til begrænsninger i forhold til tiltaltes aflønning eller bedt om at se direktørkontrakten. De stillede sig tilfreds med det, som de fik oplyst. I visse situationer har de bedt om at se en direktørkontrakt forud for en investering, men det var ikke tilfældet her.
Person 29's forklaring
Retsbog af 5. november 2018 – side 5970-5971
Vidnet … er ansat ved Pension Danmark. Han er chef for kreditinvesteringer. Det var han også, da Pension Danmark foretog investering i Hesalight A/S.
Han har tidligere købt virksomhedsobligationer i den pågældende størrelsesor-den. Vedrørende købet af obligationer hos Hesalight A/S havde de foretaget en vurdering af virksomheden, og han udarbejdede herefter en indstilling til inve-steringsdirektøren.
Side 5971-5973
De fik den første henvendelse fra Dansk OTC i oktober/november 2014. Det var en kollega, der modtog henvendelsen. De kiggede på henvendelsen, men gik i første omgang ikke videre med en investering. Det skyldtes en intern priorite-ring af de ressourcer, de havde til rådighed. De valgte imidlertid efterfølgende at gå videre med sagen, da de havde haft lejlighed til at sætte sig noget mere ind i tingene, og i marts 2015 valgte de at gå med i investeringen. De så i den forbindelse blandt andet på regnskabsmaterialet og virksomhedsbeskrivelsen. Det er efter en samlet vurdering af en række omstændigheder, herunder for-holdet mellem det forventede afkast og de foreliggende risici, at man træffer beslutning om at investere. Hesalight A/S havde flotte regnskabstal og en god forretningsmodel, og samarbejdet med EKF havde også en meget positiv be-tydning.
129
I forhold til en virksomheds regnskab har det generelt betydning, hvor meget gæld der er i virksomheden, ligesom indtjening før skat samt egenkapitalen spiller en rolle, men den nærmere betydning heraf kan være forskellig alt efter, hvilken virksomhed, der er tale om. Gælden i forhold til indtjeningen har også ofte betydning. Pension Danmark foretog forud for en investering typisk ikke en tilbundsgående kontrol af et selskab eller af folkene bag den pågældende virksomhed, men foretog visse søgninger på virksomheden. Det varierede dog fra sag til sag. Det var ikke normalt, at der blev stillet et datarum til rådighed i forbindelse med denne type investering.
Dansk OTC havde foretaget en undersøgelse af virksomheden, hvilken de stil-lede sig tilfreds med. De bad ikke om at se nogle specifikke kontrakter i forbin-delse med investeringen, men han bed mærke i nogle af virksomhedens ”nøgle-kunder” . De tog det, som stod i virksomhedsbeskrivelsen, for gode varer, her-under i forhold til indgåede kontrakter. Samarbejdet med EKF indebar også en væsentligt mindsket risiko.
De foretog den samlede investering ad to omgange. De modtog yderligere in-formation i perioden fra den første investering, som gjorde, at de turde at øge deres investering.
De var ikke alarmerede over virksomhedens regnskabsprincipper. De fandt først efterfølgende ud af, at Hesalight A/S medtog indtjeningen fra en given kontrakt i regnskabet, når kontrakten blev indgået, og ikke først når betalingen havde fundet sted. De havde forventet, at dette først skete, når pengene reelt blev betalt, hvilket han mener, at de var blevet informeret om. Han husker dog ikke, om han spurgte nærmere ind til det.
De var dog klar over, at Hesalight A/S’ forretningsmodel kunne give problemer senere hen, da der ville opstå en række tilgodehavender. Der var på denne bag-grund hen over sommeren 2015 en drøftelse af, hvorvidt der kunne skaffes yderligere likviditet ved at sælge vekslerne fra.
Forevist … rapport af 26. september 2018, forklarede vidnet, at de skitserede ændringer i regnskabet ville have haft afgørende betydning for, hvorvidt de i første omgang ville investere i virksomheden. Pension Danmark har aldrig fore-taget en investering i en virksomhed med en negativ egenkapital i kombination med en negativ indtjening, da det ligner en virksomhed, som ikke burde over-leve.
Vedrørende samarbejdet med EKF havde de fået oplyst, at hele forretningsmo-dellen var baseret på garantierne fra EFK. Der blev fra kundernes side først be-talt, når der blev opnået en besparelse, hvilket var en del af den indgåede aftale med Hesalight A/S. Det var derfor, EKF var en vigtig faktor for, at forretnings-
130
modellen kunne gå an. Samarbejdet med EKF blev således tillagt stor betydning fra deres side. Der var tale om en vigtig sikkerhed for, at en stor del af kontrakt-summerne kom ind i virksomheden, og at en stor del af ”cashflowet” ville være sikret selv ved en lukning af virksomheden. Det var således en væsentlig forud-sætning for dem, at der var et samarbejde med EKF, og han kunne ikke forestil-le sig, at de ville have foretaget investeringen, hvis der ikke var oplyst om om-fanget af dette samarbejde. Det var noget, som blev understreget over for Dansk OTC.
De talte også herom med ledelsen i Hesalight A/S forud for det andet obligati-onsopkøb. De havde et møde med virksomheden i august 2015, hvor EKFgaran-tierne blev drøftet indgående, og det blev gjort klart for Hesalight A/S, at sam-arbejdet med EKF var en betingelse. Han selv, tiltalte og Sagsøgte 1 deltog blandt andre i det møde. Det blev drøftet, hvor meget man betalte for finansie-ring af vekslerne. Det blev også drøftet, om der skulle etableres et yderligere samarbejde mellem parterne. Det blev i den forbindelse bragt på bane, hvorvidt Pension Danmark skulle opkøbe vekslerne uden EKF-garanti. Det var dog blot sonderinger, og de modtog ikke et egentligt tilbud. Men efterlod ham med det indtryk, at man fortsat ville benytte sig af EKF-garantierne.
Pension Danmark havde ikke i obligationsaftalen stillet det som et krav, at EKF blev benyttet. Aftalen var allerede skrevet, da de foretog deres første investe-ring, og det er usædvanligt, at man ændrer på et allerede indgået aftalegrund-lag, når man kommer til senere hen i et forløb. Han ville heller ikke have anset det som et problem, at det ikke stod i aftalen. Han så således ikke nogen grund til at betvivle, at EKF-samarbejde ville fortsætte. Det var grundlaget for den fremgang, der var i virksomheden, så det ville ikke give mening, at virksomhe-den skulle stoppe dette samarbejde. Herudover er ”covenants” ofte baseret på finansielle nøgletal, og det ville ikke være sædvanligt med en aftalemæssig be-tingelse om samarbejdets fortsatte beståen.
Han mener ikke, der foreligger skriftlige beskeder fra Pension Danmark, hvoraf fremgår, at samarbejdet med EKF var af væsentlig betydning for deres investe-ring.
Han havde set virksomhedsbeskrivelsen … inden Pension Danmark foretog den første del af investeringen… han havde læst passagerne om samarbejdet med EKF, som han bad om at få uddybet. Han var bekendt med, at der var nog-le projekter, der ikke passede ind i EKF’s regime, men han forstod ikke passa-gerne som en besked om, at man helt ville holde op med at anvende EKF-garantier.
Side 5973
131
Han var ikke nærmere bekendt med den størrelsesmæssige begrænsning for EKF’s deltagelse i finansieringen af en given kontrakt.
…
Person 30's forklaring
Retsbog af 7. november 2018 – side 5976-5980
Vidnet forklarede…, at han er ansat ved Danske Capital som ansvarlig for virk-somhedsinvesteringer. Han havde samme funktion i 2015/2016. Det var hans beslutning, om der skulle foretages en given investering, men han havde et team til at hjælpe sig.
Vidnet forklarede, at han blev kontaktet af Person 31 fra Dansk OTC i slutningen af august 2015. Denne fortalte om Hesalight A/S som en mulig inve-steringscase. Vidnet havde på dette tidspunkt kendt Person 31 gennem investeringsbranchen i flere år.
Danske Capital valgte at foretage investeringen grundet virksomhedens poten-tiale og grønne profil. Derudover havde obligationerne en begrænset løbetid, hvilket passede dem godt. Der var ikke tale om en ny udstedelse af obligatio-ner, men om en udvidelse af en allerede igangværende aftale om investering.
De modtog noget informationsmateriale forud for deres investering. Det var en virksomhedsbeskrivelse fra august 2015... Efter investeringen var foretaget, fik han endvidere fremsendt en anden beskrivelse af virksomheden.
Størrelsen af renteafkastet var en overvejelse i forhold til deres risikovurdering, og i dette tilfælde ville de få en rente på 7 pct. om året. Det var en høj rente, og det var således en fin investering, der endvidere passede ind i deres koncept om bæredygtighed. Der var også tale om en forholdsvis nystartet virksomhed med store visioner. De havde tillige fået oplyst, at der var flere større investorer, som også havde købt obligationer i virksomheden, herunder Pensam og Pensi-on Danmark.
De fik endvidere oplyst, at virksomheden havde et tæt samarbejde med DTU, og virksomhedens koncept for finansiering af deres produkter over for kunder-ne sammenholdt med samarbejdet med EKF var centralt ved vurderingen af investeringen. Det var også positivt, at der var flere kendte kunder, der havde udvist interesse for virksomheden. Danske Capital havde endvidere fået oplyst, at virksomheden skulle børsnoteres i 2015.
Danske Capital købte generelt næsten udelukkende obligationer i børsnoterede virksomheder. Det gav større muligheder for at ændre ejerkredsen, og det kun-ne have betydning for størrelsen af et senere afkast.
132
Vidnet forklarede, at det fremsendte materiale blev gennemgået, og der var nogle spørgsmål i forhold til blandt andet børsnoteringen, som de rejste over for Dansk OTC. De havde ikke direkte kontakt med ledelsen i virksomheden på dette tidspunkt. De bad ikke om at se yderligere materiale, og de foretog ikke deres egen due diligence i forhold til virksomheden. Det er forholdsvist sjæl-dent, at de gør dette, og materialet, som de fik fremsendt, samt oplysningerne fra Dansk OTC var i orden. De så endvidere dele af regnskabet, herunder nogle ældre tal fra 2013 og 2014. De kendte således til det reviderede regnskab, men de gik primært op i regnskabsnøgletallene, herunder de ”covenants” , der lå i obligationsaftalen, og de så fornuftige ud. Der var ikke, som han husker det, noget, som ikke gav mening eller ikke stemte.
I forhold til en mulig investering i en virksomhed, er det naturligvis en betin-gelse, at der foreligger en positiv egenkapital. De havde ikke købt obligationer i virksomheden, hvis der havde været en negativ egenkapital. Hvor stor egenka-pitalen er i forhold til obligationsgælden, og hvorvidt der er en positiv ”EBIT-DA” har også betydning for, hvorvidt Danske Capital vil foretage en investe-ring.
Forevist … rapport af 26. september 2018, forklarede vidnet, at ud fra disse an-givelser ville Danske Capital ikke have investeret i virksomheden. De ville have været irriterede over, at Dansk OTC havde rettet henvendelse til dem med hen-blik på en investering, hvis disse tal var blevet forevist for dem. Det havde såle-des været helt udelukket, at Danske Capital ville have investeret, hvis situatio-nen havde været som anført i rapporten. Det skyldes, at der i givet fald havde været tale om en virksomhed, som ikke tjente penge eller var i vækst, og som havde en negativ egenkapital.
Der blev ikke med Dansk OTC talt om virksomhedens regnskabsprincipper, hvilket de muligt burde have gjort. De stolede på revisorens angivelse af, at regnskaberne var i orden. De køber nye obligationer mindst hver uge, og en nordisk virksomheds valgte regnskabsprincipper er som regel ikke et diskussi-onsemne. Hvis regnskabsprincipper har afgørende indflydelse på billedet af en virksomhed, er det sædvanligvis noget, der omtales investeringsmaterialet. Det havde været rart, hvis det var kommet klarere frem.
Deres viden om virksomhedens anvendelse af EKF-garantier fik de fra det fremsendte materiale, hvoraf det fremgik, at EKF blev benyttet i et væsentligt omfang. Det var en vigtig sikkerhed i forhold til investeringen, da kreditrisiko-en blev begrænset. Det var Danske Capitals indtryk, at EKF blev anvendt ved de fleste kontraktindgåelser.
133
Forevist …virksomhedsbeskrivelse, forklarede vidnet, at de fik oplyst, at virk-somheden også benyttede sig af andre garantier end EKF-garantier. Det blev dog fra Dansk OTC’s side påpeget, at man i vidt omfang benyttede sig af EKF-garantier. Omfanget var dog afhængig af det pågældende marked, og vidnet klar over, at EKF-garantier i visse lande ikke kunne benyttes. Danske Capital satte ikke samarbejdet med EKF som en egentlig betingelse for deres investe-ring. Når man udlåner penge til en virksomhed, har man selvfølgelig en ide om, hvordan pengene skal bruges, men man sætter ud over aftalens ”covenants” ikke mange begrænsninger op, da virksomheden vil have gavn af visse friheds-grader. Det overrasker dog i lyset af virksomhedsbeskrivelsen vidnet, at virk-somheden i et halvt år forud for Danske Capitals investering ikke havde samar-bejdet med EKF. Det burde have fremgået af det fremsendte materiale eller som minimum have været oplyst over for dem, så det kunne være en del af deres beslutningsgrundlag. Han tør dog ikke sige, at de med denne viden ikke ville have investeret i virksomheden. Det ville afhænge af begrundelsen fra virk-somhedens side, og det havde helt sikkert ført til yderligere spørgsmål fra Dan-ske Capitals side. Samarbejdet med EKF var som anført en vigtig del af det overordnede billede.
Han er i forhold til denne investering blevet skuffet på mange punkter. Det var en dårlig investering, og der burde have været stillet flere spørgsmål. Han hav-de dog en forventning om, at relevante forhold var blevet nævnt over for ham af Dansk OTC eller selskabets ledelse. Alle, der arbejder med obligationer ved, at det har stor betydning, hvorvidt egenkapitalen er positiv eller negativ. In-formationen om, at man havde stoppet samarbejdet med EKF, skulle have stået i informationsmaterialet, da det var en væsentlig ændring i virksomhedens fundament og kunne have haft en betydning for, hvorvidt de ville investere i virksomheden. Han er ikke bekendt med, hvorvidt Dansk OTC havde fået den-ne information.
… Han var bekendt med, at nogle af kontrakterne blev indgået uden brug af EKF-garantier.
…
I foråret 2016 blev han kontaktet af nogle journalister, der spurgte ind til nogle virksomheder, der angiveligt skulle have været kunder i Hesalight A/S, men som ikke kunne genkende sig selv som kunder. På et efterfølgende møde hos selskabet i Roskilde i marts/april 2016, blev der spurgt ind hertil og til, hvornår man var stoppet med anvendelsen af EKFgarantier. På dette møde kom der en forklaring herpå fra tiltalte og fra Sagsøgte 1. Det var en lukket kreds af in-vestorer, blandt andet Pension Danmark og Danske Capital, der var til stede. De så endvidere lageret og produktionsanlægget. Det så pænt ud.
134
Danske Capital forsøgte i foråret 2016 at sælge deres obligationer via Dansk OTC. Han mener, at det var før mødet i Hesalight A/S’ lokaler. Dansk OTC’s svar var, at det ikke var muligt at sælge obligationerne.
Han følte sig snydt, idet han mente, at han ikke havde fået fyldestgørende in-formation om vigtige omstændigheder for virksomheden.
… at Danske Capital ikke selv foretog deres egen due diligence ved selv at se regnskaber mv. hos virksomheden. Han vil ikke udelukke, at Dansk OTC tilbød dem at gennemse regnskaber mv. i virksomheden. Han husker det dog ikke.
Forevist… ”remuneration of the management” … forklarede vidnet, at han mente, at ud fra de oplysninger, de fik, var der tale om en moderat aflønning af ledelsen. Der var ikke noget, som stak ud. De havde ikke fået information om bonusser for kapitalfremskaffelse eller for registreret omsætning. De overvejede ikke at få skrevet noget om ledelsens aflønning mv. ind i ”covenants” . Det har han aldrig set gjort.
Vidne 2's forklaring
Retsbog af 7. november 2018 – side 5981-5986
Vidnet forklarede, at han i 2014 blev uddannet ved Århus Universitet som cand.merc.fib. Han blev i slutningen af juni 2015 ansat i Hesalight A/S efter et opkald fra Vidne 1, som havde fundet vidnets CV på Jobindex. Vidnet blev ansat som financial controller.
… hans arbejdsbeskrivelse ved ansættelsessamtalen med Vidne 1 og Sagsøgte 1 var meget uklar, og det var den også, da han startede i virk-somheden. Hans arbejde i virksomheden udviklede sig efterhånden til en mere koordinerende rolle.
Efter Vidne 1's fyring fik vidnet at vide fra Sagsøgte 1, at der skulle mere styr på økonomiafdelingen. Det hele var et stort rod, og der lå ikke-underskrevne kontrakter og flød.
Han blev involveret i de fleste salgsprojekter af en vis størrelse, herunder i for-bindelse med fremsendelse af materiale til udbud, ansøgning om EKFgarantier, opkrævning af penge mv. De mindre projekter havde han ikke så meget med at gøre. Han kendte dog til alle kontrakter på over 10.000 euro.
Hans rolle i virksomheden var ikke nærmere defineret. Sælgerne og tiltalte stod for det praktiske omkring salget. Han havde heller ikke selv noget med selve leveringerne at gøre. Leveringsbetingelserne var ofte udfærdiget, når kontrak-terne endte hos ham. Det blev med tiden – fra oktober/december 2015 – en ar-
135
bejdsopgave for ham at kontrollere, at de store kontrakter var, som de skulle være.
Forevist … oversigt, forklarede vidnet, at det var ham, som lavede denne over-sigt over, hvad der var solgt til Starbucks i Schweiz og Østrig. Han og to andre ansatte i virksomheden tjekkede ordrerne vedrørende Starbucks, så han er helt sikker på, at der ikke var andre ordrer til Starbucks. Han har i sin ansættelsestid kun set ordrer til Schweiz og Østrig. Han blev bedt om at rydde op i fakturaer-ne, og Vidne 3 fandt på et tidspunkt en større faktura på over 1 mio. euro til Starbucks, som ikke var i deres system. Han læste ikke, hvilke lan-de denne kontrakt vedrørte, og han så ikke datoen for fakturaen. Han kender nærmere ikke til en kontrakt med Starbucks fra 2014 på 49 mio. euro, men det kan godt være den faktura, som revisoren fandt frem. Han har læst om den i pressen. Han havde ikke noget med denne kontrakt at gøre, og den havde ikke været i vidnets systemer på noget tidspunkt. Vidne 3 blev ansat i foråret 2016, og det var kort efter dennes ansættelse, at vidnet fik forevist kon-trakten.
Forevist … kontrakt med Starbucks, forklarede vidnet, at det godt kunne være denne kontrakt, som Vidne 3 viste ham. Opsætningen af kon-trakten var som en normal kontrakt hos Hesalight A/S, men virksomhedens udarbejdelse af kontrakter var ikke særlig professionel eller udførlig. Han kan ikke forklare, hvordan en sådan kontrakt blev administreret, når den ikke var specificeret i forhold til eksempelvis mængder. Når vidnet spurgte ind til dette, modtog han et separat papir på, hvordan ordren skulle leveres. Vedrørende den foreviste ordre har han ikke modtaget nogen nærmere specifikation. Han har ikke kendskab til, at der skulle have været leveret til de nævnte lande. En ordre på 49 mio. euro var en kæmpestor ordre, og han er sikker på, at den på et tids-punkt ville være endt på hans bord, hvilket den ikke gjorde. Han har heller ikke set, at den skulle været medtaget i regnskaberne.
…
Efter hans viden om salg til Starbucks var der et møde med Starbucks EMEA i foråret 2016, hvor der skulle være indgået en aftale om, at Hesalight A/S skulle få lov at sælge til Starbucks i hele Europa. Det var tiltalte og Person 7, som deltog i dette møde. Han har dog ikke set en kontrakt eller aftale, der be-kræftede mødets resultat, og han har ikke hørt tale om, at der blev solgt til an-dre lande end Østrig og Schweiz.
Der var tale om en meget topstyret virksomhed. Tiltalte var inde over og be-stemte alt, hvad der vedrørte salg. Og alle kontrakter over en vis mindstestør-relse skulle underskrives af tiltalte.
136
Han er ikke bekendt med, at der under hans ansættelse blev ydet nogen ek-sportgarantier. Der blev holdt en række møder med EKF, da man ønskede at få garantier på noget af salget, herunder salg til sydamerikanske lande og til Itali-en. Hesalight A/S markedsførte sig på, at man havde et samarbejde med EKF, og han hørte om salgsmøder, hvor man forgæves forsøgte at skaffe sig investo-rer, fordi der ikke kunne skaffes eksportgarantier. Han ved ikke, hvad obligati-onskøberne fik oplyst om samarbejdet med EKF.
… at det primært var CFO’en, der havde kontakten til den eksterne revisor. Når der skulle bruges bilag, var det vidnet som fremskaffede dem. Efter hans opfat-telse fungerede økonomiafdelingen ikke. Vidnet havde ved sin ansættelse ikke nogen bogholderierfaring. Det var Person 16 og Vidne 1, der tog sig af dette, og efter fyringen af Vidne 1 fandt vidnet ud af, at der i efteråret 2015 ikke var sket fakturering.
Han ved ikke, hvad der i forbindelse med EFK-garantierne blev spurgt nærme-re ind til fra investorernes side. Han havde på et tidspunkt en samtale med Sagsøgte 1. Denne oplyste, at et møde med nogle mulige investorer ikke var gået godt, idet de mulige investorer forinden havde læst op på forholdene omkring garantierne.
… tiltalte fungerede som CFO i perioden fra fyringen af Vidne 1 og indtil Vidne 3 blev ansat. Det blev dog fremlagt udadtil, som var det vidnet. Person 16 stod for bogføringen. Person 16 og tiltalte havde adgang til begge selskabets bankkonti. Han ved ikke, hvilken adgang Vidne 1 havde haft. Vidnet havde kun adgang til driftskontoen i Sydbank. Der skulle logges ind med Nem-ID. Han ved ikke, hvordan det fun-gerede før hans ansættelse, men i begyndelsen af 2016 blev det indført, at det krævede to godkendelser, herunder to Nem-id-logins, at foretage transaktioner. Han husker ikke, at han nåede at logge ind på kontoen i Sydbank. Det foregik ofte sådan, at Person 16 lagde en regning til betaling og godkendelse, og så kunne en anden logge ind og godkende betalingen. Tiltalte havde adgang til at godkende betalinger. Vidnet er bekendt med, at andre kunne anvende tiltal-tes Nem-ID.
Da vidnet startede i virksomheden, skulle de til at anvende Navision, men ind-ledningsvis var bogføringen noget rod. Vidnet kendte ikke noget til en separat bogføringsoversigt.
Forevist … mail af 18. september 2016, forklarede vidnet, at tiltalte forinden havde ringet ham op og bedt ham om at slette denne direktørkontrakt. Der skulle herefter uploades en ny kontrakt. Det foregik vist en søndag. Vidnet spurgte ikke ind til årsagen til, at kontrakten skulle slettes, og det blev ikke nævnt. Vidnet havde heller ikke en fornemmelse af baggrunden for ønsket om
137
sletning. Han husker ikke, om han slettede kontrakten den samme dag eller dagen efter. Han læste ikke kontrakten.
Forevist … mail af 18. september 2016, forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, om han lagde den ny direktørkontrakt op samme dag. Tiltalte spurgte efter-følgende ind til, hvorvidt det var sket. Han lagde den ny kontrakt op, men læste den ikke igennem, og han talte heller ikke med nogen om den.
Forevist … indscannet dokument, forklarede vidnet, at det måtte være den tredje version af direktørkontrakten, der skulle lægges op.
Der var rigtig meget rod i det hele hos Hesalight A/S, så han tænkte, at det må-ske var årsagen. Han læste ikke kontrakten.
Da han senere blev ansat ved Novalume, fandt han på sin computer en gammel direktørkontrakt, som var meget anderledes i forhold til den, som var omtalt i medierne.
Han har aldrig set tiltaltes lønsedler, men han var bekendt med, at tiltalte fik 50.000 kr. om måneden. Tiltalte og dennes hustru kørte i store biler, som var leaset igennem firmaet. Han har set regninger på to Porscher, men ved ikke, hvorfra de blev betalt.
…
Foreholdt sin forklaring til politiet, afhøringsrapport af 22. februar 2017, tredje-sidste afsnit, forklarede vidnet, at han husker, at tiltaltes løn var splittet i to de-le, men han husker ikke de nærmere beløb.
Vidnet forklarede, at han kun i meget ringe omfang har foretaget bogføring hos Hesalight A/S. Det var Person 16, der var hovedansvarlig herfor. Han har ikke selv bogført private fakturaer vedrørende tiltalte. Han stødte på et tidspunkt på en regning fra Louis Vuitton, der var betalt. Tiltalte har aldrig bedt vidnet om at betale en privat regning eller bedt vidnet om at overføre penge til hans private konti.
Han kender ikke til, at tiltalte skulle være berettiget til bonusser vedrørende kapitalfremskaffelse eller registreret omsætning og har ikke hørt nogen tale herom. Han har ikke haft til opgave at beregne sådanne bonusser.
…
Forevist bilag, udgifter til ejendomme på Mallorca, forklarede vidnet, at han ikke har direkte kendskab til ejendommene på Mallorca. Men revisoren hos KPMG stødte på nogle overførsler vedrørende Mallorca og spurgte vidnet her-om. Vidnet kontaktede derfor tiltalte, der i stærke vendinger svarede, at det
138
skulle vidnet ikke tale med KPMG om. Han fik ikke nogen nærmere forklaring herpå.
Økonomiafdelingen i Hesalight A/S har ikke ham bekendt lavet en opgørelse over tiltaltes private udgifter. Han ved dog ikke, om Vidne 1 eller Vidne 3 har lavet en sådan.
Han har ikke haft til opgave at indberette sådanne udbetalinger til tiltalte til SKAT, og han har ikke hørt om en instruks i virksomheden herom.
Forevist … rapport af 1. november 2018, mellemregningskonto, forklarede vid-net, at han ikke kender noget til en mellemregningskonto i forhold til Bogholde-riafdelingen ApS. Person 16 sad fysisk i Hesalight A/S’ lokaler, men det var ofte, at denne var ude ved andre kunder.
Forevist samme rapport, oplysninger vedrørende 2015, pkt. a, forskning og ud-vikling, forklarede vidnet, at han ikke har kendskab til, at Bogholderiafdelingen ApS skulle have udført arbejde af den pågældende art eller af det pågældende omfang for Hesalight A/S. Vedrørende pkt. b, bogholderi, forklarede vidnet, at han ikke kender til denne fakturering. Han kender ikke til, hvad Bogholderiaf-delingen ApS skulle have for Person 16's arbejde. Han har kun set Person 11 to gange på kontoret, og han kender ikke til, hvad hendes opgaver skulle være. Vedrørende pkt. c, rejseomkostninger, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad det nærmere dækker over. Person 16 nævnte ofte, at det aldrig var ham, som var ude at rejse. Heller ikke pkt. d, mellemregning med Virksomhed ApS 2, kender vidnet noget til.
Forevist … rapport… overførsler på 500.000 kr. månedligt for regnskabsmæssig assistance, forklarede vidnet, at han ikke kender noget til et mellemværende af den karakter og af den størrelsesorden….
Vidnet …var bekendt med, at der blev foretaget oprydning i bilag af privat ka-rakter vedrørende tiltalte. Det var Person 16, der kort før konkursen skulle udføre opgaven med at føre tiltaltes private udgifter over på en mellem-regningskonto. Bilagene var hjemme hos Person 16, og vidnet blev også bedt om at køre yderligere bilag hjem til Person 16. Person 16 bad ham i den forbindelse om at hjælpe til med at gennemgå bilagene. Vidnet kun-ne godt fornemme, at denne oprydning var noget, som ”man fik ondt i maven over” . Han havde ikke lyst til at gennemgå bilag for at fjerne tiltaltes private udgifter. Det var blandt andet golfregninger mv., der skulle flyttes rundt på. Vidnet deltog derfor i kun en times tid. Han undskyldte sig herefter med andre hastende opgaver og forlod Person 16's hjem.
…
139
Det var kun vidnet, der havde adgang til at uploade dokumenter til datarum-met.
Person 16 var fra tid til anden syg, og han var da ikke til stede i Hesa-light A/S. I de sidste 2-3 uger inden konkursen lavede denne ikke meget arbejde for Hesalight A/S, da der var engageret en ekstern bogholder. Det var Person 16, der foretog indberetninger til SKAT. Han ved ikke med sikkerhed, hvem der foretog momsindberetninger for september-oktober 2016, men han vil tro, at det var Person 16. Denne var ligeledes på kontoret i perioden.
… forklarede vidnet, at Person 16 var ansat i Bogholderiafdelingen ApS og ikke i Hesalight A/S. Han går ud fra, at Person 16 modtog betaling for sit arbejde i Bogholderiafdelingen ApS, der herefter fakturerede Hesalight A/S for udgiften. 500.000 kr. månedligt lyder af meget for den ydelse, Person 16 leverede til Hesalight A/S.
Person 32's forklaring
Retsbog af 7. november 2018 – side 5986-5987
Vidnet forklarede…, at han er ansat i Ingka Holding B.V., der ejer IKEA. Captar er Ingka Holding B.V.’s investeringsvirksomhed. Han er ansat som ”group trea-surer” og tager sig at økonomiske spørgsmål.
Captar købte over to omgange virksomhedsobligationer for i alt 25 mio. euro i Hesalight A/S. Investeringen lå inden for hans mandat. Han og hans folk så Hesalight A/S som en god investeringsmulighed. Det skyldtes blandt andet fi-nansieringsmodellen og det grønne element i virksomheden. Udsigterne til ren-teafkastet var også interessant for Captar.
Det var Dansk OTC, som rettede henvendelse til Captar på vegne af Hesalight A/S. Gennem efteråret 2014 søgte de herefter oplysninger om virksomheden og gennemgik regnskaberne. De foretog normal due diligence af Hesalight A/S.
Forevist … virksomhedsbeskrivelse, er han bekendt med denne. Vidnet talte også med Person 28 fra Dansk OTC. Der var en del mailkorrespondance med denne blandt andet vedrørende den økonomiske del i Hesalight A/S, her-under budgetterne, der gav et indtryk af, hvor virksomheden var på vej hen. De modtog fra Dansk OTC tidligere resultatopgørelser, balancer og øvrige regn-skabsmæssige oplysninger. Det var tal, der havde en værdi i forhold til deres investering. Det var vigtigt, at der var en arbejdskapital af en vis størrelse i virksomheden til brug for den videre vækst i virksomheden. EKF var ligeledes en vigtig medspiller. Alt i alt var det deres indtryk, at der var tale om en virk-somhed i vækst og om en investering med en beskeden risiko.
140
Forevist … rapport af 26. september 2018, forklarede vidnet, at de korrigerede tal formentlig ville have haft betydning for deres investering, hvis de havde foreligget. Disse tal viser ikke en virksomhed i vækst. De havde nok ikke købt obligationer til den pris, som de gjorde, hvis de var bekendt med tallene. Og det er langt fra sikkert, at de ville have foretaget investeringen i det hele taget. Inve-steringscasen blev forelagt som en virksomhed i vækst med en god finansie-ringsmodel. De mente, at der var tale om en interessant og god forretningsmo-del. Med de korrigerede tal fra rapporten var der tale om en markant lavere omsætning og indtjening og dermed ikke en virksomhed i vækst.
Vedrørende brugen af EKF-garantier modtog de såvel inden den første investe-ring materiale om virksomheden som inden den anden investering oplysning herom. Inden den anden investering mødtes han endvidere med virksomhe-dens ledelse. EKF-garantierne var med til at skabe den likviditet i virksomhe-den, som, vidnet mente, var nødvendig for virksomhedens fremtidige vækst. Det blev oplyst over for vidnet, at det var meget ofte, man benyttede sig af EKF-garantier. Det var således en del af forretningsmodellen.
Captar gjorde det mundtligt klart for Hesalight A/S, at EKF-samarbejdet var et vigtigt parameter, men det blev ikke skrevet ned i obligationsaftalen. Han sto-lede på historien, som blev fortalt, og han husker ikke, at det blev diskuteret yderligere. Han husker ikke, om han var bekendt med, om der var situationer, hvor EKF-garantier ikke blev benyttet.
…
På et møde i Roskilde med Hesalight A/S, nævnte vidnet, at man selvfølgelig fortsat skulle anvende EKF. Der blev ikke svaret på dette, og vidnet fik ikke yderligere oplysninger om omfanget at samarbejdet med EKF. Captar var be-kendt med, at der var en omkostning på 8 pct. af kontraktsummen for at opnå garanti fra EKF, hvilket selvfølgelig kunne være et incitament for virksomheden for ikke at benytte EKF-garantier, men det ændrede ikke ved Captars opfattelse af, at samarbejdet med EKF var vigtigt. Han husker ikke, om det blev drøftet at spare pengene til garantierne, når nu likviditeten var god på grund af obligati-onspengene.
Vidnet var ikke bekendt med, at Hesalight A/S i januar 2015 stoppede samar-bejdet med EKF. Han har heller ikke efterspurgt oplysninger herom. Han fandt først senere ud af dette, da medierne begyndte at skrive om, at forholdene ikke var, som de skulle være. Det var overraskende viden for vidnet. Men i og med, at der ikke var anført noget i obligationsaftalens ”covenants” , kunne man som investor ikke efterfølgende gøre noget ved. På et møde i januar 2015 anbefalede de anvendelsen af EKF-garantier, men det udmøntede sig ikke i nedskrevne ”covenants” eller andre skriftlige tilkendegivelser til virksomheden.
…
141
Side 5988
… de undersøgelser, som de foretog som led i deres due diligence, var samtaler og korrespondance med Dansk OTC. De var også ude og besøge virksomheden. Ved besøget undersøgte de, om virksomheden rent fysisk havde en adresse, de så lageret og produkterne, og de talte med ledelsen, herunder tiltalte. Han vil tro, at de var i virksomheden i et par timer.
Captar har ikke tilbudt Hesalight A/S en alternativ finansieringsform, der kun-ne træde i stedet for anvendelsen af EKF-garantier.
… det var vigtigt for Captar, at en stor del af likviditeten blev i virksomheden, og det blev diskuteret, hvor meget af overskuddet, der kunne udloddes som udbytte. Som han husker det, blev der fastsat en grænse på 20 pct. af overskud-det.
Han husker ikke, at der var drøftelser om bonusser til tiltalte i form af en andel af kapitalfremskaffelsen eller den registrerede omsætning.
Vidne 1's forklaring
Retsbog af 8. november 2018 – side 5989-5993
Vidnet forklarede…, at han var ansat i Hesalight A/S som CFO fra den 1. febru-ar 2015 til februar 2016, hvor han blev sagt op.
Han var ansat til at genetablere økonomifunktionen og herunder få styr på for-retningsgangene og IT-systemerne. Han skulle tillige foretage rapportering til investorerne grundet et krav om løbende rapportering om opfyldelsen af obli-gationsaftalens ”covenants” . Det var ham, som udarbejdede tallene til brug for rapporteringen.
Årsrapporten for 2014 var færdigbehandlet, da han startede i virksomheden, og årsrapporten for 2015 blev ikke aflagt, før han stoppede i virksomheden. Den var dog under udarbejdelse, mens han var ansat. Han havde forberedt tallene til årsrapporten.
Han har ikke foretaget en indgående drøftelse med virksomhedens ledelse om de anvendte regnskabsprincipper. I regnskabet for 2014 havde man indtægts-ført nogle kontrakter på tidspunktet, hvor de blev indgået, men hvor man end-nu ikke havde foretaget levering eller modtaget betaling herfor. Han vil antage, at det var ledelsens beslutning at anvende dette princip. De drøftede ikke, om det samme princip skulle anvendes for det regnskab, som skulle aflægges i be-gyndelsen af 2016. Det var en utraditionel måde at føre regnskab på, men det var ikke noget, som han ville gøre yderligere ved. Hvis der var en underskrift
142
på en kontrakt, blev kontrakten indtægtsført. Han kender ikke til hensigtser-klæringer, som blev indtægtsført i regnskabet i den tid, hvor han var ansat i Hesalight A/S.
Forevist mail af 14. juli 2014 med vedhæftning side 63, forklarede vidnet, at han ikke husker at have set denne aftale. Han havde hørt virksomheden Salmo-iraghi & Vigano omtalt, men har ikke kendskab til aftalen med dette firma. Som han husker det, var det en af de 3-4 kontrakter, som var indarbejdet i 2014 regn-skabet. Det var inden hans ansættelse. Han husker firmaet som kunde, men kender ikke til kontrakten, eller hvorledes den er bogført. Han kender ikke til, at man ud fra hensigtserklæringer foretog et skøn over, hvor meget der skulle medtages i regnskabet.
Han var endvidere bekendt med, at der var indgået en aftale med Mavi Enerji Gaz Ve Elektrik. Mavi skulle betale af på veksler, som var udstedt i forbindelse med aftalen. Det ved han på baggrund af de oplysninger, han fik fra banken, som havde købt vekslerne. Da nogle af betalingerne fra Mavi udeblev, betalte Hesalight A/S et eller to af afdragene. Det var tiltalte, der besluttede dette. Han kender ikke baggrunden herfor. Han ved ikke, om aftalen med Mavi sidenhen blev gennemført, eller om der blev leveret som aftalt. Han har ikke yderligere viden om den pågældende aftale. Ham bekendt var der sket levering i et vist omfang, som han dog ikke kender nærmere til. Han ved ikke, i hvilket omfang man rykkede Mavi for betalingen. Han var ikke selv i kontakt med Mavi herom. Han ved ikke, om der var andre i Hesalight A/S, der var i kontakt med Mavi omkring den manglende betaling. Der var tale om en aftale, der var indgået, inden han tiltrådte i virksomheden, så det lod han dem, som havde haft med aftalen at gøre fra begyndelsen, om at styre. Det var dog hans ansvar, at der skete betaling fra Mavi’s side. Kontrakten var indgået, der var leveret, og det var alene betalingen, der udestod. Han var ikke bekendt med, at nogle af lysrø-rene befandt sig på Hesalight A/S’ lager.
Vidnet forklarede, at det ikke var et krav i forhold til obligationsaftalens ”co-venants” , at Hesalight A/S skulle rapportere til investorerne om den manglende betaling. Det var ikke en forpligtelse, som var nedskrevet.
Der blev, som han husker det, ikke betalt fra Mavis side, mens han var ansat i Hesalight A/S. Det var noget, som han drøftede med tiltalte. Det var den, som havde kontakten til Mavi, der skulle stå for det videre i den forbindelse. Han havde således ikke med det at gøre og hørte ikke mere til det.
Han blev i foråret 2015 blev bekendt med Starbucks-kontrakten, da han kunne se i regnskabet for 2014, at der var indtægtsført tre kontrakter, som udgjorde en væsentlig del af omsætningen ifølge dette regnskab.
143
Forevist… oversigt over igangværende arbejder, forklarede vidnet, at det var denne postering på 25 mio. euro, han blev bekendt med. Han har ikke set selve kontrakten, men han fik at vide, at der var tale om en aftale, som var indgået med Starbucks. Han konstaterede også, at der blev leveret til Starbucks, men ikke i den størrelsesorden, som fremgik af regnskabet. Han fokuserede primært på det, der var leveret. Han drøftede dog også med tiltalte, hvornår de skulle levere den resterende del. Han fik at vide, at der blev holdt møder med Star-bucks om, hvornår der skulle leveres i henhold til kontrakten. Han fik ikke yderligere at vide. Spørgsmålet blev drøftet nogle gange.
Forevist …kontrakt med Starbucks, forklarede vidnet, at han kendte til tallene, selv om han ikke havde set den pågældende kontrakt. Der blev leveret lamper til deres forretninger, men for et væsentligt mindre beløb end det, der var anført i kontrakten, og som var medtaget i regnskabet. Det blev ifølge hans erindring leveret til Tyskland og Schweiz. Ikke til andre lande. Han kan ikke sige med sikkerhed, hvorvidt der blev leveret til Tyskland.
Han havde ikke kendskab til, at Starbucks ikke følte sig forpligtet i forhold til kontrakten. Der var nogle opfølgningsmøder, hvor der blev talt om yderligere leverancer. Han fokuserede på det, som løbende blev leveret. Den manglende levering blev drøftet ved udarbejdelsen af regnskabet for 2015. Det var noget, som han talte med tiltalte om, da dette kunne blive et problem i forhold til det regnskab, som skulle aflægges. Det var imidlertid ikke drøftelser, der førte til en løsning, før han blev fyret. Der var et møde med Starbucks, hvor det kom frem, at der ikke ville blive om tale om leveringer i den størrelsesorden, som først var antaget. Han deltog ikke selv i mødet, ligesom han ikke ved, hvor mødet blev afholdt. Det var tiltalte, der deltog i mødet. Som han husker det, var det i efter-året 2015, at tiltalte informerede ham om, at der var usikkerhed om, hvorvidt der skulle leveres lamper for 25 mio. euro til Starbucks. Han ved ikke, om det førte til, at der skulle udarbejdes en ny kontrakt. Det chokerede ham, at der ikke var leveret i det omfang, som fremgik af kontrakten, idet man havde indtægts-ført noget, som ikke førte til reel omsætning. Dette måtte så tilbageføres i det kommende regnskab med den negative effekt, det måtte have. Ellers ville regn-skabet være misvisende og forkert. Det gav ham imidlertid ikke anledning til at kontakte investorerne ekstraordinært. Det var heller ikke noget, som vidnet og tiltalte drøftede. De talte dog om de udfordringer, som problemerne med kon-trakten ville indebære i forhold til det regnskab, som skulle aflægges først i 2016. Det koncentrerede han sig om.
I forhold til obligationsaftalens ”covenants” var han nervøs for, om disse kunne overholdes. Overholdelsen ville dog afhænge af, hvilke kontrakter der kunne indtægtsføres i 2015. Dette drøftede han med tiltalte i januar 2016, da de var ved at gøre tallene op for 2015. Det ville være vidnets udgangspunkt, at Starbucks-kontrakten blev taget ud af 2015-regnskabet, og de talte om udfordringer i for-
144
bindelse hermed. Det var muligt, at de i starten af året kunne overholde ”co-venants” , men det var han ikke sikker på. Han havde ikke overblik over, hvilke kontrakter, der kunne indregnes for 2015.
Forevist … kontrakt, forklarede vidnet, at han kender til navnet CPL Concordia, og han var bekendt med, at der var en kontrakt. Han havde ikke set den.
Der blev ikke leveret til CPL i det omfang, som var angivet i oversigten over igangværende arbejder. … Han drøftede ikke kontrakten indgående med tiltal-te, men han havde dog samme betænkeligheder i forhold til denne kontrakt, som han havde i forhold til Starbucks-kontrakten. Han håbede dog på, at andre kontraktforhandlinger i Italien, som han hørte omtalt, kunne råde bod på ud-fordringerne.
Også problemerne med CPL-kontrakten skulle han drøfte med tiltalte frem mod aflæggelsen af regnskabet for 2015. Han nåede ikke at færdiggøre denne drøftelse med tiltalte, før han blev sagt op.
Han kan ikke svare på, om de drøftelser om kontrakter og regnskaber, han skul-le have med tiltalte, og de betænkeligheder, han havde givet udtryk for, havde betydning for fyringen af ham. Han har dog sine egne tanker herom.
Vidnet var bekendt med, at der fra januar 2015 ikke blev udstedt flere EKFga-rantier. Der var flere af kunderne, som EKF ikke ville dække. Det skyldtes en økonomisk og juridisk vurdering. Man forsøgte fra Hesalight A/S’ side at få EKF-dækning på nogle kontrakter, så det var ikke et bevidst fravalg af EKF.
Han har mødt nogle af investorerne i virksomheden. Det var i sommeren 2015. Vidnet var ikke på daværende tidspunkt informeret eller vidende om proble-merne med de store kontrakter.
… det regnskab, der vedrørte sidste halvdel af 2014, var ikke indsendt til Er-hvervsstyrelsen, da han startede i virksomheden. Han så ikke regnskabet, inden det blev indsendt. Han husker ikke umiddelbart at have meddelt til Sagsøgte 4, at han ikke havde bemærkninger eller rettelser til regnskabet. Han har drøftede det anvendte regnskabsprincip med Sagsøgte 4 i foråret 2015. Vidnet stillede spørgsmål til den tidlige indtægtsføring. Han fik en forkla-ring fra Sagsøgte 4, men han kan ikke sige, hvorvidt han stillede sig til-freds med denne forklaring. Han reagerede ikke yderligere på denne forklaring. Han gik ikke til tiltalte eller bestyrelsen og sagde, at man skulle benytte et andet regnskabsprincip.
… at han ikke stiftede bekendtskab med tiltaltes direktørkontrakt eller ansættel-sesforhold. Han var bekendt med, at tiltalte fik 50.000 kr. om måneden i løn.
145
Han var medansvarlig for udbetaling af løn til medarbejderne. Han har ikke fået henvendelser fra tiltalte om yderligere udbetalinger. Han er heller ikke be-kendt med, at tiltalte rettelig skulle have 125.000 kr. om måneden. Der var en aftale om bonus for Sagsøgte 1 for dennes rolle i kapitalfremskaffelsen. Han er ikke bekendt med, at der skulle være en tilsvarende aftale vedrørende tiltalte eller andre aftaler om bonus til tiltalte.
Forevist (bilag) – ARX Appartment - forklarede vidnet, at han ikke kender til disse betalinger. ”ARX” siger ham ikke noget. Han husker overførslen til Ejendom under pkt. 9. Han har ikke kendskab til, at udgiften skulle være rela-teret til Hesalight A/ S. Han har ikke været der, og han har ikke hørt om, at an-dre ansatte har været der.
Der blev betalt fakturaer, der godt kunne være af privat karakter, efter godken-delse af blandt andre tiltalte. Han husker ikke selv at have godkendt sådanne udgifter. Han vil tro, at det var Bogholderiafdelingen ApS ved Person 16, der stod for betalingen af udgifterne. Han havde ikke fået instruks om, hvorledes disse regninger skulle betales, eller hvorvidt der skulle betales moms. Han var ikke bekendt med, at momsen på visse af de regninger, der vedrørte tiltaltes privatøkonomi, var afløftet. Det var ikke noget, som han talte med Person 16 om. Han har heller ikke fået at vide, at der var udgifter, som skulle indberettes til SKAT som løn eller lignende til tiltalte. Han vidste, at der var en mellemregning med Bogholderiafdelingen ApS, og at en række betalin-ger blev klaret derfra. Det var således Bogholderiafdelingen ApS eller tiltalte selv, som skulle indberette skat. Han talte ikke med tiltalte herom.
Side 5993-5994
Han var godt klar over, at der var en stor mellemregning med Bogholderiafde-lingen ApS, da der blev betalt sådanne store regninger. Denne fremgangsmåde havde han tillige en drøftelse af med tiltalte forud for den regnskabsaflæggelse, der skulle ske i begyndelsen af 2016. Spørgsmålet var blandt andet, hvordan der skulle ske udligning af denne meget store mellemregning. Tiltalte svarede ham, at det var uafklaret.
… Det var Person 16, der bogførte for Hesalight A/S, men Bogholderiaf-delingen A/S udførte ikke arbejde, som kunne give anledning til en regning på 2,5 mio. kr.
…
Han kendte ikke til, at Hesalight A/S skyldte tiltalte penge, og han har ikke talt med tiltalte om opgørelsen af et mellemværende. …
Vidne 3's forklaring
146
Retsbog af 8. november 2018 – side 5994-5997
Vidnet forklarede … at han var ansat som revisor hos Sagsøgte 4 fra 2012 til 2016. I 2016 blev han tilbudt at starte i Hesalight A/S som CFO. Han tiltrådte hos Hesalight A/S den 1. maj 2016 og fratrådte den 30. september 2016.
Han beskæftigede sig under ansættelsen hos Sagsøgte 4 med Hesalight A/S’ årsrapport for 2013-14 og for andet halvår af 2014. Det var vidnet, der la-vede benarbejdet, til dels sammen med trainee Person 33, mens det var Sagsøgte 4, der godkendte og underskrev regnskaberne.
Det var meningen, at han skulle være egentlig CFO hos Hesalight A/S, men da Erhvervsstyrelsen ikke kunne godkende tidligere årsrapporter, kom det meste af hans tid til at gå med at rette op på dem.
Hesalight A/S indtægtsførte deres kontrakter ved kontrakternes indgåelse. Det var ikke en fremgangsmåde, han havde oplevet andre steder. Det var noget, som Sagsøgte 4 havde besluttet. Vidne var ikke enig heri. Sagsøgte 4 henviste til IRS-reglerne, men disse regler fortolkede vidnet og Sagsøgte 4 forskelligt. Sagsøgte 4 var chefen, så han bestemte.
Forevist … oversigt over igangværende arbejder, forklarede vidnet, at han ken-der til bilaget, som de modtog fra ledelsen i Hesalight A/ S. Han kontrollerede dette bilag og fik tilsendt en kopi af kontrakterne. Han kontrollerede blandt an-det beløbsstørrelsen...
Han vil tro, at han har set Starbucks-kontrakten. Han ved ikke, hvorfor den er indtægtsført med 25 mio. euro og ikke 49 mio. euro. Da han senere tiltrådte som CFO i 2016, fik han ikke at vide, hvorvidt kontrakten blev overholdt, eller hvor-vidt der blev leveret til Starbucks.
Vedrørende Salmoiraghi & Vigano forklarede vidnet, at der indgik en kontrakt vedrørende dette firma i regnskabet. Han husker ikke, om han har set kontrak-ten, men det vil han tro. Han har ikke set den oversatte kontrakt, men den itali-enske udgave. Han kan ikke italiensk. Han talte med Sagsøgte 4 om, at kontrakten var på italiensk, og at der stod ikke et beløb, som kunne kontrolle-res. Sagsøgte 4 henviste til de internationale regnskabsstandarder. Vidnet var betænkelig ved, hvordan man kunne komme frem til et beløb på 3,3 mio. euro og efterfølgende bogføre dette.
…Han ved ikke, hvorfor der er indregnet et andet beløb (fra aftalen med CPL) end det, som står i kontrakten.
Forevist … kontrakt med Starbucks, anførte vidnet, at oplysningerne i kontrak-ten var sparsomme i forhold til de oplysninger, som behøvedes til regnskabet.
147
Det gjorde han Sagsøgte 4 opmærksom på. Det var dog navnlig indreg-ningen af igangværende arbejder i regnskabet, som han fandt problematisk. Han er ikke sikker på, at han drøftede den specifikke kontrakt med nogen, idet udarbejdelse af kontrakter og indholdet af disse ikke var noget, som vidnet havde megen forstand på. Han kontrollerede, at begge parters underskrift stod på kontrakten.
Tiltalte var med inde over bogføring og regnskabsaflæggelsen i Hesalight A/S. Tiltalte havde gode forudsætninger herfor.
…
Det var planen, at han skulle have ansvaret for økonomiafdelingen, men det nåede aldrig at blive sådan. Det er muligt, at han på papiret havde ansvaret, men det eneste, han foretog sig, var brandslukning, og der var rigeligt at se til. Det var Person 16 og Vidne 2, der stod for det bogføringsmæssi-ge.
Under vidnets ansættelse var han ikke bekendt med tiltaltes direktørkontrakt eller de vilkår, der var anført heri. Han drøftede heller ikke det emne med no-gen. Han ved ikke, hvad tiltalte fik i løn. Han mener, at det var Person 16, der stod for lønudbetalingen. Han har ikke hørt om, at tiltalte skulle have modtaget eller være berettiget til bonus i forhold til kapitalfremskaffelse eller registreret omsætning.
Han har ikke talt med nogen, herunder tiltalte, om dennes brug af Hesalight A/S’ penge til private formål. KPMG, som skulle medvirke til at lave årsrappor-terne om, dykkede mere ned i bilagene, end Sagsøgte 4 havde gjort. Der kom herved bilag frem vedrørende huse på Mallorca og andre omkostninger af privat karakter. KPMG prøvede at finde dokumentation for disse omkostnin-ger, men det var meget svært, da det hele var meget rodet. Han dykkede ikke selv ned i disse bilag.
Han havde dog drøftelser med tiltalte om, at nogle udgifter skulle flyttes til Bogholderiafdelingen ApS, og at der skulle udarbejdes en faktura fra det ene selskab til det andet, herunder vedrørende rejseomkostninger og konsulentbi-stand. Bogholderiafdelingen ApS fik så oparbejdet en gæld til Hesalight, men man nåede vist ikke at få håndteret denne gæld inden konkursen. Det var ikke en unormal praksis at placere udgifter på en mellemregningskonto. Hvis tiltalte sagde, at udgifterne skulle flyttes, blev de det. Han husker ikke begrundelsen for, at udgifterne ikke oprindeligt var bogført, som det senere skete.
Forevist …støttebilag, pkt. 4, postering nr. 117-121, "Sagsøgte 5 og Person 11", forklarede vidnet, at han aldrig drøftede overførsler af denne karakter med tiltalte.
148
Han talte heller ikke med tiltalte om, hvorvidt eller hvorledes der skulle betales skat af private udgifter.
Forevist … rapport af 1. november 2018, …, at der var en masse omkostninger, herunder rejseomkostninger og regninger fra Bogholderiafdelingen ApS, som blev samlet på enkelte fakturaer. Han husker ikke, hvad Bogholderiafdelingen ApS havde leveret, som gav anledning til faktureringen. Han fik blot at vide fra tiltalte, at udgifterne skulle overføres ved fakturaer fra Bogholderiafdelingen ApS til Hesalight A/S. Han mener, men er ikke sikker på, at han så disse faktu-raer. Person 16 var ansat i Bogholderiafdelingen ApS og udførte arbejde for Hesalight A/S. Person 16 var på kontoret hver dag, men en regning fra denne på udført arbejde på 2,5 mio. kr. var i overkanten. Han ved dog ikke, hvad der var aftalt mellem tiltalte og Person 16. Han mener, at de gen-nemgik, hvilke udgifter der skulle fjernes fra Bogholderiafdelingen ApS, og rej-seomkostningerne var heriblandt. Udgifterne hidrørte fra et betalingskort. Må-ske var det tiltaltes. Han husker ikke, hvad pkt. d vedrørte.
… 500.000 kr. om måneden for regnskabsmæssig assistance er alt for meget, hvis det alene vedrører Person 16's arbejde for Hesalight A/S….
Vidne 4's forklaring
Retsbog af 8. november 2018 – side 5997-5999
Vidnet forklarede, at han tidligere har være ansat i 16 år ved Ernst & Young og er uddannet revisor. Han har endvidere i 8 år været CFO i en softwarevirksom-hed. Han startede som CFO i Hesalight A/S den 1. oktober 2016.
Erhvervsstyrelsen havde returneret nogle regnskaber, og det var meningen, at han skulle have ansvaret for oprydningen. Han havde en tidligere kollega, som var ansat ved KPMG, der var blevet udpeget som revisor for Hesalight A/S. Denne ville føle sig tryg ved, at det var en, som han kendte, der havde ansvaret for regnskaberne i Hesalight A/S.
Vidnet satte sig indledningsvis ind i regnskaberne. Det udviklede sig dog hur-tigt således, at han skulle bruge tid på at søge at fremskaffe nye investorer, da likviditeten i Hesalight A/S var dårlig. Der skulle ske refinansiering af nogle af obligationerne og om muligt indhentes yderligere kapital.
Vidne 2 var ansat som controller, og Person 16 fungerede som bogholder, men var ansat i Bogholderiafdelingen ApS. Person 16 sad nogle dage fysisk hos Hesalight A/S. Halvdelen af tiden var han dog ude hos andre kunder. Denne grad af tilstedeværelse fortsatte i hvert fald frem til re-konstruktionen. Der var ham bekendt ikke andre i Bogholderiafdelingen ApS, der udførte arbejde for Hesalight A/S. Han ved ikke, hvordan Person 16
149
blev aflønnet. Der blev fremsendt fakturaer fra Person 16 til Hesalight. Han har aldrig set en kontrakt, men han mener, at beløbet lød på 125.000 kr. om måneden. Det dækkede så rigeligt det arbejde, som Person 16 udførte. Han mener ikke, at fakturaen vedrørte andet end vederlaget for Person 16's arbejde.
Han har set tiltaltes direktørkontrakt i forbindelse med, at der i oktober 2016 skulle laves en opgørelse over, hvad tiltalte var berettiget til at få udbetalt. Der var foretaget transaktioner, som ikke var en del af lønnen. Han drøftede kon-trakten med tiltalte og på et tidspunkt også med KPMG og de revisorer, der var til stede i forbindelse med rekonstruktionen. Aflønningen var 50.000 kr. om måneden, og tiltalte havde fri bil og en bonusaftale. Han så underskriftssiden, hvor det var tiltalte, der havde underskrevet to gange. Han husker ikke date-ringen, men han har indtryk af, at kontrakten gjaldt fra den dag, den var date-ret. Han ved ikke, om den også gjaldt med tilbagevirkende kraft. Han spurgte ind til, om det var en kontrakt, som var godkendt af investorerne. Han fik at vide, at kontrakten lå i datarummet, men vidnet fik aldrig selv adgang til data-rummet. Investorerne kunne således formentlig godt have set kontrakten.
Forevist… underskriftsside på direktørkontrakt, bekræftede vidnet, at det var den kontrakt, som han havde set. Han spurgte ikke ind til, hvorfor den var un-derskrevet af tiltalte to gange, men det var på den baggrund, at han spurgte ind til, hvorvidt den var lagt i datarummet.
Bonussen var en andel af omsætningen. Det er muligt, at der tillige var en bo-nus for kapitalfremskaffelse. Han har måske drøftet kontrakten med Vidne 2, men ikke tilblivelsen af kontrakten. Han har ikke drøftet den med Vidne 5. Der blev lavet en opgørelse over, hvad tiltalte havde ret til i forhold til kontrakten. Der blev stillet spørgsmål til kontrakten i forbindelse med rekonstruktionen.
Side 5999-6000
Person 16 var i gang med at se Hesalight A/S’ bilag igennem for at finde ud af, om der var bilag vedrørende tiltaltes private forhold. De skulle i givet fald bogføres på en mellemregningskonto.
… Det var blandt andet rejseafregninger, der skulle ske oprydning i. Der var posteret rejser for 2,5 mio. kr. Opgørelsen af tiltaltes bonus skulle bevirke, at mellemregningerne gik den anden vej. Tiltalte fortalte ham, at mellemregnin-gerne så vidt muligt skulle nedbringes til 0 kr. Tiltaltes forklaring på, at det ikke var sket før, var, at der ikke havde været fokus på det. Han så ikke nogen un-derliggende bilag.
150
Han var ikke klar over, at der blev betalt fakturaer vedrørende private udgifter i hans tid som CFO. Pengene til bonus mv. var hensat på mellemregningskonto, men de skulle ikke udbetales indtil videre. Det var tiltalte, der sagde, at det skulle foregå på denne måde. Han fik ikke en nærmere forklaring på rejseom-kostningerne og de yderligere bogholderiomkostninger, da der ikke forelå do-kumentation herfor. Han kunne således se, at der var posteringer i regnskabet, som der ikke var bilag til.
Han havde ikke drøftelser herom med tiltalte om skattebetaling af udbetalin-gerne fra Hesalight A/S, men på et tidspunkt ville de skulle indberettes til SKAT. Pludselig gik det stærkt, og virksomheden blev taget under rekonstruk-tions- og senere konkursbehandling. Han ved ikke, hvorfor de tidligere CFO’er ikke tog hånd om dette spørgsmål.
Forevist… at det var en af de posteringer, som han spurgte ind til. Han fik at vide, at posteringen vedrørte udviklingsarbejde for Hesalight A/S. Han ville se den kontrakt, der lå til grund herfor, men fik den ikke at se. Der forelå et excel-ark, men ingen fakturaer. Forevist samme bilag, pkt. b, forklarede vidnet, at der var en aftale om, at der skulle faktureres et beløb om måneden fra Bogholderi-afdelingen ApS. Der måtte således være tale om en opsamling, men han var ikke bekendt med, at Bogholderiafdelingen ApS skulle have udført arbejde for 2,5 mio. kr. Der var ikke efter vidnets opfattelse realitet bag fakturaerne. Han spurgte derfor ind til dem, men fik ikke svar.
Der har heller ikke været rejseomkostninger i Bogholderiafdelingen ApS for 2,5 mio. kr.
Forevist bilag… forklarede vidnet, at det var de månedlige afregninger fra Bog-holderiafdelingen ApS. Da han spurgte nærmere ind til dette, fik han at vide, at det var for Person 16's arbejde. Han hæftede sig ved, at det var en høj pris for Person 16's arbejde.
…
Side 6000-6001
Citilio var et nystiftet selskab, som skulle give et bud på at overtage virksom-heden. Det var meningen, at lampevirksomheden skulle drives videre. Han var ikke bekendt med, at Citilio skulle udøve støtte til Hesalight A/S.
… efter et stykke tid som CFO gik det op for ham, at der var mange posteringer, hvor der ikke lå bilag bag, og det var i lyset af virksomhedens størrelse uforstå-eligt, at der ikke var bedre styr på tingene. Vidnet spurgte ind til kontrakterne mv. Vidnet gik endvidere råbalancen igennem, og her fandt han ud af, at der skyldtes et større beløb i moms. Han entrerede med en Person 34 for at få orden på sagerne.
151
Han bad blandt andet Person 34 om at se nærmere på, hvordan virksom-heden kunne skylde et tocifret millionbeløb i moms. Det hang ikke sammen, blandt andet fordi virksomheden ikke drev handel af betydning i Danmark. Det viste sig også, at der var angivet for høj udgående moms, og at Hesalight A/S fik for store refusioner i den forbindelse. Man kunne ikke fremskaffe købsfaktu-raer, der kunne berettige denne refusion. Han spurgte ind til dette, men fik ikke svar herpå. Det var Person 16 og senere tiltalte, han talte med om dette, og på et tidspunkt sagde han til tiltalte, at der skulle foretages en genindberet-ning til SKAT.
Han har ikke modtaget en arbejdsbeskrivelse i forhold til momsindberetningen. Der blev ikke indberettet moms ved udgangen af oktober 2016, da de vidste, at der ikke skulle refunderes noget. Han så ikke indberetningen for september 2016, men så beløbet til udbetaling. Det var Person 16, der foretog denne indberetning. Ifølge hans oplysninger var det kun Person 16, der foretog indberetning af moms, men dem, der havde Nem-IDadgang, havde mulighed for at indberette moms.
Side 6001-6002
… det var så åbenlyst for vidnet, at der var anvendt et forkert regnskabsprincip, at han ikke spurgte nærmere ind hertil. Han var uenig med ledelsen og lænede sig op af Erhvervsstyrelsen udtalelse.
Sagsøgte 5's forklaring
Retsbog af 21. november 2018 – side 6003-6004
Tiltalte forklarede, at han vil tro, at bestyrelsesmødet blev afholdt den 7. de-cember 2015 som anført i referatet af denne dato…
Han husker ikke, om det var ham, der foreslog, at de skulle købe ejendommene på Lykkegårdsvej, men spørgsmålet blev drøftet. De kostede ikke 25 mio. kr., men omkring 12-13 mio. kr. Han husker ikke, hvordan de kom frem til, at der skulle lånes 25 mio. kr. Det er korrekt, at nogle af disse penge gik til Nordic Property Development Finance ApS og køb af ejendomme på Mallorca. Han tror ikke, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 kendte til dette, og det blev ikke drøftet på mødet eller på anden vis. De ønskede at lægge alle ejendomskøb i et selskab, som ikke havde noget med Hesalight A/S at gøre. Det blev Hesalight Ejendomme, der endte med at stå for dette.
…
Forevist… låneaftale af 11. december 2015, forklarede han, at det også var Advokat 1, der udfærdigede denne. Han mener, at ejendommen på Lykkegårdsvej var købt på dette tidspunkt. Lånedokumentet blev udfærdiget for at få doku-menteret de faktiske aftaleforhold. Ejendommen blev købt for Hesalight A/S’
152
penge via en mellemregning. Der var en mundtlig aftale med ejeren af Nordic Property Development Finance ApS, og det var denne aftale, der blev nedskre-vet 11. december 2015.
Forevist… uddrag af årsrapport, forklarede tiltalte, at lånet formentlig er ind-regnet i ”tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” . Det må fremgå af de fuldstændige regnskabsoplysninger. Man ikke bare kan fjerne sådanne oplys-ninger fra regnskabet.
Sagsøgte 1's forklaring
Retsbog af 21. november 2018 – side 6004-6012
Vidnet forklarede, at han er uddannet jurist og advokat, ligesom han har en MBA. Han har arbejdet som advokat i mange år. Han blev ansat i Hesalight A/S som selskabets advokat og blev på et tidspunkt bedt om at indtræde i bestyrel-sen som formand. Han havde tillige en konsulentfunktion. Han var bestyrelses-formand fra den 20. september 2012 til den 12. september 2016.
… han har hørt om kontrakten med Salmoiraghi & Vigano, og at han var be-kendt med indgåelsen af den. Han har ikke selv deltaget i møder med kunden og kan derfor ikke svare på spørgsmål i den forbindelse.
… Han var bekendt med, at Salmoiraghi & Vigano var kunde hos Hesalight A/S, men han kendte ikke til ordrens præcise størrelse. Han kan ikke svare på, hvad der indgik i de enkelte årsregnskaber. Han husker det ikke, da det var selskabets revisor, der var ansvarlig for, hvilke kontrakter der kunne indregnes. Det var hans opfattelse, at der var tale om et retvisende resultat, som revisor forelagde ham og den øvrige bestyrelse. Det samme gør sig gældende for øvrige indgåede kontrakter.
Han var bekendt med, at der skulle leveres lamper til Salmoiraghi & Vigano, men det var ikke noget, som blev drøftet nærmere i bestyrelsen. Han fik at vide, at der var tale om et stort optikerfirma. Det var en kontrakt, som man var glad over, men det var man for alle kontrakter.
Han kender tillige til aftalen med Mavi, der var en stor tyrkisk organisation, der blandt andet fungerede som agent for Hesalight A/S. Mavi skulle således vide-reformidle Hesalight A/S’ produkter, men havde også lov til at benytte nogle af produkterne i egen virksomhed. Mavi skulle videreformidle Hesalight A/S’ produkter i omkring 20 forskellige lande.
Forevist … kontrakt med Mavi, forklarede vidnet, at som sagen var forelagt ham, var der tale om en endelig aftale. Han mente, at Mavi var forpligtet til at betale de 3,35 mio. euro, som er anført i kontrakten. Han kan ikke redegøre for,
153
hvornår de enkelte kontrakter er medregnet i årsregnskabet. Som han husker det, var Mavi længere tid om at videresælge produkterne end planlagt. Mavi ville således gerne have Hesalight A/S til at tilbagekøbe nogle af produkterne. Det var noget, som kom frem, efter kontrakten blev indgået. Hesalight A/S ville gerne hjælpe Mavi ud af den situation, de var i.
… han har mødt Person 2 fra Mavi. Det, han fik forelagt, var, at under forud-sætning af, at Hesalight A/ S havde andre kunder til de pågældende lamper, ville de kunne tilbagekøbe dem til indkøbspris og videresælge dem.
Forevist … mail fra Person 2, forklarede han, at han ikke ved, hvilket løfte, tiltalte skulle have brudt. Han kan ikke svare på, om det havde noget med til-bagekøbet af lysrørene at gøre.
Forevist … mail, er han enig i, at det ser ud som om, at de foreslår at købe alle ikke-leverede varer tilbage. Han kan ikke redegøre nærmere for baggrunden herfor. Han må havde fået en instruks herom, idet der kunne være en anden kunde, som kunne overtage rørene. Han husker ikke i dag, om der var en kun-de, eller hvem det var, men det var en forudsætning for at indgå en tilbage-købsaftale med Mavi, at Hesalight A/S havde en anden kunde. Det er korrekt, at der var tale om en større mængde lamper, som skulle tilbagekøbes fra Mavi.
Han var generelt bekendt med, at der anvendtes EKF-veksler i forbindelse med Hesalight A/S’ kontakter. Han husker ikke, om der var problemer med betaling af disse fra Mavis side eller i givet fald baggrunden herfor.
… at han ikke ved, hvorfor Hesalight A/S skulle betale til EKF. Han kom selv med det modsatte forslag, som det fremgår af mailen.
Forevist mail til Person 2, 2. afsnit, har han ikke har nogen konkret erindring om en dialog med EKF om udskydelse af betalinger, men det må han have haft. Han ved ikke, hvorfor han skulle involveres i dette i forhold. I en periode, indtil Vidne 1 blev ansat, blev han bedt om at foretage visse af CFO’ens opgaver. Han har derfor også haft dialog med EKF om forskellige spørgsmål, herunder om godkendelse af ”ESCO’er” . Han kender Person 4 fra EKF.
Forevist …mail, forklarede han, at det ikke var ham, der havde dialogen med EKF i forhold til Mavi-kontrakten. Han var klar over, at nogle af produkterne, som Mavi skulle købe, skulle indgå i Mavis egen organisation. Men den reste-rende del skulle videresælges. Hesalight A/S benyttede sig af agentvirksomhe-der for at få solgt sine produkter i andre lande. Mavi var ikke en klassisk agent, idet de selv skulle aftage nogle af produkterne. De drøftede i virksomheden, om Mavi skulle ses som en agent eller en distributør.
154
Forevist … kontrakt med Starbucks, var han bekendt med denne på samme måde, som han var bekendt med kontrakten med Salmoiraghi & Vigano. Han og tiltalte mødtes med folk fra Starbucks i Schweiz for at hilse på, men han så først selve kontrakten, da de skulle aflevere det nye regnskab til Erhvervsstyrel-sen i juni 2016. Forinden kendte kan til kontrakten, men havde ikke set den. Han var bekendt med, at den var indgået, og at den vedrørte et antal lande i Europa. Tiltalte skulle på et tidspunkt til Seattle for at drøfte en udvidelse afta-len, således at den dækkede flere lande. Han kendte ikke til størrelsen af or-dren, da den blev indgået. En kontrakt på 49 mio. euro var en meget stor kon-trakt.
I forbindelse med alle de kontrakter, der blev indgået, var målet, at der skulle være en indtjening på 30-35 pct. Bestyrelsen fik ikke forelagt enkelte kontrakter til gennemsyn. Han ved ikke, hvordan den blev indgået, og han kan ikke svare på, hvornår han blev bekendt med den. Et af hans hovedformål i bestyrelsen var, at der i virksomheden skulle være en passende organisation. Der blev såle-des ansat personale, der skulle håndtere det arbejde, der ville opstå i forbindel-se med opfyldelsen af de indgåede kontrakter. De brugte meget tid på at disku-tere, om de havde det rette udstyr og de rette faciliteter til at håndtere ordrerne, ligesom det skulle sikres, at rettighederne til produkterne var sikrede. Han ved ikke, hvornår der skulle leveres til Starbucks. Det har han ikke fået oplysning om. Bestyrelsen skulle kun orienteres om særlige forhold, herunder eksempel-vis hvis der var problemer med at overholde leveringstiden, og det er ikke sket. Da kontrakten blev forelagt Erhvervsstyrelsen, var selskabet rådgivet af to revi-sionsselskaber og et eksternt advokatfirma, og der blev ikke indberettet særlige forhold til bestyrelsen vedrørende kontrakten. Det er en sædvanlig rolleforde-ling mellem bestyrelse og direktion, at bestyrelsen først inddrages, hvis der er særlige forhold eller problemer, der skal tages stilling til.
Han var ikke på daværende tidspunkt klar over, at Starbucks ikke følte sig bundet af kontrakten. Det blev han først i foråret 2018, hvor han fik adgang til sagens akter.
Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han i januar 2016 blev bekendt med, at Starbucks ikke følte sig bundet af aftalen, forklarede vidnet, at det fik bestyrel-sen ikke at vide. Hvis han havde været klar over det i maj/juni 2016, kunne han ikke have sendt kontrakten ind til Erhvervsstyrelsen.
Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at vidnet og tiltalte skulle have drøftet, hvor-vidt man skulle tage civilretlige tiltag over for Starbucks, oplyste vidnet, at han som nævnt ikke var bekendt med problematikken før foråret 2018.
Forevist … kontrakt med CPL Concordia, forklarede vidnet, at han ikke har mødt en repræsentant fra CPL. Aftalen har heller ikke været forelagt bestyrel-
155
sen. Han var bekendt med aftalens eksistens, men han husker ikke, om han var bekendt med størrelsen af denne. Han ved ikke, om der blev leveret lamper til CPL.
Forevist … mail samt rammeaftale med rettelser, oplyste vidnet, at aftalen ikke siger ham noget. Han har ikke udarbejdet kontrakter på italiensk.
Forevist … engelsk version af aftalen, husker han ikke, om det var ham, som lavede ændringsmarkeringerne, men det virker naturligt, da han har fremsendt den på mail. En af hans opgaver som konsulent for Hesalight A/S var at se, om der skulle foretages rettelser i aftalerne. Der gik mange aftaler gennem Hesa-light A/S, og det ligger 3-4 år tilbage, så han har ganske svært ved at svare præ-cis på spørgsmålene om sammenhængen mellem rammeaftalen og kontrakten. Men da der er tale om samme kunde, er der nok en sammenhæng.
Han kendte ikke til, at CPL ikke følte sig bundet af kontrakten, da den blev sendt ind til Erhvervsstyrelsen. Det var revisoren, der sendte materialet til Er-hvervsstyrelsen, og han vil gå ud fra, at revisoren havde bedt om at få kontrak-terne tilsendt. Vidnet har ikke sendt dem til revisoren, og han ved ikke, hvem der gjorde det.
Sagsøgte 4 var selskabets revisor. Han havde kontakt til denne i forbin-delse med blandt andet bestyrelsesmøder, drøftelser af årsregnskabet, fremskaf-felse af kapital samt udarbejdelse af due diligence. Han havde kendskab til de regnskabsprincipper, som virksomheden anvendte, men kendte ikke nærmere til disse, da han ikke er uddannet revisor. Hverken revisoren eller selskabets finansafdeling har tilkendegivet nogen usikkerhed om de anvendte regnskabs-principper, så han stillede ikke spørgsmål hertil. Regnskabsprincippet blev dis-kuteret med Sagsøgte 4 og bestyrelsen i foråret 2015, da selskabet mulig-vis skulle børsnoteres i USA. Det skyldtes, at regnskabsprincippet ikke ville kunne anvendes i USA. Han fik oplyst, at princippet var accepteret ifølge dansk ret.
I forbindelse med obligationsudstedelsen havde han forberedt selskabets advo-kat og revisor på, at der skulle udarbejdes en due diligence. Det viste sig, at hverken revisor eller advokat blev bedt om at skrive noget til investorerne. Han havde selv forventet, at der ville have været et større arbejde forbundet med due diligence. Der blev stillet 5-10 spørgsmål, som tiltalte besvarede under et møde i Roskilde. Investorerne har ikke meddelt ham, at der manglede informa-tion i den forbindelse. Investorerne var bekendt med de anvendte regnskabs-principper. Pensam spurgte ind til princippet i en mail, som blev besvaret af Vidne 1. Svaret blev fra Pensams side taget til efterretning.
156
Forevist … ”Notice of acceleration” af 9. september 2016, forklarede vidnet, at obligationsejerne en uge forinden havde meddelt, at de ikke ville begære straks-indfrielse af obligationerne. Han blev ikke forud for brevet af 9. september 2016 informeret om deres ændrede beslutning, og han følte den som en mistillidser-klæring over til ham. Han valgte derfor at trække sig som bestyrelsesformand.
Vidnet forklarede, at han som bestyrelsesformand beskæftigede sig med, at ob-ligationsaftalens ”covenants” blev overholdt. Der var opsat intervaller for, hvornår og hvad man skulle afrapportere til Nordic Trustee, som herefter vide-regav informationen til investorerne. Rapporteringen blev drøftet med virk-somhedens CFO. Først da regnskabsprincippet blev ændret, opstod der et pro-blem med overholdelsen af ”covenants” .
… forevist …virksomhedsbeskrivelse, forklarede han, at det var Dansk OTC, der udarbejdede den, men han bidrog med materiale til den. Han husker ikke, om det var ham, som oplyste tallene i pkt. 10.2 ”Remuneration” til Dansk OTC. Beløbet på 600.000 kr. om året i løn til tiltalte stemmer meget godt overens med vidnets hukommelse om, hvad denne blev aflønnet med. Han husker ikke, at han har drøftet anden aflønning til tiltalte.
Forevist … obligationsaftalens pkt. 13.3.1.2 om ”dividend restrictions” kender han til dette. Det blev drøftet i selskabet og overholdt i lyset af det anvendte regnskabsprincip. Det gjaldt både før og efter obligationsudstedelsen. Det var et forhandlingspunkt, og det var vigtigt for tiltalte og Sagsøgte 2, at der var denne mulighed for at tage penge ud af selskabet.
Forevist …svar til IKEA, 2. afsnit under ”Corporate governance” , forklarede vidnet, at er det ham, som har skrevet dette. Han kan ikke forestille sig, at han har haft sendt dette ud uden at have talt med tiltalte om det, men han husker ikke nærmere drøftelsen. Han kendte ikke i sin tid som bestyrelsesformand til, at tiltalte skulle have 120.000 kr. om måneden i løn.
….
Forevist bestyrelsesmødereferat pkt. 5, ( om lånet på 25. mio. kr.) forklarede vidnet, at eftersom det er medtaget i referatet, må det være blevet drøftet på bestyrelsesmødet, som han ikke husker den nærmere dato for. Han husker ikke, at punktet blev drøftet, men Advokat 1 plejede ikke at skrive noget, som ikke blev drøftet. Han husker ikke, om han ellers har haft disse drøftelser med tiltalte, men det er korrekt, at der var tale om, at virksomheden havde be-hov for en udvidelse. Han må lægge til grund, at det, der står i referatet, er kor-rekt, men han har ingen erindring om det. Han ved ikke, om der foreligger et underskrevet referat. Han husker ikke at have underskrevet et sådant.
157
Forevist … låneaftale mellem Virksomhed ApS 2 og Hesalight A/S, husker han ikke at have set denne låneaftale. Han har ingen erindring om, at lånet på 25 mio. kr. skulle indgå i Hesalight A/S’ regnskaber, som han ellers gennemlæ-ste og underskrev som bestyrelsesformand.
Forevist … låneaftale mellem Nordic Property Development Finance ApS og Virksomhed ApS 2, oplyste han, at han ikke kender selskabet Nordic Proper-ty Development Finance ApS. Han kendte til, at tiltalte købte en ejendom på Mallorca. Det blev han orienteret om af tiltalte, som spurgte, om vidnet kunne anvise en spansk advokat. Huset skulle finansieres med realkreditlån. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte skulle stå som låntager, men det var ikke noget, de drøftede. Han kendte ikke til, at der blev købt flere ejendomme på Mallorca.
…
Han fik oplyst, da han tiltrådte som bestyrelsesformand, at der var lavet de le-delseskontrakter, der skulle være. Det var vigtigt for ham, at hans rolle i besty-relsen var klart defineret. Han fik at vide, at alt var, som det skulle være. Han mener ikke, at han så direktørkontrakten.
Der blev ikke i hans bestyrelsestid fremlagt ønske fra tiltalte om udbetaling af bonus. Han husker ikke, om der blev udbetalt bonus til Sagsøgte 2.
Der var, formentlig i december 2014, en drøftelse med tiltalte om bonus for ka-pitalfremskaffelse. Tiltalte havde udtrykt ønske om udbetaling af en sådan bo-nus på 1 pct., men det skulle drøftes med Sagsøgte 2. Der opstod ved hans forhandlinger med investorerne en mulighed for at tage udbytte ud af virk-somheden. Han forestillede sig herefter, at ønsket om bonus ikke længere var relevant. Det skyldtes blandt andet, at det skattemæssigt er mere fordelagtigt at udtage udbytte end at modtage bonus. Der blev under alle omstændigheder ikke over for bestyrelsen indstillet en udbetaling af bonus til tiltalte.
Tiltalte har efter selskabets konkurs rettet henvendelse til vidnet og bedt om hjælp til at bekræfte, at han var berettiget til en bonus. Det kunne vidnet ikke, da dette ikke var forelagt bestyrelsen eller havde været et punkt til drøftelse i bestyrelsen. Tiltalte har tilsvarende bedt om en bekræftelse af sine lønforhold, hvilket vidnet med samme begrundelse har afvist. Endvidere har tiltalte efter konkursen oplyst, at der var en gammel aftale om udbetaling af bonus for salg. Vidnet kunne heller ikke bekræfte denne aftale.
Forevist … direktørkontrakt pkt. 6, forklarede han, at han ikke kender til dette punkt. Han erindrer ikke at have set denne kontrakt. Den har ikke været fore-lagt bestyrelsen, hvilket den burde være, hvis den skulle godkendes. En bonus skal fremgå af regnskabet enten som udbetalt eller som hensat bonus. Der var ikke foretaget nogen hensættelser hertil eller på anden måde gjort opmærksom på det i regnskabet.
158
…
Han har ikke hørt om, at tiltalte skulle have oparbejdet et tilgodehavende i virk-somheden. Det fremgik ikke af posteringerne. Vidnet ville i givet fald have an-modet om, at et sådant tilgodehavende fremgik af regnskaberne.
Forevist … bestyrelsesmøde 5. marts 2014, forklarede vidnet, at det formentlig er korrekt, at direktørkontrakterne er blevet drøftet, men han har ikke set de endelige kontrakter og heller ikke den endelige udgave af den engelsksprogede kontrakt.
Forevist … legal due diligence report, kan han ikke svare på, hvorfor denne er udarbejdet, men det kunne have noget med børsnoteringen i USA at gøre. Han mener ikke, at obligationsejerne fremsatte ønsker om yderligere dokumentation i forhold til deres investering.
…
Forevist … oversigt over posteringer, har han ikke været bekendt med disse posteringer. Han modtog ikke information fra revisor eller andre om, at der blev overført penge fra Hesalight A/S til tiltaltes private konti eller til ejen-domme på Vej eller Mallorca. Han så heller ikke de underliggen-de fakturaer.
…
Bogholderiafdelingen ApS lavede bogføring for Hesalight A/S. Det var kun Person 16, der stod for dette. Han har ikke kendskab til, at der skulle være leveret ydelser til Hesalight A/S fra Bogholderiafdelingen ApS af den anførte karakter. Han har ikke set en faktura på sådant arbejde. Bestyrelsen har set og godkendt Hesalight A/S’ årsregnskab, men den har ikke set disse mellemreg-ningskonti. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at bestyrelsen havde mulighed for at gøre indsigelse, forklarede vidnet, at mellemregningskontoen eller de under-liggende fakturaer ikke har været fremlagt for bestyrelsen, hvorfor den ikke har kunnet gøre indsigelse. Forevist samme bilag, pkt. b, forklarede han, at han ikke kan sige, om der er belæg for et beløb af denne størrelse til Bogholderiafdelin-gen ApS. Det lyder umiddelbart af meget for Person 16's ydelser som bogholder, men han kan ikke vurdere det nærmere. Han er ikke bekendt med, at Person 11 udførte arbejde for Bogholderiafdelingen ApS, og ham be-kendt var hun ikke ansat i Hesalight A/S. Forevist samme bilag, pkt. c, forklare-de han, at posten med rejseomkostninger forekommer meget høj henset til, at den eneste ansatte i Bogholderiafdelingen ApS ifølge hans oplysninger var Person 16.
Han har ikke detaljeret drøftet mellemregningskontoen med tiltalte. Han bad om en redegørelse for en post på 12,5 mio. kr. vedrørende ”koncerninterne mel-
159
lemværender” , hvilket han ikke modtog. Det var kort før, han trak sig som be-styrelsesformand. Det var investorerne, der foranledigede, at han bad om denne redegørelse.
Forevist samme bilag side 3, vedrørende 2016, pkt. e, forklarede han, at han ik-ke havde instrueret Bogholderiafdelingen ApS om, hvilket arbejde der skulle udføres, så han kunne ikke vurdere, om det var en reel udgift til ”regnskabs-mæssig assistance” . Forevist samme bilag, pkt. g, kender han ikke til denne overførsel. En bonus bør fremgå af regnskabet.
… han kender ikke til en mellemregning med Virksomhed ApS 2 på ca. 22. mio. kr., herunder om den har en sammenhæng med de 25 mio. kr., der blev optaget lån for.
Han fik selv 1 pct. i bonus af kapitalfremskaffelsen. Denne bonus aftalte han med tiltalte. Der foreligger en ikke underskrevet aftale herom.
… som han husker det, var der et udkast til en skriftlig aftale om udbetaling af bonus til ham. Han fakturerede månedligt sine bonuskrav over for virksomhe-den.
…
Han husker ikke en mail fra tiltalte om, at tiltalte havde behov for udbetaling af bonus for at kunne købe en ejendom på Mallorca. Hans drøftelse med tiltalte om bonus kunne godt have været i efteråret 2015. Men der blev ikke herefter forelagt noget for bestyrelsen, og henset til den tilforhandlede mulighed for at udtage udbytte, gik han ud fra, at tiltalte frafaldt dette ønske.
… at der opstod likviditetsproblemer i Hesalight A/S. De opstod lige før selska-bets konkurs. Da var han ikke længere bestyrelsesformand, men alene ansat som konsulent. Før han fratrådte i bestyrelsen, havde de råd til at betale reg-ninger og lønninger. Han mener, at de stoppede med at betale rente til obligati-onsejerne, før han stoppede som formand. Det skete i forbindelse med nogle forhandlinger, der foregik med obligationsejerne. Han var ikke formand, da firmaet blev taget under rekonstruktionsbehandling. Han husker ikke, hvornår han stoppede som konsulent i Hesalight A/S.
Han kender ikke til kontrakten med Udenlandsk virksomhed. Det var efter hans tid som formand. Han var også aktionær i Hesalight A/S og havde derfor også en inte-resse i, at virksomheden klarede sig godt.
… Hesalight A/S var baseret på en vækstplan, hvor kunden betalte over flere år. Selskabet havde derfor behov for likviditet af et vist omfang. Virksomheden forsøgte at skaffe likviditet blandt andet i form af obligationsudstedelser. Når
160
man havde en forretningsmodel som Hesalight A/S og fortsat ville vækste, ville man hele tiden være udfordret i forhold til likviditet. De fik i bestyrelsen at vi-de, at der var råd til at betale regninger til årets slutning. Der var derfor ikke fra bestyrelsens side et akut behov for at foretage sig noget.
…
Sagsøgte 2's forklaring
Retsbog af 21. november 2018 – side 6012-6013
Vidnet forklarede, at han ejede 25 pct. af Hesalight A/S via sit Virksomhed ApS 6. Det var først et selskab i Singapore og senere et anpartsselskab. Han har været medejer af Hesalight siden 2008 eller 2009. Han indtrådte i bestyrelsen i Hesalight A/S i januar 2012 og sad der indtil selskabets konkurs. Han boede i Singapore, da virksomheden startede. Han flyttede til Danmark i 2013 og blev ansat i Hesalight A/S som ”CTO” eller teknisk direktør. Han flyttede igen til Singapore ca. den 1. januar 2016. Han var hjemme på sommerferie i juli/august 2016. Ellers var han ikke i virksomheden i 2016. Det var i foråret 2016, at han fandt ud af, at der var likviditetsproblemer i Hesalight A/S. Det skete på et be-styrelsesmøde, hvor regnskabet blev fremlagt. Regnskabet for 2015 var ikke blevet godkendt af Erhvervsstyrelsen, og det skulle laves om. Det hele var kao-tisk og uigennemskueligt på dette tidspunkt. Der var forskellige aktiviteter for at rekonstruere virksomheden, og tiltalte forsøgte at skaffe yderligere kapital til virksomheden fra nye investorer.
… han ikke kender noget til aftalen med Udenlandsk virksomhed. Det var ikke hans områ-de. Han stod for produktudvikling og var ikke inddraget i salg eller kontrakter.
Side 6013-6014
… forevist… kontrakt med Mavi, forklarede han, at der var tale om en stor kon-trakt. Der skulle produceres 30.000 led-rør. Som han husker det, var det en sag, hvor Mavi skulle bruge rørene til deres eget videresalg. Kontrakten var finan-sieret via EKF. Hesalight A/S havde rørene liggende på eget lager i Roskilde, og de blev sendt af sted lidt ad gangen. Han vil gå ud fra, at det var et spørgsmål om pladsmangel hos kunden, at ikke alle rør blev sendt til Tyrkiet. Rørene var på Hesalight A/S’ lager i lang tid. Det var mærkeligt, syntes han, og han spurgte tiltalte hertil. Han fik at vide, at kunden havde købt rørene, og EKF havde stået for finansieringen via veksler. Kreditrisikoen var derfor lille. Der blev dog ikke betalt fra Mavis side. Det var som udgangspunkt ikke Hesalight A/S problem, og det havde ikke den store betydning, at rørene var på deres lager.
Han ved ikke, hvordan sagen blev løst, eller hvor mange rør, der blev sendt til Tyrkiet. Han ved heller ikke, hvad der efterfølgende skete med rørene. Han hu-sker ikke at have hørt om, at Hesalight A/S købte nogle af rørene tilbage eller betalte af på vekslerne.
161
Forevist … kontrakt med Starbucks, oplyste han, at han kender til engagemen-tet med Starbucks. Alle var bekendt med, at Starbucks var kunde. Det var de glade og stolte over. Han var dog ikke bekendt med aftalebeløbet eller antallet af solgte enheder.
Der skulle leveres til 60 Starbucks-forretninger i Schweiz og Østrig, og det fyld-te meget på lageret. Der blev leveret til disse lande i løbet af 2015. Han er ikke bekendt med, hvorvidt der blev leveret til andre end de to lande. Det mener han ikke.
En kontrakt på 49 mio. euro er en meget stor aftale. Han har ikke hørt om en aftale i denne størrelsesorden. Han ville havde forventet at høre om en ordre af denne størrelse. Der var tale om, at der skulle leveres til Starbucks’ forretninger i andre lande. Det var dog alene en forhåbning.
Han har ikke hørt om, at tiltalte skulle have været til møde med Starbucks i be-gyndelsen af 2016. Leveringen til de 60 forretninger skete i 2015. I løbet af 2015 var han selv til møde med den ansvarlige for indretningen af Starbucks’ butik-ker i Tyskland for at finde ud af, om der kunne blive tale om levering til andre forretninger. Der blev dog ham bekendt ikke indgået aftale om yderligere leve-ringer i forhold til de 60 forretninger i Schweiz og Østrig.
Forevist… kontrakt med CPL Concordia, kender han ikke til denne aftale. Men de havde andre projekter i Italien, blandt andet i Parma. Han ville ligeledes havde forventet at have hørt om denne aftale, hvis der skulle leveres 42.000 en-heder. Det ville i høj grad involvere ham som CTO i forhold til bestillinger hos virksomhedens leverandører. I 2014 og 2015 var der ret stor adskillelse mellem, hvem der tog sig af salg, og hvem der tog sig af kontrakter, men han ville have været en del af planlægningen af en ordre af denne størrelse. Han husker ikke, hvilket område CPL dækker over i Italien. Han husker ikke, at der var projekter i denne størrelsesorden i 2014. Engagementet med Udenlandsk virksomhed var først aktuelt i slutningen af 2015 og leveringen til Parma var først på tale i 2016.
Side 6014-6017
… han har ikke været med til at lave virksomhedsbeskrivelserne. Han kender dem dog.
Forevist…” 10.2 Remuneration” og … tiltaltes lønsedler, forklarede han, at det er korrekt, at han modtog 1,32 mio. kr. om året i 2015. Han havde en månedsløn på ca. 120.000 kr. Det lyder meget lavt, at tiltalte fik 600.000 kr. om året. Han var af den opfattelse, at han og tiltalte fik det samme i løn, da de fra virksomhedens start havde en drøftelse herom. Det blev endvidere aftalt med Sagsøgte 1, der var bestyrelsesformand. Denne skulle udfærdige kontrakter herpå.
162
Forevist … mail og vedhæftet præsentation, mener han at have set denne præ-sentation. Han er ret sikker på, at bestyrelsesmødet blev afholdt den 14. decem-ber 2015 og ikke den 7. december 2015. Han var ikke inde over købet af grun-dene på Lykkegårdsvej. Han vidste, at Hesalight A/S muligvis kunne få brug for dem til fremtidig udvikling. Hvis det blev drøftet på bestyrelsesmødet, gik de ikke i detaljer herom.
…
Han husker ikke et lån på 25 mio. kr. til Virksomhed ApS 2. … ( Forevist) låneaftale mellem Virksomhed ApS 2 og Hesalight A/S, oplyste han, at han ikke kender til dette dokument eller selve lånet.
Forevist … låneaftale mellem Nordic Property Development Finance ApS og Virksomhed ApS 2, oplyste han, at han ikke kender det førstnævnte selskab. Han kender heller ikke til låneaftalen eller Person 18. Han kender kun til ejendommene på Mallorca fra det, som han har læst i pressen. Han var dog klar over, at tiltalte og dennes hustru købte et sommerhus på Mallorca, men det var noget tidligere.
Han er bekendt med ejeraftalen … henviser til tiltaltes direktørkontrakt. Tilbage i slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014 lavede de ansættelsesaftalerne på opfordring fra Sagsøgte 1. Han formodede, at tiltaltes kontrakt blev udar-bejdet mellem tiltalte og Sagsøgte 1. Sagsøgte 1 var ham, som sad midt mellem vidnet og tiltalte og skulle være ”den voksne” og holde styr på tingene.
I forhold til udbetaling af bonus mener han, at der var et bonuselement noteret i deres kontrakter. Bonussen var ikke kvantificeret i hans egen kontrakt. Han gik ud fra, at det samme gjorde sig gældende for tiltaltes vedkommende. Der var en ekstra bonus i forhold til kapitalfremskaffelse for så vidt angår tiltalte. Han hu-sker ikke størrelsen, og han er ikke sikker på, at den blev skrevet ned. Det ville være rimeligt, hvis den var på ”et par procent” . Han formoder, at tiltalte skulle have det samme som Sagsøgte 1. Det var i orden, hvis der var en belønning for kapitalfremskaffelse, men der var ikke tale om en fribillet. Han skulle ikke selv have bonus for kapitalfremskaffelse.
Pkt. 5.3 i ejeraftalen … var de rammer, som han og tiltalte skulle agere indenfor. Forhold ud over disse rammer, skulle drøftes med ham, og beslutninger skulle træffes i enighed. Bonussen lå ikke inden for denne ramme. Det blev ikke dis-kuteret, hvad tiltalte nærmere skulle gøre for at opnå en bonus for kapitalfrem-skaffelse, og han ved derfor ikke, hvorledes tiltalte kunne vide, hvad han skulle have i bonus. Det blev heller ikke diskuteret, hvordan bonussen skulle udbeta-les.
163
Forevist … direktørkontrakt, oplyste han, at det stemmer, at der også var en bonus for salg på omkring 2 pct. Det var meningen, at han også selv skulle have en bonus for sit bidrag til virksomheden, men det blev ikke til noget. Han hu-sker ikke, om det blev drøftet med Sagsøgte 1. Han ved ikke, om tiltalte modtog bonus herfor, og han husker ikke at have set en opgørelse, der specifi-cerer grundlaget for en sådan bonus.
Han og tiltalte talte på et tidspunkt om, at de skulle have udbetalt udbytte for 2014 i forbindelse med obligationsudstedelsen, men de blev enige om at lade være.
…
Tiltalte henvendte sig på et senere tidspunkt til vidnet om direktørkontrakten. Vidnet forstod ikke helt, hvad meningen var. Tiltalte sendte en version af kon-trakten til vidnet, og vidnet undrede sig over dette… Han forventede, at kon-trakten havde samme ordlyd som hans egen kontrakt. Hans egen kontrakt var også ganske upræcis i forhold til bonus mv.
Han har ikke set en underskrevet direktørkontrakt for tiltalte, men han havde en forventning om, at der allerede i 2014 var styr på dette. Han har heller ikke tidligere set det engelsksprogede udkast til kontrakt.
Vidnet forklarede, at han ikke var bekendt med, at tiltalte brugte Hesalight A/S’ penge i sin privatøkonomi. Han havde sagt nej, hvis tiltalte havde bedt om lov til at trække 61 mio. kr. ud af virksomheden. Det ville have sat firmaet i en ringe situation at trække et sådant beløb. Uanset en aftale om, at der skal være en bo-nus, var tiltalte ikke berettiget til at trække penge ud uden en drøftelse heraf med ham. De ejede virksomheden sammen. De har på intet tidspunkt haft en drøftelse af, at tiltalte kunne bruge firmaets penge.
Ved virksomhedens konkurs troede han ikke, at tiltalte havde fået udbetalt bo-nus. Det undrede ham ikke, da han ikke selv havde modtaget bonus. Der havde ikke været en anledning til at drøfte, om de skulle have en bonus.
Forevist … oversigt, forklarede vidnet, at han ikke tidligere har set disse privat-overførsler. De har ikke været drøftet i bestyrelsen. Det mest naturlige ville ha-ve været, at han og tiltalte havde en drøftelse af, hvad de skulle have udbetalt i bonus. Det er ikke sket
Han var ikke bekendt med, at der har været en mellemregningskonto mellem Bogholderiafdelingen ApS og Hesalight A/S.
… Person 16 arbejdede for Hesalight A/S, men han ved ikke, om denne var aflønnet, eller om han fremsendte fakturaer. Han er ikke bekendt med, at
164
Bogholderiafdelingen ApS skulle have udført forskningsarbejde mv. for Hesa-light A/ S. Han kunne ikke forestille sig, at Person 16 lavede arbejde for 2,5 mio. kr., eller at der var rejseudgifter i den anførte størrelsesorden.
… Den aftalte bonusordning var en procentdel af den registrerede omsætning ud fra en samlet årlig betragtning. Det var ikke tanken, at man skulle have bo-nus på basis af en enkelt kontrakt. Der kan således ikke være tale om bonus for tiltaltes salg til Udenlandsk virksomhed, således som tiltalte har forklaret...
… det ville være passende og forventeligt, hvis Person 16 fik 35.000 kr. i løn om måneden...
I det omfang han selv har fået udbetalt bonus, ikke har fået mere end 200.000 kr. Han husker ikke, om det var i 2014 eller 2015, han modtog et beløb i bonus. Det var i hvert fald ikke 2016. Han må have haft en drøftelse med tiltalte herom.
Person 35's forklaring
Retsbog af 22. november 2018 – side 6018-6019
Vidnet forklarede, at han blev ansat ved CPL Concordia i 2003 og fratrådte i september 2015. I perioden 2014-2015 var han tilknyttet driftskontrollen i virk-somheden. I midten vaf 2014 var der tale om at indlede et samarbejde med Hesalight A/S. Hans rolle i dette samarbejde var at få et overblik over de poten-tielle leverandører, som CPL kunne benytte sig af. Fra, han blev ansat i CPL, og frem til september 2015 blev der ikke afgivet konkrete ordrer til Hesalight A/S. Der blev underskrevet en hensigtserklæring, som gav mulighed for at vælge Hesalight A/S som mulig leverandør for det tilfælde, at CPL modtog ordre på at forstå for gadebelysningen i en af de kommuner, der lå under CPL’s område. Dette afhang også af, at de lamper, som Hesalight A/S og CPL i samarbejde fandt frem til, blev godkendt af kommunerne og den tekniske afdeling i CPL.
…
Vidnet forklarede, at det er en aftale, han selv har underskrevet på vegne af CPL, og det er det stempel, som blev benyttet, når der blev underskrevet kon-trakter. CPL var ikke på baggrund af denne aftale forpligtet til at købe noget fra Hesalight A/S. Aftalen skulle alene bruges til at lave en prisliste for at kunne fastlægge, hvilke apparater og hvilke finansieringsvilkår Hesalight A/S kunne tilbyde CPL, hvis samarbejdet mundede ud i en konkret ordre.
Forevist … aftale med CPL, forklarede han, at han ikke kender denne aftale el-ler underskrifterne på dokumentet. Det stempel, der fremgår på side 400, er ikke det stempel, som CPL normalt anvender. Det stempel, som anvendes ved kontraktsindgåelse, var stemplet, der fremgik af aftalen af 12. februar 2015 ... Han er sikker på, at der ikke i hans ansættelsestid blev indgået en sådan aftale.
165
Baggrunden for hans udtalelse herom er, at hensigtserklæringen, som han hu-sker det, var dateret senere end dette dokument. Hvis CPL havde indgået en egentlig ordre med Hesalight A/S, ville det endvidere være sket på CPL’s eget brevpapir. Deres normale procedurer omkring ordreindgåelser var, at aftalen blev nedfældet på CPL’s eget brevpapir. Der er aldrig indgået en enkeltstående ordre vedrørende køb for mere end 30 mio. euro. CPL’s behov for at aflægge ordrer i denne størrelsesorden ville i givet fald være fordelt over flere år. Han havde en position i CPL, hvor han i givet fald ville have fulgt forhandlingerne med Hesalight A/S tæt og havde været medunderskriver på kontrakten. Der har ikke været sådanne forhandlinger med Hesalight A/S.
Forevist … kontrakt dateret den 29. januar 2015, forklarede vidnet, at han ikke kender dette dokument. Han mener, at der, efter han fratrådte sin stilling i sep-tember 2015, blev afgivet en ordre på nogle hundrede lamper.
Der var en periode fra 25. april 2015, hvor CPL ikke kunne deltage i offentlige licitationer. Han ved ikke, hvornår denne situation hørte op. Det var efter, at han fratrådte sin stilling. Baggrunden for forbuddet over for CPL var vedtagel-sen af ny italiensk ”anti mafia” -lovgivning.
…
Person 36's forklaring
Retsbog af 22. november 2018 – side 6019-6021
Vidnet forklarede, at han var ansat ved CPL Concordia fra vist nok 2004 og frem til september 2017. Indtil slutningen af 2014 var han ansvarlig for område 1 hos CPL, og i nogle måneder i 2015 var han ansvarlig for den tekniske afde-ling. Herefter blev han assistent for direktionen. Han husker ikke nærmere, hvornår det var, men det kunne godt have været i slutningen af 2015. Som assi-stent havde han ikke noget endeligt ansvar, men han fulgte forskellige projekter inden for direktionen.
I slutningen af april 2015 blev der indført nye ”anti-mafia” -tiltag, og CPL blev i 6 måneder ekskluderet fra at deltage i offentlige udbud og licitationer. De kun-ne derfor ikke indgå aftaler med offentlige myndigheder i denne periode. Ret-ningslinjerne ændrede sig herefter hos CPL, og generaldirektøren og den admi-nistrerende direktør blev skiftet ud.
Han kender til et vist samarbejde mellem CPL og Hesalight A/S. Hesalight A/S leverede nogle lamper til CPL i forbindelse med en ordre vedrørende belysning til byen Montoro. Han husker ikke præcis, hvornår det var, men han mener, at det var i 2015.
…
166
Person 37 var leder af indkøbsafdelingen. Det passer meget godt, at der skulle leveres ca. 1.000 lamper for ca. 227.000 euro.
Der var endvidere en anden og noget mindre ordre vedrørende byen Montefal-cone, som ikke blev eksekveret, idet Hesalight A/S fik økonomiske vanske-ligheder.
Han er ikke bekendt med, at der skulle være indgået aftale om yderligere leve-ringer fra Hesalight A/S.
Forevist … aftale dateret den 12. februar 2015, forklarede vidnet, at han er be-kendt med, at der forud for ordren til Montoro blev udfærdiget en ”prisliste” samt nogle generelle vilkår. Måske var der tale om denne liste. Han husker ikke at have set aftalen før. Brevpapiret er fra CPL, men hverken stemplet eller un-derskriften er særligt læselig. Det ligner dog det standardstempel, CPL brugte, når virksomheden underskrev kontrakter.
Forevist … aftale dateret den 15. december 2014, kender han ikke underskrif-terne nederst side 399. Han kender heller ikke underskrifterne på side 400. Det er ikke et CPL-dokument, og han har ikke set det før. ”Dott.ing.” … er den kor-rekte betegnelse for hans titel. Han har ikke set stemplet/logoet for CPL før. Det ligner noget, nogen har fundet på internettet. CPL brugte ikke et farvet stem-pel/logo.
I slutningen af 2014 havde CPL ikke brug for at skulle installere så mange gade-lamper, så han tror ikke, at der var tale om en rigtig aftale. CPL ville ikke indgå en ordre af denne størrelse på en gang. Der ville i givet fald ske en fordeling på flere kontrakter over en længere periode.
Fra et teknisk synspunkt havde man brug for at lave flere tests af lamperne, in-den der kunne indgås aftaler, og han mener, at der var enkelte tekniske under-søgelser af produkterne, der kom fra Hesalight A/S. Han husker ikke, hvornår de blev foretaget. De tekniske forudsætninger for at indgå i en forpligtelse til at købe 42.000 lamper var dog ikke til stede. De administrative forudsætninger for at afholde en udgift på 31 mio. euro var heller ikke til stede.
Hesalight A/S tilbød nogle meget favorable økonomiske vilkår, da man ikke skulle betale ved selve leveringen af produktet, men først senere. Det kunne derfor være fordelagtigt for CPL at benytte denne forretningsmodel. Men CPL skulle på dette tidspunkt ikke bruge 42.000 lysapparater. Han havde uden tvivl kendt til det, hvis CPL havde et sådant behov i december 2014.
167
Han kender alene til, at der blev indgået aftale om levering af produkter fra Hesalight A/S i byerne Montoro og Montefalcone, og at der senere i fællesskab blev afgivet bud vedrørende en offentlig licitation for Parma Kommune.
Han kender Person 38, der var agent for Hesalight A/S i Italien. De mødtes i forbindelse indkøbene til Montoro, og de besøgte også byen sammen. Det var i september 2015, at Person 38 første gang rettede henvendelse for at tilbyde produkter og indgå et muligt samarbejde for at udvikle offentlig belysning i Parma. Der var ikke forud for september 2015 planlagt, at der skulle købes produkter fra Hesalight A/S.
På et møde, hvor han selv, CPL’s generaldirektør, Person 38 og Person 7 var til stede, gav generaldirektøren en fuldmagt, der blandt andet mundede ud i, at man sammen skulle afgive tilbud i den offentlige licitation vedrørende gadebelysningen i Parma Kommune.
Der blev således afgivet et tilbud, og CPL vandt foreløbigt licitationen. Han mener, at det var midt i 2016. CPL kunne dog ikke underskrive kontrakten på grund af Hesalight A/S’ økonomiske problemer.
CPL har ikke været involveret i tilbudsgivning vedrørende gadebelysningen i Torino, da CPL ikke yder tjenester for Torino Kommune.
… i begyndelsen af 2015 fik han kontakt til Person 38 i dennes egen-skab af repræsentant/agent for Hesalight A/S. Person 38 var den første person fra Hesalight A/S, som han havde kontakt med. Han fik kontakt med Person 7 på et senere tidspunkt.
Vidnet forklarede, at der blev foretaget visse tekniske tests af lamperne. Det var i slutningen af 2014-2015. I relation til disse tests blev der udvekslet beregninger mellem Hesalight A/S og CPL, men de vedrørte ikke over 40.000 lysrør fordelt over en række kommuner. Det ville være et enormt arbejde for dem at foretage beregninger vedrørende godt 40.000 lyskilder. Sådanne beregninger kender han ikke til. Som teknisk ansvarlig i 2015 ville han have hørt om dem.
Person 38's forklaring
Retsbog af 22. november 2018 – side 6021-6022
Vidnet forklarede, at han begyndte at arbejde for Hesalight A/S i april 2014. Han skulle forestå produktformidling for Hesalight A/S på det italienske mar-ked. Han var med til at afslutte kontrakter for kunder i Italien, og han fik provi-sion heraf. Han fik provision, når en kontrakt var lukket…
168
Han kendte til CPL Concordia fra sit tidligere arbejdsliv. Da han skiftede er-hverv, kontaktede han CPL, fordi han kendte nogle personer der, og et samar-bejde med Hesalight A/S kunne være interessant for CPL på grund af Hesalight A/S’ produkter inden for offentlig belysning. Han kontaktede derfor CPL i slut-ningen af sommeren eller først på efteråret 2014. Der pågik nogle temmelig lan-ge forhandlinger, blandt andet på grund af CPL’s størrelse og virksomheds-struktur. Efterhånden blev flere og flere personer inddraget i forhandlingerne, da mulighederne i Hesalight A/S’ produkter og finansieringsvilkår gik op for CPL. Person 35 og Person 36 deltog også på et tidspunkt i forhand-lingerne, hvor der blandt andet blev fastlagt en rammeaftale for samarbejdet.
Forevist … aftale dateret den 12. februar 2015, bekræftede vidnet, at det var den rammeaftale, der blev indgået. Denne rammeaftale gav mulighed for, at CPL kunne bruge Hesalight A/S’ løsninger til en fastlagt pris og på fastsatte vilkår. Der var ikke tale om en bindende aftale, der indebar en økonomisk forpligtelse for CPL.
Han husker ikke, at CPL forud for denne aftale havde forpligtet sig til at købe Hesalight A/S’ produkter. Der blev efterfølgende indgået to kontrakter.
Den første angik levering til kommunen Montoro.
Forevist … kontrakt af 5. november 2015, forklarede vidnet, at dette var den første kontrakt, der med hans kendskab blev indgået mellem CPL og Hesalight A/S. Der var tale om en forpligtende aftale.
Den anden kontrakt, der blev indgået, vedrørte et meget mindre beløb, og den blev indgået på et senere tidspunkt. Det var vedrørende kommunen Montefal-cone. Som han husker det, var beløbet omkring 40.000 euro.
Forevist … ordre dateret 29. januar 2015, oplyste han, at han ikke kender dette dokument. Det er første gang, at han ser det.
Forevist … aftale dateret 15. december 2014, oplyste han, at han ikke kender underskrifterne nederst på siden. Han er ikke bekendt med denne aftale. En sådan aftale ville ikke kunne være indgået uden hans kendskab. Det skyldes hans position som agent for det italienske marked og hans kendskab til virk-somheden CPL, at han kan sige det. Hvis en sådan aftale var indgået med ham som agent, skulle han ifølge sin aftale have modtaget en betydelig provision. Han har ikke modtaget en sådan provision.
Det er muligt, at der var et møde mellem Hesalight A/S og CPL i september 2015. I foråret 2015 havde CPL fået forbud mod at deltage i offentlige licitatio-
169
ner. I september eller oktober udløb dette forbud, og de kunne igen afgive til-bud over for offentlige myndigheder.
Han har ikke deltaget i møder med CPL om levering til Torino Kommune. Person 7 fortalte ham på et tidspunkt, han ikke nærmere husker, om en af-tale, der skulle indebære en mulighed for at levere gadebelysning til Torino i samarbejde med IREN. IREN er et selskab, der er involveret i leveringen af el til blandt andet Piemonte, hvor Torino er beliggende. Torino Kommune er med-ejer af IREN. Ham bekendt har CPL aldrig leveret produkter, herunder Hesa-light-produkter, til Torino.
Sagsøgte 5's forklaring
Retsbog af 23. november 2018 – side 6024-6026
… at han ikke huskede, hvem af obligationsejerne, der bragte muligheden for alternativ finansiering i forhold til EKFgarantierne op. Det kostede penge at benytte sig af EKF. Hesalight A/S havde opfattelsen af, at de stod i en situation, hvor de kunne vælge, hvorvidt de ville benytte sig af EKF, og som det fremgår af mailen fra Pension Danmark, blev de tilbudt en billigere finansiering. Han husker ikke, hvad denne drøftelse endte med, men de valgte på et tidspunkt at bruge selskabets egne penge. Disse penge kom navnlig fra obligationsejernes indbetalinger og fra selskabets løbende indtjening.
…
Forevist … mail til Person 2, forklarede han, at han skrev til Person 2 fra Mavi, at Hesalight A/S kunne aftage de produkter, som Mavi havde købt af Hesalight, hvis det ikke var muligt for Mavi selv at få dem solgt. Der var dog ikke tale om en forpligtelse for Hesalight A/S. Det var kun en mulighed, hvis Hesalight A/S selv havde kunder, der kunne aftage rørene. Rørene befandt sig også på Hesalight A/S’ lager, så der kunne ske hurtig levering, hvilket var en konkurrencemæssig fordel… Han regnede med, at de kunne aftage nogle af produkterne i november 2014.
Forevist … oversigt, forklarede han, at det var et regneark, som Person 7 modtog fra CPL. Det viser, hvor mange lyskilder, som CPL var interesseret i, at Hesalight A/S skulle udskifte. Beregningerne havde CPL selv udarbejdet. De var de eneste, der havde oplysninger om, hvilke lyskilder der allerede var in-stalleret i de underliggende kommuner. De ca. 42.000 enheder fremkom ved denne sammentælling. Han ved ikke, hvordan CPL kom frem til dette antal. Sagsøgte 2 fik tilsendt denne oversigt, da han var ansvarlig i den tekniske afdeling. Han kunne se, hvilket Hesalight-produkt, der skulle anvendes i hvilke kommuner.
170
… selve kontrakten med CPL blev underskrevet, inden man var helt sikker på, hvilke produkter der skulle leveres.
Forevist …, at der var tale om en oversigt over, hvilke anlægsaktiver, man rå-dede over, og hvilke udviklingsprojekter, der var. Det indgik i bogføringen for Hesalight A/S. ”ROSK” var en lampe, som blev udviklet til at udskifte ”Køben-havnerlampen” . ”DOME” var en lampe, som var udviklet specielt til Balkan. Der var 15-20 personer beskæftiget i udviklingsafdelingen. De opfandt og vide-reudviklede lamper, som kunne videresælges. Udviklingsafdelingen var næst efter salgsafdelingen den største afdeling i Hesalight A/S.
Forevist … oversigt over udviklingsomkostninger for ”ROSK” , forklarede han, at regnearket blev udarbejdet og afleveret i forbindelse af årsregnskabet for 2015. Man skulle kunne dokumentere, hvilken værdi ”ROSK” havde, herunder hvilke udviklingsomkostninger, lønninger mv., der havde været afholdt. Det blev gjort kvartalsvis med henblik på Vidne 1's afrapportering over for obligationsejerne.
Det var udviklingsafdelingen sammen med finansafdelingen, der fastsatte må-nedslønnen for de enkelte medarbejdere ud fra den tid, der blev anvendt på produktet. Posten ”Bogholderiet” er den faktura, som er fremsendt fra Boghol-deriafdelingen ApS til Hesalight A/S. Denne faktura blev fordelt ud over de forskellige udviklingsprojekter, herunder ”ROSK” , og dækkede over det arbej-de, som Bogholderiafdelingen ApS havde udført i 2015. Opgørelsen er blevet videresendt til revisor. … Bogholderiafdelingen ApS’ rolle i projekterne kunne være meget forskellig. Han kan ikke sige, hvad Bogholderiafdelingen ApS’ rolle var på det specifikke projekt ”ROSK” . Der var ikke en faktura på 3 mio. kr. vedrørende ”ROSK” , men beløbet fremkommer på baggrund af den faktura, som blev fremsendt til Hesalight A/S, og som herefter blev fordelt på de enkelte afdelinger. Udviklingsafdelingen har vurderet, at der skulle afsættes 148 timer fra Bogholderiafdelingen ApS på ”ROSK” , og dette var blevet accepteret. Time-tallet dækkede også over timer, som han selv havde brugt på projektet.
… der er ikke udgifter, som er trukket i banken, uden at de er bogført i Navisi-on. Det kan ikke lade sig gøre.
Side 6026-6027
… Sagsøgte 1 (modtog) ud over sit honorar som bestyrelsesformand provi-sion for sin medvirken til kapitalfremskaffelsen. Det var ikke alle aftaler mellem dem, som blev nedskrevet.
… at Sagsøgte 1 ikke skulle have modtaget andet end 75.000 kr. om måne-den. Han var aktiv bestyrelsesformand, og skulle være i virksomheden 3 dage
171
om ugen. De 75.000 kr. dækkede således også over de konsulentopgaver, som Sagsøgte 1 udførte.
… at Sagsøgte 1 godt (var) klar over, at EKF-garantier ikke blev anvendt i samme omfang som før. Det var Sagsøgte 1, der havde den primære kon-takt til EKF, men han var også selv involveret.
… de talte om det gamle regnskabsprincip, som Erhvervsstyrelsen ville have dem til at ændre. Der havde været et bestyrelsesmøde, hvor Sagsøgte 4 deltog. Denne orienterede om, at han i anden sammenhæng havde haft besøg af Erhvervsstyrelsen, som havde gennemgået hans papirer, uden at det gav an-ledning til bemærkninger. Sagsøgte 4 orienterede tillige om, at man efter hans opfattelse fortsat kunne henvise til IAS, International Accounting Stan-dards.
… der var en dialog mellem bestyrelsen og Sagsøgte 4, da de var uforstå-ende over for Erhvervsstyrelsens afgørelse om regnskabet. Ham bekendt var der ingen i bestyrelsen, som havde forstand på, hvad IAS var, så de lænede sig fuldt og helt op ad, hvad revisoren sagde.
Side 6027-6028
… det var Sagsøgte 1, der udarbejdede svarene på spørgsmål fra Pensam i forhold til årsregnskabet. Han deltog ikke i udarbejdelse af svarene. Det var Sagsøgte 1, der havde kontakten med Person 28, og som stod for det, der havde med kapitalfremskaffelse at gøre.
…
Person 4's forklaring
Retsbog af 23. november 2018 – side 6031-6032
Vidnet forklarede, at han er ”Senior Underwriter” . Han har stået for sagsbe-handlingen vedrørende garantier for Hesalight A/S. Det var primært ham, som i EKF havde med Hesalight A/S at gøre. Der blev behandlet sager vedrørende selskabet fra 2011 og frem til 2016.
Vedrørende Hesalight A/S leverede de to produkter. De kautionerede over for banken, således at Hesalight A/S kunne få udbetalt kapital, og de garanterede for køberne af Hesalight-produkter ud fra en vurdering af købernes kreditvær-dighed og risikoen ved de pågældende veksler. Ved den typiske garantiform, Hesalight A/S anvendte, kunne 85 pct. af ordren garanteres fra EKF’s side. Af denne andel af ordren garanterede EKF med 100 pct. over for banken. Heraf dækkede EKF i tilfælde af aktivering af garantien 90 pct., mens der var regresret over for Hesalight A/S for de sidste 10 pct.
172
Anvendelse af EKF-garantier var en fordel for såvel Hesalight A/S som virk-somhedens kunder, idet tilbagebetalingen kunne fordeles over 5 år, mens sel-skabet fik penge i kassen med det samme.
EKF tager sig betalt ved en garantipræmie. Denne betales forud og kan svinge mellem 1 og 10 pct. afhængig af risikoen og kreditvurderingen af køberen.
Det kan sagtens forekomme, at kreditvurderingen er for dårlig til, at EKF vil være med. Det kan skyldes kunden, området, der leveres til, eller andre for-hold.
Der skal være en dansk økonomisk interesse, for at EKF kan indgå i et samar-bejde om at yde garanti.
Størrelsen af projektet eller ordren har ikke betydning for, hvorvidt EKF kan eller vil deltage. Der er ingen øvre eller nedre grænse. Han har kendskab til pro-jekter fra få hundrede tusinde kr. og indtil 1-2 mia. kr. EKF har som betingelse for at yde garanti besluttet, at en virksomhed skal kunne fremvise et overskud i de seneste to år, og at egenkapitalen i virksomheden skal være tre gange større end det pågældende vekselbeløb.
Han ved ikke, hvorfor Hesalight A/S i januar 2015 stoppede med at anvende EKF-garantier. De fik henvendelser fra Hesalight A/S i 2016 vedrørende vurde-ring af nogle kunder. Visse af disse kunder afslog EKF at yde garanti for, mens andre henvendelser ikke blev til noget, selv om EKF accepterede kunden og projektet.
… han kender til sagen vedrørende det tyrkiske selskab Mavi. Det var blandt andet dette selskab, mailen omhandlede. De indgik i sagen under forudsætning af, at de pågældende lysrør skulle anvendes i Mavis egen organisation. De vid-ste ikke på forhånd, at der til dels var planlagt videresalg. I forbindelse med en anmodning om udsættelse af betalingen på vekslerne, fik de oplyst, at det var fordi, Mavi ikke havde fået solgt det, som de havde håbet.
EKF ville ikke tilbyde en lang finansiering til firmaer, som efterfølgende videre-solgte produkterne. Han vil mene, at Hesalight A/S på baggrund af hans dialog med selskabet var bekendt med denne forudsætning. Forudsætningen var en del af EKF’s almindelige vilkår, men det var formentlig ikke noget, som stod nogen steder.
… EKF har et specielt garantiprodukt for små og mellemstore virksomheder. Inden for dette produkt kan der garanteres for op til 25 mio. kr. De anvender et andet produkt, når det drejer sig om større beløb.
…
173
Hesalight A/S (kunne) sagtens få større garantier end 25 mio. kr. Da ville det blot ikke være inden for det produkt, der gjaldt for små og mellemstore virk-somheder.
…”
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 12 og Vidne 11.
Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 har forklaret, at Hesalight blev startet i 2008/2009. Inden drev han en bogholderivirksomhed, hvor én af virksomhedens kunder fortalte ham, at kunden havde opfundet noget LED lys, der ville medføre en masse besparelser. Kunden søgte kapital og mente, at Sagsøgte 5 kunne hjælpe hermed. Kunden gik konkurs, inden han fik rejst kapital til projektet. Sagsøgte 5 syntes ideen om LED-belysning var god og søgte efter produkter på hjemmesiden Alibaba, hvor han fik 10.000 hits. Sagsøgte 5 kontaktede i 2010/2011 Sagsøgte 2, som han kendte i forvejen, og bad ham undersøge LED-markedet i Kina. Sagsøgte 2 havde over en lang periode været i Singapore. Sagsøgte 2 fandt mulige LED-leverandører. Mange af produkterne var af dårlig kvalitet. De fik nogle LED-produkter hjem og begyndte at sælge dem til nogle af bogholderi-virksomhedens kunder, heriblandt til lufthavnsparkeringen, som brugte en masse penge på lys i parkeringshusene.
Sammen med 15 andre leverandører var de med til at afprøve LED-rør. Det vi-ste sig, at LED-lyskilden kunne bruges i de oprindelige armaturer, men det var en vanskelig proces at få dem tilpasset.
Hesalight blev stiftet af Sagsøgte 5, Sagsøgte 2 og en tredje, som senere udtrådte. Den tredje ejer havde et godt netværk bl.a. gennem Kemp & Laurit-zen og Bravida. De begyndte at sælge LED produkter til bl.a. til Mærsk og Arla. De skulle på et tidspunkt lave en præsentation til Mærsk Tankers. De havde dengang kun Person 39 på lønningslisten og Sagsøgte 2 var i Singapore. FIH Erhvervsbank, som Hesalight samarbejdede med, introducerede ham i 2012 til Sagsøgte 1. De fandt hurtigt ud af, at de samarbejdede godt. Sagsøgte 1 hjalp med præsentationen til Mærsk Tankers.
174
Der var i starten ikke mange aktører på LED-markedet. Hesalight var én af de første virksomheder, der kom med LED-rør, der duede. Det var en udfordring, at produktet var 15-20 gange dyrere end en sædvanlig lyskilde. Det var mange penge for små virksomheder. De fik certificeret deres produkt.
Da Sagsøgte 1 blev en del af Hesalight, blev virksomheden hurtigt mere professionel. Det blev Sagsøgte 5's opgave primært at sørge for salg af pro-dukter. Han har hele tiden haft majoritetsejerskabet i virksomheden. Han har aldrig ejet under 85 pct. Selskabet har altid haft en bestyrelse, og han har hele tiden siddet i den. Sagsøgte 2 indtrådte i bestyrelsen omkring 2010/2011. Han husker det ikke nærmere. Sagsøgte 1 kom ind i bestyrelsen i 2012.
I starten fakturerede Sagsøgte 1 til Hesalight via Advokatfirma 3, hvor han var ansat. De lavede efterfølgende en direkte aftale med Sagsøgte 1 om hans honorering. Sagsøgte 1 sendte fakturaer fra hans eget sel-skab.
Sagsøgte 4 var firmaets revisor under hele forløbet. De brugte fra starten produktionsmodellen i deres regnskab. Det var revisoren der fortalte, at de kunne anvende den. De ændrede ikke regnskabsmetode, før de blev pålagt det. Fra 2013-2015 var det primært Person 16, der stod for bogføringen. Der var først til allersidst, at de ansatte en egentlig bogholder. Indtil da var boghol-derifunktionen outsourcet til Bogholderiselskabet A/S. Det var et selskab, han ejede.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 6621, honoraraftalen, forklarede han, at Advokat 1 var Hesalights advokat. Han er sikker på, at aftalen blev sendt til Sagsøgte 1, men han ikke sikker på, at den blev underskrevet, men den blevet efterlevet.
Foreholdt ekstraktens side 6623, pkt. 1.2, forklarede sagsøgte, at han mener, at de indgik aftalen i 2010. Kontraktens pkt. 3.2 er en fair udlægning af deres fæl-les plan og aftale på det tidspunkt.
Sagsøgte 1 var på Hesalights kontor tre dage om ugen og modtog en fast løn. De var dagligt i dialog om virksomheden. De fik et meget tæt samarbejde, da Hesalight flyttede til nye lokaler omkring maj 2014.
Foreholdt ekstraktens side 6624, pkt. 5.1, forklarede Sagsøgte 5, at Sagsøgte 1 fik udbetalt 100.000 kr. med tillæg af moms i løn om måneden og fik dækket sine udlæg. Han ved ikke, hvorfor kontrakten først blev udfærdiget i 2015. Sagsøgte 1 begyndte hos Hesalight i 2012. Aftalen beskriver forholde-ne, som de var fra starten.
175
Den reelle ledelse bestod af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Han rejste selv 150-200 dage om året som sælger. Sagsøgte 2 blev kun inddraget i beslutnin-gerne en gang imellem, fordi han mest opholdt sig i Singapore. Sagsøgte 2 stod for den tekniske del. Hesalight udviklede bl.a. deres egen LED-lampe. Sagsøgte 2 syntes ikke altid, at det var den bedste løsning, at beslutninger-ne i virksomheden blev truffet uden om ham.
Han drøftede alt om Hesalight med Sagsøgte 1, herunder kontrakter, IP, styring af medarbejdere, organisationen, ansættelser og præsentationer til obli-gationsejerne og andre investorer. I efteråret 2015 drøftede de tillige en børsno-tering af Hesalight i New York. PWC skulle lave de finansielle rapporter i for-bindelse med børsnoteringen. Det var alene af den grund, at PWC rykkede Hesalight for oplysninger.
Der var ingen reel forskel på bestyrelsesmøder og ledergruppemøder, bortset fra, at Sagsøgte 2 oftest ikke var med til ledergruppemøder. Han har mu-ligvis været med til nogle af dem. Da han startede Hesalight i 2008 og 2-3 år derefter var han den eneste i virksomheden. I starten af 2014 var de ca. 15 med-arbejdere. Hesalight havde omkring 20 medarbejdere, da Pensam lavede deres due diligence af virksomheden.
Da Hesalight modtog den første tranche i henhold til obligationsaftalen, ansatte Hesalight deres første CFO, Vidne 1, som startede i februar 2015. Han var ansat i 1 år.
Han skulle sørge for, at deres økonomisystem foregik gennem Navision, han skulle færdiggøre årsregnskabet, stå for betaling af medarbejdere mv.
De havde struktureret deres salg således, at sælgeren skulle tale kundens lokale sprog samt dansk. Alle sælgere havde en bonusordning på mellem 2-4 pct. af deres omsætning samt en fast løn. De ansatte i Hesalights salgsafdeling havde de højeste lønninger. Der var også tilknyttet konsulenter til salgsafdelingen. De blev stort set aflønnet på samme vilkår som de øvrig sælgere.
Sagsøgte 2 modtog i starten en fast løn på omkring 125.000 kr. om måne-den. De drøftede en bonusordning på 2-3 pct. af omsætningen, men der blev aldrig lavet en fast aftale.
Sagsøgte 3 modtog vist nok en fast løn. Der var muligvis indgået en kon-sulentaftale også.
Sagsøgte 5 skulle have den samme løn som Sagsøgte 1 samt en salgsbo-nus og en bonus for kapitalfremskaffelse. Han kan sagtens have fået 110.000 kr.
176
i løn om måneden, samt 2,5 pct. af de indgåede salg samt 2 pct. af kapitalfrem-skaffelsen. Sagsøgte 1 fik kun 1 pct. i bonus for salg og kapitalfremskaffelse.
De havde ingen banker til at hjælpe dem økonomisk i starten. De bad derfor private om økonomisk hjælp. De fik såkaldt ”bridgefinansiering” dvs. privat finansiering fra ordre til ordre.
I løbet af sommeren 2016 var Sagsøgte 5 i dialog med Pensam og Pension Danmark for at finde en god løsning efter omtalen i pressen. Obligationsejerne ønskede, at Person 40, som repræsentant for dem trådte ind i Hesalights besty-relse. Person 40 indtrådte i bestyrelsen i august/september 2016 og udtrådte, da obligationsejerne sendte breve om misligholdelse til Hesalight. Hverken IKEA eller Pensam ønskede en repræsentant i bestyrelsen.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, side 6631, forklarede han, at dialogen med Sagsøgte 1 drejede sig om en bonus af den fremskaffede kapital, som følge af ud-betalingen af første tranche. Sagsøgte 1 skulle have en bonus svarende til 1 pct. af tranchens beløb. Sagsøgte 5 er ikke enig i, at aftalen om 1 pct. også vedrørte ham, da han var berettiget til 2 pct. af kapitalfremskaffelsen. Han er ikke sikker på, at Sagsøgte 2 kendte til aftalen om 2 pct. Sagsøgte 1 sendte fakturaer, når han skulle have udbetalt sin bonus.
Sagsøgte 5 fakturerede ikke Hesalight for sin kapitalfremskaffelse. I stedet blev hans bonus bogført over nogle mellemregninger, hvilket han tænkte ikke mere over. Det havde måske været bedre at udforme en faktura til Hesalight. Beløbene stod som tilgodehavender hos Hesalight, da de ikke havde nået at få reguleret tingene. Der skulle have været indeholdt skat, men det blev der ikke. Det var derfor, det blev ved med at være bogført, som om det var penge, han skyldte Hesalight.
Når de skulle sælge Hesalights produkter til en kunde i udlandet, beregnede de, hvor stor en besparelse kunden kunne opnå ved LED i forhold til deres nu-værende forbrug. Hvis kunden ved udskiftning til LED-lyskilder kunne spare 100.000 kr. om året og investeringen hertil ville koste 400.000 kr., kunne kunden få en finansiering over 5 år., mod betaling af 80.000 kr. om året. Besparelsen på 20.000 kr. var af hensyn til de udsving, der kunne være i elpriserne.
De kunne sagtens sælge deres produkt for 400.000 kr., selvom andre, f.eks. Phi-lips, solgte det billigere. Fordelen for kunden var, at Hesalight kunne tilbyde finansiering.
I 2012/2013 fik Hesalight implementeret EKF mere i virksomheden, da Hesa-light var begyndt at orientere sig mere mod udlandet.
177
Hesalight kom i dialog med EKF via Sydbank. EKF stillede en garanti overfor banken, der så kunne låne pengene til Hesalight. Der var ikke mange, som kendte til EKF på det tidspunkt. EKF stillede maksimalt en garanti 85 pct. af kontraktsummen. Resten skulle kunden betale til Hesalight. EKF er en form for statsgaranteret debitorforsikring. Præmien er meget høj. Samtidigt skal der be-tales rente til banken for lånet.
Hesalight ophørte med at bruge EKF, da de fik obligationspengene. Det var ik-ke rentabelt både at betale 7 pct. i rente på obligationerne, præmie til EKF samt renter til banken. Det var derfor en bedre forretning at bruge obligationspenge-ne alene.
Hesalight fik inden kontraktindgåelserne tilsendt kundens årsregnskaber for de seneste tre år og en kreditvurdering fra Dun & Bradstreet. Dun & Bradstreet er et opslagsværk på nettet, hvor man kan trække virksomhederne seneste årsrap-porter. Derudover modtog de vurderinger fra lokale rådgivere, advokater og/eller ambassader. Denne fremgangsmåde brugte de både før og efter brugen af EKF. De drøftede også potentielle kunder med Person 4 fra EKF, selvom EKF ikke stillede garanti i kundeforholdet. Selvom de ikke involverede EKF i et salg, anvendte Hesalight fortsat EKF’s metoder, herunder veksler ”Bill of Ex-change” . Det var primært Sagsøgte 1, der havde dialog til EKF, men Sagsøgte 5 var også involveret, da han havde etableret kontakten til EKF i starten.
Det var aldrig et krav, at de skulle bruge EKF i deres kundeforhold. Hesalight skrev i deres materiale, at EKF blev benyttet, men de havde aldrig lovet, at de ville fortsætte med at bruge dem. Der var en grænse på 5 mio. euro for handler med en SMV-garanti gennem EKF. Der var mange kontrakter på mere end 5 mio. euro. Det var først i 2016, at Hesalight fik nedskrevet kriterier for, hvilke informationer der skulle bruges til at indgå en kundeaftale.
Hvis kunden, f.eks. en kommune, ikke betalte det aftalte, kunne Hesalight bru-ge en ”Promissory note” i banken og hæve beløbet. I nogle lande, primært på Balkan, kunne de ikke få en ”Promissory note” .
I Italien er der et register, Cerved, over kommuners kreditværdighed. I registe-ret kan man se om kommunen er involveret i forskellige sager. Kommunerne bliver ratet fra A-C og 1, 2, 3 osv. Dette viser risikoen ved at indgå aftaler med den enkelte kommune. Hesalight anvendte Cerved i forbindelse med Udenlandsk virksomhed-aftalerne.
Italien var et af Hesalights største markeder. Den italienske stat garanterede, at kommunerne ikke kunne gå konkurs. Staten garanterede således for betalingen, hvis kommunerne ikke kunne betale. Det kunne dog tage tid at få penge fra den italienske stat.
178
Foreholdt ekstraktens bind 3, side 1573-1574, om Udenlandsk virksomhed, forklarede Sagsøgte 5, at det var en farlig kunde at handle med, da Udenlandsk virksomhed var økono-misk svag. Hesalight ville derfor have adgang til selve kontrakterne med kom-munerne samt en ”assignment agreement” , så de var sikre på at få deres penge. Derfor indebar deres kontrakt, at Hesalight handlede direkte med kommuner-ne.
I 2009/2010 fik Hesalight lavet et excel-regneark af revisionsfirmaet Deloitte. Ved at indsætte 5-6 informationer om kunden i arket, fik de beregnet et kalkule-ret overslag over kundens tilbagebetalingstid på kontrakten, installationsom-kostninger, LED-lyskildernes levetid, kundens CO2 besparelser og øvrige om-kostninger. Alle kunder fik lavet en kalkulation i excel-arket.
De leverandører som Hesalight købte af, ville som regel have betaling ved leve-ringen eller sikkerhed herfor. Hesalight modtog først betaling, når varerne blev leveret, hvilket tog op til 30 dage med skib. Hvis de i stedet fik fløjet produkter-ne, minimerede de leveringsperioden til 5-7 dage. I denne transportperiode an-vendte de i nogle tilfælde Letter of Credit, som var en slags garanti, de kunne give videre til deres bank eller leverandører i de tilfælde, hvor kunderne ikke var økonomiske stærke. Når de havde en EKF garanti, gjaldt den først fra leve-ring af varen.
Olprim-ordren var på 115 mio. dollars. De brugte i dette tilfælde Letter of Cre-dit som sikkerhed overfor deres leverandør. Olprim ville kun købe og videre-sælge produkter – en såkaldt ”cashkunde” .
Han forudså sammen med Sagsøgte 1, at Hesalight på et tidspunkt ikke finansielt kunne efterkomme efterspørgslen af deres produkter. I senfor-året/sommeren 2014 gik Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 derfor i dialog med mulige investorer. Hesalight kom i kontakt med Dansk OTC, som er en rådgi-vende virksomhed, der arbejder med at fremskaffe kapital.
Sagsøgte 1 kom med idéen om erhvervsobligationer. Det virkede som en god løsning for Hesalight. Omkring oktober 2014 var Sagsøgte 5 på roadshow med Dansk OTC, hvor han præsenterede Hesalight for mulige inve-storer. Præsentationen blev lavet i samarbejde med Dansk OTC. Da OW Bun-kers kom i problemer og senere lukkede, turde ingen indgå i sådan noget. Dansk OTC skaffede alligevel kontakt til Pensam og IKEA og fik rejst kapital, dog et væsentligt mindre beløb, end de før havde forventet - 65 mio. euro.
Hesalight fik en positiv tilbagemelding fra Pensams investeringschef, Vidne 6. Han ville gerne besøge Hesalight og lave en due diligence. Advokat 1 og Sagsøgte 4 deltog under hans besøg.
179
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 945 og 949, forklarede han, at præsentationen indeholdt Hesalights besvarelse af Pensams spørgsmål. Han lavede præsentati-onen sammen med Sagsøgte 1. Pensam havde deres advokater og revisorer med til mødet. Præsentationen blev gennemgået. Der blev ikke lavet yderligere due diligence. Derefter indgik de en aftale. Han mener ikke, at Advokatfirma 1 var med. Det var Dansk OTC, der sørgede for at udarbejde obli-gationsaftalen sammen med Advokat 1. Sagsøgte 5 underskrev af-talen på vegne af Hesalight.
IKEA investerede senere ca. 12,5 mio. euro. IKEA ville investere, da Pensam havde gennemført deres due diligence. Sagsøgte 1 og han havde et møde med IKEA i starten af januar 2015. Sagsøgte 2 var ikke til stede under mø-det. Der blev ikke lavet en teknisk due diligence.
Både Pensam og IKEA blev tilbudt en bestyrelsesplads, men ingen af dem øn-skede det. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 var åbne om, hvad pengene skulle bruges til. Der blev lavet flere mere omfattende virksomhedspræsentationer. IKEA besøgte Hesalight, inden de overførte 2. tranche. Han husker ikke, at an-dre investorer end Pensam og IKEA besøgte Hesalight. I april 2016, efter me-dieomtalen, besøgte flere af obligationsejerne for første gang virksomheden.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 965, forklarede han, at han mener, at virksom-hedspræsentationen blev lavet i februar 2015 med henblik på kapitalfremskaf-felse. Den var primært udarbejdet af Dansk OTC sammen med Sagsøgte 1. Beskrivelsen af Hesalight var væsentligt anderledes end i den præsentation, der blev lavet til brug for aftalen med Pensam. Det var primært Sagsøgte 1, der var Hesalights kontaktperson til Dansk OTC.
Foreholdt ekstraktens bind 3, side 1296, forklarede han, at virksomhedspræsen-tationen blev lavet i august 2015. Den blev lavet til brug for næste tranche.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 895, forklarede han, at Nordic Trustee funge-rede som obligationsejernes talerør. Han beskæftigede sig ikke så meget med udarbejdelsen af obligationsaftalen. Det gjorde Sagsøgte 1 og Advokat 1 sammen med Dansk OTC.
Nordic Trustee fik alt at vide om virksomhedens vækst, deres planer mv. Hvis de havde været interesseret i mere information, kunne de have fået det. De for-handlede med Nordic Trustee og endte med en aftale om et afkast på 7 pct. Det var en høj forrentning på det tidspunkt.
I 2015 stillede Vidne 6 spørgsmål til Hesalights regnskabsmetode. Han fik forklaret, hvorfor de anvendte produktionsmetoden. Det er også beskrevet i
180
det materiale, der blev udleveret til investorerne. Investorerne kendte til deres 5-årige finansieringsløsning. De skulle bruge kapitalen til at sikre den fremtidi-ge vækst og bygge organisationen stærkere. Alle syntes, at det var fantastisk. Hesalight ville også gerne starte egenproduktion.
Hesalights salg var bygget op via agenter og en salgsansvarlig. Det var Person 12, der skulle tage sig af Tyrkiet. De var i kontakt med den velha-vende Familie 1, der stod bag firmaet Mavi. Person 2's far, Person 76, ejede en berømt fodboldklub i Tyrkiet. Hesalight indgik aftale med Mavi i slutningen af 2013. Mavi ville købe LED-rør, som var Hesalights superprodukt på daværende tidspunkt.
Foreholdt ekstraktens bind 9, side 5081, forklarede han, at Mavi ifølge ”Bill of Exchange” skulle betale et fast beløb til Hesalight. Person 2 blev ”avalizor” , dvs. kautionist, da EKF ikke vurderede, at Mavi var økonomisk stærke nok. EKF havde en dialog med ambassaden i Tyrkiet, hvor de drøftede Person 2's kreditværdighed. Hesalight påtog sig risikoen på 15 pct. uden sikkerhed. Når Hesalight leverede til Mavi, kunne Hesalight få udbetalt deres krav svarende til 85 pct. beløbet fra banken, der havde sikkerhed for disse 85pct. i EKF. Mavi skrev under på Bill of Exchange, inden de fik varerne. Varerne blev opbevaret på Hesalights eget lager i Roskilde.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 709, forklarede han, at Person 2 stillede krav om et Buy-Back Agreement. Aftalen indebar, at hvis Hesalight solgte LED-rør til en anden kunde, skulle Hesalight tilbagekøbe rørene af Mavi til samme pris. Hesalight skulle derved sælge de rør, der stadig var på Hesalights lager. Aftalerne med Mavi og Person 2 blev indgået samtidig. Aftalen kunne ikke hæves. Buy-Back Agreement var alene anvendelig, hvis der var tale om rør af samme type, som dem Mavi købte.
Foreholdt ekstraktens bind 9, side 5122, forklarede han, at en SMV garanti er EKF´s garanti til Sydbank. SMV-garantierne dækkede 85 pct. af kontraktbelø-bet. Derudover skulle præmien til EKF fratrækkes.
Foreholdt ekstraktens bind 9, side 5124, forklarede han, at Hesalight betalte 67.486 euro til EKF. Hesalight fik pengene fra Sydbank, når de havde leveret varen. Mavi ville ikke betale i henhold til kontrakten, fordi de ikke havde fået solgt deres rør. Hesalight kunne derefter vælge at trække garantien eller bibe-holde samarbejdet med EKF og eventuelt få andre kunder til at aftage produk-terne. Mavi betalte ikke, hvad de skulle i henhold til vekslerne til Sydbank. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 var i en relativ hård dialog med Mavi og Person 2 om det. Hesalight havde produkterne liggende, så de havde mulighed for at få dem solgt til anden side. De valgte ikke at lade EKF betale i henhold til garanti-en, da dette ville ødelægge deres samarbejde med EKF. Det ville kræve en rets-
181
sag mod Person 2, hvis de skulle få ham til at betale som kautionist. Det frem-tidige samarbejde med EKF ville ikke blive gnidningsfrit, hvis der kom et tab til EKF.
Om kontrakten med Olprim forklarede han, at det var Person 5, der havde kontakten til kunden. Olprim ville købe lyskilder i store mængder hos Hesa-light. De bad kunden om Bill of Credit som sikkerhed for betalingen. Hesalight skulle levere lyskilderne til havnen i Brasilien. Olprim ville så sørge for afgifter, importtilladelse mv. Hesalight betalte omkostningerne for bankgarantien, og de lavede et Letter of Exchange. Dette var almindelig praksis. Hesalight kunne bruge bankgarantien overfor deres kinesiske leverandør.
Hesalight betalte Olprim 500.000 euro for omkostningerne til bankgarantien. Han undersøgte Olprim på Dun & Bradstreet, men han husker ikke, om han så en rapport derfra.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1487-1488, Sale and Purchase of Goods Agre-ement, forklarede han, at han har set aftalen før. Det var et aftale, som Advokat 1 formentlig lavede sammen med Sagsøgte 1. Han var ikke selv med til at lave aftalen.
Foreholdt side 1491, pkt. 4.5, forklarede han, at det er den aftale, som Hesalight betalte 500.000 euro for. Det var almindelig praksis, at Hesalight betalte for om-kostningerne ved en bankgaranti, og det havde ikke noget at gøre med Olprims likviditet.
Foreholdt side 1415 og 1416, Bill of Exchange, beløb på 425.000 euro og 75.000 euro, forklarede han, at veksler ses som likvider i Brasilien. Hesalight havde sikkerhed for 500.000 euro hvis garantien ikke blev stillet.
Olprim stillede ikke bankgarantien. De modtog nogle forskellige udkast, som ikke kunne godkendes af Hesalights bank. Det er en relativ kort proces at få sine penge, hvis man har en Bill of Exchange. I juni/juli måned 2016 bad Hesa-light om at få sine penge, fordi de ikke havde fået deres bankgaranti. Hesalight hyrede en lokal advokat, Advokat 3, til at hjælpe med at få pengene fra Olprim, men de lykkedes ikke. Han husker ikke, om de gjorde mere ved kravet fra juli 2016 og frem til konkursen.
Der var ingen likviditetsbelastning ved Olprim-aftalen. Hesalight havde alene udgifter til bankgarantien.
Om kontrakten med Asolar, forklarede han, at Asolar var en ”Esco ”-virksomhed, som leverede til kommuner i Brasilien. Asolar vandt et udbud i Brasilien og skulle være leverandør af elektricitet og vedligeholde forsyningen.
182
Der kom i starten to til tre mindre ordrer med levering af lys til kommuner, og i løbet af sommeren 2015 blev der indgået en relativ stor kontrakt, som de leve-rede i slutningen af 2015. Hesalight samarbejdede med Person 3, som var ansat på ambassaden i Sao Paolo, og Advokat 3. Han var også med til møder med Asolar. Vidne 1 og Advokat 1 mødtes også med Asolar. Person 5 var salgsansvarlig i Brasilien og mødtes også flere gange med Asolar.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1139-1140, kontrakt mellem Hesalight og Aso-lar, forklarede han, at han har set kontrakten før. Det var taget udgangspunkt i en engelsk kontrakt, som var blevet oversat af Advokat 3. Kontrakten var tilrettet af Advokat 1, Advokat 3 og Sagsøgte 1.
Foreholdt side 1140, pkt. 3.2.2, forklarede han, at han er helt sikker på, at der blev udfærdiget Bill of Exchange. Konkursboet modtog en mail i november 2016, hvor Advokat 3 spurgte til, hvad han skulle gøre med Bill of Exchange.
Foreholdt side 1140, pkt. 3.1, forklarede han, at dette var en stor kontrakt, men det var ikke den største kontrakt, som Hesalight indgik med Asolar. Kontaktens værdi svarede til ca. 17,2 mio. kr.
Forehold tillægsekstrakt 1, bind 1, side 6633, mailkorrespondance af 21. og 22. oktober 2015 med Person 3, forklarede han, at Person 3 var ansat i Udenrigsministeriet i Sao Paolo. Hesalight havde et tæt samar-bejde med ham. Han fandt kunder, tog med til møder, og han rådgav Hesalight. Udenrigsministeriet hjalp dem med en vurdering af Asolar. I stedet for at bruge EKF, som medførte høje renter og gebyrer, valgte Hesalight at bruge deres pen-ge fra obligationerne. Person 4 fra EKF ville gerne se regnskabet for 2015, som dog ikke var færdigt på det tidspunkt. Han ser mailen som en anbe-faling af Asolar. Der kom ingen garanti fra EKF.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1349, kontrakt mellem Hesalight og Asolar, forklarede han, at han har set kontrakten før.
Foreholdt side 1357, assignment of contracts, forklarede han, at han underskrev på vegne af Hesalight. Det vedrørte Hesalights andre kunder i Brasilien.
Foreholdt side 1351, pkt. 3.2.2, ad købesum på 40,2 mio. BRL svarende til ca. 65,5 mio. kr., forklarede han, at der blev lavet Bill of Exchange ved alle aftaler, bortset fra dem, hvor der var en Promissory Note, som er en blank garanti fra staten, hvor man selv udfylder beløbets størrelse, som herefter kan hæves i banken.
183
Foreholdt side 1356, forklarede han, at der blev lavet et selskab, der hed Hesa-light Brasilien, som var et datterselskab af Hesalight. Han husker ikke, om sel-skabet hørte under Hesalight Holding eller Hesalight A/S.
Foreholdt side 1358, kontrakt af 1. september 2015 mellem Hesalight og P&G, forklarede han, at det gik op for dem, at deres radar-licens til import ikke var stor nok til at få alle deres produkter ind i Brasilien. De kunne dog forhøje den, men det ville tage for lang tid. Deres brasilianske advokat foreslog herefter, at de lavede et samarbejde med P&G, der havde den nødvendige radar-licens, og som derfor kunne få Hesalights produkter ind i Brasilien. Det kostede herefter omkring 50-65 pct. oven i den normale pris at få produkterne ind i Brasilien. P&G fik et fee, i starten omkring 3 pct. af fakturaværdien, for at håndtere im-porten. For at undgå udfordringerne med importen af varerne, overvejede de at importere halvfabrikata til Brasilien, og herefter færdiggøre produkterne i Bra-silien.
Der forelå en Dun & Braadstreet-rapport om P&G som blev vurderet som en god/moderat kunde. Firmaet blev foreslået af deres advokat i Brasilien, fordi de havde en stor radar-licens.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1375, låneaftale mellem Hesalight og P&G, forklarede han, at når Asolar skulle sælge produkter, skulle der betales skat, fordi de solgte produkterne videre til kommuner. Det var en almindelig afgift, som kunden betalte. P&G skulle ikke betale Hesalights skatter. Hesalight lånte derfor penge til P&G, som et udlæg, til skatter. Når Asolar betalte skatten, kun-ne Hesalight få sine penge tilbage. Skatten blev betalt med det samme af P&G. Asolar skulle betale både købesummen og skatten. Hesalight nåede dog ikke at få pengene tilbagebetalt, da den første betaling skulle ske, da firmaet gik kon-kurs. De havde vist 180 dage til at betale.
Han er ikke enig med EY-rapporten vedrørende Asolar. EY lavede en teoretisk beregning, hvori de konkluderede, at der manglede 100 mio. kr. Det er ikke rig-tigt. De har glemt at indregne omkostningerne til import. Hesalight anførte det som et tilgodehavende i deres bogføring, hvilket det også var. EY har i stedet behandlet det som ”cash” , der forsvandt ud af Hesalight.
Foreholdt ekstrakten bind 7, side 3821, pengestrømsanalysen, hvoraf fremgår, at der blev udbetalt honorar på ca. 1,3 mio. kr. til ”Empresa Sulamericana de Sustentabilidade ApS” forklarede han, at det var honorarer for arbejdet med Asolar og en anden kunde, som drev en tennisklub. Sagsøgte 2 kendte til kontrakten med Asolar. Han ved ikke, om Sagsøgte 2 tillige var bekendt med den økonomiske del af kontrakten.
184
Forevist tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6832, hans egne notater til EY-rapport af 26. august 2016 om cash flow, hvoraf fremgår, at der manglede 100 mio. kr., forklarede han, at han talte med obligationsejerne, som var blevet nervøse, da EY mente, at han havde taget 100 mio. kr. EY havde ikke taget hensyn til alle omkostninger ved produkterne, bl.a. told og moms.
Om Stara Pazova forklarede han, at de vurderede, at kloakprojektet var omfat-tet af deres vedtægter. De overvejede at danne selskabet Hesawater, der skulle stå for optimering med vandpumper. Der var også energioptimering i at lave såkaldte ”smartpumper” . Der var et stort potentiale på området. De kunne spa-res 4 pct. på energieudledningen. Besparelsen bestod i, at en smartpumpe kun var i gang, når den skulle bruges, og derved kunne spare på energien. Besparel-sen kunne bruges til investeringer. En investering i en pumpe er væsentlig høje-re end i en lyskilde, men det er stort set samme regnestykke.
Hesalight havde aktiviteter i Balkan-området, både i Montenegro og Serbien og senere i Slovenien. Projektet med kommunen kunne også medføre, at de ville få en opgave om at skifte lyskilder i kommunerne. Hesalight hyrede en lokal en-treprenørvirksomhed, Finnet, til at stå for selve gravearbejdet. Der blev indgået en konsortium-aftale med Finnet. Hesalight skulle finansiere og levere pumper. Inden de vandt udbuddet, lavede de beregninger. Deres interne rente var 9,75 pct., hvilket de syntes var fint.
Da Hesalight vandt udbuddet, fik de udbudsmaterialet tilsendt fra kommunen. De brugte en lokal advokat til forstå reglerne i Serbien. Advokat 1 var også involveret. Han talte med Sagsøgte 1 om opgaven. Sagsøgte 2 var ikke involveret, da projektet ikke involverede lys og teknik.
Der stod i udbudsmaterialet, at de skulle stille en bid bond, hvilket var almin-deligt. Det var en form for garanti. Det er normalt, at man betaler en bid bond for at byde, og at den senere kan ændres til en performance bond.
Hesalight vandt udbuddet og fik tildelt kontrakten. Der var et vilkår i perfor-mance bonden om, at den skulle gælde længere end et år, hvilket Hesalight ikke kunne, da det ville stride mod obligationsaftalens vilkår. De arbejdede på at nå en aftale alligevel. Han husker ikke, om vilkåret var beskrevet i selve udbuds-materialet.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1175, pkt. 9, udbudsmateriale fra Stara Pazo-va, forklarede han, at han ikke husker mere, end der er anført.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1481, brev af 10. november 2015 fra Sydbank, forklarede han, at det er garantien, der blev stillet overfor Sydbank. Han husker ikke, hvem der havde dialogen med banken.
185
Foreholdt side 1481, 2. og 3. afsnit, forklarede han, at han ikke ved, om det er en standardtekst, som Sydbank benytter.
Advokat 1 blev opmærksom på, at de, på grund af en klausul i deres obligationsaftale, ikke kunne stille en performance bond, der løb mere end 1 år.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2263, brev af 16. marts 2016 fra Stara Pazova til Sagsøgte 5, forklarede han, at han har set brevet tidligere. Kommunen kaldte garantien på grund af en 120-dages regel, som medførte, at garantien skulle kaldes indenfor 120 dage. Hesalight kunne stadig komme tilbage i afta-len, hvis de fik styr på deres garanti.
Foreholdt side 2269, brev af 17. marts 2016 fra Stara Pazova til Sagsøgte 5, forklarede sagsøgte, at han blev indkaldt til et møde, hvor kontrakten skulle underskrives. Da dette ikke var muligt på grund af obligationsaftalen, dukkede han ikke op, og aftalen blev aldrig indgået. Hesalight havde derefter mislig-holdt kontrakten, da de ikke kunne stille deres performance bond. Garantien blev betalt af Sydbank til Stara Pazova. Det var vist 2,8 mio. euro. Hesalight protesterede, da de ikke fik en begrundelse for, hvad beløbet skulle dække.
Der blev lavet en cash flow-oversigt, som viste et kæmpe underskud det første år. Bestyrelsen havde et fornuftigt overblik over virksomhedens økonomiske situation. De kunne se frem at modtage 2-3 mio. kr. i 2016.
Foreholdt bilag I-Z, ansøgning om retshjælp i Serbien, forklarede han, at han blev indkaldt som vidne i sagen. Han fik en mail fra Justitsministeriet om, at han skulle møde i retten og afgive forklaring. Det gjorde han her ved Retten i Roskilde. Han har ikke hørt mere til sagen.
Om Udenlandsk virksomhed, forklarede han, at det var en mellemstørrelse Esco-virksomhed i Italien, som havde en del lyskilder og kommuner i sin portefølje. Udenlandsk virksomhed leverede el til kommunerne, vedligeholdt samt modernisererede kommunernes lys.
Udenlandsk virksomheds kontrakter med kommunerne løb typisk 20-25 år, hvor kommu-nen betalte et fast beløb, der indeksreguleredes løbende. Til gengæld skulle kommunerne have moderniseret deres lyskilder. Udenlandsk virksomhed havde indgået kontrakter med otte italienske kommuner, og havde vundet flere udbud igen-nem tiden. Såfremt Udenlandsk virksomhed lavede udskiftninger, der medførte en bespa-relse på strømmen, fik han udbetalt besparelsen. Kommunerne betalte ikke ef-ter forbrug, men betalte en fast pris herunder for service og vedligeholdelse. Hesalight kom i kontakt med Udenlandsk virksomhed gennem Person 7, som var Hesalights salgsansvarlige for de italiensk-talende lande.
186
Hesalight og Udenlandsk virksomhed blev enige om, at Hesalight kunne assistere med at udskifte de fleste lyskilder i de otte kommunerne, hvorefter Hesalight kunne få del i besparelsen. Planen var, at Hesalight skulle indtræde i kontraktforholdet med de enkelte kommuner, men det var efter italiensk lovgivning ikke muligt. De indgik i stedet tre typer af kontrakter med Udenlandsk virksomhed:
1)Overordnet købsaftale mellem Hesalight og Udenlandsk virksomhed (ekstrakten bind 3, side 1696), som indebar, at Udenlandsk virksomhed skulle købe lyskilder af Hesalight.
2)Transfer Agreement, som indebar, at Hesalight indtrådte i kontrakterne og retten til fremtidige betalinger fra kommunerne (ekstrakten bind 3, side 1719 og 1720). Hvis Udenlandsk virksomhed sparede mere end 50 pct. af energi-en hos kommunen, ville Hesalight få del i besparelsen. Hesalight vidste, at de typiske besparelser lå på 75-80 pct. De havde udviklet lysstyrings-systemet Lumintell, hvor de kunne styre de enkelte lamper, så der var mulighed for en endnu større besparelse. Der var mulighed for at bespa-relser på 12 mio. euro, hvoraf Hesalight ville få halvdelen. Det var en god aftale. Novalume er fortsat involveret i kontrakten, og de har tjent mange penge ved det.
3)Credit Assignment Agreement (tillægsekstrakten bind 1, side 6651). Der var et udestående mellem Udenlandsk virksomhed og hans underleverandør, og kommunen satte krav om, at dette skulle afklares før Credit Assignment Agreement kunne indgås. Kommunen ville ikke risikere at skulle betale beløbet to gange. Det gennemgik Hesalight også med EY, da de lavede deres rapport. Hesalight havde ingen udgifter til selve aftalen.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1723 nederst, Sales and Purchase Agreement af 15. december 2015, forklarede han, at Hesalight betalte Udenlandsk virksomheds gæld på omkring 2-2,5 mio. euro, så kontrakten kunne indgås. Gevinsten var fortsat langt større end det, der skulle betales til Udenlandsk virksomheds kreditorer.
Der kom først penge ind fra aftalen i november 2016. Hesalight nåede ikke at få del i det fremtidige cash flow.
Om LitCity forklarede han, at det var virksomhed i Chile, som sammen med Hesalight havde vundet et udbud om levering af lyskilder til to kommuner, Contulmo og Talca. Derudover skulle der også leveres wi-fi til Talca.
LitCity var Hesalights samarbejdspartner, som var meget anerkendt inden for branchen. De nåede dele af leveringen til Talca inden konkursen.
187
Foreholdt bind 4, side 2302, Sale and Purchase of Goods Agreement, forklarede han, at han ikke husker, om de nåede at underskrive aftalen. Det var formentlig Sagsøgte 1 og ham selv, der var involveret i aftalen. Sagsøgte 2 var ikke involveret. Uanset aftalen ikke var underskrevet, havde de indgået en aftale om, at LitCity skulle betale skatter mv.
Det viste sig, at varerne strandede i tolden, da Hesalight ikke havde betalt moms. Der var aftalt i alt 5 leverancer, men det var kun den første leverance på 5.400 unit, der kom frem. Hesalight nåede ikke at få betaling af LitCity, da den første leverance først kom frem i juni 2016. Der ville typisk gå 6 måneder, før besparelsen kunne beregnes.
Foreholdt side 2305, delivery and risk, pkt. 5.4, forklarede han, at ”buyer” var LitCity. Der blev vist ikke lavet en ændring af aftalen. Aftalen blev formentlig droppet, fordi der manglede en tolk. Leverance blev standset i tolden, fordi der var ikke var betalt told. Aftalen var, at LitCity stod for betalingen heraf.
Vidne 12 er nu direktør i Novalume. Vidne 12 var til samtale to gan-ge hos Hesalight, da han gerne ville ansættes som business manager. Han hav-de en samtale med Vidne 12, der i starten af 2016 var til samtale hos Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. De synes ikke, at han passede ind i Hesalight.
I sommeren 2016 var han til møde med nogle obligationsejere, hvor det blev aftalt, at der skulle laves en due diligence som følge af den omfattende presse-omtale. EY skulle stå for den finansielle due diligence, mens Vidne 7 fo-reslog, at Vidne 12 udarbejdede den tekniske due diligence. Han sagde til Vidne 7 og Pension Danmark, at han ikke var ikke vild med, at Vidne 12 skulle lave den tekniske due diligence, men han blev beroliget ved, at Vidne 12 underskrev en fortrolighedserklæring.
Vidne 12 sendte den tekniske due diligence til ham og til obligationsejer-ne.
Foreholdt bind 5, side 2613, due diligencerapport af 19. august 2016, forklarede han, at det er korrekt, at de 8 kontrakter med Udenlandsk virksomhed havde en samlet værdi af 100 mio.kr. Vidne 12 havde dog ikke fået medregnet avancen på lyskilderne. Hesalight tjente omkring 4,5 mio. euro alene på salg af lyskilder.
Foreholdt tillægsekstrakten bind 2, side 6859-60, mailkorrespondance af 29. ok-tober 2016 mellem ham og Person 41, forklarede han, at Person 41 fra Agilitas blev involveret i forsøget på at skaffe yderligere kapital til Hesalight. Obligationsejerne havde henvist til Agilitas, og han mødtes derfor med Person 41. Han mødtes også med andre mulige investorer. Agilitas skulle overta-ge de mindre kontrakter, og Goldman Sachs skulle tage sig at de større kontrak-
188
ter. Han rykkede Person 41 for svar, men Person 41 svarede, at han havde fået en besked fra obligationsejerne om, at han ikke skulle undersøge det nærmere, da obligationsejerne ikke mente, at selskabet ville overleve.
Foreholdt side 6879, mail af 16. november 2016 fra Person 41, forklarede han, at han ikke vidste, at Person 41 og Vidne 12 inden konkursen havde været til møde hos Udenlandsk virksomhed i november 2016. Person 41 og Vidne 12 forsøgte at finde en løsning for Hesalight samtidig med, at de forhand-lede direkte med Hesalights kunder om at overtage kontrakterne i andet regi.
Novalume købte aktiviteterne i Hesalights konkursbo for 5 mio. kr. Vidne 12 er ejer af Novalume.
Om forløbet af opsigelse af obligationsaftalen, forklarede han, at Hesalight i maj/juni 2016 havde fokus på at sælge fordringer og skaffe finansiering af de nye kontrakter. I perioden fra maj til august 2016 talte de med mulige investo-rer og långivere. Presset mod dem blev kun forværret af, at obligationsaftalen blev opsagt som følge af én måneds manglende betaling af rente. Fristen for at finde nye investorer var derfor meget kort.
Det var primært Sagsøgte 1, der varetog dialogen med Advokatfirma 2 og Advokatfirma 1, da han selv brugte tiden på at finde investorer. Sagsøgte 1 orienterede ham dog løbende. Der var mange løsningsforslag, herunder forslag fra Bahia Capital ApS og Virksomhed A/S 2, men obligationsejerne var ikke villige til at løse problemerne, da de ikke ville nedskrive deres kapital.
Virksomhed A/S 2 kendte allerede til Hesalight, da selskabet havde hjulpet Hesalight økonomisk med at udligne det udloddede udbytte på 8 mio.kr., da Hesalight efter ændringen af halvårsregnskabet for 2014 havde udloddet mere end de tilladte 20 pct. ud i udbytte.
Foreholdt side 6881, mail af 18. november 2016 fra Advokat 4, forklarede han, obligationsejerne blev tilbudt 100 mio. af Virksomhed A/S 2 og noget mindre af Dansk OTC mod at bevare retten til at sagsøge ham personligt for hans mel-lemværender. Dette var fint med ham, da han ønskede at holde gang i virk-somheden. Han ville også acceptere ikke længere at være en del af selskabet.
Der blev tillige afgivet bud fra Citilio til konkursboet mod betaling af 6 mio.kr. og yderligere 13 mio. kr. i 2017.
Sagsøgte 2 var ikke med til møder om udarbejdelsen af due diligencerap-porter. Sagsøgte 2 var dog klar over, at der blev rejst kapital.
189
Om obligationsaftalen, bind 2, ekstraktens side 895f, forklarede han, at han ved, hvad aftalens punkt 13 om ”Covenants” betyder. Hvis disse ikke overholdes, kan aftalen opsiges. Der er i punkt 13.2.1 en skriftlig instruks om, hvem der har ansvaret for, at covenants overholdes. Hesalight gav aldrig besked til obligati-onsejerne om et muligt truende tab.
Aftalens punkt 13.2.2, vedrørende ”Compliance Certificate” , var dette CFO’ens opgave at udforme disse. Der blev vist lavet fire i alt og et par stykker blev ikke lavet rettidigt. Certifikatet skulle sikre, at de finansielle covernats blev over-holdt. Selvom CFO’en havde ansvaret, var det primært Sagsøgte 1, der havde dialogen med obligationsejerne.
Det var Sagsøgte 1 i samarbejde mellem Dansk OTC der skulle påse, at afta-lens punkt 13.3.1.2 om et udbytte på maks. 20 pct. af overskuddet blev over-holdt. Advokat 1 var også inde over.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1049, Revionsprotokollat af 23. januar 2015 for andet halvårsregnskab 2015, pkt. 1.3, forklarede han, at selskabet var omgivet af gode rådgivere, så de var ikke bekymrede, selvom revisoren havde påpeget, at der kunne blive problemer med igangværende arbejder og langfristede gælds-forpligtelser.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 988, Hesalights virksomhedsbeskrivelse, punkt 8 om ”Customer Demand” forklarede han, at der ikke var nedskrevne politikker. De fulgte EKF’s retningslinjer men brugte ikke EKF’s garanti. Ved ESCO-virksomheder ville staten gå ind og dække tabet. Både Udenlandsk virksomhed og Asolar var ESCO-virksomheder.
Der var ikke nedskrevet politikker om punktet ”Growth” eller om risikoen ved, at selskabets likviditet ikke kunne følge med selskabets vækst.
Der var ligeledes ikke nedskrevet politikker om punktet ”Liquidity” , herunder om, hvor meget der skulle være i deres kassebeholdning. Det var CFO’en der lavede likviditetsbudgetter.
De fleste af Hesalights aftaler var i euro. I Asolar-kontrakten var Bill of Exchan-ge opgjort i euro. Der var ingen nedskrevet politik om valuta. Han er enig i, at det var væsentlige risici forbundet med valuta.
Foreholdt ekstrakten bind 7, side 3809, pengestrømsanalysen, forklarede han om køb af aktier i 2014 for 7,3 mio. kr., at købet skete efter indgåelsen af obliga-tionsaftalen. Obligationsejerne blev ikke orienteret herom. Der blev lånt penge af Hesalight til moderselskabet, Hesalight Holdings, køb af aktier. Det var tale om et á conto udbytte.
190
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1045, referat af bestyrelsesmøde af 15. januar 2015, forklarede han, at det er muligt, at der alene blev afholdt to bestyrelses-møder i 2015. Sagsøgte 1 var i Hesalight tre dage om ugen.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2483 nederst, pkt. 3, brev af 8. juni 2016 fra Nordic Trustee, forklarede han, at han vil tro, at der var afleveret et Compliance Certificate inden den 8. juni 2016, da de ellers plejede at blive rykket ret hurtigt af obligationsejerne.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 902, 3. afsnit i pkt. 2.2, Obligationsaftalen, for-klarede han, at det var Sagsøgte 1, der skulle sikre, at Hesalight overholdt Covenants. Han skrev under på at modtage første tranche på 28,5 mio. euro. Hesalight fik udbetalt beløbet uden, at nogen undersøgte, om betingelserne i obligationsaftalen var overholdt.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1316-1317, Hesalights virksomhedspræsenta-tion fra august 2015, punkt 9 om ”Financial information” , forklarede han, at deres overskud på 104 mio. kr. var et stykke fra deres budgetmål i 2015 på 650 mio. kr. Han mener, at Asolar-aftalen var indgået på dette tidspunkt. Der blev ikke indgået risikoprægede kontrakter i et forsøg på at realisere budgettet.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1583, 2. afsnit, mail af 3. december 2015 fra Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1 og cc Sagsøgte 5, forklarede han, at de må-ske ikke afholdt et officielt bestyrelsesmøde. Der var løbende dialog mellem ham og Sagsøgte 1. Sagsøgte 2 var til stede under nogle af møderne. Han husker ikke konkrete situationer, hvor Sagsøgte 2 blev forelagt beslut-ninger om økonomi.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1773, Hesalights forretningsorden, forklarede han, at det var selskabets første nedskrevne forretningsorden. Om forretnings-ordenens punkt 6 om habilitet forklarede han, at direktørkontrakten og lånedo-kumenter med Virksomhed ApS 2 var udfærdiget inden forretningsordenens vedtagelse. Han anså de løbende hævninger for at være en del af hans ansættel-seskontrakt. Hævningerne var ikke godkendt af bestyrelsen, men det var hans ansættelseskontrakt.
Om forretningsordenens punkt 9 om direktionens kompetence forklarede han, at der ikke var lavet en forretningsplan herfor. I 2013 til 2015 indgik Hesalight større ordrer. Det var vigtigt, at der var en lav risiko forbundet med kontrakter-ne. Risikoen var begrænset, når Hesalight modtog Letter of Credit fra kunden, da denne var uigenkaldelig.
191
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1689, referat fra bestyrelsesmøde den 7. de-cember 2015, forklarede han, at Advokat 1 lavede referatet. Han for-moder, at selskabets pipeline og cashflow blev gennemgået på mødet.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1683, balance sheet udsendt i forbindelse med bestyrelsesmøde den 7. december 2015, hvoraf fremgår, at der i budgettet fra november 2015 var en cash-beholdning på 577.726.570 kr., sammenholdt med side 1404, balance sheet modtaget i november 2016, hvoraf fremgår, at der i fo-recast for december 2015 var en cash-beholdning på 265.736.810 kr., forklarede han, at budgettet var lavet i 2014. Da de kunne se, at budgettet ikke ville holde, lavede de et forecast, hvor de reviderede budgettet. Sagsøgte 1 spurgte ind til selskabets cash-burn, hvorefter de fik fokus på kapitalfremskaffelse.
Vedrørende selskabets ”Liabilities” i budgettet for 2016, side 1686, hvor ”Long-term debt” blev opgjort til 587.832.240 kr., forklarede ham, at dette blev efterre-guleret i 2016. De forsøgte at rejse yderligere kapital. Hesalight havde i efteråret 2015 drøftelser med Pensam herom.
Foreholdt ekstrakten bind 7, side 3811, pengestrømsanalysen for Hesalights kunder, hvoraf fremgår et underskud på 58 mio.kr. i 2015 sammenholdt med pengestrømsanalysen side 3814, hvoraf fremgår, at der blev brugt 158 mio. kr. på leverandører samme år, forklarede han, at Hesalights forretningsmodel medførte, at der kunne gå lang tid før, der kom penge ind i virksomheden. Det-te vidste investorerne, og de havde mulighed for at indtræde i Hesalights besty-relse. Bestyrelsen var i stand til at vurdere ud fra cashflowopgørelsen om drif-ten kunne fortsætte i 2016. De kontaktede mange investorer for at skabe likvi-der, så de lange afdragsordninger kunne finansieres. Da Hesalight og obligati-onsejerne hver især fik en advokat i 2016 var løbet nærmest kørt. I løbet af sommeren 2016 var der en god dialog med Pensam og Pension Danmark.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 813, vurdering af igangværende arbejder af 30. juni 2014, forklarede han, at han var med til at udarbejde bilaget. Den anfør-te dækningsgrad var den, de normalt brugte. De tog medtog beløbet uanset, om der var leveret varer i henhold til ordren. De drøftede ikke pengestrømmene i forbindelse med udfærdigelsen af bilaget. Han husker ikke, om der var igang-værende arbejder ved kunden Salmoragy. Dækningsbidraget ved Salmoragy på 14,751 mio. kr. var angivet ud fra værdien af arbejdet. Det var underordnet, om der var leveret en ydelse.
Han ønsker, af hensyn til den verserende straffesag, ikke at besvare spørgsmål om kunden CPL.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 739, referat fra bestyrelsesmøde af 23. januar 2014, om ”Findings, Person 42” , forklarede han, at Person 42 ønskede ejerandele i Hesalight. Uanset Person 42's opfordring, valgte Hesalight ikke at udskifte
192
revisoren, da de vurderede, at Sagsøgte 4 var stærk nok til at varetage revisorfunktionen. Hesalight anvendte revisionsfirmaet PWC i forbindelse med Hesalights ønske om at komme på den amerikanske børs.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1131, mail af 2. juni 2015 fra Person 49 fra PWC til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5, hvoraf fremgår, at PWC spurgte ind til selskabets kreditkorttransaktioner, forklarede han, at deres sælgere og produkt-folk brugte selskabets kreditkort på deres rejser for selskabet. Louis Vuitton-købene skulle være foretaget over hans private regnskab.
Det var primært ham og Sagsøgte 1, der forsøgte at få Hesalight noteret på den amerikanske børs. De var klar over problemerne med momsen. Han ved ikke, om de øvrige bestyrelsesmedlemmer så mailen med bilag fra PWC.
Hesalight fik ansat en CFO og investerede i økonomistyringsprogrammet Navi-sion. Den nye CFO, Vidne 1, har formentlig set dokumentet. PWC meddelte dem, at Hesalight ikke kunne blive børsnoteret, hvis de fortsat an-vendte regnskabsprincippet med produktionsmetoden. Hesalight besluttede, at de ikke skulle børsnoteres i New York, da de ikke kunne lave en rekonstruktion af de tre forudgående regnskaber.
Før obligationsejerne i investerede i Hesalight, havde Hesalight kun en begræn-set omsætning. Det første år var omsætningen 200.000 kr. 260.000 kr. året efter, 3,5 mio. kr. den første halvdel af 2012, knap 5 mio. kr. i 2013 og 36 mio.kr. i 2014. Investorerne gennemgik ikke de eksterne bilag eller regnskaberne sam-men med bestyrelsen forud for investeringerne.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 945, forklarede han, at virksomhedspræsenta-tionen udgjorde den due diligence, der blev foretaget i forbindelse obligations-ejernes spørgsmål til selskabet forud for deres investering. I præsentationen blev investorerne gjort opmærksomme på det anvendte regnskabsprincip, som senere blev tilsidesat af Erhvervsstyrelsen.
Pensam sendte i september/oktober nogle spørgsmål til Hesalights CFO, Vidne 1, om hvordan selskabet indsendte regnskaber. Pensam acceptere-de deres svar.
Det var revisor Sagsøgte 4, der sagde, at modellen kunne anvendes. Det var først efter Erhvervsstyrelsens kritik, at det gik op for dem, at regnskabs-princippet ikke kunne bruges. De drøftede afgørelsen efterfølgende. Revisoren mente fortsat, at regnskabsprincippet kunne anvendes, men de besluttende at følge Erhvervsstyrelsens afgørelse og ændrede regnskabet.
193
Hesalight indgik ikke risikobetonede kontrakter, og de kontrakter, som de ind-gik, var i orden. De sorterede nogle kunder fra på Balkan, som ikke var likvidi-tetsmæssige stærke nok ifølge Dun & Bradstreet-rapporterne.
Han blev anbefalet af Pensam og Pension Danmark at mødes med EY og gen-nemgå deres rapport samt komme med sine bemærkninger. Dog havde den endelige udgave af rapporten, som blev sendt til obligationsejerne, hverken hans, Vidne 10 eller Person 7's kommentarer med.
Han meddelte EY, at deres konklusion om, at der mangler 100 mio. kr. var for-kert. Derudover udgjorde mellemregningerne hans a conto-bonus og ikke akti-onærlån.
Værdien af Hesalight ved konkurstidspunktet var som going concern ca. 547 mio. kr. og ca. 50 mio. kr., hvis virksomheden var lukket.
Det var selskabets CFO, der lavede regnskaberne. Budgetterne var et arbejds-redskab, hvorimod et forecast var en løbende regulering. Der blev lavet flere forecast end de, der er fremlagt i sagen.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2448, oversigt over fremtidig likviditet for 2016, forklarede han, at han har udarbejdet bilaget.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2452, oversigt over projekter fra maj til de-cember 2016, forklarede han, at han vil tro, at han har været med til at skrive den. Driftsomkostningerne på 2 mio. euro om måneden dækkede renter og drift.
I foråret 2016 forsøgte de, i forbindelse med Atrium, at skaffe ny arbejdskapital. Målet var at købe obligationsejerne ud.
Hesalight ønskede en forsikring på deres tilgodehavender, som de så kunne sælge fra og skabe likviditet. Sushi Partners så på Udenlandsk virksomhed-kontrakterne, og Hesalight modtog et turn sheet på aftalen.
Danske Bank besøgte for første gang Hesalight i maj 2016, da der var krisemøde med obligationsejerne. Han husker ikke, om investorerne blev underrettet om afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen. Det var Sagsøgte 1, der havde den primæ-re kontakt til obligationsejerne og Dansk OTC.
Forehold ekstrakten bind 4, side 2075, Legal due diligence report om project Lux af 14. april 2016, forklarede han, at han ikke husker, hvorfor rapporten blev udfærdiget. Project Lux skulle medvirke til at fremskaffe ekstra kapital.
194
Dansk OTC kom med en pressemeddelelse, da de var overbeviste om, at de havde en løsning, som kunne tilfredsstille obligationsejerne og Hesalight.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2714, mail af 28. september 2016 fra Advokat 5 til Advokat 4, forklarede han, at han ikke vidste, at situationen var så tilspidset. Indbetalingerne fra Udenlandsk virksomhed-aftalen skulle begynde i 2016, men han husker ikke tidspunktet.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2641, EY’s due diligence rapport af 26. august 2016, forklarede han, at der ikke blev ikke indgået kontrakt med den italienske kommune Giugliano.
Person 16 var bogholder for Hesalight Holding og for Bogholderiafde-lingen. Han fik udleveret en revisormappe med bankafstemninger, oversigt over tilgodehavender, igangværende arbejder, moms- og lønafstemninger, budgetter mv. Vidne 3, som var ansat hos Sagsøgte 4, var den ledende medarbejder. Vidne 1 havde den løbende dialog om tal.
Udviklingsomkostningerne var meget høje. Der var fire ansatte i udviklingsaf-delingen med Sagsøgte 2 som leder. De udviklede lampen Dome. Han hu-sker ikke, om lampen blev certificeret. De lavede også en lampe, Pill, samt en særlig plade til Københavnerlamperne til brug for Dong, som kunne installeres hurtigt.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2373, Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016, forklarede han, at han er uenig med Erhvervsstyrelsen i, at Hesalight la-vede standardudstyr. De havde bl.a. udviklet en komponent, der medførte, at man kunne sætte LED-lys op i de gadelys, der brugte konventionelle pærer.
De overvejede at følge Erhvervsstyrelsens forslag om, at servicedelen af kon-trakten kunne indregnes selvstændigt i resultatopgørelsen. Han husker ikke, hvorfor de valgte ikke at gøre dette.
Han husker ikke hvilket regnskabsmateriale, PWC fik stillet til rådighed i for-bindelse med overvejelserne om børsnotering. De undrede sig ikke over anven-delsen af regnskabsprincippet.
Deloitte lavede deres kalkulationsprogram. Hvis de indsatte de nødvendige oplysninger i skemaet, kunne programmet, ud fra nogle beregninger, lave et word-dokument med et tilbud til kunden.
Foreholdt ekstrakten bind 6, side 3747, konkursboets gældsbogliste, forklarede han, at han ikke ved hvad nr. 49, P&G, vedrører. Hesalight havde penge til go-
195
de hos P&G. Kurator har ikke spurgt ham om anmeldelserne. Gælden til Virksomhed ApS 1 vedrører transport.
Foreholdt ekstrakten bind 6, side 3627, mail af 30. marts 2017 fra Njord Law Firm til kurator, sammenholdt med bind 2, side 1125, distributionsaftalen med P&G, forklarede han, at han ikke kan se, hvilke skatter der skulle betales. P&G kunne være berettiget til et ”fee” , men dette krævede, at der også kom penge fra Asolar, hvilket der ikke gjorde.
Foreholdt gældbogslisten nr. 76 fra CPL Concordia forklarede han, at Hesalight havde et samarbejde. Alle tre anmeldelser ser mærkede lige ud.
Foreholdt gældbogslisten nr. 112, fra Virksomhed A/S 1, forklarede han, at dette ved-rørte Person 7's kommission for Udenlandsk virksomhed-aftalen. Beløbet kan sagtens være korrekt.
Lånet til Person 11's søster er tilbagebetalt, hvilket tillige gælder lånet til Vidne 5.
Han ønskede, af hensyn til den verserende straffesag, ikke at besvare spørgsmål om overførslen på 455.000 euro (bind 9, side 5667).
Foreholdt ekstrakten bind 6, side 3316, mail af 23. juni 2015 fra Sagsøgte 5 til Sydbank om overførsel af 30.000 euro, forklarede han, at han ikke husker om selskabet, der skulle stiftes var tilknyttet Hesalight. Både han og Hesalight hav-de et selskab i Spanien. Idet Person 43 var modtager af mailen, vedrørte overførslen nok Hesalight, da Person 43 var ansat som konsulent. Han hu-sker ikke, hvornår Hesalight Spain blev stiftet.
Han mener ikke, at hans mellemregninger blev drøftet i bestyrelsen. Nogle overførsler blev drøftet med enkeltstående bestyrelsesmedlemmer, herunder Sagsøgte 1.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2908, låneaftale af 8. december 2015 mellem Virksomhed ApS 2 og Hesalight, forklarede han, at lånet på 25 mio. kr. blev drøftet med bestyrelsen. Beløbet blev ikke brugt på køb af ejendomme på Lyk-kegårdsvej, men til at købe andre ejendomme. Sagsøgte 1 var bekendt med, at han købte en ejendom men nok ikke, at han købte flere ejendomme. Han tror ikke, at den øvrige bestyrelse vidste, hvad pengene blev brugt til. De erhverve-de ejendommen skulle ejes af Hesalight Ejendomme, som var et datterselskab til Hesalight Holding.
Sagsøgte 5 har efter den øvrige bevisførelse supplerende forklaret, at der blev rejst kapital frem til den 31. december 2013 med 6,75 mio. kr. Familie 2
196
lånte i 2016 8 mio. kr. til Hesalight Holding, så Hesalight Holding kun-ne tilbagebetale det udbytte, holdingselskabet skulle tilbagebetale og det blev det.
Den samlede kapitalrejsning har han regnet frem til ca. 602,1 mio. kr.
Han har fundet tallene i bilag til selvangivelsen. Selve omsætningen pr. 30. juni 2012 var på 6,5 mio. kr., pr. 30. juni 2013 var den på 18,9 mio. kr., pr. 30. juni 2014 var den på 24,7 mio. kr., pr. 31. december 2014 var den på 41 mio. kr., i alt 237 mio. kr. Omsætning i 2016 på 273 mio. kr. Han ved ikke, om Talca-kontrakten er indregnet. Den samlede omsætning var 601,7 mio. kr. Han mod-tog i 2012 ingen løn, i 2013 modtog han 160.000 kr., i 2014 modtog han 598.000 kr., i 2015 modtog han 604.000 kr. og i 2016 modtog han 505.000 kr. Sammenlagt 1,8 mio. kr. Købet for ejendommen i Mallorca er bogført som mellemregning. Deponeringen står stadig på hans konto. De 11 mio. kr. Hesalight betalte som udbetaling for ejendommen på Mallorca, er penge som han har lånt af Hesa-light og som skulle betales tilbage.
Sagsøgte 1
Sagsøgte 1 har forklaret, at overordnet har Sagsøgte 5 givet en korrekt beskrivelse af forholdene i firmaet. Der er enkelte punkter, hvor han mener, Sagsøgte 5 har husket forkert.
Han driver i dag et konsulentfirma, der hedder PCC Management. Han har tid-ligere været advokat, og han har også været i forskellige virksomhedsledelser. Han er juridisk kandidat fra Københavns Universet i 1994 og blev advokat i 1999. Han har en MBA fra 2004.
Da han kom ind i bestyrelsen i Hesalight, havde han bestyrelseserfaring. Han har haft cirka 20 bestyrelsesposter inden for bl.a. grøn teknologi og mobiltekno-logi. De fleste selskaber har været start up selskaber. Han har en baggrund fra Danske Bank Adventure Kapital, der investerer i nye selskaber.
Han trådte ind bestyrelsen i september 2012. Han mener, det var den 20. sep-tember. Han kom i forbindelse med Hesalight, da selskabet skulle lave et oplæg til Mærsk. Han startede som ekstern rådgiver. Der var tre ejere, der indbyrdes blev uenige, og den ene udtrådte. Sagsøgte 5 overtog posten som administre-rende direktør. Han kunne ikke både være direktør og bestyrelsesformand. Derfor blev Sagsøgte 1 bestyrelsesformand. Han havde stor erfaring inden-for bestyrelsesarbejde. Han havde også erfaringer med kapitalfremskaffelse og teknologifremskaffelse.
197
Han vidste, at der var en aftale med Stara Pazova. Han fik i marts 2016 forelagt en fuldmagt til, at en anden kunne underskrive nogle dokumenter i sagen. Han husker ikke hvilke dokumenter. Han skrev til Hesalights Advokat 1 og bad om at få nærmere oplysninger om, hvad aftalen gik ud på. Han vidste ikke og var ikke impliceret i, at der blev stillet en bid bond. Da han blev klar over, hvad kontrakten gik ud på, nægtede han at underskrive fuldmagten, fordi aftalen stred mod vilkårene i aftalen med obligationsejerne.
Hesalight endte med ikke at underskrive aftalen, fordi kontrakten indeholdt forpligtelser, de ikke kunne opfylde uden obligationsejernes accept. Det tilslut-tede Sagsøgte 5 sig. Problemet overgik derefter til advokater med henblik på at få skabt en løsning med Stara Pazova. Sagsøgte 5 var enig i, at den kontrakt kunne Hesalight ikke indgå, som den forelå. Der blev diskuteret forskellige løs-ninger. Det kunne være, at Hesalight kunne få obligationsejernes accept, men det nåede de ikke.
Foreholdt ”Honoraraftale” i tillægsekstraktens bind 1, side 6621, præciserer han, at der ikke er tale om en aftale, der nogensinde er underskrevet af parter-ne. De havde drøftet en sådan aftale, men de fik aldrig indgået en bestyrelsesaf-tale. Han kunne ikke godkende udkastet, specielt ikke vilkåret om konkurren-cebegrænsning. Han indtrådte ikke i bestyrelsen i 2009, men i 2012. Han har aldrig modtaget og skulle ikke modtage bestyrelseshonorar. Hans selskab ud-førte konsulentopgaver for firmaet og var berettiget til betaling for det. Der har aldrig været ageret ud fra det udkast, og aftalen har aldrig været indgået. Han har faktureret via sin konsulentvirksomhed. Der var aftalt et månedligt hono-rar, der blev justeret. Indtil 2014 var det på 75.000 kr. om måneden. Derefter steg det til 100.000 kr. Herudover var han berettiget til bonus 1pct. af den kapi-tal, der blev fremskaffet forudsat, at den blev skaffet på favorable vilkår for Hesalight, hvilket blev tilfældet. Udover de nævnte beløb skulle han have dæk-ket sine udlæg herunder til kørsel.
Alle start up selskaber står overfor udfordringer. For Hesalight var de væsent-ligste, at selskabet havde en beskeden organisation. Hvis selskabet skulle ek-spandere, skulle organisationen bygges op. Selskabets rettigheder til produk-terne skulle sikres og der skulle skaffes finansiering. Selskabets produkt var energibesparende løsninger, men de var dyrere end de løsninger, kunderne var vant til. Selskabet skulle overbevise kunderne om, at de skulle betale 10-20 gan-ge mere for lys, end de var vant til. Deres forretningsmæssige styrke var, at de kunne tilbyde en finansiering, der kunne gøre det tillokkende at handle med dem frem for andre.
Da han indtrådte, bestod bestyrelsen af Sagsøgte 5, Sagsøgte 2 og ham. Sagsøgte 5's kompetencer var inden for salg, økonomi og ledelse, Sagsøgte 2 inden for teknologi og ledelse. Bestyrelsen repræsenterede samlet de rele-
198
vante kompetencer for selskabet. De holdt minimumsmøder, men arbejdede meget sammen i det daglige. Han holdt ugentlige møder med Sagsøgte 5. Sagsøgte 2 sad i Singapore og deltog af den grund ikke. Det var Sagsøgte 5, der kordinerede den løbende dialog mellem Sagsøgte 2 og ham. Han havde møder med Sagsøgte 2 i forbindelse med arbejdet med Mærsk, hvor de mødtes før-ste gang. Ellers mødtes de, når Sagsøgte 2 var i Danmark, og det kunne lade sig gøre.
Han tog typisk referater af møder. Han vidste ikke, om referaterne blev læst. Hvis der var spørgsmål, som skulle drøftes i en bredere gruppe, kaldte han dem typisk bestyrelsesmødereferater. Når han ser referaterne i dag, oplever han det dog lidt vilkårligt, om de kaldtes bestyrelsesmøder eller ledergruppemøder. De holdt møder, når det var relevant.
I forbindelse med obligationsudstedelsen blev de enige om, at de skulle have et mere struktureret arbejde i bestyrelsen. De skulle have flere medlemmer. Advokat 1 blev company secretary. Han fik ansvaret for referaterne. De drøftede behovet for nye folk til bestyrelsen. I marts-april-maj 2015 var der øn-ske om at blive børsnoteret i Amerika. Det ville kræve professionalisering også af bestyrelsen.
Sagsøgte 3 kom med i bestyrelsen. Han husker ikke hvornår.
Udover at være bestyrelsesformand arbejdede han også som konsulent for Hesalight. I starten var der kun en-to ansatte i virksomheden. Så alle måtte hjælpe med det hele, kontakter, kapitalfremskaffelse, rettigheder og organisati-onsudvikling. Advokatfirma 3, som han var ansat i, udarbejdede en række af de standardkontrakter, som Hesalight indgik. Kontrakterne var enten udarbejdet eller godkendt at ham. Ansættelseskontrakter blev konsekvent ud-arbejdet fra Advokat 1's kontor.
Da Hesalight vokserede sig større og fik internationale kunder, kunne de kon-trakter, der skulle indgås, ikke følge de koncepter, han havde skabt. Større kunder insisterede på at bruge egne standardkontrakter, ligesom Hesalight del-tog i udbud af entrepriser, hvor vilkårene var fastlagt i udbuddet. Han kunne ikke og afviste at rådgive om udenlandske kontrakter. Derfor blev det i stigen-de grad nødvendigt at benytte udenlandske advokater. Han kom typisk ind, hvis der var særlige vilkår, der skulle drøftes, eller ved tvister.
Et eksempel er Olprim aftalen, hvor han blev involveret i spørgsmålet om den garanti, Olprim skulle stille. Han var i dialog med landechefen om, hvordan de skulle få den rigtige garanti. Det endte med, at kontrakten ikke blev indgået, fordi de ikke kunne få den rigtige garanti.
199
Advokatfirma 3 lavede mindre og mindre arbejde for selskabet, da der ikke var behov for at lave så mange justeringer i kontakterne mere. Advokat 1 fik et øget ansvar.
I 2014 og 2015 brugte man udelukkende penge på varemærkeregistrering i de lande, som Hesalight arbejdede i. Varemærkeregistrering er langt billigere end patentregistrering. Selskabet brugte stadig flere penge på patentansøgninger frem for varemærkeregistreringer.
I sommeren 2014 besluttede ledelsen, at de skulle have rejst mere kapital. Der var to strategiske overvejelser. Den ene var den store vækst, som firmaet ople-verede. De formodede, at de kunne lukke aftale med flere kunder. Den anden strategiske overvejelse var afhængigheden af EKF. EKF modellen var stabil, men dyr og langsom. EKF kunne finde på at sige, at nu havde de brugt deres kvote i Italien eller deres kvote med ESCO- partnere. Så ville selskabet stå i en vanskelig situation. Sagsøgte 5 var inde over diskussionerne om ESCO i Itali-en. De brugte mange penge på at finde ud af, om ESCO kunne godkendes af EKF. En kunde kan ofte ikke vente tre måneder på en godkendelse fra EKF. Banker har en tendens til at være konservative. Dermed ville det blive vanske-ligt at ekspandere ved at få nye ordrer bankfinansieret. Derfor overvejede de erhvervsobligationer, og/eller at skaffe ny selskabskapital ved at udstede ny aktier. De besluttede at forsøge at få udstedt en erhvervsobligation. På den må-de ville de undgå en udvanding af selskabets ejerkreds. Hvis de udvidede ejer-kredsen, ville de ny medejere også få andel i værditilvæksten.
De fik Dansk OTC til at hjælpe dem med obligationsudstedelsen. OTC vurde-rede, at Hesalight ville egne sig godt til erhvervsobligationer. Normalt betaler man 4-6 pct. af det beløb, som sådanne bistandsydere skaffer, men Hesalight fik en noget bedre aftale med OTC, da det kom til stykket. De indikationer, de fik fra de fleste mulige investorer, var, at de forventede en rente på 9-11 pct. OTC fik fremskaffet nogle investorer, blandt andre Pensam og Ikea. OTC lavede til det formål en virksomhedsbeskrivelse, der svarer til den, der fremgår i bind 2-side 965. Beskrivelsen var baseret på inputs fra Hesalight. Virksomhedsbeskri-velsen blev anvendt til nogle Road Shows, som Sagsøgte 5 afholdt med muli-ge investorer.
De præsenterede strategien for de kommende obligationsejere. Hesalight skulle have kapitalen for at bygge organisationen op, så man kunne imødekomme de forventninger, selskabet havde om mange nye kunder. Forretningsmodellen blev også beskrevet. Modellen er, at selskabet sælger varer til kunderne på kre-dit typisk betaling i rater over fem år. På den måde kunne kunderne betale med et beløb, der svarede til den strømbesparelse, LED pærerne medførte. De kaldte det ”pay as you save” . De solgte dog også til kontantkunder. Pay as you save modellen krævede kapital.
200
Han deltog i de flere møder med mulige obligationsejere. De fik en præsentati-on, så samlefabrikken og fik mulighed for at tale med medarbejderne.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 945, the opportunity of Hesalight, så var det det også materiale de kommende obligationsejere så. Sagsøgte 5 svarede på de spørgsmål, der kom på mødet, og det var det. Obligationsejerne har ikke fået eller ønsket andet materiale. Hesalights revisor og advokat var også til stede for at kunne svare på spørgsmål, men de blev ikke spurgt om noget.
De beskrev, at der var risici, ved at låne penge til Hesalight. Tegningsreglerne for selskabet blev oplyst. Selskabet kunne tegnes af en direktør alene eller i for-bindelse med bestyrelsesformanden. Han kan ikke huske, hvem der formulere-de obligationsaftalen. Hvert enkelt punkt var under en indgående drøftelse. Der var to forhold, som blev drøftet særligt indgående, udbytte og covenance. I for-hold til udbyttet blev resultatet, at ejerne kunne få lov til at tage 20 pct. ud. Det var et krav fra ejerne og noget som obligationsejerne ikke var tilfredse med, men som de accepterede. Der blev udstedt et skadesløsbrev, der gav virksom-hedspant.
Obligationslånet blev udbetalt i fem trancher. De drøftede, hvor mange penge, de kunne tage ind, hvor hurtigt. Med den pipeline (dvs. en fortegnelse over forventede ordrer) der lå, kunne Hesalight få brug for kapital hurtigt. Det var en fordel at få beløbene udbetalt i trancher, da det kunne blive et problem at få udbetalt for store beløb for tidligt. Hvis de ikke kunne omsætte dem, kom de til at betale renter af penge, som ikke var investeret. Modsat kunne de også kom-me til at mangle kapital, hvis ordretilgangen gik stærkere end forudset. Der var tale om meget store kontrakter, hvor behovet kunne opstå akut. Det afhang af, hvornår kunden slog til. En anden forklaring på trancerne var også, at der hen ad vejen kom nye investorer til, der stillede kapital til rådighed. Der blev udar-bejdet tillæg til investeringsaftalen, når nye investorer skrev under. Der blev holdt præsentationsmøder i selskabet med nogle af de nye investorer.
Hvert eneste kvartal skulle selskabet aflevere kontrolsvar i forhold til de aftalte mål. Såkaldt Compliance Certificate. De blev leveret. Det var Vidne 1, der var ansvarlig for udarbejdelsen af certifikaterne. De første skulle laves efter før-ste kvartal 2015. Det var noget, han som bestyrelsesformand holdt øje med. Han delte kontor med Vidne 1, og de havde tæt dialog om de certifikater. Der var løbende rapporteringer til bestyrelsen, selv om der kun blev holdt to besty-relsesmøder i 2015.
Planerne om børsnoteringen i USA var i andet kvartal 2015. De regnskabsprin-cipper som selskabet anvendte, kunne ikke anvendes i USA. Der var to andre principper, der kunne anvendes, men altså ikke deres model. Der var ingen,
201
der kritiserede, at de brugte den regnskabsmodel, de brugte, mens hvis de skul-le børsintroduceres i USA, skulle de bruge et af to regnskabsprincipper, der hedder US Gap eller IFRS. Et andet regnskabsprincip ville medføre en periode-forskydning af indtægter og udgifter, men ikke andet. Udgifter og indtægter ville blive konteret i andre kvartaler, end før. PWC sagde, at det var uproblema-tisk. Det var bare et bogføringsproblem.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 1131, mail af 2. juni 205, så er det den mail som PWC sendte. De skrev, at de manglede dokumentation, og at der var pro-blemer med moms og andre bilag. Han drøftede det med Sagsøgte 5 og ud-trykte utilfredshed med, at bogholderiet ikke kunne følge med. Vidne 1 var startet 1. februar 2015. I den mellemliggende periode havde de brugt meget tid på den mulige børsnotering i USA. Vidne 1 havde ikke kunnet nå at rette op på alt. Det PWC påpegede var rod i bogholderiet. Han kendte de bilag, som de efterspurgte og vidste, at de fandtes. Han tog både fat i Sagsøgte 5 og Vidne 1. Han bad om, at de fik fat i en Deputy CFO. Han var meget mis-fornøjet med finansafdelingen, som ikke var i stand til at levere informationer, som han vidste var til stede. Det, der blev efterlyst, var bl.a. bilag fra Advokatfirma 3. Det vil sige for hans arbejde. Han vidste, at disse bilag fandtes. De diskuterede også de forskellige udlæg, og de forskellige træk på firmakort, hvor man kunne se, at kortene i nogle tilfælde var blevet brugt til private formål. Det skulle indskærpes, at det ikke måtte ske.
Han overvejede, om de skulle skifte revisor. Det er generalforsamlingen, der vælger revisor. Der havde Sagsøgte 5 flertal. Så Sagsøgte 5 bestemte, hvem der skulle være revisor. Han og Sagsøgte 5 diskuterede det, men det endte med, at der ikke blev skiftet. Han anså ikke Sagsøgte 4 for at være dårlig, men de havde brug for en revisor med international erfaring. Hvis de kom igennem med børsnoteringen, ville de været nødt til at skifte.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 739, referat af bestyrelsesmøde af 23. januar 2014, forklarede han om Person 42, at han er uddannet revisor og har bi-stået Hesalight med projektopgaver og assisteret med projektarbejder. Han og Person 42 havde arbejdet sammen tidligere. Person 42 blev tilknyttet Hesalight på hans foranledning. Han skulle være med til at bygge nogle proces-ser om. Han var ekstern konsulent og varetog mange af de opgaver, som Vidne 1 senere overtog. Forud for bestyrelsesmødet den 23. januar 2014 var Person 42 kommet med fire kritikpunkter. Det første punkt var, at der var et negativt resultat. Det blev besvaret af Sagsøgte 5 med, at der var der ikke. Han henviste til det regnskab, der forelå og som vidste det modsatte og som skulle vise det rigtige. Til det andet punkt - træk på varekredit, oplyste Sagsøgte 5, at Sydbank var orienteret om det. Det er ikke noget, der senere er ble-vet problematiseret af nogen. Det tredje punkt var, at der var udtag af løn uden skat. Sagsøgte 5 oplyste, at lønninger blev indberettet via e-indkomst. Det
202
ville køre korrekt fra og med januar måned 2014. Konklusionen var, at hvis der havde været problemer, var de løst. Det modsatte har heller ikke vist sig senere. Det fjerde punkt om, at revisor bør udskiftet, skete ikke jf. ovenfor.
Hesalight var ikke i en håbløs situation i september 2014. De havde fået to tran-cher den 12. og den 24. september. Der var cirka 400 mio. kr. i kassen. De havde ikke indgået kontrakter, der krævede flere penge end de 400 mio. kr. Efter rap-porteringer fra Sagsøgte 5 og finansdirektør Vidne 1, blev der forventet en omsætning på 650 mio. kr.
Foreholdt ekstraktens bind 3, side 1564, der er en del af materialet, der blev sendt ud til bestyrelsesmødet i december 2015, hvor der står, at der var en for-ventet driftsindtjening på 250 mio. kr. for 2015. På det tidspunkt havde de iværksat initiativer for at skaffe yderligere kapital. I løbet af oktober 2015 blev de klar over, at deres pipeline var så omfattende, at de ville lave en større obli-gationsudstedelse. En pipeline dækker over kunder, man forventer at kunne lukke aftaler med, men som man endnu ikke har lukket aftaler med. De var på det tidspunkt i dialog med ABG Collier Sunddal, som hævdede at være de bed-ste til at skaffe obligationskøbere. De fik et opdrag om at forsøge et hente nye obligationer for et beløb på op til 400 mio. euro.
Der blev strammet op på økonomihåndteringen.
Foreholdt ekstraktens bind 3, side 1546, så er det den rapport de modtog fra CFO forud for bestyrelsesmødet i december 2015. Det var første gang bestyrel-sen modtog et sådant materiale. Det svarede til det, han var vant til at se i andre bestyrelser fra bl.a. Danske Bank og Mærsk. Der kunne være ting, der skulle uddybes, men materialet var tilfredsstillende.
ABG arbejdede på at fremskaffe kapital og OTC var stadig i gang med at skaffe den sidste tranche. Derudover forhandlede de også om salg af aktier i selskabet.
I marts 2016 begyndte de kritiske artikler i Børsen. Arbejdet i bestyrelsen blev meget intensiveret af dette. I hans mailbakke fra marts til september måned har han over 1000 mails om pressen. De havde dialog med andre relevante aktører, for eksempel medejere og banker. De fik også tilknyttet en medierådgiver, som skulle bistå selskabet med at håndtere pressen. Der var en del dialog med obli-gationsejerne. Obligationsejerne ville have svar på de mange problemstillinger, der kom frem. Noget kunne forholdsvis hurtigt afdækkes. Andet krævede et større arbejde.
Senere i marts blev Hesalight kontaktet af Erhvervsstyrelsen, formentlig foran-lediget af pressedækningen. De tog skridt til at få gennemgået regnskaberne. Den 9. marts 2016 skrev han til Advokat 1 med henblik på at få gennemgået,
203
om betingelserne i obligationsaftalen med hensyn til kontrakterne, var over-
holdt.Den 11. marts 2016 havde han dialog med Sagsøgte 5 om ansættelsen
af en ”tung” CFO. Den 14. marts 2016 havde han det første møde med en ny revisor. Det var Person 44 fra KBMG. Det blev aftalt, at KBMG skulle bistå selskabet med udarbejdelse af et proformaregnskab for 2015. De modtog Erhvervsstyrelsens brev af 7. marts 2016 den 13. marts 2016. Han reage-rede altså øjeblikkeligt.
Pressedækningen havde betydning for det arbejde, som ABG var i gang med mht. ny kapital. Selskabets ledelse satte tingene i bero med ABG i starten af marts. ABG tilkendegav, at de ville udskyde det videre arbejde, til der var ro på den dækning i pressen. Det var altså ikke en opgivelse, men en udskydelse.
I maj 2016 kom Erhvervsstyrelsen med afgørelsen om Hesalights regnskab for 2014. Afgørelsen kom bag på ham. De havde i perioden været i dialog med den gamle og den nye revisor om den regnskabsmetode, der var anvendt. Den nye revisor var enig i, at regnskabsprincippet var korrekt. Der var tale om et gråzo-neområde, om man kunne eller ikke kunne anvende det regnskabsprincip, de gjorde. Regnskabsprincippet var godkendt af Sagsøgte 4. Det var ikke noget, der gav anledning til diskussion i bestyrelsen. Da de fik afgørelsen, be-sluttede de sig af tidsmæssige årsager til at rette fuldstændig ind. Den 12. maj 2016 fik de en frist til den 30. maj 2016 til at omgøre det gamle regnskab og til at udarbejde det nye regnskab efter det princip, Erhvervsstyrelsen anviste. Det var en ekstrem kort frist, og samtidigt skulle 2015 regnskabet afleveres. Det var så-ledes to regnskaber, der skulle laves om. Obligationsejerne var løbende oriente-ret. De erklærede sig også enige i, at Hesalight fulgte den afgørelse, der blev truffet.
Der var ikke håbløshed i maj 2016. Der var mange tiltag i gang, som gjorde det realistisk, at virksomheden kunne fortsættes. De arbejdede med en kundefor-sikringsløsning, der kunne tilføre ny likviditet ved, at deres udestående blev overdraget. Samtidig løb der stadig nye store ordre ind, og der blev arbejdet på at skaffe ny finansiering.
De likviditetsoversigter, de fik, viste, at der var penge til fortsat drift. Hvis man ikke kom igennem med en refinansiering, var det et spørgsmål, hvor store afta-ler, de kunne indgå. En af de drøftelser, de havde, var, at en del af de kontrak-ter, de havde, var forhåndsgodkendt af EKF. Derfor kunne de få dem garanteret efterfølgende, hvorefter de kunne belåne kontrakterne eller sælge fordringerne.
Foreholdt ekstraktens bilag 4, side 2455, der er et referat af møde den 30. maj 2016 mellem repræsentanter for Hesalight og obligationsejerne, herunder speci-elt side 2459, 5. – 7. afsnit, at diskussionen var, om selskabet kunne videreføres i uforandret omfang. Han udtalte, at det var nødvendigt med ny kapital, hvis
204
selskabet skulle fortsætte med at indgå aftaler. Der var ikke tale om, at selskabet var i håbløshed, men hvis selskabet skulle realisere den pipeline, selskabet hav-de, var det nødvendigt med ny kapital. Han diskuterede referatet med Advokat 1, der var rasende over den måde, det var udfærdiget på. Advokat 1 ville fremover tage referat selv.
Foreholdt ekstraktens bind 5, side 2483 ff., forklarede han, at der efterfølgende kom en række breve, der gik ud på at Nordic Trustee konstaterede en mislig-holdelse. Der blev ikke taget konsekvenser af det, før den 9. september 2016, hvor obligationerne blev krævet straksindfriet. Indtil da havde de forhandlet om en mindelig løsning. Alle muligheder var i luften. Obligationsejerne kom ikke med nogle konkrete planer for, hvad de ville have. De løsningsforslag, der kom, blev afvist. Obligationsejerne sagde nej, men de kunne ikke sige, hvad de ellers ville. Sagsøgte 5 havde stadig mange møder med interessenter, der ville lave en obligationsovertagelse. Dansk OTC var meget aktive med at prøve at finde en løsning. I september måned oplyste de, at de havde 60 mio. euro i proof of funds. De ville købe obligationerne for 40 mio. euro af obligationsejer-ne og indskyde 20 mio. euro til den fortsatte drift. Han ved ikke, hvad obligati-onsejerne sagde til dette, men han kunne konstatere, at det ikke skete. Udover de 60 mio. euro i proof of funds, hævdede de, at de havde en løsning på fire-fem projektfinansieringspakker til 200 mio. euro til kommende projekter. Her var der dog ikke tale om proof of funds, så de penge var ikke synlige.
Bestyrelsens rolle hen over sommeren var mere reaktiv, end den ellers var. De havde mange ting, de skulle forholde sig til, og de satte ikke selv dagsordenen. De havde mange dialoger, herunder pressedialogen.
Foreholdt ekstraktens bind 5, side 2599, aftale, så er det den nye aftale, der blev indgået med obligationsejerne efter sommerferien 2016, og som de forsøgte at efterleve. Der skulle være kvartalsregnskaber, månedligt likviditetsbudget og der skulle være kreditsikring, men selv om de prøvede at efterleve aftalen, blev der pludselig krævet fuld indfrielse, men selv efter det forsøgte de at finde en løsning.
Perioden fra pressedækningen startede, og til han udtrådte, var en hård tid. Han spurgte obligationsejerne, om de ville have en anden bestyrelsesformand. Det fik han ikke noget svar på. Når han ikke trådte ud, var det for ikke at skade selskabet. Han ville ikke løbe fra ansvaret. Han udtrådte den 9. september 2016, men officielt var det den 12. september 2016. Da obligationsejerne krævede lå-net indfriet, var det en mistillidserklæring og han havde ikke andet valg end at træde tilbage.
Han var stadig aktionær i selskabet og fik derfor også efter, han ikke mere var bestyrelsesformand en del af korrespondancen i kopi. Han var medejer via sit
205
holdingselskab, der hedder Pechrica Holding. Der blev underskrevet en aftale om køb af aktier i januar 2015. Obligationsejerne godkendte købet i oktober 2015. Det blev bekræftet i en mail fra Advokat 1 af 22. oktober 2015. Holdingselskabet er ikke det samme som konsulentvirksomheden. Det er kor-rekt, at han har modtaget 11,6 mio. fra Hesalight. Det er vederlag inkl. moms. Det er beløb, han har faktureret Hesalight. Beløbene dækker det arbejde, han har udført for Hesalight. Han har arbejdet to-tre dage om ugen. Han var på det tidspunkt partner i advokatfirmaet Advokatfirma 3, hvor hans timeløn var omkring 2.500 kr. Hans løn i Hesalight var lavere end lønnen i advokatfirmaet.
Der var en politik i Hesalight om, at der skulle laves en kreditvurdering af samtlige kunder og der var et krav om indtjening på 30pct. om året. Man kunne godt have en, der var lavere, hvis der var en anden kontrakt, der opvejede det. Politikken var ikke skrevet ned.
Obligationsejerne havde oprindeligt ikke stillet krav om, at kontrakterne kun måtte indgås på visse vilkår, men i forbindelse med, at de forhandlede om at forhøje obligationerne til 400.000 euro, blev det formuleret som et krav fra Pen-sam og Ikea, som det fremgår af bind 4, side 2200, næst nederste afsnit i høje spalte, at der skulle laves nogle restriktioner, som skulle modsvare risikoen ved de kontrakter, der blev optaget. Han forstår afsnittet sådan, at der ikke skulle skabes vilkår, der hindrede, at Hesalight kunne agere i markedet, men at der på den anden side skulle skabes nogle regler for, hvordan man håndterede sikker-heden for store kontrakter. Det var en drøftelse, som startede i januar 2016. Ind-til da havde det ikke været nævnt.
Der forelå ikke en politik om, at alle kontrakter skulle forbi bestyrelsen. Heller ikke at nogle kontrakter skulle. I starten så han en del af kontrakterne, men da det blev kontrakter, der forudsatte kendskab til udenlandsk ret, kunne han ikke rådgive og måtte henvise til udenlandske advokater.
Olprim kontrakten har været behandlet i bestyrelsen. Det blev afvist af besty-relsen at gå videre med kontrakten, fordi de ikke kunne få den nødvendige bankgaranti. Det var ikke forelagt bestyrelsen, at Hesalight havde lånt Olprim 500.000 euro til at skaffe sikkerhedsstillelsen.
Han var orienteret om kontrakten med Udenlandsk virksomhed, men han var ikke involve-ret i aftaleindgåelsen. Han viste altså, at den fandtes og har måske fået oplyst kontraktens størrelse, men han er ikke sikker på det.
Hesalight havde igennem en længere periode drøftet at udvide forretningen til vandpumpeprojekter og wi-fi-projekter. De snakkede også om at kunne måle folks bevægelser med de spots, de satte op. De ville bidrage til at gøre byerne mere intelligente og mere grønne. Hesawater var et projekt, som vedrørte intel-
206
ligente vandpumpeløsninger. De havde drøftelser med Grundfos og en ameri-kansk producent. De var startet med at opsætte pumper i Italien. Han talte med selskabets varemærkeagent, om muligheden for at registrere varemærket Hesawater, hvilket de fik bekræftet, at de kunne. Der var planlagt et møde med Dansk OTC med henblik på at skaffe finansiering af dette. Det gav god mening, og det var en forlængelse af de kompetencer, de havde i forvejen. De havde kontakt til kunder, som kunne ønske det samme inden for pumper, som de le-verede inden for lys.
Parallelt med dette kom udbuddet fra Stara Pazova. Han var ikke involveret i det fra starten. Han har en mail fra 6. marts 2016, hvor han blev bedt om at un-derskrive en fuldmagtserklæring. Han afviste den 9. marts 2016 at give denne fuldmagt, fordi han ikke kunne gennemskue, hvilke forpligtelser Hesalight på-tog sig. På det tidspunkt var han ikke klar over, at Hesalight havde stillet en ”bid bond” på 2,5 mio. euro.
Kontrakten med Asolar var han ikke med inde over. Han blev præsenteret for en problemstilling, der knyttede sig til selskabets agent i Brasslien. Agenten ville have provision af den aftale, der ikke var sket betaling af eller stillet garan-ti for. Agenten var også en, han havde introduceret til selskabet. Hesalight la-vede en aftale med P&G om, at de skulle få varerne ind i Brasilien. Hesalight udlånte mange penge til P&G. Det var han ikke inde over. De fandt hurtigt ud af, at det var vanskeligt at undgå at blive ramt af en stor importafgift. Herud-over skulle man have ”en radarlicens” for at kunne få varer ind i Brasilien. Hesalight overvejede forskellige muligheder for at handle på det brasilianske marked, herunder at etablere en samlefabrik i Brasilien, for på den måde at komme uden om importafgifter.
Kontrakterne til LitCity og kommunerne Talca og Contulmo var han ikke in-volveret i. Han vidste godt at de var indgået, men de var ikke blevet forelagt ham. Han var godt klar over, at de var i pipelinen.
Med hensyn til kontrakten med Mavi, henviser han til det Sagsøgte 5 har for-klaret.
Det er Sagsøgte 1, der har formuleret tilbagekøbsaftalen. Den blev indgået, fordi den anden part i aftalen ”ikke ville tabe ansigt” , hvis det viste sig, at Mavi ikke kunne sælge alt det, de havde købt. Han så aftalen som en rettighed og fordel for Hesalight. Mavi havde deres egne restauranter og hoteller, hvor de skulle installere de rør, der havde købt, men Mavi ønskede også at videresælge nogle produkter, Det gik øjensynligt ikke, som Mavi havde forventet.
Det er sædvanligt for en virksomhed af Hesalights størrelse, at kontrakter ikke bliver forelagt bestyrelsen.
207
Den eneste kontrakt, der burde have været præsenteret for bestyrelsen og obli-gationsejerne var aftalen med Stara Pazova.
Hesalight brugte EKF til at kreditgodkende kunderne, selvom de ikke fik en garanti fra EKF. En EFK-garanti, er en garanti, der dækker, hvis kunden ikke kan betale. Det er ikke en garanti for andet. Det var en meget dyr garanti af de grunde Sagsøgte 5 har forklaret. På et af møderne med obligationsejerne blev de opfordret til at spare omkostningerne til EKF.
Foreholdt ekstraktens bind 4, side 2273, der er en del af oplægget til et bestyrel-sesmøde den 29. marts 2016, forklarede han, at det, som situationen da var, blev et ønske, at de fik en politik for håndtering af modpartsrisiko. Det er ikke hans opfattelse, at det var en væsentlig ændring. De brugte jo i forvejen EKF kredit-vurderinger og kunne, hvis det blev nødvendigt aktivere EKF-garanti på kon-takterne.
EKF modellen var en model, der sikrede sig, at de fik 85 pct. af kontraktsum-men ind, når de kapitaliserede den i banken. Efter de havde fået obligationslå-net, havde de en finansafdeling, som løbende holdt dem orienteret om likvidite-ten. Der skulle hvert kvartal afgives covenants til obligationsejerne. Det var samtidige en betryggelse for bestyrelsen på den måde at kunne se, hvordan si-tuationen var. Derudover arbejdede selskabet med pipelines. Den var et detalje-ret arbejde, hvor man beskrev kunder, hvornår skulle der leveres og betales. De kunne se, at der blev lukket ordrer, og at der ville blive lukket flere ordrer. Der var mange interessenter fra mange lande, og de havde et godt agentnetværk. De brugte megen tid på at få trænet deres agenter, så de havde forståelse for både produkter og løsninger. I forbindelse med pipelinen havde de fokus på kapitalen. De havde de fem trancher, hvor de skaffede kapital. Der var også mulighed for mere egenkapital ved børsnoteringen. Det er noget, de har afstemt løbende. De har talt om, hvilke ordrer de turde tage ind og hvad de ikke turde tage ind, og hvad skulle de bruge af kapital.
De er fra 2014-2016 rådgivet af både revisorer og advokater. De var også inde over kapitalrådgivningen, så de kunne sikre, at de havde en finansiering. Der var også nogle amerikanske rådgivere og advokater inde over den mulige børs-notering i USA. Der var ingen af rådgiverne, der gjorde dem opmærksomme på, at deres kapitalberedskab var for lille. Der var heller ikke noget i årsregn-skaberne, der indikerede, at der manglede likviditet. I og med selskabet hele tiden har været en vækstvirksomhed, har regnskaberne set tilbage og ikke fremad.
Han har arbejdet med start up og unge selskaber. Set i det lys er bemærkninger fra revisoren i regnskabet om, at der skulle være en adskillelse mellem boghol-
208
derifunktion og regnskabsaflæggelsen ikke usædvanlig. I små organisationer vil der altid være personsammenfald. Revisoren bemærkede ikke, der var nogle konkrete problemer. De tiltag, de igangsatte, var at få rådgivning udefra, og at få en CFO, en controller og en bogholder. Organisationen har været diskuteret indgående med obligationsejerne, og de har ikke haft nogen bemærkninger til organisationen. Der har været kontrol mellem CFO’en og logistikchefen. Deres landefunktionschefer sad på hovedkontoret og kendte sproget og kulturen i det land, de skulle tage sig af.
Finansdirektøren og logistikchefen aftalte, hvad der skulle købes og produceres de forskellige år. Produktionen skulle stemme med ordrerne. Der var interne kontrolmekanismer, der lå ud over hvad, man kunne forvente af en virksomhed af Hesalights størrelse.
Der var kunder, som betalte kontant, men den primære del blev solgt ved fi-nansieret løsning. Den eneste kunde, der blev ydet et lån til, er Olprim. Lånet til P&G er lån til en aktør, som hjalp med at få varer ind Brasilien. Der var nok me-re tale om et udlæg end et lån.
Foreholdt bind 2, side 813, vurdering af igangværende arbejder, er et bilag, han ikke har set før i denne sag. Det samme gælder budgettet på side 815. Han har ikke modtaget arbejdspapirer fra revisor. Han har heller ikke set den på side 943. Han har aldrig set revisors arbejdspapirer.
Foreholdt bind 2, side 885, årsrapport fra 2013-2014, tilgodehavende hos tilknyt-tede virksomheder, var det hans opfattelse, at det var tilgodehavender hos dat-terselskaber. Det var ikke noget, de drøftede i bestyrelsen. De ville oprindeligt samle alle kontrakterne i Hesalight, men det viste sig nødvendigt at oprette dat-terselskaber i andre lande. Han regnede med, at de tilgodehavender, der stod, var modsvaret af indtægter i datterselskaberne,, og at datterselskaberne kunne og skulle betale Hesalight. Han var ikke involveret i mellemværender mellem Hesalight og datterselskaberne.
Foreholdt ekstraktens bind 2, side 1067, årsrapport for 2014 og side 1080, balan-ce 31. december 2014, er det det samme, der sig gældende.
Foreholdt bind 4, side 2478, årsregnskab for 2014 hvor posten nu var på over 12 mio. kr., regnede han stadig med, at der var tale om tilgodehavender hos dat-terselskaber, der ville blive udlignet. Der er ingen, der har givet ham anledning til at tro andet.
Foreholdt bind 4, side 2535, balance pr. 31. december 2015, hvor posten var ste-get til 40 mio. kr. fik det heller ikke nogen klokker til at ringe. Han anså det som
209
et udtryk for, at datterselskaberne havde indgået flere aftaler i udlandet. Der var stadig ingen, der problematiserede det.
Han kendte ikke Sagsøgte 5, inden han trådte ind i Hesalight. De havde et godt samarbejde. Han havde visioner og havde forstand på salg, økonomi og produkter. Han var en omsorgsfuld leder. Han var også lydhør over for de folk, han i øvrigt omgav sig med. Han var også majoritetsejer i selskabet. I det dagli-ge gjorde det, at der var visse beslutninger som direktøren og ejeren kunne træffe selv. For eksempel valg af ny revisor, så kunne Sagsøgte 5 sige, at det ønskede han ikke. Han synes, at de som bestyrelse førte den sædvanlige kontrol med Sagsøgte 5. En statsautoriseret revisor gennemgik regnskaberne hvert år. En anden meget vigtig kontrolmekaniske var, at han var meget i selskabet og var meget tæt på Sagsøgte 5, og derfor havde indsigt i virksomheden.
Han har ikke opdaget, at Sagsøgte 5 skulle have brugt midler, han ikke måtte. Sagsøgte 5 ønskede at købe en ejendom på Mallorca. Sagsøgte 5 bad ham om at finde en advokat med henblik på at berigtige handlen. Det hjalp han med og var ikke yderligere med i handlen. Han fik nogle mails i kopi fra den span-ske advokat, fordi det var ham, der via Advokatfirma 3 skaffede advoka-ten.
Der er ikke i dag noget, der siger ham, at han skulle have været mere opmærk-som på Sagsøgte 5. Der har ikke været anledning til at, han skulle interessere sig yderligere, end han allerede har gjort. Han mener, at den kontrol, der er ble-vet ført, var tilstrækkelig. Investorerne havde grundigt forhandlet en investe-ringsaftale igennem, og den aftale har de levet op til og har leveret det aftalte.
Han anmeldte det krav, der er blevet fremsat mod ham i denne sag til en besty-relsesansvarsforsikring, som Hesalight havde tegnet. Han har ikke været med til at tegne forsikringen, men han har været med til at få den forhøjet til 50 mio. kr. Forsikringsselskabet har afvist at dække kravet, idet selskabet gør gældende, at der er opgivet urigtige risikooplysninger. Hvis dækningen skulle forfølges retligt, skulle der indledes en voldgiftssag mod forsikringsselskabet. Det ville koste 3-4 mio. kr. Derfor har han ikke iværksat nogen sag. Han mener heller ikke, at boet har iværksat nogen voldgiftssag, hvilket undrer ham.
Foreholdt bind 2-side 815 af forklarede han, at han ikke har set dokumentet. Foreholdt side 885 har han ikke spurgt yderligere ind til, at beløbene steg.
Da han indtrådte i bestyrelsen i september 2012, var der ikke nogen egentlig direktionsinstruks. De drøftede, hvordan arbejdet skulle foregå. I december 2015 kom en forretningsinstruks.
210
Foreholdt bind 2, side 739, referat af bestyrelsesmøde af 23. januar 2014, så talte han med Person 42 om de fire punkter. Hans primære råd til Hesalight var, at de skulle ansætte en CFO. Han kan ikke redegøre nærmere for træk på varer. Han kan henholde sig til de svar, han har noteret i referatet. Han kan ikke hu-ske, hvad de drejede sig om. Han har selv lavet det referat. Det er ikke noget, der har været omtalt af nogen efterfølgende. Han kan ikke redegøre for, hvad det er for en konkret varekredit, der er tale om. Han talte med Sagsøgte 5, der havde talt med revisoren. Han kan ikke huske, om han selv har talt med reviso-ren, Sagsøgte 4. Han kunne konstatere, at problemstillingen var løst ved årsregnskabet. Han kan ikke erindre, at han har videre sendt det, eller at de har drøftet det med Sagsøgte 2. Han ved ikke, om det ville have været sædvan-ligt, at det var blevet sendt videre til Sagsøgte 2, for det var primært Sagsøgte 5, der havde kontakten til Sagsøgte 2. Han ved ikke, om referaterne lå et sted, så Sagsøgte 2 kunne gå ind at læse dem. Han sendte dem til Sagsøgte 5 og ved ikke, hvad der efterfølgende skete med dem.
Foreholdt bind 2, side 761, referat af bestyrelsesmøde den 5. marts 2014, var hans ansvarsområdet kontrakter og dialog med banker og EKF. Han havde dia-log med EKF, dog ikke med ansvar for at sende konkrete sager. Han deltog i møder, hvor de havde strategiske og taktiske drøftelser. Fra Vidne 1's an-sættelse ville det have været denne, der tog sig af det.
På ny foreholdt bind 2, side 1131, mail fra PWC og side 1136, kreditkorttransak-tioner, har han ikke spurgt ind til, hvem det var, der havde brugt kreditkort til private formål. Han kan ikke huske, om det var noget, han fulgte op på. Han kan ikke svare på, om der blev fastsat retningslinjer for, at andre skulle følge op på det. Det er en kendt problemstilling, at når folk for udleveret firmakort, bli-ver de brugt til private formål. Han tænkte ikke, at det kunne være direktøren, der brugte kreditkortene på den måde. Han fulgte op på momsspørgsmålet med finansdirektøren. Der var en kvalitetsforbedring i finansafdelingen. I juni 2015 kom der materiale fra finansafdelingen, der i forhold til obligationsaftalen var tilfredsstillende. Vidne 1 var i gang med at omlægge regnskabet til Navision. Der blev arbejdet hårdt fra finansafdelingen for at få lager og regn-skabssystemerne op at køre. Der var en dialog med Vidne 1, hvor han selv var hård i sine krav til, at vilkårene i obligationsaftalen skulle overholdes. Han var betrygget ved, at de fik de samme redegørelser, som obligationsejerne fik, og som viste, at selskabet overholdt vilkårene. De skulle have en indsigt i regn-skaberne. Mailen blev ikke sendt videre til Sagsøgte 2. I første omgang drøftede han det med Sagsøgte 5. Det endte ud i, at Sagsøgte 5 konstatere-de, at nu havde Vidne 1 bedre tid, så det var muligt for ham at få kvalite-ten op. Det materiale, der sendt i november 2015, var fuldt tilfredsstillende. Han kan ikke redegøre detaljeret for, hvad det var for noget materiale, de fik. Der blev lavet covenance to gange i forbindelse med halvårsregnskaber og kvartalsregnskaber. Det blev afvist af Sagsøgte 5 i oktober 2015, at der skulle
211
ansættes en assisterende finansdirektør, fordi Vidne 1 havde fået mere tid, fordi børsnoteringen var opgivet. Han var ikke enig i afgørelsen. Han mente, at der var behov for et løft i ledelsen, og at de kunne gøre det bedre. Han måtte på den anden side konstatere, at det materiale, der blev leveret forud for bestyrel-sesmødet, var af høj kvalitet.
Foreholdt bind 3, side 1823, mail af 21. januar 2016, har han forklaret, at det Vidne 1 producerede var tilfredsstillende. Han ville gerne have en kvartalsrapportering, der var mere detaljeret. Han ville gerne have overblik over lager, risiko for kunder og pipelinen, så de kunne begynde at disponere ud fra den, og kunne se, hvornår de havde brug for likviditet. De havde ikke tidli-gere fået informationerne struktureret. De havde fået dem styk vis, når de bad om dem. Der var mange informationer, som skulle strømlines. Bestyrelsen hav-de diskuteret flere gange, hvad der skulle forelægges, og det, de modtog i de-cember, var en god start men med plads til forbedringer. Før december var der ikke tilsvarende samlet materiale.
Foreholdt tillægsekstraktens bind 1, side 6288, har han forklaret, at det er svært at måle en indtjening på den enkelte kontrakt. Det er vanskeligt at sige, at man får en EBITDA på en kontrakt. Man får en EBITDA på et selskab.
Politikken var fastsat af bestyrelsen, men det forelå ikke på skrift. Det var kon-stateret af deres revisor i regnskabet, at politikken blev opfyldt. Der blev ført en løbende kontrol med, at politikken blev overholdt, fordi der blev ført løbende regnskaber. I startfasen kom tallene typisk fra Sagsøgte 5. Da CFO’en tiltråd-te, kom informationerne fra ham. Det er et nøgletal, der skal rapporteres om i henholdt til obligationsaftalen. Modpartsrisikoen med kreditvurderingen og EBITDA på 30pct. har fungeret i den tid, han sad i bestyrelsen. Der var ingen politik om likviditetsbinding, altså hvor meget likviditet hver enkelt kontrakt skulle indbringe. Bestyrelsen havde et princip om ikke at have for mange poli-tikker. Det var et bevidst valg. Et selskab med for mange politikker er ikke flek-sibelt. Det var vigtigt for dem at være fleksible. De ville være værdibasserede og forretningsorienterede.
Bestyrelsen fulgte med i driften ved at være i selskabet og ved at være aktive. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 5 var i ledende roller. Han var der også ofte. Den bedste kontrol er ved at være til stede og have dialog med de mennesker, der arbejder der.
Hesalight skulle hele tiden have kunder kreditvurderet hos EKF. Han vidste godt i 2015, at Hesalight ikke brugte SMV garantier. Da de fik obligationspen-gene ind, gav en af ejerne udtryk for, at de ønskede, at de ikke skulle benytte EKF til at kapitalisere, men kun til at kreditvurdere. Det var i efteråret 2015. Det var noget, Sagsøgte 5 havde sat i værk, inden han blev orienteret om det. Han vidste det i hvert fald i efteråret 2015. Det var i overensstemmelse med de op-
212
fordringer, og det var risikofrit, fordi EKF havde givet deres risikovurdering. Man kunne efterfølgende få kontrakterne garanteret af EKF, hvis de valgte det og så få banken til at overtage dem. Da de senere manglede likviditet, lykkedes det dem alligevel ikke at få kontrakterne igennem EKF. Da han fandt ud af, at man ikke længer brugte EKF, arbejdede de på mange måder på at skaffe likvidi-tet. Det sorterede under CFO’en at få sikret kreditvurderinger.
Foreholdt bind 4, side 2273, politik for håndtering af modpartsrisiko, forklarede han, at politikken er anderledes end den føromtalte at han ikke ved, hvilken politik de havde, inden denne politik blev vedtaget. Han havde ikke hørt om politik. De lavede en mere skærpet politik, fordi de havde været i dialog ind-byrdes og med obligationsejerne, og fordi de havde en pressestorm imod sig. De var nødt til at fokusere og få strammet op i forhold til, hvordan de håndte-rede EKF opgaven. Deres ønske var at frigøre sig fra EKF. De blev mødt med et synspunkt om, at de skulle samarbejde med EKF. Obligationsejerne opfattede det da som et brud på aftalen, at de ikke havde benyttet EKF. Derfor skærpede de politikken. Indtil da, havde de ønsket at frigøre sig fra EKF. Det fik de mu-lighed for gennem obligationsudstedelsen. Han forstod, at obligationsejerne ikke havde ønsket, at de ikke benyttede sig af den kostbare EKF løsning, men kun brugte dem til kreditvurderinger. Når man låner penge, skal de sættes ud at arbejde.
Foreholdt bind 2, side 710, Mavi kontrakten, har han forklaret, at når der var betingelser, der skulle være opfyldt, så var det en ret, de havde. Der var to for-udsætninger, som skulle være opfyldt. Hesalight skulle kunne sælge identiske varer til en tredje part, og Mavi skulle gøre deres bedste for at sælge. Det var Hesalights vurdering, om de var opfyldt. Han ved ikke, hvorfor Sagsøgte 5 valgte at indfri to veksler til Sydbank. Hesalight betalte to veksler, som Mavi skulle have betalt. Han vidste heller ikke, om betingelser for tilbagekøb var op-fyldt. Han mener ikke, at han fulgte op på, hvordan Mavi kontrakten forløb.
Foreholdt bind 3-, ide 1755, mailkorrespondance med Vidne 1, forklarede han, at EKF ikke godkendte Asolar. Han vil gå ud fra, at han ville være blevet orienteret, hvis de havde gjort det. Aftalerne var indgået på det tidspunkt. Han kan ikke svare på, hvordan den præcise sagsbehandling i regnskabsafdelingen har været. Hele dialogen om Asolar var håndteret af Advokat 1, Vidne 1 og landechefen. Han kom ind, da der var diskussion mellem agenten og Hesa-light. Der blev arbejdet på at skaffe regnskabsmateriale, så der kunne opnås godkendelse via EKF. Vidne 1 og Sagsøgte 5 har været i Brasilien. Han mener ikke, at han skulle have gjort mere for at følge op. Det var en operationel opgave. De rigtige folk arbejdede med at få de rigtige ting ud af agenten. Han sørgede ikke for, at der ikke blev leveret, for det hørte ikke under bestyrelsen.
213
Foreholdt bind 3, side 1487, kontrakt med Olprim, så var han ikke var inde over kontrakten og har heller ikke har set den, inden den blev indgået.
Foreholdt bind 3, side 1413, en mail fra Person 5 bl.a. til ham, hvor der står at Hesalight skal betale for en bankgaranti, har han forklaret, at det ikke var sæd-vanligt for Hesalight at betale eller lægge ud for en sådan garanti. Han ved ik-ke, hvorfor man valgte at gøre det i Olprim aftalen. Det kan godt virke under-ligt, at Olprim ikke havde gebyret til bankgarantien, når de kunne indgå kon-trakten til et langt større beløb. Han mener ikke, at der i afsnittet står, at de ikke fik garanti. Der står, at deres udlæg ville blive betalt i kontanter i marts 2016. Hvis der var tale om delleverancer, ville der være sikkerhed. I betragtning af kontraktens størrelse, må der have været tale om delleverancer, så det udlagte beløb var betalt inden de sidste leverancer. Det er ikke bestyrelsesformandens opgave at sikre sig, hvad direktøren og andre betaler. Han så ikke nogen cash flow analyse for Olprim, inden kontrakten blev indgået, men han har fået den forelagt på et tidspunkt, som han ikke kan huske nærmere. Der blev udarbejdet likviditetsberegninger af alle kontrakter.
Foreholdt bind 2, side 1093, kontrakten med Stara Pazova, kan han ikke svare på om 10. marts 2015 var første gang, han kom ind i sagen. De har diskuteret pipelines, så den kan godt have været diskuteret under en pipeline. Det var der ikke overraskende , at de gik ind i kloak og pumpeprojekter. Det var en del af politikken. Det lå ikke uden for selskabets formål. De diskuterede om de skulle gøre det i Hesalight regi, eller om de skulle oprette en ny virksomhed. Hesawa-ter havde krævet godkendelse af investorerne. Det var et interessant projekt. Det var en pipeline sag, de arbejdede med.
Da han i starten af 2016 blev bedt om at give fuldmagt til at indgå Stara Pazova aftalen, havde han opmærksomheden rettet på mange forhold. Da han fik sagen ind, var mediesagen begyndt at rulle. De havde endnu ikke stoppet ABG, og de var i gang med at skaffe yderligere likviditet. Han stoppede Stara Pazova afta-len med det samme, og det var Sagsøgte 5 enig i. De prøvede at finde en løs-ning. Han var opmærksom på, om de havde likviditeten til at indgå kontrakten. De ville have ro på, og de stoppede ikke arbejdet med forretningsudviklingen, men det blev besværliggjort. De fortsatte med at drive forretninger under den forudsætning, at de fik løst problemerne. Spørgsmålet, om de havde pengene til at indgå kontrakten, er hypotetisk, for kontrakten blev ikke indgået. Ledelsen havde taget skridt til at sikre, at der ville være likviditet til et separat Hesawater projekt. De havde vundet licitationen på dette tidspunkt. Det fik han først be-sked om i marts 2016. Han kan ikke huske, hvad fuldmagten skulle bruge til. Formentlig til at underskrive den bindende aftale.
Foreholdt bind 3, side 1399, mail fra Vidne 1 til Dansk OTC, har han for-klaret, at han ikke kan redegøre for indholdet, for det er ikke ham, der har skre-
214
vet mailen. Hesalight brugte normalt to banker, Nykredit og Sydbank, men han ved ikke hvilken bank, der blev tænkt på. Han var ikke med i drøftelsen om det.
Foreholdt bind 3, side 1401, kan han ikke huske, hvilke aftaler der er kommet ind, siden omsætningen er steget fra juni til september med 300 mio. kr. På det-te tidspunkt vidste han godt, at man ikke i samme omfang som hidtil havde ladet banker afkøbe veksler. Banken kunne afkøbe alle kontrakter. Det var et spørgsmål, om de valgte at benytte sig af det eller ej. Han havde informationen om, at EKF havde været inden over samtlige kontrakter. Han regnede derfor med, at selskabet havde mulighed for at overdrage fordringerne og skaffe li-kviditet på den måde. Han så ikke noget dokumentation for, at aftalerne var godkendt af EKF.
Foreholdt bind 3, side 1403, budget, har han forklaret, at de tal, der står i budget 2015 var det de forventede med de informationer, de havde. Der er forskel på et budget og et forecast. Når der sker justeringer i løbet af året, lavede de ikke et nyt budget, men justerede det med et forecast. De regnede med, at de ville nå en omsætning på 650 mio. kr. i 2015.
Foreholdt bind 3, side 1404, var det stadig forventningen, at man ville have 577 mio. kr. i budgettet for 2015. Det var, hvad de regnede med, men det forudsatte at de havde fået tilført nye obligationsmidler op til 100 mio. kr. som de også arbejdede på.
De skiftede over til ABG og bad dem gå i gang med nyudstedelse af obligatio-ner. Dansk OTC arbejdede sideløbende, men fortsat uden held. De opnåede ikke de 100 mio. kr., fordi OTC ikke var i stand til at rejse pengene.
Foreholdt bind 3, side 1545, mail af 1. december 2015, var udkast til forretnings-orden på dagsordenen på bestyrelsesmødet. Punkt 9.1 i udkastet om den admi-nistrerende direktør blev ikke drøftet. De ville drøfte det undervejs, når noget var relevant. Han var i selskabet tit og opfattede sig som orienteret om, hvad der foregik. Han mener ikke, at ændringerne om EKF var relevante at få drøftet i bestyrelsen. Udkastets punkt 9.2 om, at direktøren bl.a. skulle udarbejde og fremlægge budget, var ikke aktuelt på grund af de vanskeligheder, presseomta-lerne medførte. Fokus blev på omarbejdelse af regnskaberne. Der blev holdt en række ekstraordinære bestyrelsesmøder, hvor de har drøftet det, der aktuelt var relevant. De har også drøftet konsekvenserne af det omarbejdede regnskab. Med hensyn til punkt 10.3, hvor bestyrelsen skulle påse, at formueforvaltningen blev indrettet på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde, overhalede virkeligheden bestemmelsen. De fik ikke tid og mulighed for at tilrettelægge særlige retningslinjer. I punkt 11.1, hvor bestyrelsen er forpligtet sig til at fast-sætte retningslinjer for direktionens rapportering om regnskabsmæssige og an-dre spørgsmål, så blev retningslinjerne fastsat. De fik udarbejdet et bestyrelses-
215
format om rapportering. Der kunne også være behov for særlige rapporteringer om for eksempel nyt it- og lagersystem. Der ville også være nogle ad hoc rap-porteringer, fordi når opgaverne var afsluttet, var der ikke længere behov for rapportering.
Foreholdt ekstraktens bind 3, side 1564, income statement, så kan han ikke sva-re på, om det var alt det materiale, de fik. Han var tilfreds med materialet, de modtog, og som fremgår af side 1.564 til 1.569.
Foreholdt side 1.565, balance sheet, så var det sådan de regnede med, at foreca-stet for 2015 ville se ud. Likviditeten var nu på 265 mio. kr. Det var fordi, man ikke fik solgt obligationer og ikke havde fået solgt fordringer. De arbejdede med at skaffe yderligere likviditet til den forretningsudvikling, selskabet for-ventede på det tidspunkt. Forskellen mellem 408 mio. kr. og 265 mio. kr., dvs. 143 mio. kr., på et kvartal blev brugt på almindelig organisation, lønninger og regninger. Forretningen udviklede sig, og man havde held til at lukke store kunder. De var trygge ved udviklingen. De drøftede flere gange, hvad de skulle gøre, hvis de ikke kunne skaffe yderligere likviditet. Så måtte de stoppe op og vente på, at der gik penge ind. Der var masser af penge i kassen og masser af tiltag til at skaffe yderligere likviditet. Lønomkostningerne var ganske besked-ne, fordi en stor del af salget blev foretaget via agenter, som ikke var ansat og som derfor ikke fik løn. Man måtte stoppe med nye aftaler, indtil man havde råd til lønnen. Han følte ikke på dette tidspunkt, at de var ved at løbe tør for kapital.
Han vidste ikke, at Hesalight havde forpligtet sig til Stara Pazova i december 2015. Der var også penge i kassen i marts måned til driften. Hvis man ville ind-gå aftaler på et senere tidspunkt, måtte man sørge for, at der var kapital hertil, hvilket de også arbejdede på.
Han vidste ikke, at Hesalight havde budt på Stara Pazova kontrakten. Han for-står godt, at hvis man misligholder kontrakter, kan det medføre erstatningskrav og i værste fald konkurs.
Foreholdt bind 3, side 1566, cash flow statement, kan han ikke svare på, hvad adjustments (rettelser) dækker over.
At de havde brugt 450 mio. kr. i likvider, gav anledninger til drøftelser. De havde taget obligationer ind for 100 mio. euro for at realisere en pipeline. For-retningen havde udviklet sig hurtigt og hurtigere, end de havde håbet på. Mål-sætningen om, at man skulle vokse, havde de nået. Pipelinen så ud til at vokse yderligere. De ønskede at realisere yderligere mål. Det var et udtryk for selska-bets succes. De fik ikke forelagt en yderligere cash flow statement.
216
Foreholdt at det ved beregningen af cash flowet, er sagsøgerens opfattelse, at tranchen, der blev udbetalt i december 2014 skal tages med i bedømmelse af pengeforbruget i 2015. Det betyder, at der i runde tal er sket et fald i likviditeten på 250 mio. kr. på trods af de betydelige midler, der er tilført fra obligationer. Han forklarede til det, at det ikke gav ham anledning til overvejelser. Han reg-nede med, at tingene udviklede sig, som det var planlagt.
Foreholdt bind 3, side 1567, income statement, at en fordobling på net revenue var baseret på pipeline og forventninger til, hvilke ordrer man kunne lukke. Materialet er udarbejdet af Vidne 1 og godkendt af bestyrelsen.
Foreholdt bind 3, side 1569, cash flow statement, kan han ikke redegøre for baggrunden for ændringen til 29 mio. kr. i change in cash. Det gav anledning til drøftelser, men han kan ikke huske drøftelserne.
Foreholdt, at der ifølge budgettet for 2016 kun regnes med et pengeforbrug på 29 mio., mens der i den tilsvarende periode året før blev regnet med mere end 250 mio., kan han ikke huske forklaringen, men han kan forestille sig, at de drøftede, at de ikke skulle tage forventede nye midler ind i budgettet, selv om de havde den forventning.
Foreholdt bind 4, side 2447, mail af 26. maj 2016 fra Sagsøgte 5 til bestyrelsen om fremtidig likviditet, har han forklaret, at det kunne være en beregning af hvilke likviditetsbehov, der var for perioden indtil oktober 2016. Beregningen forudsætter, at der tilføres 100 mio. euro, som det fremgår af finance receivab-les.
Foreholdt bind 4, side 2452, financial assumptions, så ligner det et arbejdspapir. Han kan ikke svare på, om de 100 mio. euro skulle komme fra Hesalight Hol-ding. Der står, der var en forventet forretning på 6-9pct. på et lån, der skulle tilbagebetales fra marts 2017. Han ved ikke, hvor lånet skulle komme fra. Pen-gene skulle bruges til at betale obligationsejerne tilbage. Der var planer om at købe obligationsejerne ud på dette tidspunkt. De skulle købes ud til kurs 85-90. Det passer meget godt tidsmæssigt med, at der var dialog om at skaffe penge til at købe obligationsejerne ud.
Foreholdt bind 4, side 2185, materiale fra Atrium til Hesalight, så har han set materialet. På side 2188 er de fonde, der er omtalt, nye kapitalfonde. Der var mange inde over, også af velhavende folk. De fik at vide af Atrium, at der var en kølnet interesse på grund af mediestormen. Der var ikke noget i vejen med deres forretningsmodel. Det, der var i pipelinen, var store ordrer, der ville kræ-ve separat finansiering. Et af projekterne var at udskifte hele Ecuadors belys-ning. Det skulle have været i et separat selskab.
217
At anvende agenter har fordele og ulemper. Det var en fordel for Hesalight, at de ikke havde lønudgifter. Modsat kan det være farligt, at kontakten til kun-derne er hos nogen, der ikke var ansatte. Da agenterne ikke fik løn, betød det,
at kommissionsbetalingerne var høje.
Foreholdt bind 7, side 3802 og 3803, EYs pengestrømsanalyse, har han forklaret, at han ikke havde indsigt i Sagsøgte 5's forhold. At der er en udgift til leve-randører, bør ikke overraske nogen .
Foreholdt bind 7, side 3812, kan han ikke svare på, om det svarede til, hvad han forventede, for han havde ikke den information.
Foreholdt bind 2, side 645, direktørkontrakt, har han forklaret, at han ikke har set kontrakten, mens han var bestyrelsesformand for selskabet. Punkt 6.1 om aflønning har han hverken godkendt eller hørt om direktørens månedsløn. I punkt 6.3 har han heller ikke hverken godkendt eller hørt om bonussen. Det er ikke sædvanligt i andre selskaber, at man beregner en bonus ud fra omsætnin-gen. Det er almindeligt, at man beregner det ud fra EBITDA. Han har ikke set en årlig opgørelse af bonussen. Han er ikke blevet forelagt noget om udbetaling af Sagsøgte 5's bonus. De havde en drøftelse om hans ret til en bonus på 1 pct. Den bekræftede Sagsøgte 5, at han havde ret til. Han vedstår den forklaring, han har givet under straffesagen om udbytteudbetaling. De fik opnået en ud-bytteudbetaling på 20pct. til aktionærerne, som var til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 2. Når de fik udbytte, skulle de ikke også have bonus. Han vidste ikke, at Sagsøgte 2 i 2014 skulle have 2 pct. af omsætningen i bonus under forud-sætning af, at der var råderum i Hesalights økonomi til det.
Foreholdt bind 5, side 2908, låneaftale mellem Hesalight og Hesalight Holding, har han forklaret, at han ikke mener, at han så aftalen, da han sad i bestyrelsen. De har drøftet den i bestyrelsen, men han har ikke set den. Lånet blev bevilliget af bestyrelsen, jf. bind 3, side 1692. Bestyrelsen fulgte ikke op på, om lånet blev brugt til det, det skulle. Det regnede de med. Han mener, at han har set refera-tet. Han mener, at mødedagen rettelig blev den 14. december.
Han tror, at der var IKEA, der gav udtryk for, at man skulle lade være med at benytte sig af EKF, men han er ikke sikker.
De penge, de lånte, skulle bruges. De igangsatte obligationsudstedelsen, fordi de havde en meget stor pipeline. De havde brug for penge i starten, fordi det fulde beløb først ville blive tilbagebetalt i løbet af fem år. Deres store forbrug af penge var et udtryk for, at de vækstede.
Han købte aktier af Hesalight Holding for 130.000 kr. for 5 pct. af selskabets værdi.
218
Foreholdt bind 3, side 1367, mailkorrespondance mellem ham og Sagsøgte 5 af 17. september 2015. Han mener, at den sidste tranche blev betalt den 18. sep-tember 2015. Han mener stadig, at Sagsøgte 5's 1 pct. var blevet afløst af en udbytteordning. Han skulle have samme pct., selv om hans arbejde blev min-dre i forbindelse med tranche 2-5. Sagsøgte 5 fremlagde ikke noget ønske om bonus. Han skulle have udbytte i stedet for. Sagsøgte 5 kunne bare have skrevet, at han gerne ville have bonussen. Han har skrevet det, som er anført i mailen.
Sagsøgte 5's mail skal ses som om, at de fik penge, han anså for svære at ret-færdiggøre.
Han og Sagsøgte 5 havde en aftale om, at de hver skulle have 1pct. af den kapital, der blev fremskaffet. Den blev udvandet, da Hesalight indgik obligati-onsaftalen.
Foreholdt tillægsekstrakt bind 2, side 6887 og 6889, mails af 15. og 16. marts 2017 fra han til Sagsøgte 5 og fra Sagsøgte 2 til, har han forklaret, at han ikke har været inde og ændre de vilkår, der var for Sagsøgte 5. Det var hans opfattelse, at aftalen ikke var gældende, fordi de havde fået udbyttepolitikken på plads. Han har aldrig fået et ønske om bonus forelagt, og det er ikke blevet hensat i regnskabet.
Til det han har forklaret ovenfor, blev han foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6887, mail af 21. februar 2017, hvorefter han ikke kendt noget til, hvilken aftale der var indgået og henviste til Sagsøgte 2, der også var aktionær. Han forklarede, at han regnede med, at der ikke var nogen bonusaftale for Sagsøgte 5. Havde der været det, skulle der have været afsat midler til det i bud-gettet, og Sagsøgte 5 skulle have anmodet om at få det udbetalt. Det skete aldrig. Han har aldrig udtrykkeligt hørt, at aftalen om 1pct. bonus var faldet væk.
Han blev først aktioner efter obligationsudstedelsen. Derfor var han ikke beret-tiget til udbytte, men til bonus.
Agenternes bonus blev regnet som en procent af omsætningen. En agent blev belønnet af det, han selv solgte og ikke for det, andre solgte. En direktør har et bredere ansvar og bør derfor i givet fald have bonus af overskuddet.
Kapitalanskaffelsesbonussen blev lukket, da obligationsaftalen blev indgået. Derfor var han interesseret i at investere 130.000 kr., så han kunne få udbytte i stedet for bonus.
219
Olprim aftalen blev forelagt i forbindelses med et bestyrelsesmøde. Han kan ikke svare på hvornår. Det var i forbindelse med godkendelse af regnskabet, hvor det blev konstateret, at regnskabet ikke levede op til det forventede. Det var, fordi Olprim aftalen ikke var medtaget.
Foreholdt ekstraktens bind 4, side 2397, referat af bestyrelsesmøde af 20. april 2016, har han bekræftet, at det var i april 2016, Olprim aftalen blev vendt.
Foreholdt bind 2, side 1131, mail af 2. juni 2015, har han forklaret, at Vidne 1 tiltrådte 1. februar 2015. Materialet omhandler perioden 2012 og 2013. Det vil sige, at det er fra før Vidne 1's ansættelse som CFO.
Der var en enkelt af obligationsejerne, der opfordrede til, at de lod være med at sælge fordringerne, så de undgik at påføre selskabet yderligere omkostninger. Han var ikke uenig i beslutningen om at spare EKF omkostningerne, da han blev opmærksom på, at det var blevet praksis. Det var kommercielt fornuftigt, når Hesalight havde likviditet til det.
Han havde en operationel rolle i forbindelse med sin konsulentvirksomhed. Det var ikke hans opfattelse, at han som bestyrelsesformand skulle gå ned i de en-kelte kontrakter. De skulle gå gennem direktøren.
Foreholdt bind 3, side 1400, mail af 4. november 2015, har han forklaret, at der stadig manglede at blive udbetalt en eller to trancher på 22 mio. euro, hvilket svarer til cirka 100 mio. kr. Der var 408 mio. kr. i kassen.
Foreholdt bind 2, side 1404, balance sheet, hvoraf der under budget 2015 og cash står 577.226.570 kr., er det i overensstemmelse med det, der står på side 1400.
Foreholdt bind 4, side 2452, financial assumptions, har han forklaret, at det er hans forståelse, at det krævede 2 mio. euro pr. måned at drive selskabet, hvis der ikke blev indgået yderligere aftaler. Running costs er udgifter man betaler pr. måned til driften. Det forudsatte også, at der ikke kom penge ind for eksiste-rende kontrakter. Perioden fra levering til betaling var 6-9 måneder. Cash burn bliver brugt som et udtryk for løbende udgifter. Running costs er et mere præ-cist udtryk end cash burn. Det var væsentligt at indhente nye penge for at fi-nansiere yderligere vækst.
Likviditetsproblemerne opstod først lige før konkursen.
De informerede obligationsejerne om henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen.
220
KPMG’s opdrag var at bistå med omarbejdelsen af det nye regnskab. Det første møde, de havde med dem, var den 14. marts 2016. De havde fået henvendelse fra Erhvervsstyrelsen den 13. marts 2016. Det var 2015 regnskabet, de skulle lave skyggeregnskab på.
Han så almindeligvis budgetter. Normalt indhenter finansdirektøren informati-oner fra andre, som bliver forelagt for direktøren. Der bør være interne budget-ter, som han ikke har set. Når budgetterne har været endelige, har han set dem.
Han så også balancer, men ikke kontobalancer, som fremgår i bind 4, side 2505. I 2013 var der fem medarbejdede. Det var dem, der var rapporteret i løbet af året. De var ikke alle blevet ansat pr. 1/1-2013.
Foreholdt bind 2, side 1131, mail af 2. juni 2015, at denne mail var den eneste om dette fra PWC. Der har været masser af anden korrespondance med PWC i forbindelse med børsnoteringen. Han kan ikke huske, hvad der var vedlagt mailen. Hans reaktion var, at han havde indskærpet, at man ikke måtte bruge kortene privat. Dem, der havde hævet pengene, skulle betale dem tilbage. Det var Sagsøgte 5 og finansdirektøren, der skulle påse, at pengene blev tilbage-betalt. Han vidste ikke, hvem der havde kreditkort. Han vidste heller ikke, om der var nogen, der ikke var ansat, som havde kreditkort. Han mener ikke, han fik at vide, hvem der havde hævet på deres kreditkort.
Foreholdt bind 9, side 5242, mail af 24. juni 2015, har han forklaret, at det var en aftale med Danske Bank om afvikling af gæld, der vedrørte Sagsøgte 5. Han var cc på den, fordi han bistod Sagsøgte 5 i drøftelsen med Danske Bank.
Foreholdt bind 9, side 5241 tænkte han, at pengene skulle trækkes fra Sagsøgte 5's kon-to. Pengene skulle ikke betales af Hesalight, selv om mailen er stilet til Person 16. Person 16 hjalp også Sagsøgte 5 med private anliggender.
Han ved ikke, om Hesalight Holding købte aktier af Virksomhed 2 og heller ikke om det blev betalt af Hesalight.
Han kan ikke svare på, hvilke datterselskaber, der var i 2013. Han ved ikke, hvornår datterselskaberne blev oprettet. De blev ikke stiftet på en gang.
Foreholdt bind 10, side 6011, forklaringen under straffesagen, har han forklaret, at posteringen handler om datterskaber. På et tidspunkt i 2016 blev spørgsmålet om koncerninterne tilgodehavender bragt op af obligationsejerne. Han spurgte Sagsøgte 5 og rykkede for svar. Indtil obligationsejerne spurgte, gik han ud fra, at det var tilgodehavender i datterselskaber. Det var vist i slutningen af juni 2016, de diskuterede det første gang. Han fik aldrig svar fra Sagsøgte 5 om
221
det. Advokat 4 var den centrale kontaktperson for obligationsejerne, og han rykkede han.
Han kan ikke huske, hvornår han konstaterede, at tilgodehavenderne hos dat-terselskaberne var steget. Det var vist først, da han modtog de omarbejdede regnskaber. Begge regnskaber kom i løbet af juni 2016. Der kom en henvendel-se fra obligationsejerne om, at de gerne ville have klarlagt mellemregningerne for datterselskaberne.
Foreholdt bind 3, side 1568, balance sheet, har han forklaret, at en stribe af de kontrakter, der var indgået tidligere, begyndte at generere penge til selskabet. Der kom betalinger til selskabet, der skabte likviditet. De havde en forventning om, at Hesalight kunne finansiere 2016 for de midler, man fik ind.
Hvis man forudsætter, at kontrakterne er korrekt indregnet, genererer de et cash flow, når kunderne betaler. Kunderne begyndte at betale 6-9 måneder efter kontrakten var indgået. Der er sammenhæng mellem kontrakternes indgåelse og det cash flow, der er indregnet. Kunderne skulle typisk betale i rater over 5 år.
Foreholdt bind 4, side 2397, 5. afsnit, referat af bestyrelsesmøde af 20 april 2015, kan han bekræfte det, der står i referatet.
Sagsøgte 2
Sagsøgte 2 har forklaret, at han er udannet eksportingeniør fra Københavns Teknikum i 1996. Han har primært arbejdet i telebranchen i internationale virk-somheder. Han har været udstationeret flere gange, hovedsageligt i Asien.
Han blev kontaktet af Sagsøgte 5 i 2008, som præsenterede ham for en forret-ningsidé med led-belysning. Han boede på det tidspunkt i Singapore, og de aftalte, at han, som et fritidsprojekt ved siden af hans job i et svensk software-firma, skulle researche led-markedet i Asien. De købte nogle led-samples, som han testede derhjemme.
Hesalight blev stiftet af Sagsøgte 5 og en anden partner. Han indtrådte i be-styrelsen den 5. januar 2012 i forbindelse med, at han blev medejer. Hans ejer-andel var på 25 pct. Ejerandelen blev sat fastsat ud fra, at han, efter eget ønske, ikke havde modtaget løn fra Hesalight i tre år. Sagsøgte 5 finansierede selv selskabet i starten, og de optog ”et grønt lån” på favorable vilkår. Både han, Sagsøgte 5 og den tredje ejer, Person 45, kautionerede personligt for lånet.
222
I 2012 blev Sagsøgte 1 tilknyttet virksomheden. Han drøftede forinden det-te med Sagsøgte 5. Han var på det tidspunkt i Danmark fire til fem gange om året. Sagsøgte 1 havde stor erfaring med start up-virksomheder, hvilket Hesalight havde brug for. Sagsøgte 5 var sælger, og med hans egen tekniske baggrund, supplerede de tre hinanden godt.
I oktober/november 2013 flyttede han tilbage til Danmark og arbejdede, efter aftale med Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, derefter fuld tid hos Hesalight. Person 45 udtrådte, og i løbet af 2013 rettede firmet fokus mod det internatio-nale marked, da projekterne var større.
De havde et energibesparende produkt, som krævede en stor investering. De arbejdede med forskellige modeller, der kunne løse dette. Hvis kunden ikke kunne selv, kunne de hjælpe med finansieringen. I 2012 og 2013 talte de løben-de om virksomhedens forretningsmodel, og de blev på et tidspunkt enige om, at de ville forsøge med EKF-modellen. Forretningsmodellen indebar, at de ville hjælpe kunden med finansieringen, såfremt de fik andel i kundens besparelse. Forretningsmodellen var ikke nødvendigvis meget likviditetskrævende når EKF-modellen blev brugt. Modellen gik ud på, at 85 pct. af kontrakten blev fi-nansieret af EKF. De resterende 15 pct. skulle selvfinansieres. Der kunne dog være et ”leverandør-gap” , da leverandøren typisk skulle have forudbetaling på 30 pct. af kostprisen for at sætte produktionen i gang.
Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 stod for den reelle ledelse. Han blev taget med på råd en gang imellem. Det var en rollefordeling, der gav mening ud fra de kompetencer, som de havde. Han var ansvarlig for, at produkterne levede op til kvalitet og pris. Han var på kontoret hver dag sammen med Sagsøgte 5. Sagsøgte 1 var der ikke helt så ofte.
Efter Sagsøgte 1 trådte ind, begyndte de at have flere ledelses- og bestyrel-sesmøder. Han husker ikke præcist, hvilke møder han deltog i. Det var Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5, der stod for den kommercielle del af virksomheden.
Produkterne udviklede sig over tid. Hesalight havde en stor produktportefølje med alt fra små led-pærer til gadebelysning. Derudover kræver led-belysning en del tilpasning.
I begyndelsen af 2014 var de fire til fem medarbejdere. De havde en lille pro-duktions- og samlehal ved siden af kontorbygningen.
I 2012 eller 2013 aftalte han med Sagsøgte 5, at de skulle have det samme i løn, at der skulle være et element af salgsbonus, samt at Sagsøgte 5 skulle have bonus for kapitalfremskaffelse. De drøftede det på ny, da direktørkontrak-
223
terne skulle indgås. Kontrakterne kom på plads efter krav fra Sagsøgte 1. De fik hjælp af Advokat 1.
Han underskrev sin direktørkontrakt, og han regnede med, at Sagsøgte 5 gjorde det samme.
Foreholdt bind 2, side 763, direktørkontrakt underskrevet den 6. marts 2014, forklarede han, at han kom tilbage til Danmark i oktober 2013. Han mener, at han fik omkring 80.000 kr. i løn om måneden de første to til tre måneder og her-efter ca. 110.000 kr. om måneden. Hans årlige grundløn var 1.320.000 kr. Det var en lavere løn, end han var vant til. Han fik udbetalt ca. 600.000 kr. i bonus i 2015. Der blev ikke indgået en skriftlig aftale om hans bonus, men de havde en helt klar mundtlig aftale. Der var ikke aftalt en specifik procentsats. Der blev aldrig indbetalt til en pensionsordning. Han har ikke anmeldt krav i konkurs-boet herom.
Foreholdt bind 1, side 221, hans svarskrift, forklarede han, at han den 7. januar 2015 fik udbetalt ca. 601.000 kr. i bonus, da han ikke havde modtaget bonus for 2014. Han ved ikke, hvorfor der blev indbetalt skæve beløb.
Han havde brug for penge og talte med Sagsøgte 5 om det. De blev enige om en bonus på ca. 600.000 kr. ud fra en vurdering af, hvad de kunne tillade sig. Det havde været bedre, hvis der havde foreligget en helt præcis bonusaftale. Sagsøgte 5 kunne også have gjort krav på bonus, men det gjorde han ikke.
I 2014 blev der behov for finansiering. Han deltog ikke i dialogen med OTC el-ler obligationsejerne. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 var involverede heri. Han var enig i, at selskabets pipeline så mere og mere lovende ud og at det krævede kapital.
Han gav sit formelle samtykke på grund af samejeaftalen i holdingselskabet, til, at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 kunne rejse 100 mio. euro i finansiering. Pen-gene skulle bruges til at realisere selskabets pipeline. Han ved ikke, hvorfor der ikke er mødereferater, fra de fik udbetalt obligationslånet. De arbejdede meget tæt sammen på det tidspunkt, og de har nok ikke syntes, at de havde behov for mødereferater.
Foreholdt bind 2, side 720, ejeraftale for Hesalight Holding af 1. januar 2014, forklarede han, at han gerne ville have minoritetsbeskyttelserne med, da det satte rammerne for direktørens informations- og handlekrav. I punkt 5.3 frem-går det, at væsentlige beslutninger i Hesalight skulle træffes i fællesskab.
Foreholdt bind 5, side 2745, PCC Managements aftale vedrørende bonus og ka-pitalfremskaffelse, forklarede han, at han ikke kendte til aftalen. Han har ikke
224
læst kontrakten. Det var hans forståelse, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 skul-le have et honorar for at forestå kapitalfremskaffelsen.
Foreholdt bind 2, side 945, virksomhedsbeskrivelse fra december 2014, forkla-rede han, at han ikke kendte til den, og han ved ikke hvem den blev udleveret til.
Foreholdt side 951, bullet 3 i virksomhedsbeskrivelsen, forklarede han, at han blev bekendt med produktionsmetoden omkring 2013. Sagsøgte 5 gjorde ham opmærksom på, at de brugte dette regnskabsprincip. Han kendte lidt til det fra USA, fordi børsnoterede amerikanske selskaber brugte metoden. Man kan ind-regne sin omsætning i forbindelse med, at man udfører projektet. Da selskabets revisor havde sagt, at regnskabsprincippet kunne anvendes, var det fint med ham.
Deres produkter krævede en stor grad tilpasning i forhold til det enkelte pro-jekt. Selvom kontrakterne var varekøbskontrakter, var man først i mål, når der var det rigtige lys, de rigtige steder. Hvis der skulle levere lys til en cafe, var dette ligeledes et projekt.
Han var ikke med til at indgå obligationsaftalen eller til at forhandle ”co-venants” . Han blev først bekendt med aftalen i december 2014. Han fik en op-ringning fra Sagsøgte 1, der fortalte, at de havde opnået de 100 mio. euro i kapital. Han blev meget overrasket over beskeden, men han vidste godt, at de var i gang med at skaffe kapital. De havde kun været i gang i kort tid, og han var forbløffet over, at de opnåede resultatet så hurtigt. Sagsøgte 1 forklare-de ham, at det var erhvervsobligationer. Han fandt i de følgende dage ud af mere om obligationerne. Et af obligationsejernes krav var, at man ikke måtte udbetale udbytte, hvilket han havde det fint med, så længe de havde skaffet 100 mio. euro i kapital.
Foreholdt bind 2, side 943, vurdering af igangværende arbejder pr. 31. decem-ber 2014, forklarede han, at han ikke har set den før. Han havde derimod for-holdt sig til resultatopgørelsen i halvårsregnskabet side 1079 i et eller andet om-fang, da den blev fremlagt i starten af 2015. Ud fra, hvad han vidste om deres forretning på tidspunktet, virkede tallene plausible. Han undersøgte ikke talle-ne nærmere. Hans opgave var deres produkter og få dem leveret. Han vidste godt, at de havde gang i nogle forskellige projekter, men han kendte ikke nær-mere til økonomien heri. Han fik først regnskaberne præsenteret, da resten af ledelsen og Sagsøgte 4 havde underskrevet dem.
Da de modtog første tranche af lånet i 2015, skete der ikke den store ændring lige til at starte med. Sagsøgte 1 var fortsat på kontoret tre dage om ugen. Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 sad på første sal, mens han sad i stueetagen
225
sammen med ingeniørerne. De mødtes hver dag og talte sammen om den al-mindelige drift og ledelsesbeslutninger. Med den store kapitalfremskaffelse vidste de godt, at det var nødvendigt, at de fik styr på deres regnskabsafdeling samt en hurtigere produktudvikling for at de kunne opnå deres mål om at blive en international virksomhed. Han stod for produktudviklingen. Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 ansatte Vidne 1 som CFO. Senere blev Vidne 2 ansat som finansiel controller. På et senere tidspunkt blev bestyrelsen udvidet. De fik ansat yderligere ingeniører og gik i gang med at udvikle flere produkter. De gik fra at sælge led-belysning til også at sælge software- og wi-fi-løsninger med en bredere produktsammensætning. Det, de kaldte smartcity, skulle omfatte wi-fi-intelligent lysstyrelse. Hesalight skulle ikke længere kun være lysleverandør.
I 2015 var de fortsat et lille team, men var i kraftig vækst. Deres burn rate gik fra én mio. kr. om måneden til to til tre mio. kr. om måneden. Pengene blev bl.a. brugt på personaleomkostninger og husleje.
Foreholdt bind 2, side 1131, mail fra PWC af 2. juni 2015, forklarede han, at han ikke har set mailen før.
Det er korrekt, at han ikke altid syntes, at det var den bedste løsning, at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 traf beslutninger uden ham. CFO’en og controlleren skulle holde styr på økonomien. Ledelsen mødtes fortsat ofte. I andet halvår 2015 følte han ikke, at han blev informeret på samme niveau som tidligere. Der blev taget de rigtige tiltag, men der kom ikke noget ud af det. Han spurgte Sagsøgte 5 og Vidne 1 efter nogle regnskabstal, så han kunne få ind-sigt i, hvor de stod. Han fik at vide, at de arbejdede med nye regnskaber og nye systemer, så han kunne ikke få konkrete svar. Dette accepterede han. Han kun-ne regne ud, at de ikke var begyndt at bruge af de penge, de fik ind fra de øvri-ge trancher. I andet halvår af 2015 gik de i gang med forskellige projekter, her-under Udenlandsk virksomhed og Asolar og sikkert også andre. Han følte, at der var et sti-gende behov for mere dialog. I december 2015 fik han de oplysninger, som han gerne ville have.
Der blev planlagt fire bestyrelsesmøder i 2016. De endte dog med at afholde fire til fem møder allerede i første halvår 2016 som følge af den turbulente periode, der begyndte i marts 2016.
Han blev ikke informeret om de økonomiske detaljer i de forskellige kontrakter. Hans involvering bestod alene i hans kendskab til Hesalights produkter, her-under hvilken type lys, der skulle leveres, men selve kontrakten blev indgået af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1.
226
Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 foretog beslutninger med risici, som han ikke blev informeret om. Nogle af beslutningerne var mere end blot operationelle.
Han har kendskab til produkternes garantiperioder. Dette arbejdede han lø-bende med sammen med Sagsøgte 1. Dette var typisk et krav fra kunderne. De forsøgte at vurdere, hvad risikoen ville være også ud fra holdbarheden af produktet. Leverandørerne af både hele produkter og komponenter, leverede en tilsvarende garanti på for eksempel fem år. De tegnede en forsikring hos Dansk Forsikring, der modsvarede garantierne.
Risikoen med garantierne blev mindre med årene, da de fik mere erfaring med produkterne, som også sidenhen udviklede sig. I dag er produkternes levetid omkring 20 år. Det er ikke nok at udskifte selve pæren. Hele lampen skal ud-skiftes. Kontakterne løb typisk over fem eller ti år.
Om Olprim-aftalen, forklarede han, at han ikke vidste, at Hesalight havde lånt Olprim 5 mio. euro.
Om Stara Pazova-aftalen, forklarede han, at han ikke var involveret i den. Han var dog bekendt med Hesawater. Hesalight var ved at starte noget op om vandpumper, og de havde besøg af Grundfos, som var interesseret i at bruge deres system til vandpumper. Han vidste ikke, at der var stillet en bid bond.
Foreholdt bind 3, side 1399, mail af 4. november 2015 fra Sagsøgte 5 til Person 28, Vidne 1, Sagsøgte 1 og Advokat 1, forklarede han, at han ikke var involveret heri.
Foreholdt bind 3, side 1583, mail af 3. december 2015 til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, forklarede han, at der havde været en del tiltag om at få styrket or-ganisationen, hvilket tog tid. Han blev glad for mødeindkaldelsen, da han var interesseret i, at der skulle afholdes mere formelle bestyrelsesmøder.
Foreholdt bind 3, side 1689, referat af bestyrelsesmøde, forklarede han, at han mener, at bestyrelsesmødet blev afholdt den 15. eller 18. december 2015. Selska-bet havde brugt 300 mio. kr. Han konstaterede, at der var penge i kassen. Han var ved at flytte med sin familie til Singapore. Han ville have undret sig, hvis der stadig havde stået 600 mio. kr. på kontoen, da det var meningen, at pengene skulle ud og arbejde for selskabet.
Han har ikke kunnet finde referatet i sine egne papirer. Han husker referatet og de drøftelser, der fremgår. Han spurgte ikke ind til de 25 mio. kr., som bestyrel-sen bevilligede til Sagsøgte 5. Han formodede, at pengene blev anvendt til at købe de ejendomme, der var nævnt. Han ved ikke, hvorfor Hesalight skulle kø-be ejendomme. Sagsøgte 4 var enten med til dette møde eller til det efter-
227
følgende møde i april. Det var nok mødet i april, som det også fremgår af refe-ratet.
Foreholdt bind 3, side 1565, materiale til bestyrelsesmøde, hvoraf det fremgår, at der i forecast for 2015 var 265 mio. kr. i likviditet, forklarede han, at det var det første bestyrelsesmøde, hvor den samlede nye bestyrelse, inkl. CFO og ad-vokater, og måske også revisoren, mødtes officielt. Der var en meget positiv stemning, og de fik fremlagt tal og rapporter både af Sagsøgte 5 og Vidne 1. Det var første gang Sagsøgte 3 var med. Tallene blev gen-nemgået, og han fokuserede mest på deres cash beholdning på 265 mio. kr., hvilket var nok til, at de kunne fortsætte driften. Deres driftsomkostninger var stigende, men fortsat fornuftige.
Foreholdt side 1682, cash flow statement, forecast 2015, forklarede han, de for-ventede 78 mio. kr. i 2015. Han spurgte ikke ind til, hvad de havde brugt pen-gene til. Han studsede ikke over, at de kun havde brugt 32 mio. kr. Han følte, at de havde styr på deres forretning, selv om tallene havde ændret sig meget på 14 dage. CFO og revisor var involveret, og han forventede, at de gjorde, som de skulle. Han fik det først at vide i april, da de fik forelagt regnskabet.
Foreholdt bind 3, side 1686, balance sheet, hvoraf der i budgettet for 2016 frem-går en likviditet på 236 mio. kr., forklarede han, at beløbet virkede realistisk på det tidspunkt.
Foreholdt bind 4, side 2271, mail af 20. marts 2016 fra Sagsøgte 1 til besty-relsen samt Advokat 1 med Hesalights politik for modpartsrisiko, forklarede han, at politikken blev fremlagt af Sagsøgte 1, som også havde udarbejdet den. Dette var blot en detaljeret formalisering af noget, som de allerede efterle-vede.
Foreholdt side 2395, referat af bestyrelsesmøde af 20. april 2016, forklarede han, at der fra december 2015 til slutningen af maj 2016 blev afholdt tre til fire besty-relsesmøder. Han blev indkaldt til dem alle. Han boede på det tidspunkt i Sin-gapore. Han genkender noget af referatet, så ham mener, at han deltog via Sky-pe. Han ved ikke, hvorfor der står, at han ikke deltog. Han har efterfølgende læst referatet.
Han husker således ikke, om han deltog fysisk i mødet eller via Skype, eller om han kun erindrer mødet, fordi han efterfølgende læste referatet. Det forekom-mer ham, at han husker de emner, der blev diskuteret. Han blev først i marts 2016 gjort opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen havde bemærkninger til regn-skabet. Han husker ikke, i hvilken anledning han spurgte til kontrakterne. Han ved ikke, hvad en kvalitetstest af en kontrakt var. Han ville gerne vide, om kon-trakterne var sunde. Svaret var at kontrakterne var kvalitetstestet, delvist af re-
228
visor og af advokater. Der var ikke noget specifikt, han var i tvivl om. Han ville gerne være sikker på, at de fik leveret det, de skulle. Der blev ansat en logistik-chef i 2015 som overtog ansvaret for al logistik og levering af produkter. Der var ikke andet end Erhvervsstyrelsens brev, der fik ham til at stille spørgsmål til kontrakterne. Det var det, han havde forventet, at de skulle behandle på besty-relsesmøderne.
Han er ret sikker på, at han stillede spørgsmål til kontrakterne. Det undrer ham dog, at der i referatet står, at han ikke var der. Det var et spørgsmål, som han fremsatte under et bestyrelsesmøde, men han husker ikke, hvilket bestyrelses-møde.
Foreholdt side 2397, forklarede han, at han spurgte til, hvordan kundekontrak-terne var sikret, hvortil Sagsøgte 4, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 sva-rede, at kontrakterne var kvalitetstestet og sikret af både advokat og revisor. Gengivelsen i referatet er lidt mere simpel, end han husker svaret.
Det var formentlig på det møde, at han fik besked om, at EKF ikke længere blev anvendt i det omfang, som han troede. Han spurgte flere gange, når der var et projekt i gang, om det skete igennem EKF. Svaret var, at det var det, men svaret kan også have betydet, at det blot var sikret igennem EKF. Han kan ikke huske, hvornår han fik at vide, at EKF ikke længere blev brugt.
Der var ingen, der var usikre på om punkt 7 kunne vente til sommerferien.
Foreholdt side 2357, afgørelse fra Erhvervsstyrelsen af 12. maj 2016, forklarede han, at de drøftede afgørelsen indgående i bestyrelsen. Sagsøgte 4 stod fast på, at produktionsmetoden stadig kunne anvendes. Bestyrelsen besluttede dog alligevel at efterkomme Erhvervsstyrelsens kendelse, da der var utilfredse obligationsejere, og Hesalight var midt i en mediestorm.
Foreholdt side 2409, mailkorrespondance af 19. maj 2016, forklarede han, at han ønskede at deltage i det kommende møde, da obligationsejerne var utrygge ef-ter Børsens artikler om Hesalight. Han boede på det tidspunkt i Singapore og endte med ikke at være med til mødet. Sagsøgte 1 deltog i mødet, muligvis sammen med Advokat 1.
Han flyttede på ny til Singapore omkring 1. januar 2016 for at udbygge Hesa-lights forretning i Asien. Han flyttede hjem igen, da Hesalight gik konkurs. Det var meningen, at han skulle have boet der i et år. Når der var møder, prøvede han at passe det ind med andre aktiviteter, så han kunne være til stede. Han havde stadig et udviklingsteam i Danmark.
229
Foreholdt bind 4, side 2383, referat af bestyrelsesmøde af 15. maj 2016, forklare-de han, at det det formentligt passer, at han ikke deltog. Der var indkaldt til mødet med dags varsel. Økonomiafdelingen bestod af Vidne 2. Vidne 1 var ikke længere ansat. Vidne 3 arbejdede på regnskabet for 2014 på det tidspunkt. De drøftede, om der var nogle af de igangværende arbejder, som Hesalight fortsat kunne anvende produktionsme-toden på, men de blev enige om, at følge anvisningerne fra Erhvervsstyrelsen. Han var ikke involveret i arbejdet, så han var ikke i dialog med KPMG.
Foreholdt bind 4, side 2419, referat af bestyrelsesmøde af 26. maj 2016, forklare-de han, at han deltog i mødet. Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 var i gang med at skaffe nye investorer. Han deltog i et par møder med mulige investorer og med Advokatfirma 2. Han tilbød sin assistance, hvis den kunne bruges.
Foreholdt bind 4, side 2448, oversigt over fremtidig likviditet (working capital), forklarede han, at tallene blev fremlagt på et møde. Han blev overrasket over, at deres likviditet var faldet fra 265 mio. kr. i december 2015 til 15 mio. euro i maj 2016. Sagsøgte 5 var på det tidspunkt i dialog med et forsikringsselskab om at få forsikret Hesalights fordringer, så de kunne få realiseret deres udeståender. Han trak Sagsøgte 5 til side efter mødet og spurgte ham, om de ikke skulle begynde at skære ned på deres omkostninger. Sagsøgte 5 vurderede, at de ikke var nået dertil, da der stadig var likviditet, mulighed for bortsalg af for-dringer og mulighed for kapitalfremskaffelse.
Ved årets udgang havde man ikke 265 mio. kr. i likvider men alene 200 mio. kr. Det var der ikke nogen, der fortalte ham på det tidspunkt. Han kan ikke huske, hvornår han så regnskabet og dermed blev klar over det.
Oversigten over fremtidig likviditet var sendt med mail den 26. maj 2016. Ca. 45 minutter senere blev der sendt et budget for 2016-2018. Det var beløbene i ”working capital” som han forholdt sig til, da han trak Sagsøgte 5 til side ef-ter mødet.
Han besluttede sig for at blive i Danmark og støtte op om og bistå Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 i deres finansieringstiltag. Han tog selv fat i de salgsansvarlige for at bede dem vurdere, om der var nogle fordringer, der kunne skabe likvidi-tet på kort sigt samt inddrivelse af udestående fordringer. Der var ikke panik i bestyrelsen. De fortsatte deres arbejde som hidtil, men de fokuserede på at ska-be ny likviditet til selskabet. I juli 2016 var der 447.000 euro til ”total expenses” , hvilket betød at de kunne fortsætte driften et halvt år og derefter reducere ud-gifterne.
230
Foreholdt bind 5, side 2613, teknisk due diligence af 19. august 2016 fra Vidne 12, forklarede han, at han var enig i Vidne 12's omtale af produkter-ne. De havde et godt team, gode produkter og en god produktudvikling.
Foreholdt side 2667, brev af 9. september 2016 fra Nordic Trustee, forklarede han, at han var bekendt med brevet, hvori obligationsejerne krævede pengene tilbagebetalt. Han blev meget chokeret over denne reaktion fra obligationsejer-ne. Han syntes ikke, at det var nødvendigt med en egen konkursbegæring. Ved en konkurs ville der komme et stor tab på udestående fordringer og kontrakter, hvilket ikke var i nogens interesse på det tidspunkt.
Foreholdt side 2671, mail af 9. september 2016 fra Sagsøgte 5 til Hesalights ansatte, forklarede han, at det var en chokerende udvikling. De havde stadig en dialog med obligationsejerne om en løsning.
Foreholdt bind 5, side 2717, mail af 27. september 2016 til Sagsøgte 5, forkla-rede han, at han kontaktede sit netværk for at skaffe finansiering i ”Stand-still” perioden. Han var stadig i Singapore på dette tidspunkt, og Sagsøgte 5 for-søgte at mødes med kontakterne i hans netværk, men det blev aldrig til noget, da tingene accelererede hurtigt.
Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 6917, mail af 17. oktober 2016 fra Person 40, forklarede han, at forstod han mailen således, at de havde prøvet at få obligati-onsejerne til at tage stilling til, hvad de ville gå med til, men at det var svært for dem at få et klart svar.
Foreholdt bind 5, side 2747, maildialog af 19. oktober 2016 mellem ham og Sagsøgte 5, forklarede han, at Sagsøgte 5 informerede dem om, at han forvente-de, at Hesalight ville få penge fra en garanti fra kommunen Parma.
Talca-projektet var gået i stå, da en levering af varer sad fast i tolden. Ifølge hans beregninger ville de få 150.000 dollars fra Talca, hvis de kunne få leveret de sidste varer. Han opfordrede derfor Sagsøgte 5 til, at de skulle fokusere på dette projekt.
Foreholdt tillægsekstrakt 2, bind 1, side 6921, mailkorrespondance med Person 46 af 20. oktober 2016, forklarede han, at CEO, Person 46, og Vidne 4, CFO, forsøgte at få nogle investorer i tale. Han havde modtaget en balance fra Vidne 4, som gav ham anledning til en del spørgsmål.
Foreholdt bind 5, side 2763, mail af 24. oktober 2016 til Sagsøgte 5 om tillæg til direktørkontrakt, forklarede han, at han på dette tidspunkt boede i Singapore med sin familie. Han følte sig i en usikker situation. Han ville derfor rette op på de afsnit i hans ansættelseskontrakt, som kunne være bedre, herunder opsigel-
231
sesperioden og konkurrenceklausulen. Han underskrev tillægget og sendte mailen til Sagsøgte 5, men han fulgte ikke op på det. Han kunne godt se, at det ville se mærkeligt ud at ændre på kontrakten på dette sene tidspunkt. Det var en reaktion på en presset situation. Han ved ikke helt, hvad der foregik i hans hoved, da han lavede tillægget.
Foreholdt bind 4, side 1927, notat vedrørende gennemgang af udvalgt korre-spondance mv. i relation til Sagsøgte 5's kontraktforhold, forklarede han, at han ikke var bekendt med Sagsøgte 5's ansættelseskontrakt.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6836, EY’s rapport af 26. august 2016 med Sagsøgte 5's noter, forklarede han, at han ikke havde kendskab til Sagsøgte 5's private hævninger, og han havde heller ikke godkendt Sagsøgte 5's mellemregninger. Sagsøgte 5 var en god kollega igennem hele forløbet, men han havde ingen indsigt i Sagsøgte 5's private økonomi. Han vidste, at Sagsøgte 5 tidligere havde tjent godt, og der var ikke noget, der gav ham anled-ning til at undre sig.
Novalumes forretningsmodel svarer til Hesalights forretningsmodel. Hvis de købte Hesalights aktiver for 5 mio. kr. havde de gjort en god handel.
Der har ikke været rejst noget konkurskarantænekrav mod ham. Der har heller ikke været rejst nogen straffesag mod ham. Han har været sigtet, men der er sket endelig påtaleopgivelse.
De har ikke gennemgået selskabets regnskaber i plenum, inden de blev under-skrevet. I 2012, 2013 og 2014 blev regnskaberne forelagt ham, efter de var un-derskrevet af revisor, Sagsøgte 5 og af Sagsøgte 1. I 2016 gennemgik de regnskaberne under bestyrelsesmøderne. Han læste dem igennem, inden, han skrev under.
Han vidste, at Hesalight anvendte produktionsmetoden. Han vidste ikke, at kontrakterne blev indregnet i regnskabet ved ordrens indgåelse. Produktions-metoden blev brugt løbende i både 2013 og 2014. Han var ikke involveret i, hvordan man brugte metoden.
Foreholdt bind 2, side 1077, halvårsregnskab for 2014, forklarede han, at han havde lagt mærke til passagen om entreprisekontrakter. Han spurgte ikke ind til, hvad det betød. Han har nok troet, at det var en beskrivelse af produktions-metoden.
Foreholdt bind 2, side 1080, balance 31. december 2014, hvoraf det fremgår, at der den 31. december 2014 var igangværende arbejder for fremmed regning på 116.353.950 kr. og for 25.361.256 kr. den 30. juni 2014, forklarede han, at han ik-
232
ke spurgte ind til det. Han troede, at det omhandlede de ordrer, som de var i gang med at levere. Han forstår ikke, hvad ”for fremmed regning” betyder. De drøftede ikke, om det ville påvirke balancen og give en negativ egenkapital, såfremt de igangværende arbejder blev taget ud af regnskabet. De havde fokus på den ”covenance” , der omtalte gæld i forhold til omsætning.
Foreholdt bind 4, side 2396, referat af bestyrelsesmøde af 20. april 2016, forkla-rede ham, at han ikke havde spurgt ind til kontrakterne før. Hans primære rolle var produkterne. De talte om, hvilke konsekvenser det ville have, hvis Er-hvervsstyrelsen ikke var enig i deres anvendte regnskabsprincip. I så fald ville de ikke leve op til obligationsaftalens ”covenants” . Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 mente dog, at de fortsat kunne overholde obligationsaftalens ”covenants” . Hvis de ikke kunne overholde deres ”covenants” måtte de i dialog med obliga-tionsejerne. Mødets punkt 5, vedrørende budget for 2016, blev udskudt, da de havde fokus Erhvervsstyrelsen og på obligationsejerne. Han husker ikke, at han fik tilsendt årsrapporten fra 2015.
Han ved ikke, hvad selskabets præcise burn rate var. Det var ikke meningen, at selskabets egenkapital skulle være høj, set ud fra deres moderate lønninger og antallet af ansatte. I maj 2016 var deres burn rate omkring 400.000 euro om må-neden til personale, kontor og øvrigt. De havde omkring 2,3 mio. euro i likvi-der. Han er uenig med Sagsøgte 5 i, at de brugte ca. 2 mio. euro om måneden.
Han ved ikke, om renterne til obligationsejerne blev deponeret, eller om de blev indbetalt til dem.
Han ved, hvad en bestyrelses forpligtelser er. Han kendte til selskabsloven § 115. Han vidste, at han skulle påse regnskaberne blev aflagt, og at han skulle sikre procedurer til interne kontroller af risikostyring. Han skulle påse, at direk-tionen havde tilstrækkelig likviditet til selskabets drift. Han forstod det i over-ordnede termer. Der var en klar rollefordeling imellem dem. Som resultat af det, skulle de stole på, at de hver især varetog det, der var indenfor deres an-svarsområder. Han lod sig stille tilfreds med og stolede på det, som han fik at vide af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Han havde sin daglige gang på virk-somheden. Han gjorde ikke noget personligt for at iværksætte interne kontrol-ler, da han ikke havde anledning hertil.
Han har efterfølgende tænkt over, hvorfor Sagsøgte 5's privatforbrug og brug af kreditkort ikke kom frem inden konkursen. Han havde selv et kreditkort, og han afleverede kvitteringer, som man skulle. Det troede han også, at de øvrige med kreditkort i virksomheden gjorde.
Da han underskrev obligationsaftalen, gennemlæste han den ikke. Det gjorde han først i 2015. Han husker ikke tidspunktet eller årsagen til, at han gennem-
233
læste den. Han vidste ikke, hvad der ville ske, hvis selskabet havde en negativ egenkapital. De fik ansat en CFO, og de skulle i gang med produktionen. Han var ikke opmærksom på, at langfristet gæld var en risiko.
Han har nok læst protokollen fra revisor. Han studsede ikke over, at revisor skrev, at de havde en forretningsorden, når de ikke havde den.
Foreholdt bind 2, side 988-990, virksomhedsbeskrivelse fra 2014, forklarede han, at han ikke har læst den. Den blev ikke forelagt ham. Han vidste, at der var en risiko med kundernes kreditvurdering. EKF-modellen formindskede denne ri-siko. De drøftede valutakursrisici ved kunder fra lande med svingende valuta-kurser. De ville gerne have betaling i den valuta, som de havde omkostninger i.
Foreholdt bind 2, side 774, referat af ledergruppemøde af 24. marts 2014, 2. af-snit om gennemgang af krav til likviditet, forklarede han, de ikke fulgte denne procedure konsekvent.
I 2015 spurgte han flere gange Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 om, hvornår han kunne se nogle tal for likviditeten. Han fik flere gange at vide, at der ikke var tilstrækkeligt med tal til, at det ville give et rigtigt billede. Han overvejede ikke på dette tidspunkt at melde sig ud af bestyrelsen, idet han følte, at de var ved at få styr på tingene. Han ønskede at se kvartals- og halvårsregnskabet, så han kunne se, hvor de var på vej hen. Han vidste, at de var i gang med at få penge-ne fra trancherne, så han tænkte ikke, at der var problemer med likviditeten.
Foreholdt bind 3, side 1399, mail af 4. november 2015 fra Sagsøgte 5 til Person 28, Vidne 1 og Advokat 1, forklarede han, at mailen ikke blev sendt til ham.
Han kendte til kontrakterne med Asolar og Udenlandsk virksomhed. Han kendte ikke til Stara Pazova kontrakten.
Foreholdt bind 4, side 2534, årsrapport for 2015, resultatopgørelse, forklarede han, at han ikke husker, om udkastet var baseret på de gamle principper eller de nye.
Foreholdt bind 4, side 2428, mail af 26. maj 2016 med likviditetsbudget, reve-nue, forklarede han, at som han erindrer det, var budgetterne udarbejdet for et år ad gangen.
Foreholdt side 2429, assets, forklarede han, at han ikke erindrer, hvordan talle-ne blev gennemgået på mødet den 26. maj. Han har først efterfølgende tænkt, at dokumenterne var ubrugelige. Han husker ikke, hvornår han fik dokumenter-ne. Han fik tallene i forbindelse med de møder, som blev afholdt. De var i større
234
grad, end han tidligere havde troet, afhængige af at få solgt deres fordringer eller finde en løsning med obligationsejerne. Han ved ikke, hvor mange penge, der skulle deponeres på rentekontoen. Alle var klar over, at de stod i en ny si-tuation, og han var selv chokeret. Der var dog ingen panik på det tidspunkt. Han forventede, at deres fordringer og tilgodehavender ville løse udfordrin-gerne.
Foreholdt bind 3, side 1764, anpartsbog, forklarede han, at Sagsøgte 5 spurgte ham i foråret 2015, om han måtte købe hans aktier mod betaling af 6-7 mio. kr. De blev enige om en pris på 20 mio. kr., men han fik dog aldrig pengene. Sagsøgte 5 fortalte ham, at han ikke havde pengene på det tidspunkt.
Han modtog ingen økonomirapportring i 2015. Han er nu klar over, at der blev indleveret ”compliance certificates” til obligationsejerne.
Sagsøgte 3
Sagsøgte 3 har forklaret, at han har arbejdet i sports- og modebranchen hos flere børsnoterede virksomheder, herunder hos Nike, Esprit og IC Compa-ny. Han har også arbejdet i kapitalfonde. Han har siden hen drevet konsulent-virksomhed.
Han mødte Sagsøgte 5 til fodboldtræning, da deres døtre spillede på samme hold. I slutningen af 2013 eller i begyndelsen af 2014 introducerede Sagsøgte 5 ham for Hesalight. Han arbejdede på det tidspunkt med wi-fi, og Sagsøgte 5 talte om wi-fi i gadelamper, det lød spændende. Han besøgte Hesalight og tilbød at kontakte sine europæiske forbindelser i modeindustrien. Belysning i modebutikker er en stor udgift, og butikkerne ville kunne opnå store besparel-ser med intelligent belysning. Han havde også kontakter hos forskellige kapital-fonde, og han kunne bistå Hesalight med at skaffe investorer, såfremt det blev nødvendigt. Det kunne ligeledes være spændende at være med i bestyrelsen.
Foreholdt bind 2, side 847, mail af 8. september 2014 til Sagsøgte 5, forklarede han, at han sendte mailen efter mødet hos Hesalight. Sagsøgte 5 fortalte ham, at virksomheden ikke var moden til eksterne bestyrelsesmedlemmer. Han til-bød i stedet at blive agent for Hesalight. De genoptog drøftelserne i maj 2015, da han var involveret i en virksomhed, der havde brug for ny belysning i en butik.
Foreholdt bind 2, side 1059, Agency agreement af 3. februar 2015, forklarede han, at agentaftalen blev indgået med hans selskab Niclanca Consulting ApS. Han havde adgang til Hesalights salgsmateriale, hvor EKF-modellen blev om-talt. Han introducerede Hesalight for flere internationale virksomheder og stør-
235
re danske virksomheder. Der blev senere indgået to mindre salgsaftaler. Han fik 10 pct. af salgssummen i provision. Den ene aftale blev indgået via sub-agenter, hvor han fik 3 pct. i provision. Han fakturerede virksomheden for 30.000 kr. med tillæg af moms. Han modtog aldrig betaling for det fulde beløb.
Foreholdt bind 2, side 1123, mail af 1. juni 2015 til Sagsøgte 5, forklarede han, at han ikke modtog det efterspurgte materiale.
I september 2015 spurgte Sagsøgte 5, om han ville indtræde i bestyrelsen. Han tiltrådte den 16. november 2015, da der gik lidt tid med at få konkurrence-klausulen på plads.
Foreholdt bind 3, side 1371, udkast til aftale om bestyrelsesaftale, forklarede han, at han ikke skrev under på konkurrenceklausulen, hvorfor kontrakten ikke blev indgået.
Der blev herefter indgået en anden kontrakt. Han kan ikke huske, om der stod, at han indtrådte i bestyrelsen den 16. november 2015.
Foreholdt side 1843, mailkorrespondance med Sagsøgte 5 af 25-26. januar 2016, forklarede han, de drøftede, om han skulle erhverve 1pct. af virksomhe-den. Sagsøgte 5 sagde, at virksomheden havde en værdi på 400 mio. kr., hvil-ket han ikke ville acceptere. I oktober 2015 købte Sagsøgte 5 10 pct. af Hesa-light til 200 mio. kr., og han syntes derfor ikke, at en fordobling var fair. Der blev aldrig indgået en aftale. Det er nok ham, der er kom med værdiansættelsen på 400 mio. kr.
Ved sin indtrædelse i bestyrelsen, spurgte han til regnskabsprincippet, og Sagsøgte 5 sagde, at de i forbindelse med børsnoteringen i USA ville ændre regn-skabsprincippet pr. 1. januar 2016 for at leve op til IFRS.
Han vidste ikke, hvordan Hesalight anvendte produktionsprincippet, men han vidste, at man tilføjede værdien af ordrerne i regnskabet, når de blev indgået. Han havde opfattelsen af, at der var EKF-garantier ved alle kontrakterne, såle-des at de kunne hjemtage en SMV-garanti, men at man ikke havde solgt nogen veksler fra. Han så ikke noget dokumentation for det. Han husker ikke, hvem der oplyste ham om det. Måske var det noget, der lå implicit.
Foreholdt bind 3, side 1545, mail af 1. december 2015, forklarede han, at det var det første talmateriale, han så. Materialet var ikke på niveau med, hvad han var vant til fra hans tidligere stillinger for børsnoterede virksomheder. Han under-søgte det ikke nærmere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og han bad heller ikke om at få tilsendt yderligere materiale.
236
Det første bestyrelsesmøde var positivt. Det var en spændende virksomhed, hvis forretningsmodel dog krævede stor likviditet. Selskabets forretningsorden blev gennemgået af selskabets advokat. Han spurgte ikke efter yderligere skrift-lige procedurer, da der var tale om en startup virksomhed. Det udleverede ma-teriale var fint nok, men ikke fantastisk. Han ville sætte sig ind i, hvordan virk-somheden arbejdede, inden han bidrog med sine erfaringer fra børsnoterede virksomheder.
Selskabet havde interessante investorer, og Sagsøgte 5 oplyste, at alle aftaler havde EKF-garanti. Hvis de skulle udvide pipelinen, krævede det mere kapital.
Foreholdt bind 3, side 1692, referat af bestyrelsesmøde i december 2015, forkla-rede han, at de talte om, at der skulle erhverves nogle ejendomme, men det var ikke noget, der blev betragtet som en væsentlig disposition. Han spurgte ikke ind til det senere. Hans erfaring var, at det var sædvanligt, at selskaber solgte ejendomme, inden selskabet skulle børsnoteres. Da han var direktør hos IC Company, valgte han at sælge de faste ejendomme, idet selskabet skulle drive virksomhed indenfor modebranchen og ikke eje og drive ejendomme. Han hu-sker ikke, om han har set bestyrelsesreferatet. Han har det ikke selv liggende.
I januar 2016 deltog han som observant ved tre af Hesalight møder med større kapitalfonde. Det var Sagsøgte 5, der ledte forhandlingerne. EKF blev også nævnt som investeringsmulighed. Han var ikke på dette tidspunkt bekymret over likviditeten. Ved en udvidelse af et selskabets pipeline, krævede det, at man også udvidede finansieringsmulighederne.
På tidspunktet for det andet bestyrelsesmøde, den 29. marts 2016, var Børsen begyndt at skrive kritiske artikler om Hesalight, og Erhvervsstyrelsen og obli-gationsejerne havde også taget kontakt til selskabet. Han havde kort forinden bedt Sagsøgte 1 om at få en pengestrømsopgørelse. Han modtog det ikke, da selskabet var i en helt anden situation end i december 2015. De var stadig i dialog med forskellige investorer. Det gik på det tidspunkt op for ham, at EKF ikke blev benyttet, og at der ikke var en politik for modpartsrisiko. Han rejste herefter spørgsmålet om modpartsrisikoen, hvorefter punktet kom på dagsor-denen for næste bestyrelsesmøde.
Han fik forklaret, at årsagen til, at der ikke længere blev anvendt EKF-garanti var, at én eller flere obligationsejere ikke ønskede, at de ikke skulle bruge EKF, da selskabet havde masser af likviditet, og det var for dyrt. Dette virkede som en plausibel forklaring. Det var Sagsøgte 5, der sagde det. Man brugte i stedet EKF til at undersøge aftalerne, som en form for garanti.
Hans tredje bestyrelsesmøde fandt sted den 20. april 2016. Sagsøgte 4 del-tog på mødet for at redegøre for de anvendte regnskabsprincipper. Obligations-
237
ejerne og Erhvervsstyrelsen deltog også på mødet. Han er i tvivl om, hvorvidt Sagsøgte 2 var til stede på mødet.
Den 15. maj 2016 blev der indkaldt til møde på baggrund af Erhvervsstyrelsens endelige afgørelse. Mødet blev indkaldt med én til to dages varsel. De skulle forholde sig til, hvad konsekvenserne af afgørelsen var. Sagsøgte 4 mente, at man godt kunne anvende produktionsmetoden, men for at få skabt ro valgte de at rette helt ind efter Erhvervsstyrelsens afgørelse. Det var Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, der havde al dialog med obligationsejerne, og de refererede herefter deres drøftelser på de efterfølgende bestyrelsesmøder. De havde et op-følgende møde den 31. maj 2016.
Han fik tilsendt budgetterne, hvilket var nyt for ham. Budgetterne var lavet før hans indtrædelse i bestyrelsen. Budgetterne blev diskuteret, men de havde ikke deres primære fokus på det tidspunkt. Han så det ikke som et faresignal, at de brugte mange penge. De havde optaget lån for at finansiere varekøb, og virk-somheden havde fået mange ordrer.
Han bad Sagsøgte 1 om en gennemgang af, hvordan de skulle opfylde de ordrer, de havde fået ind. De diskuterede, hvordan de skulle håndtere ordrerne i forhold til pipeline.
Han fik først kendskab til obligationsaftalen efter hans indtrædelse i bestyrel-sen. Han var ikke involveret i selskabets Compliance Certificates eller i selska-bets overholdelse af covenants. Han var ikke opmærksom på mellemregninger-ne med Sagsøgte 5 og Bogholderiet. Kundekontrakterne blev indgået inden hans tiltrædelse. Han kender ikke til Hesawater.
Han besluttede at udtræde af bestyrelsen i maj 2016. Han troede, at virksomhe-den skulle ekspandere, men det viste sig, at der var problemer med likviditeten. Pressen skrev, at Hesalight havde brugt forkerte referencer, hvilket lå langt fra hans eget værdisæt. Der var ikke styr på det, som han havde forventet, da han indtrådte.
Han besluttede, at han først ville udtræde af bestyrelsen, når de reviderede regnskaber for 2014 og 2015 var afleveret. Da han udtrådte, var selskabet under pres, men der var fortsat en tæt dialog med obligationsejerne og samtaler med mulige investorer. I forbindelse med afleveringen af regnskaberne drøftede de ikke, om virksomheden kunne fortsætte sin drift. Der var på det tidspunkt be-grænset likviditet i selskabet, men han var sikker på, at der ville komme penge ind i selskabet fra fordringerne. Selskabet kunne ikke påtage sig nye ordrer, medmindre der kom penge ind.
Han fakturerede Hesalight for 240.000 kr. inkl. moms. Han modtog 40 pct. i bestyrelseshonorar, 40 pct. for sin konsulentvirksomhed og 20 pct. på salgspro-
238
vision. Han fik 140.000 kr. med tillæg af moms. Han rykkede en del gange for resten af betalingen og også efter, at han var udtrådt.
Foreholdt bind 2, side 848, mail af 7. september 2014, forklarede han, at det var Sagsøgte 5 der svarede, at selskabets EBITDA var 30-35 pct.
Foreholdt bind 3, side 1557, forretningsorden, forklarede han, at han ikke vid-ste, om den var ny eller blot blev gennemgået, idet han var indtrådt. Det var en standard forretningsorden. Han vidste ikke, at de havde en politik om ikke at have for mange politikker. Han afventede stillingtagen til Forretningsordenens punkt 10.3 om bestyrelsens opgave med at påse formueforvaltningen.
Foreholdt bind 3, side 1565, balance sheet, forklarede han, at det ikke gav ham ikke anledning at spørge nærmere ind til, at der var brugt 143 mio. kr. på et kvartal. Han husker ikke, om bestyrelsen havde en drøftelse om det. Han fik udleveret dette forud for bestyrelsesmødet i december 2015. Han studsede ikke over udviklingen i tilgodehavender i tilknyttede virksomheder.
Foreholdt side 1566, forklarede han, at de ikke drøftede den specifikke cash flow fra driften. Det var naturligt, at obligationslånet var brugt fornuftigt, da den 5. tranche skulle udløses. Han hørte ikke noget ud om, hvorledes cash flo-wet var fordelt på enkelte kontrakter eller måneder.
Foreholdt bind 3, side 1567, income statement og budget 2016, forklarede han, at de regnede med, at de ud fra deres pipeline på næsten 1 mia. kr. kunne for-doble omsætning og produktion.
Forehold side 1568, budget 2016, forklarede han, at han ikke ved hvad planen om anvendelsen af EKF var. Det var ikke et emne, der blev diskuteret på det tidspunkt. De drøftede ikke muligheden for at frasælge fordringerne på dette tidspunkt.
Foreholdt side 1569, cash flow statement, forklarede han, at man forventede et negativ cash flow på 19 mio. kr. Han ved ikke, hvordan man kom frem til det tal. Budgettet blev ikke diskuteret i detaljer. Han så ikke noget cash flow state-ment for 2016 over hvor mange penge, der var deponeret på tidspunktet.
Han spurgte ikke ind til, hvilken sikkerhed de havde for de forskellige tilgode-havender, og han ved heller ikke, hvem de havde tilgodehavender hos.
Foreholdt bind 4, side 2273, politik for håndtering af modpartsrisiko, forklarede han, at han ikke ved, hvilken politik de havde, inden denne politik blev vedta-get. Han havde ikke hørt om, at kontrakterne medførte en indtjening inden for et år. De skulle på dette tidspunkt have afkøbt ordrerne f.eks. af EKF eller en
239
bank. På det tidspunkt var der en opfattelse af, at der ikke skulle indgås nye ordrer, medmindre der kom ny likviditet.
Foreholdt bind 4, side 2428, budget for 2016-2018, profit & loss, forklarede han, at han ikke husker at have kigget på det. Han opfattede det som et gammelt budget, der var blevet erstattet af et forecast.
Foreholdt bind 4, side 2447 og 2448, mail af 26. maj 2016 med oversigt om frem-tidig likviditet, forklarede han, at han mener at have set mailen. Der var en for-ventning om, at der kunne sælges nogle fakturaer fra, eller at der ville komme investorer ind i virksomheden. Det var Sagsøgte 5, der fortalte om målet på 1 mia. kr. Han fik ingen forklaring på, hvorfor driftsomkostningerne var 2 mio. euro om måneden, og han spurgte heller ikke.
Foreholdt bind 4, side 2535, årsrapport for 2015, tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder, forklarede han, at de ikke drøftede dette i bestyrelsen.
Han fik ikke oplysninger om, hvordan man generelt indgik kontrakter i virk-somheden, og han spurgte ikke ind til det, da han var sikker på, at virksomhe-den havde nogle politikker, der levede op til obligationsejernes forventninger. På bestyrelsesmøderne i IC Company blev indgåelsen af kommercielle kontrak-ter ikke diskuteret, ligesom det ikke var forventet, at regnskaberne blev gen-nemgået minutiøst.
Han kendte ikke noget til Sagsøgte 5 eller Sagsøgte 2's aflønning.
Sagsøgte 4
Sagsøgte 4 har forklaret, at han er 67 år gammel og fortsat er re-visor. Det har han været det siden 1983. Han har tidligere arbejdet 15 år i et fir-ma med 200 ansatte og været direktør i et firma i 4-5 år. Han har været selv-stændig revisor i 20 år. Han var revisor for Hesalight som selvstændig. Han har solgt noget af sit firma fra og er ved at drosle ned.
Han har kendt Sagsøgte 5 siden 2003-2004, hvor de mødtes gennem fælles bekendte. Sagsøgte 5 havde da et bogholderfirma, Brightness, med 2 medar-bejdere. Det firma flyttede senere mod Roskilde og voksede til ca. 15 ansatte. Brightness gik konkurs en gang mellem 2008 og 2010. De havde derefter ikke kontakt i et stykke tid, men mødtes igen i forbindelse med stiftelsen af Hesa-light. Sagsøgte 5 drev nu bogholderivirksomhed i selskabsform – Bogholderi-afdelingen ApS. Bogholderiafdelingen ApS varetog bogholderiopgaverne for Hesalight. Han mener ikke, at han var revisor for Bogholderiafdelingen ApS.
240
Da Hesalight startede, var det fra et kontorfælleskab i en tidligere mejeribyg-ning. Hesalight havde en lille produktionsfacilitet i en garage. Omkring 2013-2014 flyttede Hesalight til Roskilde. Hesalights produkt – belysning, var nyt for ham. Hesalight havde en forretningside ”Pay as you save” dvs., at Hesalight finansierede kundernes køb. Det havde han ikke set før.
Han var tæt på Sagsøgte 5 og Person 16 fra Bogholderiafdelingen ApS. Han og Bogholderiafdelingen ApS havde fælles kunder på den måde, at han som revisor var underskriver på forskellige regnskaber, som Bogholderiafde-lingen ApS havde lavet. Han havde kontor i Lyngby, så han var ikke i Roskilde hver dag. Hans rådgivning drejede sig ikke om daglige ting. En revisor må hel-ler ikke deltage i de daglige beslutninger, da revisor så bliver inhabil. Han hav-de et godt forhold til Vidne 1 og Vidne 2, efter de var tiltrådt. Bogholderiafdelingen ApS var en vigtig samarbejdspartner i starten. Han lærte den resterende del af bestyrelsen at kende i 2013-2014.
Sagsøgte 5 begyndte at udvikle belysning i 2010. Sagsøgte 5 har altid haft stor energi og været en dygtig sælger. Han har taget det meste af HD i regn-skab, men er ikke helt færdig. Bestyrelsen virkede erfaren og kompetent. I 2010 var organisationen lille 2-3 personer, men i løbet af ganske kort tid, kom der flere afdelingsledere til.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 697, revisionsprotokollat af den 1. oktober 2013, pkt. 3 forklarede han, til det han har skrevet om den interne kontrol og forretningsgangene, at en lille virksomhed har svært ved at have en adskilt ad-ministration. I en sådan virksomhed er alle medarbejdere nødt til at have flere funktioner. Det var derfor noget selvfølgeligt, han skrev.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 891, revisionsprotokollatet for 2013/14, 3. af-snit i pkt. 1.4 Processer og intern kontrol, forklarede han, at det er det samme, der med andre ord er gentaget der. Han gør på den måde ledelsen opmærksom på, at den samme person både godkender og foretaget betalinger.
Hesalight ønskede at styrke organisationen. Afdelingerne blev større, herunder også økonomiafdelingen. Hans fokus var på bogholderi og økonomi, men logi-stik og lager delen blev også organiseret bedre. Der skete en svækkelse i øko-nomifunktionen, da Vidne 1 forlod virksomheden i begyndelsen af 2016. Vidne 1 var god til at samle trådene. Derefter gik opgaverne tilbage til de personer, der havde haft dem før. Så der igen ikke var adskillelse af bogholderi og betaling.
Han deltog i et møde med Dansk OTC, da Hesalight skulle godkende obligati-onsaftalen. Han deltog også i et møde med Pensams chief-officer, hvor Hesa-lights regnskaber og principper blev gennemgået. Det var mest Sagsøgte 5,
241
der sagde noget, men også lidt Sagsøgte 1. Han har ikke hjulpet med noget i den forbindelse. Ingen indhentede materiale hos ham eller spurgte ham.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 884, sammenholdt med side 993, forklarede han, at han kun kan forholde sig til regnskabet. Den opstilling, han ikke har stå-et for, er lavet på en anden måde.
Til stede på mødet med Dansk OTC var Advokat 1, Sagsøgte 1, Vidne 6, Sagsøgte 5, ham selv og et par stykker mere. De skulle præ-sentere virksomheden. Det var Sagsøgte 5, der gjorde det. Det var et led i ob-ligationsaftalen, at der blev givet virksomhedspant for 50 mio. kr.
Det er den præsentation, der er i ekstrakten fra side 945 ff., Hesalight havde med til mødet.
Foreholdt side 951, ”Uddybning af sammenhængen mellem omsætning, indtje-ning og pengestrøm” , forklarede han, at Sagsøgte 5 gennemgik regnskabs-principperne. Der var ingen, der stillede spørgsmål til det. Han går ud fra, at Vidne 6 er kandidat i regnskab. Han virkede i hvert fald som erfaren. Det virkede ikke, som om Vidne 6 ikke forstod, hvad mødet gik ud på.
Det var ingen, der på noget tidspunkt henvendte sig til ham. Heller ikke i for-bindelse med trancherne. Han var ikke involveret i halvårsregnskabet og indbe-retning af nøgletal. Det var Sagsøgte 5 og måske Sagsøgte 1, der stod for det. Han vil tro, at Sagsøgte 5 og Vidne 1 udarbejdede budgetterne. Han havde ikke noget med budgetterne at gøre. Han var også revisor for Hesalight Holding frem til og med 2014. Han havde ikke noget med de øvrige selskaber at gøre.
Han var helt almindelig revisor. Han havde ikke noget at gøre med bogføring. Som revisor skulle han indestå for regnskabernes rigtighed. Processen går ud på, at revisor skal sikre, at virksomhedens tal bliver udtrykt i en officiel form, der overholder årsregnskabsloven. Alle posteringer skal indgå. Han startede med at lave en plan for revisionen og indsamle informationer. Der blev lavet en revisionsplan. Man kan ikke stemme balanceposter af den 31. december. Det kan man først gøre, efter et år er slut. Der blev mere arbejde i Hesalight, jo stør-re virksomheden blev. Der kom en økonomichef, som overtog nogle af opga-verne, bl.a. med udfærdigelse af udkast til regnskab.
Foreholdt bilag VI-Y, forklarede han, at hans firma i stigende omfang anvendte elektroniske ark til at registrere i. I disse ark kan revisor sætte oplysningerne ind og i sidste ende kan revisor få en samlet konklusion. Det er et arbejdsred-skab for revisorerne. Skemaet er udfyldt af Vidne 3 og delvist af Person 33. Han har set de udfyldte skemaer og godkendt dem.
242
Foreholdt næstsidste side øverst, forklarede han, at Vidne 3 har udført og godkendt arbejdet. Datoen viser, hvornår udførelsen er sket. Det er sket op til regnskabsafslutningen. Han godkendte det, efter Vidne 3 havde god-kendt det.
Foreholdt side 2 (81) midt, Revision, regnskabsmæssig assistance, skatterådgiv-ning og -assistance, forklarede han, at revisionsfirmaet som regel fik meget ma-teriale og mange informationer og samtidigt skulle prøve at få lavet regnskabet hurtigt. Han brugte yngre medarbejdere, f.eks. Person 33, og Vidne 3, der er cand.merc.aud., som de fleste revisorer er. Vidne 3 har mange års erfaring. Vidne 3 skulle samle trådene og få struktureret arbejdet, og han skulle selv skulle kigge arbejdet igennem til sidst, da det jo i den sidste ende var hans ansvar. Vidne 3 var dygtig til sit arbejde og syntes, at det var spændende.
Foreholdt side 3 (81), uafhængighedsvurdering, forklarede han, at det er fast del af processen. Person 33 lavede alt med at samle materiale ind og sende breve til advokater og banker og lavede kontroller af debitorer, kreditorer og lager. Vidne 3 samlede det hele sammen i udkastet til årsrapport. De var på et kontor på Hesalights adresse, hvor der kunne sidde 4-5 personer. Der sad de og indsam-lede alt materiale. Han kom selv hver 2.-3. dag og talte med ledelsen. Revisi-onsplanen var udarbejdet i fællesskab, og den styrede de efter.
Bogholderiafdelingen ApS havde i 2014 bogholderifunktionen. Bogholderiafde-lingen ApS kom med resultatopgørelser og balancer og informationer om de enkelte poster. Disse oplysninger overførte hans medarbejdere til deres system. Derudover indhentede de supplerede oplysninger. Det er ganske normalt, at revisorer gør, som de gjorde.
Til revisionen af 2013/2014 regnskabet bemærkede han, at det var fint materiale, de fik fra Hesalight. Der mangler næsten altid et eller andet, men de fik rimelige svar på de ting, de spurgte om. Hvis Vidne 3 og Person 33 ikke havde fået de svar, som de bad om, havde de nok sagt til. Det er altid svært at få indhentet alt ma-teriale, men det var ikke sværere i Hesalight, end i andre virksomheder af den størrelse.
Man indhenter en ledelseserklæring hvert år. Den skal være i årsrapporten. Den bliver udfyldt, eftersom virksomheden og lovgivningen har ændret sig. Der var ingen forskel for 2013-2014 og andet halvår. De skiftede regnskabsår fordi, det var mere praktisk med kalenderåret. Han talte ikke med obligationsejerne om årsregnskaberne, det gjorde Sagsøgte 1. Det var vigtigt at vise overfor obli-gationsejerne, at Hesalight havde et godt regnskab.
243
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 795, forklarede han, at det er en oversigt over udviklingsomkostninger pr. 31. december 2014. Det er et uddrag fra revisions-systemet Magnus. Det er udfyldt af revisorerne, hovedsageligt Vidne 3. Initialerne anføres, når medarbejderen er færdig med en opgave for at tilkendegive, at opgaven er løst. De har haft kontosammendrag fra bogholderi-et, der svarer til alle poster i regnskabet. Han ved ikke, hvorfor de har brugt udtrykket ”Notation ”.
Det var kun Sagsøgte 5 og eventuelt Sagsøgte 2, der kendte til anlæg-ningskartoteket. Det er typisk et regneark, der viser de anlægsaktiver, som fin-des i virksomheden på det tidspunkt.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 941, Anlægskartotek 2014/15, forklarede han, at det er et eksempel på et anlægskartotek. Anlægskartoteket bliver løbende opdateret. Det bliver rettet til for hvert år.
Dome var et nyt belysningssystem. Det var den eneste tilgang, der er i dette kartotek. Der behøver ikke være patenter og lignende, for at man kan føre det under udvikling. Kriteriet for, at man må indregne det, er, at Hesalight på sigt skulle kunne tjene på det. Projektet ”Gothardtunnellen” var noget, der var ud-viklet specielt til denne tunnel i Alperne. Det er svært at videresælge noget, der er udviklet specifikt til Gotthardtunnellen, men projektet kan indeholde noget, som Hesalight kunne benytte til andre udviklingsprojekter.
Dome var et belysningssystem, som Hesalight var i gang med at udvikle. Vær-dien af sådanne projekter belyses ved samtaler med ledelsen, som har det over-ordnede overblik. Han har ikke talt med Sagsøgte 2 om projekterne. Det er svært at vurdere, om et sådant aktiv kan blive til noget, som man bruge på sigt. Man må basere sig på ledelsen oplysninger.
Om posterne igangværende arbejder og foreholdt ekstrakten bind 2, side 801, forklarede han, at det er Vidne 3, der havde planlagt og udført det. Vidne 3 forklarede under straffesagen, at han ikke var enig i, at igangværende arbejder kunne indregnes på den måde, det skete. Det har han ikke skrevet og heller ikke sagt, før han afgav forklaring i straffesagen.
Foreholdt side 801 midt, Notation, forklarede han, at ”Vi” betyder Vidne 3.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 943, vurdering af igangværende arbejder 31. december 2014, forklarede han, at bilaget er udfærdiget af Sagsøgte 5. Der står i 6. kolonne en dækningsgrad på 60 pct. Fra de 60 pct. går omkostninger til banken med 12 pct. og 10 pct. i salgskommission. Det giver et nettodæknings-bidrag på 38 pct. Det er det, der er kalkuleret med. Bilaget viser underskrevne
244
kontrakter pr. 31. december 2014. De så ikke samtlige kontrakter. De har taget stikprøver.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 813, forklarede sagsøgte, at pr. 30. juni 2014
var der også en dækningsgrad på 60 pct. på de fleste, men kun 50 pct. på de større kunder. Derefter var der 38 pct. på de mindre kontrakter, og nettodæk-ningsbidraget på de større kontrakter ville komme længere ned. De vurderede dækningsgraden på hver enkelt kontrakt. Det var Sagsøgte 5, der foretog vurderingen. De efterberegnede den. Dækningsbidraget var 46 pct. og der var ikke kommission. De regnede med, at der så ikke skulle betales kommission. De efterfølgende år blev det indsat, at der skulle betales 12-14 pct. i kommission. Når ordrerne var færdigleveret, gik de ud af oversigten over igangværende ar-bejder og blev i stedet til debitorer.
I enten 2013 eller 2014 brugte Hesalight et princip, som vurderede igangværen-de, arbejder efter færdiggørelsesgraden. Man kunne tælle dem op. EKF kon-trakter var ikke lagt ind. Det ændrede sig i regnskabet for 2014. Der var ingen garanti for betalinger før 2014, hvor EKF-aftalerne kom til.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 683, nettoomsætning sammenholdt med side 1077, forklarede sagsøgte, at Hesalight var et lille firma med små igangværende arbejder. Man skulle komme på selve dagen, hvis man skulle se arbejderne. De fik efterfølgende et registreringssystem, som viste, hvad arbejderne var.
Foreholdt side 684 midt, igangværende arbejder, forklarede sagsøgte, at de tog hensyn til færdiggørelsesgraden af igangværende arbejder i 2012. Det gjorde man ikke i 2013 og 2014. Det er ikke rigtigt, som Sagsøgte 5 forklarede, at man altid havde gjort som man gjorde i 2012. Der kom EKF-garantier til i 2014. Den professionelle regnskabslæser ved, hvad beskrivelserne betyder.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 673, mail af 6. september 2013, forklarede han, at han har nævnt færdiggørelsesgraden under pkt. 2b. Det drejer sig om igang-værende arbejder. E-mailen angår opstillingen af regnskabet - om Hesalight skulle køre videre med den nuværende opstilling eller en anden. Overvejelser-ne gik på, at der var tale om store beløb og opgaver. Man leverede en større ydelse og kompleksitet. Der var masser af virksomheder, som anførte små ting som igangværende arbejder. Han er uenig i Revisornævnets afgørelse på dette punkt. Det er det, retssagen i Lyngby, hvor revisornævnets afgørelse prøves, drejer sig om. Det er almindelig praksis i mange mindre virksomheder at bruge produktionsmetoden. I kendelsen fra Erhvervsstyrelsen står, at man på service-delen tillod aktivering på igangværende arbejder. Man kan se, at firmaets or-drer blev større og større, og de omhandlede bl.a. byer. Revisornævnets afgø-relse forudsatte at der var tale om køb af belysningsdele. Virkeligheden var, at
245
der blev solgt belysningsløsninger til hele bydele. Erhvervsstyrelsen skrev også, at flyvemaskiner må anføres som igangværende arbejder.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 813, og 943, forklarede sagsøgte, at dæknings-graden på 60 pct. udregnes ud fra kostpris og hvad man kan sælge det for. Det endte med stort set at holde stik. Det er Hesalight, der har foretaget vurderin-gen på 60 pct. En kontrakt var anført med en dækningsgrad på 50 pct. og ikke 60 pct., som de normalt var. Revisorerne kunne udregne, om dækningsgraden passede.
Foreholdt, at retten har forstået sagens parter sådan, at der er en skrivefejl på side 813, og at dækningsgraden for Salmoragy også skulle have været anført som 60 pct., forklarede han, at han ikke mener, at det var en skrivefejl, at der står 50 pct. som dækningsgrad.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 799 midt, forklarede sagsøgte, at det er anført under notation, hvad de har foretaget sig. Når der anføres ”drøftet med ledel-sen” , betyder det med Sagsøgte 5. Han kan ikke huske, hvilke kontrakter de så og gennemgik. Der var tale om bindende kontrakter. Når han fik præsenteret kontrakter, var de færdige, og det var også ledelsens synspunkt. De gjorde, hvad de kunne, for at finde de oplysninger, de skulle bruge. Hvis det ikke var en endelig bindende kontrakt, kom den ikke med. Han hørte først flere år sene-re, at den store Starbucks-kontrakt ikke var reel.
Hele ledelsen var samlet, når de skulle underskrive regnskaberne. Måske var Sagsøgte 2 ikke med. De gennemgik formentlig regnskaberne samtidig. Sagsøgte 3 spurgte måske til de igangværende arbejder. Han husker det ikke.
Revisor vil normalt ikke gennemgå hele varelageret for at tjekke, om det passer. Derfor gennemgår man heller ikke alle kontrakter.
Foreholdt at kontrakten med Salmoragy, bare skulle være en hensigtserklæring og ikke en aftale, forklarede han, at det vidste han ikke noget om.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2397 midt, bestyrelsesmødereferat af den 20. april 2016, forklarede sagsøgte, at han havde foretaget en ”kvalitetstest” af kon-trakterne. Det var hans indtryk, at de kontrakter, der skulle være ved udgangen af 2015, også var der. Der var små dækningsbidrag på 30-40 pct. Det er ikke meget, men til gengæld var omsætningen stor.
Han blev afhørt af bagmandspolitiet for ca. 1 år siden. Det var første gang, han hørte, at nogle kontrakter ikke var reelle.
246
Ændringen af regnskabsprincipperne for virksomheden havde ikke nogen reel betydning for Hesalights situation. Ændringerne havde kun periodeforskyd-ningsbetydning.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 891, Revisionsprotokollen for 2013/14, sam-menholdt med side 799, risikovurdering, forklarede sagsøgte ad side 799, at ”væsentlighed ” drejer sig om punktets betydning for regnskabet. ”Iboende ri-siko” drejer sig om, et aktiv har risiko for at forsvinde eller miste værdien. Den risiko var sat til lav, fordi produktet var afprøvet og ikke nyt. ”Kontrolrisiko” var sat til høj, fordi det var svært at kontrollere. Hesalight havde på det tids-punkt ikke et effektivt kontrolsystem. I store virksomheder har de råd til at ud-vikle systemer, der kontrollerer produkterne. Der var en høj kvalitet i Hesa-lights produkter. Ellers ville man kunne returnere varerne og kræve pengene tilbage.
Revisor gennemlæser normalt ikke ansættelseskontrakter, men kan tage stik-prøver. Det forekommer, at revisor tjekker direktørens kontrakt. Direktørløn-ningerne var ikke højere end i andre virksomheder. Almindeligvis ville man spørge bogholderiet. Han kendte Sagsøgte 1's bonusaftale mht. fremskaffel-se af midler. Han vidste ikke, om Sagsøgte 5 havde en bonusaftale. Det er ikke normalt, at man tjekker bonusaftaler. Sagsøgte 1's bonusaftale var ind-regnet i regnskabet. Den er medtaget som en finansieringsomkostning.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2482, omarbejdet halvårsregnskab ad pkt. 10 -låneomkostninger, forklarede han, at han ikke ved, om bonussen til Sagsøgte 1 er inkluderet i posten. Under finansielle omkostninger på side 2480 midt kan man se, at der er indsat et beløb på 2,8 mio. kr., om det indeholder bonus-sen til Sagsøgte 1 ved han ikke, men han har set posten et sted i bogførin-gen.
Foreholdt revisionsprotokolloen bind 2 side 804, forklarede han, at Vidne 3 havde udarbejdet regnskabet og Sagsøgte 4 havde godkendt det, efter Vidne 3 havde bekræftet, at de forskellige ting, der står, var tjekket. Vidne 3 havde tjekket, om der var til-strækkelig likviditet til at fortsætte, og det var der ved udgangen af 2014. Det viste regnskabet jo. Der kom nye kontrakter til i 2015, som trak likviditeten op. De kiggede også på, om virksomheden havde kapacitet til væksten. Der var ingen tegn på, at der var likviditetsproblemer. Budgetterne indgik i overvejel-serne.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 815 og frem, forklarede han, at han ikke kan huske, om han har set bilagene, men det har han nok. Hvis det er nævnt under bilag på side 805, har han set det. Det var med i deres overvejelser.
247
Da han nåede til at påtegne de omarbejdede regnskaber, var virksomheden i stormvejr. Han vurderede, at virksomheden kunne overleve, hvis Hesalight skruede ned for blusset. Der var en lille negativ egenkapital, som han ikke fandt alarmerende. En negativ egenkapital har ikke den samme betydning for et A/S som for et ApS. Der var et perioderegnskab, som viste en lille indtjening. Det var hans forudsætning for påtegningen om going concern, at Hesalight stoppede med at tegne nye ordrer. Det var en ledelsesbeslutning. Det var en selvfølge, at hvis man fortsatte med at bruge penge, ville der opstå likviditets-problemer, men det var ledelsen, der skulle løse det. Han påtegnede regnskabet ud fra den forudsætning, at der var likviditet nok for tiden, og det var der.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2505, balance, forklarede han, at det er Hesa-lights bogholderi, der har udarbejdet den. Initialer er måske identisk med den person, der lavede bilaget. Det viste et overskud på 53 mio. kr. Det gav ikke anledning til overvejelser. Han har løbende set balancer for virksomheden, og de viste overskud. Det ville tage evigheder at gennemgå alle balancer. Det over-rasker ham, at overskuddet på 53 mio. kr. var så stort for et ¼ år. Han mener ikke, at der var et going concern problem i 2016. Der var stadig penge i kassen.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2463, forklarede han, at det svarer til bilaget på side 2509. Det er det samme beløb på 53 mio. kr., der er nævnt. Det eneste, han kan huske at have set, er noget, der viste et overskud på 53 mio. kr. Virk-somheden havde kun et valg, nemlig at køre videre på lavt blus. På det tids-punkt var hans rolle udspillet, men han havde hørt om, der var ved at blive rejst ny kapital. Efterfølgende overtog KPMG revisoropgaven.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2396 nederst, bestyrelsesmødereferat af møde den 20. april 2016, forklarede han, at han deltog i mødet.
Erhvervsstyrelsen kom på besøg i begyndelsen af april. Hesalight lavede deref-ter et oplæg om ændring af deres regnskabsprincip. Han var med som rådgiver til at lave oplægget. Afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen var ultimativ. Det ville lukke virksomheden den 31. maj 2016, hvis ikke de fulgte afgørelsen. Der var ingen mulighed for opsættende virkning. De vidste godt, at det ændrede regn-skabsprincip ville føre til en lavere egenkapital. I april korrespondererede de fortsat med Erhvervsstyrelsen, da de håbede på at finde en løsning. KPMG blev hyret til at lave ændringerne sammen med Vidne 3, der var skif-tet til at være ansat i Hesalight. Der var ingen, der talte om, at de efter Er-hvervsstyrelsen afgørelse ikke længere var en going concern. Sådan opfattede han det heller ikke. Forudsætningen var, at de ikke længere skulle tage nye or-drer ind. Sagsøgte var ikke involveret i drøftelserne med obligationsejerne.
Hvis obligationsejerne opsagde lånet, ville Hesalight have problemer med at skaffe de 650-700 mio. kr., som de havde brug for. Hvis lånet blev opsagt, ville
248
revisor være nødt til at tage et forbehold for going concern. Han havde ikke gennemtænkt den mulighed.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2473, omarbejdet regnskab for andet halvår 2014, forklarede han, at egenkapitalen i det oprindelige regnskab var + 64 mio. kr. Med en negativ ændring på 88 mio. kr., blev det i det omarbejdede - 24 mio. kr. Årets resultat var stadig et overskud, men reduceret til 4,1 mio. kr. Det fik en effekt på skatten, som blev skubbet, indtil ordrerne førte til indtægter. Derfor blev skatten også ændret, men likviditeten ændrede sig ikke. Den var, som den allerede var afstemt i banken. De havde indhentet bankoplysninger.
På ny foreholdt bilag VI-Y, side 1 (3), Likvider og banker, forklarede sagsøgte, at han ikke stemte likviderne af. Det ses på side 1 af 3, at revisoren havde kigget på ind- og udbetalinger og grundlæggende stemt banken af. Der var to konti, konti 25825 - EUR konto Nykredit og konto 25830 - Eurokonto Sydbank. Det fremgår ikke, at økonomichefen har været inddraget.
Med hensyn til overførsler til Sagsøgte 5 forklarede han, at han ikke vidste, at Sagsøgte 5 i 2014 foretog ikke bogførte hævninger i privatregi. Den gang gik han ud fra, at det var mellemregninger med Holdingselskabet. Den 31. decem-ber 2014 lånte Sagsøgte 5 nogle penge til køb af nogle aktier hos Person 47. Da Sagsøgte 5 overtog aktierne, lånte han midlerne i Hesalight. Men da der blev udloddet udbytte 8 mio. kr., blev det udlignet. Der var bogført udbytteud-lodning på 8 mio. kr. Det var hans indtryk, at bestyrelsen vidste, at der blev ud-loddet udbytte, men ikke størrelsen. Det baserer han på den løbende dialog med Sagsøgte 1. Holdingselskaber må gerne låne midler i datterselskaber.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2473 midt, tilgodehavender hos tilknyttet virksomhed, forklarede han, at udbytteudlodningen blev tilbageført, fordi der ikke var så stort et overskud, som udlodningen forudsatte. Da overskuddet var mindre, kunne Hesalight ikke udlodde så stort et udbytte. Så kom gælden også tilbage. Der var på det tidspunkt ingen udeståender med datterselskaber. Der var forsøgt oprettet et datterselskab i Schweiz, men det kom aldrig op at køre.
Fra 2014 overvejede han ikke, at der blev brugt midler til et formål, som ikke vedrørte virksomheden. Han kan ikke svare på, om Vidne 3 har nævnt noget om det. Der var en mellemregningskonto, hvor man kunne have anført sådanne penge. De kunne også være anført under igangværende arbej-der. I 2015 blev der brugt penge til køb af ejendomme. Han kan huske, at besty-relsen godkendte et lån til holdingselskabet på 25 mio. kr. Han ved ikke, om Sagsøgte 5 i 2015 brugte firmaets penge til privatforbrug.
Foreholdt side 2535, hvorefter der var tilgodehavender hos tilknyttede virk-somheder på 40.785.001 kr., forklarede han, at det ikke var noget, han studsede
249
over, idet han vidste, at bestyrelsen havde sagt ja til, at Hesalight lånte Hol-dingselskabet 25 mio. kr. til køb af ejendomme og samtidig var der mellemvæ-render fra det tidligere årsregnskab på 12 mio. kr. Det giver sammenlagt 37 mio. kr. Han kan ikke forklare differencen op til de 40.785.001 kr., men han vid-ste, at i hvert fald Sagsøgte 1 fra bestyrelsen kendte til det. De 12 mio. kr. var opstået på den måde, at Holdingselskabet havde købt en aktiepost på 6-7 mio. kr. Denne skyld var først udlignet ved, at der var udloddet udbytte på 20 pct. til Holdingselskabet. Da regnskabet blev omarbejdet, var overskuddet mindre og der kunne ikke udloddes så store beløb. Derfor blev udbyttet tilbage-ført og gælden genopstod.
Mellemregningen var i 2015 på tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder. Der blev oprettet flere datterselskaber i 2015. Der var ikke oprettet nogen i 2014. Der står i noten for regnskabet for 2015, hvad værdien af datterselskaberne var. Hvis der var en orientering til bestyrelsen om de 25 mio. kr., så han ikke nogen problemer i det. Han mener, at bestyrelsen kendte til lånet på 25 mio. kr.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5804 og frem, Revisornævnets afgørelse for-klarede han til side 5805, klagepunkt 2 og 3, at han i mange år drev revionsfir-ma på sit cpr-nr. Han havde overset, at det var blevet et krav, at man brugte cvr.nr. Nævnet mente, at han havde underskrevet regnskabet, uden at han hav-de en formel tilladelse. Det er nu linket sammen. Han var genstand for kontrol. Han havde kontrolbesøg i 2015. Der kom en anden revisor, der var udpeget af Erhvervsstyrelsen, som skulle tjekke, at han overholdt betingelserne. Han fik kun små anmærkninger. Der var ingen yderligere kontroller, før i forbindelse med Hesalight. Der var indtil da ingen bemærkninger til hans revisionsarbejde.
Ad side 5806, klagepunkt 3 a og b, forklarede han, at der den 23. januar 2015 var en årsrapport, som revisoren kiggede på. De mente, at han manglede at indhen-te en ledelseserklæring og orientere sig om budgetterne. Det mente han selv, at han løbende havde gjort. Det er måske udtryk for, at han ikke havde tjekket budgetterne i en måned. Det blev efterfølgende rettet op. Han fik budgetterne en gang i februar. Han havde afgivet sin erklæring i januar. Det havde ingen betydning for tallene.
Det er svært at huske præcist, at han drøftede udbyttet og lånene med Sagsøgte 1. Han sad i nogle situationer med Sagsøgte 1, hvor de drøftede nogle ting, men han er nu ikke sikker på, om de drøftede udbyttet og lånet.
Hvis revisor opdager, at der bliver foretaget uretmæssige transaktioner, skal revisor sørge for, at de ansvarlige bliver stillet til regnskab for det. Det er be-sværligt at opdage uretmæssige transaktioner, hvis det er sket i samarbejde med f.eks. en bogholder. Hvis en bogholder ikke advarer om uretmæssige transaktioner, vil han være medskyldig.
250
På ny foreholdt ekstrakten bind 2, side 943, vurdering af igangværende arbejder pr. 31. december 2014, forklarede han, at han er sikker på, at tallene stammer fra Sagsøgte 5. Kolonne 4, viser bruttoværdien af kontraktsummerne i alt 306 mio. kr. til udløbet af aftalen. Han tror, at det, der er skrevet med håndskrift, er skrevet af Sagsøgte 5.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1080 midt, igangværende arbejder for frem-med regning på 116.353,950 kr. pr. 31. december 2014, forklarede sagsøgte, at beløbet er overført til regnskabet fra et bilag fra H. I første halvår 2014 var 25 mio. kr. anført efter samme princip. Året efter var det efter færdiggørelsesgra-den.
Foreholdt side 816, igangværende arbejder pr. 30. juni 2014, forklarede sagsøg-te, at det stemmer overens med det andet beløb. Det var forskudt, idet regnska-bet for 2013 var efter det gamle princip, og derefter brugte de produktionsme-toden. Det var en ledelsesbeslutning, om man ville indgå nye kontrakter. Likvi-diteten var ikke tilstrækkelig, medmindre der kom ny kapital til. Der var do-kumentation for, at der i maj/juni 2016 var likvide midler på 30 mio. kr. Hans going concern erklæring var, at der var 30 mio. kr. i likvide midler til at føre virksomheden videre. Han har hørt, at der var en debitorbeholdning, Hesalight muligvis kunne afhænde med henblik på ny kapital, men han deltog ikke i drøftelserne.
Til ændringerne i regnskabsprincipperne 12/13 til 13/14 regnskaberne, forklare-de han yderligere, at det ikke var ham, men Sagsøgte 5, der foreslog, at de skiftede regnskabsprincip. Det skete i en løbende dialog med Sagsøgte 5. Det kunne godt have en betydning for deres ændring af regnskabsprincip, at de fik EKF-garantier. Der var behov for en løbende pengestrøm. Aftalerne med EKF-garantier fra 2014 løb også ind i 2015. Man kunne ikke lave aftaler med en vær-di på over 40 mio. kr. med EKF-garanti. Han var godt klar over, at EKF var med i overvejelserne om aftalerne. Det var ledelsen, der besluttede at skifte regn-skabsprincip. Han fortalte kun, at man kunne benytte produktionsmetoden, og det står han ved.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2397, bestyrelsesmødereferat, forklarede han, at Sagsøgte 3 var aktiv i bestyrelsesmøderne og spurgte ind til de igangværende arbejder og kontroller.
Han har ansvarsforsikringsdækning, men ikke for 200 mio. kr.
Han har ikke drøftet ændring i regnskabsmetoden med Sagsøgte 2.
251
Foreholdt, at regnskabet for 2015 for Holdingselskabet i cvr-registeret er dateret 28. juni 2016 og angives underskrevet af ham, forklarede han, at han ikke me-ner, at han var revisor for Hesalight Holding i 2015. Det er usandsynligt, at der er andre, der har skrevet under i hans navn.
På ny foreholdt bilag VII Y side 4 (81), 4. sidste afsnit, forklarede han, at han fortsat mener, at revisionsvirksomheden kunne varetage opgaven og havde kompetencen til at løse revisionsopgaven i Hesalight. Jo større Hesalight blev, jo mere indviklet blev det. Derfor kom KPMG til senere.
Til side 1 (1), væsentlighedsniveau, forklarede sagsøgte, at man ikke ville bruge så mange ressourcer på at undersøge poster med beløb på under 200.000 kr. Minimumsgrænsen for hvad man skulle beskæftige sig med, var poster på 100.000 kr.
Til side 1 (1) vurdering af risiko for besvigelse, hvoraf fremgår, at det vurderes, at risikoen for besvigelse er til stede, men at der på grund af selskabets begræn-sede administration ikke kan etableres yderligere sikringer. Han står ved det, der er skrevet.
Til side 1 (2), vareforbrug og produktionsomkostninger, forklarede sagsøgte, at han ikke kan svare på, hvordan vareforbruget pr. 31. december er opgjort til 20,3 mio. kr.
Han blev foreholdt, at der i bilag VI-Y er angivet, at vareforbruget er 20.312.344 kr., mens der i virksomhedsbeskrivelsen, bind 3, side 1316, er angivet et vare-forbrug på 156.413.203 kr., og at det nævnte bilag henviser til årsregnskabet. Det kan han ikke kommentere på anden måde, end at det ikke er ham, der har lavet virksomhedsbeskrivelsen, og at de tal, der findes i bilag VI-Y er dem, der er baseret på deres revision. Forskellen i tallene kan være forklaret af, at regn-skaberne er stillet forskelligt op.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1316, income statement, net revenues pr. 31. december 2014 på ca. 267 mio. kr. og cost for materials på -156 mio. kr., forkla-rede sagsøgte, at der i sidste ende var et overskud på 104 mio. kr. Han vil ikke udtale sig om, vareforbruget på 20 mio. kr. er ren fiktion. Dækningsbidraget passer nogenlunde med de 35-40 pct. Han kan ikke udtale sig om forskellen. Han har ikke lavet rapporten på side 1316.
Til side 2 (3) øverst, uanmeldt beholdningseftersyn, forklarede han, at det kun-ne tyde på, at beholdningseftersyn var planlagt til den 28. oktober 2015. Det øverste punkt dateret den 22. januar 2015 er antageligt lavet den 22. januar 2015. Det er en beskrivelse af deres planlagte arbejde. De har ikke nødvendigvis fore-taget uanmeldt beholdningseftersyn.
252
Han blev foreholdt, at han i revisionsprotokollerne har skrevet under på, at han har set forretningsordenen fra bestyrelsen og har læst bestyrelsesreferaterne, selv om der øjensynligt oprindeligt ikke var nogen forretningsorden. Det er han ikke enig i. Da han blev revisor for Hesalight i 2010, var der en forretningsorden i et excel-dokument, der var en del af regnskabssystemet. Det er den forret-ningsorden, han har set. Han har læst de bestyrelsesreferater, der er i sagen. Det er det, han har erklæret.
Han kun har set en forretningsorden. Alle oplysninger lå i et excel-ark, og det har han forholdt sig til. Han har set mange referater fra bestyrelsesmøder. Han har læst de mødereferater, han har fået. I 2015 var der ingen.
Han blev foreholdt revisionsprotokollatet fra revisionsprotokollen for 2013, side 699, pkt. 6.4. Han forklarede hertil, at forretningsgangene er noget, der er ud-viklet hen ad vejen. Det var nok gennemsnitligt.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5809, Revisornævnets afgørelse ad klage-punkt 3f, forklarede han, at de kiggede i udviklingskartoteket om udviklings-omkostningerne. Der er ikke noget, man fysisk kan kigge på. Han havde spurgt ledelsen om udviklingsomkostningerne. Han havde ikke selv en jordisk chance for at vurdere, hvad værdien var. De baserede det på oplysningerne fra ledel-sen. De seks første punkter var også medtaget i regnskabet fra året før. Han havde ikke fået en skriftlig beskrivelse af virksomhedens udviklingsprojekter. Han havde kun fået en mundtlig beskrivelse.
Specielt til emnet igangværende arbejder og foreholdt ekstrakten bind 2, side 802, projektgennemgang af væsentlige sager, pkt. 1, og spurgt hvorfor de be-skæftigede sig med færdiggørelsesgraden med det regnskabsprincip, der blev anvendt, forklarede han, at det var en ekstra sikkerhedsforanstaltning fortsat at vurdere færdiggørelsesgraden.
På ny foreholdt bind 2 side 943, forklarede han, at de ikke havde en samlet vurdering af færdiggørelsesgraden, men de havde en viden om nogle af kon-trakterne. Det var overordnet Sagsøgte 5, der udtalte sig om projekterne.
I rubrikken dato for slutfakturering er der hele vejen skrevet 31. juli 2014. Det må være en fejl. Hvis de havde været slutfaktureret den 31. juli 2014, var de ik-ke længere igangværende arbejder. Så skulle de i stedet have stået under tilgo-dehavender. Det må være noget, der ved en fejl er blevet overført fra et tidligere år.
Foreholdt side 803 nederst, bilag Starbucks og CPL, forklarede han, at bilagene er kontrakterne med CPL og Starbucks. Han har set kontrakterne og også læst
253
dem. Han mener, at han har set kontrakten med CPL med underskrifter på. Det kan dog godt være, at kontrakten ikke var underskrevet, men han har set den. Kontrakterne med Starbucks og CPL var vigtige for regnskabet. Han var ikke interesseret i, hvornår beløbene fra kontrakterne kom ind. Han har ingen me-ning om, at egenkapitalen ville være negativ, hvis man tog kontrakterne med Starbucks og CPL ud af regnskabet. Han har læst obligationsaftalen, hvoraf det fremgår, at selskabet ikke måtte have negativ egenkapital. Hvis de var kommet ud med negativ egenkapital, ville han havde undersøgt misligholdelsesgrunde-ne i obligationsaftalen.
Nogle af de kontrakter de så, var på et sprog, de ikke forstod. Det løste de ved at tale med medarbejdere i virksomheden, der kunne disse sprog f.eks. italiensk eller tyrkisk. Han havde ikke mulighed for at få en dansk version af en kontakt, der var udfærdiget på italiensk eller tyrkisk, og derfor nøjedes han med at få hjælp til oversættelse af de ansatte.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 805 nederst, forklarede sagsøgte, at bilaget løbende blev opdateret.
Han blev foreholdt, at der i revisionsgrundlaget, jf. bind 2, side 805 er henvist til et budget fra 2014 og blev spurgt, om et sådant budget i 2015 kunne danne grundlag for en erklæring om, at regnskabet kunne aflægges som going con-cern. Han forklarede hertil, at det, han har set, ikke er et 2014 budget, men et opdateret budget, der har brugt samme fil. De budgetter, han har set, er ikke fremlagt i sagen.
Mens Vidne 1 var ansat i Hesalight, var virksomhedens regnskabsmateria-le opkvalificeret til et andet niveau.
Foreholdt ekstrakt 2 side 1080 på ny, tilgodehavender hos tilknyttede virksom-heder på 7,4 mio. kr., sammenholdt med side 1085 midt, pkt. 9 - Nærtstående parter, forklarede han, at udlånet skyldes Holdingselskabets køb af aktier hos Virksomhed 3. Resten af beløbet skyldes andre ting. Et sådant lån fordrer en form for bestyrelsesgodkendelse. Han vidste, at Sagsøgte 2 var medejer af Hesa-light Holding.
Om pengestrømsopgørelse bind 2 side 1082, forklarede han, at det er den opstil-ling, han valgte. Han kan ikke svare på, om det er den rigtige opstilling. Han har taget den fra systemet. Til posten regulering, forklarede han, at der ikke var nogen primo opgørelse. Han ved ikke, hvad posten indeholder. Det må man spørge Vidne 3 om.
Der var et bogholderi, hvor man kunne se bevægelserne. En ny revisor ville skulle tage udgangspunkt i de tidligere regnskaber.
254
Sagsøgte var i 2015 i dialog med Hesalight om regnskabet. De bruge noget tid i november på, hvordan arbejdsgangene var, og hvordan de kunne forbedres. Der var et samarbejde med Vidne 1. De spurgte ham, hvordan betalinger-ne fra debitorerne kom ind. Det lavede de en revisionsplan efter. Sagsøgte hav-de ikke noget med den planlagte børsnotering at gøre. Han havde et udmærket samarbejde med Sagsøgte 5 og Vidne 1. De var flinke til at sende opda-teret materiale til sagsøgte. Han mener, at han har set materialet fra mødet den 7. februar. Regnskabet for 2016 var balanceorienteret. Det er sandsynligt, at de nåede at underskrive et 2015 regnskab, der ikke nåede at blive offentliggjort.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2342 nederst, avisartikel af 3. maj 2016, forkla-rede han, at pressen ikke har fået oplysninger fra ham. Han kan ikke kommen-tere på Person 48's udsagn. Sagsøgte oplevede ikke likviditetsproblemer i april måned.
Foreholdt ekstrakten bind 1, side 382, 3. sidste afsnit, processkrift af 30. august 2019, sammenholdt med bind 10, side 6160, budgetteret likviditet, ad yield from long-term debt, forklarede han, at selskabets bestyrelse var ude efter ny kapital, men han ved ikke, hvor aktivt de søgte.
Ad budget 2016 forklarede sagsøgte, at det ikke kan ændres, hvad kassebe-holdningen var i begyndelsen af året. Han kan ikke svare på, om der var kapital i virksomheden, hvis man i budgettet for 2016 fratræk 904 mio. kr. for long-term debt og 46 mio. kr., der var differencen på 248 til 202 (side 2535) mio. kr. for cash staff. Han har ikke tillagt dette dokument nogen betydning, når han ikke kan sammenholde det med en balance. De kiggede kun på, om det så for-nuftigt ud. Det fremgår af side 6159, at budgettet viser et stort overskud.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2517, revisionsprotokollatet af 22. juni 2016 for årsregnskabet 2015, de to sidste punkter under pkt. 1.4, forklarede han, at de først fik lavet forretningsgangene i 2015. Der blev ikke fulgt op på tingene fra hans side efter den 22. juni 2016, da han var stoppet som revisor.
Han vidste ikke, at der i 2015 blev overført 37 mio. kr. til Sagsøgte 5 person-ligt.
Foreholdt bind 4 side 2541, om transaktioner mellem nærtstående parter, for-klarede han, at de kiggede bogholderiet igennem, men formentlig ikke særligt detaljeret. Når man slog en kontrakt op, blev der ikke oplyst om moms, før der blev udstedt en faktura. Der er mange af dem, hvor der ikke var moms, fordi det var udenlandske virksomheder. Han kan ikke svare på, hvor meget revisio-nen foretog sig i forhold til undersøgelse af momsangivelserne. Det var ikke overraskende, at de fik moms tilbage, fordi de solgte til udlændinge, hvor de
255
ikke skulle opkræve moms, mens der var indgående moms for køb fra Dan-mark. Det der er købt i udlandet, kan man ikke bruge til momsangivelser. Han havde en medarbejder, der kontrollerede de ting.
Foreholdt side 2518 øverst, revisionsprotokollat af 22. juni 2016 til årsregnskabet 2015, forklarede han, at han ikke vidste, at kontrakten med Stara Pazova var misligholdt. Det var der ingen, der fortalte ham. Han kendte kontrakten med Udenlandsk virksomhed, men vidste ikke, at den var misligholdt. Han vidste, at obligati-onsejerne mente, at de havde misligholdt kontrakten. Det mente han ikke skulle fremgå af regnskabet, fordi ledelsen undersøgte, om de kunne skaffe alternativ finansiering. Det stod og faldt med, om han troede på, at virksomheden kunne føres videre.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2259, brev af 14. marts 2016 fra Hesalight til Erhvervsstyrelsen, forklarede han, at han var med til at udarbejde et brev, der ligner dette. Det er et brev, der er skrevet på deres maskine.
Ad side 2259 midt, pkt. h, forklarede han, at han vidste, at Hesalight på de store aftaler var stoppet med EKF-garantier. Han tænkte ikke over, at Hesalight kun-ne vildlede ved at skrive som anført.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2735, næstsidste afsnit, forklarede sagsøgte, at når de igangværende arbejder blev til debitorer, blev de kontaktet af bogholde-riet. Man kunne godt kontakte de debitorer, der skyldte penge og bede dem bekræfte om, de var enige i rest beløbenes størrelse. Man kunne ligeledes spør-ge de medarbejdere, der sad i bogholderiet. De skrev imidlertid ikke ud til debi-torerne. En normal revision vil kræve, at man undersøgte debitorerne. Han ved ikke, om de skrev til nogle af de debitorer, der er anført på side 2735.
Foreholdt side 2808, 1. afsnit, udkast til revisionsprotokol, forklarede han, at han grundlæggende rettede et regnskab fra 2015 til efter de nye principper. Han mener ikke, at han havde grundlag for at lave et andet regnskab. Selve going concern-problematikken var, at der stadig var et likviditetsproblem. KPMG var længere henne i forløbet, da de lavede deres vurdering, i forhold til den vurde-ring, som sagsøgte lavede tidligere på året. Det var 14 dage før konkursen.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 684 midt, igangværende arbejder, forklarede sagsøgte, at det er nødvendigt, at en ordre har en værdi, når man registrerer det. Man tager en del af beløbet og registrerer det ene år og resten af værdien det efterfølgende år. De anførte kun tallet i forholdet til færdiggørelsesgraden af det, der var gjort færdigt.
Det var formentlig økonomichefen, der lavede momsen. Revisoren skulle tjek-ke, om der blev afgivet de oplysninger i forhold til bogholderiet, der skulle.
256
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5808 øverst, 2. del i 2. afsnit, Erhvervsstyrel-sens kendelse af 9. januar 2018, forklarede han, at han forholdt sig til, om Hesa-light kunne bruge produktionsmetoden. Han fastholder, at han så kontrakterne med CPL og Starbucks. Det var hans medarbejder, Person 33, der skaffede kontrakterne fra Sagsøgte 5.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 799, Notation, forklarede han, at det er Vidne 3, der har lavet den. Det kan godt være, at der var forskellige medarbejdere med til at lave notatet. Initialerne skulle nok have været anført øverst i bjælken. Når der er anført Vidne 3, er det Vidne 3, der har udført notatet. Det er et samlet bilag for notationen. Han kan ikke svare på, om notationen er blevet gennemført.
Foreholdt side 805 nederst, ad bilag, forklarede han, at det er hans opfattelse, at bilaget er identisk med det, der fremgår af side 815 og frem. Budgettet gælder både 2014, 2015 og 2016. Man kan se de relevante likviditetstal. Budgettet på side 815 står på side 823 og budgettet på side 816 står på side 831. Det omfatter årene 2014-2016.
Ad side 832, ad Kreditinstitut under passiver, forklarede sagsøgte, at obligati-onsejernes krav ikke er indregnet. Dette budget blev formentlig lavet, før obli-gationsaftalen var indgået.
I juni 2016 interesserede han sig for, om Hesalight tjente penge og havde likvi-ditet. Der var penge i kassen. Han var i løbende dialog med økonomiafdelin-gen. Han var meget opmærksom på, hvor virksomheden var henne likviditets-mæssigt. Han hørte, at der blev søgt efter alternativ finansiering, men han hørte ikke noget om, hvad pengene skulle bruges til.
Vidne 1
Vidne 1 har forklaret, at han blev ansat som CFO i Hesalight i fe-bruar 2015. Han fratrådte efter at være blevet opsagt i februar 2016. Han er økonomiuddannet som revisor. Han kom via sit netværk i kontakt med Sagsøgte 5. Han var til jobsamtale hos Sagsøgte 5 og var også i kontakt med Sagsøgte 1. Han fik et godt indtryk af virksomheden. Det var en forholdsvis ny virksomhed. Han skulle som CFO bl.a. indføre et nyt regnskabssystem og nye arbejdsgange. Hans opgaver var defineret bredt.
Bogføringen blev udført af et selskab, Sagsøgte 5 ejede - Bogholderiafdelin-gen ApS. Det var specielt Person 16, der var ansat i Bogholderiafdelin-gen ApS , der tog sig af det. I foråret 2015 ansatte Hesalight en controller
257
Vidne 2. Sagsøgte 1, Sagsøgte 5 og han havde løbende kontakt, men han havde ikke kontakt til Sagsøgte 2.
Foreholdt bind 2, side 895, obligationsaftalen, forklarede han, at han først har læst det, efter han ikke mere var ansat. Selv om han ikke kendte obligationsafta-len, blev det hans opgave at sørge for, at det, der er betegnet Compliance Certi-ficates, blev sendt, som de skulle, og at de indeholdt det, de skulle. Det blev overholdt. Hesalight overholdt de forpligtelser, selskabet havde overfor obliga-tionsejerne, mens han var ansat. Han er dog i tvivl om, om de fik afleveret et af Compliance Certificaterne.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2577, brev af 29. juni 2016, hvor Nordic Tru-stee på vegne Obligationsejerne skriver, at der manglede compliance certifika-ter fra 2014, henviste han til, at det var fra før, han blev ansat. Regnskabet for 2014 var udarbejdet, men ikke indsendt, da han startede i Hesalight.
Årsrapporten var baseret på et regnskabsprincip, hvorefter ny kontrakter blev indregnet, så snart de var indgået. Der blev ikke taget stilling til færdiggørel-sesgraden. Det var et regnskabsprincip, han ikke havde set anvendt tidligere. Han kan ikke forholde sig til, om det var et rigtigt regnskabsprincip. Det er al-mindeligt at bruge et andre kriterier - f.eks.. indregning ved fakturering eller ved levering. Han drøftede regnskabsprincippet med Sagsøgte 5. Han blev henvist til at tale med revisoren Sagsøgte 4 om det. Han kan ikke huske, om han gjorde det. Han kan ikke huske, om han talte med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 om regnskabsprincippet. Regnskabsprincippet burde ikke give anledning til problemer i forhold til obligationsaftalen eller deres andre forplig-telser.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1080, balance 31. december 2014, posten ”til-godehavender hos tilknyttede virksomheder” på 7.477.518 kr., ved han ikke, hvad beløbet dækker over.
Foreholdt side 1082, reguleringer på 15.994.536 kr., forklarede han, at det kan dække over f.eks. afskrivninger. Han ved ikke, hvad der reelt lå i beløbet. Hans bedste gæt er afskrivninger.
Foreholdt side 1047, Revisionsprotokollat af 23. januar 2015, husker han ikke, om han har læst det.
Foreholdt side 1049 midt ”Vi har identificeret følgende regnskabsposter som væsentlige og risikofyldte” , husker han ikke noget om det.
Foreholdt side 1049 ” Ad på grund af selskabets størrelse er der ingen funkti-onsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen, hvilket
258
svækker en effektiv intern kontrol” , og ” Vi gør opmærksom på, at vi under vor revision ikke er stødt på forhold, som kunne give anledning til nogen mistanke om besvigelser” , og ”Vi anbefaler imidlertid, at selskabets ledelse udfører et øget opsyn på dette område” . Han har muligvis læst det, men han blev ikke bedt om at gøre noget i den anledning og gjorde det ikke.
Foreholdt side 943, en oversigt over igangværende arbejder, har han set doku-mentet som et bilag til regnskabet. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet det.
Til kontrakter med Starbucks og foreholdt ekstrakten bind 10, side 5990, de to sidste afsnit, der gengiver en del af hans forklaring under straffesagen, bekræf-tede han, at han har forklaret som det er gengivet. Det er stadig hans forklaring.
Foreholdt side 5991, 1.-3. afsnit, bekræftede han at have forklaret som anført. Han drøftede med Sagsøgte 5, at Starbucks-kontrakten skulle tages ud af regnskabet, når der ikke skulle leveres i henhold til den. Han ved ikke, hvad Sagsøgte 5 syntes om det. Han husker ikke, at han drøftede det med Sagsøgte 1. Han drøftede det ikke med Sagsøgte 2.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1131, mail af 2. juni 2015 fra Person 49, vidste han, at PWC arbejdede for Hesalight med henblik på ny kapitaltilførsel. PWC gennemgik Hesalight med henblik på et prospekt, der skulle vises til in-vestorer. Han kan ikke huske, om han har set mailen tidligere.
Foreholdt side 1136, Kreditkorttransaktioner, kan han ikke huske at have hørt/læst om sådanne transaktioner. Han ved heller ikke, hvem der foretog dem. Der var ingen, der indskærpede overfor medarbejderne, at de ikke måtte bruge firmaets kreditkort til private formål. Transaktionerne blev bogført i bog-holderiafdelingen, så han var ikke involveret i det.
Foreholdt side 1136 nederst, Moms, forklarede han, at han ikke kendte noget til urigtige indberetninger. Det var ikke noget, han skulle tage sig af.
Foreholdt side 1137 midt, Omsætning, at han hørte om nogle af punkterne i forbindelse med PWC´s gennemgang. Det var noget, der drejede sig om tidlige-re år. Det blev forsøgt rettet op. Det var bl.a. en del af PWC´s opgaver. Han kan ikke huske, om der blev sendt fakturaer og øvrig dokumentation til PWC.
Foreholdt det der er skrevet, om Mavi under punktet Omsætning, husker han ikke at have fået nogen forklaring fra ledelsen på det.
Der skulle i foråret 2015 - altså lige efter, han var startet, foretages en opgrade-ring af regnskabssystemet til Navision. Det var fortsat muligt at udskrive regn-
259
skabsmateriale i det gamle system, så dem der måtte ønske det, kunne hele ti-den få oplysninger om likviditeten.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1399, mail af 4. november 2015 fra Sagsøgte 5, forklarede han, at mailen var til brug for den kvartalsvise rapport til Dansk OTC. Der blev løbende lavet budgetter for 2015 og de følgende år. Bud-gettet for 2015 blev formentlig ændret til et forecast. Der blev også lavet budget-ter for 2016 og 2017. Hvis man ændrede et budget i et indeværende år, blev det derefter benævnt forecast.
Foreholdt side 1400, 1. afsnit, forstod han det sådan, at selskabet pr. 30. septem-ber 2015 havde 408 mio. kr. i likvide midler og regnede med at få yderligere obligationslån og likviditet fra overdragelser af fordringer. På den måde ville selskabet nå op på 577, 7 mio. kr. i likvide midler. Det tog han til efterretning. Selskabet forventede at kunne nå resultatet i budgettet for 2015.
Han kan ikke svare på om mailen side 1399 også blev sendt til Sagsøgte 2, der ikke er anført som modtager.
Foreholdt side 1403, forklarede han, at Hesalight først kunne få en SMV garanti fra EKF, når Hesalight leverede varen. Så kunne EKF på basis af fakturaen give en SMV garanti på 85pct. Med denne garanti, der blev stillet over for banken, kunne Hesalight få banken til at betale det meste af det beløb, garantien var på. Hvis Hesalight ikke havde en EKF-garanti, kunne banken ikke finansiere or-dren. Kunden skulle typisk betale over 5 år.
Foreholdt side 1404, budget 2015, at det var en forudsætning for at kunne nå op på 577 mio. kr. i likvide midler, at der blev solgt en hel del tilgodehavender til banken i henhold til SMV-garantier.
Til posten tilgodehavender på over 1 mia. kr., forklarede han, at den 1 mia. kr. var sammensat af de 15 pct., EKF ikke dækkede og noget, selskabet i øvrigt havde til gode. Likviderne ville forsvinde, hvis Hesalight ikke kunne sælge for-dringerne til banken eller til andre. Det var derfor vigtigt, at EKF var inde over -ellers ville de blive illikvide.
Til side 1405, budget for 2015, Adjustments, forklarede han, at adjustments be-tyder reguleringer, men han ved ikke, hvad posten dækker over. Man kan se afskrivningerne i resultatopgørelsen. Reguleringer kan bl.a. være afskrivninger, men der må være andet end det. Det er ham, der har udarbejdet bilaget. Salgs-tallene kom Sagsøgte 5 med. Der var ikke taget hensyn til omkostninger til EKF under pengestrømme.
260
Til side 1403 og posten -78.269.350 kr. under financial expenses, forklarede han, at beløbet dækker over renteudgifter og omkostninger til EKF. På side 1405, er renterne trukket fra i den øverste kolonne. Det blev gjort for at vise driftsresul-tatet efter fradrag af renter. Nedenunder er det samme beløb trukket fra for at vise renternes betydning for cash flowet. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev udstedt flere obligationer med henblik på kapitalrejsning.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1545, mail af 1. december 2015, forklarede han, at det var første gang han sendte talmateriale til bestyrelsen i den tid, hvor han var ansat som CFO. Han husker ikke, om han sendte det til hvert bestyrelses-medlem for sig. Sagsøgte 5 fulgte med i den løbende likviditet. Han mener, at Sagsøgte 1 var med på de mails, som blev sendt. Han talte ind imellem med Sagsøgte 1 om den løbende likviditet. Han husker ikke at have talt med Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 3 om likviditeten. Han husker ikke da-toen for bestyrelsesmødet, men mener, at mødet blev afholdt den 7. december 2015. Han deltog i mødet.
Foreholdt side 1567, at de gennemgik regnskabet på bestyrelsesmødet. Han kan ikke huske, om de havde drøftelser om de enkelte tal i regnskabet.
Han blev foreholdt, at der i det budget, der blev forlagt bestyrelsen på bestyrel-sesmødet i december angives en kassebeholdning på 265 mio. kr., mens der i det budget, der forelå i november 2015 på side 1404 blev regnet med, at der var 577 mio.kr. i likvider. Han forklarede til det, at det første budget havde som forudsætning, at tilgodehavender kunne overdrages til banken i henhold til EKF-garanti. Den forudsætning var der ikke i det budget, der er på side 1565. Herudover forudsatte budgettet fra november, at der var kommet yderligere ind i obligationslån, og det var der ikke.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5992, 4. afsnit, hvorefter han skulle have for-klaret under straffesagen, at der fra januar 2015 ikke blev udstedt flere EKF ga-rantier, bekræftede han at have forklaret, som det er gengivet, men det er ikke det samme, som at Hesalight ikke var i dialog med EKF. De forsøgte at få nogle af kunderne godkendt, men det blev de ikke.
Foreholdt side 1566, om de betydelige ændringer i cash flow statementet, for-klarede han, at der var et dagsordenpunkt, der hed kapital. Under dette punkt drøftede de muligheden for at tilføre yderligere kapital. Det ville give større frihed. De talte om, at det var muligt at køre videre med den likviditet, Hesa-light havde til rådighed.
Foreholdt side 1567, budget 2016, og posten net revenue på 1,2 mia. kr., hvoref-ter der forventes en fordobling af omsætningen, at det var tal, som Sagsøgte 5 kom med. Tallene var udledt af en pipeline for potentielle kunder. Mulige
261
kunder blev registreret løbende af alle sælgerne. Sælgerne angav en sandsyn-lighedsgrad for et muligt projekt. Han kender ikke de præcise forudsætninger for at tage en forventet ordre med i pipelinen. Når han så på pipelinen, virkede forventningerne til den kommende omsætning ikke usandsynlig.
Foreholdt side 1568, budget 2016, recievables from sales and services på 767 mio. kr., sammenholdt med side 1404, hvor det angives til 860.816.281 kr., for-klarede han, at han ikke kan forklare ændringen.
Han blev foreholdt, at der ifølge budgettet for 2016 kun forventedes et cash flow på -18 mio. kr. til forskel fra -255 mio. kr. i 2015, og en ændring i kontakt-beholdningen fra et positivt tal på 110 mio. kr. i 2015 til et negativt tal på -28 mio. kr. i 2016. Det skyldtes, at der blev solgt mindre tilgodehavender fra i 2016 end det skete i 2015. Forskellen på -18 mio. kr. og -255 mio. kr. er, at man for-ventede at sælge flere fordringer fra i 2016 end man gjorde i 2015. Han husker ikke, hvor en stor pulje af fordringerne, de forventede at sælge.
Det var nødvendigt at indregne, at der blev solgt fordringer. Ellers kunne Hesa-light ikke indgå nye kontrakter. Han kan ikke huske, at det blev drøftet på be-styrelsesmødet.
Foreholdt, at forecast viste et overskud på 265 mio. kr. og at overskuddet reelt blev på 202 mio. kr. forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor det gik så-dan. Han drøftede forudsætningerne med EKF for 2015 med Sagsøgte 5. Han havde også løbende drøftelser med Sagsøgte 1 om EKF-garantien, men han drøftede det ikke med hverken Sagsøgte 2 eller Sagsøgte 3. Han sagde til Sagsøgte 5, at der skulle skaffes finansiering ved hjælp af EKF-garantierne, for at de kunne indgå nye aftaler.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1811, mail af 11. januar 2016, forklarede han, at ABG havde til opgave at fremskaffe kapital/finansiering til Hesalight.
Ad side 1812, forklarede han, at det var Sagsøgte 5, der havde fastsat forud-sætningen for Hesalights omsætning til 2020. Der var tale om en kæmpe stig-ning i omsætningen. Det forudsatte en stor kapitaltilførsel.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2505, balance for 1. kvartal 2016, forklarede han, at det er en udskrift fra Navision, en råbalance.
Ad side 2511, balance for 1. kvartal 2016, ad konto 25899 - likvide midler på 64 mio. kr. pr. 31 . marts 2016, forklarede han, at han ikke kan svare på, hvordan det var endt på 64 mio. Likviderne var faldet siden årsskiftet. De havde ikke fået solgt fordringer.
262
Foreholdt side 2535, årsrapport for 2015, posten tilgodehavender hos tilknytte-de virksomheder på 40.785.001 kr., at det dækker over tilgodehavender hos an-dre selskaber - blandt over lån til andre af Sagsøgte 5's selskaber. Der var lån til Nordic Propertie og Virksomhed ApS 4, der begge var datterselskaber af Sagsøgte 5's selskaber. Lånene skulle bruges til ejendomsinvesteringer.
I forhold til hans rolle i kontraktindgåelser var det ikke hans ansvar at se på økonomien i dem. Han drøftede eventuelle spørgsmål med Sagsøgte 5. Han skulle følge op på, om kunderne overholdt deres forpligtelser. Nogle kunder betalte til tiden og andre gjorde ikke.
Han mener ikke, at han set kontrakten med Mavi. Den var indgået, inden han blev ansat. EKF havde afgivet garanti for aftalen.
Foreholdt forklaringen fra straffesagen ekstrakten bind 10, side 5990, bekræfte-de han at have forklaret som anført. Han ved ikke, hvorfor Hesalight betalte noget af Mavis gæld til banken. Der var EKF garanti. Mavi skulle betale det, Hesalight havde lagt ud for dem til Hesalight. EKF havde ham bekendt ikke fået at vide, at Hesalight havde betalt noget af Mavis gæld. Han kendte ikke noget til tilbagekøbsaftalen. Han ved ikke, om andre end Sagsøgte 5 vidste, at Hesalight havde betalt for Mavi til banken.
Han kendte til kontrakten med Asolar.
Foreholdt tillægsekstrakten bind 1, side 6633, mail af 21. oktober 2015 fra Person 3, forklarede han, at Person 3 var EKF´s repræ-sentant i Brasilien. Hesalight ville gerne have EKF til at stille garanti for aftalen. Han ved ikke, om det var normalt, at Hesalight tog drøftelsen med EKF efter aftalen var indgået. EKF ville gerne stille garanti, hvis de kunne godkende Aso-lar som kunde. EKF skulle se regnskaberne for Asolar for de tre foregående år. EKF fik tilsendt noget, men EKF ville have reviderede regnskaber, som var la-vet af et større revisionsfirma. EKF fik ikke tilsendt reviderede regnskaber i den tid, hvor han var ansat i Hesalight. Det ville som udgangspunkt være normalt at få EKF med, inden kontrakten med kunden blev indgået, men der blev også indgået aftaler, hvor Hesalight selv påtog sig hele forpligtelsen.
Han kendte låneaftalerne med Asolar. De var nødvendige for, at Hesalight kunne få varer ind i Brasilien. Der skulle være en importør, der havde import-rettigheder og der skulle betales et større beløb i importskat. Importskatten skulle være en del af betalingen fra kunden. Aftalen gik ud på, at Hesalight fra start af skulle betale importskatten og så få den tilbagebetalt som en del af de løbende ydelser.
263
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1755, 5. afsnit, mail af 18. december 2015, for-klarede han, at Hesalight gerne ville have ejerne til personligt at garantere for betalingen, men det skete ikke.
Foreholdt side 1389, mail af 30. oktober 2015 fra Person 5, forklarede han, at han kendte til kontrakten med Olprim. Han kiggede aftalen igennem. Hesalight skulle betale et stort beløb, før der ville komme penge ind igen. Køberen skulle stille en bankgaranti. Hesalight kunne ikke indgå kontrakten uden garantien. Hvis garantien kom, kunne fordringen belånes. Han antager, at både Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 var klar over, at aftalen kun kunne indgås, hvis Hesa-light fik en garanti. Der kom ikke en bankgaranti i den tid, hvor han var ansat.
Han husker ikke, at han havde noget at gøre med kontrakten med Udenlandsk virksomhed.
Han havde hørt om kontrakten med Stara Pazova. Aftalen drejede sig om etab-lering af kloakker i samarbejde med en lokal entreprenør. Det var Hesalight, der skulle finansiere det. Der var ikke likvider nok i Hesalight til det, medmin-dre der kom ny kapital.
Han blev foreholdt fra ekstrakten bind 10, side 5992, de 2. sidste afsnit, og be-kræftede at have forklaret som anført. Udover ham var Sagsøgte 5 ansvarlig for udbetaling af løn. Han har aldrig set en bonusaftale for Sagsøgte 5.
Foreholdt side 5993, 2. afsnit, bekræftede han at have forklaret, som det er gen-givet. Han kan ikke huske, hvilke private fakturaer, der var tale om. Bogholde-riafdelingen ApS var Sagsøgte 5's. Han forholdt sig ikke til, hvad Bogholder-afdelingen ApS gjorde. Det var Person 16 og Sagsøgte 5, der tog sig af det. Han har ikke drøftet sådanne fakturaer af privat karakter med Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 2. Han ved ikke, hvem der menes med 2. linje ”blandt andre tiltalte” . Han var ikke med til at godkende fakturaer.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 3009, faktura af 31. december 2015 fra Boghol-deriafdelingen, forklarede han, at han ikke har set fakturaen før. Bogholderiaf-delingen ApS skulle betales for det, de udførte, men ikke i den størrelsesorden.
Foreholdt side 3012, faktura af 31. januar 2016 fra Bogholderiafdelingen, forkla-rede han, at han heller ikke her mener, at beløbet burde være af den størrelse.
Der blev udbetalt løn til Sagsøgte 2 hver måned. Han kan ikke huske, om Sagsøgte 2 var berettiget til bonus.
Revisoren var nogle gange på adressen.
264
Han ved ikke, hvorfor han blev opsagt. Han fik en skriftlig opsigelse med en begrundelse, han ikke husker. Han havde ikke været uenig med bestyrelsen, men Sagsøgte 5 og han havde svært ved at blive enige om, hvad der skulle med i regnskabet for 2015 - f.eks. om kontrakten med Starbucks skulle med. Der var flere kontakter, hvor der ikke var blevet leveret. Han regner med, at han blev opsagt, fordi han ønskede at tilbageføre nogle af dækningsbidragene fra aftaler, hvor levering ikke havde fundet sted. Hesalight kunne ikke medregne dækningsbidrag fra aftaler, der øjensynligt ikke skulle opfyldes.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 943, vurdering af igangværende arbejder, for-klarede han, at der ikke var sket levering i henhold til kontrakterne med Salmo-ragy, CPL og Starbucks. Der var leveret til nogle af de andre kunder. Han drøf-tede dette med Sagsøgte 5. Han husker ikke, om han drøftede det med Sagsøgte 1. Han drøftede det ikke med Sagsøgte 2, revisoren eller Sagsøgte 3.
Han var ikke arbejdsløshedsforsikret, da han blev opsagt.
Han delte kontor med Sagsøgte 1 og havde daglig kontakt med Person 16, men de sad ikke på kontor sammen. Han havde et overordnet ansvar for, at bogholderiet var i orden. Han etablerede det nye bogholderisystem, Na-vision. Det skulle føre til, at bogføringen blev i orden, og at de samtidigt fik styr på lagerstyring og produktstyring.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2505, forklarede han, at når der var bogført, var det den bogføring, der blev trukket ud fra Navision. Den blev lavet på basis af ind- og udgående fakturaer, betalinger mv. Det var mest Person 16, der sad med det. Der er balancer, som blev lavet i 2015. Det er hans indtryk, at balancerne var i orden, og at de gav et retvisende billede af økonomien i Hesa-light.
Han husker ikke konkret uenighed mellem ham og Sagsøgte 5 om kontrak-terne med Salmoragy, CPL og Starbucks. Der var indtægtsført i 2014, og hvor der ikke var leveret i 2015. Han gætter på, at han blev opsagt på grund af ud-fordringer i forbindelse med regnskabet for 2015.
Foreholdt, at kontrakterne med Salmoragy, CPL og Starbucks skulle være ble-vet fjernet fra igangværende arbejder, forklarede han, at han lavede listen over igangværende arbejder. Der var ikke lavet en liste over igangværende arbejder pr. ultimo december 2015.
Han gennemgik ikke regnskabet for 2014 med Sagsøgte 4, da han blev ansat. Han kan huske fra straffesagen, at han fik en mail, hvor han svarede til-bage, at han ikke havde bemærkninger til regnskabet for sidste halvår 2014.
265
Han kan ikke huske, hvem han modtog mailen fra, men han havde ikke nogen bemærkninger, da regnskabet var aflagt.
Man behøvede ikke at benytte EKF-garantier, hvis man havde andre garantier. Han kender ikke begrebet promissory notes.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1404, ad budget 2016, forklarede han, at de tal, der står, er baseret på underliggende regneark, der forklarer tallene.
Ad side 1403, net revenue, forklarede han, at der blev ført et kartotek over mu-lige kunder og ordrer fra alle lande, og de blev ratet. Det er grundlaget for be-løbsangivelsen. Der var sælgere i mange lande med mange kundekontakter.
Der var en løbende dialog mellem Hesalight og EKF, herunder med Person 4. Det var bl.a. ham, der havde kontakten. Han kunne kontakte Person 4, hvis han ville drøfte en eventuel kunde, hvorefter EKF ville til-kendegive, om de var interesseret eller ej. Det hele gik ikke igennem ham. Både controlleren og Sagsøgte 5 kunne forelægge en mulig kunde for EKF, uden at han var involveret.
Der var en løbende dialog med Sagsøgte 5 om likviditeten. Han kunne se, at der på et eller andet tidspunkt ikke ville være flere penge i kassen, men han sendte ikke ”faretruende” mails til ledelsen, da der løbende blev lavet aftaler, der var finansieret. Med Hesalights forretningsmodel, var det almindelig viden, at det var en kapitalkrævende forretning, og at penge skulle komme enten i form af ny selskabskapitel, obligationslån, eller ved, at Hesalight indgik aftaler, som kunne blive finansieret. Han havde fra efteråret 2015 løbende en bekym-ring for, at Hesalight kunne løbe tør for likvider, hvis ikke der blev rejst kapital, skete udstedelse af obligationslån eller anden finansiering. Han havde ikke tan-ker om, at Hesalight skulle indgive konkursbegæring.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2535, balance pr. 31. december 2015, ad tilgo-dehavender hos tilknyttede virksomheder, forklarede han, at det godt kunne dreje sig om Hesalights datterselskaber.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5990, 6. linje i 2. afsnit, hans forklaring i straf-fesagen, forklarede han, at det, der er gengivet, er hans forklaring og baseret på det han vidste og ved.
Han regnede med, at EKF kunne være med på aftalen med Asolar.
Han er ikke bekendt med, at der er en aftale om løn til Sagsøgte 5, men han kan ikke udelukke, at har været en sådan.
266
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 816, oversigt over aktiver og passiver, forkla-rede han, at han ikke kan genkende det, men da han blev ansat, gennemgik han de gamle balancer for at se, hvad der var bogført.
Foreholdt side 817, lønninger salg ad Sagsøgte 5 (50pct.), forklarede han, at han vil antage, at der er tale om Sagsøgte 5, men han vidste ikke noget om, at den løn Sagsøgte 5 fik udbetalt kun skulle være 50pct. af, hvad han skulle have.
Foreholdt side 818 midt, lønninger administration - Sagsøgte 5 (50pct.), for-klarede han, at han ikke kender til bilaget. Han fastholder, at han aldrig har ik-ke hørt om opdelingen af Sagsøgte 5's løn, så han i alt skulle have 110.000 kr. Der blev udbetalt løn til Sagsøgte 5 med 50.000 kr. om måneden. Det regnede han med, var det, han skulle have.
Den likviditet, Hesalight skulle skaffe, kunne tilvejebringes på andre måder end ved at sælge fordringer fra, f.eks. ved kapitalfremskaffelse. Pengene ville være lige gode for selskabet, uanset hvordan de blev tilvejebragt.
Forud for ansættelsen i Hesalight havde han erfaring med rapportering til le-delser. Han har blandt været økonomidirektør hos Virksomhed 4. Det er forskel-ligt, hvilke opgaver man har som CFO. Det ville have været naturligt, hvis der var blevet afholdt flere bestyrelsesmøder. Dette gjorde han ikke Sagsøgte 2 opmærksom på. Han gjorde heller ikke Sagsøgte 2 opmærksom på, at der var et likviditetsproblem. Regnskabet for 2014 var aflagt, inden han blev ansat. Det tog nogle måneder at få indført Navision, vistnok fra april til juni. Det var fra april til juni muligt at lave et udtræk i systemet, men det ville ikke være et retvisende udtræk. Han mener, at det blev muligt i løbet af juni/juli måned. Han kan huske, at han talte med Sagsøgte 2 om noget, som Sagsøgte 2 hav-de ansvaret for. Det var f.eks. produktstyringssystem og udviklingsomkostnin-ger. De talte sammen, når der var et konkret behov for det. Han opfattede Sagsøgte 2 som engageret. Han husker slet ikke, at han talte med Sagsøgte 2 om virksomhedens økonomi. Han sagde ikke til Sagsøgte 2, at der var mulighed for, at Hesalight ville komme til at mangle likvider, på bestyrelses-mødet.
På ny foreholdt ekstrakten bind 2, side 1136, mail af 2. juni 2015 fra Person 49, forklarede han, at han var involveret en del i samtalerne med PWC. Han vidste således, at der var bemærkninger fra PWC til brugen af kreditkort, men han gik ud fra, at det ikke var noget, han skulle tage sig af, men at det var noget bogholderiafdelingen skulle tage sig af.
På ny foreholdt side 1137, Omsætning, fandt han ikke dengang anledning til at oplyse Sagsøgte 2 om uregelmæssighederne. Han vil ikke forholde sig til, om han burde have underrettet andre end Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Han
267
anså det ikke for at være hans opgave at viderebringe oplysningerne fra PWC til Sagsøgte 2, når oplysningerne var kommet frem til ledelsen. Det er nor-malt i et selskab, at der afholdes flere bestyrelsesmøder i løbet af et år.
På ny foreholdt ekstrakten bind 10, side 5993 øverst, hans forklaring i straffesa-gen, forklarede han, at det var Sagsøgte 5, der godkendte betalingerne. Han antager, at det var Person 16, der foretog betalingerne. Det kunne være lovligt at foretage private betalinger, når det skete via en mellemregningskonto med et af Sagsøgte 5's selskaber. Det kunne være relevant for bestyrelsen at vide, at der fandt sådan noget sted.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 3009, faktura fra Bogholderiafdelingen. forkla-rede han, at han ikke var bekendt med fakturaen.
Han havde ingen privat relation til Sagsøgte 5.
Når de fik penge ind fra obligationsejerne, var det meningen, at pengene skulle bruges. Det er ikke hans vurdering, at der blev indgået kontrakter, som der ikke var likviditet til, mens han var ansat. Kontrakterne med virksomhederne i Chile blev indgået, efter han stoppede.
Det var Sagsøgte 5 og Person 16 og i et vist omfang ham, der havde adgang til at benytte Hesalights konti. Han mener, at Person 16 selv kunne godkende betalinger. Han kan ikke huske, hvor mange datterselskaber der var.
Revisionsfirmaet Deloitte var inde over nogle skatter og afgifter i udlandet. PWC fik udleveret regnskaber og opgørelser og fik måske adgang til bilagsma-teriale. PWC skulle omgøre regnskaberne, så de svarede til de internationale standarder. Det var til brug for et prospekt, der var en forudsætning for børsno-tering. PWC var stadig i gang med deres arbejde, da han stoppede i Hesalight. Han husker ikke, at der var nogen i ledelsen, der udtrykte utilfredshed med ham.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1811, mail af 11. januar 2016, forklarede han, at han muligvis var med til mødet. ABG skulle skaffe kapital. De kunne godt få udleveret kontoudskrifter fra systemet, hvis de ville have det.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2535, balance, vil han antage, at de private hævninger er bogført under ”tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” .
Han har ikke haft noget gøre med et lån mellem Hesalight og Hesalight Hol-ding til køb af aktier.
268
Han vil tro, at Sagsøgte 5 alene kunne føre penge ud af Hesalight. Der var forskellige konti og forskellige regler. Han kan ikke svare med sikkerhed.
Vidne 2
Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet cand.merc.fib. i international business. Han blev ansat hos Hesalight, da han blev færdiguddannet. Efter hans ansættelse i Hesalight har han været ansat hos Novalume, Hyper og KPMG. Han arbejder nu hos Hyper igen.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5981, 2. afsnit, hans forklaring afgivet i straf-fesagen mod Sagsøgte 5, forklarede han, at han alene havde med økonomien at gøre og ikke selve regnskaberne.
Økonomiafdelingen bestod derudover af hans chef, Vidne 1, og konsulenten Person 16. Han havde daglig kontakt med Vidne 1, og han var også i kontakt med Sagsøgte 5. Han var ind imellem i kon-takt med Sagsøgte 1, f.eks. i forbindelse med opkøb af et selskab i Indien. Sagsøgte 2 sad i en anden afdeling. Han havde ikke kontakt til Sagsøgte 3. Han blev ikke spurgt til den finansielle status i 2015. Han blev mu-ligvis spurgt til det i 2016.
Han blev ansat som financial controller, men hans rolle var dog meget uklar. En af hans første opgaver var at indføre økonomistyringsprogrammet Navision, men der var ingen beskrivelse af, hvordan han skulle gribe det an. Han havde forventet mere regnskabsorienterede opgaver. Han havde derudover drøftelser med EKF om koordinering, og han stod for oprydning i kundekontrakterne, og herunder at finde ud af, hvad der var betalt, og hvad der ikke var betalt. Da der omkring maj 2016 ikke var likviditet til at betale selskabets regninger, stod han for at opkræve de ubetalte fordringer. Mange af selskabets regninger blev ud-skudt. Det var Sagsøgte 5, der besluttede, hvad der skulle betales, og hvad der ikke skulle betales. Han drøftede omkring vinterferien i 2016 kort med Sagsøgte 1 hvilke fakturaer, som ikke var sendt ud. Det viste sig, at der stort set ikke var sendt fakturaer ud i 2015. Dette var en af årsagerne til, at Vidne 1 blev afskediget.
Han var ikke med til at lave budgetter og forecast. Han går ud fra, at det var Vidne 1 og Sagsøgte 5, der stod for det.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1049, revisionsprotokollat for andet halvår 2014, pkt. 1.4 nederst, forklarede han, at han ikke blev bedt om udføre opsyn. Han ved ikke, om andre blev bedt om at undersøge det.
269
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5983 øverst, hans forklaring i straffesagen, forklarede han, at ingen havde styr på, hvilke kunder der havde betalt, og der var ikke lavet afstemninger. Han ved ikke, om det var almindeligt kendt, at tin-gene stod sådan til. Det var primært Person 16 fra Bogholderiafdelingen, der stod for bogføring. Person 16's arbejde var ikke af høj kvalitet, og han arbejdede kun for Hesalight 1-2 dage om ugen, da han ellers arbejdede med bogføring for andre virksomheder. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev ansat en bogholder i Hesalight.
Foreholdt side 5983, 3. afsnit, forklarede han, at han mener, at han havde ad-gang til alle selskabets konti i Sydbank. Han går ud fra, at Vidne 1, Person 16 og Sagsøgte 5 tillige havde adgang. Der skulle to godken-delser til for at overføre penge fra Hesalights konti hos Sydbank. Person 16 var i besiddelse af Sagsøgte 5's NemID.
Foreholdt 3. afsnit midt, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor kravet om to underskrifter blev indført. Han husker ikke, om han havde adgang til kontoen før 2016.
Foreholdt ekstrakten bind 10, 3. sidste afsnit, forklarede han, at han skulle ind-hente en kreditgodkendelse af kunderne, nogle gange før og nogle gange efter, at en kontrakt var indgået. Han skulle indsende materialet til EKF for at få de-res kreditvurdering. EKF fik lov til at se de fleste kontrakter. I 2015 blev der indgået nogle kontrakter, uden at de var blevet kreditvurderet. De fleste af dem var italienske, herunder kunden Udenlandsk virksomhed. Det var bøvlet at kreditvurdere kommuner.
Da han ryddede op i kontrakterne, fandt han en kontrakt fra 2015, som var på slovensk, og ingen i virksomheden kunne huske kontrakten.
Han kendte ikke til kravet om en driftsindtjening på 30 pct. De beregninger blev slet ikke foretaget, da man i så fald skulle tage stilling til valuta, udenlandsk moms, told mv. Det kom bl.a. bag på Hesalight, at der skulle betales told og afgifter på import af varer til Brasilien. Vidne 1 og Sagsøgte 5 må have godkendt kontrakterne. Hesalight indgik kontrakter uden at få nogen former for sikkerhed, herunder kontrakterne med Asolar og Udenlandsk virksomhed. Rap-porterne fra Dun& Bradstreet viste, om kunderne var ”røde” og derved ikke var kreditsikre. Der var flere ESCO-virksomheder, der blev vurderet som ”rø-de” .
Hesalight havde givet den serbiske kommune, Stara Pazova, et løfte om at byde på kloak-opgaven for ikke at fornærme kommunen, da man derefter ikke ville få en stor kontrakt om LED-lys.
270
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5982, næstsidste afsnit, forklarede han, at Sagsøgte 1 var involveret i nogle kontrakter i Paraguay. Derudover husker han ikke, om Sagsøgte 1 var involveret i andre kontrakter. Sagsøgte 2 deltog måske i forbindelse med kontrakternes tekniske område. Han mener ik-ke, at Sagsøgte 3 var involveret i kontrakterne.
Selvom EKF afviste flere kontrakter, valgte Hesalight at fortsætte, hvis der var likviditet til det. Nogle af kontrakterne var allerede indgået, før EKF gav afslag på garanti. Han husker ikke, hvornår den sidste eksportgaranti blev givet. Han ved heller ikke, hvorfor de fortsat annoncerede med, at de benyttede EKF.
Ad ekstrakten side 5983, 2. afsnit, forklarede han, at mødet som Sagsøgte 1 omtalte, fandt sted i januar 2016. Fra sommeren 2016 deltog han i nogle møder med mulige investorer, herunder med Celeste og med en person fra Sun Capi-tal. Hesalight manglede kapital, og det så rigtig skidt ud. Der var nogle store kontrakter, som ikke var betalt, bl.a. Udenlandsk virksomhed, nogle brasilianske kontrakter og Mavi. Både nogle italienere og en brasilianer havde lånt mange penge af sel-skabet.
Foreholdt ekstrakten side 2253, avisartikel af 10. maj 2016, sammenholdt med side 5983, 3. afsnit, forklarede han, at Sagsøgte 5 fungerende som CFO efter afskedigelsen af Vidne 1. Han ved ikke, hvorfor Sagsøgte 5 ud-talte sig som anført.
Han husker ikke, hvornår Vidne 3 blev CFO. Han havde en fly-dende overgang fra sin ansættelse hos Sagsøgte 4 til Hesalight. Man kan nok godt sige, at han var ansat begge steder.
KPMG kom på banen i august 2016. Han brugte 1-2 uger hos KPMG på at finde ud af, hvad der var op og ned i selskabets regnskaber. Vidne 3 skulle hjælpe med at lave en åbningsbalance. KPMG måtte ikke få kendskab til ejendommene på Mallorca. Sagsøgte 5 sagde, at der var mange ting, der skul-le holdes under radaren. Hele bogføringen havde været noget rod.
Det skulle endvidere holdes under radaren, hvem af debitorerne, der havde betalt og hvem der ikke havde.
Foreholdt side 5983 nederst og side 5984 øverst, forklarede han, at Sagsøgte 5 kørte i den største Porsche på markedet og hans hustru havde også en Porsche. Sagsøgte 5 havde boliger på Mallorca, på Vej, tog på dyre rej-ser og gik i dyrt tøj.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2247, mail af 9. marts 2016 fra Advokat 1, forklarede han, at han blev involveret relativ sent i Stara Pazova-forløbet. Hans
271
beregninger viste, at selskabet alene ville opnå 1 pct. i udbytte ved aftalen, hvil-ket var væsentlig under de 7 pct. som skulle betales i rente til obligationsejerne. Hvis selskabet som alternativ havde købt serbiske statsobligationer, ville de have fået omkring 13 pct. Han drøftede sin beregning med Sagsøgte 5.
En IFR-vurdering indikerer, hvad man får retur ved en investering. Stara Pazo-va-aftalen blev genforhandlet og det endte på en IFR-vurdering omkring 6 pct. Man ville således tabe penge, hvis lånerenten var 7 pct. Serberen endte med at blive rasende, og forhandlingerne endte vist på mellem 5 pct. og 7 pct. Sagsøgte 5 deltog den første time af forhandlingsmødet, hvorefter Sagsøgte 5 forlod mødet for at tage på golfbanen, og han var herefter alene om forhandlin-gerne med serberen, en agent samt sælgeren, der stod for kontrakten. Det var meningen, at kloakprojektet skulle opstartes i begyndelsen af 2016.
Foreholdt tillægsekstrakt 2 – bind 1, side 6926, ansøgning om retshjælp ved Handelsretten i Sremska Mitrovica, 2. og 3. afsnit, forklarede han, at han i rets-sagen mellem konkursboet og Stara Pazova forklarede, at reglerne ikke tillod Hesalight at stille en bid bond. Hesalight forsøgte at sælge kontrakten, som de havde vundet, videre til en anden. Det var ikke noget, som han var involveret i.
Han forstod det sådan, at Hesalight ville opfylde kontrakten med kloakprojek-tet, da der var et forestående udbud med en større belysningskontrakt i kom-munen.
Foreholdt ekstrakten – bind 10, side 6145, udateret notat om LitCity kontrakt, forklarede han, at han var involveret i udarbejdelsen af notatet til brug for kon-kursboet. Han var endvidere involveret i udarbejdelsen af selve kontrakten. Der var en del problemer med told og moms. Han mener ikke, at der var garanti på kontrakten.
Vedrørende kontrakten med Olprim forklarede han, at han husker, at der var nogle kreditproblemer i forhold til lånet på 500.000 euro. Det var vanskeligt at få dem kreditvurderet, da han ikke kunne finde selskabernes navne hos Dun & Bradstreet. Olprim sendte en mail med billeder af en mand, der pegede på nog-le steder, hvor der skulle ligge en guldmine, men det kunne lige så godt have været en grusgrav. Det fremgik ikke, hvem der var ejer af minen. Sælgeren og Sagsøgte 5 mente, at dette var nok til at de kunne låne 500.000 euro af Hesa-light til brug for garantistillelsen overfor Deutsche Bank. Målet var herefter at indgå en kontrakt til en værdi af 1 mia. kr.
Det blev opstillet som om, at lånet på 500.000 euro til Olprim var for at vise, at de kunne stille en stor garanti til banken, for så ville de være i stand til at stille sikkerhed på 1 mia. kr. overfor Hesalight.
272
Foreholdt tillægsekstrakt 1 – bind 1, side 6633, mail af 21. oktober 2015 fra Person 3, forklarede han, at ikke husker at have fået mailen videre-sendt. Han så nogle rapporter om Asolar, der ikke så gode ud. Der kom ikke nogen garanti fra EKF.
P&G blev formentlig ikke kreditvurderet. Hesalight havde ikke undersøgt, hvordan man importerede varer i Brasilien. Lånene til P&G på 48 mio. kr. var ikke indeholdt i kontrakterne. Hesalight skulle bære udgifterne til told og afgif-ter.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 1141, kontrakt mellem Hesalight og Asolar, hvoraf fremgår, at alle afgifter vedrørende skat, skulle betales af Hesalight, for-klarede han, at han så kontrakten efter dens indgåelse. Om kontraktens pkt. 3.3.1, forklarede han, at Hesalight samarbejdede med P&G, da Hesalight ikke vidste, hvordan de skulle få deres varer ind i Brasilien. Sagsøgte 5 troede op-rindeligt, at hvis varerne blev indført til Brasilien via Holland, skulle de ikke betale skatter og moms. Sagsøgte 5 og Person 7 havde aftaler med nogle ESCO-virksomheder, som gerne ville overtage energiregningen og leve-ranceforpligtelsen for derved at tjene penge. Der var problemer med kreditgod-kendelsen af bl.a. Udenlandsk virksomhed. Han kender ikke den præcise årsag til, at EKF ikke ville være med til at stille garanti.
Aftalen med Starbucks var noget af det første, som han beskæftigede sig med hos Hesalight. Det var en stor udfordring at finde ud af, hvad der var kontrak-ter på, og hvad der var underskrevet og/eller betalt. Han husker ikke, om kon-trakterne med CPL og Starbucks fortsat var anført under igangværende arbej-der pr. 31. december 2015.
Han ledte efter underskrevne kontrakter og forsøgte at finde ud af, hvad der var opfyldt og betalt. Det var vanskeligt, og han kunne ikke finde det materiale, som han skulle bruge. Bestyrelsen, sælgerne og Vidne 1 var ikke behjælpelige. Der blev ikke stillet krav fra nogen. Han skrev mails til Sagsøgte 5, når han manglede noget. Sagsøgte 5 svarede, at noget befandt sig hos sælgerne, hos ham selv eller hos Vidne 1. Nogle agenter var ansat af Hesalight og andre var tilknyttede konsulenter. Nogle gang fik han tilsendt de fulde kontrakter og andre gange kun halvdelen.
Foreholdt ekstrakten bind 7, side 3835, pengestrømsanalyse, balance for bank-konti i Sydbank og Nykredit for maj 2016, forklarede han, at en stor del af de 35 mio. kr. var låst, da de var afsat til obligationsejerne. Der var i den periode pro-blemer med lønudbetalinger, og betalinger blev udskudt, da der ikke var penge nok. Person 16 nævnte på et tidspunkt, at de ikke skulle bekymre sig, idet der snart ville komme penge ind. Der var i juni 2016 ikke likvider nok til at
273
fortsætte driften. Han fik på et tidspunkt at vide, at Vidne 3 var den nye CFO i Hesalight samtidig med, at han arbejdede med regnskaberne.
Advokat 1 var rådgiver ved nogle af kontrakterne. Der var uden-landske rådgivere/advokater involveret i kontrakterne med udenlandske virk-somheder.
Han blev i december 2016 ansat hos Novalume, og han var med fra virksomhe-dens start. Det var kurator, der i forbindelse med en due diligence-proces i no-vember 2016 satte ham i kontakt med nogle investorer. Han skulle rydde op i kontrakterne og hjælpe med at få realisereret aktiverne sammen med Vidne 11 og Vidne 12. Han var ansat hos Novalume i 8-9 måneder, men holdt op på grund af uoverensstemmelser med Vidne 12.
Vidne 3
Vidne 3 har forklaret, at han blev uddannet som revisor for 20 år siden. Han er ikke registreret revisor. Han var ansat hos Sagsøgte 4 fra 2012-2016 som revisor. Han havde tidligere været ansat i forskellige re-visionsfirmaer og havde været regnskabschef. Han er nu igen ansat som revi-sor.
Han fik fra efteråret 2013 opgaven med opstilling og revision af Hesalights års-rapport. Han var med til at lave årsrapporten for 2013/2014 (5. regnskabsår) i efteråret 2014. Han husker ikke, om Vidne 1 var ansat i Hesalight på det tidspunkt. Person 16 stod for bogholderiet. Person 16 var ansat i Bogholderiafdelingen ApS, der var et selvstændigt selskab.
Han opstillede sammen med kollegaer regnskabet på baggrund af materiale fra Person 16 og Sagsøgte 5. Hans opgave bestod i at sikre, at tallene i regnskabet stemte med bogføringen. Han husker ikke, hvor mange efterposte-ringer der var.
Den vurdering af igangværende arbejder, der er gengivet i ekstrakt 2, side 813, har han fået fra enten Sagsøgte 5 eller Person 16. Tallene fra bilaget blev overført til regnskabet.
Det er skrevet i årsrapporten, hvilket regnskabsprincip, der er anvendt, ekstrakt 2, side 883. Det regnskabsprincip, der er beskrevet, er også det, der blev an-vendt. Det kaldes produktionsmetoden. I de regnskaber han tidligere havde været med til, gjorde man det på den måde, at færdiggørelsesgraden af det en-kelte projekt blev vurderet. Det skete ikke her. Han ville have gjort det på en
274
anden måde, men det er selskabets ledelse, der vælger regnskabsprincip. Han har set nogle af kontrakterne og har set på løbetider, entreprisesummer mv.
Der var nogle mellemregninger mellem Hesalight og Bogholderiafdelingen, der blev udlignet ved Hesalights køb af ydelser hos Bogholderiafdelingen ApS. Hvis der herudover blev overført penge til Sagsøgte 5, ville det også blive angivet som en mellemregning. Han husker ikke, at det er sket. Han ville have reageret, hvis han havde fået kendskab til det. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder kunne være med Holdingselskabet eller datterselskaber. Han husker ikke, hvad beløbet dækker over.
Han deltog også i at udarbejde Halvårsregnskabet juli-december 2014.
Han blev foreholdt det revisionsprogram, der er angivet i ekstrakt 2 fra side 795. De brugte revisionsprogrammet Magnus, hvor der er en del standardtekst. Når der over et punkt står Vidne 3, henviser det til, at det var en opgave, han skulle løse. Når der står Notation betyder det, at han har gjort det, der står. Når der står hans initialer og ok er det ikke nødvendigvis udtryk for, at han har gjort det, der står i punktet, men udtryk for, at Sagsøgte 4 har bedt ham trykke ok til at opgaven var udført. Det gjorde han så.
Han hjalp Sagsøgte 4 med at bruge revisionsprogrammet Mag-nus.
De var fire ansatte fra Sagsøgte 4's firma ude for at opstille regn-skabet og udføre revisionen hos Hesalight. De drøftede ikke, hvem der skulle lave hvad. De skulle lave regnskabsopstillingen og få det til at passe. Sagsøgte 5 og Person 16 kom med det materiale, de skulle bruge. I 2015 havde Hesalight fået en regnskabsafdeling, der derefter kom med materialet. Han hu-sker ikke, om der var mange korrektioner. Dette fremgår af efterposteringsli-sten.
Han husker ikke, hvem der havde fuldmagt til Hesalights bankkonti.
Sagsøgte 4 besøgte Hesalight flere gange og han og Sagsøgte 4 drøftede løbende regnskabet.
Foreholdt ekstrakt 2, side 795 og 941 husker han at have set og gennemgået an-lægskartoteket, der viser selskabets aktiver eller udviklingsomkostninger. Han husker ikke, om de modtog det i færdig form, eller fra hvem, eller om de var med til at udforme det.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1080, specielt posterne Igangværende arbejder for fremmed regning og tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, husker han ikke, at nogen havde nævnt, at der forsvandt penge. Han husker ikke, hvornår
275
han hørte om køb af ejendomme i Spanien. Han ved, at holdingselskabet tilba-gekøbte nogle aktier, hvor pengene til købet blev lånt af Hesalight. Dette lån hørte til på mellemregningen.
Han fik ikke indtryk af, at der foregik besvigelser.
Foreholdt ekstrakt 4, 2523 ff., der er årsrapporten for 2015, der blev underskre-vet 22. juni 2016, er der ikke tale om et regnskab, han har været med til at revi-dere, idet han i maj 2016 var blevet ansat i Hesalight. Hans opgave som ansat i Hesalight var at korrigere det tidligere indsendte regnskab. Han var ansat hos Hesalight fra marts til september 2016. Han var ikke involveret i kapitalfrem-skaffelse. Posten tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder ekstrakten, side 2535, dækker mellemregninger eller tilgodehavender i datterselskaber.
Han blev foreholdt gengivelsen af hans forklaring i straffesagen, bind 10, side 5996, hvorefter han har forklaret, at han vidste, at der var et lån til Virksomhed ApS 2. Han bekræftede at have forklaret, som det er gengivet, at han havde set lånebeviset, at han ikke talte med andre om det, og at han ikke fik nogen forklaring på lånet. Lånebeviset er i bind 5, side 2908. Mellemregninger er helt normale ved koncernforbundne selskaber. Han havde ikke noget at gøre med momsafstemningen. Revisor skal sikre, der er indberettet korrekt moms, men de regner ikke efter.
På ny foreholdt ekstrakt 2, side 943, er det sikkert, at det er et bilag, han fik fra Hesalight. Det er formentlig Sagsøgte 5 eller Person 16, der har lavet det. De indhentede kontrakter og afstemte dem med anlægskartoteket. Som det fremgår af ekstrakt 2 side 803 har han blandt andre set kontrakter med CPL og Starbucks. Han har set de underskrevne kontrakter.
Ændringen af regnskabsprincippet ændrede ikke på likviditeten, men det på-virkerede resultatet og egenkapitalen.
På ny foreholdt fra hans forklaring i straffesagen, bind 10, side 5994, bekræftede han at have forklaret, som det er gengivet. Sagsøgte 4 forsøgte ikke at overbevise ham om, at de anvendte den korrekte regnskabsmetode, han tog bare den regnskabsmetode, der var valgt, til efterretning.
Han gjorde sig ingen overvejelser, om Virksomhed ApS 2 kunne betale gælden til Hesalight. Det var noget revisoren skulle påse. Han var ansat hos Hesalight på det tidspunkt og havde ikke noget med revisionen at gøre.
På ny spurgt til de kontrakter med Starbucks og CPL, han har forklaret, han har set, husker han ikke noget konkret fra kontrakten med Starbucks, herunder ikke beløbsstørrelsen. Kontrakten med CPL var på italiensk. Han drøftede ikke de
276
konkrete kontrakter med Sagsøgte 4. Han går ud fra, at Sagsøgte 4 også havde set kontrakterne.
Foreholdt fra revisionsprotokollatet fra 1. oktober 2013, bind 2, side 693 ff. og specielt side 698, punkt 5.1. om, at der var en forretningsorden, forklarede han, at det der står, er en fortrykt standardtekst. Han kendte ikke til en forretnings-orden fra 2010.
Foreholdt revisionsprogrammet, bind 2 side 802, punktet ”Projektgennemgang af væsentlige sager” , har han ikke talt med nogen projektansvarlig om noget, uanset hans initialer står over punktet. Han har talt med Sagsøgte 5 om man-ge ting.
Foreholdt revisionsprotokollatet fra 23. januar 2015 bind 2, specielt side1049, hvor revisor anbefaler selskabet øget opsyn, ved han ikke, om det er sket. Han har ikke set revisornævnets afgørelse.
På ny foreholdt revisionsprogrammet og specielt bind 2, 805, hvor revisor til en fortrykt tekst skal vælge at trykke ja eller nej, forklarede han, at han uden at undersøge eller vurdere noget har trykket på ja i alle tilfælde efter instruks fra hans chef Sagsøgte 4.
Foreholdt bind 2, side 815, er der tale om et budget, de havde fået fra Hesalight til brug for afgivelse af erklæring om ”going concern” . Der skal foreligge opda-terede budgetter for at revisor kan vurdere, om der kan aflægges regnskab efter principperne om going concern.
Foreholdt bind 2 side 1076, hvor der under anvendt regnskabspraksis for entre-prisekontrakter står, ”…at entreprisekontrakter indregnes som omsætning i takt med at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsvær-dien af det udførte arbejde...” , henholdt han sig til, at han ikke var enig i de an-vendte regnskabsprincipper og i øvrigt, blev kontrakterne ikke indregnet på den måde, der står. Det var den fulde kontraktsum, der blev indregnet, uanset om noget var leveret eller udført. Ledelsen havde sagt, hvad der skulle stå. Det var revisoren, der skulle påpege, hvis der var noget, der ikke stemte overens.
Han blev fra samme regnskab bind 2 side 1082 under pengestrømsopgørelsen bedt om at forklare posten ”Reguleringer 15.994.536 kr.” Det kunne han ikke forklare.
Han var ansat i Hesalight, da bestyrelsesmødet refereret i bind 4, side 2395, blev afholdt, men han var ikke med til mødet. Han havde været med til at lave det udkast til årsrapport, der blev forelagt på bestyrelsesmødet. Han var med til at opstille regnskabet, men han har ikke vurderet nogen færdiggørelsesgrad.
277
Hans opgave var at sætte de tal op i regnskabet, han fik fra ledelsen. Alle i Hesalight talte i den tid, han var ansat, om, at regnskaberne ikke var så gode og der skulle skaffes likviditet. Der kunne ikke generes penge nok fra driften. Da regnskabet blev underskrevet, kendte han Hesalights likviditetssituation, men Sagsøgte 5 forsikrede, at alt var ok. Han husker ikke at have været involveret i drøftelser om, Hesalight havde likviditet til de næste 12 måneder.
Han vidste ikke, at Hesalight ikke mere brugte EKF-garantier.
Det var først efter de omarbejdede regnskaber dvs. i foråret 2016, at regnska-berne ikke var så gode.
Han har ikke skrevet nogle steder, at han ikke var enig i de anvendte regn-skabsprincipper.
Vidne 4
Vidne 4 har forklaret, at han er uddannet statsaut. revisor og har arbejdet for Ernst & Young i 16 år, været CFO i 6 år. Han blev i oktober 2016 ansat i Hesa-light som CFO. Hesalight havde valgt KPMG som revisor, og de havde tidligere arbejdet sammen. KPMG ville gerne have en ind i virksomheden, som de kend-te i forvejen. Da han blev ansat, vidste han, at Hesalight havde været i vælten på grund af deres regnskaber.
Person 16 var ansat i bogholderiet og Vidne 2 var controller, og så kom han til. Han overtog jobbet fra Vidne 2, som havde været CFO siden den tidligere CFO stoppede.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 6000, næstsidste afsnit, hans forklaring gen-givet i retsbog af 8. november 2018, bekræftede han, at han har forklaret, som det er gengivet. Det var almindeligt, at når han så nogle posteringer og søgte efter bilag, var der intet. Hans første opgave var at få regnskabstallene rigtige i en periodebalance til KMPG. Det var for 2015, men primært i 2016. Der mang-lede bilag for lån, udbetalinger via banken, hvor der ikke lå en bankbilag, der svarede til udbetalingen. Han kunne se bevægelserne, men ikke forklaringen. Han så nogle af salgskontrakterne, da han skulle forstå, hvordan de hang sam-men. Han har set aftalen med Udenlandsk virksomhed og om salg på Balkan, hvor der kun var en version på det lokale sprog og ikke på engelsk. Det var underligt, at den ikke var blevet oversat. Det var kun den salgsansvarlige, der kunne det sprog, som kontrakten var udfærdiget på. Han kiggede på de ting, som skulle ændres regnskabsmæssigt. Det blev hans indtryk, at der generelt ikke blev stillet garan-ti for de kontrakter, der var indgået. Når man indgik kontrakter, fremgik det, hvad man forventede af indtægter og udgifter. Posterne var ikke veldokumen-
278
terede. Der var kun et excel-ark med oplysninger. Han kunne sjældent få svar på, hvordan de var kommet frem til tallene. Der var ikke et overordnet cash flow i virksomheden, der viste, hvad de forventede. Hesalight havde kontrakter i Europa, Sydamerika og Afrika. Det var ikke hans indtryk, at de havde lavet et grundigere tjek på de kontrakter, der var indgået i eksotiske områder. Hesalight havde ikke likviditet til at få produceret de lamper, de havde forpligtet sig til at levere. Sælgerne blev ved med at komme til Sagsøgte 5 med kontrakter. Han og Sagsøgte 5 drøftede dem. Sagsøgte 5 var enig i, at de ikke kunne indgå kontrakterne, hvis ikke der var likviditet. Sælgerne gjorde hele tiden alt, hvad de kunne, for at få indgået kontrakten.
Sagsøgte 5 havde kendskab til likviditeten, da han havde adgang til bankkon-tiene. I den periode, hvor han var ansat, var der ikke megen kontakt til bestyrel-sen.
Han blev klar over, at Hesalight havde en stor momsgæld. Det gav ingen me-ning, at selskabet havde så stor momsgæld, da der ikke var moms på de fleste kontrakter. Han gennemgik momsindberetningerne og fandt ud af, at når Hesa-light havde lavet indberetninger, var der indberettet forkert. Han talte med bå-de Person 16 og Sagsøgte 5 om det.
Foreholdt side 5999, 2. afsnit, forklarede han, at han hæftede sig ved, at der var nogle mellemregninger med Hesalight Holding og privatejede selskaber tilhø-rende Sagsøgte 5. Mellemregningerne bestod af udgifter og en gang imellem kom der en indtægt fra et eller andet som gjorde, at balancen enten gik i 0 eller blev reduceret. Der var en konto med mange rejseudgifter og de modtog en fak-tura to gange om ugen på rejseudgifter. De blev clearet på mellemregningskon-toen. Der var ingen bilag vedlagt fakturaen.
Foreholdt side 5998, næstsidste afsnit og side 5999, 1. afsnit, sammenholdt med bind 2, side 645, direktørkontrakt vedrørende Sagsøgte 5, forklarede han, at det ligner den kontrakt. Han drøftede ikke kontrakten med nogen.
Han lavede en balance, hvor man kunne se, at selskabet havde et tilgodehaven-de hos Sagsøgte 5's selskaber. Der var bilag for en bonus, som Hesalight skyldte Sagsøgte 5, og den var ikke posteret endnu. Den skulle indgå i regn-skabet og nedsatte Hesalights tilgodehavende hos Sagsøgte 5. Der var ikke lavet en postering og den var ikke blevet udbetalt. Der blev talt om bonus både med KPMG og BDO, som var en del af rekonstruktionsprocessen. De kunne ikke se, hvad posteringen skulle svare til. Der kom en gang imellem en faktura, som skulle retfærdiggøre udbetalingen. Der kom en månedlig faktura fra bog-holderiafdelingen som var så stor, at den ikke alene kun kunne vedrøre Person 16's løn.
279
Foreholdt side 5999, 5. afsnit, forklarede han, at det ikke ville være i Sagsøgte 5's interesse, at hans selskaber skyldte Hesalight penge. Mellemregningskontoen kom ikke helt væk, men den kom langt ned. Han spurgte ind til, hvad der blev betalt 100.000 kr. for om måneden til bogholderiafdelingen, idet Person 16 kun arbejdede to dage om ugen på kontoret. Han fik ikke svar.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 3009, faktura fra Bogholderiafdelingen, forkla-rede han, at det højst sandsynligt er en faktura, han har set tidligere. Den ved-rører formentlig 2015. Han så kun bogholderiafdelingen arbejde to dage om ugen for Hesalight. Han ved ikke, hvad beløbet på 2 mio. kan vedrøre. Han for-stod ikke, hvad det var for noget forskning og udvikling Bogholderiafdelingen ApS havde udført for Hesalight. Han fik ikke svar på det. Sagsøgte 5 var li-geglad med, hvilket af hans selskaber, der kom til at betale. Han foretog ikke beregning af kildeskat. Det var både Person 16 og Sagsøgte 5, der godkendte regningen. Han tror ikke, at der var bilag for de enkelte poster i reg-ningen.
Foreholdt ekstrakten bind 9, side 5247, forklarede han, at han ikke har set do-kumentet tidligere.
Foreholdt side 5247 nederst, forklarede han, at han ikke har set, hvad posterne har vedrørt. Han ved ikke, om der har foreligget bilag på posteringerne. Han kan ikke sige, at han vidste, at Hesalight betalte private udgifter for Sagsøgte 5, men han havde formodning om det. Fra hans ansættelse og frem til kura-tors indtræden, var der flere ting, hvor han havde opfattelsen af, at der blev skjult noget.
Regnskaberne var korrigeret til de ny regnskabsprincipper, da han blev ansat. De talte om regnskabsprincipperne til jobsamtalen. Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 mente fortsat, at de skulle have beholdt de tidligere regnskabsprincip-per.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2731, rapport af 10. oktober 2016 fra KPMG, forklarede han, at han har højst sandsynligt har set den tidligere.
Foreholdt side 2731, 2. afsnit, forklarede han, at han havde hørt om det. Han var godt klar over, at han skulle sætte struktur på nogle ting til. Det var en af årsa-gerne til, at han blev ansat. Han vidste godt, at KPMG ikke umiddelbart kunne lave deres arbejde, og derfor skulle han rydde op i regnskaberne.
Foreholdt side 2740, referat af ledergruppemøder af 12. oktober 2016, forklarede han, at når en salgsaftale fra en sælger kom ind, skulle de finde ud af, hvilke lamper der skulle produceres, hvad de kostede at producere og hvad installati-onen kostede. Det skulle de have mere struktur på, så de kunne se, hvad
280
light kunne tjene på det. Hvis de fik nogle eksterne leverandører til at installere et produkt, skulle de også kende omkostningerne ved det.
KPMG skulle afgive en erklæring på balancen for 2015 og 2016, så obligations-ejerne kunne få sikkerhed for, at der var orden i tallene. Han tog udgangspunkt i den balance, der forelå og lavede rettelser.
Han blev også en del af processen med at finde nye investorer. Hvis selskabet skulle overleve, skulle der investeres i virksomheden. Det var Sagsøgte 5, der fandt investorerne. Han var med Sagsøgte 5 ude at præsentere virksomheden overfor mulige interessante investorer. Da de kunne se, at virksomheden var på vej i konkurs, ville de lave et nyt selskab, der kunne fortsætte virksomheden. De var 12 personer fra Hesalight, som talte om at lave et nyt set-up. Det skulle væ-re selskabet Citilio. De mente, at det var en god idé og der var et godt produkti-onsset-up og et marked. Sagsøgte 5, Sagsøgte 2, Person 50, som var an-svarlig i Kina, Person 51, som var lamptekniker, var en del af den gruppe. Person 7, der ar ansvarlig på det italiensk marked, Vidne 2, og Person 52, som var ansvarlig for det sydamerikanske marked, var også involveret i gruppen. Det var likviditetsmæssigt tungt at finansiere kunderne, men hvis fordringerne blev solgt fra, kunne det være en god forretning. Hvis man sælger til stater og kommuner i Europa, må man antage, at risikoen er relativ lav, og de ville derfor kunne sælge finansieringsløsninger til nogen, som tjente renter på det. Hvis man var i et geografisk yderområde, skulle de have andre med garan-tier for at være med.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 6143, notat, forklarede han, at det er ham og Person 46, der har lavet notatet. Han udarbejde det og Person 46 gennemgik det. Det er baseret på kontrakter og hvad de havde hørt. De læste kontrakten med Udenlandsk virksomhed igennem, da den forelå på engelsk.
Foreholdt side 6149, kontrakt med Udenlandsk virksomhed, forklarede han, at når de lavede projekterne, ville Hesalight få et cash burn i forbindelse med produktion af lamper. Kommunerne skulle først betale over den periode, hvor de havde en besparelse på lamperne. Et italienske selskab stod for installering, men Hesa-light havde finansieret installationen, men kontrakten ville på sigt få et positivt cash flow.
Han var blandt de 12 personer, som ville danne Citilio. Han anså deres bud for realistisk. De havde ikke pengene stående på en konto, men de havde mulighed for at skaffe pengene. Han mener, at de bød 15 mio. kr. for aktiverne. De fik at vide, at aktiverne i konkursboet ville blive solgt til en anden. Han kan ikke hu-ske, om de tilbød proof of funds.
281
Foreholdt tillægsekstrakt 2 - bind 1, side 6921, mail af 20. oktober 2016 ad pkt. 1 og 2, kan han ikke huske, at Sagsøgte 2 stillede spørgsmålene. De havde på det tidspunkt ikke balancen klar, så han er i tvivl om, hvad det er for en balan-ce, Sagsøgte 2 skriver om.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 6143, at bilaget blev udarbejdet, da kurator rykkede ind. De var fem mennesker tilbage, som blev bedt om at arbejde for kurator i forbindelse med at lave materiale til eventuelle købere. Der var intet datarum. Vidne 12 var ikke involveret i processen og udarbejdede så vidt han ved, ikke noget materiale.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 6149, forklarede han, at aksen ud til højre angår antal år frem til et aftaleudløb. Den lilla graf viser udgående cash flow i forbindelse med køb af lamper. Bilaget viser, at likviditeten bliver positiv efter 9 år.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2645, hvoraf fremgår, at der manglede 100 mio. kr., har han ingen holdning til, om der manglede 100 mio. kr. Ernst & Young har formentlig haft ret i deres formodning om, at der kunne mangle 100 mio. kr. Det var det, han ville undersøge, da han blev ansat. Hvis EY’s forud-sætninger om dækningsgraden var forkert og lavere, havde der været højere omkostninger til produktionen eller til noget andet. Og så var det ikke 100 mio., der manglede, men hvis dækningsgraden var korrekt beregnet, manglede der 100 mio. kr., som han ikke kan forklare noget om.
Foreholdt tillægsekstrakt 1 - bind 2, side 6861, udkast af 14. november 2016 til værdifastsættelser, forklarede han, at han leverede tallene angivet i kolonnen ”bogført værdi” . De tal forudsatte going concern, hvilket ikke var tilfældet efter konkursen, derfor skulle tallene nedskrives. Bilaget forholder sig ikke til, om det ville være muligt at få inddrevet tilgodehavender hos Udenlandsk virksomhed og P&G Commercial.
Vidne 5
Vidne 5 har forklaret, at han er uddannet elektromekaniker og bl.a. har været ansat i Søværnet, hos Sonos Systems og Webzone. Han var selvstæn-dig konsulent frem til sin ansættelse hos Hesalight i efteråret 2013. Inden sin fastansættelse havde Hesalight brugt ham som konsulent. Han har kendt Sagsøgte 2 siden barndommen.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5956, 3. afsnit, hans forklaring gengivet i straffesagen i retsbog af 25. oktober 2018, bekræftede han at have forklaret som
282
anført. I starten beskæftigede han sig med indkøb og logistik, men begyndte fra omkring 2014 at arbejde mere med udvikling af lysstyringssystemet.
Foreholdt side 5956, næstsidste afsnit, bekræftede han at have forklaret som anført. I sommeren 2015 ansatte de Person 53, som skulle stå for logistik og leverancer.
Han havde kontakten til leverandørerne. Komponenterne blev for det meste produceret i Kina og sendt til Danmark, og i nogle tilfælde blev de sendt direkte til kunden fra Kina. Han brugte mindre og mindre tid på udvikling, og hjalp i stedet med leveringer, indkøb og de øvrige praktiske ting. Han hjalp også med kontakten til agenterne.
Han blev typisk først involveret i en kontrakt efter dens indgåelse, men han blev dog også nogle gange bedt om at udregne kundens behov ved kontrakt-indgåelsen. Det gik stærkt, og de solgte over 2-300.000 elementer. Han modtog typisk oplysning om antal og type af komponenter, som skulle leveres. Han ved ikke, om Sagsøgte 5 eller en af de andre kunne læse en kontrakt, som var skrevet på italiensk.
Foreholdt side 5957, 3. afsnit, bekræftede han at have forklaret som anført. Han indførte ordren til leverandøren i et regneark til brug for bogføringen. Han me-ner, at de ansatte en CFO i 2015. Inden da samarbejdede han primært med Sagsøgte 5 og Sagsøgte 2. Han havde ikke så meget kontakt til bestyrelsen.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 774, referat af ledergruppemøde af 24. marts 2014, Advokat 3 – organisation og leverancer, forklarede han, at han er personen benævnt ”Vidne 5” .
Foreholdt side 774, 4. sidste afsnit til side 775, 1. afsnit, forklarede han, at han husker en fejlleverance, hvor varerne var sendt til den forkerte adresse. Nogle gange blev varerne sendt direkte til kunden fra producenten. Der var tætte deadlines, og de leverede nogle gange for sent. Når leverandørerne skulle beta-les, lavede de en bestillingsseddel og betalte 30 pct. med det samme og de reste-rende 70 pct., når leverancen var sendt.
Foreholdt side 774, ad Sales forecast, forklarede han, at han ikke ved, hvad der menes med dette afsnit. Han regner med, at virksomheden tjekkede likvidite-ten, når de indgik nye kontrakter, men det var ikke hans opgave.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2740 midt og ned, referat af ledergruppemøde af 12. oktober 2016, forklarede han, at ”PO” er det samme som en ordrebekræf-telse. Person 46 var kort forinden blevet ansat med henblik på strukturering af
283
arbejdsprocesser. De skulle optimere de økonomiske risici i forhold til lyssty-ringssystemet.
Vedrørende kunden Talca i Chile, forklarede han, at han skulle finde ud af, hvad det ville koste at have lysstyringssystemet kørende, da der ikke forelå de-taljerede oplysninger herom.
Person 16 stod for bogføringen i Hesalight og var en ven/bekendt, som han sad sammen med. De arbejdede ofte sent sammen. I februar 2016 sagde Person 16, at det var underligt, at der ikke var nogen af kunderne, der havde betalt, og at selskabet havde brugt mange penge. Person 16 havde adgang til Hesalights bankkonti og sagde, at der var 80 mio. kr. tilbage på det tidspunkt. Hesalight brugte mange penge i 2016, bl.a. til ansættelser og pro-duktudvikling.
Nogle kontrakter blev ikke færdigleveret, og andre kontrakter var der slet ikke leveret til.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5957, 3. sidste afsnit, retsbogen i straffesagen, forklarede han, at han mente, at de havde drøftelsen i februar 2016. Han ved ikke, hvem der ellers havde overblikket. Udover Person 16 var det for-mentlig Vidne 1.
Foreholdt side 5957, næstsidste afsnit, forklarede han, at der typisk blev sendt en delleverance. Han mener, at det omtalte vedrørte den tredje levering til kun-den. Omkring juni 2016 var det færdigproduceret, og han forsøgte at finde ud af, om den kunne blive betalt, men det kunne den ikke. Fra sommeren 2016 be-gyndte de at tale om at få nye investorer, da cash flowet næsten var væk. De havde stort set ingen penge til at betale leverandører med.
Han var ikke involveret i den nye kapitalfremskaffelse. Han videregav ingen informationer til andre. I december skulle Person 16 overføre omkring 10 mio. euro til en anden bank, og han bad ham for sjov om at tjekke kontonum-meret for fejl. Der viste sig at være en fejl.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5958, 2. afsnit, retsbog i straffesagen, forkla-rede han, at tingene skulle til Mallorca. Han vidste, at Sagsøgte 5 havde et hus på Mallorca. Han ved ikke, hvordan tingene blev betalt. Han kender ikke noget til Sagsøgte 5's lønforhold.
Foreholdt side 5956, sidste afsnit, bekræftede han at have forklaret som anført om Mavi-aftalen. Der var også leveringer i juni og august. Han fik at vide, at der var en EKF-garanti, men han så den ikke. Han hørte ikke noget om, at for-dringen var solgt til en bank. Han fik i 2016 at vide, at Hesalight havde købt
284
rørene tilbage. Det var Mavi, der med Hesalights hjælp, skulle sælge rørene vi-dere.
Der var to kontrakter med Asolar. I juni var der en ordre på omkring 12.000 gadelamper og en ordre på 40.000 gadelamper, 50.000 LED-rør og 6.000 store LED-pærer i august. Fragtselskabet oplyste, der var problemer med at få varer-ne importeret. P&G skulle stå for told og afgifter. Det blev dyrere end forventet, og man betalte næsten 100 pct. mere i told og afgifter end oprindelig beregnet.
I midten af oktober 2016 var han med til et møde, hvor Sagsøgte 5 og andre fra ledergruppen ville opsplitte Hesalight med datterselskabet Citilio. Han blev tillige i oktober bedt om at registrere Dome-lampen forkert, fordi den ikke skul-le registreres i Hesalights navn. Det var Sagsøgte 5, der bad ham om det.
Sagsøgte 2 rejste til Asien i begyndelsen af 2016. Han husker ikke, om Person 54 overtog Sagsøgte 2's rolle i forbindelse hermed.
Omkring juni 2016 hørte han om selskabets likviditetsproblemer, herunder pro-blemerne med at betale deres leverandører. Der var ingen, der gav udtryk for at de skulle drosle ned. Han deltog i mødet i oktober, da han havde haft ansvaret for styredelen af Lumintell. Han var ikke involveret af andre årsager.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2740, referat af ledergruppemøde af 12. okto-ber 2016, forklarede han, at han ikke husker, om de nåede at afholde flere mø-der. Stemningen virkede nervøs, men de var fokuseret på at sørge for kunderne. De havde næsten intet på varelageret, som de kunne bruge. Det var mest LED-rør.
Der var nogle gange køkkenmøder, hvor der blev talt om møder med investorer og deres navne blev nok også nævnt, men han husker ikke hvilke.
Han arbejder i dag hos Novalume. Person 53 er konstitueret CEO og var inden da logistikmanager/direktør hos Novalume.
Vidne 7
Vidne 7 har forklaret, at han er uddannet revisor og har erhvervsmæssig baggrund inden for virksomhedsoverdragelser. Pensam investerer pensions-kundernes midler på mange måder. Udover i børsnoterede papirer kan det væ-re i faste ejendomme, investeringer i kapitalfonde og i infrastruktur. Endelig er der en gruppe, der kaldes Illikvid kredit, dvs. udlån til virksomheder, som obli-gationsaftalen falder ind under.
285
Han blev ansat i Pensam i 2015 med ansvar for unoterede investeringer, men ikke illikvid kredit. Da afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen og den meget negative omtale af Hesalight kom frem i pressen, ønskede Pensam, at der kom nye øjne på aftalen med Hesalight. På den måde blev han inddraget i maj 2016.
I ekstrakten bind 4 side 2379 ff. er der gengivet et udateret brev til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Han mener, det er ham, der har konciperet brevet, selv om han ikke står som underskriver. Pensam ville tættere på deres investering for at få mere indsigt i Hesalight. Det er det de fem punkter, der står til sidst i brevet, drejer sig om.
Brevet førte til det møde, der er refereret i ekstrakten – bind 4, side 2455, den 30. maj 2016 hos Hesalight. Han deltog ikke i mødet, men det var på dette tids-punkt, han begyndte at blive involveret. Hans rolle var at skabe et fundament til at behandle sagen internt i Pensam. Han kontaktede de andre investorer for at koordinere indsatsen. De bad Ernst & Young lave nogle analyser over selska-bets økonomiske situation. De var interesseret i en second opinion. Hesalight havde overvejet en børsnotering af obligationen. Det sætter nogle rammer for, hvad mulige investorer må få indblik i, men børsnotering var ikke mere aktuel, og nu ville Pensam tættere på.
Oplysningerne om selskabets likviditet var et markant bekymringspunkt. Pen-sam overvejede, om Hesalight var solid nok til at kunne drives fremadrettet.
Foreholdt side 2483-2484, brev af 8. juni 2016 til Hesalight, pkt. 1-7, sammen-holdt med side 2495, brev af 13. juni 2016, hvor de havde fået det omarbejdede regnskab for andet halvår 2014, forklarede han, at de på baggrund af det omar-bejdede regnskaber sammenholdt med Ernst & Youngs analyse af regnskabs-principperne, forudså markante nedjusteringer i forhold til investeringer, om-sætning og resultat. Det var noget, som obligationsejerne allerede skulle have været gjort opmærksom på efter aftalen. Pensam valgte at gøre opmærksom på, at obligationsaftalen var misligholdt på de punkter, der står i brevene, men de valgte i første omgang ikke at opsige lånet. Pensam ønskede en frivillig aftale med selskabet, og at få kontrol over hvad der videre skulle ske. Der var mel-lemværender mellem selskabet og Sagsøgte 5's personlige selskaber, som skulle bringes i orden. De brugte juli måned til at få genforhandlet aftalen.
I ekstrakten – bind 5, side 2602-2608, er gengivet en aftale, der angives indgået i juli 2016, men som blev indgået i begyndelsen af august 2016. Op til aftalen havde der været en meget indgående dialog med Sagsøgte 5 og bestyrelses-formanden. Der var et rådgiverteam på og KPMG skulle hjælpe med regnska-berne. De søgte at finde en løsning, som skulle beskytte Pensams investeringer. Hvis Hesalight kunne fortsætte, var det i Pensams interesse. Pensam havde fo-
286
kus på en tilbagebetaling af mellemværenderne hos Sagsøgte 5's selskaber. På det tidspunkt så han en mulighed for, at virksomheden kunne føres videre.
Han deltog i det kick-off møde, der er refereret i ekstrakten – bind 5, side 2591. På mødetidspunktet havde de stadig ikke fået adgang til at se Hesalights kon-trakter. Han fik til sin overraskelse at vide, at flere kontrakter hverken fandtes i en dansk eller en engelsk udgave. Mange af kontrakterne skulle opfyldes i Itali-en og Sydamerika. Det var vigtigt, at kontrakterne blev oversat til engelsk, så de kunne få hånd i hanke med det.
Da han og hans hold kom i gang med opgaven, kunne de se, at deres forgænge-re fra Pensam ikke havde haft fokus på Hesalights cash flow. Der var ikke i ob-ligationsaftalen krav om rapportering af cash flow. Han mente, at det var et vig-tigt element for vurderingen af, om virksomheden kunne fortsætte sin drift, at de fik overblik over cash flowet. Derfor fik han hen over sommeren nogle likvi-ditetsbudgetter. De var ”lavet til lejligheden” . Deraf udledte de, at det ikke havde været en del af virksomhedens procedurer.
Det var overraskende svært at få kick-off mødet berammet. På mødet deltog han som repræsentant for Pensam, Vidne 8 fra Pension Danmark, Person 55 fra Advokatfirma 1 og Vidne 12, mens Hesalight kun var repræsenteret af Sagsøgte 5. Han ville have anset det for naturligt, at Hesalights CFO, bestyrelsesformanden og en advokat fra selskabets side deltog. Han har aldrig talt med bestyrelsesmedlemmerne Sagsøgte 3 eller Sagsøgte 2. Pensam var blevet orienteret om, at Sagsøgte 3 var udtrådt af bestyrelsen. Han talte med Sagsøgte 5 om det. Det var også et opmærksom-hedspunkt for ham.
Det var aftalt, at Vidne 12 skulle udarbejde en teknologisk og kommerciel due diligence på Hesalight. Den er gengivet i ekstrakten – bind 5, side 2613, analyse 19. august 2016. Det var vigtigt for Pensam at få indblik i om virksomhedens produkter var i orden og få afklaret om, der var et marked for dem. Hans overordnede refleksion på rapporten blev, at der var nogle op-mærksomhedspunkter om kontrakterne, men Vidne 12's rapport er gennemgående positiv. Han husker ikke, hvordan Pensam kom i kontakt med Vidne 12. Han kendte ham ikke i forvejen. Han mener, at Vidne 12 havde tilbudt sin ekspertise til Sagsøgte 5.
Det var også aftalt, at revisionsfirmaet EY skulle udarbejde en regnskabsmæssig due diligence på Hesalight. Den blev aldrig færdig, men det, de fik, er gengivet i ekstrakten – bind 5, side 2633 ff. Det var Pensam, der havde bestilt rapporten. Derfor var det naturligt, at de fik den før alle andre. Han havde inden været i en lang dialog med Hesalights ledelse. Der var meget besvær med at få adgang til
287
data. Der var meget snak, men ikke en naturlig velvillighed fra Hesalights side om at samarbejde.
Han drøftede den foreløbige erklæring med medarbejdere fra Ernst & Young. Lige så positiv den kommercielle rapport fra Vidne 12 var, lige så negativ var denne rapport. Den var meget kritisk. Der var mange korrektioner. Organi-sationen var ikke tilstrækkelig. Der var en interim CFO - udlånt fra revisoren. Den samme revisor, som havde fået underkendt sine regnskaber af Erhvervs-styrelsen. Det var ikke betryggende.
Foreholdt side 2660, brev af 2. september 2016 til Hesalight og brev af 9. sep-tember 2016 til Hesalight, forklarede han, at han mener at kunne huske, at de delte rapporten med Sagsøgte 5. Det ville være naturligt og der var en del dialog. Undersøgelserne fra Ernst & Young for 2015 og 2016 viste, at regnskabet var misvisende. Det var et brud på covenants. Hvis balancen blev korrigeret som EY lagde op til, levede Hesalight ikke længere op til kravene i obligations-aftalen. Der var misforhold mellem indtægt og gæld. Der manglede dokumen-tation, som de ikke fik afklaret i dialogen med selskabet. Der var ikke betalt ren-ter for august. Det stod derefter klart for obligationsejerne, at en opsigelse af obligationslånet var den bedste vej frem for at sikre sig kontrol fremadrettet.
Foreholdt side 2661, mener han, at den måneds betalinger, der manglede, sva-rende til ca. 7 mio. kr. Der var en overhængende risiko for at selskabet kunne gå konkurs. Deres interesse var at komme i kontrol, hvis de skulle skyde nye pen-ge ind. De skulle eventuelt finde en ny samarbejdspartner. Der var ingen tillid til den eksisterende direktion og bestyrelse. De endte med at konkludere, at Pensam ville de være bedst stillet med, at Hesalight gik konkurs. Han var med til at acceptere stand still. Han var involveret i drøftelserne om rekonstruktion og om interesserede købere.
Foreholdt tillægsekstrakt 2, bind 1, side 6867, brev af 15. november 2016, og side 6881, mail af fra Advokat 4, med tilbud 1, forklarede han, at det var et til-bud, der kom meget sent i processen. Der var sket en del i den mellemliggende proces med stand still to gange. De kontaktede Dansk OTC flere gange. De endte med at sige nej til tilbuddet. Det var vist lige op til, at de indgav konkurs-begæring. Der havde forinden været en mundtlig dialog med Dansk OTC, der havde været positiv. Der kunne stilles 100 mio. kr. og ny ledelse. Da tilbuddet kom, var det noget andet, der var på skrift. Det var ringere, end det de havde fået stilling i udsigt og der var ingen proof of funds. De tog det derfor ikke seri-øst.
Foreholdt side 6883, forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor Pensam ik-ke kunne vente 7 dage på proof of funds, men tålmodigheden var opbrugt. Det stillede tilbud var udokumenteret og der var minimum af risikokapital. Oplæg-
288
get var, at betalingen af obligationsejerne var baseret på provenu af tilgodeha-vender, som de i forvejen havde pant i i form af virksomhedspant.
Pensam sagde også nej til det alternative tilbud. Han kan ikke nu skelne tilbud-dene fra hinanden. De mindede meget om hinanden.
Han forklarede, at det var obligationsejernes fælles beslutning at sælge kon-kursboets aktiver til Novalume. Han var involveret i det.
Foreholdt ekstrakten bind 4, side 2851, overdragelsesaftale af 16. december 2016, pkt. 6, og side 2868, forklarede han, at han ikke præcist kan huske, hvorfor de sagde ja til tilbuddet. Han husker ikke et tilbud fra Citilio.
Der var foretaget vurderinger i processen om indgåelsen af obligationsaftalen, som efter daværende praksis opfyldte alle kriterier. Der har efter forløbet med Hesalight været en gennemgang af Pensams processer og der er forretnings-gange, som er blevet skærpet, særligt om et ”4-øjne princip” .
Foreholdt ekstrakten bind 6, side 3633, avisartikel af 27. marts 2017, forklarede han, at Pensam ikke fik kritik fra Finanstilsynet på grund af sagen med Hesa-light.
Foreholdt side 3835, forklarede han, at han ikke vil tage stilling til, om det ar-bejde, som det tidligere hold fra Pensam udførte, var godt nok eller ej.
Pensams due diligence i forbindelse med en investering har til formål at få en kommerciel forståelse af virksomheden, at få risiciene afklaret, at få beskrevet afkastmulighederne, samt at få struktureret en proces, der vil være holdbar, mens investeringen løber. De skal have adgang til materiale, der beskriver inve-steringscasen. Materialet skal udfordres ved forskellige due diligence øvelser, henholdsvis finansiel, kommerciel og teknisk due diligence. Pensam starter med materialet fra selskabet. Man skal udfordre de ting, der står i selskabspræ-sentation, herunder forventningerne til cash flow, linke til den forventede frem-tid for virksomheden, og om der er sammenhæng mellem kontrakternes værdi og det, som virksomheden forventer at tjene i fremtiden. Han vurderer, at man bør gennemgå et antal kontrakter. Man kigger ikke nødvendigvis på ansættel-seskontrakter, men man kan lave en due diligence på HR. Det, som generer om-sætningen, er vigtigst.
Foreholdt ekstrakten bind 2, side 951, præsentation af Hesalight, forklarede han, at han ikke kan huske at have set den tidligere.
Vidne 12 blev introduceret via Pensams netværk. Der var behov for at lave et stærkt team. Vidne 12 blev fundet egnet til den op-
289
gave. Han lavede en fin præsentation og er blevet aflønnet af konsortiet for sin indsats. De blev klar over, at han gerne ville købe aktiverne, da han kontaktede han og spurgte, om Pensam havde nogen indvendinger imod det. Vidne 12 så en mulighed i selskabets aktiver. Vidne 12 ville købe aktiverne sammen med en anden person. Han kan ikke huske, hvor-når Vidne 12 kontaktede ham. Han så ikke problemer i det, men han skulle tale med konsortiet først. De havde en musketered om, at alle i kon-sortiet skulle være enige om beslutningerne. Han kontaktede konsortiet og de var enige om, at der ikke var nogen problemer i det.
Da han blev inddraget i sagen, så han obligationsaftalen, for at blive klar over, hvilke rettigheder Pensam havde. Han bad om at få den oversat af den juridiske afdeling, da han ikke har den juridiske indsigt. Han fik Advokatfirma 1 til at ”oversætte” den. Det var en overraskelse, at aftalen ikke pålagde selskabet at bruge EKF. Han havde haft en forventning om, at der var nogle klare retnings-linjer for virksomhedens kontraktindgåelser. Da han overtog casen, ønskede han at høre deres egne folk og høre om deres antagelser. De havde taget ud-gangspunkt i den information og dialog, der var med selskabet samt virksom-hedens hjemmeside, hvor der var annonceret med EKF-garanti.
Pensam havde et investeringsdrev, hvor tingene blev lagt ind og de havde også fysiske mapper. Det var ikke overvældende, hvad de havde fået af materiale om Hesalight. Han ville gerne have haft mere.
Han havde forstået, at det oprindeligt var planen at lave en børsnotering af ob-ligationen. Han ved ikke, hvordan man laver en børsnotering. Obligationen ville blive mere likvid ved en børsnotering – altså nemmere at omsætte. Han kan ikke udtale sig om konsekvensen af insiderviden. Det var ikke relevant, da han kom ind i sagen.
Med interessen fra offentlige myndigheder, Erhvervsstyrelsen og pressen, var han nødt til at forsøge at tilvejebringe oplysninger, så han bedre kunne varetage den opgave, han havde fået. Det var en helt anden opgave end det tidligere hold fra Pensam.
Han udledte af rapporten fra EY, at der manglede 100 mio. kr., og at der ingen forklaring var på det. Sagsøgte 5 var lidt afvisende overfor, at Pensam skulle tæt på virksomheden. Vidne 12's rapport kom først. Ernst & Young-rapporten kom bagefter og bekræftede hans bekymringer. Han er overbevist om, at Sagsøgte 5 blev spurgt til de manglende 100 mio. kr., og at de ikke fik noget svar.
De endte med at lave en tillægsaftale. Det tog lang tid at lave den. Aftalen op-fyldte de fleste af Pensams ønsker, men ikke alle. De fik overbevist Sagsøgte 5
290
og Sagsøgte 1 om at underskrive aftalen. De begyndte at drøfte aftalen i juni måned og var færdige i august måned.
I tiden efter var der meget fokus fra myndighedernes side til store illikvide in-vesteringer. De er reguleret efter et EU-direktiv om god praksis og risiko. Den har været der længe, men der har været gradueringer af den. Finanstilsynet har lavet en vejledning, som i bund og grund bare er udtryk for sund fornuft.
Han mener ikke, at Pensam havde sagt ok til, at Vidne 12 kunne købe aktiverne, da Pensam vurderede de alternative tilbud.
Foreholdt tillægsekstrakt 1 – bind 2, side 6882, nederst, forklarede han, at han vil antage at det er akkumulering af renterne på 28 mio. kr., som de allerede havde sikkerhed for. De 22 mio. kr. var omfattet af deres virksomhedspant. Han vil antage, at de sidste 50 mio. kr. var ”nye penge” . Årsagen at de var kommet dertil, at de sagde nej til at vente 7 dage på proof of funds var, at der havde væ-ret et langt forhandlingsforløb. De kunne i det underliggende se, at det var en ”tom skal” . En del af købstilbuddet var deres egne penge. De tvivlede på, at de 7 dage til at skaffe proof of funds ville føre til noget. Der var en musketer ed i konsortiet om at de skulle være enige om, hvilken vej de skulle vælge. Han kan ikke huske, om Vidne 12 var udenlands for at kigge på kontrak-ter. Det kan han have været. Hvis han havde været det, ville det have været på Pensams vegne, og han skulle have rapporteret til ham. Da konkursen var fore-stående, mente de ikke længere, at de havde behov for Vidne 12's assistance, fra det tidspunkt stod han frit.
Sagsøgte 5 var god til at svare for sig, men det kneb med dokumentation. De havde fået lov til at bevæge sig rundt på Hesalights adresse og foretage under-søgelser der. Han kan ikke huske, om nogen besøgte eller talte med Sagsøgte 2 i Singapore.
Efter vidnets undersøgelser af Hesalight, opfattede han Hesalight som en tom skal.
De fandt ud af, at der var mellemværender mellem Hesalight og Sagsøgte 5 i juni/juli måned. Det var i forbindelse med dialogen med Sagsøgte 5 og vist-nok også Sagsøgte 1. De vidste, at mellemværenderne drejede sig om lån.
Han tror ikke, at de delte Ernst & Young-rapporten med andre end Sagsøgte 5. De ville have en afklaring på de forhold, som er anført øverst på side 2645-2647 og han var den rette at spørge. Hele investorgruppen havde rapporten.
Sagsøgte 1 trådte vist ud af bestyrelsen i august 2016 på grund af familiære årsager. Person 40 kom ind i bestyrelsen og var en del af Pensams hold og var
291
meget ”på bolden” i forhold til at forstå bestyrelsens arbejde. Det vil sikkert fremgå af et notat, at bestyrelsen var orienteret om rapporten. Han kan ikke modbevise, Sagsøgte 2's forklaring om, at han ikke havde modtaget eller set rapporten.
De fik i forbindelse med Ernst & Youngs interviewrunder kendskab til, at Vidne 3 var interim CFO i Hesalight.
Vidnet opfatter det som om, at Vidne 3 var udlånt af revisoren til Hesalight som CFO.
Vidne 6
Vidne 6 har forklaret, at han er uddannet cand.merc. Han var ansat i Nykredits storkundeafdeling i cirka fem år. Han er nu ansat hos Pensam, hvor hans afdeling foretager investeringer i virksomheder og fast ejendom.
Foreholdt bind 10, side 5966, 2. afsnit, retsbog fra straffesagen, forklarede han, at Pensam omkring den 10. november 2014 blev kontaktet af Dansk OTC. De modtog først en mundtlig præsentation af Hesalight og fik herefter tilsendt en kort beskrivelse af virksomheden. Efterfølgende fik de tilsendt yderligere mate-riale.
Hesalight var en virksomhed i stærk fremdrift med nogle interessante led-produkter, som kommercielt og teknisk var overlegne i forhold til glødepærer, men som samtidig var væsentligt dyrere.
Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 deltog i slutningen af november 2014 i mødet med Pensam. Person 28 deltog fra Dansk OTC. Før mødet modtog de en dybdegående virksomhedsbeskrivelse som mindede meget om virksomhedsbe-skrivelsen i ekstraktens bind 2, side 965. De modtog også en markedsrapport med en analyse af led-markedet, som var udarbejdet af et konsulenthus, og som viste, at det var et marked i vækst. I en mail blev der redegjort for incitaments-strukturen, og det fremgik, at selve lønningerne i selskabet var moderat/lav.
Foreholdt bind 2, side 815, budget for 2015, forklarede han, at har set noget lig-nende, men han ved ikke, om det var det samme budget. Der var antagelser om en relativ aggressiv vækst, hvilket de spurgte ind til. Ud fra selskabets pipeline og markedsandel blev de betrygget i, at det godt kunne lade sig gøre.
Han deltog i et møde i december 2014 med Sagsøgte 4, Advokat 1, Person 28, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. De havde sendt spørgsmål til selskabet inden mødet.
292
Foreholdt bind 2, side 945, virksomhedspræsentation, forklarede han, at Hesa-lights svar på deres spørgsmål fremgik af selskabets virksomhedspræsentation.
Foreholdt præsentationens side 949, beskrivelse af Hesalights finansielle model, forklarede han, at selskabet ville lave en central risikoafdækning. Hesalight ad-skilte sig fra andre ved, at de tilbød en samlet løsning med mulighed for finan-siering. Kreditrisikoen ved at låne penge ud kunne afdækkes ved at indgå en aftale gennem EKF. EKF ville herefter dække en del af fordringen, hvis kunden ikke betalte. Hvis man herefter havde brug for likviditet, kunne man sælge de EFK-forsikrede fordringer fra via banken.
Han ved ikke, hvorfor man ikke medtog et krav om brug af EKF som del af co-venance.
Foreholdt præsentationens side 951, uddybning af sammenhæng mellem om-sætning, indtjening og pengestrøm, forklarede han, at de havde modtaget regn-skaberne for 2013 og 2014. De havde brug for en forståelse af, hvordan selve indregningen skete. Det var ikke hans opfattelse, at der var leveret, når man afregnede.
Han spurgte ind til bullet 2, hvoraf det fremgik at rente samt bidrag medregnes, når ordren var lukket. Han husker ikke, hvem han fik forklaringen af. Indreg-ningsmodellen var anderledes end det, de normalt så.
Foreholdt bind 2, side 875, årsrapport for 2013/2014, forklarede han, at omsæt-ning og indtjening blev indregnet, før leveringen var sket, hvilket var et tidligt tidspunkt at indregne dette på. Ifølge Sagsøgte 5 var dette begrundet i, at der var tale om entreprisekontrakter. EKF havde ikke nogen betydning for det an-vendte regnskabsprincip.
Foreholdt bind 10, side 5966, 6. afsnit, retsbog fra straffesagen, forklarede han, at det ikke var Hesalight, der skulle børsnoteres, men alene selskabets obligati-oner. De bad ikke om adgang til datarum og talte ikke med leverandører eller kunder. Deres due diligence mindede om det, de ville foretage hos andre virk-somheder.
Der er forskel på, om det er en børsnoteret obligation eller et lån. Pensam inve-sterer ikke i aktier. Han så nogle årsrapporter, men han husker ikke antallet. Han så ikke bestyrelsesmødereferater, ansættelseskontrakter eller kundekon-trakter. Det er ikke sædvanligt at gennemgå disse dokumenter.
Han gennemgik selv obligationsaftalen. Aftalen var skrevet ud fra Nordic Tru-stees skabelon. Det særlige for aftalen var, at det var en fleksibel form for kapi-
293
tal for selskabet. Nordic Trustee stod for kommunikationen mellem obligati-onshaverne og Hesalight og skulle påse, at aftalens vilkår blev overholdt.
Foreholdt bind 2, side 988, virksomhedspræsentation, risikofaktorer, forklarede han, at de forstod de risici, der var forbundet med aftalen. Der er altid en risiko, når man sælger varer på kredit, for at man ikke kan få solgt produkterne, og at der ikke er efterspørgsel. De spurgte ind til de forskellige risici herunder til må-den, hvorpå produkterne blev solgt.
Foreholdt bind 10, side 5967, øverst og sidste afsnit til 5968, 4. afsnit, vedstod han sin forklaring. Der stod ikke noget i obligationsaftalen om, at man skulle bruge EKF eller bankgarantier. Han skrev på et tidspunkt en mail til Vidne 1, hvor han spurgte ind til regnskabsprincippet, og den finansielle ud-vikling.
Pensam investerede 15. mio. euro ved den første tranche og 10 mio. euro ved den anden tranche. De ville afvente regnskabet for at udbetale yderligere. Der var en aftale om, at obligationerne skulle børsnoteres inden for 12 måneder.
Pensam vidste godt, at der var et halvårsregnskab på vej, inden de udbetalte den første tranche. Der var en kommerciel interesse i at udbetale tranchen inden årets udgang. Pengene skulle bruges til at indgå nye kontrakter og skabe vækst.
Foreholdt bind 2, side 986, forklarede han, at han ikke husker at have drøftet HesaFinance.
Pensam opfordrede ikke Hesalight til ikke at anvende EKF længere. Han har heller ikke hørt om, at andre obligationsejere har opfordret til det.
Foreholdt bind 2, side 1076 og side 1077, årsrapport for 1. juli 2014 til 31. de-cember 2014, indtægter på entreprisekontrakter, forklarede han, at han husker at have læst det, og det gav ham ikke anledning til overvejelser.
Foreholdt side 1079, resultatopgørelse, forklarede han, at det var i tråd med det, de tidligere havde fået stillet i udsigt.
Foreholdt side 1080, balance, igangværende arbejder for fremmed regning, for-klarede han, at han forventede, at det dækkede over de nye kontrakter, der var indgået. Der ville først ske betaling, når leveringen var sket. Det var ikke noget, der gjorde ham nervøs.
Foreholdt side 1082, pengestrømsopgørelse, forklarede han, at han ikke var be-kymret, da der var positiv likviditet fra driften, hvilket var et tegn på, at model-len fungerede. Han har ikke tænkt over posten ”regulering” .
294
Han modtog i perioden fra februar 2015 til september 2015 kvartalsvis rappor-tering om Hesalight gennem Dansk OTC. Det var videresendte mails fra sel-skabet, hvor de på en enkelt side beskrev driften og med en balance og en resul-tatopgørelse. Der var ikke noget i den periode, der gav anledning til særlige overvejelser.
Foreholdt bind 3, side 1295, opdateret virksomhedsbeskrivelse for august 2015, forklarede han, at han har set den. Han var også involveret i udbetalingen af fjerde og femte tranche.
Foreholdt bind 3, side 1316, beskrivelse af Hesalight i forbindelse med obligati-onsudstedelse, august 2015, med resultatopgørelse og budget, forklarede han, at han husker at have set tallene. Der var ikke noget, der ændrede hans syns på virksomheden.
Der var ingen, der oplyste, at virksomheden ikke havde brugt EKF i 2015. I budgettet var EKF indregnet, så de gik ud fra, at EKF blev brugt.
Der var et møde i forbindelse med de nye obligationsudstedelser hos selskabet, hvor Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 var til stede. Person 28 fra Dansk OTC og andre potentielle investorer var også til stede. De investerede herefter yderligere 10. mio. euro.
Foreholdt bind 3, side 1399, mail af 4. november fra Sagsøgte 5 til Person 28, Sagsøgte 1 og Advokat 1, forklarede han, at han fik videresendt en mail, som lignede den. De kvartalsvise rapporteringer så lignende ud. De efter-spurgte en mere uddybende beskrivelse, da nogle af posterne kunne være svæ-re at forså. Rapporteringer fra andre selskaber, som Pensam havde investeret i, var typisk 15-30 sider lange. De gik ud fra, at der var garantier fra EKF, og at der eventuelt var betalingsstærke debitorer, hvor man havde undladt at sælge vekslen og beholdt debitoren på balancen.
Selskabets Compliance Certificates skulle afleveres til Nordic Trustee. Han går ud fra at Nordic Trustee modtog dem, da han ellers ville have hørt om det.
Foreholdt bind 2, side 1041, feedback from investor dialogues om Project Bright, forklarede han, at han i december 2015 og i starten af 2016 var involveret i drøf-telserne med ABG Sundal Collier. Drøftelserne stoppede i starten af marts 2016, da pressen begyndte at skrive kritiske artikler om Hesalight.
Foreholdt bind 10, side 5968, 2. sidste afsnit, retsbog fra straffesagen, kan han vedstå sin forklaring. Der var rigtig mange forskellige negative historier i pres-sen, hvilket fik dem til at stille spørgsmål. De ønskede at gennemgå kundekon-trakterne og få belyst sagen af en tredje part. De ville vide, hvilke aftaler der var dækket af garantier. De var overraskede over, at der ikke var anvendt garantier
295
i det omfang, som de troede. De bad om, at der blev udarbejdet en politik for risiko og likviditetsstyring. De var ikke på dette tidspunkt bekymret for selska-bets likviditet. Der var ingen, der fortalte dem, at likviditeten var presset. I den periode var han i direkte kontakt med Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1.
Foreholdt bind 10, side 5969, 2. afsnit, kan han vedstå sin forklaring. Han har set regnskabet. De efterspurgte yderligere oplysninger og accepterede, at sel-skabet leverede årsregnskabet så sent som muligt, så de havde tid til at få un-dersøgt tingene nærmere. Da regnskabet var færdigt, var der fortsat ikke svaret på de ting, som de havde bedt om.
Den 1. maj 2016 begyndte han på forældreorlov. Herefter overtog Vidne 7 sagen hos Pensam.
Foreholdt bind 6, side 3625, artikel fra Finanswatch, forklarede han, at de base-rede deres analyse på det materiale, der var til rådighed.
Foreholdt bind 6, side 3633, udtalelse fra Finanstilsynet, forklarede han, at det er korrekt, at Pensam modtog kritik fra Finanstilsynet, og at der havde været en inspektion. Finanstilsynet konkluderede, at der skulle være mere styring på deres politikker.
Han har mødt Sagsøgte 2 en enkelt gang på en rundvisning hos Hesalight, hvor de talte sammen om fjernstyring af lys.
Foreholdt bind 6, side 3583, artikel af 9. marts 2017, forklarede han, at han ikke er enig i artiklens udlægning af forløbet.
Foreholdt bind 6, side 3635 og 3636, artikel fra Medie af 28. marts 2017, for-klarede han, at han ikke er enig i Person 56 vurdering. Da de fandt ud af, at svarene ikke stemte overens med det, som de tidligere havde fået at vide, stillede de yderligere spørgsmål til Hesalight.
Foreholdt bind 7, side 3803, pengestrømsanalyse fra EY, forklarede han, at de så det reviderede regnskab i perioden mellem første og anden tranche. Pensam var ikke med i tredje tranche. Forud for fjerde tranche kom der en opdateret virk-somhedsbeskrivelse og der blev afholdt et møde. Dette ændrede ikke ved deres opfattelse af selskabet.
Det er korrekt, at han ikke omkring marts 2016 kontaktede Sagsøgte 2 eller den samlede bestyrelse. De ville til at starte med tale med Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1.
296
Pensam har i dag et andet fokus, når de investerer. De bruger større geografisk spredning også til udlandet. De bruger også eksterne forvaltere til at vurdere investeringerne. Der er i dag større fokus på ”stærke ejere” , som også har kapi-tal i klemme og ved hvordan man sikrer investeringen.
Foreholdt bind 2, side 991, virksomhedspræsentation, forklarede han, at obliga-tionerne skulle registreres på First North Bond Market. Dette skete dog ikke. Dansk OTC var rådgiver. Den uge hvor artiklerne blev udgivet, skulle noterin-gen have fundet sted, hvilket blev stoppet af First North som følge heraf.
Foreholdt bind 2, side 883, halvårsregnskab for 2014, og side 1077, anvendt regnskabspraksis, forklarede han, at selskabets regnskabspraksis var beskrevet forskelligt. Det var ikke noget, han reagerede på.
Foreholdt bind 2, side 989, 5. afsnit vedrørende Growth, forklarede han, at det var deres opfattelse, at investeringer på op til 1 mia. kr. ville tilfredsstille det behov, der var på tidspunktet.
Han kender til ”prudent person-princippet” som indebærer, at man opfører sig ansvarligt.
Foreholdt bind 10, side 6079, redegørelse fra Finanstilsynet, forklarede han, at reglerne først trådte i kraft efter investeringen.
Det er muligt at slå op på EKF’s hjemmeside og se, hvilke garantier, de har ud-stedt. Han så, at der var udstedt en SMV-garanti i 2013. Dette konstaterede han inden den første tranche. De undersøgte det ikke efterfølgende.
Der var der et bonuselement i hans løn. Det havde ikke betydning for hans bo-nus, at første tranche blev udbetalt i december 2014.
Vidne 8
Vidne 8 har forklaret, at han i de sidste 5 år har arbejdet i Pension Dan-mark med unoterede investeringer - det vil sige investeringer i kapitalfonde og infrastruktur.
Han blev involveret i sagen i slutningen af april 2016. Han havde to gange tid-ligere været i kontakt med Hesalight, der ikke førte til noget. Den første kontakt var om overtagelse af EKF garanterede lån. Han havde et møde med Sagsøgte 5 og Vidne 1 sammen med en kollega, hvor de diskuterede muligheden for at finansiere EKF garanterede fordringer. Den anden var en henvendelse fra
297
et corporate finance hus i 2015 med henblik på at fremskaffe yderligere finan-siering til Hesalight. Det førte heller ikke til noget.
I april 2016 blev han på Pension Danmarks vegne involveret efter medieomta-len af Hesalight. Pension Danmark besluttede at rykke tættere på Hesalight og undersøge de forhold, medierne havde skrevet om. Han afløste den kollega, der havde foretaget investeringen. Han var herefter den primære kontaktperson mellem Hesalight og Pension Danmark.
Hesalight havde ikke aflagt et koncernregnskab. De var derfor ikke sikre på, at det regnskab, de havde fået, gav et retvisende billede. De momenter, der er fremhævet i artiklen fra Børsen ekstrakt 4, side 2341ff, var bekymrende. Hesa-light var efter obligationsaftalen forpligtet til at levere fyldestgørende og rigtige regnskabsoplysninger. Igangværende arbejder var en usædvanlig stor post. Det var vigtigt at få indblik i, hvordan de var beregnet. Var posten udtryk for en produktion, der var i gang og var den baseret på indgåede kontrakter. De ville vide, om de kunne regne med, at disse igangværende arbejder ville blive til for-dringer, som kunne sælges og på den måde skaffe likviditet til selskabet.
I starten af maj blev de opmærksomme på, at Erhvervsstyrelsen undersøgte regnskaberne og regnskabsprincipperne. I april vidste han ikke, at regnskabet var aflagt efter produktionsprincippet.
Foreholdt bind 4, side 2379, er der tale om et brev, hvor indholdet var afstemt mellem obligationsejerne, selv om det kun fremtræder som afsendt af Pensam og Danske Capital.
Foreholdt de fem bullets på side 2381, så ønskede de at få indsigt i Hesalights forretningsmodel. Hesalight havde tilgodehavender, der løb over mange år. Derfor var det særligt vigtigt, at der var en betryggende proces om kreditvurde-ring og modpartsrisiko. Sikkerheden for, at der ville komme betaling i henhold til kontrakterne, var en forudsætning for, at de kunne overdrages og på den måde skaffe likviditet. Likviditet var en forudsætning for, at Hesalight kunne indgå nye kontrakter og opfylde dem. KMPG var i gang med at se på kontrak-terne. Det var en betryggelse, at en tredje part var i gang med at undersøge kre-ditkvaliteten. De fik imidlertid aldrig svar fra KMPG.
Foreholdt bind 4, side 2403-2408, brev af 16. februar 2017 fra Hesalight, inde-holdt det ikke det, de havde bedt om.
Foreholdt side 2455, referat af møde af 30. maj 2016, var det ikke et møde, han deltog i, men han læste referatet, der blev sendt ud et par dage efter. Hesalights tilkendegivelse om ikke at kunne imødekomme investorernes ønske om en uvildig gennemgang af kontrakterne, fordi det kunne vanskeliggørelse en note-
298
ring af obligationerne, anså han ikke for at være et reelt problem. De burde ha-ve fået de informationer, de bad om. De håndterer jævnligt fortroligt materiale, og ved, hvordan de skal agere, hvis de får insiderviden. Hvis en sådan obligati-on blev notereret på en børs, og de havde kursfølsom viden, ville det have den konsekvens, at de ikke kunne købe og sælge på denne børs.
Foreholdt ekstrakten side 2457, 3. afsnit, studsede han også over, at Hesalight ikke havde ønsket at samarbejde med Erhvervsstyrelsen og få afklaret, hvad der var op og ned i forhold til kundekontrakterne. Afgørelsen fra Erhvervsstyrelsen gav anledning til overvejelser om, hvordan et regnskab ville se ud, når Hesa-light lavede regnskaber efter de principper, som Erhvervsstyrelsen havde be-stemt. Med hjælp fra Ernst & Young fik de i slutningen af maj indblik i, hvor-dan regnskaberne ville komme til at se ud. Det blev på denne baggrund klart, at Hesalight ikke havde overholdt vilkårene i obligationsaftalen. Der var udbetalt for meget udbytte, og der var givet urigtige oplysninger i compliance certifika-terne.
Foreholdt side 2459, 5-7. afsnit, kom det som en overraskede, da Hesalight iføl-ge 2015 regnskabet skulle have 200 mio. kr. i likvider, og at de nu kun havde penge til et par måneders drift.
Foreholdt bind 4, side 2483, notice of breach af 8. juni 2016, var der tale om, at obligationsejerne valgte at gøre opmærksom på, at Hesalight havde misligholdt vilkårene i obligationsaftalen, men på det tidspunkt valgte de ikke at opsige lånet. De gav meddelelsen om misligholdelse for at få mulighed for i højere grad at bruge deres juridiske rettigheder i obligationsaftalen og for at komme i dialog med selskabet. De havde forgæves bedt om information, og nu ville de bruge de midler og redskaber, der var i obligationsaftalen til at få informatio-nerne. Samme dag, som brevet blev sendt, kom regnskabet. På baggrund af det opdaterede de deres tilkendegivelse, som det fremgår af bind 4, side 2495.
Foreholdt side 2497, punkt 6, er insolvens i obligationsaftalen defineret sådan, at selskabet er insolvent, hvis det har negativ egenkapital. Punkt 8 drejede sig om, at de nu kendte til mellemregninger mellem nogle af de tilknyttede selska-ber og Hesalight, uden at de kunne komme i dybden med det. Derfor bad de om yderligere information.
I slutningen af juni fik obligationsejerne et regneark med et likviditets forecast. Deres interne vurdering var, at de virkede ekstremt optimistisk. Det var svært at linke forecastet til oplysningerne om den knappe likviditet i selskabet. Fore-castet forudsatte yderligere finansiering. Han husker ikke, at de fik oplysninger om, hvordan der kunne skaffes yderligere likviditet.
Han kender ikke Hesalights kontrakter.
299
I juli måned blev obligationsaftalen redigeret. I arbejdet med det deltog de fire større obligationsejere, Sagsøgte 1 og en advokat fra Advokatfirma 2. Obligationsejerne valgte at lade Vidne 7 fra Pensam og ham indgå den frivillige aftale, der er gengivet i bind 5, fra side 2599. Formålet med aftalen var at få den information og den indflydelse på Hesalight, som de tidligere havde efterlyst. Det var et alternativ til mere drastiske skridt. Selv efter aftalen, var der ikke enighed med Hesalight om, hvad de skulle have. De valgte, at Person 40 skulle indtræde i Hesalights bestyrelse som repræsentant for obligationsejerne. De følte ikke, at der var gang i processen, og de håbede, at Person 40 kunne hjælpe med dette.
De ville have kvartalsregnskaber og et likviditetsbudgetter på månedsbasis, fordi de var i tvivl om, selskabet havde likviditet til at fortsætte driften. De gik ud fra, at Hesalight i forvejen havde sådan et likviditetsbudget, og de gik ud fra, at det bare handlede om, at de skulle have det sendt. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Foreholdt punkt 13.3.1.18, i bind 5, side 2605, var det en aftale om, at Hesalight for fremtiden skulle forpligte sig til at sikre kreditgivningen på en forsvarlig måde. Det var ikke en dialog, han havde været med i.
Foreholdt bind 4, side 2273, politik om modpartsrisiko, så han dokumentet me-dio juli. Det var umiddelbart hans vurdering, at man ville have en nogenlunde kreditsikring, hvis man begyndte at anvende denne politik.
Foreholdt bind 5, side 2591, referat af kick-off møde af 4. august 2016, så var der ikke andre end Sagsøgte 5, der deltog fra Hesalight, fordi de andre var på ferie.
Foreholdt side 2593, nederst, så er det udtryk for, at de stadig ikke havde fået indsigt i kontraktmaterialet, og det ville de stadig gerne have.
Foreholdt side 2594, øverst, så var det ikke betryggende, at der var indgået kon-trakter på et sprog, som Sagsøgte 5 ikke talte, og som ikke var oversat, som det fremgår af side 2594, andet afsnit.
Foreholdt samme side, midt på, havde de heller ikke fået betryggende indblik i cash flowet fra driften i 2015 og første halvår af 2016.
Foreholdt bind 5, side 2613, teknisk due diligence, var noget han havde været med til at bestille. Den tekniske due diligence viste, at Hesalights produkter havde fornuftig kvalitet, og at der var et marked for produkterne. Teknologien
300
var på linje med konkurrenternes, men Hesalight kunne konkurrere på at tilby-de finansiering. Det gjorde konkurrenterne ikke dengang.
Foreholdt bind 5, side 2618 og 2619, så var det første gang, de fik indblik i nogle af kontrakterne. Hans fornemmelse var, at Hesalight ikke var fuldt bevidst om de risici, der lå i kontrakterne, og at Hesalight ikke havde taget højde for det finansielle. Han forudså, at Hesalight kunne komme til at misligholde nogle af kontrakterne, fordi Hesalight ikke havde likviditet til at gennemføre dem. Det var ikke kun lamper, der blev solgt. Hesalight havde købt projekter, som over tid skulle give nogle penge tilbage.
Foreholdt 2634, den anden due diligence fra Ernst & Young er han sikker på, at efter den var blevet udleveret til dem, blev den også udleveret til Sagsøgte 5 med henblik på dennes kommentarer. Sådanne fik de ikke.
Rapporten viste, at der ikke var meget tilbage af de 200 mio. kr. De vurderede, at Hesalight havde været insolvent i hele 2016 i betydningen, at der var var fær-re aktiver end der var passiver, og dermed en negativ egenkapital.
Erklæringen fra Ernst & Young førte til den deceleration of event of default, som fremgår af bind 5, side 2661. Det, der er anført i punkterne a-m, var punk-ter, der stammede fra Ernst & Youngs rapport. Det var de forhold, der gjorde, at de nu sagde stop. Der var ikke opfyldelse af compliances, og der var betalings-misligholdelse. De havde allerede i maj fået at vide, at likviditeten var stram. De var ikke blevet betrygget i, at der kunne skaffes likviditet, og selv om det ikke var et stort beløb med rentebetalingen, så var de bange for, at selskabet ikke kunne fortsætte driften.
I perioden fra september til konkursen i november, var han involveret i drøftel-serne med Hesalight på obligationsejernes vegne sammen med Vidne 7 for at finde den bedst mulige løsning for obligationsejerne.
Foreholdt bind 5, side 2685, pressemeddelelse fra Dansk OTC om løsning på Hesalights problemer, kan han ikke genkende, at de havde fået tilsagn om, at fordringerne kunne frasælges. Han husker ikke fra denne periode konkrete dis-kussioner med Dansk OTC om noget som helst.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, 6815, nederst, om salg af fordringer, kan han ikke huske at være blevet præsenteret for dokumentet.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6881, mail af 18. november 2016, kan han godt kan huske de to løsningsforslag. Løsningsforslag 1 fra Copenhagen Network sagde de nej til, fordi tilbuddet indeholdt nogle deponerede renter, som i forvejen var deres. Det var 28 mio. kr. De 50 mio. kr. var, hvis der var
301
dækning for dem, omfattet af deres virksomhedspant. De anså ikke tilbuddet som reelt. De ville ikke fraskrive sig retten til at sagsøge OTC. En anden ting, der gjorde dem skeptiske, var, at Copenhagen Network var et børsnoteret sel-skab, og tilbuddet faldt ikke indenfor selskabets formålsparagraf. Det havde krævet en oplysning til børsen, hvis tilbuddet skulle have været bindende. Der var ikke proof of funds. Det vil sige, at der manglede garanti for, at pengene var til stede f.eks. via en bankgaranti.
Alternativ to gik ud på at overdrage de ting, budgiverne anså sunde. Obligati-onsejerne ville, hvis der kom et provenu, få en væsentlig del af provenuet, men aftalen var ikke ret meget værd, hvis man lod selskabet gå konkurs, eller hvis der ikke var likviditet til kontrakterne.
I tilbud 2 fra Bahia Capital ApS og Virksomhed A/S 2 vurderede de, at der var stor sisikro for, at det ikke ville give dem et provenu, de ville kunne inddrive. Der var heller ikke proof of funds i dette tilbud.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6859, mailkorrespondance af 29. okto-ber 2016, var de ikke interesseret i at lade selskabet gå konkurs. De ville finde den bedst mulige løsning. Han har været i dialog med Person 41. De har ikke modtaget et tilbud fra Agilitas. De ønskede længere tid til at undersøge selskabet til bunds.
Han kender til salget Novalume. De blev spurgt på grund af deres virksom-hedspant. De vurderede, at det var det tilbud, der ville give bedst menig for dem. Der var en god sandsynlighed for at opnå earn out’en. De vurderede, at Novalume var den af tilbudsgiverne, der havde bedst indblik i at drive den ty-pe forretning, og de på den måde var mere sikre på at få deres penge.
Pension Danmark var ham bekendt ikke i kontakt med Erhvervsstyrelsen. Han ved ikke, om nogen i Pension Danmark havde forholdt sig til regnskabsprin-cipperne, da aftalen blev indgået, for det var han ikke en del af.
Spurgt hvorfor det brev, der er i ekstrakten bind 4, side 2379 kun blev sendt til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, forklarede han, at de gik ud fra, at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 sendte materialet til den øvrige del af bestyrelsen. Han havde ikke tænkt på at tage kontakt med den øvrige bestyrelse.
Foreholdt bind 5, side 2593, referat af kick-off møde af 4. august 2016, nederste afsnit, har han forklaret, at kontrakterne blev indgået efter obligationsaftalen. Han har ikke kendskab til den due diligence, hans kollega har lavet, da obliga-tionsaftalen blev indgået.
302
På ny foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6882, Alternativ 2, så havde de dagen før haft et møde, hvor tilbudsgiverne lovede proof of funds i løbet af 24 timer. Den fik de ikke. Nu skulle de bruge syv dage yderligere. Det var en bud-giver, som de havde haft kendskab til i nogle år og som de ikke havde den stør-ste tillid til. Når budgiveren ikke havde kunnet komme med proof of funds tid-ligere, troede de ikke på, at de kunne skaffe den på 7 dage.
Han så først 2014 regnskabet sidst i forløbet. Regnskabet blev afgivet, før han blev involveret i sagen.
Han er ikke bekendt med, at Finanstilsynet har udtalt noget i relation til Pensi-on Danmark i tilknytning til Hesalight sagen. Foreholdt bind 10, side 6079, re-degørelse fra Finanstilsynet, er det rigtigt, at Pension Danmark har haft en in-spektion, men det, der står, har ingen relevans i forhold til Hesalight.
Efter han blev involveret i sagen, var han på selskabets adresse for at få yderli-gere oplysninger. Pension Danmark har retningslinjer for investeringer. Han kan ikke redegøre for hvilke retningslinjer, der gjaldt for denne investering. Han var ikke i den afdeling, der foretog investeringen.
Ernst & Young rapporten gav ud over bekymring om likviditeten også anled-ning til bekymring, fordi der var en række poster, som der ikke kunne redegø-res for, og fordi der var en række poster og kontrakter, som så ud til at være forkert indregnet i regnskabet. Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2642 om de 100 mio. kr., som der ikke var nogen forklaring på, husker han, at han spurgte Sagsøgte 5 om, hvad pengene var brugt til. De fik aldrig nogen forklaring. Det gjaldt generelt, at Hesalight ikke gav svar, der på noget punkt afklarede Pensi-on Danmarks bekymringer i relation til EY rapporten. Sagsøgte 5 havde nogle forslag til, hvad de 100 mio. kr. kunne være brugt til, f.eks. vareprøver til kun-der for 30-40 mio. kr.
Han kender kun Vidne 12 fra denne sag. Vidne 12 blev præsenteret som en mulig kommerciel ekspert. Efter Vidne 12's rapport var hans ind-tryk, at der var et marked for Hesalights produkter , men at der var en række interne forhold, som kunne optimeres yderligere. Han ved ikke, om Vidne 12 gennemgik kontrakten med Udenlandsk virksomhed. Hesalight var bagud med rentebetalingerne for en måned. Det kan godt passe, at det var 3-3,5 mio. kr. Efter obligationsaftalen skulle Hesalight herudover overholde en balance mel-lem indtjening og gæld, som heller ikke var overholdt.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2619 nederst, Udenlandsk virksomhed calculation, forkla-rede vidnet, at da de fik rapporten, var der et overslag på, hvad der manglede at blive betalt på kontrakterne. Kontrakterne krævede yderligere finansiering på 100 mio. kr., der ikke ville komme af sig selv. Det var deres vurdering, at der
303
ikke var likviditet til at lave de sidste betalinger på kontrakterne. Han kendte til kontrakterne med Asolar og Olprim, men kan ikke konkret sige, hvad de inde-holdt.
Foreholdt side 6879, mail af 16. november 2016 fra Person 41, forklarede han, at investorkonsortiet sideløbende var i dialog med Agilitas, men han hu-sker ikke, om de også var det i november 2016. Han husker, at de i oktober havde en dialog med Agilitas, men han husker ikke, om dialogen fortsatte, efter at Hesalight var gået i rekonstruktion. De forhandlede om, Agilitas kunne købe aktiverne i Hesalight. Det var en dialog, som endte med ikke at føre til noget. Han ved, at Vidne 12 talte med flere forskellige parter om tilbud, herun-der med Person 41.
Foreholdt side 6891, udskrift fra Erhvervsstyrelsen, forklarede han, at Novalu-me i sidste ende købte aktiverne i konkursboet. Han mener, at ejeren af Nova-lume var Person 10. Han vidste ikke, at Vidne 12 er direktør i Nova-lume.
Foreholdt side 6882, 4. afsnit, ad alternativ 1, forklarede han, at de ville få de 28 mio. kr. uanset hvad. De 50 mio. kr. var ”nye” penge og de 22 mio. kr. var pen-ge for nuværende kontrakter. Pension Danmark havde pant i fordringerne. Der var nogle ting i tilbuddet, som i forvejen tilhørte obligationsejerne. Derfor var tilbuddet ikke interessant.
Det er ikke endeligt fastlagt, hvad Pension Danmark får ud af deres virksom-hedspant i Hesalight. Der er nogle sikkerhedskonti, som muligvis kan frigives.
Foreholdt side 6861, udkast af 14. november 2016, forklarede han, at han ikke husker at have set det tidligere.
Foreholdt, at aktiverne efter nedskrivning ved en eventuel konkurs var vurde-ret til 57 mio. kr., forklarede han, at de gjorde sig nogle overvejelser om konse-kvenserne af en konkurs. Det er svært at sige, hvad der kan komme ind i et konkursbo.
Den frivillige aftale med Hesalight havde til formål at få adgang til likviditets-budgetter, men de fik dem ikke. De fik først noget indblik i likviditeten med Ernst & Young-rapporten.
Vidne 9
Vidne 9 har forklaret, at han arbejder som finansdirektør. Han var partner i Dansk OTC, der var et selskab, som bl.a. bistod andre virksomheder med kapi-
304
talfremskaffelse, optagelse af lån og køb af aktier. Det var Person 28, der havde kontakten med Hesalight.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5949, 3. sidste afsnit, hans forklaring gengivet under straffesagen, forklarede han, at han havde drøftelser med en revisor om Hesalights regnskabsprincipper. Revisoren svarede, at regnskabsprincipperne var lovlige, men til den aggressive side i forhold til, hvordan de bogførte kon-trakterne. Han deltog ikke i møderne med selskabets revisor.
Foreholdt ekstrakten bind 3, side 1399, mail af 4. november 2015 fra Sagsøgte 5 til Person 28, forklarede han, at han kendte til dialogen mel-lem Dansk OTC og Hesalight. Han husker ikke, om han har set mailen. Han blev først mere involveret i starten af 2016. Der var ting, der gjorde, at det kun-ne udarte sig til noget, der ikke var så sjovt. De havde hen mod slutningen af 2015 nogle spørgsmål i forhold til virksomhedens fremtid. De var konstant i dialog med virksomheden helt frem til konkursen. Han erindrer, at der var in-teressenter, som ville købe virksomheden. De havde dialog om yderligere kapi-talfremskaffelser.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2685, pressemeddelelse af 16. september 2016 fra Dansk OTC, forklarede han, at han har set pressemeddelelsen tidligere. Omkring maj/juni ønskede nogle af obligationsejerne at opsige aftalen. Derfor arbejdede de på at finde andre alternativer, så de kunne undgå en konkurs. De kom med en pressemeddelelse, da det for obligationsejerne måske ikke betød så meget med en konkurs, men det kunne for andre kreditorer have en betydning, da der var tale om en levedygtig forretning.
Dansk OTC havde Advokatfirma 4 til at bistå dem under et møde med obli-gationsejerne. Mødet blev holdt hos Advokatfirma 1. Der blev i alt afholdt 2-3 møder. Obligationsejerne var kun interesseret i forslagene, hvis Dansk OTC havde proof of funds for de nye investorer. Ifølge deres advokat havde de proof of funds.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2693, mail af 20. september 2016 fra Person 28 til Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Vidne 9, forklarede han, at forslaget blev afvist af obligationsejerne. Han ved ikke, hvorfor de afslog det. De havde proof of funds for 60 mio. euro, men de viste det ikke til ejerne. Alter-nativt kunne de tilbyde 23 eller 27 pct. for obligationerne. Han mener ikke, at obligationsejerne svarede på det tilbud. Obligationsejerne stolede ikke på Dansk OTC. Det blev på et tidspunkt klart for dem, at det var formålsløst at kigge efter en løsning.
Foreholdt tillægsekstrakt 1 – bind 2, side 6869, forslag til rekonstrukti-on/refinansiering af Hesalight, forklarede han, at han var involveret i kontakten
305
til Copenhagen Network. Det var et selskab, som Dansk OTC ville bruge til at facilitere.
Foreholdt side 6867, brev af 15. november 2016, forklarede han, at han ikke var involveret i dette tilbud, da det ikke vedrørte Dansk OTC.
Dansk OTC hjalp med at lave obligationsaftalen i 2014 og 2015, og de var også med til at rejse kapital i 2016. Obligationsejerne truede i midten af 2016 med at bruge deres ”default” . De hele eskalerede i maj/juni efter mødet hos Advokatfirma 1. De forhandlede med obligationsejerne om køb til lavest mulige kurs.
Han drøftede ikke med Sagsøgte 1, om det skulle fremgå af virksomheds-præsentationen, at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 skulle have 1 pct. af obligati-onsudstedelsen.
Foreholdt tillægsekstrakt 1 – bind 2, side 6864, mail af 14. november 2016 fra Advokat 4, forklarede han, at han ikke har set mailen tidligere. Han kender til betingelserne, der er anført i mailkorrespondancen i bind 5, side 2787. Han husker ikke, om betingelserne fortsat ikke var opfyldt den 14. november 2016. De blev færdige med due diligence i november 2016, så der var ikke tale om et ubetinget tilbud.
Foreholdt side 6881, udateret mail fra Advokat 4, forklarede han, at han går ud fra, at han deltog i mødet. Han har tidligere haft et møde med Advokat 4.
Foreholdt side 6883 øverst, forklarede han, at obligationsejerne ikke så proof of funds for løsningerne. Det var kun Dansk OTC og måske enkelte obligations-ejerne, der så proof of funds. Det var dog ikke obligationsejere, som Advokatfirma 1 repræsenterede.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 6040 midt til side 6041, 2. afsnit, forklarede han, at det vedrører nogle af de ejendomme, som Sagsøgte 5 ejede på Mallor-ca. Han havde foranlediget, at ejendommene var blevet købt i februar 2016. En af ejendommene var ejet af et selskab, som Person 47 havde købt af Sagsøgte 5. Han havde forsøgt at redde Sagsøgte 5 fra konkurs.
Han var direktør for et selskab, som før Hesalights konkurs havde købt en ejendom af Sagsøgte 5's selskab, Nordic Development Investment, i Spanien. De forsøgte at sikre nogle af Sagsøgte 5's aktiver.
306
Vidne 12
Vidne 12 har som vidne forklaret, at han er produktionsingeniør. Han startede i maskinbranchen, skiftede efter fire år til metalindustrien, hvor han var i syv år, så i elektronikindustrien i fire år og var salgsdirektør i et år. Derefter var han 10-11 år hos Glamox, som også har med belysning af gøre. I starten af 2016 startede han et rådgivningsfirma, som hedder Virksomhed 6.
Han læste en artikel i Børsen om Hesalight, og ringede derefter til Sagsøgte 5, fordi han manglede arbejde og syntes, Hesalight lød interessant. De havde et par samtaler og vist også et enkelt møde. Han blev ikke ansat.
Han blev bedt om at deltage i kick-off mødet 4. august 2016. Foreholdt bind 5, side 2595, referat fra kick-off møde af 4. august 2016, 7. sidste afsnit, bekræftede han det, der står. Han var af obligationsejerne blevet bedt om at undersøge produktet, markedet og forretningsmodellen. Han og Sagsøgte 5 så forskel-ligt på tingene. Hans opfattelse var, at Hesalight burde bygge en forretning op, som havde et mere kontinuerligt salg, så de ikke var så sårbare. Obligations-ejerne var interesserede i at høre, om han havde nogle strategiske ideer. Han havde i forvejen i marts måned lavet et oplæg, som han havde sendt til Sagsøgte 5. Det var strategiforslag til ledelsen/bestyrelsen. Han talte med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 og Sagsøgte 3 om dette. Han kom ikke i gang med strategiprojektet. De havde to møder. Sagsøgte 3 skulle være tovholder. De havde et kort møde, som gik fint, og så skulle han have en tilbagemelding. Det fik han aldrig. Han rykkede to gange den 26. maj og 8 juni 2016 og fik en tilbagemelding fra Sagsøgte 3 om, at der var andre ting, de måtte tage sig af. Herefter afregnede han sagen.
Kontakten med obligationsejerne blev etableret ved, at han blev kontaktet af Vidne 7 fra Pensam sidst i juni. Han spurgte, om vidnet havde mulighed for en teknisk due diligence. Han sendte Vidne 7 et forslag til opdrag. Hans opgave blev at vurdere, om virksomheden havde en chance med deres produkter på markedet, og om Hesalight på den måde kunne komme til at be-tale lånene tilbage. Han ved ikke, hvor Vidne 7 kendte ham fra.
Foreholdt ekstrakt 5, side 2591, kunne han godt huske, at han underskrev en fortrolighedsaftale. Den gik ud på, at han, så længe Hesalight bestod, ikke måt-te videregive oplysninger, som kunne skade virksomheden, men fortroligheds-forpligtelsen gjaldt ikke over for obligationsejerne, der jo havde antaget ham. Der var ingen konkurrencebegrænsninger i fortrolighedsaftalen. Havde der væ-ret det, havde han ikke skrevet under.
307
Foreholdt side 2592, 4. og 5. afsnit, forklarede han, at en vertikal producent er en producent, som dækker hele kæden. En gadelampe indeholder en række komponenter, som man køber udefra. Hesalight havde både projekt, tilbuds-givning og finansiering med. Det vil sige, at de havde det hele. Det var en kom-bination, der var unik på det tidspunkt. Efterfølgende har andre taget modellen til sig.
Foreholdt side 2593, 4. og 5. afsnit, forklarede han, at det skal forstås sådan, at han gjorde opmærksom på, at Sagsøgte 5's oplysninger om bruttoavancen ikke svarede til hans erfaringer i branchen. Han anbefalede, at det blev under-søgt, hvorfor Hesalight kunne gøre det så meget bedre end andre i branchen.
Foreholdt bind 5, side 2603, aftale, punkt 2.3 og 2.5, fik han den fulde og uind-skrænkede adgang. Han ønskede ikke at have digital adgang til datarummet. Det var et rum, hvor alle kontrakter var gemt og journaliseret. Han ønskede og fik udleveret fysiske dokumenter, som han kvitterede for modtagelsen af, så han bagefter kunne dokumentere, at han havde leveret dem tilbage.
Foreholdt bind 5, side 2613, rapport af 19. august 2016, udfærdiget af ham, for-klarede han, at det også blev aftalt, at Vidne 10 fra Ernst & Young også skulle lave en undersøgelse. De var i Hesalight en uges tid. De bad om og fik svar på spørgsmål fra relevante medarbejdere. Han havde med den tekniske del af virksomheden at gøre og talte med Person 57, Vidne 5, Person 77, Vidne 2, Person 7, Sagsøgte 2, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Der blev stillet mange spørgsmål, og ikke alle er gengi-vet i rapporten. Hans opgave var en kommerciel og teknologisk vurdering af virksomheden og indholdet af kontrakterne. E&Y tog sig af alt med værdian-sættelser og kontrakternes økonomiske omfang. Han tog sig af parterne og pro-dukterne. Han gik ud i værkstedet og åbnede de lamper, som Hesalight havde, for at vurdere produktkvaliteten. Den var god. Han vurderede leverandørerne, de var også gode. Der var flere af dem, som han kendte i forvejen.
Foreholdt side 2619, punkt 4, så betyder det, at der ikke var indgået en aftale med den kommune, Giugliano, som skulle købe, og derfor er den anført med rødt. Han kan ikke huske, hver der var i vejen med Parma kontrakten, der også er anført med rødt.
Kontrakterne var sådan, at der var negativt cash flow i de første tre-fem år. For at gennemføre disse meget store kontrakter på tre cifrede millionbeløb, skulle Hesalight først købe varerne, levere dem, betale kommission og servicere kun-derne, inden der begyndte at komme penge ind. For at opfylde kontrakterne, skulle Hesalight råde over ca. 200 mio. kr.
308
Udenlandsk virksomhed er en ESCO virksomhed i Italien, der sælger energi til kommuner og vedligeholder og driver hele belysningen mod at få den ydelse, kunderne beta-ler. Man skal have certifikater i Italien for at kunne blive en ESCO virksomhed. Det havde Udenlandsk virksomhed. Udenlandsk virksomhed havde vundet opgaven i otte kommuner. Energivirk-somheden leverede en samlet pakke til kommunen. Hardwaren var en mindre del af den samlede forretning. Hesalight havde fået transporteret betalingerne fra kommunerne via Udenlandsk virksomhed til Hesalight. Der var den risiko, at Udenlandsk virksomhed ikke le-vede op til forpligtelsen med at levere el. Skete det, ville Udenlandsk virksomhed have mislig-holdt kontrakten, og så ville Hesalight ikke få den ydelse, de skule have. Penge-strømmen kunne altså stoppe, uden Hesalight kunne gøre noget ved det.
På side 2620 står hans forslag til forbedringer. Obligationsejerne havde bedt ham vurdere, om Hesalight havde et bæredygtigt koncept. Han så to udfor-dringer. Hesalight solgte produkter og var samtidigt en finansieringsvirksom-hed. Hesalight havde brug for at styrke deres kompetencer i finansafdelingen. Ledelsen havde ikke forståelse for cash flowets betydning. Derfor foreslog han, at virksomheden blev opdelt i en finansiel virksomhed og en virksomhed, der tog sig af at sælge belysningsdele, og at den finansielle virksomhed blev styrket fagligt.
Pind 4 i forslaget betyder, at han ikke syntes, at de daværende finansielle værk-tøjer, der viste cash flow var tilstrækkelige. Man skulle have en lodret sikring af, at der var penge til det, der var behov for, samtidig med, at der var et negativt cash flow. Det havde Hesalight ikke en løsning på. Hesalight var på vej ind i projekter, der krævede 200 mio. kr., som Hesalight ikke havde. Det var kritisk.
Pind 5 i hans forslag har to led. For det første at virksomheden i forbindelse med tilbudsafgivning gennemregner, hvilket cash flow der forudsættes. For det andet, når driften går i gang, at holde øje med, hvordan det går og løbende sik-re, at der er likviditet til stede.
Hans rapport blev integreret i Ernst & Youngs og sendt til Hesalights ledelse og obligationsejerne. Der blev efterfølgende holdt møder hos Advokatfirma 1, hvor alle kunne deltage.
Han har selv defineret den opgave, han påtog sig. Det er det, ordet ”scope” dækker på bind 5, side 2613.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6879, mail af 16. november, forklarede han, at Person 41 er partner i Agilitas i London. Agilitas var en potentiel investor. Han ved ikke, hvorfor han var cc. på denne mail. Han har en mail fra Vidne 2 af 18. oktober 2016 og en mail fra Advokat 5 fra Advokatfirma 1 fra den 19. oktober, hvor han blev bedt om at sende sin rap-port til Person 41, da Agilitas kunne være interesseret i at gå ind som part-
309
ner. Han blev bedt om at deltage i et møde mellem Agilitas og Udenlandsk virksomhed. Person 7, som var salgsdirektør i Hesalight, deltog også. Person 20 præsenterede sin forretning. Den ene fra Agilitas var Person 58. Det var ham, der bestemte. Hans rolle var at sørge for, at der blev fulgt op på tingene, hvis der var noget, obligationsejerne skulle vide. Han blev i september-oktober bedt om at lave en business case for at forsøge at tiltrække investorer. Han blev betalt af obligati-onsejerne. Opgaven var, om forretningen kunne bringes til profitabel drift, og hvilke aktiver og kontrakter der var i virksomheden. Den første case var Hesa-light under rekonstruktion. Den anden case er lavet efter konkursen. Det var ikke meningen, at han skulle være investor. Der kom ikke noget ud af mødet. Agilitas kom ind i billedet igen efter konkursen.
Hesalight blev taget under konkurs den 18. november 2016. Han fik en ny op-gave af obligationsejerne. De skulle se, om de kunne sælge aktiverne i virksom-heden. De havde allerede været næsten alle investorer igennem. Han skulle kø-re forretnings case igen, men nu ud fra et konkurssynspunkt. Han fik opgaven at rejse rundt og se, om de kunne samle op på det, der var i gang. Han var i London igen. Der var en lille håndfuld investorer inde over. Det var Advokat 5, der stod for at indsamle bud. Det var boet, der antog ham. Han fik betaling fra Advokatfirma 1. Han fik 15-20.000 kr. for den sidste case. Han har nok samlet fået cirka 60.000 kr. fra obligationsejerne og Advokatfirma 1.
Han fik adgang til konkursboets datarum. Agilitas kom på banen igen, men de stod af otte-ti dage før, aktiverne blev solgt.
Ideen med Novalume kom den 15. december 2016. Han havde afsluttet opga-ven for konkursboet og spurgte kurator Henrik Selchau Poulsen, om han måtte prøve selv. Der var mange gode medarbejdere. Henrik Selchau Poulsen sagde, at det var det ikke noget problem i. Han ringede til Person 10 fra MS2 Invest. Han var partner og havde været med til at børsnotere Pandora og havde sin formue derfra. Han havde tidligere set deres præsentation. Vidne 11 var lige kommet hjem fra Kina for Danfoss. Mødet har måske været holdt ugen før. Person 7 var også med til mødet ligesom kuratoren. De havde brug for Person 7's viden om kontrakterne. Person 10 og Vidne 11 udtrykte deres frygt for at træde ind i virksomheden og overtage kontrakter, som de ikke kendte konsekvensen af. De var ikke inde i datarummet for at se på kontrakter. Mødet varede fra kl. 20.00 til kl. 02.30. Person 10 og Vidne 11 sagde, at de kunne være inte-resserede. De afgav et bud og tilbød ham en stilling som direktør og en aktie-post. Han bidrog ikke med penge. Han fik aktier, fordi han sad med en væsent-lig viden. Person 40 deltog også i mødet. Han sagde, at der var to typer af kapi-tal. Kapital og viden. Han kom med det sidste og måtte gøre sig fortjent til sine aktier. Det var Person 10 ogVidne 11, der kom med pengene. Han var til stede ved det første møde i december, hvor der blev talt om, hvor meget der skulle beta-
310
les. Han var ikke en del af den endelige forhandling. Det var Person 10, der styrede det. De to, der kom med kapitalen, stillede i alt 11 mio. kr. til rådighed, nemlig de 5 mio. kr. i købesum, 1 mio. kr. i aktiekapital og 5 mio.0 kr. i driftskapital. De har efterfølgende taget et lån på 15 mio. kr. i Nykredit for at kunne opfylde en kontrakt. Person 10 har skudt yderligere 6,5 mio. kr. ind som lån i år. De er ved at for-handlede et lån på yderligere 7 mio. kr. hos en bank.
Efter overtagelsen lavede han en 100 dages plan, hvor de vurderede aktiverne og kontrakterne og prøvede at få overblik over, hvilke forpligtelser der var. Herunder om der var yderligere, der skulle leveres eller betales, ligesom garan-tier for de allerede leverede ydelser skulle tages i betragtning. De hyrede en ekstern konsulent til sammen med ham, Vidne 11 og Person 10 at gennemgå kontrak-terne. De delte kontrakterne op i tre grupper -rød gul og grøn. Den grønne grupper var kontrakter, som var fuldt leveret, hvor de kunne overse fremadret-tede forpligtelser. Der skulle komme indbetalinger. De var nødt til at hyre ad-vokater rundt om i verden for at få pengene ind igen. De skulle efter kontrak-ternes indhold være 50 mio. kr. værd. Da de besluttede sig for at købe, vurde-rede de dem til 21 mio. kr. Nu er vurderingen 12 mio. kr., heraf har de fået de 6 mio. kr.
Den gule gruppe var kontrakter, hvor de mente, at de kunne være interessante. Der kunne være risici, de ikke kendte. Der var tvivl om, der var fuldt leveret eller ej, og der kunne være reklamationer. Kontrakterne var til at forstå, og det virkede som om, der var indgået en aftale mellem parterne. Kontrakterne ville kræve mere arbejde og fokus fra hans side. Udenlandsk virksomhed lå bl.a. i denne gruppe. Han kan ikke huske, hvem der ellers lå i gruppen. Værdien har nok været 350 mio. kr. Det var ham og Vidne 11, der sammen med bestyrelsen stod for denne ka-tegori.
I den røde gruppe var der kontrakter for omkring 450 mio. kr. I denne lå Asolar og Parma. Det var kontrakter på sprog, som de ikke forstod. Det var både kon-trakter fra Spanien, Italien, Balkan Tyrkiet og Polen. Parma havde de ikke købt af boet. Det var et stort fremtidigt projekt. Der var lagt en bid bond som sikker-hed for, at man kunne levere projektet og få lov at byde. Bid bonden var på 1 mio. euro. Den ønskede boet at beholde. Der var også nogle lån til en distribu-tør i Schweitz. Det var Vidne 11, der styrede denne gruppe som bestyrelses-formand.
Han har ikke haft noget med Stara Pazova at gøre. Han vil mene, at den var rød. Den kan også have været gul.
Han har ikke kendskab til Mavi kontrakten, som han vil antage har været rød, siden han ikke kan huske den.
311
Han har haft med kontrakten med LitCity at gøre. Aftalen med LitCity forud-satte, at Hesalight købte LitCity. Det køb var ikke gennemført. LitCity bestod af en mand, der var teknikker. LitCity havde vundet en kontrakt med to kommu-ner i Chile - Talca og Contulmo. Aftalen gik ud på finansiering og levering af 27.000 gadelamper i Talca med styring og public wi-fi. Hesalight skulle efter aftalen finansiere projektet. Der var leveret og installeret 5.000 armaturer til Talca og 500 til Contulmo. Der lå herudover 5.000 armaturer, der var tilbage-holdt i tolden i Chile. Varerne havde stået på et toldlager i cirka seks måneder og det var meget dyrt. Han rejste til Chile og købte LitCity for 500.000 dollars. De tog et lån på 15 mio. kr. i Nykredit til det formål. De betalte varerne ud af toldlageret for et par hundrede tusind dollars. De fortsatte med projektet og antog folk til at gøre installationerne færdige, og så hyrede de et firma, der hedder Martalec til at installere wi-fi. Det kostede omkring 600.000 dollars. Der var 10 mio. kr. tilbage i cash flow til projektet. De har brugt lidt over 20 mio. kr. på projektet. De etablerede et nyt selskab, der hedder Novalume Chile. LitCity har kun til opgave at håndtere Talca og Contulmo, da kontrakterne ikke kan flyttes fra LitCity, når opgaven var vundet af LitCity.
Udenlandsk virksomhed var gul. Den var på 245 mio. kr. med et negativt cash flow de første 5½ år. De skulle bruge lidt over 70 mio. kr. for at få den gennemført. Derfor var den gul. Det var farligt, at Hesalight havde købt retten til at få pengene fra kommunerne af Udenlandsk virksomhed. Hvis Udenlandsk virksomhed gik konkurs, ville Hesalight have pligt til at levere pligt til at levere strøm, og det varede 5½ år, inden Hesalight fik pen-ge. Udenlandsk virksomhed skulle have betalingen fra kommunerne, indtil han var fyldest-gjort for købesummen for fordringerne. Hesalight havde leveret lamperne, og Udenlandsk virksomhed skulle installere dem, men det skulle han have betaling for. Novalume skulle altså installere den sidste tredjedel og betale for det. Hvis de indtrådte, skulle de også yde en tiårig garanti. Kommunerne var langt bagud med at beta-le. Kommunerne var holdt op med at betale, da den negative omtale af Hesa-light i Danmark begyndte. Person 20 ville ikke samarbejde. Han var også i økono-miske problemer. Han ville have, at Novalume skulle betale en gang til. Person 20 havde fået nogle at de otte kommuner til at betale ham, selv om der skulle beta-les til Hesalight. Det var en betændt aftale. Han rejste sammen med en advokat til Italien. De rejste krav mod fire kommuner. De fik en ny transport. Senere fandt de ud af, at de ikke kunne få lysstyrken til at virke. Der var for meget tab på energileverancerne. Der blev sendt for mange volt fra elværket i dalen, for at få tilstrækkeligt med volt i bjergene. Det kunne pærerne i dalen ikke tåle.
De fik forhandlet sig ud af alle garantier og leveringsforpligtelsen. Novalume endte med at få 8,6 mio. kr. fordelt over en årrække. De havde cirka 1 mio. kr. i omkostninger. Person 20 skulle betale 200.000 euro til dem, og det gjorde han. De solgte lamperne uden forpligtelser. I 2023 vil de have fået de sidste penge.
Han kender ikke noget til Olprim kontrakten.
312
Han kender lidt til Asolar, som var en meget stor kontrakt. Det var Vidne 11, der håndterede den. Han blev bedt om at sendt kontrakten til en advokat i Bra-silien. Asolar er i dag gået konkurs. Han ved ikke, om der var en kontrakt mel-lem Asolar og Hesalight eller om det var mellem P&G og Hesalight. Den var rød, fordi de ikke ønskede at gå ind i kontrakten. Han ved ikke, hvornår Asolar gik konkurs. Det var måske i slutningen af 2016 eller begyndelsen af 2017. Der var ydet et to cifret millionbeløb i lån til P&G til at få varer ud af tolden. Han ved ikke, om varerne rent faktisk kom ud af tolden.
Foreholdt bind 10, side 5821, uddrag fra Novalumes hjemmeside, er han enig i, at der er nogle ligheder med Hesalights forretningsmodel, men de påtager sig ikke finansiering med negativt cash flow. De ansatte interne advokater, der skulle rådgive dem. Han udarbejdede en procedure for tilbudsgivningen og for kreditgivningen på baggrund af EKF’s vurderinger. De bruger ikke altid EKF’s garantier. Hvis de får afslag hos EKF, skal kunden betale kontant eller handle et andet sted. EKF skal have 8-9pct. i forsikring på en kontrakt, og det er mange penge.
I Rom ville en virksomhed handle med Hesalight. Da de tog derned, fandt de en sund virksomhed. De har kontrakter for 3 mio. kr. som de selv har finansie-ret uden EKF garanti. De har en SMV garanti på Talca, men ikke på hele kon-trakten, kun de omkostninger de har taget lån til oparbejdningen. Det var de 15 mio. kr. de lånte i Nykredit, som altså er sikret i EKF. Der er betydelige forplig-telser herudover, der ikke er sikret.
Foreholdt bind 10, side 5833, balance sheet for Novalume viser totalaktiver på 49 mio. kr., tilgodehavender 33 mio. kr. Andre tilgodehavender på 9 mio. kr. Det er de grønne kontrakter, der oprindeligt var på 12 mio. kr. 24 mio. kr. er debitorer i fremtiden, det vil sige primært Talca kontrakten og måske nogle Co-lumbia kontrakter. Udenlandsk virksomhed er først kommet ind i 2018 regnskabet. Årsresultatet i 2018 var 2/3 mindre, fordi der var væsentlige omkostninger. De brugte penge på at undersøge Hesalights styresystem, investerede i Columbia og øgede i Chi-le. Det fik samlet set en negativ effekt.
Novalume må være opstået nogle dage før den 15. december 2016.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6879, mail af 16. november 2016, har han forklaret, at ideen til Navalumne ikke var opstået på det tidspunkt, men nogle af investorerne var interesseret i, at han skulle lede en virksomhed, idet investorerne ikke havde kendskab til området. Han forlod sit tidligere job i star-ten af 2016 og søgte ny beskæftigelse. Det var også derfor han kontaktede Sagsøgte 5 i marts 2016. Han var til en del samtaler, inden han begyndte at under-søge Hesalight. Han købte en anden virksomhed den 4. december 2016 med et
313
lån fra en bekendt. Han driver et springstutteri og sælger ride udstyr sammen med sin kone.
Han var hos Udenlandsk virksomhed i november. Han ved ikke, hvorfor han blev bedt om at tage med. Han blev bedt om det af Vidne 2 og Advokat 5. Det var Agilitas, der betalte for hans rejse.
Novalume har ikke direkte lavet projekter med andre kommuner i Italien. De har lavet en aftale med et firma, som har købt produkter til tre små kommuner i Italien. De har ikke indgået aftale med en kommune, der hedder Calvisano.
Novalume kommer ud med underskud i 2019.
Han har ikke fået udbetalt bonus. Han arbejdede gratis det første halve år, og så arbejdede han på halv løn. Han har fået fuld løn fra juni 2018 og får nu 105.000 kr. om måneden og har fri bil.
Foreholdt, at der står i bind 5, side 2591, 2. afsnit, referat af kick-off møde af 4. august 2016, at han var antaget af Hesalight, fastholdt han, at han var antaget af obligationsejerne og blev betalt af dem. Han har den 8. juni 2016 sendt en reg-ning på 10.000 kr. til Hesalight for det oplæg, han har forklaret om tidligere til Hesalight, men de betalte ham aldrig og har nok ikke ment, at de havde en afta-le. Men det har ikke noget med kick-off mødet at gøre. Han blev inviteret til at deltage i Kick-off mødet af Pensam. Han sendte et oplæg om, hvad han kunne tilbyde til Vidne 7, som tog det med til obligationsejerne, og så blev han antaget af dem.
Foreholdt tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6859-6861, mailkorrespondance, så kan han ikke erindre at have set udkastet af 14. november 2016. Han husker ikke at have forholdt sig til, hvordan det ville se ud, hvis Hesalight gik konkurs. Det var hans indtryk, at alle investorerne ventede på, at Hesalight skulle gå kon-kurs, for han kunne ikke få dem til at bide til bollen. Han ved ikke, hvad Pen-sam og Pension Danmark ønskede ud over, at Hesalight skulle betale lånene tilbage.
Han har ikke nogen mening om, at der kan være tale om et sideskift, i og med at han nu er direktør i Novalume. Han har ikke forholdt sig til konkurslovens § 238. Det er korrekt, at han først hjalp konkursboet med at få mest muligt ud af aktiverne. Det er også korrekt, at han nu er direktør for den virksomhed, der købte aktiverne. Han havde ikke noget penge at købe for.
Det første han fik at vide om en kontrakt med Talca, var da han så Ernst & Youngs due diligence rapport.
314
På ny foreholdt bind 10, side 5833, balance sheet for Novalume, hvoraf det fremgår, at der er tilgodehavender på 33.791.560 kr., kan han ikke svare på hvor stor en andel, der stammer fra Talca projektet. Værdien af kontrakten var om-kring 9 mio. dollars. Han kendte ikke detaljerne af kontrakten, da han blev an-sat af Novalume.
Person 7 var med i Novalume i et års tid. Person 40 døde af kræft og blev ikke den del af deres model, det var planlagt.
Foreholdt bind 10, side 5832, income statement, hvoraf fremgår en bruttofortje-neste på 23.280.960 kr. kan han ikke svare på, hvordan beløbet fordeler sig på nye kontrakter og allerede eksisterende kontrakter. De brugte den samme leve-randør som Hesalight. De forsøgte at overtage så mange medarbejdere fra Hesalight som muligt, men det var ikke alle, der ville være med. Han tror, at der kom fem fra Hesalight. Heraf er der stadig tre ansat.
På ny foreholdt bind 5, side 2619, hans rapport af 19. august 2016, fastholdt han, at der skulle bruges 200 mio. kr. til at opfylde Hesalights forpligtelser. Han har taget i betragtning, at der også ville komme penge i kassen.
Da han for at lave sin undersøgelse fik kontrakterne fysik, mener han, at det var Vidne 2, der gav ham dem. Han talte i hvert fald med Vidne 2 om kontrakterne. Han talte også med Sagsøgte 5, Person 7 og Sagsøgte 2 om kontrakterne. Han husker derimod ikke at have drøftet kontrakter med Sagsøgte 3. Spurgt igen er han ikke sikker på, hvad han har talt med Sagsøgte 2 om.
Efter fortrolighedserklæringen måtte han dele oplysninger med Hesalight og investorerne. De oplysninger, han fik i forbindelse med udarbejdelsen af rap-porten, endte ikke hos Udenlandsk virksomhed. Person 7, som har skrevet kontrakten, var med til mødet. Han mener ikke, at han delte nogle oplysninger med nogen, der ikke måtte få dem.
Han ønskede ikke adgang til datarummet, fordi han ville have styr på, hvad han fik udleveret, og hvad han leverede tilbage.
Foreholdt bind 5, side 2619, infoboks vedrørende Udenlandsk virksomhed i hans rapport af 19. august 2016, skulle 100 mio. kr. skulle være Hesalights indtjening.
Foreholdt, at han senere har beregnet provenuet til 8,6 mio. kr., da Novalume overtog ordren, var det det, den var værd, da det kom til stykket. De negative tal han nævnte i cash flow er ikke tal, han har beregnet. Beregningen var i data-rummet, da konkursen var indtrådt. For at opfylde kontrakten skulle man hvert år betale 5, 6 og 7 millioner euro, som han har forstået det. De fik adgang til tal-
315
lene mellem jul og nytår, hvor de arbejdede i døgndrift. Tallene var tilgængeli-ge, da han lavede sin rapport inden konkursen, han fik dem bare ikke.
De tog et par dage at lave kontrakten, og det tog et par dage for Vidne 11 og Person 10. Kontrakten blev underskrevet efter ca. en uge.
Han bekræftede, at to mulige investorerne havde givet udtryk for, at de ville have ham til at lede virksomheden, hvis de skulle investere.
Person 7 var medejer og ansat som salgsmanager i Novalume. De havde brug for Hesalights medarbejdere og Person 7 meldte sig på banen, måske den 9. eller 10. december 2016. Person 7 havde en viden, som de kunne bruge. Det var ikke hans beslutning, at Person 7 skulle ansættes og han havde ikke på et tidligere tidspunkt haft aftaler eller overvejelser om, at han og Person 7 skulle lave noget sammen.
De var i Italien omkring 14.-15. november 2016 efter ønske fra Agilitas. Hvis der var maildialog mellem Person 20 og ham, så var det via Person 7, da han ikke taler italiensk, og Person 20 ikke taler engelsk. Det var obligationsejernes advokat, der bad ham om at tage til Italien. Han regnede med, at alle berørte vidste, at Hesalight var under rekonstruktion. Vidne 2 bad ham på Hesalights vegne udlevere den rapport, han havde lavet til Agilitas. Han hørte ikke noget fra bestyrelsen eller direktøren i Hesalight om, at han skulle udleve-re noget. Vidne 2 var den, som repræsenterede Hesalight. Det er rig-tigt, at Vidne 2 senere blev ansat hos Novalume. Han ved ikke, hvornår tanken om det opstod. Det kan godt passe, at Vidne 2 startede på stif-telsesdatoen. De havde ikke en aftale om, at Vidne 2 skulle ansættes i det nye firma i november 2016.
Agilitas var en af de mulige investorer, der ønskede, at han skulle være direk-tør. Han kan ikke huske, hvornår de gav udtryk for det. Heller ikke om det var, da de var i Italien sammen.
Foreholdt, at der i tillægsekstrakt 1, bind 2, side 6879, mailkorrespondancen, omtales ”a newco” , henviste han til, at det ikke er ham, der har skrevet mailen. Han kan ikke svare på, hvad andre har ment. Han har ikke læst alle mails, han er cc på.
Vidne 10
Vidne 10 har som vidne forklaret, at han er statsautoriseret revisor og er partner i EY. Han har arbejdet som revisor siden 1991 og har arbejdet med revi-sion, rekonstruktion og konkurser.
316
Det var hans kollega, Person 59, der havde den primære kontakt til Pen-sam. Pensam havde problemer med at få tilstrækkelig information fra Hesa-light. Han kom selv ind i sagen i umiddelbar forlængelse af henvendelsen fra Pensam. De talte med Pensam om, hvad de ville have undersøgt. Erhvervssty-relsen havde krævet et omarbejdet regnskab for andet halvår af 2014. Det om-arbejdede regnskab var det første, Pensam ville have en vurdering af.
I forsommeren deltog han kun i møder med Pensam. Det blev drøftet, om Pen-sam og de andre obligationsejere kunne få konsulenter til at se på kommercielle og juridiske forhold. Det blev aftalt på et møde i starten af august. Der henvises til ekstrakten bind 5, side 2591, referat af kick-off møde af 4. august 2016. Han deltog i mødet. De fik regnskabet af 22. juni 2016, og de fik en råbalance pr. 30. juni 2016. De skulle indhente dokumentation for de indregnede poster og fore-tage interviews af relevante medarbejdere. De var i dialog med Vidne 2 i regnskabsafdelingen og Vidne 3, som var CFO. De havde også en smule dialog med Sagsøgte 5. De blev aldrig færdige. De nåede ikke længere end til et arbejdsudkast, som Pensam anmodede om at få, uden de havde haft mulig-hed for at drøfte det med selskabets ledelse. Der blev aldrig udarbejdet en ende-lig rapport. Efterfølgende havde de nogle samtaler med Pensam, Advokatfirma 1 og med Vidne 12. Han fik aldrig kommentarer fra Hesalight. Han ved ik-ke, om Hesalight har set rapporten. E&Y har ikke sendt den til dem.
De fik ikke direkte adgang til finansbogføring og regnskaber. En stor del af rapporten er baseret på interviews. I det omfang, de modtog materiale, som det var svært at få, har de reflekteret over det i rapporten. De italienske kontrakter forelå kun på italiensk, så gennemgangen var baseret på gennemgang med pro-jektlederen, Person 7. Tallene kommer fra Person 7 eller kontrak-terne, hvor de kunne se beløbene. Han havde cirka tre medarbejde til at hjælpe sig med at udarbejde rapporten.
Foreholdt bind 5, side 2636 og side 2645, så er en trial balance en råbalance. Det vil sige en balance, hvor man kan se alle de enkelte konti og deres saldi. Den rigtige råbalance ville være meget længere. Det der er anført i boksene på side 2636 pr. 30. juni 2016, var baseret på gennemgangen af kontrakterne. Hesalight havde indregnet de fulde beløb og fremtidige betalinger for kontrakterne. Re-ceivables er de forventede fremtidige betalinger. De noterede sig, at i den ene kontrakt med Udenlandsk virksomhed, havde Hesalight forpligtet sig til at betale 96 mio. kr. De skulle have været med i regnskabet som en forpligtelse. Så ville resultatet være blevet 96 mio. kr. mindre. Til posterne forudbetalinger (prepayments) havde Hesalight allerede til Udenlandsk virksomhed betalt 40 mio. kr. De 40 mio. kr. havde man indregnet som et tilgodehavende, men det skulle have været udgiftsført først. På det foreliggende grundlag var der stærke indikationer på, at Hesalight havde en negativ egenkapital.
317
Til likviditeten på side 2636, var det eneste, de modtog, en oversigt over de for-ventede indbetalinger på de fire hovedkontrakter. Han ved ikke, hvorfor de ikke fik det ønskede materiale. Vidne 3 sagde, at det ville de få det den føl-gende dag, men de fik det ikke.
I 2. bullet vedrørende Udenlandsk virksomhed kontrakterne, så var de usikre, fordi der var for-sinkelser i betalingerne fra Udenlandsk virksomhed. Asolar betalingerne var også forsinkede, fordi der var vanskeligheder med at få produkterne ind i landet. Han kan ikke huske, hvordan de kom frem til 30 mio. kr.
Foreholdt bind 5, side 2647, 1. tekstbullet, var det et forventet samlet cash flow på 55 mio. kr. Udenlandsk virksomhed (8 kommuner) var på 17 mio. kr., der kunne være forsin-ket, Parma og Udenlandsk virksomhed (Giugliano) var ikke underskrevet endnu. Asolar på 14 mio. kr. kunne også være forsinket.
Til skemaopsætningen på samme side bemærkes, at der er en total, der viser et forventet positivt cashflow på 805 mio. kr. Udenlandsk virksomhed var på 259 mio. kr. og Parma på 106 mio. kr., jf. side 2647. Ingen af kontrakterne var underskrevet og burde derfor ikke have været medtaget. Hertil kommer, at der ikke var taget højde for, at der i kontrakten med Udenlandsk virksomhed i årene 2016-2018 skulle indbetales 136 mio. kr. i runde tal, jf. side 2649. På side 2649 fremgår det, at den første Udenlandsk virksomhed kontrakt havde et cash flow på 245 mio. kr. Den næste boks, der handler om betalinger til Udenlandsk virksomhed, var negativ med cirka 136 mio. kr. Hvis man regulerede for de tre forhold, var man nede på cirka 305 mio. kr., som det fremgår på side 2641 i 3. underbullet.
På side 2636, 3. bullet, der havde de en råbalance og nogle drøftelser med regn-skabsfolkene. De sagde, at der var nogle mellemregninger med et selskab kon-trolleret af Sagsøgte 5. De kunne ikke finde ud af, hvad baggrunden var for det. Tilgodehavender, fremgår af side 2645, related party receivables som også inkluderer udenlandske selskaber. På side 2646 er der et break down, der viser er tilgodehavender hos tilknyttede selskaber på 40,8 mio. kr. pr. 30. juni. Tilgo-dehavenderne er specificeret på den følgende side.
Foreholdt tekstboksen på side 2646, midt på, vedrørende cash flow to interests ect. er der lån på 63,1 kr. Dividend payments er udbytte, som er tilbageført. De 8 mio. kr. var en del af de 63,1 mio. kr. Han kan ikke huske, om nogen af de sel-skaber, der var mellemværender med, var datterselskaber, men Bogholderiaf-delingen ApS var ikke et datterselskab.
Foreholdt side 2636, 4. bullet, har han forklaret, at som det fremgår, så havde Hesalight en kassebeholdning på 36 mio. kr. De 20,5 mio. kr. stod på sikrings-konti og var ikke til selskabets rådighed. Dermed havde de cirka 15 mio. kr. til
318
rådighed Det var ikke tilstrækkeligt i forhold til, hvad der skulle anvendes til kontrakterne.
Side 2637 drejer sig om det reviderede regnskab for 2015. De havde to hovedob-servationer. Den ene var kontrakten med Asolar, hvor dækningsbidraget var indregnet som 57 mio. kr. ud af 74 mio. kr. Dermed var der et vareforbrug på 17 mio. kr. Det var en meget stor bruttoavance i forhold til, hvad Vidne 12 anså for realistisk. De havde nogle drøftelser, hvor de bad om at se komponent-fakturaer fra leverandøren, der skulle levere de fysiske materialer. De fandt regninger for 36 mio. kr., hvilket var væsentligt over de 17 mio. kr., som de var blevet informeret om. Det fik en udskrift fra bogholderiet, hvor man havde til-bageført 28 mio. kr., så vareforbruget kom til at fremstå som lavere end faktura-erne viste. De kunne ikke få en forklaring på det. De så regninger på 14 mio. kr. fra P&G, som de ikke kunne få en forklaring på. De udbad sig dokumentation for, at varerne på kontrakten var leveret. De kunne se, at en del af varerne var leveret i 2016, og dermed kunne de ikke medtages i regnskabet for 2015. Der var bogført forudbetalinger til leverandører på 88 mio. kr., som de ikke kunne få nogen forklaring på. Derfor blev deres konklusion, at de reviderede 2015 regn-skaber, var væsentligt fejlbehæftede.
Foreholdt bind 5, side 2638-2640, så kom de bag på dem, at når Hesalight lige havde aflagt et revideret regnskab, at de ikke kunne få udleveret informationen for de enkelte tal i regnskabet. Det de fik, var usammenhængende, og de kunne ikke bruge det de fik. Når man skriver et tal i et regnskab, skal der være et bi-lag, der understøtter det tal. Det bad de om, men fik det ikke.
Vidne 2 var nyansat i selskabet. Han var kommet lige fra universitetet og havde ikke praktisk erfaring. Vidne 3 var selskabets tidligere revisor og burde havde kendskab til tingene, men han havde næsten ingen forståelse af de kontrakter, der blev indgået. De sad fysisk med Person 7 og gik kontrak-terne igennem sammen med ham for at forstå dem.
Foreholdt side 2640, 3. bullet, var de i dialog med den partner, der var sat på opgaven fra KPMG. KPMG var udpeget til revisor for 2016, og de var gået i gang med at kigge på åbningsbalancen. Det var aftalt, at de skulle lave et preview pr. 30. juni. Det var ikke noget let opgave for KPMG og det ville tage en rum tid, før de fik dokumenteret tingene. Der var en risiko for, at de ikke ville kunne give en blank påtegning på regnskabet. Når KPMG skulle være sel-skabets ny revisor, skulle KPMG indestå for, at den egenkapital selskabet havde ifølge regnskabet for 2015, var til stede. Det krævede, at KPMG kiggede på ba-lancen for 2015, og fik dokumenteret underposterne. KPMG skulle kort sagt gennemgå den tidligere revisors arbejde og have adgang til den tidligere revi-sors arbejdspapirer.
319
Foreholdt side 2641, de to sidste bullets, var current funding rate den rente, der var på obligationslånene. I boksen på side 2649 kan man se de forventede ind-betalinger fra Udenlandsk virksomhed, de forventede udbetalinger og vareforbruget, og det gav et forventet cash flow på 92 mio. kr. Kontrakten løb over 15 år, og hovedkon-klusionen var, at den bestod af to elementer. Et salg af komponenter og udlån til Udenlandsk virksomhed på 136 mio. kr. Renten på udlånet var 6 pct. Man skulle fratrække den pengestrøm, som man fik ind. Af det samlede netto cash flow på 92 mio. kr., var 40 mio. kr. af dem, nettoomsætning, det vil sige noget, der kunne indregnes med det samme. Resten vedrørte låneforholdet, det vil sige 52 mio. kr. De vid-ste, at de ikke havde fået 40 mio. kr. endnu.
Det skema, der er vist på side 2649, hvor der står en post, der hedder cash flow to loan skal forstås sådan, at kontrakten med Udenlandsk virksomhed bestod af to momenter. Et salg og et udlån. Udlånet ville give en rente på 6 pct. Det skal sammenholdes med, at selskabet skulle betale 7pct. på obligationen.
Foreholdt bind 7, side 3799, pengestrømsanalyse, så er den lavet efter konkur-sen, hvor de havde fuld adgang til det materiale der var på selskabets adresse. De havde adgang til mails og bogføringssystemer. De blev anmodet af kurator om at lave nogle analyser om, hvor pengene var gået hen, fordi der manglede en del bilagsmateriale.
Foreholdt side 3801 vedrørende bankposteringer, så kunne bankerne ikke oply-se, hvem der satte penge ind. Der var to sider, en indbetalings- og udbetalings-side. På indbetalingssiden kiggede de på mails. Indbetalingerne var relativt be-skedne, så det store issue var, at der var 18.000 posteringer. De fik detaljerede data, så de kunne se, hvor pengene var overført til både på konti og ejerne. De gik i gang med via mails at finde ud af, hvem modtagerne var. De kunne søge efter et bankkontonummer og på den måde finde en faktura frem. Det gjorde de med hovedvægt på større betalinger, det vil sige over betalinger 100.000 kr.
Foreholdt side 3806, punkt 3.1 har han forklaret, at hvis de ikke umiddelbart kunne se, hvem pengene var til, og hvis beløbet var under 50.000 kr., førte de den ind i gruppen leverandørbetaling uden at undersøge nærmere.
Foreholdt side 3801, venstre spalte, sidste store afsnit, har han forklaret, at det var konstateringer, men ikke om der var leveret varer, der svarer til de beta-lingsforløb.
Foreholdt side 3809 og side 3810, finansiering, for så vidt angår Stara Pazova, så stilede Sydbank i 2015 en garanti på 21 mio. kr. på vegne af Hesalight. Den ga-ranti skulle Sydbank afregne, og Hesalight skulle afregne overfor Sydbank. Der var et kontant træk på Hesalights konto.
320
Foreholdt side 3813, resterende poster, der har de ikke været mulige at identifi-cere, så er de lagt ind under kunder, fordi det er indbetalinger, der ikke kunne placeres. Det mest sandsynlige er, at det er fra kunder. Der var også 18 mio. kr. i udbetalinger, som er lagt ind under leverandører, jf. side 3817, resterende po-ster.
Foreholdt side 3818, MasterCard afregninger, er disse lagt ind under leverandø-rer. Det var de største posteringer. Den nederste post, resterende posteringer, der kan man udregne et gennemsnit på 1.500 kr. pr. postering. Det er så små beløb, at de ikke har brugt tid på at finde ud af, hvad de var.
Foreholdt bind 7, side 3823, Sagsøgte 5 privat, og bind 6, side 3218, har de kunnet iden-tificere de mange poster som privat relaterede. De har søgt i materialet, og i stort omfang sendte leverandør mails. De ved efter dialog med kurator, at ejen-dommene var ejet privat af Sagsøgte 5. Der er en del, de ikke ved hvordan det er bogført, fordi de ikke har kunnet følge alle transaktioner. De manglende bilag og sumposter hvor man ikke kunne se, hvordan beløbene hang sammen. De betalinger, der vedrører private ejendomme, er vist til højre, hvor man kan se de kontante udbetalinger, og hvordan de har været bogført i Hesalight. De har været bogført ved andre selskaber kontrolleret af Sagsøgte 5. De har kun-net kontrollere, at beløbene faktisk er betalt til Sagsøgte 5 eller betalt for Sagsøgte 5, selv om de er registreret som tilgodehavender hos andre selskaber.
Foreholdt bind 7, side 3805, under 2016, er det rigtigt forstået, at selskabet den 31. maj 2016 havde 38,4 mio. kr. til rådighed, men beløbet består bl.a. af indestå-ende på sikringskonti. Den 30. juni 2016 var det rundt regnet 15 mio. kr. i frie midler. Den 31. maj 2016 kan han ikke sige, hvad indestående har været, men det kan godt have været omkring 15-16 mio., hvor det forudsættes, at sikker-hedsstillelserne har været de samme.
Pensam ønskede at se rapporten så langt, de var kommet. Det fik Pensam lov til, for det var deres opdragsgiver. De havde ikke mulighed for at drøfte rap-porten med Hesalight. Pensam sagde, at de gerne ville se den fredag, hvor de stadig sad og arbejdede på rapporten. De var ikke forhindret i efterfølgende at vende den med Sagsøgte 5, men det gjorde de ikke.
Foreholdt bind 7, side 3823 sammenholdt med bind 6, side 3218, så refererer den gule kolonne til et notat, der er bilag 30 til pengestrømsanalysen. De 39 mio. kr. er specificeret i notatet af 17. maj, som afløser et tidligere notat. Det før-ste notat er lavet 28. december 2016, og fremgår af bind 5, side 2889, nederst. Han kan ikke sige, hvad sammenhængen er gennem alle notaterne. Det er rig-tigt, at der er ændringer i notaterne. Man kan i selve notatet i bind 5, side 2890 i boksen se den faktiske posteringsdato og bogføringsdatoen. Hvis man trak mel-lemregningerne pr. 31. december, så var disse posteringer ikke lavet endnu.
321
Person 7, Vidne 2 og Vidne 3 var fra selskabet. Vidne 12 var antaget af Pensam. De har ikke haft kontakt til Novalume.
Foreholdt bind 7, side 3822, pengestrømme til og fra udenlandske selskaber, kan han ikke huske, om der er tale om datterselskaber, men det vil han antage.
De havde nogle betragtninger til regnskabet for 2015. Han kan ikke udtale sig om, om det var godt revisionsmæssigt håndværk, for han kan ikke se de revisi-onshandlinger, der er udført. De henvendte sig til Sagsøgte 4 med nogle spørgsmål, men dels ville han have betaling for at finde noget frem, dels skulle det godkendes af Sagsøgte 5. De modtog aldrig det ønskede.
Foreholdt bind 5, side 2646, cash flow break down, loans to Bogholderiafdelin-gen ApS på 7,8 mio. kr., så skulle det skulle være udtryk for de nettobetalinger, der er overført mellem Hesalight og Bogholderiafdelingen. På det tidspunkt havde de ikke adgang til underliggende materiale i hverken Hesalight eller Bogholderiafdelingen. Der står i nogle af mellemregningerne, hvad der er af-regnet, jf. side 2892, notat. Der kan man se nogle af de posteringer, der har væ-ret på kontoret. Bogholderiafdelingen har faktureret Hesalight for ydelser. Det, der er på side 2892, er et statisk billede. De kan ikke sige, hvad de 7,8 mio. kr. dækker over. I pengestrømsopgørelsen kan man se, hvis der er udbetalt løn til Person 16. Betalingen til Bogholderiafdelingen bør være indeholdt i de 7,8 mio. 0 kr. De har dog ikke haft den underliggende dokumentation. Hans svar vil være det samme for de øvrige selskaber. På side 2889 er de enkelte mel-lemregninger listet op.
Hans opfattelse af Vidne 2's kvalifikationer var, at han var relativt ny og kom direkte fra skolebænken og nok ikke havde den store indsigt. Han var me-get hjælpsom og prøvede at undersøge de ting, han blev spurgt om.
Vidne 3's forståelse for Hesalights kontrakter og konsekvenserne af disse var overraskende begrænset.
Han er ikke bekendt med, at der har været nogle indsigelser mod de rapporter, de har lavet. Efter de har afleveret rapporten, er den aldrig blevet færdiggjort, og han ved ikke, om den er blevet distribueret. Der er ingen fra selskabet, der har fået lov til at kommentere på den. Han kan ikke vurdere risikoen ved, at de ikke har talt med ledelsen. Der kan være usikkerheder, men han kan ikke sige hvilke. De havde et møde med Sagsøgte 5 undervejs, men det var ikke noget, de kunne få hoved og hale i.
Foreholdt side 2634, 3. afsnit, så tog de forbehold for, at der kunne være fejl, fordi de ikke havde talt med ledelsen.
322
Foreholdt bind 7, side 3823, Den store kasse er en uddybning af den øverste boks. Overførslen på 11.936.000 kr. skulle være overført til enten Sagsøgte 5's eller Person 11's konto. Nogle af beløbene er overført til en advokat til af-regning for køb af en ejendom.
Han ved ikke, om betalingerne for køb af ejendomme er gået gennem andre selskaber.
Vidne 11
Vidne 11 har forklaret, at han er uddannet civilingeniør fra DTU i 1990. Han har bl.a. arbejdet hos McKinsey fra 1991 til 1995 og igen fra 2000 til 2003, og han har siden læst en MBA og været udstationeret i Asien af henholdsvis Virksomhed 5 og Danfoss. I 2016 slog han sig sammen med Person 10, hvor de begyndte at opkøbe nødlidende selskaber. Han er nu be-styrelsesformand i Novalume og i køkkenfirmaet Designa og ansat hos Missi-onpharma.
I september 2016 kom de i kontakt med Hesalight, efter Person 10 var blevet kontaktet af Advokat 5 fra Advokatfirma 1. Under et møde med revisionsfirmaet EY i slutningen af september 2016 blev Person 10 tilbudt at købe Hesalight for et tocifret millionbeløb. Det var Vidne 12 der præ-senterede Person 10 for Hesalight. De afslog købstilbuddet. Han kendte ikke Vidne 12 i forvejen.
I december 2016 fik de et nyt købstilbud. De mødtes med Vidne 12, Person 40 og Person 7, som var en del af en investorgruppe, der var interesse-ret i at købe Hesalight.
De fik adgang til due diligencerapporter og datarum. Materialet var velorgani-seret, men det var svært at få et overblik, da der var ufuldstændige kundekon-trakter. Flere af kontrakterne var skrevet på sprog, som de ikke forstod.
De tog i december 2016 til Italien for at mødes med Udenlandsk virksomhed for at høre me-re om projektet. Projektet virkede interessant. Nogle kommuner var Hesalight kommet langt med. De besluttede sig for at afgive et bud på Hesalights aktiver. De bød nærmest på en stak lodsedler, og Udenlandsk virksomhed-projektet lå øverst i den gode bunke. Der var også et godt projekt i Chile med LitCity i byen Talca, hvor dog ejerskabet ikke virkede til at være afgjort. De havde ingen erfaringer med projekter i Chile.
323
Den 16. december 2016 købte Novalume aktiverne fra Hesalights konkursbo. I februar 2017 foretog de yderligere investeringer i Novalume.
Foreholdt ekstrakten bind 5, side 2867 nederst, overdragelsesaftale af 16. de-cember 2016 mellem konkursboet og Novalume, pkt. 6.1.1, forklarede han, at der skulle ansættes folk for at få realiseret aktiverne. Det var et spændende om-råde, men der var mange risici ved at overtage kontrakter, hvor der var givet produktgarantier. Derudover skulle arbejdsgangene laves om.
De delte kontrakterne op i tre kategorier; de grønne, gule og røde projekter. De grønne projekter var allerede leveret, og var klar til betaling. I de gule projekter var der sket hel eller delvis levering, men med uklarheder om betalingerne. De røde projekter var mere spekulative, og hvor der kunne være deponeret penge til garantier, som eventuelt skulle tilfalde kurator. De ville hjælpe kurator med at få realiseret garantierne. Der manglede tillige underskrifter på nogle kontrak-terne.
Det var Vidne 12, der tog sig af de gule projekter. Person 10 tog sig af de grønne projekter, og han tog sig selv af de røde projekter. Der var ledelsen eller bestyrelsen, der fandt på at farveinddele kontrakterne.
Han ved ikke, hvordan de præcis kom frem til købsprisen på 5 mio. kr. med mulighed for yderligere 5 mio. kr. Novalume startede med 1 mio. kr. i egenka-pital. De har senere indskudt yderligere penge, og der er nu indskudt i alt 20 mio. kr. samt købsprisen på 5 mio. kr. Der er en personlig kaution på 3 mio. kr.
Om kontrakterne forklarede han, at kontrakten med Stara Pazova blev betegnet som rød. Den blev ikke leveret. Hesalight deponerede 2,8 mio. euro som garanti for deres bud, som kommunen efterfølgende hævede, da de mente, at Hesalight havde frafaldet projektet. De aftalte med kurator, at når deponeringen blev fri-givet, ville den tilgå kurator. Kommunen var berettiget til at trække aftalen. Kommunen fik Person 43 til at møde i den lokale retssag, hvor han forkla-rede, at Hesalight ville trække sig fra projektet, da de ikke kunne opfylde betin-gelserne. Han har brugt meget tid på aftalen. Såfremt deponeringen eller dele heraf tilbagebetales, skal det deles mellem konkursboet, Novalume og et serbisk advokatfirma.
Han kender ikke Mavi- og Olprim-kontrakterne.
Om LitCity-aftalen forklarede han, at den var kategoriseret som gul. En del af lamperne var leveret, og der forelå en kontrakt. Nogle af lamperne lå i lang tid på et toldlager i Chile, da der ikke var blevet betalt toldafgifter. Aftalen skulle genforhandles.
324
Om Udenlandsk virksomhed-aftalen forklarede han, at den blev betragtet som et gult pro-jekt. Hele kontraktgrundlaget indebar forpligtelser, som de ikke var trygge ved. De ville kun stå for det, som de selv havde kontrol over. Novalume ville have lysstyringsdelen ud af kontrakten. De fik en løsning på plads.
Om Asolar-aftalen forklarede han, at Asolar var gået konkurs. Derfor gik de ikke videre med projektet.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5821, uddrag fra Novalumes hjemmeside, forklarede han, at de valgte at genbruge Hesalights slogan med ”pay as you save” , fordi det lød godt. Hesalights benyttede ikke EKF-modellen i særligt mange af deres projekter. Det er kun i Novalumes helt små projekter, at de selv finansierer dem. Ellers bruger de EKF-garantier, såfremt kunderne er kredit-godkendt. De kommer til at gå bort fra sloganet, da dette ikke kan forenes med deres cash-flow. Kunderne skal derfor betale 15 pct. selv.
De brugte meget tid på at undersøge kontrakterne. Der var flere tilfælde, hvor der var igangsat initiativer, men hvor man ikke havde kontrakten. Det var til-fældet med LitCity, hvor der var leveret, selv om der ikke var indgået en aftale. Der forelå alene mails med hensigtserklæringer. LitCity havde Talca-kontrakten. Novalume købte den for ca. 1 mio. dollars. De fik lavet en detaljeret cash flow-model og en operationel model med tjek-punkter, så de vidste hvor varerne var.
De har videreudviklet lysstyringssystemet Lumintell, som Hesalight havde grundlagt idéen til. Der var en del udfordringer, som de har brugt mange res-sourcer på. Systemet er udviklet i Ukraine. Der er blevet brugt 4-5 mio. kr. på at opgradere lysstyringen, så det kan sælges separat. Lumintell kan sælges til an-dre lysproducenter, og betalingen forfalder med det samme.
Foreholdt ekstrakten bind 10, side 5830, regnskab for Novalume for 2017, for-klarede han, at de først i november 2018 fik indgået en endelig aftale med Udenlandsk virksomhed. De overtog ingen medarbejdere fra Hesalight, men de ansatte efterføl-gende ca. en håndfuld af Hesalights tidligere medarbejdere. Novalumes resultat dækker over flere projekter. Deres vurderinger af de grønne kontrakter viste sig generelt at være rigtige.
Om regnskabets bruttooverskud på 23 mio. kr., forklarede han, at omsætningen i 2017 vist var på lidt over 20 mio. kr. Han mener, at gross profit var 40 pct., og der var flere af de grønne projekter, som endnu ikke var opfyldt.
Foreholdt regnskabet fra 2017, ekstrakten side 5833, forklarede han, at ”other receivables” dækkede over værdien af de grønne kontrakter. ”Receivables from
325
group enterprises” svarer til deres lån til datterselskabet i Talca. De har fået rea-liseret ca. 9 mio. kr. og forventer yderligere 3,6 mio. kr. i tilgodehavender.
Overskuddet for 2018 blev ca. 10 mio. kr. I 2019 bliver resultatet et underskud på ca. 8 mio. kr. Det skyldes bl.a. efterregninger på moms i Chile og Columbia. De fik forkert rådgivning fra Revisionsfirma om projektet i Chile. Momsen skulle falde med det samme, selvom kontrakten blev leveret løbende. Novalume har ca. 10 kontrakter i Italien og i Columbia. Det er vist in-dividuelle kontrakter.
Foreholdt, at det af EKF’ hjemmeside fremgår, at der alene er indgået én kon-trakt med EKF-garanti i marts måned 2016, forklarede han, at han mener, at Novalume har EKF-garantier på alle kontrakterne i Columbia. Nogle af kon-trakterne i Italien har Novalume selv finansieret.
Advokat 5, Person 40 og Vidne 12 var i hvert fald til stede på mødet i september 2016. Han mener ikke, at der deltog andre personer i mødet. Der deltog ingen repræsentanter fra Hesalight. Hesalight blev præsenteret som going concern. Han erindrer ikke, at der var en værdisætning af aktiverne. Person 10 og han fik det indtryk, at købesummen var et tocifret millionbeløb og måske endda trecifret. Med deres begrænsede kendskab til lysbranchen kunne de ikke afgive så stort et tilbud. De drøftede ikke de enkelte kontrakter. Han husker ikke, om de største kontrakter fremgik af virksomhedspræsentatio-nen. Vidne 12's rolle var at gennemgå præsentationen af Hesalight, herun-der teknologien og konkurrencen på området. Han interesserede sig på det tidspunkt ikke for, hvem Vidne 12 repræsenterede. Det kom ikke på tale, at Vidne 12 skulle have en vis position i selskabet.
De blev indkaldt til endnu et møde i december 2016, hvor Vidne 12 også deltog. Vidne 12 oplyste, da han nu kunne repræsentere en køber gennem et investeringskonsortium. Tidligere havde han repræsenteret Hesalight. Inve-storkonsortiet ville herefter bestå af Vidne 12, Person 40 og eventuelt Person 7 Person 10 og ham selv. Han husker ikke, hvordan de kom på navnet Novalume. Vidne 12 havde en liste med mulige navne, som de diskuterede.
Parternes synspunkter
I gengivelsen af parternes synspunkter er henvisninger til ekstrakt og bilag på sagsportalen for overskuelighedens skyld medtaget.
326
Hesalight A/S under konkurs
Hesalight A/S under konkurs har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a.:
” 2.Indledning
Ved dekret afsagt af skifteretten i Roskilde den 18. november 2016 (ekstrakten side (E) E5 2839-2840) blev Hesalight A/S (Hesalight) taget under konkursbe-handling.
Hesalights konkurs var et resultat af, at medlemmerne af selskabets ledelse har forsømt at iagttage deres pligter på en måde, der må betegnes som klart ufor-svarlig og ansvarspådragende. Det gælder særligt for så vidt angår styring og kontrol af vækst, kreditrisici og likviditet. Disse risici var centrale og erkendt af ledelsen. Ledelsen vidste eller burde vide, at der ikke var styr på disse forhold.
Sagsøgte 5 har som direktør for selskabet haft frie hænder til bl.a. at foretage en række uretmæssige dispositioner til egen og nærtståendes fordel og at indgå et antal betydelige og uforsvarlige kontrakter uden bemyndigelse fra bestyrel-sen (nogle i samråd med bestyrelsesformanden, Sagsøgte 1), som var med til at dræne Hesalight for likviditet og derfor resulterede i selskabets konkurs. Sagsøgte 5 har ikke løbende eller i forbindelse med indgåelse af de enkelte kontrakter sikret, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid var for-svarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde eksisterende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.
Bestyrelsen i Hesalight har ikke ført forsvarligt (hvis overhovedet noget) tilsyn med de uretmæssige dispositioner, kontraktindgåelse og med Hesalights øko-nomiske situation. Bestyrelsen har således ikke sikret sig betryggende bogfø-ring eller tilstrækkelig indsigt i Hesalights kontrakter og den likviditet, de en-kelte kontrakter forudsatte. Dette på trods af, at bestyrelsen var bekendt med, at der var tale om en kapitalkrævende vækstvirksomhed, hvor Hesalight valgte at tilvejebringe en betydelig og stigende del af finansieringen. Bestyrelsen har så-ledes heller ikke sikret, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid var for-svarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde eksisterende og fremtidige forpligtelser, herunder i forbindelse med kontraktindgåelse, ef-terhånden som de forfaldt.
Det er uklart for Konkursboet, hvori bestyrelsesarbejdet egentlig har bestået.
Ovenstående har medført, at Hesalight i perioden fra den 30. september 2015 til konkursens indtræden den 18. november 2016 har brugt ca. DKK 408 mio., uden at der på tidspunktet for Hesalights konkurs var aktiver af reel værdi. Som gennemgået nærmere nedenfor under pkt. 5.6.2 om likviditet, havde Hesa-light således pr. 30. september 2015 likvide midler for ca. DKK 408 mio., likvide
327
midler for ca. DKK 202 mio. pr. 31. december 2015, likvide midler for ca. DKK 64 mio. pr. 31. marts 2016 (hvoraf ca. DKK 12,7 mio. udgjorde deponeringer vedrørende projekter og ca. DKK 13,7 mio. udgjorde deponerede obligations-renter), og pr. 31. juli 2016 var likviditeten udtømt, idet ca. DKK 37,3 mio. inde-stod på spærrede konti.
På baggrund af ovenstående gøres det principalt gældende, at Hesalight gene-relt har været indrettet og drevet på en uforsvarlig og uholdbar måde, der kan begrunde et ansvar for ledelsen for hele selskabets sammenbrud. På nuværende tidspunkt kan tabet forbundet hermed opgøres til ca. DKK 829 mio., jf. pkt. 10.2 nedenfor.
Subsidiært gøres det gældende, at selskabets ledelse pr. 30. september 2015 eller i den efterfølgende periode burde have indset, at den måde, hvorpå Hesalight helt overordnet drev virksomhed, var underskudsgivende og uholdbar, og le-delsen burde da have bragt aktiviteterne til ophør eller have omlagt forret-ningsdriften. På nuværende tidspunkt kan tabet forbundet hermed opgøres til mere end DKK 750 mio., jf. pkt. 10.3 nedenfor.
Mere subsidiært gøres det gældende, at en række enkeltdispositioner hver især har været ansvarspådragende for ledelsen. På nuværende tidspunkt kan tabet forbundet hermed opgøres til ca. DKK 209 mio., jf. pkt. 10.4 nedenfor.
Havde selskabets ledelse iagttaget sine forpligtelser behørigt, må det antages, at i hvert fald den betydeligste del af de tab, der nu er lidt af selskabet, ville være undgået. Som det fremgår ovenfor, kan det erstatningsberettigende tab, som er udløst af ledelsens forsømmelser, på nuværende tidspunkt opgøres til mere end de DKK 200 mio., som kravet lyder på. Af procesøkonomiske grunde er det ind-talte krav begrænset til DKK 200 mio.
Hesalight gør endvidere gældende, at Hesalights revisor, Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende ved:
(i)at påtegne Hesalights årsregnskaber for andet halvår 2014 uden forbehold,
(ii)at påtegne Hesalights årsregnskab for 2015 uden forbehold,
(iii)ikke at opdage og påpege bl.a. ved revision af årsregnskabet for andet halvår 2014 og årsregnskabet for 2015, at Sagsøgte 5 overførte betydeli-ge beløb til sig selv og nærtstående, og
(iv)ikke at opdage og rapportere om mangelfuld bogføring og andre usæd-vanlige forhold, herunder bonusaftaler med henholdsvis Sagsøgte 1
328
og Sagsøgte 2, som var uretmæssigt indgå-et.
På det grundlag kan der i forhold til Sagsøgte 4 opgøres et er-statningskrav, som ikke er mindre end det, der er fremsat mod selskabets ledel-se.
3.Selskabets ledelse har handlet ansvarspådragende
Et medlem af ledelsen i et kapitalselskab ifalder erstatningsansvar over for sel-skabet, hvis det pågældende medlem ved forsætlig eller uagtsom adfærd har tilføjet selskabet skade som led i udførelsen af sit hverv, jf. selskabslovens § 361, stk. 1.
Direktionens ansvar behandles yderligere i pkt. 4, bestyrelsens generelle ansvar i pkt. 5. De enkelte bestyrelsesmedlemmers ansvar behandles i pkt. 6 til 9.
4.Direktionens ansvar
4.1Indledning
Sagsøgte 5 har som direktør i Hesalight handlet uforsvarligt og ansvarspå-dragende. Direktionens pligter er bl.a. fastlagt i selskabslovens § 117 og § 118.
§ 117, stk. 1, fastlægger fordelingen mellem direktion og bestyrelse:
”I kapitalselskaber, der ledes efter § 111, stk. 1, nr. 1, varetager direktionen den daglige ledelse af kapitalselskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og an-visninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositio-ner, der efter kapitalselskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for kapitalselskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.”
§ 118 omhandler selskabets bogføring og kapitalberedskab:
”Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.
Stk. 2. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de for-falder. Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomi-ske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.”
329
4.2Selskabets kapitalberedskab
Sagsøgte 5 var i henhold til selskabslovens § 118, stk. 2, forpligtet til at sikre, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder og forpligtet til til enhver tid … at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalbe-redskab er forsvarligt.
Sagsøgte 5 har ikke sikret, at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde ka-pitalselskabets forpligtelser. Sagsøgte 5 indgik således et antal betydelige og risikofyldte kontrakter uden nærmere analyser af cash flow sammenholdt med selskabets likviditetsberedskab. De pågældende kontrakter drænede Hesalight for likviditet og resulterede ultimativt i selskabets konkurs.
Forpligtelsen til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab er fælles for direktionen og bestyrelsen, som Sagsøgte 5 også var medlem af. Der henvises derfor til pkt. 5.6 nedenfor for en nærmere gennemgang af selskabets finansielle forhold.
Det var endvidere Sagsøgte 5, der som direktør havde ansvaret for rapporte-ring til bestyrelsen om Hesalights finansielle forhold, jf. pkt. 9.2 i bestyrelsens forretningsorden (E3 1777):
”Direktøren skal blandt andet udarbejde og fremlægge et budget for den kommen-de regnskabsperiode, og til hvert bestyrelsesmøde skal direktøren fremlægge en status over det hidtidigt opnåede resultat og resultatets afvigelse fra budgettet.”
Konkursboet har ikke kunnet konstatere, at der er sket jævnlig rapportering til bestyrelsen om selskabets finansielle forhold som forudsat. Tilsyneladende holdt bestyrelsen slet ikke møder i perioden fra den 15. januar 2015 til den 7. december 2015. Der henvises til pkt. 5.6.2 nedenfor for en nærmere gennem-gang af den rapportering til bestyrelsen, som rent faktisk fandt sted.
4.3Kontrakterne
4.3.1 Indledning
Sagsøgte 5 har indgået et betydelig antal kontrakter, som Hesalight ikke bur-de have indladt sig på, jf. nedenfor. Dels blev de indgået på et uforsvarligt grundlag, dels drænede kontrakterne Hesalight for likviditet og resulterede i selskabets konkurs.
Hertil kommer, at for kontrakterne indgået efter 30. september 2015, subsidiært 31. december 2015 var der ingen realistisk mulighed for, at Hesalight kunne opfylde de forpligtelser, som selskabet påtog sig i henhold til de enkelte kon-trakter, hvilket burde have stået Sagsøgte 5 klart (og andre med konkret vi-den om en given kontrakt). Henset til, at der var begrænsede indtægter i Hesa-
330
light (E5 2799-2800 samt pkt. 5.6.3 nedenfor), er det vanskeligt at se, hvordan Hesalight skulle have opfyldt nedenstående kontraktforhold, hvilket Hesalight da heller ikke gjorde.
Sagsøgte 5 (og andre med konkret viden derom) har handlet ansvarspådrag-ende derved.
Det gælder således for alle nedenstående kontrakter, at der bl.a. ikke forud for kontraktindgåelse blev foretaget en nærmere analyse af de relevante risici un-der kontrakterne og en vurdering af cash flowet under den enkelte kontrakt (med undtagelse af projektet vedrørende Stara Pazova), sammenholdt med Hesalights likviditet. Sagsøgte 5 (og andre med konkret viden om en given kontrakt) var derfor ikke forud for indgåelse af kontrakterne hver især i stand til at vurdere, hvorvidt Hesalight havde likviditet til at opfylde en given kon-trakt. Der var ikke noget sagligt grundlag for at antage, at der med retvisende oplysninger til markedet kunne skaffes yderligere, betydelig likviditet.
Sagsøgte 5 har derved handlet ansvarspådragende og i strid med selskabslo-vens § 118.
Kontrakterne skulle endvidere efter det foreliggende have været forelagt sel-skabets bestyrelse, jf. selskabslovens § 115, stk. 1, nr. 4, og § 117, hvorfor Sagsøgte 5 (og andre med konkret viden om en given kontrakt) også har handlet ansvarspådragende i den anledning.
Nedenfor gennemgås enkelte kontraktforhold, men efter alt at dømme var ind-gåelse af de øvrige kontrakter i selskabet også uforsvarlig henset til, at der ikke er genereret indtægter af betydning (E7 3799-3827). Tabene under de enkelte kontraktforhold gennemgås i pkt. 10.4.2 nedenfor.
4.3.2 Asolar
Hesalight Do Brasil Comercio, Importação E Exportação De Produtos Eletrôni-cos LTDA. (Hesalight Brasilien) (søsterselskab til Hesalight) indgik i 2015 tre kontrakter (E2 1139-1146, 1147-1152 og E3 1349-1356) med det brasilianske sel-skab Asolar Energy Projectos e Services LTDA. (Asolar) vedrørende levering af LED-produkter, som Asolar herefter skulle levere til brasilianske kommuner i henhold til særskilte kontrakter. Asolar skulle betale i alt ca. BRL 53.146.000 (henholdsvis ca. BRL 10.784.000, ca. BRL 2.150.000 og BRL 40.212.000) (i alt ca. DKK 116 mio.) (E2 1140, 1148 og E3 1351).
Betaling til Hesalight Brasilien skulle ske over 10 halvårlige rater (hver på 1/10 af kontraktsummen) over en periode på fem år (pkt. 3.2) (E2 1140, 1148 og E3 1351).
331
Der blev den 2. juni 2015 indgået en distributionsaftale mellem Hesalight og det brasilianske selskab P&G Comercial LTDA. (P&G) (E2 1125-1129), og den 3. september 2015 blev der indgået en overdragelsesaftale mellem Hesalight, Hesalight Brasilien og P&G (E3 1357-1360). I medfør af overdragelsesaftalen, er bl.a. Hesalight Brasiliens kontrakter med Asolar transporteret til P&G. P&G overtog endvidere forpligtelsen til at aftage og betale LED-produkterne fra Hesalight. Der fremgår ikke nogen købesum derfor, eller hvornår betaling skul-le ske.
Der er endvidere mellem Hesalight og P&G i perioden oktober 2015 – marts 2016 oprettet 9 låneaftaler på i alt USD 7.132.000 (DKK 48.497.600) (E3 1375-1376, 1379-1380, 1381-1382, 1505-1506, 1543-1544, 1753-1754, 1809-1810, E4 2173-2174 og 2261-2262). Konkursboet har forstået, at tilbagebetaling (på trods af at det i låneaftalerne er anført, at betaling skal ske den 1. april 2017), skulle ske i takt med, at der indgik betalinger fra Asolar.
Overdragelsesaftalen med P&G og Hesalight Brasilien (E2 1125-1129 og E3 1357-1360) og indgåelse af låneaftaler med PG (E3 1375-1376, 1379-1380, 1381-1382, 1505-1506, 1543-1544, 1753-1754, 1809-1810, E4 2173-2174 og 2261-2262) er indgået på et grundlag, der er uforsvarligt.
Levering af produkter på kredit til P&G i Brasilien i henhold til overdragelse-saftalen (E3 1357-1360) må antages i sig selv at være forbundet med betydelig risiko. Det er uforsvarligt, at Hesalight har indladt sig på aftalerne uden at fore-tage nogen kreditvurdering af P&G, uden nogen reel sikkerhed for, at Hesalight ville modtage betaling for de leverede varer og uden en aftale om købesum og P&G’s betaling for LED-produkterne og kommission for overtagelse af kontrak-terne med bl.a. Asolar. I den forbindelse henvises til, at det – ganske vist på et senere tidspunkt – var bestyrelsens egen holdning, at det var usikkert at indgå kontrakter om levering på kredit i lande som Brasilien (E4 2273).
Henset til den manglende aftale om levering og betaling af LED-produkterne, er det ikke muligt at vurdere cash flowet under overdragelsesaftalen.
Der er sket levering under kontrakten (E4 2087). Levering til Asolar (via P&G) af samtlige de aftalte LED-produkter skete i december 2015 og januar 2016 (E10 6143). Konkursboet er ikke bekendt med, hvor mange omkostninger Hesalight har anvendt på materialer. Hesalight har i årsrapporten angivet COGS (Costs of Goods Sold) for den ene kontrakt til DKK 17,2 mio. (E5 2654) om end dette be-løb formentlig er DKK 36,5 mio. (E5 2654).
Det er endvidere uforsvarligt, at Hesalight ydede lån til P&G på DKK 48.497.600 i perioden oktober 2015 til marts 2016 (E3 1375-1376, 1379-1380, 1381-1382, 1505-1506, 1543-1544, 1753-1754, 1809-1810, E4 2173-2174, 2261-2262 og E7
332
3813), som ligeledes er ydet uden kreditvurdering og uden sikkerhed for beta-ling. Det er endvidere uforsvarligt, at Hesalight har accepteret, at tilbagebeta-ling skal knyttes til betalingerne fra Asolar, idet Hesalight derved også bar risi-koen for Asolars betaling. Dette uden at have gennemgået kontrakterne mellem Asolar og de brasilianske kommuner og uden en kreditvurdering af Asolar og kommunerne.
Af pengestrømsanalysen (E7 3813) fremgår det, at Hesalight ikke har modtaget betaling fra P&G i perioden 2014-2016. Det fremgår endvidere af et internt no-tat, at Asolar er i betalingsvanskeligheder og næppe opfylder sine betalings-forpligtelse frivilligt (hvorefter Hesalight heller ikke modtager betaling) (E10 6143).
4.3.3 LitCity
Ifølge et udateret notat (E10 6145) udarbejdet i november 2016 havde Hesalight ikke de påkrævede tilladelser efter chilensk lovgivning til at deltage i et udbud fra kommunerne Talca og Contulmo. På den baggrund indgik Hesalight en af-tale med det chilenske selskab LitCity Energy SPA. (LitCity) om, at LitCity skul-le deltage i udbuddene på vegne af Hesalight. Konkursboet har ikke kunnet konstatere noget underskrevet aftalegrundlag mellem Hesalight og LitCity, men der foreligger en købsaftale i udkast dateret den 18. april 2016 (E4 2301-2311). Udkastet indeholder bl.a. vilkår om, at Hesalight skulle levere LED-produkter på kredit til LitCity og forestå installation af udstyret mod betaling af et samlet beløb på EUR 7,5 mio. (ekskl. moms) (ca. DKK 56 mio.) Betaling skulle ske halvårligt fordelt på 74 måneder (E4 2310), efter varerne var leveret og in-stalleret (E4 2304).
Ifølge notatet vandt Hesalight (via LitCity) udbuddene og påbegyndte herefter levering af LED-produkter til LitCity. Det er uvist, hvornår udbuddet blev vundet, men formodes at være i andet kvartal 2016 (E4 2493).
I henhold til kontrakten mellem LitCity og kommunen i Talca (E4 2345-2348), der er dateret den 3. maj 2016, påtog LitCity sig (pkt. 3) (E4 2347) at levere i alt 27.000 gadelamper fordelt over fem leverancer (5.400 stk., 3.000 stk., 3.000 stk., 970 stk. og 3.670 stk.).
Projektets samlede værdi androg 290.880 UF (unidad de fomento, som er en i Chile anvendt valutaenhed, der løbende justeres for inflation) inkl. moms (ca. DKK 82 mio.). Betaling til Hesalight skulle ske over 72 månedlige rater à 4.040 UF inkl. moms (ca. DKK 1.140.000) (pkt. 4) (E4 2347). Den første rate forfaldt til betaling ved slutningen af den måned, hvor produkterne skulle leveres.
Efter det oplyste blev den første af de fem leverancer (5.400 gadelamper) til kommunen i Talca opfyldt af Hesalight, mens den anden leverance (3.000 gade-
333
lamper) blev tilbageholdt af de chilenske toldmyndigheder (E5 2843 og 2589-2590). Af brevet fremgår bl.a., at LitCity havde tilbudt at indfri omkostningerne til told, moms og opbevaring, og at Virksomhed ApS 1 – for at minimere sit tab – agtede at acceptere dette tilbud og medvirke til udlevering af varerne til Lit-City. Efter det oplyste er den tredje leverance blevet tilbageholdt i Kina som følge af manglende betaling fra Hesalight til Hesalights kinesiske leverandør.
Kontrakten mellem LitCity og kommunen i Contulmo er dateret den 19. april 2016 (E4 2313-2328). Det fremgår af kontrakten (pkt. 2) (E4 2321-2322), at Lit-City skulle udskifte gadelygterne i kommunen og vedligeholde dem i en perio-de på 6 år. Det fremgår videre (E4 2321-2322), at LitCity skulle levere og instal-lere samlet 843 gadelygter inden for 120 dage efter den officielle tildeling af pro-jektet. Projektets samlede værdi var på ca. 15.095 UF inkl. moms (ca. DKK 4.280.000) (pkt. 5) (E4 2322-2323). Beløbet skulle i henhold til kontrakten (ligele-des pkt. 5) erlægges over 72 månedlige rater à ca. 210 UF inkl. moms svarende til ca. DKK 59.000 pr. rate.
Efter det oplyste havde Hesalight ikke på tidspunktet for konkursen modtaget betaling for nogen af de leverede varer fra LitCity, ligesom LitCity ikke havde modtaget betalinger fra kommunerne i Talca og Contulmo.
Af et notat (E10 6145) fremgår, at det var hensigten, at Hesalight skulle erhver-ve LitCity for et beløb svarende til et honorar, der var aftalt med den chilenske agent, men at Hesalight ikke havde likviditet til at gennemføre denne. Ifølge notatet er det uklart, om der blev indgået en sådan aftale.
Kontrakterne med LitCity vedrørende kommunerne Talca og Contulmo er ind-gået på et grundlag, der er uforsvarligt (E4 2301-2311, 2345-2348 og 2313-2328).
Dels er det uforsvarligt, at Hesalight tilsyneladende har foretaget levering af LED-produkter til LitCity, uden at der har foreligget et skriftligt underskrevet kontraktgrundlag mellem Hesalight og LitCity. Det gælder, uanset at det tilsy-neladende var hensigten, at Hesalight skulle erhverve LitCity – hvilket der hel-ler ikke forelå nogen kontrakt på. Dels er det uforsvarligt, at Hesalight tilsyne-ladende har indladt sig på eksporten til Chile uden sikkerhedsstillelse og uden at foretage kreditvurdering af LitCity og af de chilenske kommuner og efter det foreliggende også uden at foretage gennemgang og vurdering af kontrakt-grundlaget mellem LitCity og kommunerne.
Henset til, at levering skulle ske 8 uger efter kontraktindgåelse (E4 2309), og betaling skulle ske halvårligt over en periode på 74 måneder (ca. 12 betalinger) krævede kontrakten endvidere et væsentligt cash flow, som ikke kunne forven-tes realiseret over driften. Sættes avancen (højt) til 60 % af købesummen, skulle Hesalight have afholdt udgifter til varer og lønninger m.v. for ca. DKK 22 mio.
334
Konkursboet har ikke kunnet konstatere, hvor mange omkostninger Hesalight konkret har afholdt på kontrakten med LitCity. Hesalight har efter det oplyste leveret 5.400 lamper svarende til 20 % af den samlede kontrakt ( E4 2347). Det vil sige ca. DKK 11,2 mio. Hvis avancen sættes til 60 %, er det ensbetydende med, at der er leveret lamper for ca. DKK 4,48 mio.
Dette stemmer også nogenlunde med description of goods for en tilsvarende leverance angivet til ca. DKK 4,2 mio. (E5 2589-2590), der blev fanget i tolden.
Hesalight har ikke modtaget betaling (E7 3799-3827).
4.3.4 Stara Pazova
Hesalight deltog i 2015 – i konsortium med det serbiske selskab G.P. Finnet-Inženjering D.O.O (Finnet) – i et udbud vedrørende konstruktion og finansie-ring af et kloaksystem i den serbiske kommune Stara Pazova (E2 1153-1266). Kontrakten med kommunen blev aldrig indgået (E3 1456).
Efter det oplyste vedrørte opgaven en samlet kontraktsum på ca. EUR 58 mio. (ca. DKK 431 mio.) Aftaleforholdet mellem Hesalight og Finnet er reguleret i en kortfattet konsortieaftale indgået den 10. november 2015 (E3 1469-1480). Parter-ne forsøgte efterfølgende at fastlægge det nærmere indhold af samarbejdet i en Joint Implementation Agreement, som antagelig ikke er underskrevet. Det er usikkert, om aftalen er indgået (E4 2211-2242). Det var tilsyneladende parternes hensigt, at Finnet skulle forestå konstruktion og vedligeholdelse af kloaksyste-met, mens Hesalight skulle finansiere projektet (E4 2217).
I forbindelse med afgivelsen af bud stillede Hesalight en anfordringsgaranti på EUR 2.850.000 (DKK 21.350.838) til sikkerhed for konsortiets opfyldelse af for-pligtelserne i henhold til det afgivne bud (E3 1481-1482). Af det af kommunen udarbejdede udkast til kontrakt fremgår, at Hesalight og Finnet blev tildelt pro-jektet af kommunen den 23. december 2015 (E3 1421,).
Sikkerhedsstillelsen på EUR 2.850.000 skulle erstattes af en performance bond på 10 % af den samlede værdi af kontrakten (ca. EUR 5,8 mio.), der skulle løbe i en periode på 24 måneder i forbindelse med underskrivelse af udbudskontrak-ten (artikel 26.1) (E3 1444). Kort før udbudskontrakten med Stara Pazova skulle underskrives, konstaterede Hesalight (Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1) imidlertid, at det ville stride mod Bond Agreement, hvis Hesalight lod en garanti med en løbetid på 24 måneder udstede (E4 2247).
Deltagelse i projektet vedrørende Stara Pazova (E3 1469-1480) var uforsvarligt.
335
Kontrakten med kommunen i Stara Pazova udgør en overtrædelse af Hesa-lights vedtægtsbestemte formål (E2 858), idet kontrakten ikke vedrørte leveran-cer af LED-produkter fra Hesalight, men Hesalights finansiering af et kloakpro-jekt.
Hesalights deltagelse i projektet i Serbien forudsatte i henhold til cash flow-analyse udarbejdet af Hesalight et negativt cash flow på EUR 20.623.100 (ca. DKK 154 mio.) i årene 2015 til 2019 (E2 1095-1096). Alene i årene 2015-2016 var cash flow negativt med EUR 13.280.600 (lidt under DKK 100 mio.) (E2 1095).
Det må endvidere anses for uforsvarligt, at Hesalight accepterede udbudsvil-kår, som indebar, at Hesalight skulle stille en sikkerhed, der var uforenelig med vilkårene i Bond Agreement (opfyldelsesgaranti med en løbetid på 24 måneder (E3 1444 og E4 2247).
De DKK 21.350.838 som umiddelbart er tabt i anledning af den garanti, Hesa-light lod stille over for Stara Pazova kommune (E7 3810), er udtryk for en selv-stændig ansvarspådragende handling. Det er åbenbart, at det var uforsvarligt, at Hesalight lod garantien stille uden først at have forhandlet et kontraktgrund-lag med G.P. Finnet-Inženjering D.O.O på plads og i en situation, hvor det un-der alle omstændigheder burde have stået klart for Sagsøgte 5, at Hesalight ikke ville kunne opfylde kontrakten med Stara Pazova, hvis Hesalight vandt udbuddet. Betaling af de DKK 21.350.838 fremgår af pengestrøms-analysen (E7 3810).
4.3.5 Udenlandsk virksomhed
Den 15. december 2015 indgik Hesalight kontrakt med det italienske Udenlandsk virksomhed, der er et såkaldt energy service company eller ESCO-selskab (E3 1695-1734). Efter det oplyste opererer Udenlandsk virksomhed i henhold til en koncession fra den italienske stat, der bl.a. indebærer, at Udenlandsk virksomhed er ansvarlig for gadebelysningen i 8 italienske kommuner mod betaling fra kom-munerne.
Hesalight skulle i henhold til kontrakten levere LED-udstyr til Udenlandsk virksomhed med henblik på Udenlandsk virksomheds levering af udstyret til de italienske kommuner til en købesum på EUR 8.446.000 (ca. DKK 63 mio.) (kontraktens pkt. 4.1)) (E3 1703 og 1733). Levering skulle ske på kredit, og købesummen skulle ifølge kontrakten betales over fem rater à EUR 1.689.200, der skulle erlægges (efter fradrag i an-dre betalinger fra Hesalight til Udenlandsk virksomhed, jf. nedenfor) første gang den 30. juni 2016 og derefter halvårligt til den 30. juni 2018 (bilag 6 til kontrakten) (E3 1733). Hesalight har foretaget levering af de aftalte LED-produkter med enkelte udeståender (E10 6147). Kontraktsummen af det endnu ikke leverede udstyr udgør ca. EUR 190.000 (E10 6147).
336
Kontrakten mellem Hesalight og Udenlandsk virksomhed indebar endvidere, at Hesalight erhvervede Udenlandsk virksomheds fordringer på de italienske kommuner for et samlet beløb på EUR 26.641.277 (ca. DKK 198,6 mio.) (E3 1711). Af dette beløb skulle 80 % betales af Hesalight over seks halvårlige rater à EUR 3.552.170 (ca. DKK 26,5 mio.), første gang den 30. januar 2016 og sidste gang den 30. juni 2018. De reste-rende 20 % af betalingen skulle deponeres og ville forfalde i 2023 (E3 1733). Det bemærkes, at det fremgår af et udkast til due diligence-rapport (E4 2089), at det er aftalt, at deponeringerne på 20 % holdes på Hesalights konto. Konkursboet har ikke set dokumentation for en sådan aftale.
Hesalight og Udenlandsk virksomhed indgik i den anledning 8 credit assignment agree-ments (E3 1585-1646 og 1735-1746).
I EY’s rapport af 26. august 2016 (E5 2633-2660) er de samlede budgetterede betalinger fra de 8 kommuner over perioden 2016-2033 opgjort til ca. DKK 245,1 mio.
For så vidt angår garantibetalingen på 20 %, skulle den som anført deponeres samtidig med betalingen, men det er muligvis aftalt, at pengene forblev hos Hesalight.
Af det i november 2016 udarbejdede notat (E10 6147-6150) fremgår det, at Hesa-
light ikke har betalt Udenlandsk virksomhed, hvorfor Udenlandsk virksomhed ikke har faktureret
kommunerne, og Hesalight ikke har modtaget betaling.
Kontrakte n med Udenlandsk virksomhed af 15. december 2015 (E3 1695-173 4), er indgåe t på et grundlag, der er uforsvarligt. Dels foretog Hesalight levering på kredit af va-rer til en v ærdi på EUR 8,446 mio. (ca. DKK 63 mio.) (E3 1703 o g 1733, E5 26 48) til Udenlandsk virksomhed, dels forpligtede Hesalight sig til at erhverve Udenlandsk virksomheds fordringer på de 8 kommuner for EUR 26,64 mio. Dette skete uden, at der var stillet garanti fra kommunernes side for betalingen.
337
Kontrakten med Udenlandsk virksomhed var endvidere uforsvarlig, da der ikke var foreta-get en tilfredsstillende kreditvurdering af Udenlandsk virksomhed. Den kreditvurdering (fra Dun & Bradstreet), som Konkursboet har kunnet finde, karakteriserede Udenlandsk virksomhed som et selskab med high risk of business failure (E3 1574), da der ik-ke var foretaget nøje gennemgang af de underliggende kontrakter mellem Udenlandsk virksomhed og de italienske kommuner – som alle var på italiensk, hvilket Sagsøgte 5 ikke forstår –, som ikke gav anledning til indvendinger, og da Hesa-light ikke ville have realistisk mulighed for at håndtere de operationelle og fi-nansielle risici under kontrakten samt i øvrigt opfylde de forpligtelser, som Hesalight påtog sig som led i kontrakten.
Der blev i forbindelse med aftaleindgåelse udarbejdet flere skriv fra advokater med forbehold i forhold til kontraktgrundlaget (E3 1571, 1661, 1663, 1669). Overdragelse af fordringerne til Hesalight krævede således samtykke fra i hvert fald nogle kommuner. Konkursboet har ikke set sådanne samtykker, ligesom de sagsøgte ikke har fremlagt dokumentation for, at kommunerne på anden måde har accepteret overdragelserne som anført (E4 2093).
Sammenholdes betalingsstrømme i kontrakten med de foreliggende oplysnin-ger om betalinger fra kommunerne ville Hesalight ultimo 2018 have betalt og deponeret EUR 18,2 mio. til Udenlandsk virksomhed. Tallet er efter fradrag af betalinger til Hesalight (E3 1733 og E5 2649). Hesalight ville derudover have leveret varer for EUR 2,3 mio. (E5 2648) og alene modtaget ca. EUR 7,69 mio. (DKK 57,4 mio.) fra de italienske kommuner (E3 1733 og E5 2648-2649). Samlet set indebærer det et likviditetsmæssigt underskud på EUR 12,81 mio. (DKK 95,68 mio.) med deraf følgende krav til Hesalights finansiering, som ikke kunne genereres over sel-skabets drift. Indtil ultimo 2016 ville det likviditetsmæssige underskud være på EUR 4,89 mio. (3,55 + 1,86 + 0,89 + 0,89 - 2,3) (DKK 36,5 mio.).
Hesalight misligholdt kontrakten med Udenlandsk virksomhed allerede i forbindelse med betalingen af første rate, der skulle erlægges ved udgangen af januar 2016, det vil sige 1½ måned efter kontraktens indgåelse (E10 6150).
Hesalight har leveret varer for EUR 2,3 mio. (DKK 17.158.000) (E5 2648) og de-poneret EUR 2 mio. hos notaren i Napoli (DKK 14.920.000) (E7 3813).
4.3.6 Mavi
Mavi Enerji Gaz ve Elektrik Toptan Satiş Anonim Şirketi (Mavi) modtog leve-ring af varer fra Hesalight på kredit. Mavi skulle til sikkerhed for betalingen til Hesalight udstede i alt 24 veksler (fordelt på to sæt, hvor det ene dækkede 85 % af Mavis gæld og det andet 15 %). Hesalight overdrog mod betaling 85 % af fordringen på Mavi (og det sæt veksler, der dækkede de 85 % af tilgodehaven-det) til Sydbank, samtidig med at EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) over for
338
Sydbank stillede en såkaldt SMV-garanti (det vil sige, at EKF Danmarks Ek-sportkredit overtog bankens risiko på forretningen).
Hesalight beholdt den resterende del af fordringen på Mavi (15 %).
De to første veksler (hver på EUR 237.292) forfaldt til betaling den 30. septem-ber 2014, henholdsvis den 30. oktober 2014, uden at de blev betalt af Mavi (E7 3812). Den normale gang herefter ville have været, at EKF som garant måtte indfri Sydbanks tilgodehavende, og at EKF måtte inddrive fordringen på Mavi. Imidlertid betalte Hesalight i alt 7 af vekslerne på vegne Mavi (E10 6153-6154).
Kontraktforholdet og indfrielse af Mavis gæld til Sydbank har været uforsvar-ligt.
Hesalight var (også ifølge Sagsøgte 5's egen forklaring) ikke retlig forpligtet til at tilbagekøbe det til Mavi solgte LED-udstyr (E2 709-712 og E10 6096). På trods heraf valgte Sagsøgte 5 på vegne Hesalight at indfri veksler på vegne Mavi for samlet DKK 12.441.646 i stedet for at lade EKF dække den manglende beta-ling (E7 3811-3812). Det skete, uden at forelægge spørgsmålet for bestyrelsen på trods af, at betaling af Mavis udestående udgjorde over dobbelt så meget som den samlede indtjening på alle kunder i 2015, og derfor havde væsentlig betyd-ning for Hesalight. Sagsøgte 5 handlede ansvarspådragende i den anledning.
4.3.7 Olprim
Hesalight indgik i november 2015 en kontrakt med Olprim Do Brazil Engen-haria E Industria LTDA. (Olprim) om levering og finansiering af LED-produkter (E3 1487-1502).
I henhold til kontrakten skulle Hesalight levere 464.000 LED-gadelamper til Ol-prim, der herefter ville sælge eller lease udstyret til sine kunder, som ifølge det i aftalen oplyste (side 2) (E3 1488) forventedes at være kommuner eller lokale myndigheder i Brasilien.
Ifølge aftalen pkt. 3.2. (E3 1490) skulle der foretages opdeling på et antal leve-rancer (Order Requests). Alle Order Requests skulle være modtaget af Hesa-light senest den 30. juni 2016, og alt LED-udstyret skulle være afsendt den 31. december 2016.
Aftalen indebar en forpligtelse for Hesalight (pkt. 3.3) (E3 1490) til at finansiere installationen af LED-produkterne for et samlet beløb på EUR 22.899.200 (ca. DKK 170 mio.). Hesalight skulle (som et lån) betale 20 % af beløbet (EUR 4.579.840) til Olprim på tidspunktet for modtagelse af den første Order Request. Det resterende lånebeløb (EUR 18.319.360) skulle Hesalight betale forholds-mæssigt i forbindelse med hver Order Request, sådan at halvdelen skulle beta-
339
les ved levering af LED-udstyr og den anden halvdel upon completed installation of the individual Order Request.
For så vidt angår betalingen for LED-udstyret, fremgår af kontrakten (pkt. 4.1) (E3 1490), at Olprim skulle betale en samlet købesum på EUR 114.496.000 (ca. DKK 851 mio.). I henhold til aftalens pkt. 4.2 (E3 1490), skulle Olprim betale kø-besummen – og samtidig tilbagebetale lånet vedrørende Installation Costs – over fire rater à EUR 34.348.800 (ca. DKK 255 mio.) den 30. marts 2016, den 15. juni 2016, den 15. september 2016 og den 15. december 2016.
Der er – som det fremgår – ikke overensstemmelse mellem vilkårene for Hesa-lights ydelse af lån til Olprim og vilkårene om Olprims tilbagebetaling af lånet.
Uanset hvordan de indbyrdes uforenelige vilkår skal udlægges, ligger det fast, at vilkåret i aftalens pkt. 3.3 indebar et umiddelbart likviditetsbehov for Hesa-light på EUR 4.579.840 svarende til ca. DKK 34 mio. (de første 20 % af forpligtel-sen på EUR 22.899.200). Endvidere må det antages, at aftalen indebar et muligt yderligere likviditetsbehov for Hesalight i anledning af forpligtelsen til at yde lån til Olprim i forbindelse med afgivne Order Requests.
Hertil kommer det (betydelige) likviditetsbehov, som ville være nødvendigt for, at Hesalight kunne betale sine leverandører i forbindelse med produktion og levering af det udstyr, som Olprim ifølge aftalen skulle modtage.
Af aftalens pkt. 4.5 (E3 1491) fremgår, at Olprim til sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser skulle sørge for uigenkaldelig og ubetinget remburs (letter of credit) eller garanti på EUR 115 mio., og at sikkerheden skulle stilles af Deut-sche Bank eller et andet pengeinstitut, som Hesalight kunne acceptere.
Af pkt. 4.5 fremgår tillige, at Hesalight som led i Olprims tilvejebringelse af remburs eller garanti skulle låne Olprim EUR 3 mio. Heraf skulle EUR 500.000 (DKK 3.730.000) betales til Olprim, efter at Olprim havde udstedt veksler til be-kræftelse af gælden. De resterende EUR 2.500.000 skulle senere overføres til en-ten den garanterende bank eller til et selskab ved navn AAD Capital Ltd. i Lon-don, når Hesalight havde modtaget dokumentation for, at rembursen eller ga-rantien på de EUR 115.000.000 var stillet.
Den forudsatte garanti blev aldrig stillet (E3 1383-1388, 1397-1398, 1407-1412 og E4 2329-2330). Henset til forløbet, var der næppe nogen realitet i den aftale, Hesalight indgik med Olprim.
Hesalight overførte – uden anden sikkerhed end veksler udstedt af Olprim, jf. nedenfor – beløbet på EUR 500.000 (DKK 3.730.000) til Olprim den 13. novem-ber 2015 (E3 1503 og E7 3813). Dette var uforsvarligt.
340
Beløbet blev overført til trods for advarsler fra Nykredit Bank om, at der var tale om rent fup (E3 1397), uden at der var foretaget en kreditvurdering af Ol-prim, og uden at Hesalight havde nogen sikkerhed for at få beløbet tilbage, hvis Olprim ikke levede op til kontrakten (hvad Olprim ikke gjorde).
Hertil kommer, at Hesalight – hvis der havde været realitet i kontrakten, og Ol-prim faktisk havde levet op til kontrakten og stillet den forudsatte garanti på EUR 115 mio. – ville have været ude af stand til at opfylde sin del af kontrakten. Kontrakten ville have afstedkommet et likviditetsbehov for Hesalight på i hvert fald EUR 4.579.840 (ca. DKK 34,2 mio.) (de første 20 % af forpligtelsen på EUR 22.899.200) (E3 1490) samt behov for den likviditet, som ville være nødvendig for at kunne betale de leverandører, der i givet fald skulle have fremstillet det LED-udstyr, som Hesalight skulle have leveret til Olprim. Også af den grund var kontrakten klart uforsvarlig.
4.4Manglende overholdelse af bogføringsloven
Hesalights bogholderi var særdeles mangelfuldt. Der mangler generelt bilags-dokumentation, herunder kontraktgrundlag, fakturaer m.v. (E5 2633-2660, 2889-2928 og 2999-3034). Som følge af den mangelfulde bogføring var det i for-længelse af konkursen ikke muligt for Konkursboet at opnå et samlet overblik over, hvordan Hesalights midler var blevet anvendt. Konkursboet kunne ikke uden bistand fra EY samt Hesalights bankforbindelser (Nykredit og Sydbank) udlede, hvordan en væsentlig del af de betydelige beløb i Hesalight blev an-vendt i perioden 2014-2016. Der er redegjort nærmere herfor i den fremlagte pengestrømsanalyse (E7 3799-3828), jf. nærmere pkt. 5.6 nedenfor. Den mang-lende bogføring vil blive dokumenteret ved vidneforklaringer. Sagsøgte 5 handlede derved i strid med bogføringsloven og i strid med selskabslovens § 118.
Sagsøgte 5 handlede endvidere ansvarspådragende ved den bevist fejlagtige indberetning af moms (E6 3691-3706). Idet Konkursboet ikke har lidt et tab der-ved, vil dette ikke blive behandlet yderligere.
4.5Dispositioner til Sagsøgte 5's egen fordel
Sagsøgte 5 har endvidere overført væsentlige beløb til sig selv og til selskaber ejet af ham eller hans ægtefælle. Det siger sig selv, at Sagsøgte 5 er ansvarlig i anledning af de uretmæssige dispositioner, han har foretaget til egen fordel, og kan pålægges at erstatte Konkursboet de uretmæssigt overførte beløb (uanset om de beløb, der uretmæssigt er hævet, er overført til Sagsøgte 5 selv, Person 11, selskaber ejet af Sagsøgte 5 eller Person 11 m.v.).
Der er overført i hvert fald DKK 52.664.517 til Sagsøgte 5 og Person 11, herunder i form af betaling af private udgifter (E7 3823 og underbilag).
341
Der er tillige overført betydelige beløb fra Hesalights konti til selskaber ejet af Sagsøgte 5 eller Person 11 (Sagsøgte 5-relaterede). Over den analyse-rede periode er der overført i alt netto DKK 23.089.181 til Sagsøgte 5-relaterede (netto ca. DKK 6,6 mio. til Bogholderiafdelingen ApS, netto ca. DKK 14,4 mio. til Nordic Property Development Finance ApS og netto ca. DKK 7,3 mio. til Virksomhed ApS 4, mens Hesalight over perioden modtog netto ca. DKK 5,2 mio. fra Hesalight Holding ApS) (E7 3825 og underbilag).
Sagsøgte 5 har gjort gældende, at han i henhold til direktørkontrakten frem-lagt som bilag I-A (E2 645-650) var berettiget til at foretage overførsler til sig selv eller få Hesalight til at betale private fakturaer som led i en bonusordning. Direktørkontrakten er afvist lagt til grund af såvel skifteretten i Roskilde (E5 3037-3054), Østre Landsret og Retten i Roskilde (E10 6085-6126). Direktørkon-trakten var fabrikeret i efteråret 2016 og antedateret til 1. december 2012 (E4 1927-2174, E5 3037-3054 og E10 6085-6126).
Kontrakten kan endvidere alene forklare en mindre del af de mange hævninger.
Hvis retten mod forventning måtte komme frem til, at der kan lægges vægt på den af Sagsøgte 5 hævdede direktørkontrakt, gælder desuden, at bonusbelø-bet ikke kan opgøres på grundlag af de omsætningstal, som Hesalight fejlagtigt har indregnet ved anvendelse af produktionsmetoden. En sammenligning af det oprindelig aflagte årsregnskab for andet halvår 2014 (under anvendelse af produktionsmetoden) (E2 1067-1086 og E4 2473) med det omarbejdede regn-skab (under anvendelse af leveringsmetoden) (E4 2478) viser, at bruttoresultatet (omsætning med fradrag af vareforbrug) faldt med 86 % fra DKK 104,8 mio. til DKK 14,9 mio.
4.6Bonusaftale med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2
Sagsøgte 5 havde kendskab til PCC Managements (Sagsøgte 1's selskab) aflønning i forbindelse med obligationsudstedelsen (E5 2743). Sagsøgte 5 handlede ansvarspådragende i den henseende. Udbetalingerne be-handles nærmere nedenfor under pkt. 7.5 om Sagsøgte 1.
Tilsvarende gælder bonusaftalen indgået med Sagsøgte 2 (E5 2765-2766), der behandles nedenfor under pkt. 8.5 om Sagsøgte 2.
5.Bestyrelsens ansvar
5.1Indledning
Bestyrelsen i Hesalight har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende som re-degjort for i det følgende.
342
Bestyrelsens pligter er fastlagt i selskabslovens § 115, som har følgende indhold:
”I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den over-ordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapital-selskabets virksomhed påse, at
1)bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapital-selskabets forhold er tilfredsstillende,
2)der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontrol-ler,
3)bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselska-bets finansielle forhold,
4)direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens ret-ningslinjer og
5)kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er såle-des til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.”
Bestemmelsen i § 115, nr. 4, om bestyrelsens tilsyn med direktionen skal læses i sammenhæng med bestemmelsen i selskabslovens § 117. Der henvises til pkt. 4.1. ovenfor.
5.2Bogføring og regnskabsaflæggelse
Hesalights bestyrelse har forsømt sin pligt til at påse, at selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en efter kapitalselskabets forhold tilfredsstil-lende måde, jf. selskabslovens § 115, nr. 1. En lignende bestemmelse findes i Hesalights forretningsorden pkt. 10.3 (E3 1778).
For så vidt angår Hesalights mangelfulde bogholderi henvises der til pkt. 4.4 ovenfor.
Det ligger fast, at Hesalights årsregnskab for andet halvår 2014 var fejlbehæftet og misvisende, jf. Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 (E4 2355-2366). Heraf følger også, at tidligere aflagte årsregnskaber, herunder årsregnskabet for 2013/14, var fejlbehæftede og misvisende. Dette gælder dels Hesalights anven-delse af produktionsmetoden, dels Hesalights manglende indregning til amorti-seret kostpris af udestående fordringer som følge af langfristet kredit til kunder. Der henvises til gennemgangen under pkt. 14 nedenfor vedrørende revisor Sagsøgte 4.
Også Hesalights årsregnskab for 2015, som blev underskrevet af bestyrelsen den 22. juni 2016 (E4 2523-2541), var åbenbart fejlbehæftet og misvisende. Det
343
kan særlig fremhæves, at det var åbenbart forkert, at ledelsen anførte i ledelses-beretningen (E4 2528) om selskabets egenkapital, at det var ledelsens forvent-ning, at denne reetableres ved egen drift. Endvidere var det åbenbart forkert, når ledelsen anførte, at ledelsen forventer at kunne overholde lånevilkårene igen for 2016 (dvs. lånevilkårene under Bond Agreement), og at selskabet for-venter at have likviditet til minimum de næste 12 måneder. Pr. 31. marts 2016 var selskabets likvide midler reduceret til ca. DKK 64 mio. (hvoraf ca. DKK 12,7 mio. udgjorde deponeringer vedrørende projekter og ca. DKK 13,7 mio. ud-gjorde deponerede obligationsrenter), og pr. 31. juli 2016 var likviditeten ud-tømt, idet ca. DKK 37,3 mio. indestod på spærrede konti, jf. afsnit 5.6.2 neden-for. Og selskabet var allerede omkring årsskiftet 2015/16 (eller tidligere) ude af stand til at opfylde sine forpligtelser under de kontrakter, som selskabet havde indladt sig på, jf. herved gennemgangen ovenfor under pkt. 4.3. Ledelsen burde ikke have kunnet være i tvivl om, at selskabet på tidspunktet for aflæggelse af årsregnskabet for 2015 ikke opfyldte betingelserne for at aflægge regnskab un-der forudsætning om fortsat drift (going concern), jf. pkt. 5.6.2 nedenfor vedrø-rende den likviditetsmæssige udvikling i Hesalight.
Af betydning for spørgsmålet om Hesalights aflæggelse af regnskaber kan end-videre henvises til, at KPMG – efter at være tiltrådt som ny revisor for selskabet den 12. juli 2016 – viste sig ude af stand til at afgive erklæring uden forbehold om Hesalights balance pr. 31. december 2015 (E5 2801-2810).
5.3Risikostyring og interne kontroller
Hesalights bestyrelse har forsømt sin pligt til at sørge for etablering af fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, jf. selskabslovens § 115, nr. 2.
I hvert fald efter obligationsudstedelsen var Hesalight et selskab af en vis stør-relse med en balancesum på mere end DKK 600 mio. Selskabets forretningsmo-del med indgåelse af betydelige kontrakter i udlandet med langfristet kredit til kunderne uden sikkerhed for betaling for de af Hesalight leverede varer og ydelser var forbundet med væsentlige risici, særligt kredit- og likviditetsrisici. Bestyrelsen har ansvaret for, at væsentlige risici identificeres og styres gennem indretning af interne kontroller (både i forbindelse med indgåelse af kontrakter og håndtering af indgåede kontrakter).
Sagsøgte 1 har anført, at Bestyrelsen havde fastlagt en generel politik om, at alle de kontrakter, som selskabet indgik, som udgangspunkt skul-le indebærer, at selskabet opnåede en driftsindtjening (EBITDA) på 30 pct. Over hele kontraktens levetid, dvs. efter udgifter til den pågældende kontrakt, og at man har overvejende sikret selskabets modpartsrisiko ved at benytte kredit-vurderinger fra EFK og Denne politik var kommunikeret til hele selskabets or-ganisation, og Sagsøgte 1 har ikke fra direktøren fået forelagt øn-sker om at fravige denne politik (E1 312). Det kan konstateres, at der ikke fore-
344
ligger dokumentation for den af Sagsøgte 1 omtalte politik, at den ikke har været skriftlig, at den ikke har været efterlevet, og at bestyrelsen ikke har ført tilsyn med politikkens efterlevelse. Politikken er i øvrigt helt ubrugelig. Der er heller ikke i det for Konkursboet foreliggende materiale noget, som indi-kerer, at bestyrelsen har forholdt sig til selskabets risikostyring eller interne kontroller. Den fremlagte politik for håndtering af modpartsrisiko fra marts 2016 bekræfter (E4 2273-2274), at der forud herfor ikke var nogen politik for håndtering af modpartsrisiko eller andre relevante risici, og at der var et behov for at have sådanne politikker og procedurer. Der henvises til pkt. 5.5.2 for en nærmere gennemgang. Tilsyneladende har det været Sagsøgte 5 (og medar-bejdere i Hesalight), som har truffet beslutninger vedrørende alle aspekter af selskabets drift, herunder om indgåelse af de risikofyldte kontrakter, som er foregået uden involvering af den samlede bestyrelse. Enkelte kontrakter er ind-gået i samråd med bestyrelsesformanden, Sagsøgte 1.
I perioden fra december 2014, hvor Hesalight modtog den første tranche af ob-ligationslånet, var der omfattende aktivitet i selskabet, som i den efterfølgende periode indgik et betydeligt antal kontrakter med kunder i mange lande. Der er ikke i perioden fra den 15. januar 2015 til den 7. december 2015 afholdt bestyrel-sesmøder med henblik på at drøfte i hvert fald de store og risikofyldte kontrak-ter eller sikre forsvarlige forretningsgange for håndteringen heraf. Dette må anses for uforsvarligt og er ansvarspådragende for bestyrelsen.
5.4Rapportering om selskabets finansielle forhold
Bestyrelsen skal efter selskabslovens § 115, nr. 3, påse, at bestyrelsen løbende modtager information omkring selskabets finansielle forhold. Bestyrelsen har efter bestemmelsen en pligt til at sikre et tilstrækkeligt rapporteringssystem.
Af bestyrelsens forretningsorden pkt. 9.2. fremgår (E3 1777) nærmere retnings-linjer for direktionens rapportering til bestyrelsen om finansielle forhold:
”Direktøren skal blandt andet udarbejde og fremlægge et budget for den kommen-de regnskabsperiode, og til hvert bestyrelsesmøde skal direktøren fremlægge en status over det hidtidigt opnåede resultat og resultatets afvigelse fra budgettet.”
Bestemmelsen indebærer selvsagt også pligter for selskabets bestyrelse. Udar-bejder direktøren ikke det forudsatte budget- og regnskabsmateriale, eller har materialet ikke den fornødne kvalitet, siger det sig selv, at bestyrelsen har pligt til at reagere og tage de skridt, som er påkrævet for at rette op. Om nødvendigt må bestyrelsen beslutte at justere organisation, sikre uvildig gennemgang, fyre direktionen, udtræde af bestyrelsen mm. Under alle omstændigheder må besty-relsen sørge for, at det foreskrevne budget- og regnskabsmateriale tilvejebrin-ges, da bestyrelsen ellers ikke er i stand til at varetage sine lovbestemte opga-ver.
345
Konkursboet har ikke kunnet konstatere, at der er sket jævnlig rapportering til bestyrelsen om selskabets finansielle forhold, ligesom der ikke er konstateret instrukser fra bestyrelsen om form og frekvens for direktionens rapportering til bestyrelsen.
Realiteten synes at være, at bestyrelsens medlemmer (måske bortset fra Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1) ikke har gjort noget som helst for løbende at følge med i Hesalights finansielle situation, jf. herved også nedenfor i pkt. 5.6 om bestemmelsen i selskabslovens § 115, nr. 5, angående selskabets kapitalbe-redskab.
5.5Tilsyn med direktionen
5.5.1 Indledning
Selskabslovens § 115, nr. 4, fastslår, at bestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med, at direktionen udøver sit hverv på behørig måde i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer. Bestemmelsen læses i sammenhæng med selskabs-lovens § 117, hvorefter direktionen ikke er berettiget til på egen hånd at foretage dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning, idet sådanne dispositioner forudsætter bemyndigelse fra bestyrelsen. Bestemmelsen genfindes i bestyrel-sens forretningsorden pkt. 9.1 (E3 1777).
Bestyrelsens tilsyn med Sagsøgte 5 synes at have været ikke-eksisterende. Sagsøgte 5 har frit kunne indgå store og risikofyldte kontrakter om levering og finansiering af LED-udstyr på kredit uden sikkerhed og kontrakter uden for formålet. Sagsøgte 5 har endvidere frit kunnet disponere over selskabets li-kviditet, og herunder overføre betydelige beløb til sig selv og til selskaber ejet af sig selv eller sin ægtefælle (E5 2929-2952 og E7 3799-3828).
Bestyrelsen har som helhed handlet ansvarspådragende derved, ligesom det enkelte bestyrelsesmedlem har handlet ansvarspådragende.
5.5.2 Indgåelse af kontrakter
Kontrakterne gennemgået under pkt. 4.3 ovenfor, har alle krævet bestyrelsens bemyndigelse, da kontrakterne er væsentlige, henset til at der for langt største-delens vedkommende skal ske levering af LED-produkter på kredit og med usikret finansiering. Hertil kommer det væsentlige likviditetsbehov den enkelte kontrakt har medført, hvorfor bestyrelsen også i forhold til selskabslovens § 115, nr. 5, jf. nedenfor, har været forpligtet til at få de enkelte kontrakter forelagt og til at forstå konsekvenserne deraf.
Kontraktforholdene er etableret på et grundlag, som er klart uforsvarligt og an-svarspådragende, jf. ovenfor.
346
Forsvarlig stillingtagen til, om det ville være hensigtsmæssigt at indgå de meget betydelige kontrakter, ville kræve, at bestyrelsen fik forelagt et forsvarligt op-læg om den konkrete aftale, herunder vedrørende de forpligtelser, som Hesa-light påtog sig, det forventede cash flow under kontrakterne, Hesalights likvidi-tetsbehov og de med kontrakterne forbundne risici, herunder risikoen for, at det forventede cash flow og Hesalights likviditetsbehov kunne blive påvirket. Under normale omstændigheder måtte man forvente, at der for hvert påtænkt kontraktforhold var udarbejdet en udførlig skriftlig indstilling til bestyrelsen med analyse af de nævnte forhold (og andre relevante omstændigheder vedrø-rende kontrakterne) for at sikre, at bestyrelsen ville være i stand til at træffe en forsvarlig beslutning på et oplyst grundlag. Konkursboet har ikke fundet ek-sempler herpå eller fundet retningslinjer, der foreskriver, at bestyrelsen kræve-de at få forelagt det anførte materiale. Konkursboet har fundet eksempel på én cash flow-analyse vedrørende Stara Pazova. De sagsøgte har heller ikke frem-lagt nogen dokumentation for, at den samlede bestyrelse skulle være blevet fo-relagt relevant materiale i forbindelse med indgåelse af den enkelte kontrakt.
Når Hesalight samtidig stod for finansieringen, var det centralt, at Hesalight ikke påtog sig forpligtelser, der ikke kunne understøttes likviditetsmæssigt. Be-styrelsen synes imidlertid ikke at have interesseret sig for indgåelse af de enkel-te kontrakter, selv om vilkårene havde væsentlig betydning for selskabets fort-satte drift. Bestyrelsen kan ikke med henvisning til, at man leder en vækst-virksomhed, påtage sig ukontrollerede og uforholdsmæssige forpligtelser. Tværtimod. Hesalight var et handels- og finansieringsselskab med en sædvan-lig forretningsmæssig drift baseret på standardprodukter; ikke en start-up-virksomhed alene med fokus på udvikling af endnu ikke-kommercielle produk-ter.
Havde bestyrelsen sat sig ind i Hesalights kontraktforhold, burde det have stået klart for bestyrelsen, at Hesalight på den ene side havde påtaget sig meget store forpligtelser, dels for så vidt angår indkøb/levering af varer og usikret finansie-ring af ukendte kunders ordrer, samt at Hesalight var uden positivt cash flow fra driften. En sådan forretningsmodel kan ikke hænge sammen over tid.
Bestyrelsen ses først at have udstedt en (skriftlig) politik for håndtering af mod-partsrisiko den 20. marts 2016 (E4 2271-2274). De bekræfter, at alle aftaler gen-nemgået i forrige afsnit (med undtagelse af indgåelse af kontrakten med Mavi) skulle være forelagt bestyrelsen. Hesalight ses ikke inden da at have haft en (skriftlig) politik for modpartsrisiko. Dette støttes af forretningsgangene og de indgåede kontrakter før dette tidspunkt. Indholdet af politikken er i øvrigt vidtgående og kan ikke karakteriseres som forsvarligt givet selskabets finansiel-le situation. Det er uforsvarligt, at direktionen kan indgå kontrakter af så bety-delig størrelse uden bestyrelseskontrol i en handelsvirksomhed, selv hvis der ydes (betryggende) sikkerhed. Modpartsrisiko er kun et af flere parametre.
347
Det er ikke afgørende, om bestyrelsen som påstået ikke har vidst, at tilgodeha-vender ikke blev belånt via EKF Sagsøgte 1 (E1 313). Det er både ansvarspådragende, såfremt bestyrelsen havde kendskab dertil, men ikke spurgte ind til Hesalights cash flow og likviditet i forbindelse med indgåelse af den enkelte kontrakter, og såfremt bestyrelsen ikke var bekendt dermed, da bestyrelsen i så fald ikke har ført tilstrækkelig kontrol med Sagsøgte 5's og Hesalights likviditet. Det forekommer ikke overbevisende, at særligt Sagsøgte 1 ikke skulle have haft kendskab, jf. pkt. 7.2.
Det forekommer paradoksalt, at bestyrelsen påberåber sig, at de ikke vidste, at EKF ikke blev anvendt i forbindelse med indgåelse af de enkelte kontrakter, samtidig med at de gør gældende, at obligationsejerne skulle have været be-kendt med, at EKF ikke blev anvendt.
Sagsøgte 5 har anført (E1 210), at [a]lle indgåede kontrakter har været drøftet i bestyrelsen. Endvidere fremgår (E1 212), at [b]estyrelsen er løbende blevet ori-enteret om alle dispositioner enten forud for dispositionens foretagelse eller efterfølgende, og at Sagsøgte 5 ikke har foretaget væsentlige økonomiske di-spositioner eller påført selskabet væsentligt risiko uden bestyrelsens godken-delse.
Synspunkterne er på nuværende tidspunkt udokumenterede, idet Konkursboet alene har set dokumentation på, at Sagsøgte 1 skulle have været involveret. Viser det sig, at Sagsøgte 1 i større omfang end doku-menteret i nærværende processkrift eller et andet bestyrelsesmedlem tillige havde konkret viden om et givent kontraktforhold forud for indgåelse deraf, har det pågældende bestyrelsesmedlem tillige handlet aktivt ansvarspådragen-de i den sammenhæng.
Det er ikke ansvarsfritagende for bestyrelsen, at Sagsøgte 4 i april 2016 bekræftede på et bestyrelsesmøde (E4 2397), at han havde foretaget en kvalitetstest af kontrakterne for 2015. Det retter ikke op på de manglende ret-ningslinjer og kontrol m.v.
5.5.3 Overførsler til Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 har sørget for overførsel af betydelige beløb til sig selv og til sel-skaber ejet af ham eller hans ægtefælle (E5 2929-2952). Omfanget deraf var be-tydeligt, og det var kendt på Hesalights kontor, at Hesalight betalte for Sagsøgte 5's livsstil, hvilket vil blive dokumenteret under vidneforklaringer. Æn-dringerne i Sagsøgte 5's livsstil efter obligationslånene var, efter det oplyste, ganske tydelige. Det kan derfor ikke have været bestyrelsen ubekendt, at Sagsøgte 5 overførte beløb til sig selv og nærtstående. Dette er imidlertid ikke af-gørende, da bestyrelsen havde en selvstændig pligt til at føre tilsyn med Sagsøgte 5
348
. Også i den relation har bestyrelsens tilsyn med direktionen været ikke-eksisterende.
De for Konkursboet foreliggende oplysninger viser, at overførslerne er gennem-ført efter instruks fra Sagsøgte 5 uden forelæggelse for Hesalights bestyrelse i strid med selskabslovens § 131.
Bestyrelsen burde have sørget for, at der var indført interne procedurer, som forhindrede, at Sagsøgte 5 på egen hånd kunne beslutte overførsler fra Hesa-light til sig selv eller nærtstående. Hesalights bestyrelse burde have sørget for, at Sagsøgte 5 ikke kunne have foretaget sådanne dispositioner vedrørende Hesalights midler, og bestyrelsen burde have konstateret dispositionerne og taget de nødvendige konsekvenser.
I den forbindelse bemærkes, at Hesalights revisor har peget på svage interne kontroller i Hesalight. Revisor gjorde i revisionsprotokollat af 5. november 2014 (E2 889-894) (i forbindelse med revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2013/14) opmærksom på, at der på grund af selskabets størrelse ikke var nogen funktionsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen, hvilket svækker en effektiv intern kontrol, og revisor anbefalede med henvis-ning hertil, at selskabets ledelse skulle udføre et øget opsyn på dette område. Samme formulering er anvendt i efterfølgende revisionsprotokollater (E2 1047-1054, E4 2487-2492 og 2515-2522). Bestyrelsen er dermed blevet gjort konkret opmærksom på, at der var grund til at udvise årvågenhed med hensyn til bog-holderifunktionen.
5.6Selskabets kapitalberedskab
5.6.1 Indledning
Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, jf. selskabslovens § 115, nr. 5. Bestyrelsen har dermed en pligt til løbende at vurdere selskabets økonomiske situation, herunder selskabets likviditet. En til-svarende forpligtelse er medtaget i pkt. 5.3 i Hesalights vedtægter (E2 861).
Bestyrelsen skal i den anledning løbende forholde sig til, om det kan anses for forsvarligt, at selskabet påtager sig nye væsentlige forpligtelser, og om det er forsvarligt at forsætte driften i selskabet. Bestyrelsen må ikke medvirke til, at selskabet pådrager sig yderligere forpligtelser, som det ikke er realistisk, at sel-skabet kan opfylde. Det medfører bl.a. en pligt til at sætte sig grundigt ind i de pågældende sager og sørge for, at der foretages de nødvendige undersøgelser, så der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag, inden selskabet påtager sig væsentlige forpligtelser og risici. Endvidere har bestyrelsen pligt til at indstille eller tilpasse driften, hvis det konstateres, at en forsvarlig videreførelse af sel-skabets virksomhed ikke længere er mulig.
349
Ovenstående gælder særligt for en virksomhed som Hesalight, der var en vækstvirksomhed, hvor selskabet selv skulle forestå i hvert fald en del af finan-sieringen af kunderne og siden starten af 2015 valgte at påtage sig den fulde finansiering af kunderne uden garanti eller risikoafdækning fra EKF eller andre. Det var således centralt, at bestyrelsen sikrede, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til retti-digt at opfylde eksisterende og fremtidige forpligtelser, herunder i forbindelse med kontraktindgåelse. Det er ikke ansvarsfritagende for bestyrelsen, at det i en periode angiveligt – men ikke dokumenteret – var mere vanskeligt for ledelsen at få et detaljeret indblik i selskabets økonomi, idet et nyt økonomisystem (Na-vision) var ved at blive indført.
På baggrund af den af EY udarbejdede pengestrømsanalyse (E7 3799-3828 og underbilag) står det klart, at Hesalights drift har været uforsvarlig, og at Hesa-lights bestyrelse har forsømt sin forpligtelse til at føre tilsyn med selskabets fi-nansielle situation og forhold i øvrigt. Oplysningerne om, hvordan der er di-sponeret, efterlader det indtryk, at bestyrelsen har været uden indsigt i de bety-delige forpligtelser og risici, som selskabet påtog sig, og det markante misfor-hold mellem indbetalinger til og udbetalinger fra selskabet. Men uanset om be-styrelsen har været vidende om den uholdbare finansielle situation og undladt at foretage sig noget, eller om bestyrelsen har været i uvidenhed herom, er der tale om ansvarspådragende adfærd.
Det er Konkursboets standpunkt, at Hesalights ledelse senest ved udgangen af tredje kvartal 2015 burde have indstillet eller væsentligt tilpasset driften eller i det mindste have taget skridt til at sikre selskabets aktiver, herunder de likvide midler på mere end DKK 400 mio. Subsidiært gøres det gældende, at bestyrel-sens forpligtelse til at indstille eller tilpasse driften indtrådte i den efterfølgende periode, hvor pengene fossede ud af kassen, uden at der var nogen indtægter af betydning. Med de forpligtelser, som Hesalight havde påtaget sig, og det heraf følgende udgiftsniveau skulle bestyrelsen have fulgt udviklingen i selskabets økonomiske situation tæt og krævet frekvent rapportering og budgetopfølg-ning. Havde bestyrelsen opfyldt sin forpligtelse til at føre forsvarligt tilsyn med selskabets finansielle situation og interessere sig for de indgåede kontrakter, ville det have været evident for bestyrelsens medlemmer, at forretningsmodel-len var uholdbar, at de budgetter, bestyrelsen arbejdede med, var stærkt misvi-sende, og at Hesalight ikke havde nogen mulighed for at opfylde de forpligtel-ser, selskabet havde påtaget sig.
Som anført i pkt. 5.3 i Konkursboets afsluttende processkrift (E1 363), har de sagsøgte ikke henvist til nogen seriøse drøftelser med potentielle investorer an-gående tilvejebringelse af yderligere kapital til Hesalight. Ingen investorer var villige til at tilvejebringe yderligere kapital, når de først fik indblik i Hesalights forretning, som det bl.a. fremgår af feedback fra Hesalights egen finansielle
350
rådgiver Atrium i marts 2016 (E4 2188). Det bemærkes i den forbindelse, at Hesalights behov for yderligere kapital overfor potentielle investorer blev præ-senteret uden beskrivelse af den nødlidende og yderst kritiske situation, selska-bet befandt sig i. Man kan ikke skærme sig ansvarsmæssigt ved at tale med no-gen om mulig fremtidig finansiering, særligt ikke når man giver investorerne et vildledende og misvisende billede af virksomhedens tilstand. Og slet ikke når man løbende forbryder sig mod covenants i eksisterende lånefinansiering.
For den periode, som særlig er relevant i forhold til det af Konkursboet rejste erstatningskrav, dvs. fra 1. oktober 2015 (hvor Hesalight kort tid forinden hav-de modtaget sidste tranche fra obligationslånet den 18. september 2015) og frem til maj 2016, hvor likviditeten stort set var udtømt, viser nedenstående oversigt et komplet misforhold mellem indbetalinger og udbetalinger specificeret på månedsbasis (E7 3829-3832):
Pengestrø msanalysen viser således, at Hesali ght i fjerde kvartal 2015 modtog indbetalinger på i alt ca. DKK 5,8 mio., mens der blev foretaget udbetalinger for i alt ca. DK K 211 mio. I første kvartal 2016 va r der indbetalinger for ca. DKK 20 mio. og ud betalinger for ca. DKK 157 mio. De t bemærkes, at mønsteret var det samme i den forudgående periode (om end de foretagne udbetalinger beløbsmæssigt var lavere): Hesalight var stort set uden indtægter, men afholdt alligevel meget tydelige udgifter. For tredje kvartal 2015 var der (når bortses fra
Hesalights modtagelse af tredje tranche fra obligationslånet) samlede indbeta-
linger på ca. DKK 4,5 mio. (heraf refusion af negativ moms ca. DKK 3,3 mio.) mod udbetalinger på ca. DKK 79 mio.
Der var in gen indtægter af betydning fra Hesalights kundeforhold, og der var –
med de kontrakter, Hesalight havde indgået – ikke mulighed for, at selskabets
økonomiske situation ville blive genoprettet eller forbedret, hvis driften blev
351
fortsat. Med de forpligtelser, selskabet havde påtaget sig, var det uundgåeligt, at selskabet i løbet af kort tid ville løbe tør for likviditet med selskabets konkurs og forøgede tab for selskabets kreditorer til følge.
5.6.2 Udvikling i Hesalights likviditetsmæssige situation i perioden 2014-2016 Pengestrømsanalysen indeholder (E7 3803) følgende illustrative oversigt over udviklingen i Hesalights likviditetsmæssige situation i perioden 1. januar 2014-18. november 2016 (dekretdagen):
Som det fremgår, fik Hesalight i 2014 og 2015 i medfør af obligationsudstedelser udbetalt kontante beløb på i alt EUR 78,8 mio. (ca. DKK 590 mio.). På konkurs-tidspunktet i november 2016 havde selskabet ikke nogen likvide midler og stort set ingen aktiver af værdi.
Pengestrømsanalysen indeholder desuden (E7 3805) en tabel, der viser udvik-lingen i Hesalights likviditet på månedsbasis. Tabellen angiver Hesalights li-kviditet ultimo måneden, dog – for november 2016 – den 18. november 2016, hvor Hesalight blev taget under konkursbehandling, og har følgende indhold:
352
Som det fremgår, var der pr. 30. september2015 ca. DKK 408 m io. likvide mid-
ler ibehold. Pr. 16. november 2015, hvor Sagsøgte 3 trådte
ind i Hesalights bestyrelse, var der likvide midler for ca. DKK 335 mio. (fodno-ten p å pengestrømsanalysens side 7, E7 380 5), og de n 31. decem ber 2015 ud-gjorde de tilbageværende likvide midler ca. DKK 202 mio.
Der var i perioden flere klare signaler på, at selskabet ikke havde styr på sin
likviditet. I opstillingen af regnskabstal af 4. november 2015 (E3 1399-1406)
fremgår det på linje med EY’s pengestrømsanalyse ovenfor, at Hesalight pr. 30. september 2015 havde likvide midler for ca. DKK 408 mio. Samtidig fremgik det, at selskabet budgetterede med at have likvide midler for DKK 578 mio. ved udgangen af 2015. Heri indgik en forventning om tilførsel af yderligere kapital med DKK 100 mio. samt muligt frasalg af Hesalights salgsaftaler inden årets udgang, og hvis der korrigeres herfor, ville den likvide beholdning ifølge bud-gettet udgøre ca. DKK 478 mio. pr. 31. december 2015. Sammenholdes dette med den aflagte årsrapport for 2015, kan det konstateres, at likviditets-budgettet for tredje kvartal 2015 på ca. DKK 478 mio. afveg med DKK 276 mio. fra den faktiske situation pr. 31. december 2015, idet selskabet pr. statusdagen kun havde likvide midler for ca. DKK 202 mio. Det er uklart, hvor meget der var lagt ind i budgettet fra frasalget af Hesalights salgsaftaler. Konkursboet har ikke set dokumentation for, at der var realistiske muligheder for frasalg eller risikoafdækning af aftalerne gennem EKF til brug herfor.
Primo december 2015 blev der til brug for et bestyrelsesmøde den 7. december 2015 udsendt en dagsorden til bestyrelsens medlemmer med materiale (E3 1545-1570). I materialet indgik et forecast for 2015 og et budget for 2016, herun-der vedrørende cash flow. Af selskabets cash flow-forecast for 2015 fremgår, at der for 2015 forventedes likvide midler på ca. DKK 266 mio. pr. 31. december 2015. Hvis man sammenholder cash flow-forecast for 2015 fra begyndelsen af december med opstillingen af regnskabstal ca. én måned tidligere den 4. no-vember 2015 (E3 1399-1406), kan man konstatere, at cash flow-forecastet havde ændret sig væsentligt fra DKK 478 mio. til DKK 266 mio. svarende til en diffe-rence på DKK 212 mio. på lidt over en måned. I hvert fald Sagsøgte 1, som også havde modtaget opstillingen af regnskabstal den 4. november 2015, havde herved en særskilt forpligtelse til at spørge ind til afvigelsen.
353
Det kan endvidere konstateres, at selskabet forventede et cash burn i fjerde kvartal 2015 på hele DKK 142 mio., svarende til differencen på de likvide mid-ler på ca. DKK 408 mio. pr. 30. september 2015 og cash flow-forecastet på ca. DKK 266 mio. pr. 31. december 2015. Af referatet fra bestyrelsesmødet den 7. december 2015 (E3 1689-1694) fremgår det blot, at bestyrelsen tog direktionens orientering om cash flow til efterretning. Materialet til bestyrelsen var imidler-tid så begrænset, at bestyrelsen ikke blot kunne lægge det til grund. Det høje cash burn burde i sig selv havde givet bestyrelsen anledning til at stille spørgs-mål til underliggende kontrakter, risikoafdækning, leverandører og cash flow-projektioner. Den eksplosive udvikling i selskabets tilgodehavender indikerede også, at EKF ikke blev anvendt i videre omfang. Det kan derudover konstateres, hvis man sammenholder cash flow-forecastet for 2015 fra begyndelsen af de-cember med den aflagte årsrapport for 2015, at cash flow-forecastet i december 2015 afveg væsentligt fra den faktiske situation pr. 31. december 2015, idet sel-skabet pr. statusdagen kun havde ca. DKK 202 mio. i likvide midler svarende til en difference på ca. DKK 64 mio. i forhold til forecastet i begyndelsen af decem-ber 2015.
For så vidt angår 2016, fremgår det af selskabets cash flow-budget rundsendt primo december 2015 (E3 1545-1570), at der forventedes likvide midler på ca. DKK 237 mio. pr. 31. december 2016. Sammenholdes dette med den faktiske udvikling i selskabets likvider i løbet af 2016, kan det konstateres, at cash flow-budgettet for 2016 var væsentligt forkert, idet selskabet allerede pr. 31. marts 2016 kun havde likvide midler på ca. DKK 64 mio. Af dette beløb på ca. DKK 64 mio. udgjorde ca. DKK 12,7 mio. deponeringer vedrørende projekter og ca. DKK 13,7 mio. deponerede obligationsrenter, jf. bilag 2, side 3 til pengestrøms-analysen (E7 3835). Den 31. juli 2016 var likviditeten helt udtømt, idet de tilba-geværende midler (ca. DKK 37,3 mio.) indestod på spærrede konti, eftersom Hesalight havde disponeret over midlerne. På konkurstidspunktet i november 2016 indestod i alt ca. DKK 39,7 mio. på spærrede konti, heraf ca. DKK 12,3 mio. på deponeringskonti i anledning af, at Hesalight havde stillet garantier i for-bindelse med et projekt med Parma kommune i Italien, et projekt i Bosnien og et projekt i Serbien, og ca. DKK 27,4 mio., som udgjorde renter på obligations-lånet og henstod på en separat sikringskonto.
Heller ikke budgettet for 2016-2018, herunder likviditetsbudgettet for 2016-2018, som blev rundsendt til bestyrelsen den 26. maj 2016 (E4 2427-2446) burde have betrygget bestyrelsen i Hesalights likviditetsmæssige situation, hverken på kort eller lang sigt. For 2016 viste likviditetsbudgettet ganske vist likvide midler på ca. DKK 1.030 mia. pr. ultimo maj 2016 og ca. DKK 768 mio. pr. ulti-mo december 2016 (E4 2433). Dette var dog under forudsætning af optagelsen af et langfristet lån i marts 2016 på ca. DKK 904 mio. I slutningen af maj 2016, da likviditetsbudgettet blev rundsendt, var dette lån ikke optaget, og det sav-
354
nede enhver form for realitet, at Hesalight var i en position til at optage et så-dant lån. Det samme gør sig gældende for likviditetsbudgettet for 2018, som ganske vist viste likvide midler på ca. DKK 1.084 mia. pr. ultimo december 2018 (E4 2445), men som igen var under forudsætning af optagelsen af endnu et langfristet lån i marts 2018 på DKK 1.492 mia.
De betydelige afvigelser i den likviditetsmæssige udvikling samt de opstillede budgetter og forecasts viser, at bestyrelsen ikke har haft noget overblik over selskabets reelle forpligtelser og indtægter, og at bestyrelsen har forsømt sin forpligtelse til at forholde sig til den underliggende drift og den faktiske udvik-ling i selskabets finansielle situation og ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på de stærkt misvisende informationer om selskabets finansielle situation, som de blev forelagt. Havde bestyrelsen sikret sig blot nogenlunde retvisende informa-tioner ved udgangen af tredje kvartal 2015, burde det have stået klart for besty-relsen, at en forsættelse af driften var udsigtsløs og ville resultere i forøgede tab for selskabets kreditorer.
5.6.3 Oversigt over pengestrømme i perioden 2014-2016
Pengestrømsanalysen indeholder (E7 3804) følgende oversigt over penge-strømmene i Hesalight i perioden 2014-2016 fordelt på kalenderår (for 2016: pe-rioden 1. januar – 18. november 2016):
Opgjort på nettobasis (indbetalinger med fradrag af udbetalinger) ser oversig-ten ud, som følger:
355
Oversigte n viser, at der i hovedsagen har været to kilder til de likv ide midler, som er gået ind hos Hesalight: obligationslånet, hvorfra Hesalight over perio-den decem ber 2014-september 2015 m odtog i alt ca. DKK 590 mio., og udbeta-ling af negativ moms fra SKAT (samlede indbetalinge r på ca. DKK 46,2 mio., jf. Total-kolo nnen til højre).
Oversigte n viser endvidere, at kunder(som sædvanligvis vil være en virksom-
heds vigti gste kilde til indtægter) netto har resulteret i betydelige udbetalinger
(totalt DK K 27,6 mio. over perioden fr a den 1. januar 2014-18. nov ember 2016).
Det skyldes forretningsmodellen, som indebar levering på kredit t il selskabets
kunder, uden at Hesalight havde nogen sikkerhed for at modtage den aftalte købesum, og Hesalights finansiering af projekter for sine kunder. Posten er endvidere markant påvirket af Hesalights kontraktforhold med Asolar og P&G i Brasilien, jf. pkt. 4.3.2 ovenfor og pengestrømsanalysens side 15 (E7 3813), hvoraf Hesalights udlån af DKK 48.497.600 mio. til P&G i 2015 og 2016 fremgår. Pengestrømsanalysens side 13 (E7 3811) viser endvidere, at de (få) bruttoindbe-talinger, som Hesalight har haft fra kunder, fordeler sig med ca. DKK 44,1 mio. i 2014, ca. DKK 4,7 mio. i 2015 og ca. DKK 14,1 mio. i 2016. Dette kan sammen-holdes med, at Hesalight i perioden fra den 15. december 2014 modtog – og for-brugte – DKK 590 mio. i medfør af det optagne obligationslån. For så vidt angår det angivne bruttobeløb på ca. DKK 44,1 mio. vedrørende indbetalinger i 2014, udgør ca. DKK 19,8 mio. indbetalinger fra Mavi, der ikke er udtryk for reelle indtægter for Hesalight. Der henvises til gennemgangen heraf i pkt. 8.3 i Kon-kursboets supplerende processkrift (E1 136-138).
For så vidt angår udbetalinger, har den væsentligste post (angiveligt) været be-talinger til leverandører (i alt ca. DKK 300,7 mio. over den analyserede periode). Lønudbetalinger, herunder også betalinger til konsulenter, agenter o.lign., teg-ner sig for i alt ca. DKK 97,3 mio. Endvidere viser analysen, at der over perio-den er udbetalt i alt ca. DKK 52,7 mio. til Sagsøgte 5 (eller til Person 11), og at der er betalt netto ca. DKK 23,1 mio. til Sagsøgte 5-relaterede, dvs. til andre selskaber ejet (helt eller delvis) af Sagsøgte 5 eller Person 11.
356
Ovenstående understreger endnu en gang, at bestyrelsen ikke har haft noget overblik over selskabets reelle udgifter og indtægter, og at bestyrelsen har for-sømt sin forpligtelse til at forholde sig til den underliggende drift og den fakti-ske udvikling i selskabets finansielle situation.
6.Særligt vedrørende Sagsøgte 5 i sin egenskab af bestyrelsesmedlem
Sagsøgte 5 har handlet ansvarspådragende både i sit hverv som direktør og som bestyrelsesmedlem og er som følge deraf erstatningsansvarlig, jf. det oven-for under pkt. 4 og 5 anførte.
7.Særligt vedrørende Sagsøgte 1
7.1Indledning
Sagsøgte 1 har handlet ansvarspådragende i sit hverv som for-mand for bestyrelsen, jf. det ovenfor under pkt. 5 anførte.
I tillæg hertil har Sagsøgte 1 handlet ansvarspådragende ved ne-denstående konkrete forhold.
7.2Likviditet
Sagsøgte 1 modtog særskilt opstillingen af regnskabstal af 4. no-vember 2015 (E3 1399-1406), hvorfor Sagsøgte 1 havde anledning til at spørge til ændringerne mellem opstillingen pr. 4. november 2015, der bl.a. viste likvide midler pr. 31. december 2015 på DKK 578 mio., forudsat DKK 100 mio. i yderligere kapital samt salg af salgsaftaler (E3 1399-1400), og opstillingen pr. 7. december 2015 (E3 1545-1570), der viste likvide midler på DKK 266 mio. Det vil sige en forskel på DKK 212 mio. på lidt over en måned. Der henvises til det ovenfor under pkt. 5.6 anførte.
7.3Kontrakter
Sagsøgte 1 har handlet ansvarspådragende i forbindelse med indgåelse af kontrakterne med P&G, idet Sagsøgte 1 havde kend-skab til kontrakterne (E3 1747-1752, 1755-1758 og E4 2417-2418) og på trods der-af ikke sikrede Hesalight modpartsrisiko forud for levering af varerne. Ligele-des havde Sagsøgte 1 kendskab til aftalen vedrørende Stara Pazova (E4 2247-2252).
Sagsøgte 1 havde tillige kendskab til aftalen med Mavi og Ol-prim, om end Konkursboet ikke har set dokumentation på, at Sagsøgte 1 havde kendskab til, at Hesalight indfriede Mavis udestående til ban-ken, og at Sagsøgte 5 betalte EUR 500.000 til Olprim.
Sagsøgte 5 har gjort gældende (E1 343), at:
357
”Alle kontrakter blev gennemgået og drøftet med bestyrelsesformand Sagsøgte 1. Dette skete altid forud for gennemførelse. Der til kommer, at Sagsøgte 1 som regel selv forestod eller bidrog til udarbejdelse af selska-bets kontrakter. Sagsøgte 1 var selskabets mest kyndige på dette område idet han var advokat. Sagsøgte 5 kan ikke erindre hvorvidt kontrakterne blev fremlagt på bestyrelsesmøder, men proceduren var at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 gennemgik og drøftede kontrakterne og tog beslutning. I den-ne arbejdsproces blev Sagsøgte 2 involveret når det var nød-vendigt.”
Af dokumentationen i sagen fremstår det overordnet som om, at Sagsøgte 1 har været mere involveret i kontraktindgåelse, end han giver udtryk for (E2 759-761, 841 og E4 2055).
I det omfang det lægges til grund, at Sagsøgte 1 havde konkret viden om indgåelse af givne kontrakter, har Sagsøgte 1 handlet ansvarspådragende ved indgåelse af kontrakterne hver især.
7.4Dispositioner til Sagsøgte 5's egen fordel
Sagsøgte 1 har efter det til Konkursboet oplyste ca. været på Hesalights kontor én gang om ugen. Sagsøgte 1 kan derfor ikke have undgået at have været bekendt med, at Hesalight finansierede Sagsøgte 5's livsstil.
7.5Bonusaftale med Sagsøgte 1
Sagsøgte 1 har endvidere handlet ansvarspådragende ved indgå-else af og udbetaling under aftalen mellem PCC Management og Hesalight om honorering med 1 % af det beløb, der blev udbetalt under obligationslånet (E5 2745-2746).
Aftalen må anses for ugyldig.
Konkursboet har for det første ikke kunnet konstatere, at der er indgået en afta-le mellem Sagsøgte 1 (PCC Management) og Hesalight, som er tiltrådt af Hesalights samlede bestyrelse (eksklusive Sagsøgte 1, som ville være inhabil i forbindelse med behandling af spørgsmålet). Den som bilag 217 (E5 2743-2744) fremlagte mail fra Sagsøgte 1 til Sagsøgte 5 synes også at bekræfte dette.
For det andet må det antages, at aftalen i øvrigt Sagsøgte 1 inde-bærer en honorering af Sagsøgte 1, som er uforenelig med be-stemmelsen i selskabslovens § 138, stk. 1. Som medlem af Hesalights bestyrelse har det påhvilet Sagsøgte 1 at medvirke til at sikre, at Hesalight kunne optage lån på de for selskabet gunstigst mulige vilkår. Det ligger inden
358
for rammerne af det sædvanlige, hvis et bestyrelsesmedlem honoreres for den indsats, der er ydet i forbindelse hermed, men en kontrakt om et sidevederlag på 1 % af de DKK 590 mio., som Hesalight fik tilsagn om og senere modtog i medfør af obligationslånet, er udtryk for en ordning, som strider mod selska-bets interesse, og som ikke kan opretholdes. Konkursboet går ud fra, at Sagsøgte 1 (PCC Management) har sendt tilsvarende fakturaer i for-bindelse med de fire senere trancher, og at han således har modtaget i alt ca. DKK 5,9 mio. med tillæg af moms i henhold til den foran nævnte kontrakt med Hesalight om honorar for bistand med kapitalfremskaffelse. Herved bemærkes endvidere, at Sagsøgte 1 har modtaget i alt ca. DKK 11,8 mio. fra Hesalight, det vil sige – ud over det nævnte honorar for kapitalfremskaffelse – ca. DKK 4,5 mio. (inkl. moms) i årene 2014-2016.
Konkursboet har samlet lidt et tab på DKK 5,9 mio.
8.Særligt vedrørende Sagsøgte 2
8.1Indledning
Sagsøgte 2 har handlet ansvarspådragende i sit hverv som bestyrelsesmedlem, jf. det ovenfor anførte.
I tillæg dertil bemærkes nedenstående, som særligt gør sig gældende for Sagsøgte 2.
8.2Likviditet
Der henvises til det ovenfor under pkt. 5.6 anførte.
8.3Sagsøgte 2's involvering i bestyrelsesarbejdet
Efter det oplyste har Sagsøgte 2 kun deltaget i fire bestyrel-sesmøder (E1 403-405), hhv. den 4. februar 2014 (E2 743-746), 28. februar 2014 (E2 751-754), 1. september 2014 (E2 843-844) og 7. december 2015 (E3 1689-1694).
Sagsøgte 2 har efter eget udsagn ikke modtaget indkaldelse eller referater af øvrige møder.
Det er ikke ansvarsfritagende for Sagsøgte 2, at han efter eget udsagn har haft status af funktionær, og at han i det store hele ikke har del-taget i bestyrelsens arbejde, da han har overladt bestyrelsesarbejdet til de pro-fessionelle bestyrelsesmedlemmer. Det er heller ikke ansvarsfritagende, at Sagsøgte 2 alene har fokuseret på sit fagområde, da Sagsøgte 2 derved har tilsidesat de for bestyrelsesmedlemmer gældende regler i selskabsloven. Indgåelse af kontrakter, selskabets likviditet og kontrol med Sagsøgte 5 var helt centrale forhold for Hesalight, som det påhviler alle bestyrelsesmedlemmer et ansvar for, jf. ovenfor.
359
Uanset om Sagsøgte 2's begrænsede involvering beror på hans eget valg eller på, at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 har undladt at inddrage ham, har Sagsøgte 2 tilsidesat de pligter, der påhvilede ham som bestyrelsesmedlem. Synspunktet om, at Sagsøgte 2 reelt har haft en anden status end bestyrelsesmedlem, kan muligt have betydning for den indbyrdes fordeling mellem de sagsøgte, men kan ikke påberåbes over for Konkursboet som ansvarsfritagelsesgrund.
Hvis Sagsøgte 2 ikke fik de oplysninger fra de øvrige be-styrelsesmedlemmer, som Sagsøgte 2 mente, at han burde have, burde Sagsøgte 2 have påtalt dette, og i yderste kon-sekvens være udtrådt af bestyrelsen. Sagsøgte 2 har ikke opfyldt sin rolle som bestyrelsesmedlem ved at vente på, at andre informerede ham.
8.4Dispositioner til Sagsøgte 5's egen fordel
Sagsøgte 2 har anført, at Sagsøgte 2 først blev bekendt med omfanget af Sagsøgte 5's hævning af Hesalights mid-ler i november 2016 (E1 408). Dette må forstås således, at Sagsøgte 2 har været bekendt med, at Sagsøgte 5 har foretaget dispositionerne til egen fordel, uden Sagsøgte 2 har oplyst de øvrige bestyrel-sesmedlemmer om dette eller i øvrigt påtalt dette og eventuelt udtrådt af besty-relsen.
Idet Sagsøgte 2 arbejdede for Hesalight, kan han endvidere ikke have undgået at have været bekendt med, at Hesalight sponsorerede Sagsøgte 5's livsstil.
8.5Bonusaftale med Sagsøgte 2
Sagsøgte 2 har oplyst (E1 221), at der ikke findes nogen skriftlig aftale om bonus, men at parterne i 2014 drøftede en bonusaftale, hvor resultatet blev, at Sagsøgte 2 var berettiget til en bonus sva-rende til 2% af omsætningen, såfremt der var råderum i Hesalights økonomi til dette. Ifølge det oplyste resulterede bonusaftalen i, at Sagsøgte 2 har fået udbetalt bonus med i alt DKK 601.269 (DKK 251.072 den 7. ja-nuar 2015, DKK 150.197 den 18. maj 2015 og DKK 200.000 den 4. november 2015) (E1 221).
Til supplering af Sagsøgte 2's oplysninger bemærkes, at Konkursboet har konstateret, at der i oktober 2016 blev udarbejdet en allonge til Sagsøgte 2's direktørkontrakt (E5 2763-2766).
Aftalen må anses for ugyldig.
360
Bonusaftalen skulle henset til dens usædvanlige karakter (2 % af omsætningen) have været forelagt den samlede bestyrelse til godkendelse, jf. selskabslovens § 117.
Konkursboet har ikke kunnet konstatere, at der er indgået en aftale mellem Sagsøgte 2 og Hesalight, som er tiltrådt af Hesalights sam-lede bestyrelse (eksklusive Sagsøgte 2, som ville være in-habil i forbindelse med behandling af spørgsmålet).
For det tilfælde, at bonusaftalen lægges til grund, gælder endvidere, at et bo-nusbeløb ikke ville kunne opgøres på grundlag af de urealiserede omsætnings-al, som Hesalight fejlagtigt har indregnet ved anvendelse af produktionsmeto-den, jf. det ovenfor under pkt. 5.2 anførte.
Konkursboet har lidt et tab på DKK 601.269.
Der ses ingen grund til at være tilbageholdende i ansvarsvurderingen af Sagsøgte 2 på baggrund af, at han ikke har modtaget bestyrelses-honorar. Sagsøgte 2 var ansat i Hesalight og har samlet i årene 2014 til 2016 modtaget DKK 4,1 mio. i løn og DKK 0,9 mio. i forbindelse med sin udstationering. Alene i 2016 har Sagsøgte 2 således modtaget samlede ydelser fra Hesalight på DKK 3 mio.
Sagsøgte 2 påberåber sig ejeraftalen mellem Luamsa Hol-ding ApS og Virksomhed Ltd. (E2 713-738), idet der deri fremgår, at:
”Beslutninger om væsentlige forhold i Selskabet eller HLD, herunder de nedenfor nævnte forhold, skal træffes af Parterne i fællesskab, idet der kræves enighed om:
…
Enhver anden beslutning om en disposition, som ikke fremgår af Selskabets eller HLD’s [Hesalights] årsbudget, og som vil medføre en udgift eller indtægt for Sel-skabet eller HLD på mere end kr. 500.000, dog undtaget herfra er indkøb af vare-lager, indløb til opfyldelse af indkomne ordre fra HLD’s kunder samt salg af HLD’s produkter”
For det første fritager ejeraftalen ikke Sagsøgte 2 for at iagt-tage sin rolle som bestyrelsesmedlem i henhold til selskabslovens regler derom, for det andet synes Sagsøgte 2 at forstå bestemmelsen såle-des, at han skal være enig i alle beslutninger på over DKK 500.000 (E1 400). Be-stemmelsen undtager imidlertid alle beslutninger, som fremgår af årsbudget, indkøb af varelager, indkøb til opfyldelse af ordrer og salg af produkter. Der er således en meget stor del af Hesalights forretning, der er undtaget.
361
Sagsøgte 2 har endvidere ikke foretaget nogen tiltag for at sikre, at ovenstående blev overholdt, selv om det må have stået ham klart, at finansieringsaftaler eksempelvis skulle have været forelagt ham til godkendel-se.
Sagsøgte 2 anfører, at han har ageret i henhold til, at ejer-aftalen blev overholdt, hvilket ikke skete. Dette illustrerer meget godt Sagsøgte 2's og den øvrige bestyrelses problem – de har stolet på Sagsøgte 5, men de har ikke ført det tilsyn og den kontrol med Sagsøgte 5, som bestyrelsen er forpligtet til.
9.Særligt vedrørende Sagsøgte 3
9.1Indledning
Sagsøgte 3 har handlet ansvarspådragende i sit hverv som bestyrelsesmedlem, jf. det ovenfor anførte.
I tillæg dertil bemærkes nedenstående, som særligt gør sig gældende for Sagsøgte 3.
9.2Likviditet
På tidspunktet for Sagsøgte 3's indtræden i bestyrelsen var likviditetsbeholdningen ca. DKK 335 mio. (E7 3799-3828). For så vidt angår ud-viklingen i selskabets finansielle situation samt rapportering til bestyrelsen henvises til det under pkt. 5.6 anførte.
9.3Sagsøgte 3's involvering i bestyrelsesarbejdet
Sagsøgte 3 indtrådte som medlem af Hesalights bestyrelse den 16. november 2015. Som følge deraf kan der for så vidt angår Sagsøgte 3's ansvar for enkeltdispositioner muligvis blive tale om en tidsmæssig afgrænsning af tabet.
Det anførte ændrer imidlertid ikke på, at Sagsøgte 3 – lige-som de øvrige bestyrelsesmedlemmer – fra det tidspunkt, hvor han indtrådte i bestyrelsen, har været forpligtet til at sætte sig ind i Hesalights forhold og lø-bende forholde sig til, om det var forsvarligt, at selskabet påtog sig nye væsent-lige forpligtelser, og om det var forsvarligt at fortsætte driften i selskabet. Sagsøgte 3 havde endvidere i alle tilfælde, hvor et forhold blev forelagt, eksempelvis ved forelæggelse af budget og cash flow på bestyrelses-mødet i december 2015 (E3 1689-1694), pligt til at skaffe information forud for beslutningen, således at han kunne træffe beslutninger på lige fod med den øv-rige bestyrelse.
362
At Sagsøgte 3 ikke gennemgik noget materiale forud for sin indtræden i Hesalights bestyrelse skærper pligten til at søge tilstrækkelig in-formation fra tidspunktet for indtræden i bestyrelsen. Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøgte 3 tilsyneladende efterspurgte materiale (E2 1123-1124), men ikke fik et sådant tilsendt. Sagsøgte 3 valgte på trods deraf at indtræde i bestyrelsen. Sagsøgte 3 havde end ikke før sin indtræden læst Hesalights seneste årsrapport (2. halvår 2014) (E1 243).
Hvis Sagsøgte 3 ikke på baggrund af det modtagne materi-ale kunne konstatere, hvorvidt Hesalight blev drevet forsvarligt, eller hvis Sagsøgte 3 ikke modtog det materiale, som han efterspurgte, burde Sagsøgte 3 have udtrådt af bestyrelsen.
Det er ikke ansvarsfritagende for Sagsøgte 3, såfremt det er korrekt, at han ikke [har] haft tilstrækkelig indflydelse på de beslutninger og handler, der blev truffet af Selskabets ledelse (E1 246).
Konkursboet er endvidere kommet i besiddelse af materiale, som tilsyneladen-de viser, at Sagsøgte 3, selv om hans indtræden i bestyrel-sen blev registreret pr. 16. november 2015, de facto har fungeret som bestyrel-sesmedlem med virkning fra den 1. oktober 2015 (E3 1369-1374 og 1843- 1846). Hertil kommer at Sagsøgte 3 allerede i september 2014 og februar 2015 modtog en del informationer om Hesalight, og bl.a. var involveret i agenturforhold (via selskabet Niclanca Consulting ApS) og kapitalfremskaffel-se til Hesalight (E2 847-849 og 1057-1066).
9.4Dispositioner til Sagsøgte 5's egen fordel
Materialet som Sagsøgte 3 modtog i start december 2015 til brug for bestyrelsesmødet den 7. december 2015 (E3 1671-1688) indeholdt klare signaler på, at selskabet ikke havde styr på sine likviditetsmæssige – og finan-sielle forhold. Dette gav anledning til, at Sagsøgte 3 skulle have sat sig ind i forholdene og reageret herpå.
10.Tabsopgørelse
10.1 Indledning
Direktionen og bestyrelsen i Hesalight har på et antal punkter handlet ansvars-pådragende overfor selskabet og forsømt deres forpligtelser efter selskabsloven, herunder i forbindelse med indgåelsen af et antal betydelige og uforsvarlige kontrakter samt i forbindelse med det manglende tilsyn med selskabets finan-sielle situation og forhold i øvrigt. Havde selskabets ledelse iagttaget sine for-pligtelser behørigt, må det antages, at i hvert fald den betydeligste del af de tab, der nu er lidt af selskabets kreditorer, ville være undgået.
363
På ovenstående baggrund gøres det gældende, at der er lidt tab som følge af:
(i)Hesalight generelt har været indrettet og drevet på en uforsvarlig og uholdbar måde, der kan begrunde et ansvar for ledelsen for hele selska-bets sammenbrud (pkt. 10.2 nedenfor),
(ii)selskabets ledelse burde pr. 30. september 2015 eller i den efterfølgende periode have indset, at den måde, hvorpå Hesalight helt overordnet drev virksomhed, var underskudsgivende og uholdbar, og ledelsen burde da have bragt aktiviteterne til ophør eller have omlagt forretningsdriften (pkt. 10.3 nedenfor), og
(iii)en række enkeltdispositioner hver især har været ansvarspådragende for ledelsen (pkt. 10.4 nedenfor).
Som det fremgår af gennemgangen nedenfor, vil Konkursboets tab uanset an-svarsgrundlag kunne opgøres til mere end de DKK 200 mio., som der er nedlagt påstand for. Som anført i stævningen (E1 114) og det supplerende processkrift (E1 127) har Konkursboet af procesøkonomiske grunde begrænset det indtalte krav under nærværende retssag til DKK 200 mio. Medmindre andet er anført i det følgende, omfatter nedenstående tab den samlede ledelse af Hesalight.
10.2 Uforsvarlig og uholdbar indretning og drift af Hesalight Hesalight har generelt været indrettet og drevet på en uforsvarlig og uholdbar måde, der kan begrunde et ansvar for ledelsen for hele selskabets sammenbrud. Et ansvar for at have forårsaget hele Hesalights sammenbrud omfatter selska-bets samlede underbalance. Som det fremgår af gældbog pr. 4. oktober 2017 (E6 3737-3770), var der foreløbigt anmeldt krav for ca. DKK 844 mio. På tidspunktet for indlevering af nærværende processkrift kan de anmeldte krav forsat opgø-res til ca. DKK 844 mio. Af cirkulæreskrivelse nr. 8 af 18. marts 2019 for Hesa-light under konkurs (E10 6127-6136) fremgår det, at der foreløbigt er aktiver for i alt ca. DKK 10 mio. Hertil kommer de DKK 5 mio., som Konkursboet modtog i anledningen af overdragelsen af aktiver til Novalume A/S, som var omfattet af virksomhedspantet i Hesalight. På nuværende tidspunkt kan underbalancen i Konkursboet dermed opgøres til ca. DKK 829 mio.
10.3 Håbløshedstidspunkt
Som det er gennemgået under pkt. 5.6 ovenfor, gør Konkursboet gældende, at Hesalights ledelse ved udgangen af tredje kvartal 2015 burde have indstillet driften eller tilpasset driften eller i det mindste have taget skridt til at sikre sel-skabets aktiver, herunder de likvide midler på mere end DKK 400 mio. Subsi-diært gøres det gældende, at bestyrelsens forpligtelse til at indstille eller tilpasse driften indtrådte i den efterfølgende periode, hvor pengene fossede ud af kas-sen, uden at der var indtægter af betydning.
364
På det grundlag kan Konkursboets tab opgøres som forskellen mellem selska-bets underbalance pr. 30. september 2015 og underbalancen i Konkursboet. Un-derbalancen i Konkursboet kan på nuværende tidspunkt opgøres til ca. DKK 829 mio., jf. pkt. 10.2 ovenfor.
Som støttebilag 1 er fremlagt en oversigt over udviklingen i Hesalights balance i perioden 2014-2016.
I mangel af præcise oplysninger om Hesalights balance pr. 30. september 2015 har Konkursboet anvendt Hesalights balance pr. 31. december 2015 (hvad der utvivlsomt fører til en for de sagsøgte ledelsesmedlemmer gunstigere opgørel-se, end hvis der anvendes tal pr. 30. september 2015). Også disse tal er dog usik-re. Det kan konstateres, at den af ledelsen aflagte årsrapport for 2015 viste en underbalance (negativ egenkapital) på ca. DKK 23 mio. Tages der højde for den korrektion, som fremgår af KPMG’s udkast af 31. oktober 2016 til foreløbigt korrigeret balance (E5 2799-2800), forøges underbalancen med DKK 50 mio. til ca. DKK 72 mio.
På dette grundlag kan Konkursboets tab på nuværende tidspunkt opgøres til mere end DKK 750 mio. svarende til forskellen mellem underbalancen pr. 31. december 2015 på ca. DKK 23-72 mio. og underbalancen i Konkursboet på DKK 829 mio.
Hvis man til brug for tabsopgørelsen i stedet ønsker at sammenligne balancen på det af Konkursboet anførte håbløshedstidspunkt pr. 30. september 2015 (op-gjort pr. 31. december 2015) med balancen i Hesalight som going concern umiddelbart forud for konkurstidspunktet den 16. november 2016, kan der ta-ges udgangspunkt i balancen pr. 30. september 2016 udarbejdet af den udpege-de tillidsmand, statsautoriseret revisor Person 60 (E5 2725-2726). Som anført ovenfor, udgjorde underbalancen pr. 31. december 2015 mel-lem ca. DKK 23-72 mio. afhængig af, om der tages udgangspunkt i den af ledel-sen aflagte årsrapport for 2015 eller KPMG’s udkast af 31. oktober 2016 til fore-løbigt korrigeret balance. Man kan dog ikke uden videre sammenholde dette med underbalancen pr. 30. september 2016 på ca. 20 mio. udarbejdet af tillids-manden. Det kræver en række justeringer.
Med blot to justeringer til tillidsmandens underbalance pr. 30. september 2016 på ca. DKK 20 mio. kan man forsøge at estimere, hvordan balancen så ud på tidspunktet umiddelbart forud for konkursen den 16. november 2016. Tillids-mandens underbalance skal i hvert fald korrigeres for (i) lånet til P&G på ca. DKK 48 mio. som følge af Asolars økonomiske vanskeligheder og manglende evne til at opfylde sin betalingsforpligtelse (E10 6143-6144 og pkt. 4.3.2 oven-for), og (ii) værdien af Udenlandsk virksomhed-kontrakten på ca. DKK 215 mio. som følge
365
af, at Hesalight ikke havde den nødvendige likviditet til at opfylde kontrakten og betale Udenlandsk virksomhed de krævede ca. EUR 26.6 mio. (ca. DKK 198,6 mio.), jf. pkt. 4.3.5 ovenfor. I så fald ville underbalancen pr. 30. september 2016 i stedet være ca. DKK 283 mio. Sammenholdes dette med underbalancen pr. 31. decem-ber 2015 på mellem ca. DKK 23-72 mio., kan Konkursboets tab opgøres til mel-lem ca. DKK 211-260 mio. Hertil kommer, at yderligere justeringer til underba-lancen forud for konkurstidspunktet forekommer berettigede.
Tab i de ovenfor anførte størrelsesordener understøttes også af Hesalights li-kviditetsforbrug som tabsindikator. Hesalight havde pr. 30. september 2015 ca. DKK 408 mio. i likvide midler, som pr. konkurstidspunktet den 16. november 20 bestod af DKK 39,7 mio. på spærrede konti. De betydelige midler var blevet brugt uden, at det på tidspunktet for Hesalights konkurs havde resulteret i ak-tiver af reel værdi. Det giver en klar indikation af, at tabene er langt større end de krævede DKK 200 mio., uanset bogføring og regnskaber for Hesalight er usikre.
10.4 Enkeltdispositioner
10.4.1 Indledning
Nedenfor følger opgørelsen af tabet for de enkeltdispositioner, som hver især har været ansvarspådragende for ledelsen. Hesalights tab forbundet hermed kan samlet opgøres til ca. DKK 209 mio.
10.4.2 Kontrakterne
Som gennemgået i pkt. 4.3 ovenfor, har Hesalight indgået et antal betydelige og uforsvarlige kontrakter med tab for selskabet til følge. Selskabets ledelse er an-svarlig for selskabets tab under kontrakterne, som følge af at ledelsen enten havde konkret viden om indgåelse af de givne kontrakter, eller ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med selskabets kontraktindgåelse.
Udover at tabet på kontrakterne indgår i den samlede tabsopgørelse på bag-grund af, at Hesalight generelt har været indrettet og drevet på en måde, der kan begrunde et ansvar for ledelsen, jf. pkt. 10.2 ovenfor, og at aktiviteterne burde have været bragt til ophør eller omlagt, jf. pkt. 10.3 ovenfor, kan der hen-føres et tab til den enkelte kontrakt, svarende til de midler, Hesalight har betalt under den pågældende kontrakt.
Det samlede tab på nedenstående kontrakter kan opgøres til ca. DKK 127 mio.
KontraktTab
Asolar/P&G48..497.600
LitCity8.680.000
366
Stara Pasova21.350.838
Udenlandsk virksomhed32.078.000
Mavi12.441.646
Olprim3.730.000
I alt126.778.084
Konkursboet er ikke bekendt med, hv or mange omkostninger Hesalight har anvendt til indkøb af LED-produkter, arbejdstimer m.v. under den enkelte kon-
trakt, idet selskabet ikke har allokeretomkostningerne til den enkelte kontrakt.
For så vidt angår Asolar, har Hesalight dog i årsrapporten angivet COGS (Costs
of Goods Sold) for den ene kontrakt t il DKK 17,2 mio. (E5 2654) om end dette beløb formentlig er DKK 36,5 mio. (E 5 2654). Som gennemgået i pkt. 5.6.3 oven-for, har Hesalight i perioden 2014-2016 haft udgifter til leverandører for ca. DKK 300 mio., mens selskabet i samm e periode netto har haft et tab på selska-bets kunder på ca. DKK 27,6 mio., lig esom Hesalight stort set ikke havde akti-
ver af værdi på tidspunktet for konkursen. Hesalight har således afholdte bety-
delige omkostninger til kontrakter, som ikke har ført til nogen indtægt for sel-skabet. Såfremt omkostninger til indkøb af LED-produkter, arbejdstimer m.v. kunne opgøres, er det således klart, at Konkursboet har lidt et tab under kon-trakterne, som er betydelig større end de ca. DKK 127 mio.
10.4.3 Dispositioner til Sagsøgte 5's egen fordel
Som anført i pkt. 4.5 ovenfor, har Sagsøgte 5 overført væsentlige beløb til sig selv og til selskaber ejet af ham eller hans ægtefælle. Sagsøgte 5 er ansvarlig i anledning af de uretmæssige dispositioner, han har foretaget til egen fordel, og kan pålægges at erstatte de uretmæssigt overførte beløb tilbage til Konkursboet (uanset om de beløb, der uretmæssigt er hævet, er overført til Sagsøgte 5 selv, til hans ægtefælle eller til selskaber ejet af Sagsøgte 5 eller hans ægtefælle).
Bestyrelsen burde have sørget for, at der var indført interne procedurer, som forhindrede, at Sagsøgte 5 på egen hånd kunne beslutte overførsler fra Hesa-light til sig selv eller nærtstående. Bestyrelsen burde have konstateret dispositi-onerne og taget de nødvendige konsekvenser.
Der er overført i hvert fald DKK 52.664.517 til Sagsøgte 5 (og Person 11), herunder i form af betaling af private udgifter (E7 3823-3824 og 3829-4404, E8 4433-5038, E9 5067-5696 og E10 5725-5728).
367
Der er tillige overført betydelige beløb fra Hesalights konti til selskaber ejet af Sagsøgte 5 eller Person 11 (Sagsøgte 5-relaterede). Over den analyse-rede periode er der overført i alt netto DKK 23.089.181 til Sagsøgte 5-relaterede (netto ca. DKK 6,6 mio. til Bogholderiafdelingen ApS, netto ca. DKK 14,4 mio. til Nordic Property Development Finance ApS og netto ca. DKK 7,3 mio. til Virksomhed ApS 4, mens Hesalight over perioden modtog netto ca. DKK 5,2 mio. fra Hesalight Holding ApS) (E7 3825).
Beløbene kan ikke skaffes fra modtagerne. Konkursboet har således samlet lidt et tab på DKK 75.753.618.
10.4.4 Bonusaftale med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 For så vidt angår bonusaftalen med Sagsøgte 1, har Konkursboet samlet lidt et tab på DKK 5,9 mio., som gøres gældende mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5. Der henvises til pkt. 4.6 og 7.5 ovenfor.
For så vidt angår bonusaftalen med Sagsøgte 2, har Kon-kursboet lidt et tab på DKK 601.269, som gøres gældende mod Sagsøgte 2 og Sagsøgte 5. Der henvises til pkt. 4.6 og 8.5 ovenfor.
11.Årsagssammenhæng
Der er årsagssammenhæng mellem ledelsens ansvarspådragende handlinger og det af Konkursboet lidte tab.
Havde Hesalights ledelse iagttaget sine pligter, ville Konkursboet ikke have lidt det påståede tab. Dette gælder ligegyldigt, om retten måtte komme frem til, at Hesalight generelt har været indrettet og drevet på en måde, der i sig selv kan begrunde et ansvar for ledelsen, at ledelsen pr. 30. september 2015 eller i den efterfølgende periode burde have bragt aktiviteterne til ophør eller have omlagt forretningsdriften, eller at enkeltdispositioner har været ansvarspådragende.
Det bestrides i den sammenhæng, at det var obligationsejernes opsigelse af Bond Agreement den 9. september 2016, der kastede selskabet ud i en krise, og at dette har været årsag til selskabets konkurs. På tidspunktet for opsigelsen var Bond Agreement misligholdt. Hesalight var uden nødvendig likviditet og der-med ude af stand til at opfylde de forpligtelser, selskabet havde påtaget sig.
I et møde den 4. august 2016 blev det mellem obligationsejerne og Hesalight aftalt, at der skulle foretages en nærmere gennemgang af selskabets forhold, herunder indgåede kontrakter, selskabets finansielle situation og fremtidsud-sigter med henblik på at fastslå, om Hesalight havde misligholdt Bond Agree-ment (E5 2591-2598).
368
Undersøgelsen resulterede i en kritisk rapport fra EY den 26. august 2016 (E5 2633-2660). Af rapporten fremgår, at der var væsentlige mangler med hensyn til likviditet og budgettal, bogholderi og bogføring, selskabets pengestrømme og selskabets største kontraktforhold m.v.
Det var på det grundlag, at Nordic Trustee på obligationsejernes vegne den 2. september 2016 (E5 2661-2664) gav Hesalight meddelelse om et antal yderligere forhold, som udgjorde misligholdelse af Bond Agreement. Forud herfor havde obligationsejerne ved skrivelse af 29. juni 2016 (E5 2577-2580) givet Hesalight meddelelse om, at obligationsejerne anså Bond Agreement for misligholdt. Som der er redegjort for i stævningen, opsagde Nordic Trustee herefter – den 9. sep-tember 2016 – på obligationsejernes vegne Bond Agreement som misligholdt.
Det bestrides, at opsigelsen af Bond Agreement havde den konsekvens, at det blev vanskeligt for Hesalight at opnå alternativ finansiering. I den situation Hesalight befandt sig, var der ikke realistisk mulighed for at opnå alternativ finansiering, som kunne indebære fortsat forsvarlig drift og sikring af kapital-beredskabet. De sagsøgte ledelsesmedlemmer har ikke dokumenteret eller hen-vist til nogen seriøse drøftelser herom baseret på retvisende information.
Det bestrides, som gjort gældende af flere af de sagsøgte, at der er en formod-ning for, at hovedårsagen til obligationsejernes og Konkursboets tab er det af Sagsøgte 5 begåede bedrageri og falskneri, idet det i øvrigt ikke er afgørende. Nærværende sag drejer sig ikke om, hvorvidt obligationsejerne ville have inve-steret i Hesalight, men om hvordan Hesalight er blevet drevet efter udbetaling af obligationslånet. I den anledning bærer den samlede ledelse et ansvar.
12.Egen skyld og accept af risiko
Konkursboet bestrider, at obligationsejerne har udvist egen skyld eller accepte-ret relevant risici i forbindelse med, at de indgik Bond Agreement med Hesa-light i december 2014 (E2 895-926), og at der skal ske identifikation med Kon-kursboet.
Sagen drejer sig ikke om, hvorvidt obligationsejerne kunne eller burde have foretaget grundigere undersøgelser af Hesalights forhold, inden de traf beslut-ning om at yde lån til Hesalight. Sagen drejer sig heller ikke om, hvorvidt obli-gationsejerne blev forledt af Hesalight til at indgå Bond Agreement, fordi Sagsøgte 5 (og andre) gav forkerte eller ufyldestgørende oplysninger. Sagen drejer sig derimod om den måde, hvorpå Hesalights ledelse har drevet selskabet efter indgåelse af Bond Agreement i december 2014 og udbetaling af obligationslå-net.
Som anført ovenfor forsømte ledelsen centrale forpligtelser i strid med selskabs-loven. Den uforsvarlige adfærd kan hverken generelt eller konkret undskyldes
369
med henvisning til virksomhedsbeskrivelsen, der blev anvendt til brug for obli-gationsudstedelsen (E2 965-1040). Det er allerede på den baggrund forkert, når de sagsøgte eller nogle af dem gør gældende, at Konkursboet skal identificeres med obligationsejerne.
Det var ikke virksomhedsmodellen i sig selv, der fremkaldte konkursen. Det var manglende likviditetssikring og procedurer samt uforsvarlige dispositioner og kontrakter, herunder uden sikkerhedsstillelse og uden at foretage en vurde-ring af, om Hesalight havde tilstrækkeligt med midler til at opfylde en given kontrakt. At Hesalight i et vist omfang ikke længere ville anvende EKF, er ikke det samme som, at man fra ledelsens side kunne undladesædvanlig likviditets-styring. Tværtimod. Ligegyldigt om Hesalight anvendte EKF eller ej, må det endvidere forventes, at ledelsen løbende overvågede likviditeten på de enkelte kontrakter og samlet for virksomheden.
At der i virksomhedsbeskrivelsen er indsat diverse forbehold og anført, at inve-steringen medførte a high degree of financial risk (E2 988) fritager ikke ledelsen for ansvar. Ledelsen kan ikke skrive sig ud af ansvaret som ledelses-medlemmer ved standardmæssige forbehold. Den beskrevne risiko dækker over, at selskaber som bekendt kan gå konkurs – dette selv om ledelsen har gjort alt hvad de kunne.
Det forekommer endvidere paradoksalt som anført ovenfor, at flere af de sag-søgte gør gældende, at bestyrelsen først primo 2016 bliver bekendt med, at Sagsøgte 5 egenhændigt og uden at orientere bestyrelsen herom havde iværksat kontraktindgåelsesprocedure, som ikke involverede EKF i det forudsatte om-fang (E1 313 og 414) samtidig med, at bestyrelsen påberåber sig, at obligations-ejerne har accepteret risikoen derfor.
Ligeledes gør de sagsøgte gældende, at forhold, som obligationsejerne ved en due diligence kunne være blevet bekendt med, ikke kan lægges de sagsøgte til last. Det er forkert og uden relevans.
Bestyrelsen havde således tilsyneladende ingen anelse om, hvad der foregik i Hesalight og førte ingen kontrol med Sagsøgte 5. Det skulle obligations-ejerne imidlertid ifølge de sagsøgte have fundet ud af, hvorfor ledelsen skulle være ansvarsfri – også for forhold der lå senere i tid end Bond Agreement. Det-te giver ingen mening.
13.Tabsbegrænsningspligt
Det bestrides, at obligationsejerne har haft en særlig tabsbegrænsningspligt, som ikke er iagttaget, og at der i den sammenhæng skal ske identifikation med Konkursboet.
370
Obligationsejerne blev ikke forelagt et konkret, bindende og finansieret tilbud om overtagelse af obligationslånet.
Der henvises i den forbindelse til artikel fra Børsen den 31. marts 2017 (E6 3629-3632).
14.Revisors ansvar
14.1 Indledning
Revisionen af Hesalights årsregnskaber er udført af statsautoriseret revisor Sagsøgte 4.
Sagsøgte 4 kan som tidligere revisor for Hesalight ifalde erstat-ningsansvar over for selskabet, hvis han ved forsætlig eller uagtsom adfærd har tilføjet selskabet skade som led i udførelsen af sit hverv, jf. selskabslovens § 361, stk. 1, jf. § 361, stk. 2.
Konkursboet gør i den anledning gældende, at statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 som revisor for Hesalight har handlet ansvarspådragende ved:
(i)at påtegne Hesalights årsregnskaber for andet halvår 2014 uden forbehold,
(ii)at påtegne Hesalights årsregnskab for 2015 uden forbehold,
(iii)ikke at opdage og påpege ved revision af årsregnskabet for andet halvår 2014 og årsregnskabet for 2015, at Sagsøgte 5 overførte betydelige beløb til sig selv og nærtstående, og
(iv)ikke at opdage, at bonusaftalerne med henholdsvis Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var ugyldige.
Det bemærkes, at Sagsøgte 4 er idømt en bøde på DKK 150.000 for at have afgivet revisionspåtegning 27 gange gennem en ikke godkendt re-visionsvirksomhed (E3 1815-1822), en bøde på DKK 200.000 for en række for-hold i forbindelse med bl.a. revision af Hesalights årsregnskab for andet halvår 2014 (E10 5819) samt frakendt retten til at udøve virksomhed som godkendt revisor i to år (er efter det oplyste indbragt for domstolene). Sagsøgte 4 er endvidere ekskluderet fra FSR - danske revisorer (E5 2845-2846).
14.2 Påtegning uden forbehold
14.2.1 Indledning
Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende ved at påtegne Hesa-lights årsregnskaber uden forbehold. Det gælder såvel Hesalights oprindelige årsregnskab for andet halvår 2014 (regnskabsåret 1. juli – 31. december 2014;
371
påtegnet af Sagsøgte 4 den 23. januar 2015) (E2 1067-1085) som tidligere aflagte årsregnskaber, og det gælder årsregnskabet for 2015 (påtegnet af Sagsøgte 4 den 22. juni 2016) (E4 2523-2541). Sagsøgte 4 har derved medvirket til, at Hesalight på et regnskabsmæssigt grund-lag, der var misvisende, fortsatte den stærkt underskudsgivende drift, og han bærer dermed et medansvar for de af Konkursboet lidte tab.
14.2.2 Årsregnskab for andet halvår 2014
For så vidt angår Hesalights årsregnskab for andet halvår 2014 (E2 1067-1085), blev det ved Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 (E4 2367-2378) fastslå-et, at årsregnskabet indeholdt en så væsentlig fejl vedrørende det af selskabet anvendte indtægtskriterium, at årsregnskabet ikke gav et retvisende billede af selskabets aktiviteter og finansielle stilling og ikke var i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Begrundelsen herfor var, at Hesalight fejlagtigt havde an-vendt produktionsmetoden til at indregne salg af LED-lyskilder, at Hesalight endvidere havde anvendt produktionsmetoden forkert ved at indregne avance vedrørende produktion, som ikke var udført på balancedagen, og at ydelse af langfristet kredit skulle indregnes som finansiering til dagsværdi i nettoomsæt-ning (alle fremtidige indbetalinger diskonteres (E4 2378), hvorved der sker en reduktion heraf (E4 2368 og 2378)).
Efter årsregnskabslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., skal indtægter indregnes i resultat-opgørelsen i takt med, at de tjenes. En virksomhed kan enten anvende leve-ringsmetoden eller produktionsmetode som indregningskriterium. Virksomhe-den skal anvende den metode, som bedst viser et retvisende billede af virksom-hedens aktiviteter. Ved leveringsmetoden indregnes omsætning på salgstids-punktet, det vil sige det tidspunkt, hvor varen leveres, og salget gennemføres. Ved produktionsmetoden indregnes omsætningen i takt med arbejdets udførel-se, jf. definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 8.
Anvendelse af produktionsmetoden medfører dermed, at omsætningen indreg-nes på et tidligere tidspunkt end efter leveringsmetoden.
Af forarbejderne fremgår, at produktionsmetoden alene kan benyttes for de op-gaver, som omfattes af regnskabsstandarden IAS 11 om entreprisekontrakter.
Definitionen af en entreprisekontrakt fremgår af IAS 11, afsnit 3:
”En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse.”
Videre fremgår det af IAS 11, afsnit 4:
372
”En entreprisekontrakt kan indgås om opførelse, anlæg eller bygning af et aktiv, eksempelvis en bro, bygning, dæmning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel. En entreprisekontrakt kan også være indgået om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til design, teknologi og funktion eller endelige formål eller anvendelse. Som eksempler kan nævnes kontrakter om opførelse af raffinaderier eller andet komplekst produktionsanlæg og driftsmidler.”
Produktionsmetoden er således tiltænkt anvendt egentlig entreprise.
Der henvises endvidere til notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 28. januar 2018 (E1 524).
Erhvervsstyrelsen fastslog ved afgørelsen af 12. maj 2016 (E4 2367-2378), at Hesalight var forpligtet til at anvende leveringsmetoden og var uberettiget til at anvende produktionsmetoden (E4 2374). Erhvervsstyrelsen fastslog endvidere, at Hesalight skal indregnet salget til dagsværdi af fordringen på kunden (E4 2378).
”På baggrund af ovenstående er det styrelsens opfattelse, at virksomheden ikke kan anvende produktionsmetoden på leverancer af LED lyskilder til erhverv, of-fentlige og private. Styrelsen lægger vægt på to forhold, som hver især bevirker, at produktionsmetoden ikke kan anvendes, jf. § 49, stk. 1, 1. pkt., med henvisning til IAS 11, afsnit 3 og 4:
a)Virksomheden sælger standardprodukter, som tilpasses kundens ønsker. Der er således ikke tale om, at der grundlæggende konstrueres et særligt produkt til kunden.
b)Virksomhedens produkter har hver især en relativ kort produktionstid og af-viger således grundlæggende fra opførelsen af en bro, bygning, dæmning, rørledning, vej, et skib eller en tunnel.
Virksomheden skal således i stedet anvende leveringsmetoden.
Dette betyder konkret, at virksomheden først kan indregne avance på leverancer til kunder i takt med, at produkterne overdrages til kunderne.”
På det grundlag fandt Erhvervsstyrelsen, at årsregnskabet for andet halvår 2014 ikke gav et retvisende billede, og påbød Hesalights ledelse at indsende et omar-bejdet årsregnskab (E4 2367-2368).
373
”Styrelsen finder, at årsrapporten indeholder en så væsentlig fejl vedrørende virk-somhedens indtægtskriterie, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, jf. årsregn-skabslovens § 11.
[…]
Styrelsen påbyder derfor virksomhedens ledelse at berigtige forholdet således, at der indsendes en berigtiget, revideret og godkendt årsrapport for perioden 1. juli – 31. december 2014, jf. årsregnskabslovens § 161.
Erhvervsstyrelsen påbyder samtidig virksomheden at indregne indtægter for salg af varer med lang kredit, som beskrevet under afsnittet om finansierings-omkostninger.”
Derudover fandt Erhvervsstyrelsen også, at Hesalights anvendelse af produkti-onsmetoden var forkert, idet selskabet indregnede avance vedrørende produk-tion, som ikke var udført på balancedagen (E4 2367, 2374-2377).
En korrekt anvendelse af produktionsmetoden indebærer, at indtægter og om-kostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med arbejdets udførelse. Når produktionsmetoden anvendes, skal posten igangværende arbejder i balancen afspejle værdien af det arbejde, som er udført pr. balancedagen, med fradrag af modtagne betalinger (E4 2375).
Erhvervsstyrelsens afgørelse var på dette punkt baseret på følgende observati-oner vedrørende Hesalights faktiske anvendelse af produktionsmetoden (E4 2375):
”Det forhold, at virksomheden har indregnet avancen på projekterne – og intet andet end avancen – er en indikation på, at virksomheden har indregnet avance på planlagte leverancer.
Hvis tallet i balancen var korrekt, så ville dette være udtryk for, at kunderne hav-de betalt et beløb tilsvarende vareforbrug m.v., men ikke en eneste krone af avan-cen.
Styrelsen finder det usandsynligt, at kunderne skulle have betalt nøjagtig for de medgåede omkostninger, men ikke for nogen del af avancen.
Dette strider også mod det beskrevne om virksomhedens forretningsmodel, hvoref-ter kunden første betaler over en årrække efter at projekterne er afsluttet.
374
Alternativt skulle virksomheden ikke have betalt nogen del af omkostningerne til underleverandørerne. Dette ville dog stride mod tidligere modtagne oplysninger om, at betaling sker kontant ved levering fra underleverandører.”
Konkursboet har fået oplyst, at kontrakter reelt blev indtægtsført, når den en-kelte kontrakt var indgået.
Erhvervsstyrelsen fastslog endvidere, at Hesalight skal indregne fordringer som følge af langfristet kredit til amortiseret kostpris (E4 2377-2378).
”Virksomheden yder deres kunder en langfristet kredit. Det er oplyst, at denne er rentefri. Kreditten er en integreret del af virksomhedens forretningsmodel.
Dette betyder, at virksomheden reelt sælger to ydelser:
1. En vare
2. En finansiering
I henhold til årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 8, skal:
Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
Dette betyder, at de to ydelser skal separeres, og indtægterne skal fordeles på de to ydelser. Her kan der hentes vejledning i IAS 18, afsnit 11.
I de fleste tilfælde har vederlaget form af likvider, og den beløbsmæssige størrelse af omsætningen udgør modtagne eller tilgodehavende beløb i likvider. Når modta-gelsen af likvider udskydes, kan dagsværdien af vederlaget dog være mindre end den nominelle værdi af de modtagne eller tilgodehavende beløb i likvider. En virk-somhed kan eksempelvis yde rentefri kredit til køber eller som vederlag for salg af varer acceptere et gældsbevis fra køber forrentet til en rentesats, der er under mar-kedsrenten. Når der i realiteten er tale om en finansieringstransaktion, beregnes dagsværdien af vederlaget ved diskontering af alle fremtidige indbetalinger til en opgjort rente. Den opgjorte rente er den af følgende satser, som med størst nøjag-tighed kan fastsættes:
a)den gældende rente for et tilsvarende instrument, hvis udsteder har en til-svarende kreditværdighed, eller
b)en rentesats, der diskonterer instrumentets nominelle værdi til den aktuelle kontante salgspris for de pågældende varer eller tjenesteydelser.
375
Forskellen mellem dagsværdien og den nominelle værdi af vederlaget indregnes som renteindtægt i overensstemmelse med afsnit 29 og 30 og i overensstemmelse med IAS 39.
Dette betyder, at virksomheden skal indregne salget til dagsværdien af fordringen på kunden. Forskellen mellem pålydende værdi og dagsværdien er således udtryk for en reduktion af nettoomsætningen og ikke en finansieringsomkostning.
Fordringen skal herefter indregnes til amortiseret kostpris.”
Det af Hesalight omarbejdede årsregnskab for andet halvår 2014 blev godkendt af generalforsamlingen den 8. juni 2016 (E4 2465) og bestyrelsen den 5. juni 2016 (E4 2467). Det omarbejdede årsregnskab medførte betydelige beløbsmæssige reduktioner af såvel det realiserede resultat som værdien af selskabets aktiver. Den alvorlige fejl, som Erhvervsstyrelsen påpegede, vedrørte imidlertid ikke kun årsregnskabet for andet halvår 2014, men også tidligere årsregnskaber, som ligeledes var aflagt i strid med det fejlagtige indtægtskriterium.
Af det omarbejdede årsregnskab for andet halvår 2014 fremgår også korrigere-de nøgletal for regnskabsåret 2013/14 (E4 2473). En oversigt over de væsentlig-ste ændringer vedrørende andet halvår 2014 og regnskabsåret 2013/14 fremgår af nedenstående tabel:
Som det fremgår, var selskabets samlede resultat efter skat i 2013/2014-årsregn-
skabet her efter negativt med ca. DKK 22mio., mens årets re sultat for andet
376
halvår 2014 ændrede sig fra et overskud på ca. DKK 46 mio. til et mindre over-skud på ca. DKK 4 mio. Egenkapitalen for begge perioder var endvidere nega-tiv med henholdsvis ca. DKK 21 mio. og ca. DKK 24 mio. ifølge det omarbejde-de årsregnskab.
Realiteten er, at Hesalights regnskaber gav udtryk for, at selskabet havde haft meget betydelige indtægter, som selskabet ikke havde været berettiget til at indtægtsføre, da regnskaberne blev aflagt. Selskabet realiserede heller ikke på et senere tidspunkt indtægterne.
Som det fremgår af det omarbejdede årsregnskab for andet halvår 2014 (E4 2473), var ændringen i bruttoresultatet på ca. DKK 90 mio. Bruttoresultatet for 2015 var ca. DKK 58 mio. Hvis der blot var tale om periodisering, må det for-modes, at det meste af de DKK 90 mio. ville være medtaget i årsregnskabet for 2015. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er uklart for Konkursboet, hvilke for-hold der udgør ændringen på DKK 90 mio. Herunder hvor meget der skyldes ændring af og anvendelsen af det forkerte indregningsprincip, og hvor meget der skyldes tilbagediskontering af salg på længevarende rentefri kredit (E4 2472).
På grundlag af ovenstående, herunder Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 og det omarbejdede årsregnskab, kan det lægges til grund, at Hesalights årsregnskab for andet halvår 2014 var væsentligt forkert, og at det ikke gav et retvisende billede af selskabets stilling pr. 31. december 2014. Det kan endvide-re lægges til grund, at de af Hesalight tidligere aflagte årsregnskaber var forker-te.
Sagsøgte 4 har begået ansvarspådragende fejl ved ikke at konsta-tere og tage forbehold for, at selskabets anvendelse af produktionsmetoden var uretmæssig og indregning af lange kreditter var forkert.
Såfremt Sagsøgte 4 havde taget forbehold derfor, ville Sagsøgte 4 også have taget forbehold for fortsat drift, da den fortsatte positive drift i så fald ville være afhængig af fremmed finansiering, da obligati-onsejerne ikke kunne forventes at yde flere trancher baseret på en korrekt regn-skabsmæssig beskrivelse af virksomheden.
Det fremstår endvidere på baggrund af den afsagte straffedom mod Sagsøgte 5 (E10 6092), hvor Sagsøgte 4 imidlertid ikke afgav forklaring, at regnskabsprincippet blev anvendt efter anbefaling fra og efter godkendelse af Sagsøgte 4:
”Retten lægger til grund, at dette regnskabsprincip blev anvendt efter anbefaling fra og efter godkendelse af revisor Sagsøgte 4. Retten har herved
377
lagt vægt på forklaringen herom fra tiltalte, der på dette punkt støttes af Vidne 3, der var finansdirektør i Hesalight A/S fra den 1. maj 2016 til den 30. september 2016, og som forinden var ansat som revisor hos Sagsøgte 4. Herudover har retten lagt vægt på, at revisionen gav årsregnskaberne for 2013-2014 og for andet halvår af 2014 en blank påtegning”
Sagsøgte 4 har begået ansvarspådragende fejl ved ikke at konsta-tere, at selskabets anvendelse af produktionsmetoden var uretmæssig, og ved ikke at tage forbehold i sin påtegning i anledning heraf. Fejlen består dels i, at Sagsøgte 4 burde have konstateret, at Hesalight ikke var beretti-get til at anvende produktionsmetoden, dels at Sagsøgte 4 burde have konstateret, at Hesalights anvendelse af produktionsmetoden var fejlagtig (dvs. årsregnskabet var misvisende, selv hvis Hesalight havde været berettiget til at anvende produktionsmetoden).
Havde Sagsøgte 4 i forbindelse med påtegningen af årsrapporten for andet halvår 2014 taget forbehold, må det antages, at dette ville have ført til, at de tab, som Konkursboet nu har lidt, ville være undgået. Havde Sagsøgte 4, som han var forpligtet til, taget forbehold i forbindelse med sin påtegning den 23. januar 2015 af Hesalights årsrapport for andet halvår 2014, ville selskabets kreditorer, herunder obligationsejerne, have fået mulighed for (hvis Hesalights ledelse ikke selv var skredet ind) at reagere på et langt tidligere tidspunkt, ligesom de i andet halvår 2015 og i 2016 indgåede kontrakter med betydelige risici og forpligtelser, som Hesalight ikke havde nogen realistisk mu-lighed for at opfylde, ville være blevet forhindret.
På det grundlag kan der i forhold til Sagsøgte 4 opgøres et er-statningskrav, som ikke er mindre end det, der kan indtales i forhold til selska-bets ledelse, jf. herved pkt. 10 ovenfor. I den forbindelse skal også fremhæves, at Hesalight pr. 30. september 2015 havde likvide midler for ca. DKK 408 mio. i behold (E3 1566), og at Hesalight pr. 31. december 2015 havde likvide midler for ca. DKK 202 mio. i behold (E4 2535).
Som det fremgår af den omarbejdede årsrapport for andet halvår 2014 (E4 2473), var ændringen i bruttoresultatet på ca. DKK 90 mio. Bruttoresultatet for 2015 var ca. DKK 58 mio. Hvis der blot var tale om periodisering, må det for-modes, at det meste af de DKK 90 mio. ville være medtaget i årsrapporten for 2015. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er uklart for Konkursboet, hvilke for-hold der udgør ændringen på DKK 90 mio. Herunder hvor meget der skyldes ændring af indregningsprincip, og hvor meget der skyldes tilbagediskontering af salg på længevarende rentefri kredit (E4 2472).
14.2.3 Revisornævnet
378
Revisornævnet afsagde den 9. januar 2018 kendelse (E10 5741-5820) i en sag, som Erhvervsstyrelsen havde rejst mod Sagsøgte 4. Sagen er efter det af Sagsøgte 4 oplyste indbragt for retten.
Erhvervsstyrelsens klage angik flere forhold, herunder Sagsøgte 4's revision af Hesalights årsregnskab for andet halvår 2014. Erhvervsstyrel-sen havde for Revisornævnet fremsat følgende klagepunkter (E10 5742-5743), hvorved bemærkes, at Hesalight i kendelsen er angivet som F A/S):
”2. Indklagede har overtrådt dagældende revisorlovs § 16, stk. 2, idet han den 23. januar 2015 har afgivet revisionspåtegningen på årsregnskabet for 2014 for F A/S på et tidspunkt, hvor han ikke var tilknyttet en godkendt revisionsvirksomhed i revisorregisteret.
3. Indklagede har overtrådt revisorlovens §§ 16, stk. 1, og 23, stk. 1, idet revisio-nen af årsregnskabet for 2014 for F A/S ikke er udført i overensstemmelse med god revisorskik og ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Erhvervsstyrelsen har konstate-ret følgende forhold:
a. Indklagede har i strid med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1, ISA 850, afsnit 14, og dagældende ISA 700, afsnit 41, dateret revisionspåtegningen til 23. januar 2015, der er et tidspunkt, der ligger forud for revisionens reelle afslut-ning som tidligst var den 10. februar 2015, og hvor han endnu ikke havde modta-get ledelsens regnskabserklæring.
b. Indklagede har ikke dokumenteret at have gennemgået og godkendt revisions-dokumentationen forud for afgivelsen af revisionspåtegningen 23. januar 2015 på årsregnskabet for 2014 for F A/S eller involveret sig tilstrækkeligt i løsningen af revisionsopgaven, jf. ISA 230, afsnit 5, og ISA 220, afsnit 17.
c. Indklagede har ikke opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende værdiansættelse af de igangværende arbejder i årsrapporten for 2014 for F A/S, jf. ISA 230, afsnit 8, jf. ISA 200, afsnit 15, ISA 315, afsnit 11, litra c, ISA 500, af-snit 6 og ISA 540, afsnit 23.
d. Indklagede har ikke dokumenteret at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisi-onsbevis vedrørende transaktioner med nærtstående parter i årsrapporten for 2014 for F A/S, jf. ISA 230, afsnit 8, og ISA 550, afsnit 13 og 24.
e. Indklagede har ikke dokumenteret at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisi-onsbevis for, hvorvidt et udlån til F Holding ApS, der er benyttet til opkøb af akti-er i F A/S, var lovligt i henhold til selskabslovens § 206, stk. 1, jf. ISA 230, afsnit 8, og ISA 250, afsnit 18. juni 2018.
379
f. Indklagede har ikke dokumenteret at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisi-onsbevis vedrørende tilstedeværelse og værdiansættelse af udviklingsprojekter i årsrapporten for 2014 for F A/S, jf. ISA 230, afsnit 8, ISA 500, afsnit 6, ISA 540, afsnit 17 og 23.
g. Indklagede har overtrådt dagældende erklæringsbekendtgørelses § 6, stk. 2, nr. 2, idet revisor ikke har taget forbehold for, at sammenligningstallene for poster i pengestrømsopgørelse alle er anført til 0 kr., at regnskabspraksis for obligations-gælden ikke er beskrevet, og at obligationsgælden er målt til den nominelle værdi i årsregnskabet for F A/S for 2014.
h. Indklagede har ikke opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende det forhold, at der ikke er indregnet en hensættelse til garantiforpligtelser, og at der eventuelt mangler oplysninger om regresmulighed for Dansk Ekspert Kredit i års-rapporten for 2014 for F A/S, jf. ISA, 230, afsnit 8, ISA 315, afsnit 11, litra c og ISA 500, afsnit 6.”
Revisornævnet fandt, at Sagsøgte 4 havde tilsidesat god revisor-skik på alle de nævnte punkter.
Revisornævnet bestemte, at Sagsøgte 4 skulle frakendes retten til at udøve virksomhed som godkendt revisor i to år (E10 5818):
”På denne baggrund finder Revisornævnet, at en samtidig påkendelse af de nu indbragte klagepunkter og de ved Revisornævnets kendelse af 20. januar 2016 på-dømte forhold, der hver især angår tilsidesættelse af god revisorskik på grundlæg-gende, væsentlige og for offentligheden fundamentale områder, ville have ført frem til, at indklagedes grove og gentagne forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed som revisor – og dermed som offentlighedens tillidsrepræsentant – giver grund til at antage, at indklagede heller ikke fremover vil udøve sit hverv som godkendt re-visor på forsvarlig måde, jf. revisorlovens § 44, stk. 4, tidligere stk. 2. Revisor-nævnet tager derfor påstanden om frakendelse af godkendelsen til at virke som re-visor til følge for en periode, der passende kan fastsættes til 2 år regnet fra denne afgørelse.”
Sagsøgte 4 blev desuden idømt en bøde på DKK 200.000.
For så vidt angår spørgsmålet om Hesalights anvendelse af produktionsmeto-den (klagepunkt 3c), fremgår følgende af Revisornævnets kendelse (E10 5807-5808):
”Revisornævnet lægger til grund, at regnskabsposten igangværende arbejder for fremmed regning i årsregnskabet for 2014 for F A/S udgjorde 116.353.950 kr. og dermed var en væsentlig post i regnskabet, samt at der i regnskabsposten indgår et
380
væsentligt ledelsesskøn. Revisornævnet lægger videre til grund som ubestridt, at virksomheden har benyttet produktionskriteriet i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Revisornævnet lægger videre til grund, at den regnskabsmæssige behandling af posten har væsentlig betydning for regnskabsbrugere.
Som anført i Erhvervsstyrelsens indbringelsesbrev og som understøttet af den i Revisornævnet fremlagte dokumentation af indklagedes arbejdsdokumentation – herunder i beskrivelsen af planlægningen i Forståelse af klienten og dens omgivel-ser, hvor det fremgår, at virksomhedens formål er at sælge lyskilder til erhverv og privat, at der er henvist til virksomhedens hjemmeside samt, at det ikke fremgår, hvilke driftsmæssige forhold i virksomheden, der understøtter, at virksomheden har en egentlig produktion af varer/ydelser, som berettiger virksomheden til at indtægtsføre efter produktionskriteriet – har klager bevist, at indklagede ikke har dokumenteret at have forholdt sig til, om virksomheden opfyldte årsregnskabslo-vens betingelser for at anvende produktionskriteriet, jf. årsregnskabslovens § 83 a.
Herved har indklagede tilsidesat god revisorskik som anført i klagepunktet, jf. re-visorlovens § 23, stk. 1, og 16, stk. 1.
Som anført i Erhvervsstyrelsens indbringelsesbrev og som understøttet af den for Revisornævnet fremlagte dokumentation af indklagedes arbejdspapirer har klager bevist, at dokumentationen for fundamentale fejl i årsregnskabet for 2014 for F A/S, dels fordi virksomhedens anvendelsesmetode af produktionskriteriet har væ-ret ukorrekt, dels fordi de udførte revisionshandlinger i arbejdspapirerne alene var markeret med ok uden understøttelse af revisionsbevis i form af fx ekstern doku-mentation eller henvisninger til anden relevant underliggende revisionsdokumen-tation. Herved har indklagede tilsidesat god revisorskik som anført i klagepunktet, jf. revisorlovens § 23, stk. 1, og § 16, stk. 1.”
Vedrørende øvrige klagepunkter henvises til Revisornævnets afgørelse (E10 5741-5820).
Som det fremgår, svarer Revisornævnets konklusion og præmisser til Konkurs-boets argumentation, og kendelsen udgør yderligere bekræftelse på, at Sagsøgte 4 har begået ansvarspådragende fejl ved sin revision af Hesa-lights årsregnskab for andet halvår 2014 samt tidligere årsregnskaber.
14.2.4 Årsregnskabet for 2015
For så vidt angår Sagsøgte 4's revision af Hesalights årsregnskab for 2015 (E4 2523-2541), gør Konkursboet gældende, at det var en ansvarspå-dragende fejl, at Sagsøgte 4 afgav revisionspåtegning uden for-behold. En forsvarlig gennemført revision, herunder gennemgang af de betyde-lige forpligtelser, som Hesalight havde påtaget sig i medfør af kontrakter ind-gået før statusdagen den 31. december 2015, ville have ført til den konklusion,
381
at selskabet ikke berettiget kunne aflægge årsregnskab under forudsætning om fortsat drift.
I henhold til den dagældende bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæ-ringer (bekendtgørelse nr. 385 af 17. april 2013) skal revisor altid tage forbehold, hvis regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, at forudsætningen ikke er opfyldt, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. Fortsættelse af driften skal være minimum for en periode på 12 måneder, jf. ISA 570, pkt. 13. Der henvises i den forbindelse til de forpligtelser, revisor er underlagt i medfør af ISA 570 om fortsat drift. Heraf fremgår bl.a., som følger:
”6. Revisors ansvar er at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at den daglige ledelses anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, samt at konkludere, hvorvidt virksom-hedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed.
[…]
10. Når revisor udfører risikovurderingshandlinger som krævet i ISA 315 [ISA 315, Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser, afsnit 5], skal revisor overveje, om der er begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Revisor skal derved fastslå, om den daglige ledelse al-lerede har foretaget en foreløbig vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften, og (jf. afsnit A2-A5)
a)hvis en sådan vurdering er foretaget, skal revisor drøfte den med den daglige ledelse og fastslå, om den daglige ledelse har identificeret begivenheder eller forhold, der hver for sig eller sammen kan rejse betydelig tvivl om virksom-hedens evne til at fortsætte driften, og i givet fald den daglige ledelses planer for at håndtere disse forhold, eller
b)hvis en sådan vurdering endnu ikke er foretaget, skal revisor drøfte grund-laget for den påtænkte anvendelse af forudsætningen om fortsat drift med den daglige ledelse og forespørge denne, om der foreligger begivenheder eller forhold, der hver for sig eller sammen kan rejse betydelig tvivl om virksom-hedens evne til at fortsætte driften.
11. Revisor skal under hele revisionen være opmærksom på revisionsbevis for be-givenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (jf. afsnit A6).
12. Revisor skal tage stilling til den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften (jf. afsnit A7-A9, A11-A12).
382
13. […] Hvis den daglige ledelses vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, som denne er defineret i ISA 560, skal revisor anmode den daglige ledelse om at for-længe vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balancedagen (jf. afsnit A10-A12)
14. Ved stillingtagen til den daglige ledelses vurdering skal revisor overveje, om den daglige ledelses vurdering omfatter al relevant information, som revisor er be-kendt med som følge af revisionen.
15. Revisor skal forespørge den daglige ledelse om dens kendskab til begivenheder eller forhold, der ligger efter den daglige ledelses vurderingsperiode, og som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (jf. afsnit A13-A14).”
Sagsøgte 4 har ikke fremlagt dokumentation for, at Sagsøgte 4 har vurderet den fortsatte drift i forbindelse med årsregnskabet 2015, herunder hvilken dokumentation Sagsøgte 4 har baseret sin vurdering på.
Det fremgår af arbejdspapiret vedrørende årsregnskabet for andet halvår 2014 vedrørende going concern, at Sagsøgte 4 normalt som led i vur-deringen af fortsat drift ville vurdere bl.a.:
”Vi har vurderet virksomhedens evne til at overhold de indgåede økonomiske for-pligtelser, virksomhedens evne til at genere likviditet gennem den ordinære drift og virksomhedens styring af de kortfristede, driftsrelaterede balanceposter. Vurde-ringen har inddraget relevante nøgletal som omsætningshastighed, indfrielses-grad, egenfinansieringsevne samt ekspansionsgrad sammenholdt med investe-ringsgrad.
[…]
Vi har vurderet virksomhedens rentabilitet og indtjeningsevne med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i resultatet og relevante nøgletal. Der henvises til nøg-letalsanalysen. Ved vurderingen er der foretaget test af udviklingen i væsentlige nøgletal i forhold til branchetal, sammenlignelige virksomheders eller anden rele-vant information.
Vi har vurderet kvaliteten af de økonomiske data og budgetter. Der er herunder fo-retaget en vurdering af omfanget af såvel konstaterede og ikke fundne fejl, betyd-ningen af evt. skjulte reserver mv. og disses indvirkning på resultat og balance
383
samt tidligere konstaterede afvigelser mellem ledelsens udtalelser og budgetter og realiserede tal.”
Sagsøgte 4 kan ikke have foretaget sådanne analyser i forbindelse med årsregnskabet for 2015 uden at komme til den konklusion, at årsregnskabet ikke kunne aflægges uden forbehold for fortsat drift.
Sagsøgte 4 har oplyst, at han fik fremlagt en cash flow-analyse (E10 6159-6160) udarbejdet af Sagsøgte 5 i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet for 2015 (E1 382), idet Sagsøgte 4 anfører, at der ikke var begivenheder eller forhold, der rejste tvivl om Hesalights evne til at fortsætte driften.
For det første bemærkes, at en cash flow-analyse uden relevant dokumentation og detaljering af cash flow fra de enkelte kontrakter ikke kan anses for tilstræk-kelig dokumentation.
For det andet bemærkes, at det fremgår af cash flow-analysen, at Hesalight i 2016 skulle have tilført DKK 904.167.760 i langfristet gæld (E10 6160). Der er ikke på de foreliggende oplysninger baggrund for antage, at Hesalight havde mulighed for at optage yderligere gæld for DKK 904 mio. i 2016. Hvis beløbet fratrækkes cash flow-analysen, var der alene budgetteret med likvider midler på DKK 54 mio. ultimo 2016, og dette forudsat, at Hesalight alene anvendte ca. DKK 194 mio. (DKK 904 mio.- DKK 710 mio.) i likvider.
Henset til, at Sagsøgte 4 på baggrund af årsregnskabet for 2015 har været vidende om, at Hesalight i 2015 har brugt over DKK 334 mio. i likvide midler (DKK 155 mio. (E4 2535) tillagt midler fra obligationsudstedelsen i 2015, værende DKK 381 mio. (E7 3803) fratrukket DKK 202 mio. (E4 2535)), var Sagsøgte 4 forpligtet til at sikre, at der var midler til fortsat drift, da samme likviditetsforbrug i 2016 ikke var en mulighed.
Som led i sin udførelse af revisionen har Sagsøgte 4 endvidere været forpligtet til at foretage undersøgelser af de væsentligste kontrakter, Hesalight havde indgået før statusdagen. Det omfatter kontrakterne med Aso-lar og P&G, Stara Pazova, Udenlandsk virksomhed og Olprim. En gennemgang af forplig-telserne under disse kontrakter ville ligeledes have ført til den konklusion, at Hesalight ikke opfyldte betingelserne for at aflægge årsregnskab pr. 31. decem-ber 2015 under forudsætning om fortsat drift. De i ISA 570 forudsatte drøftelser med selskabets ledelse ville heller ikke kunne føre til anden konklusion, end at ledelsen ikke var i stand til at foretage en forsvarlig vurdering af selskabets ev-ne til at fortsætte driften, jf. herved udtrykkelig afsnit 12 i ISA 570.
384
Sagsøgte 4 var i forbindelse med revisionen også forpligtet til at foretage revision af efterfølgende begivenheder, jf. herved ISA 560, pkt. 6. Hav-de Sagsøgte 4 gjort det, ville han have konstateret, at Hesalight – inden Sagsøgte 4 påtegnede årsregnskabet den 22. juni 2016 – havde misligholdt sine forpligtelser over for Stara Pazova, Udenlandsk virksomhed og de chilenske kommuner. Endvidere ville Sagsøgte 4 have konstate-ret, at Hesalights likviditetsberedskab – i kontrast til det i december 2015 udar-bejdede budget for 2016 – på det nærmeste var udtømt. Også dette viser utve-tydigt, at Sagsøgte 4 har begået ansvarspådragende fejl ved den 22. juni 2016 at afgive påtegning uden forbehold på Hesalights årsregnskab for 2015.
Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøgte 4 ikke har doku-menteret, hvad han har foretaget af undersøgelser vedrørende Hesalights kon-trakter, herunder hvad det forhold, at Hesalight ikke modtog betalinger vedrø-rende kontrakterne, gav anledning til af undersøgelser og resultaterne heraf.
Om forudsætningerne for fortsat drift (going concern) har Sagsøgte 4 i sin (E1 299) anført:
”Det er ubestrideligt, at forretningsmodellen stillede visse krav til likviditeten, men dette er hverken ulovligt eller i sig selv uansvarligt. Der var netop ikke noget, der tydede på at modellen som sådan ville være underskudsgivende på den lange bane – og revisor havde ikke på tidspunktet for nogen af sine påtegninger anled-ning til at anfægte, at der var belæg for at fortsætte driften.”
Når Sagsøgte 4 er bevist om, at forretningsmodellen stillede visse krav til likviditeten, var Sagsøgte 4 om end mere forpligtet til at sikre sig tilstrækkeligt bevis for fortsat drift. Det er ikke ansvarsfritagende, at modellen teknisk set måske ikke ville være underskudsgivende på den lange bane. Sådan som Hesalight blev drevet, var der intet grundlag for at antage, at Hesalight ville nå til et punkt, hvor modellen ikke længere gav underskud.
Måtte det under sagen vise sig, at Sagsøgte 4, som påstået af en-kelte af de sagsøgte, har sundhedstjekket én eller flere af de ansvarspådrag-ende aftaler, som redegjort for under Sagsøgte 5, er Sagsøgte 4 tillige erstatningsansvarlig derfor.
14.3 Overførsler til Sagsøgte 5, nærtstående og Sagsøgte 5-relaterede Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende i forbindelse med re-vision af årsregnskabet for 2013/2014 og efterfølgende årsregnskaber ved ikke at have identificeret overførsler til Sagsøgte 5, nærtstående og Sagsøgte 5-relaterede.
385
Det fremgår bl.a. af ISA 550 om nærtstående, at:
”Som led i revisionen skal revisor, når revisor inspicerer registreringer eller do-kumenter, være fortsat opmærksom på ordninger eller anden information, der kan tyde på tilstedeværelsen af relationer til eller transaktioner med nærtstående par-ter, som den daglige ledelse ikke tidligere har identificeret eller oplyst revisor om (jf. afsnit A22-A23).
Navnlig skal revisor inspicere følgende for tegn på tilstedeværelse af relationer til eller transaktioner med nærtstående parter, som den daglige ledelse ikke tidligere har identificeret eller oplyst revisor om:
(a) engagementsforespørgsler og advokatbreve indhentet som led i revisors hand-linger
(b) referater fra generalforsamlinger og møder i den øverste ledelse, og
(c) øvrige registreringer eller dokumenter i det omfang, revisor anser det for nød-vendigt i betragtning af virksomhedens forhold.”
Henset til, at betalingerne er foretaget ved bankoverførsler eller betaling af reg-ninger (E6 3215), gøres det gældende, at Sagsøgte 4 burde være blevet opmærksom på de utallige overførsler fra Hesalight til Sagsøgte 5 og nærtstående. Konkursboet er endvidere blevet oplyst, at der i bilagsmaterialet tillige var bilag for overførslerne til Sagsøgte 5 og nærtstående, men disse blev fjernet efter Sagsøgte 5's ordrer forud for konkursen (E10 6085-6126). Overførslerne burde derfor have været opdaget af Sagsøgte 4.
Sagsøgte 4 har endvidere gentagne gange peget på svage interne kontroller i Hesalight. Sagsøgte 4 gjorde i revisionsprotokollat af 5. november 2014 (E2 889-894) (i forbindelse med revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2013/14) opmærksom på, at der på grund af selskabets størrelse ikke var nogen funktionsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalings-funktionen, hvilket svækker en effektiv intern kontrol, og revisor anbefalede med henvisning hertil, at selskabets ledelse skulle udføre et øget opsyn på dette område. Samme formulering er anvendt i efterfølgende revisionsprotokollater (E2 1047-1054, E4 2487-2492, E4 2515-2522). Der er ikke fremlagt dokumentation for, at Sagsøgte 4 har udført yderligere undersøgelser i forbindel-se med hans iagttagelse om manglende funktionsadskillelse. Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende derved.
Det skal i den sammenhæng tillige fremhæves, at Revisornævnet fandt, at det var i strid med god revisorskik, at Sagsøgte 4 ikke i forbindelse med sin revision havde identificeret transaktioner mellem nærtstående parter
386
(Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og nærtstående selskaber) eller forholdt sig til transaktionerne, og om disse var på markedsvilkår (E10 5808).
14.4 Bonusaftaler med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2
Sagsøgte 2
Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende i forbindelse med re-vision af årsregnskabet for andet halvår 2014 og 2015 ved ikke at have identifi-ceret bonusaftalerne med Sagsøgte 1 (PCC Management) og Sagsøgte 2.
Det tilkom Sagsøgte 4 at fastslå og revidere aftaler med nærtstå-ende, ligesom Sagsøgte 4 burde have afstemt udbetaling af hono-rar til ledelsen.
14.5 Årsagssammenhæng
Havde Sagsøgte 4 taget forbehold i forbindelse med sin påteg-ning af regnskabet for andet halvår 2014 den 23. januar 2015, sådan som han var forpligtet til, ville det have ført til, at Konkursboets tab nu ville være undgået. Selskabets kreditorer, herunder obligationsejerne, ville – hvis Hesalights ledelse ikke selv var skredet ind – have fået mulighed for at reagere på et langt tidligere tidspunkt. De undersøgelser, som obligationsejerne iværksatte i forlængelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016, kunne i stedet være iværksat på et væsentligt tidligere tidspunkt i løbet af 2015, hvorved en betydelig del af de tab, kreditorerne nu har lidt, kunne være afværget. Endvidere ville de i andet halvår 2015 og i 2016 indgåede kontrakter med betydelige risici og forpligtelser, som Hesalight ikke havde nogen realistisk mulighed for at opfylde, være blevet for-hindret.
For så vidt angår det manglende forbehold om fortsat drift i årsregnskabet for 2015, ville et sådant forbehold have ført til, at ledelsen i Hesalight, om end de burde have været bekendt dermed, var blevet gjort opmærksom på den alvorli-ge likviditetsmæssige situation.
For så vidt angår overførsler til Sagsøgte 5 og nærtstående, ville sådanne med al sandsynlighed være blevet forhindret fra 2015 og 2016, hvis Sagsøgte 4 havde afdækket sådanne forhold i forbindelse med revision af årsregn-skabet 2013/2014 og for andet halvår 2014.
Hvad angår de indgåede bonusaftaler med Sagsøgte 1 (PCC Ma-nagement) og Sagsøgte 2, ville sådanne med al sandsynlig-hed være blevet forhindret – om ikke af den øvrige bestyrelse – så af obligati-onsejerne.
14.6 Egen skyld/accept af risiko
387
Der henvises til det ovenfor under pkt. 12 anførte.
14.7 Tabsbegrænsningspligt
Der henvises til det ovenfor under pkt. 13 anførte.
14.8 Tab
Hesalights oprindelige årsregnskab for andet halvår 2014 (E2 1067-1086) blev aflagt den 23. januar 2015 og godkendt af generalforsamlingen den 6. februar 2015. På det tidspunkt var kun første tranche (EUR 28,5 mio. svarende til ca. DKK 213 mio.) af det samlede obligationslån på EUR 78,8 mio. udbetalt til Hesalight. De resterende fire trancher udgjorde i alt EUR 50,3 mio. svarende til ca. DKK 377 mio.
Der kan i forhold til Sagsøgte 4 opgøres et erstatningskrav, som ikke er mindre end det, der kan indtales i forhold til selskabets ledelse, jf. her-ved pkt. 10 ovenfor. I den forbindelse skal også fremhæves, at Hesalight pr. 30. september 2015 havde likvide midler for ca. DKK 408 mio. i behold (E3 1566), og at Hesalight pr. 31. december 2015 i henhold til årsregnskabet for 2015 havde likvide midler for ca. DKK 202 mio. i behold (E4 2535).
For så vidt angår manglende forbehold på og protokollering for årsrapporten for 2015 er Sagsøgte 4 erstatningsansvarlig for det tab, som Kon-kursboet har lidt i perioden fra 22. juni 2016 (E4 2523-2541) frem til Hesalights konkurs den 18. november 2016 (E5 2839-2840).
Et forsvarligt revisionsarbejde ville kunne have hindret en række uretmæssige betalinger. Eksempelvis ville tabene som følge af overførslerne til Sagsøgte 5 og Person 11 i 2015 og 2016 kunne være blevet forhindret, hvis Sagsøgte 4 i forbindelse med årsrapporten 2013/2014 og andet halvår 2014 havde gjort opmærksom på overførslerne og manglende bogføringsmate-riale i øvrigt. Sagsøgte 4's ansvarspådragende adfærd har således medført et tab på DKK 45.222.568 (E7 3823) for så vidt angår overførslerne til Sagsøgte 5 og Person 11. Det samme gør sig gældende for overførslerne fra Hesalights konti til selskaber ejet af Sagsøgte 5 eller Person 11 (Sagsøgte 5-relaterede) i årene 2015 og 2016. I 2015 og 2016 er der overført i alt DKK 23.174.639 til Sagsøgte 5-relaterede (E7 3825). Sagsøgte 4's ansvarspådragende adfærd for så vidt angår overførslerne til Sagsøgte 5, nærtstående og Sagsøgte 5-relaterede har således samlet medført et tab på DKK 68.397.207 (E7 3823 og 3825).
For så vidt angår bonusaftalen med Sagsøgte 1 (E5 2745-2746) har Sagsøgte 4's ansvarspådragende adfærd medført et tab på DKK 5.900.000 for Konkursboet.
388
For så vidt angår bonusaftalen med Sagsøgte 2 (E1 221), har Sagsøgte 4's ansvarspådragende adfærd medført et tab på DKK 601.269 for Konkursboet.
15.Lempelse af erstatningsansvar
Det bestrides, at der er grundlag for lempelse af erstatningsansvaret for nogen af de sagsøgte med henvisning til selskabslovens § 363 eller erstatningsansvars-lovens § 24 eller § 25. De sagsøgte har endvidere ikke fremlagt oplysninger om deres økonomi hver især, hvorfor deres økonomiske forhold er ukendte i det omfang, at de ikke er 100 % ejere af virksomheder med aflagte årsrapporter.
Synspunkter fra de sagsøgte ledelsesmedlemmer om, at de er blevet forledt el-ler besveget af Sagsøgte 5, kan muligt have betydning for den indbyrdes for-deling, men kan ikke påberåbes over for Konkursboet som grundlag for lempel-se af erstatningsansvar. Det samme gælder Sagsøgte 2's synspunkt om, at han reelt har haft en anden status end bestyrelsesmedlem, og Sagsøgte 3's synspunkt om, at han reelt ikke har haft ind-flydelse på de dispositioner, som blev foretaget.
16.Valuta
Ved omregning af tabene på kontrakterne i pkt. 10.4.2 er der anvendt faste om-regningskurser på EUR = 7,46 og USD = 6,80.
17.Momsregistrering
Konkursboet er ikke momsregistreret, men Konkursboet forventer at kunne opnå momsrefusion i forbindelse med boets afslutning.”
Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 har i sit sammenfattende processkift anført bl.a.:
”Om HeSaLight A/S
HeSaLight A/S, i det følgende kaldet Selskabet, blev som anført af kurator stiftet i maj 2009 og den påtænkte aktivitet var produktion / køb og salg af LED-enheder.
Selskabets kundepotentiale var både private virksomheder og offentlige myn-digheder (typisk kommuner), og markedet var ikke geografisk afgrænset.
LED-baserede lyskilder var både dengang og i dag kendetegnet ved, at kostpri-sen er væsentlig højere end de traditionelle lyskilder som eksempelvis gløde-pærer og energisparerpærer.
389
Den væsentligt højere kostpris modsvaredes derimod både af en længere leve-tid og et væsentligt lavere energiforbrug (økonomisk besparelse). Selskabet solgte med andre ord en traditionel energibesparelse, der - som alle andre ener-gibesparende tiltag - indebærer en investering i år 1, som så efterfølgende tjenes hjem i form af et lavere energiforbrug.
En del af Selskabets forretningsmodel var netop finansieringen.
For at imødegå kundernes udfordring med fremskaffelse af likviditet, tilbød Selskabet, at kunderne kunne købe LED-enhederne på kredit, således at købe-summen skulle betales løbende i takt med kundernes årlige besparelser på energiforbruget. Dette er tillige oplyst i svarskriftet (ESCO-modellen), og det er oplyst i virksomhedsbeskrivelsen (bilag 75, side 20).
Forretningsmæssigt var kontrakterne overordnet sat op således, at de løb i en periode, der dækkede Selskabets udgifter forbundet med indgåelse af kontrak-ten, og som tillige sikrede Selskabet en indtjening.
Investorerne i Selskabet var bekendt med, at Selskabet ydede kredit i overens-stemmelse med ovennævnte model.
Selskabets måde at drive forretning på indebar derfor et betydeligt likviditets-behov, hvilket blev yderligere forstærket af, at selskabet vækstede betydeligt.
Ledelsens ansvar overfor Selskabet (ikke kreditorerne)
Af bemærkningerne til selskabslovens § 361, stk. 1 (fremsat som § 376) fremgår, at retsreglen ikke er en særlig ansvarsregel inden for selskabsrelaterede disposi-tioner, men derimod blot en henvisning til de almindelige erstatningsregler. Der er således ikke med retsreglen tilsigtet nogen skærpet ansvarsnorm.
For at ifalde et ledelsesansvar skal der være indtrådt en skade, som er en adæ-kvat følge af ledelsens culpøse (uagtsomme eller forsætlige) handlinger og / eller undladelser.
En ledelse ifalder ikke ansvar for forretningsmæssige (fejl) skøn, når beslutnin-gerne er truffet i god tro, på et efter omstændighederne og tidspunktet oplyst grundlag, og når beslutningen er foretaget i selskabets interesse.
En vurdering af om bestyrelsen (SEL § 115, stk. 1, nr. 5) og direktionen (SEL § 118, stk. 2) har opfyldt sin pligt til at sikre, at Selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at op-fylde Selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de for-faldt, må tillige tage udgangspunkt i, at Selskabet var en ung virksomhed og med en forretningsmodel der i (vækst)perioder havde et negativt cashflow,
390
samt at Selskabets kontrakter de facto indeholdte en kreditrisiko (købesummen skulle betales løbende i takt med kundernes årlige besparelser på energiforbru-get).
Det bemærkes tillige om ansvaret, at det af kurator rejste krav overordnet mod-svarer til obligationsejernes påståede tab på deres investering i Selskabet. Dette behandles senere.
Som det korrekt er anført at Advokat 6 i Sagsøgte 4's duplik, så er det et anerkendt princip i den juridiske litteratur, at et konkursbo ikke kan anvendes for kreditorerne til at frigøre sig fra de almindelige erstatningsretlige principper – eksempelvis accept af risiko samt krav til tabsopgørelse og tabsbevis.
Med accept af risiko menes ikke, at investorerne er blevet snydt, men derimod at obligationsudstedelsen var rettet mod professionelle investorer med risiko-villighed, samt at formålet med obligationsudstedelsen var at finansiere fremti-dig vækst og betale eksisterende gæld, ligesom kreditgivningen var kendt. Vurderingen af ledelsens forretningsmæssige skøn skal ses i dette lys.
Når det i virksomhedsbeskrivelsen (bilag 75) på side 24 er oplyst, at investerin-gen er forbundet med en høj grad af finansiel risiko, så er det ikke uagtsomt eller forsætligt for ledelsen i Selskabet at indgå kontakter, der indeholder en høj grad af finansiel risiko.
Når obligationsejerne valgte at likvidere / trække gulvtæppet væk under Sel-skabet, skyldes den manglede tilstedeværelse af likviditet ikke, at denne var formøblet væk af ledelsen, som anført af kurator, men derimod at provenuet fra obligationsudstedelsen var anvendt i overensstemmelse med den indgåede af-tale (Bond Agreement).
Det bemærkes, at der med manglende likviditet menes, at Selskabet (selvfølge-lig) ikke havde indestående likviditet svarende til provenuet fra obligationsud-stedelsen på det tidspunkt, hvor den indgåede Bond Agreement (bilag 70) blev opsagt.
Varetagelsen af en ledelses opgaver kræver generelt, at ledelsen indrømmes mulighed for løbende at foretage forretningsmæssige beslutninger med risiko for at skønne forkert, hvorved selskabet lider et tab.
Eksempelvis er budgetter og cash flow-forecast netop kendetegnet ved at være; et budget og en forecast. Den omstændighed, at der efterfølgende sker afvigel-ser herfra i den faktiske udvikling, er ikke ansvarspådragende.
391
Vurderingen af om ledelsen har opfyldt sine pligter, herunder truffet beslutnin-ger, der ligger inden for rammerne af dette forretningsmæssige skøn, skal tage udgangspunkt i, hvordan en god ledelse ville have handlet i det givne tilfælde, og en ledelse må endvidere kunne indrette sig i tillid til, at de oplysninger som modtages fra selskabets nøglefunktioner – f.eks. CFO / revisor – er korrekte, med mindre der foreligger konkrete omstændigheder, der kan begrunde andet.
Erhvervsobligationer
Erhvervsobligationer opstod i tiden efter finanskrisen som et alternativ til inve-stering i aktier (hvis kurser faldt uge for uge) og i det sikre obligationsmarked, hvor renterne var i bund som følge af de pengepolitiske lempelser, der skulle hjælpe væksten i gang igen.
Ved køb udstedes et lån, som der betales renter af, indtil obligationen udløber og indløses.
Som tilfældet er ved stats- og realkreditobligationer, får en investor i erhvervs-obligationer imidlertid ikke sikkerhed for lånet i statskassen eller i fast ejendom, hvilket gør erhvervsobligationen mere usikker – særligt i tilfælde af konkurs. Så længe virksomheden ikke går konkurs eller i betalingsstandsning, er investor sikret den aftalte forrentning, der typisk lå / ligger over det traditionelle mar-ked.
Endvidere forholder det sig (som ved alle andre investeringer) således, at risiko og afkast/forretning følges ad: lav risiko = lav forretning og omvendt. Derfor skal investor foretage en vurdering af vilkårene og risikoen af hver enkelt er-hvervsobligation.
Obligationslånene i omhandlede sag blev forrentet med en fast rente på 7 °/0, hvilket i 2014 modsvarer oplysningerne i virksomhedsbeskrivelsen, bilag 75, side 24:
“GENERAL RISKS
An investment in the Company involves certain risks relating to HeSaLight's business objectives which any investor should evaluate before making a decision to invest in the Bonds. The main activity of the Company is to develop and manufacture highly efficient LED technology solutions. The market for LED technology is highly competitive and subject to market fluctuations and no assurance can be given that the Company will reach its objective.
Investors should make their own independent evaluation of the LED lighting market and the Company's position towards its competitors.
392
The following is a brief description of certain factors which should be considered along with other matters discussed elsewhere in this Company Description. The following, however, does not purport to be a comprehensive summary of all the risks associated with investments in the Company.
An investment in the Bonds carries substantial risk and is suitable only for investors who accept the risks and can assume the risk of losing their entire investment and who understand that there is no recourse possibility… [min understregning]”
Håbløshedstidspunktet m.m.
Kurators fremgangsmåde i sagen minder om det – fejlslagne – forsøg fra Finan-siel Stabilitet i banksagerne om at komme igennem med synspunktet om, at banken generelt var ledet uansvarligt, og at ledelsen derfor var ansvarlig for boets negative balance.
I stævningen anfører konkursboet, at håbløshedstidspunktet var indtrådt ved udgangen af tredje kvartal 2015 – i hvert fald i december 2015.
Dette giver anledning til følgende bemærkninger.
Af Selskabets årsrapport for perioden 01.01.2015 – 31.12.2015 fremgår, at sel-skabets egenkapital udgjorde -22.760.749 DKK, og at det var ledelsens forvent-ning, at denne kunne reetableres ved egen drift.
Det fremgår endvidere, at Selskabet havde skiftet regnskabspraksis i 2014, og at den ændrede regnskabspraksis betød, at lånevilkårene ikke var overholdt for regnskabsåret 2015, og at det var ledelsens forventning at kunne overholde lå-nevilkårene igen for 2016.
Vedrørende ovennævnte regnskabsoplysninger og hertil knyttede forventnin-ger anføres på årsrapportens side 7, nederst, at selskabet i perioden 01.01.2016 til 31.03.2016 havde realiseret et overskud, hvorefter Selskabets egenkapital var blevet positiv, samt at Selskabet nu igen overholdt de lånevilkår, som ikke var overholdt i 2015 (Nordic Trustee opsagde i november 2016 (bilag 98)).
Endvidere fremgår det af årsrapporten for 2015, at der pr. 31.12.2015 var likvide beholdninger på kr. 202.297.876, ligesom der ifølge Selskabets underbalance var likvide midler pr. 30. september 2015 for ca. 409 mio. kr.
Det er kurators synspunkt, at ledelsen på ovennævnte grundlag burde have konstateret, at selskabet var insolvent, at fortsat drift var udsigtsløst, og at det for god ledelse ville have fremstået som en enkel og entydig beslutning at ind-give en egenbegæring om konkurs.
393
Dette bestrides, og såfremt ledelsen på ovennævnte grundlag havde indleveret egenbegæring om konkurs, så har det formodningen for sig, at investorerne ville have anset beslutningen som ansvarspådragende.
Endvidere bemærkes, at en del af grundlaget for kurators kritik af ledelsen er tal opgjort i EY rapporten af 26. august 2016.
EY rapporten indeholder en fejlkategorisering af et beløb på ca. 100 mio. Belø-bet var et udlæg / forudbetaling af skat i forbindelse med Asolar aftalen, men EY tog posteringen med som en udgift, hvilket selvsagt fik aftalen til at fremstå dårligere økonomisk, end hvad der var realiteterne.
Dette er beskrevet yderligere nedenfor under gennemgangen af Asolar-kontrakten.
I sommeren 2016 var der endvidere forhandlinger med SUSI Energi Efficiency Fund og Selskabets salg af de fremtidige indbetalinger (receivables arising from the street lighting contracting agreements) fra 5 af de italienske kommuner – Udenlandsk virksomhed aftalen, som også er beskrevet nedenfor.
Som dokumentation for ovennævnte fremlægges som sagens bilag I-B lndicati-ve Term Sheet af 25. august 2016.
Effektueringen af dette Term Sheet ville bibringe selskabet en betydelig likvidi-tet, men EY undlod at sende dokumentet til obligationsejerne, og Advokat 5 oplyste, at Selskabet ikke måtte sælge debitorer, der var omfat-tet af virksomhedspantet – hvilket er åbenlyst korrekt, men det kan undre, at EY ikke oplyste obligationsejerne om, at der foreslå en mulighed for kapitalise-ring af 5 kontrakter med deraf følgende betydelige likviditet, samt at kurator tillige valgte at sælge aktiviteterne i selskabet for kr. 5 mio. en lille måned efter dekretet.
Selvom konkursdekretet først afsiges et lille år efter det af kurator anførte håb-løshedstidspunkt, fremlægges som bilag I-C en mail af 18. november 2016 fra rekonstruktøren, Advokat 7 v/Advokat 4, til Advokat 5 fra Advokatfirma 1, der var/er advokat for obligati-onsejerne.
Dialogen går forud for brevet af 15. december 2016 fra Advokat 7 til Retten i Roskilde (bilag 105), og emnet er tilbud og modregnet balan-ce.
394
I mailen (side 2) anføres, at den indeholder en oversigt over tilbuddenes ho-vedpunkter, en status på selskabets likviditet og rekonstruktørens bemærknin-ger til den modregnede balance i et konkursscenarie samt vores vurdering.
Af mailen kan udledes, at obligationsejerne modtog et tilbud om køb af obliga-tionerne til kr. 100.000.000 DKK (kontant betaling af kr. 78.000.000), samt at ob-ligationsejerne fik overdraget eventuelle øvrige krav mod selskabets ledelse. Investorerne kunne altså oppebære hele provenuet, uden at give afkald på det krav, der nu indtales ved nærværende sag.
Rekonstruktøren oplyste endvidere på side 4, 4. afs., at de havde:
”gennemgået Selskabets (og dets datterselskabs) kontrakter og eksisterende tilgodeha-vender, og vi mener på den baggrund, at det vil være meget vanskeligt at overdrage disse til en anden juridisk enhed og den bedste måde at inddrive eksisterede tilgodeha-vender er ved at bevare selskabet going concern.”
Endvidere anføres i mailen, at
”det vil være vanskeligt at gennemføre et salg af eksisterende kontrakter uden et betyde-ligt tab af værdier,
de vedhæftede tilbud synes at være de bedst opnåelige tilbud i det nuværende marked og de vil (selv med ændringerne i tilbud 1) give obligationsejerne mere værdi end en kon-kurs (med det i mente at obligationsejerne beholder (eller bør beholde) muligheden for at undersøge og forfølge potentielle krav)… [min understregning]…
DKK til 57.281.000 DKK).
En konkurs ville altså ifølge rekonstruktør Advokat 7 påføre selska-bet et tab på over en halv milliard.
Selvom der forelå et tilbud om køb af obligationerne for 100 mio., en anbefaling fra rekonstruktøren om at bevare selskabet going concern, vilkår om at investo-
395
rerne kunne beholde og forfølge potentielle krav mod eksempelvis den tidligere ledelse, samt oplysning om at en konkurs ville nedskrive Selskabets værdier med mere end en halv milliard kroner, besluttede obligationsejerne (bistået af Advokatfirma 1):
- ikke at acceptere tilbuddet,
- at fastholde begæringen om konkurs, og
- sælge aktiviteterne for 5 mio. til Novalume A/S.
Novalume A/S blev stiftet den 16. december 2016; samme dato som overdragel-sesaftalen (bilag 107) er dateret, hvorfor det må lægges til grund, at selskabet blev stiftet til formålet. Udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremlægges som bilag I-G.
Direktionen i Novalume A/S består af Vidne 12, og Virksomhed ApS 7 er blandt andre registeret som legal ejer.
Vidne 12 ansøgte om ansættelse i Selskabet i slutningen af 2015 og igen i 2016, men begge gange blev der givet afslag på ansøgningen. Som bilag I-H fremlægges Vidne 12's CV modtaget i Selskabet.
Af stævningens side 13 sammenholdt med bilag 94 og 95 kan det lægges til grund, at samme Vidne 12 i sommeren 2016 blev antaget af Vidne 7 fra Pensam (på vegne obligationsejerne) til at udarbejde en under-søgelse af Selskabets forhold, hvilket resulterede i rapporten fremlagt som bilag 94 og den kommercielle due diligence fremlagt som bilag 95.
Med overdragelsesaftalen (bilag 107) sælger kurator altså aktiviteterne for 5 mio. til et selskab tilknyttet en af obligationsejernes samarbejdspartnere; Vidne 12.
Det fremstår ikke klart, hvorfor obligationsejerne afslog et tilbud om køb af ob-ligationerne for 100 mio. i november 2016 (med ret til at undersøge og forfølge potentielle krav) for derefter at sælge aktiviteterne i selskabet en måned senere for 5 millioner til en person, der i tiden frem til konkursen arbejdede i obligati-onsejerne interesse.
Som det fremgår af regnskabet for Novalume A/S for perioden 16.12.2016 – 31.12.2017 (bilag VI-J) lavede selskabet i første regnskabsår et brutto resultat på 23.280.960 DKK, og efter lønninger, skat og afskrivninger et resultat på 14.267.636 DKK. Man har valgt ikke at offentliggøre omsætningen.
Umiddelbart et godt resultat på en aktivitet erhvervet for 5 mio.
396
Ovennævnte tal og forløb giver (blandt andre omstændigheder) det indtryk, at obligationsejerne reelt var drevet af et ønske om, at Selskabet skulle gå konkurs for enhver pris (kr. 592.318.000 DKK for at være præcis).
Dette understøttes også af maildialog af 29. oktober 2016 (bilag 1-1) fra en mulig investor (Agilitas), der oplyste, at obligationsejerne havde oplyst, at man ikke troede, at Agilitas kunne lave en due diligence, som tilfredsstillede Agilitas på en sådan måde, at Agilitas ville lave en investering.
Mailtråden sluttes af med den eksterne investors bemærkning om, atdet virker
som om at de er mest interesseret i at lade selskabet gå konkurs.
Overfor rekonstruktøren tilkendegav gav Advokatfirma 1 imidlertid pr. mail af 14. oktober 2016 (bilag 1-J, side 2) det stik modsatte; nemlig at investorerne (Agi-litas) som led i due diligence havde fundet kritisable forhold i selskabet i for-bindelse som ville gøre kapitaltilførsel vanskelig. Rekonstruktøren besvarede mailen med en vis undren (bilag I-J, side 1).
Efterfølgende (efter at obligationsejerne blev oplyst om, at Agilitas var en mulig investor) men inden konkursdekretet blev afsagt, har Sagsøgte 5 erfaret, at Person 41 fra Agilitas og Vidne 12 tog til Italien for at under-søge Udenlandsk virksomhed – sagen.
En sag som har bibragt Novalume / Vidne 12 betydelig indtje-ning, og som ved SUSI Energi Efficiency Fund i stedet kunne have været an-vendt til at tilføre Selskabet en ikke ubetydelig likviditet.
Forløbet det allerede anførte; at obligationsejerne havde besluttet, at Selskabet skulle likvideres for enhver pris, og at der sideløbende med den ”formelle” pro-ces har været ageret ud fra en skjult dagsorden, og som bilag 1-K fremlægges mail af 16. november 2016 fra Person 41 fra Agilitas til Person 20.
Af mailen fremgår:
”Dear Person 20,
Thank you very much for meeting with us yesterday.
It was truly a pleasure to meet you in person and to see the company your grandfather started.
We appreciate your flexibility and willingness to amend the contracts and no-vate them to a Newco (to be established for that purpose of buying the contracts in HesaLight).
397
We are negotiating with the bondholders and we expect to come to an agree-ment within the next two weeks. In the meantime we will keep you updated on the situation (through Person 7) and inform you immediately in case we are told that we are no longer the bondholders preferred partner.
Kind regards,
Person 41”
Ovennævnte mail bør løfte bevisbyrden for, at sagsøger ikke har handlet i Sel-skabets interesse i forbindelse med konkursens indtræden og de efterfølgende dispositioner (nærmere tværtimod) – og nu rejses så krav mod ledelsen under det anbringende, at ledelsen har formøblet alle pengene.
Som sagen er fremstillet, bevisført og argumenteret er sagen (foruden forsøg på at statuere et generelt ansvar for underbalancen) også udtryk for kreditorernes forsøg på at komme igennem med et hæftelsesgennembrud over for den tidli-gere ledelse i selskabet.
Det havde derfor været mere nærliggende, at det var investorerne, der havde anlagt sagen med hæftelsesgennembrud som det bærende synspunkt – og ikke af kurator på vegne Selskabet med henvisning til SEL § 361.
Direktionen / bestyrelsen
Sagsøgte 5's opgave som direktør var salg og produktion.
Selskabet havde gennem hele sin levetid en økonomidirektør ansat, en ekstern statsautoriseret revisor tilknyttet, som ikke på noget tidspunkt har påpeget, at Selskabet ikke havde den fornødne solvens og likviditet til at opfylde kravene til at være going concern, samt en advokat udpeget som bestyrelsesformand antaget på grund af specifikke kompetencer, jf. også nedenfor.
For så vidt angår selskabets bogføring og valg af regnskabsmetode m.m. bestri-des det, at Sagsøgte 5 ikke har sikret, at bogføringsloven blev overholdt, lige-som det nuvel er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilken regnskabsmetode, der skal vælges (hvilket dog skete efter eksternt råd og vejledning), men det var ikke ledelsens ansvar at vide, om de regnskabsmæssige betingelser for at an-
vende den ene eller anden metode er opfyldt. Sagsøgte 5 kunne således ikke vide, at den valgte produktionsmetode ikke kunne anvendes.
Om bogholderiet bemærkes, at Selskabets Financial Controller, Vidne 2, sammen med den ansvarlige Sales Manager, varetog opgaverne med debi-torbogholderiet.
398
Den eksterne bogholder, Person 16, under supervision af selskabets CFO, tog sig af betalinger og kreditorer.
Ledelsen i Selskabet havde derfor en berettiget opfattelse af, at bogføringen lø-bende blev udført korrekt, hvilket også understøttes af, at Selskabets revisor i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab ikke havde bemærkninger til bogfø-ringen.
Sagsøgte 5 har ikke haft kendskab til eventuelle væsentlige mangler ved bog-holderiet, som der ikke er blevet reageret relevant og ansvarligt på.
Selskabet antog i en periode Vidne 3, som fik ansvaret for blandt andet selskabets bogføring, indtil Vidne 4 tiltrådte som ny CFO i august 2016.
Sagsøgte 5 var, og er ikke, bekendt med, at der eventuelt mangler bilagsmate-riale i selskabet.
Sammenfattende har der under forløbet været antaget professionelle kompe-tencer til varetagelse af alle påkrævede funktioner i forbindelse med driften og ledelsen af Selskabet.
Efter at regnskaberne blev betragtet som fejlbehæftede som følge af Erhvervs-styrelsens afgørelse i april 2016 reagerede Selskabet ved at korrigere regnska-berne. Selskabet kunne vanskeligt gøre det anderledes.
Der blev løbende udarbejdet budgetter, som viste, at selskabets likviditet var tilstrækkelig, og det påhviler kurator at bevise, at budgetterne ikke var retvi-sende på en sådan måde, at en god ledelse med sikkerhed ville have handlet anderledes, hvis budgetterne havde set anderledes ud.
Budgetafvigelser, der kan forklares ud fra efterfølgende begivenheder, eller af-vigelser som ikke kan anses for at være af afgørende betydning de forretnings-mæssige skøn, der nu er under pådømmelse, er ikke tilstrækkeligt til at anse bevisbyrden som værende løftet.
Endvidere er det vigtigt at bemærke, at Sagsøgte 5 ikke kunne foretage øko-nomiske transaktioner alene. Han havde ikke adgang til banken.
Som sagens bilag l–L fremlægges bonusaftale af 8. juni 2015 indgået mellem Selskabet og Sagsøgte 1.
Det fremgår af aftalens pkt. 1.2, at Selskabet havde fokus på professionalisering, internationalisering og global vækst, og til opfyldelse af disse visioner / planer, besluttede kapitalejerne, at indlede et samarbejde med Sagsøgte 1.
399
Sagsøgte 1 blev efterfølgende valgt som formand for bestyrelsen.
Hans opgaver er beskrevet i kontraktens pkt. 3, og det blev herefter præciseret, at det (blandt andre) var Sagsøgte 1 opgave, at sikre en forsvarlig organisation af Selskabets virksomhed, samt at Sagsøgte 1 via sin erfaring og netværk forudsættes at kunne bidrage positivt til videreudviklingen af Selskabet, her-under særligt ”ekspansionen globalt, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, opnå-else af garantier fra EKF samt rejsning af kapital til brug for videreudvikling af HeSa-Light” .
Sagsøgte 1 skulle endvidere ”bistå den daglige ledelse i arbejdet med at fremskaf-fe den nødvendige finansiering til opfyldelse af HesaLights mål og budgetter samt del-tage i selskabets aktiviteter i såvel Danmark som internationalt, herunder deltage i for-handlingerne med såvel nuværende som potentielle samarbejdspartnere og investorer.”
For dette arbejde skulle Sagsøgte 1 modtage er honorar på 75.000 pr. må-ned.
Dette ændredes efterfølgende til kr. 100.000 pr. måned, og som bilag l-M frem-lægges et eksempel på faktura, hvor Sagsøgte 1 fakturerede honorar på kr. 100.000 + moms for august måned 2016 (samt et udlæg på kr. 27).
I realiteten udmøntede Sagsøgte 1's rolle som bestyrelsesformand til, at han var på Selskabets forretningssted ca. 2 til 3 dage om ugen, og i de øvrige dage var Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 i løbende og tæt dialog med hinanden om beslutningerne i selskabet.
Sagsøgte 1 var således ikke alene orienteret om den løbende drift; han del-tog aktivt i den daglige drift med ansvar for ovennævnte centrale forretnings-områder (som han blev aflønnet for), hvilket ikke kun er afspejlet i de faktiske omstændigheder, men tillige var en forudsætning for varetagelse af de i hans honoraraftale forudsatte funktioner.
Som følge af Sagsøgte 1's / bestyrelsesformandens deltagelse i Selskabets daglige drift (arbejdende bestyrelsesmedlem), har referaterne fra Selskabets be-styrelsesmøder en anden art og karakter end traditionelle bestyrelsesmøderefe-rater. Endvidere bemærkes, at Sagsøgte 1 havde den løbende dialog med Selskabets CFO, og at de sad fysisk på det samme kontor.
Referater fra bestyrelsesmøder var endvidere tilgængelige for obligationsejerne.
400
Overførsler til Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 var (som også anført i svarskriftet) i henhold til sin ansættelses-kontrakt berettiget til en bonus på 2,5 % af selskabets registrerede omsætning (ansættelsesbevisets punkt 6.3) samt berettiget til en bonus på 2 % af den kapi-tal, der kunne fremskaffes til selskabet (ansættelsesbeviset punkt 6.4).
Af aftalens punkt. 6.4 fremgik, at Sagsøgte 5 var berettiget til at modtage bo-nussen som løn eller fremsende faktura på beløbet fra et af Sagsøgte 5 eller hans hustru kontrolleret selskab.
Udbetalingerne fra selskabet til Sagsøgte 5 og hans hustru har haft hjemmel i den indgåede direktørkontrakt, og det bestrides, at overførslerne var uberetti-gede.
Betalingerne er godkendt af selskabets bogholder og selskabets CFO, og Sagsøgte 5 havde, som anført, ikke selvstændig adgang til at disponere over sel-skabets bankkonto. Sagsøgte 5's bonus-vilkår var i øvrigt ikke usædvanlige, hverken generelt eller konkret i det pågældende selskab.
Den som bilag l-A fremlagte ansættelseskontrakt var i øvrigt en kodificering af, hvad der har været mundtligt aftalt mellem Sagsøgte 5 og bestyrelsen, men på trods af talrige drøftelser blev kontraktvilkårene ikke nedskrevet, og det var først i september 2016, at aftalevilkårene blev formaliseret i en kontrakt.
Der har hidtil hersket et vist ukendskab til Sagsøgte 5's ansættelsesretlige vil-kår, men som bilag 1-N fremlægges mail af 17. september 2015 fra Sagsøgte 5 til Sagsøgte 1.
Mailen fra Sagsøgte 5 var en følge af, at Sagsøgte 1 havde fremsendt sin faktura med krav om honorar i forbindelse med seneste obligationsudstedelse, og i mailen forsøger Sagsøgte 5 (i Selskabets interesse) at bringe til overvejel-se, om honoraret til Sagsøgte 1 kunne retfærdiggøres fremadrettet.
Sagsøgte 1 svarer:
”Hej, Sagsøgte 5,
Hmm... - jeg er da ked af, hvis du synes, at jeg misfortolker vores aftale. Det var min opfattelse af denne, at vi begge vil være berettiget til et honorar på 1% af den fremskaffede kapital op til og med de 100 MEUR. Og jeg synes da ikke, at arbejdet er blevet mindre af, at det har været over flere omgange. Det er vel og-så rimeligt at huske på, at vi har fået arbejdet udført til en meget rimelig pris i forhold til, hvad vi ellers modtog af tilbud, hvilket vel også repræsenterer en stor værdi for selskabet.
401
Men hvis du har en anden opfattelse, så lytter jeg. Og så finder vi jo nok en løs-ning (som vi plejer).
De bedste hilsner,
Sagsøgte 1”
Mailen fremlægges dels for at illustrere, at Sagsøgte 5 forsøgte at varetage Selskabets interesser, men i særdeleshed også for at føre bevis for, at det var kendeligt for bestyrelsen, og aftalt med bestyrelsen, at han havde ret til et hono-rar af kapitalfremskaffelsen.
I tiden efter Selskabets konkurs har der tillige været udvekslet mails mellem de tidligere bestyrelsesmedlemmer og Sagsøgte 5.
Som bilag 1-0 fremlægges mail af 21. februar 2017 fra Sagsøgte 1 til Sagsøgte 5, hvor han henviser til Sagsøgte 2 for en bekræftelse af de oprinde-ligt aftalte vilkår. Dette afstedkom mail af 16. marts 2017 fra Sagsøgte 2 (bi-lag 1-P), hvor han bekræftede aftalen om en belønning for evt. kapitalfremskaf-felse.
Ansættelsesvilkårene stod heller ikke i misforhold til funktionen og til selska-bets økonomiske forhold i øvrigt.
Ethvert erstatnings- eller tilbagebetalingskrav i relation hertil afvises.
Vedrørende de omhandlede aftaler / kontrakter
For så vidt angår risikostyringen blev – som anført i duplikken – de fleste kon-trakter, forinden tiltrædelse, forelagt økonomiafdelingen, der igen havde dialog med Chief Underwriter Person 4 fra EKF (Danmarks Eksportkredit).
Såfremt EKF accepterede kontrakten, tog Selskabet kontrakten på bøgerne uden at få forsikringen, fordi Selskabet vurderede, at risikoen var minimal, når EKF havde givet grønt lys.
I de lande hvor EKF ikke var stærke, rådførte Selskabet sig med lokale advoka-ter om, hvordan Selskabet bedst kunne afdække risikoen. Dette medførte blandt andet udarbejdelse af bill of exchange og promissory notes, jf. også nedenfor.
Kurator anfører til støtte for den uagtsomme adfærd, at Ledelsen havde indgået kontrakter i lande, der på EKF's 0 – 7 skala havde kategori 5, 6 og 7 (stævnin-gens side 22, 3 afs.). Hertil bemærkes, at investorerne var bekendt med forsik-ringsmuligheden via EKF, og at investorerne intet sted betingede deres investe-ring af fortsat forsikring via EKF.
402
For så vidt angår EKF var der tillige en øvre grænse på 5 mio. euro, hvorfor EKF eksempelvis ikke kunne forsikre aftalen med Udenlandsk virksomhed som SMV garan-ti.
Således bestrides, at EKF's skala / principper for forsikring kan danne grundlag for vurderingen af, om ledelsen har handlet culpøst.
Alle kontrakter blev – selvsagt og forinden gennemførelse – gennemgået og drøftet med bestyrelsesformand Sagsøgte 1, idet bemærkes, at bestyrelses-formanden som regel forestod eller bidrog til udarbejdelsen af Selskabets kon-trakter. Dette var i overensstemmelse med den aftale, som Selskabet og Sagsøgte 1 havde indgået. Sagsøgte 2 var involveret, når det var påkrævet.
Det bestrides, at Selskabets ledelse ikke har gjort det fornødne for at sikre sig økonomisk på den givne kredit, der blev ydet som et led i indgåelsen af Selska-bets kontrakter.
Før der kom långivere / investorer til, brugte Selskabet EKF til at give garantier på Selskabets kunder.
Fra investorernes side var det et ønske, at Selskabet anvendte egne midler først.
Som følge heraf, og fordi det ikke var alle kontrakter, som EKF kunne være med på, brugte Selskabet EKF's retningslinjer til at vurdere Selskabets kunder, og der var en løbende dialog herom med EKF og Selskabet. Dette er underbygget af forklaringerne afgivet i straffesagen.
Dialogen foregik enten over telefon eller via mail.
Da bestyrelsen i 2016 valgte at genstarte processen med EKF, blev retningslin-jerne nedfældet på skrift på Sagsøgte 5 foranledning. Skriftligheden var såle-des ikke udtryk for, at retningslinjerne var nye.
Vedrørende Brasilien – Asolar.
Potentialet i Brasilien var meget stort; mere end 2 millioner lyskilder.
Myndigheder ønskede at reducere deres omkostninger, og da en af mulighe-derne var at reducere strømforbruget ved udskiftning til LED-enheder sam-menholdt med Selskabets finansieringsmodel, var et samarbejde oplagt.
403
Kontrakten med Asolar blev indgået i samarbejde med Selskabets agenter fra selskabet Empresa Sulamericana de Sustenabilidade ApS (ESS) ved Person 61 og Person 62. Både Person 61 og Person 62 var bosat i Brasilien og var i daglig dialog med Selskabets ansvarlige sælger Person 5.
For at sikre kundens betalinger blev der udarbejdet bill of exchange – dette var et finansielt redskab, der muliggjorde, at Selskabet straks kunne erklære kun-den konkurs, såfremt kunden ikke betalte (samme funktion som et eksigibelt anfordringsgældbrev).
Denne model var kendt via EKF.
Endvidere var Advokat 1 og CFO, Vidne 1, i Brasilien to gange for at besøge kunden; dels for at se kunden i virkeligheden og dels for at få bekræftet, at firma havde den størrelsesorden, som modsvarede Selskabets forventninger.
I forbindelse med aftaleindgåelsen var Selskabet i tæt dialog med Udenrigsmi-nisteriet omkring kunden – og som bilag l-Q fremlægges mail af 21. oktober 2015 fra den danske ambassadør i Sao Paolo, Person 3 (UM), hvor det oplyses:
”Efter at have besøgt Asolar er det tydeligt at de er en noget nær optimal kunde og pro-jekt-partner for Hesalight, de har allerede service-aftaler med + 250 kommuner i Minas Gerais stat (svarende til et område med en befolkning på 6 millioner mennesker) of mere end hundrede service-teams der kan installere og vedligeholde Hesalights produkter. Asolar vokser kraftigt, har operationer i tre byer og ud over der HQ besøgte vi også et af de nye lagre der har under opførsel”
Disse omstændigheder gjorde, at Selskabet besluttede at indgå aftalen, og forlø-bet omkring den danske ambassadør er et illustrativt eksempel på den omhyg-gelighed, som ledelsen udviste i forbindelse med kontraktindgåelse og risiko-styring.
Samarbejdet / effektueringen blev imidlertid ændret således, at Selskabet blev nødt til at sælge via en ”importør” , som skulle indsættes mellem Selskabet og Asolar.
Årsagen til dette var, at det ikke var muligt, som dansk virksomhed, at ekspor-tere varer til Brasilien uden brug af dette mellemled – medmindre varerne blev produceret i Brasilien. Sidstnævnte mulighed brugte Selskabet også en del tid at undersøge.
404
Endvidere mødte samarbejdet den udfordring, at der skulle forudbetales en skat. Denne skat valgte Selskabet at udlægge, da potentialet i Brasilien var enormt, og da skattebeløbet ville komme retur, når Asolar solgte produkterne videre til kommunerne.
Der var med andre ord tale om et udlæg.
At der var tale om et udlæg erlagt til forudbetaling af en skat var en faktuel om-stændighed, som EY ikke forstod i gennemgangen af selskabets økonomi m.v. (jf. ovenfor), og EY oplyste derfor – fejlagtigt – obligationsejerne, at der mang-lede 100 millioner kr., og at disse midler formentlig var tilgået Sagsøgte 5.
Sagsøgte 5 forsøgte at gøre opmærksom på dette, ligesom CFO, Vidne 4, brugte en del tid på at påpege blandt andet dette forhold.
Som bilag l-R fremlægges EY rapporten med Sagsøgte 5's bemærkninger.
Ifølge Sagsøgte 5's oplysninger valgte EY ikke at fremlægge disse kommenta-rer / rettelser for obligationsejerne; herunder at erkende fejlen.
Fejltagelsen førte endvidere (selvsagt) til, at EY fejlkonkluderede på Selskabets dækningsgrad på kontrakten (der manglede jo 100 mio. DKK).
Obligationsejerne valgte ikke at forholde Sagsøgte 5 eller Advokat 1 (Selskabets advokat) dette, hvilket vanskeligt lader sig forklare.
Vedrørende Chile – Talca og Contulmo
Begge aftaler var økonomisk ret gode for Selskabet, og som et kuriosum næv-nes, at køberselskabet nævnt overfor (Novalume) har oprettet datterselskab i Chile.
Aftalekonstellationen ligner Asolar – i dette tilfælde var det en af Selskabets agenter, der kunne bruge sit lokale selskab. Selskabets agent var en anerkendt person, som var kendt i lysbranchen.
Selskabet arbejdede derfor på, som en del af forretningsmodellen, at overtage agentens selskab – Licht City – men dette mislykkedes, da der begyndte at komme dårlige historier i pressen og et deraf følgende pres fra obligationsejerne / långiverne.
Der blev i forbindelse med aftalerne anvendt den samme EKF strategi og der blev, som Sagsøgte 5 erindrer det, tillige udarbejdet bill of exchange.
405
Selskabets ansvarlige for Chile havde været på besøg hos kunden flere gange, ligesom Selskabet også havde sat et pilotprojekt op, inden Selskabet indgik afta-len.
Det var meningen, at Chile skulle være springbræt til Colombia samt den Do-minikanske Republik – som Selskabet også havde projekter i.
Serbien - Stara Pazova
Dette projekt var en lidt anden type, da hovedprojektet vedrørte et kloakprojekt inkl. vandpumper.
Selskabet skulle sammen med en lokal virksomhed stå for implementeringen af et kloaksystem og vandpumper, og Selskabet var i dialog med Grundfos om-kring vandpumpe-delen.
Selskabet havde endvidere arbejdet med et nyt koncept som hed HeSaWater. HeSaWater var – som HeSaLight – et tiltag, der gik ud på at spare energi.
Hovedformålet med projektet var at åbne døren for kontrakter om udskiftning til LED-enheder.
Selskabet havde allerede en mindre installation af LED lys i nabolandene, men Selskabet ville gerne ind i Serbien, da dette kunne være en indgangsvinkel til Rusland.
Selve aftalen omkring vandpumper lavede et mindre overskud – men som an-ført, var hovedformålet at bane vejen for en kontrakt om lyskilder.
For så vidt angår betaling kan en serbisk kommune ikke foretage en sådan in-vestering, medmindre landets regering havde godkendt den.
Som Sagsøgte 5 erindrer, skulle der udarbejdes et dokument, der hed prome-sary notes, som var en sikkerhed for betaling, hvilket igen indebar, at såfremt kommunen ikke betalte, så ville regeringen gå ind og dække.
Henset hertil valgte Selskabet at indgå aftalen.
For så vidt angår aftalen i Serbien var tilfældet det samme, som i Chile; Selska-bet kunne ikke opfylde sin del af aftalen / tiltrække den nødvendige likviditet grundet den ødelæggende pressedækning og den heraf følgende manglende opbakning fra långiverne.
Italien – Udenlandsk virksomhed
406
Forløbet med Udenlandsk virksomhed mindede meget om sagen i Chile.
Aftalen er af kurator overdraget til Novalume, og som anført ovenfor har Nova-lume haft en ikke ubetydelig indtægt på dette samarbejde.
Generelt var Italien et af Selskabets største markeder (totalt set ca. 2 mio. lyskil-der som kunne / skulle udskiftes), og derfor havde Selskabet meget fokus på landet.
Udover det italienske markeds åbenlyse potentiale var der foretaget flere un-dersøgelser / analyser fra EKF og advokaters side, der konkluderede, at såfremt man handlede med en ESCO (energy service company), så var sandsynligheden for at lide et tab meget lille.
Dette skyldtes, at såfremt en ESCO gik konkurs, så ville den italienske regering dække tabet – Udenlandsk virksomhed var / og er stadig en ESCO.
Selve samarbejdet drejede sig om 8 italienske kommuner, som skulle have Sel-skabets lyskilder installeret.
Udenlandsk virksomhed havde samtidig hermed en aftale med hver kommune om service og vedligeholdelse af kommunernes lys samt levering af el. For denne ydelse mod-tog Udenlandsk virksomhed et fast beløb fra kommunerne.
Som sikkerhed - ud over bill of exchange - fik Selskabet et Credit Asignment Letter, der indebar, at såfremt Selskabet ikke modtog betaling fra Udenlandsk virksomhed, så ville Selskabet modtage betaling direkte fra kommunerne.
Som følge af at Udenlandsk virksomhed havde en gæld til nogle tidligere (el)leverandører til dis-se kommuner, var det en betingelse for at overdrage Credit Asignment Letter til Selskabet, at nogle gældsposter til Udenlandsk virksomheds underleverandører blev betalt.
Derfor blev det aftalt, at Selskabet skulle betale nogle af disse gældsposter.
Ud over salget af lyskilder til kommunerne, som indebar en god fortjeneste, så ville Selskabet også få 50 % af den besparelse som Udenlandsk virksomhed ville spare i reduceret vedligehold og i form af nedsat energiforbrug.
Investorer
Til belysning af arbejdet forbundet med at finde nye investorer fremlægges ind-ledningsvis som bilag I-S en oversigt over, hvem der har haft adgang til data-rummet oprettet i forbindelse med aftalen med Atrium af 13. januar 2015 (bilag I-T). Dokumentet taler for sig selv.
407
Endvidere fremlægges:
- Mail af 22. januar 2016 (bilag I-U) fra Atrium til Sagsøgte 5 med
vedhæftet Indication of interest fra CVC Capital Partners.
- Mail af 26. januar 2016 (bilag I-V) fra Atrium til Sagsøgte 5 med
vedhæftet Indication of interest fra EQT.
- Maildialog mellem Sagsøgte 5 og Bank of America - Person 63 af
18. og 19. februar 2016 (bilag I-X).
- Maildialog mellem Vidne 4 og Advokat 4Advokat 4 af 14. no-
vember 2016 (bilag I-Y). Maildialogen indeholder dokumentation for, at OTC har givet et tilbud (hvilket tilsyneladende ikke vedstås offent-ligt).
Straffesagen mod Sagsøgte 5
Kurator anfører i sit afsluttende processkrift, at Sagsøgte 5 ved dom den 24. januar 2019 blev fundet skyldig i blandt andet bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2, for et beløb på 47,5 mio. euro svarende til 351,25 mio. kr.
Der er tale om forholdet til Starbucks, og det bemærkes supplerende, at Retten i Roskilde lagde til grund, at en kontrakt om levering til Starbucks for en købe-sum på 47,5 mio. euro var falsk. Det blev ikke lagt til grund, at Sagsøgte 5 havde opnået nogen personlig vinding, herunder at der vedrørende denne kon-trakt var overført penge til Sagsøgte 5.
Sagsøgte 1 var i øvrigt bekendt med ejendommene på Mallorca.
Dommen er anket til frifindelse, og skal hovedforhandles i begyndelsen af næ-ste år. Der afstås for nuværende fra at redegøre for synspunkterne i straffesa-gen.
Særligt den påståede kontrakt med Starbucks ses heller ikke anført som en del af ansvarsgrundlaget mod ledelsen.
ANBRINGENDER:
Kurators sagsfremstilling, bevisførelse og argumentation er beror i alt væsent-ligt på det overordnede synspunktet om, at Selskabet generelt har været ledet uansvarligt, og at ledelsen derfor var ansvarlig for boets negative balance. Synspunktet bestrides.
Sagens opbygning er endvidere udtryk for kreditorernes forsøg på at komme igennem med et hæftelsesgennembrud over for den tidligere ledelse i selskabet.
408
Sagen skulle derfor have været anlagt af kreditorerne med hæftelsesgennem-brud som det bærende synspunkt – og ikke af kurator på vegne Selskabet med henvisning til SEL § 361.
Ansvarsgrundlaget er et almindeligt (og altså ikke skærpet) culpaansvar, og det gøres gældende, at betingelsen for pålæggelse af ansvar ikke opfyldt.
Når retten skal vurdere, om ledelsen, herunder Sagsøgte 5, er ifaldet et ledel-sesansvar er det et afgørende moment, at det af kurator rejste erstatningskrav i overvejende grad er identisk med det tab, som Advokatfirma 1's klienter; obliga-tionsejerne / investorerne påstår at have lidt ved at investere i Selskabet.
Det ses ikke fra kurators side belyst, hvilket tab man mener, at ledelsen har på-ført selskabet efter håbløshedstidspunktet, og det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet.
Med henvisning til Advokat 6 i Sagsøgte 4's duplik tiltrædes det, at et kon-kursbo ikke kan anvendes af kreditorerne til at frigøre sig fra de almindelige erstatningsretlige principper – eksempelvis accept af risiko og krav om tabsdo-kumentation.
Kreditorerne kan altså ikke opnå en bedre retsstilling ved at rejse krav på vegne selskabet via kurator.
Det skal endvidere indgå i vurderingen, at investeringen er ydet i form af er-hvervsobligationer, der netop er kendetegnet ved ingen sikkerhed i tilfælde af misligholdelse / selskabets konkurs, hvilket gør erhvervsobligationen en mere usikker investering – særligt i tilfælde af konkurs.
Derfor skal investor foretage en vurdering af vilkårene og risikoen af hver en-kelt erhvervsobligation.
Det må både på baggrund af virksomhedsbeskrivelsen og erhvervsobligationer som finansielt instrument lægges til grund, at obligationsudstedelsen var rettet mod professionelle investorer med risikovillighed, samt at formålet med obliga-tionsudstedelsen var at finansiere fremtidig vækst og betale eksisterende gæld, ligesom kreditgivningen i kontrakterne var kendt.
Dette er understøttet af det ovenfor citerede fra virksomhedsbeskrivelsen (bilag 75, side 24):
“An investment in the Bonds carries substantial risk and is suitable only for in-vestors who accept the risks and can assume the risk of losing their entire in-vestment and who understand that there is no recourse possibility”
409
Vurderingen af om ledelsen i sit forretningsmæssige skøn har handlet culpøst, skal tage udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel / vækststrategi samt
- i relation til anvendelse midlerne fra investorerne - de normer og de forud-sætninger i øvrigt, som forelå og blev oplyst i forbindelse med obligationsud-stedelsen.
Når det i virksomhedsbeskrivelsen udtrykkeligt er oplyst, at investeringen er forbundet med en høj grad af finansiel risiko, så er det ikke culpøst (uagtsomt eller forsætligt) for ledelsen i Selskabet at indgå kontakter, der indeholder en høj grad af finansiel risiko. Dette har investorerne accepteret i forbindelse med investeringens foretagelse. Dette skal dog ikke anses som et synspunkt om, at ledelsen har løbet høje risici, men derimod inden for hvilke rammer culpavur-deringen skal ligge.
Når obligationsejerne valgte at ”likvidere” / trække gulvtæppet væk under Sel-skabet, skyldes den manglede tilstedeværelse af likviditet ikke, at denne var ”formøblet væk” af ledelsen, men derimod at provenuet fra obligationsudste-delsen var anvendt i overensstemmelse med den indgåede aftale (Bond Agree-ment).
Det bemærkes, at der med manglende likviditet menes, at Selskabet (selvfølge-lig) ikke havde indestående likviditet svarende til provenuet fra obligationsud-stedelsen på det tidspunkt, hvor den indgåede Bond Agreement (bilag 70) blev opsagt.
Varetagelsen af en ledelses opgaver kræver generelt, at ledelsen indrømmes mulighed for løbende at foretage forretningsmæssige beslutninger med risiko for at skønne forkert, hvorved selskabet lider et tab.
Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at Sagsøgte 5 ikke har handlet ansvars-eller erstatningspådragende, idet han ikke på fornøden culpøs vis har tilsidesat sine forpligtelser som direktør for Selskabet.
Ledelsen i Selskabet, herunder også Sagsøgte 5, har varetaget ledelsesopga-verne ud fra et forretningsmæssigt skøn og loyalt i selskabets interesse.
Det gøres gældende, at ledelsen ikke har løbet uforsvarlige risici, og at ledelsen løbende har fulgt med i og løbende tilpasset selskabets økonomi til de aktuelle finansielle forhold, herunder eksempelvis udarbejdet og revideret budgetter, ligesom ledelsen løbende har foretaget den fornødne risikostyring.
Det gøres gældende, at driften i Selskabet har været tilrettelagt forsvarligt og i overensstemmelse med den i øvrigt for investorerne kendte forretningsmodel,
410
og det bestrides, at selskabets ledelse, herunder Sagsøgte 5, i 3. kvartal 2015 eller på noget andet tidspunkt burde have indset, at fortsat drift ville på selska-bet et tab.
Det gøres i den forbindelse gældende, at selskabet helt frem til september 2015 fik tilført kapital i henhold til den som den med investorerne indgåede bond agreement (bilag 70-74), og at ledelsen løbende har arbejdet på at finde yderli-gere investorer med henblik på at tilføre selskabet kapital til at finansiere væk-sten.
Det bestrides, at ledelsen, herunder Sagsøgte 5, har indgået uforsvarlige kon-trakter, idet det i den forbindelse gøres gældende, at selskabet har anvendt en lang række danske og udenlandske advokater i forbindelse med kontraktkonci-pering, og at Sagsøgte 5 på denne baggrund har haft en berettiget forvent-ning om, at kontraktvilkårene i tilstrækkelig grad sikrede Selskabets interesser.
Det gøres også gældende, at selskabets ledelse i samarbejde med selskabets CFO i forbindelse med hver kontraktindgåelse har foretaget grundig kreditvur-dering af kunden eller samarbejdspartneren med henblik på at vurdere Selska-bets økonomiske risiko.
Det gøres herunder gældende, at selskabets CFO løbende har fulgt op på, om kunderne og samarbejdspartnerne opfyldte deres forpligtelser, samt om projek-terne udviklede sig som forventet og aftalt.
Bestyrelsen er endvidere løbende blevet orienteret om alle dispositioner enten forud for dispositionens foretagelse eller efterfølgende, og det gøres gældende, at Sagsøgte 5 ikke har foretaget væsentlige økonomiske dispositioner eller påført selskabet væsentligt risiko uden bestyrelsens godkendelse.
Det gøres i relation til de beløb, som fra selskabet er blevet overført til Sagsøgte 5 og/eller hans hustru, gældende, at overførslerne er sket med hjemmel i den mellem Sagsøgte 5 og selskabet indgåede direktørkontrakt (bilag I-A), og at betalingerne derfor har været berettigede, hvorfor ethvert erstatnings- eller tilbagebetalingskrav afvises.
Det bestrides på denne baggrund, at Sagsøgte 5 har handlet ansvarspådrag-ende, ligesom det bestrides, at Sagsøgte 5 har handlet i strid med adfærds-normerne i selskabslovens §§ 117-119.
Sagsøger / det nu konkursramte Selskab har ikke lidt et erstatningsretligt rele-vant tab, ligesom sagsøgers tabsopgørelse bestrides i det hele; sagsøger har ikke ført bevis for, hvilket tab drift efter det påståede håbløshedstidspunkt har på-ført selskabet.
411
De i boet anmeldte krav, er en gæld der bestod før det bestridte håbløsheds-tidspunkt, og udtrykker således ikke tab på efterfølgende drift. Selskabet mod-tog i 2014 og 2015 ca. 585 mio. kr. i medfør af obligationsudstedelsen, hvilke midler var forudsat anvendt til indfrielse af gæld og investering, og ifølge den modregnede balance udarbejdet af tillidsmanden i rekonstruktionen udgjorde den bogførte værdi kr. 649.599.000. Den omstændighed, at indbetalingerne til og udbetalingerne fra Selskabet ikke balancerede, var derfor ikke udtryk for uforsvarlig drift.
Kurator anfører endvidere i sit supplerende processkrift på side 9, at der ikke var indtægter af betydning fra Selskabets kundeforhold, og at Selskabet allige-vel afholdt meget betydelige udgifter.
Det gøres gældende, at dette scenarie er sædvanligt for virksomheder med vækststrategi, samt at dette også var udtalt / forudsat i virksomhedsbeskrivel-sen.
Kurators argumentation i forbindelse med pengestrømsanalysen (bilag 191), synes at indlægge som en forudsætning, at Selskabet ikke måtte bruge flere midler, end der gik ind, og at dette ville være ansvarsopdragende. Dette bestri-des.
Kurators synspunkter harmonerer ikke – som anført tidligere – med den retlige ramme, hvorunder sagen er anlagt. Dette kan udledes af blandt andet stævnin-gens side 49, hvor det blandt andet anføres:
”Havde Hesalights ledelse iagttaget sine pligter efter selskabslovgivningen, ville disse midler være kommet selskabets kreditorer til gavn… [min understregning]…
Havde Hesalights ledelse iagttaget sine pligter, ville det på et langt tidligere tidspunkt have stået klart for ledelsen, at en fortsættelse af Hesalights drift var uholdbar og ville medføre forøgede tab for selskabets kreditorer. I så fald måtte ledelsen have truffet be-slutning om at indstille selskabets virksomhed eller i det mindste tage skridt til at sikre selskabets værdier, herunder de likvide midler af betydelig størrelse, som Hesalight rå-dede over i hele 2015 (409 mio. kr. pr. 30. september 2015 og 202 mio. kr. pr. 31. de-cember 2015), og som dermed kunne være anvendt til fordeling blandt selskabets kredi- torer … [min understregning]… i overensstemmelse med konkursordenen i stedet for at være blevet anvendt til andre formål som følge af bestyrelsens beslutning om at vide-reføre selskabets drift.”
Ovennævnte synspunkter kunne have haft relevans, hvis det som anført ind-ledningsvist var kreditorerne, der havde rejst kravet mod ledelsen; men ikke
412
når kravet er rejst af kurator på vegne det nu konkursramte selskab under på-beråbelse af SEL § 361, stk. 1, der alene omhandler ansvar overfor selskabet.
Det bestrides i øvrigt, at værdien af aktiverne udgjorde 5 mio. (modsvarende det beløb, som konkursboet modtog fra Novalume A/S).
At aktiviteterne udgjorde en værdi langt over 5 mio. er - blandt andre bevise-ligheder - underbygget i de fremlagte tilbud fra rekonstruktøren, den medsend-te modregnede balance, samt anbefalingen om af fortsætte som going concern for at bevare selskabets værdier.
Det gøres herunder gældende, såfremt retten mod forventning måtte komme frem til, at selskabet har lidt et tab som følge af uansvarlig drift efter håbløsheds-tidspunktet, at konkursboet ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at overdrage aktiviteterne til investorernes samarbejdspartner (Novalume A/S / Vidne 12).
Det gøres også gældende, at sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at det eventu-elle tab er en kausal og adækvat følge af de eventuelt ansvarspådragende hand-linger, idet det i den forbindelse særligt gøres gældende, at tabet ikke skyldes ledelsens dispositioner, men derimod det forhold, at selskabets udeståender er blevet uerholdelige som følge af selskabets konkurs, ligesom det gøres gælden-de, at sagsøger ikke har bevist, at selskabets fordringer er blevet uerholdelige som følge af Sagsøgte 5's dispositioner.
Derimod må det lægges til grund, som sagen foreligger oplyst, at kurator i samarbejde med investorerne har påført Selskabet et tab ved at opsige Bond Agreement og efterfølgende sælge aktiviteterne for 5 mio. til en af investorernes samarbejdspartnere.
Ovennævnte handling forekommer at være den handling i sagen, der med sik-kerhed har påført selskabet (og investorerne) et ikke ubetydeligt tab.
Det gøres under alle omstændigheder gældende, at de forhold, som sagsøger gør gældende som ansvarspådragende, har været de finansielle investorer be-kendt, og at et eventuelt erstatningskrav derfor skal bortfalde, subsidiært ned-sættes som følge af investorernes accept af risiko.
Bevisbyrden påhviler sagsøger
Det er sagsøger, der bærer bevisbyrden for, at Sagsøgte 5 har handlet an-svarspådragende, jf. selskabslovens § 361, stk. 1, at der er lidt et erstatningsret-ligt relevant tab og at der er fornøden årsagssammenhæng mellem dette tab og handlinger eller undladelser, der kan lastes Sagsøgte 5.
413
Denne bevisbyrde har eller kan sagsøger ikke løfte. Der foreligger ikke forhold som indebærer at bevisbyrden overføres fra sagsøger til Sagsøgte 5.
Lempelse af ansvar.
Det gøres endelig gældende, at et eventuelt erstatningsansvar skal lempes i medfør af erstatningsansvarslovens § 24, alternativt selskabslovens § 363, stk. 1, ligesom det gøres gældende, at de øvrige sagsøgte skal friholde Sagsøgte 5 for ethvert beløb han måtte blive dømt til at betale til sagsøger, jf. erstatningsan-svarslovens § 25, idet det bemærkes, at Sagsøgte 5 ikke er omfattet af en le-delsesansvarsforsikring.
De øvrige sagsøgtes anbringender.
Sagsøgte 5 påberåber sig endvidere de samme anbringender som de øvrige sagsøgte i det omfang, at disse anbringender støtter Sagsøgte 5's synspunkt.”
Sagsøgte under konkurs
Sagsøgte under konkurs har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Sagsøgte under konkurs skal alene anerkende sagsøger som simpel kreditor i konkursboet i det omfang Sagsøgte 5 personlig, måtte blive pålagt at betale et beløb til sagsøger, hvorforSagsøgte under konkurs indledningsvis tilslutter og påberåber sig Sagsøgte 5's påstande, sagsfremstilling og anbringender.
-----
Denne sag omhandler sagsøgtes mulige personlige erstatningsansvar – m.a.o. om der fra sagsøgtes side er ageret på en så kvalificeret måde, at det berettiger til et hæftelsesgennembrud.
Sagsøger har bevisbyrden for, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt.
Sagsøger skal således godtgøre, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende, at der er lidt et erstatningsretligt relevant tab samt at der er den fornødne kausali-tet og adækvans.
Sagsøgers eventuelle erstatning kan dernæst nedsættes eller bortfalde, hvis sag-søger har udvist egen-skyld og/eller har forsømt at begrænse sit tab.
414
Obligationskøberne/investorerne er indlysende ikke identiske med sagsøger i denne sag, men de er konkursboets væsentligste kreditorer, og de har initieret selskabets konkurs, hvorfor deres viden, adfærd og ageren er relevante for sa-gen. Der må således tåles en vis identifikation.
-----
Det bestrides, at der fra sagsøgtes side er handlet ansvarspådragende.
Sagsøgte 5 er idømt en betydelig fængselsstraf ved Retten i Roskilde, men sagen er anket til frifindelse og er således fortsat verserende.
HeSaLight A/S blev drevet af entreprenante og innovative mennesker. Der var tale om en risikovillig og kraftigt ekspanderende iværksættevirksomhed, og ledelsens dispositioner skal bedømmes med dette in mente.
HeSaLight A/S benyttede den velkendte og særligt i energibranchen udbredte ESCO-model, hvor kunderne finansierer deres grønne omstilling ved at afdra-ge/betale investeringen til leverandøren (HeSaLight A/S) via deres løbende energibesparelser – pay as you save.
Metoden kan medføre en eksplosiv vækst hos leverandøren, derved at marke-det bliver langt større, når kunderne via metoden ikke skal bruge likviditet til at realisere deres energiprojekter, men det fordrer en stor likviditet hos leverandø-ren, HeSaLight A/S, og medfører en ikke ubetydelig risiko, da man yder betrag-telig kredit.
I denne sag har metoden og den heri liggende økonomiske risiko været åbenbar for investorerne, se eksempelvis Virksomhedsbeskrivelsen i ekstrakten s. 965 ff., hvor ESCO-metoden beskrives s. 984, et spansk eksempel med 100 % finansie-ring beskrives s. 987, og risikofaktorerne beskrives s. 988: An investment in the Bonds involves a high degree of financial risk og længere nede på samme side “An investment in the Bonds carries substantial risk and is suitable only for investors who accept the risk and can assume the risk of losing their entire investment.
Det gøres gældende, at den benyttede forretningsmodel er udbredt og aner-kendt, særligt i energibranchen, og at investorerne var (eller burde være) fuldt bekendte hermed, herunder den åbenbare og betydelige risiko, de løb, ved in-vesteringen, da metoden indlysende kræver stor likviditet og/eller løbende fi-nansiering.
Denne risiko skal af de professionelle investorer afvejes over for investeringens potentiale, i denne sag muligheden for et verdensomspændende væksteventyr.
415
Investorerne er risikovillige, muligt uden at besidde den fornødne ekspertise, og de møder endvidere kritik fra Finanstilsynet, ekstrakten s. 3633.
Investorerne har accepteret investeringens risici, og jf. de af undertegnede frem-lagte artikler, eksempelvis ekstraktens s. 3577 ff. og s. 3625 f., har de kørt direkte over for rødt og det for andres økonomiske midler.
Investorerne er tillige bekendte med det valgte regnskabsprincip, hvor ordren medtages i regnskabet, når aftale er indgået, jf. bl.a. ekstrakten s. 951 – Man kender selskabets dødsårsag inden man foretager sin investering, s. 3577.
Det gøres gældende, at Sagsøgte 5 har været i god tro om lovligheden af de valgte regnskabsprincipper, hvor omsætning og indtjening blev bogført i virk-somheden ved aftaleindgåelsen, hvilket princip senere underkendtes af Er-hvervsstyrelsen.
Regnskaberne påføres bl.a. blanke revisorpåtegninger, ligesom professionelle, kyndige investorer ikke har fremsat indsigelser eller er fremkommet med spørgsmål herom til trods for, at både regnskabsprincippet og indtjeningsmo-dellen pay as you save er beskrevet i salgsmaterialet – således bestyrkes sagsøg-te i den valgte metode.
Alternativt har investorerne forsømt at foretage tilstrækkelig grundige under-søgelser, forinden de foretog deres investering - due diligence – hvilket tillige er deres ansvar og risiko.
Det gøres gældende, at sagsøgers manglende opfyldelse af de af sagsøgte 1a fremsatte provokationer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelo-vens § 344, stk. 2, og det må således lægges til grund, at obligationskøberne var bekendt med både regnskabsprincipperne og indtjeningsmodellen, at der blandt investorerne var divergerende holdninger til benyttelsen af EKF-garantier, herunder at eksempelvis IKEA/Captar var modstander heraf, samt at Danske Capital blev tilbudt at foretage due diligence, og videre fravalgte dette.
-----
Vedrørende Sagsøgte 5's bonusordning og påstanden om hans forfalskning af ansættelses-kontrakten gøres gældende, at Bilag 1a F, ekstrakten s. 1367 doku-menterer den aftalte bonus-ordning, hvilket bestyrker, at den nedskrevne an-sættelseskontrakt er en kodificering af de allerede aftalte vilkår.
I forhold til diverse overførsler til Sagsøgte 5 og dennes nærmeste tilslutter Sagsøgte under konkurs sig Sagsøgte 5's redegørelse og anbringender herom.
416
-----
De med kunderne indgåede kontrakter indebærer indlysende en risiko for tab, men det er en indkalkuleret risiko – risici ledelsen forretningsmæssigt har skønnet var værd at løbe, da gevinsten i form af store markedsandele opvejede den.
Visse kontrakter har muligvis være for risikovillige, men dette medfører ikke et ledelsesansvar.
Det skal indrømmes ledelsen en ganske betydelig margin for fejlskøn the busi-ness judgement rule – og den margin er så meget desto videre, når vi har at gø-re med iværksætteri og risikobetonet virksomhedsdrift, og domstolene skal så-ledes udvise meget stor tilbageholdenhed med at bedømme de forretningsmæs-sige skøn som muligt ansvarspådragende for ledelsen.
I denne sag medfører ændringen af regnskabsprincipper og den heraf følgende mediestorm mod selskabet i foråret 2016, at investorerne/obligationsejerne får kolde fødder, og de trækker i september 2016 med 10 dages varsel tæppet væk under selskabet, derved at man forlanger den samlede gæld indfriet inden 10 dage, således at hele det økonomiske fundament for virksomheden forsvinder, og en konkurs er uundgåelig.
I stedet for at kræve kursen på skibet korrigeret vælger man fra investorerne side at slå hul i skroget, så selskabets konkurs er uundgåelig, da nye investorer svært tiltrækkes midt i en mediestorm.
Videre drift af selskabet var ikke på dette tidspunkt blevet håbløs, men blev det efter alt at dømme af obligationsejernes ophævelse.
Men selv efter dette tidspunkt og trods den hårde medfart i pressen, pågik der seriøse forhandlinger med nye investorer, og det bestrides således, at der er drevet virksomhed efter håbløshedstidspunktet, og der henvises i den forbin-delse til afgørelserne U.1977.274H og U.2015.257V.
Det er sagsøger, der har bevisbyrden for drift fortsat efter håbløshedstidspunk-tet, og denne ses ikke løftet.
Det gøres gældende, at investorerne selv bærer ansvaret for det økonomiske kollaps, som de initierede ved deres ophævelsesskrivelse af 9. september 2016, ekstrakten s. 2667. Herved bærer de selv – og ikke selskabets aktører - ansvaret for det lidte tab, der ved en anderledes fremfærd givet havde kunne begrænses, hvis ikke undgås, hvorfor der ikke er grundlag for et hæftelsesgennembrud el-ler ansvar på andet grundlag.
417
Tabet - som i øvrigt ikke kan opgøres, førend man har inddrevet alle de udestå-ende fordringer i årene, der kommer, grundet den benyttede ESCO-metode (fordringer som nu grundet selskabets konkurs givet er blevet uerholdige) - er ikke en følge af de sagsøgtes dispositioner men derimod en følge af investorer-nes overreaktion herpå.
Tabet ses videre ikke relevant opgjort af sagsøger, ligesom sagsøger har forsømt at besvare opfordringerne om, hvilket bestræbelser konkursboet har gjort og gør sig for at inddrive selskabet mange udestående fordringer.
-----
Investorerne, der nu via sagsøger gør erstatningskrav gældende, har således på et oplyst grundlag investeret med høj risiko, ligesom de med ophævelsen af aftalen bærer en stor del af ansvaret for tabet.
Sagsøger (investorerne) har accepteret risikoen og dernæst forsømt at tabsbe-grænse, hvorfor der ikke tilkommer dem erstatning.
Subsidiært skal en eventuel erstatning nedsættes efter Rettens skøn med hen-visning til udvist egen skyld samt manglende iagttagelse af tabsbegrænsnings-pligten.”
Sagsøgte 1
Sagsøgte 1 har i sit sammenfattende processkrift anført bl.a.:
” 2TVISTEN
Denne sag drejer sig om, hvorvidt medlemmerne af Hesalight’s bestyrelse og direktion samt revisor har begået fejl eller undladelser ved udførelsen af deres hverv, som kan begrunde et erstatningsansvar overfor Hesalight A/S under konkurs.
Retten i Roskilde skal derfor tage stilling til, om de sagsøgte har handlet an-svarspådragende, og om de øvrige betingelser for et erstatningsansvar er til stede.
3PROCESSKRIFTETS STRUKTUR
I det følgende vil Sagsøgte 1 indledningsvist skitsere de overord-nede anbringender, som gøres gældende til støtte for den nedlagte frifindelses-påstand.
418
Derefter følger en kort sagsfremstilling omkring to forhold, som efter Sagsøgte 1 opfattelse vil have afgørende betydning for rettens stillingtagen til sagens tvist.
Sagsøgte 1 vil derefter uddybe anbringenderne til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse ved indledningsvist at redegøre for, at Bondholders har udvist accept af risiko/egen skyld ved indgåelsen af Bond Ag-reement, at der ikke forelægger den fornødne årsagssammenhæng mellem det påståede tab og Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser, hvorfor retten allerede af den årsag bør frifinde Sagsøgte 1.
Afslutningsvist vil Sagsøgte 1 redegøre for sine bemærkninger og anbringender overfor de specifikke kritikpunkter af bestyrelsesarbejdet, som sagsøger har gjort gældende til støtte for erstatningskravet (ansvarsgrundlag).
4SAMMENFATNING
Sagsøgte 1 gør sammenfattende gældende, at Obligationsejerne i
forbindelse med indgåelsen af Bond Agreement har udvist principalt accept af risiko og subsidiært egen skyld, at en eventuel erstatning som følge heraf skal bortfalde, og Sagsøgte 1 skal allerede af denne grund frifindes.
Sagsøgte 1 gør videre gældende, at det tab, som sagsøger har opgjort, er udokumenteret og uspecificeret for så vidt angår Sagsøgte 1. Sag-søger har tilsyneladende fulgt den logik, at fordi der er anmeldt adskillige krav i konkursboet – hvis værdi langt overstiger det påståede erstatningsbeløb – så er erstatningsbeløbet både rimeligt og dokumenteret. Ifølge erstatningsretten skal et tab imidlertid være konkretiseret og henførbart til identificerede hand-linger eller undladelser. Dette er ikke tilfældet i denne sag, og af samme årsag har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem Sagsøgte 1's adfærd og det af sagsøger påståede tab.
Som Retten i Roskilde har anført i straffedommen mod Sagsøgte 5, så ville investeringen fra Obligationsejerne ikke have fundet sted, hvis Obligationsejer-ne havde haft kendskab til, at årsregnskaberne ikke var retvisende, herunder den reelle værdi af de indgåede engagementer. Derfor kan Sagsøgte 1 tilslutte sig den del af sagsøgers anbringender, der angår, at tabet del-vist kunne være undgået i det omfang, Sagsøgte 4's ansvarspå-dragende handlinger og undladelser og Sagsøgte 5's bedrageriske adfærd ik-ke havde fundet sted.
Fordi der ikke er ført bevis for årsagssammenhæng mellem det påståede tab og Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser, bør Sagsøgte 1 også allerede af denne årsag frifindes.
419
Endelig gør Sagsøgte 1 gældende, at der ikke foreligger det for-
nødne ansvarsgrundlag i forhold til ham.
Statsadvokaten for Økonomisk og international Kriminalitet sigtede tilbage i 2018 den tidligere adm. direktør Sagsøgte 5 i en straffesag vedrørende omfat-tende økonomisk kriminalitet begået i forbindelse med driften af Hesalight. Sig-telsen resulterede i, at Sagsøgte 5 den 24. januar 2019 af Retten i Roskilde blev idømt 7 års fængsel for særlig grov karakter af bedrageri, dokumentfalsk, skyldnersvig, momssvig og mandatsvig.
Der blev ligeledes rejst sigtelse mod Sagsøgte 1, men Statsadvoka-ten opgav sigtelsen med den begrundelse, at han ikke forventede, at Sagsøgte 1 ville blive fundet skyldig, jf. nærmere i afsnit 5.4 nedenfor.
I straffesagen ville statsadvokaten skulle føre bevis for, at Sagsøgte 1 uagtsomt eller forsætligt havde handlet i strid med sine forpligtelser som bestyrelsesformand. Det er den selvsamme bevisbyrde, der skal løftes i denne civilretlige sag for så vidt angår ansvarsgrundlaget, jf. selskabslovens § 361.
Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at der eksisterer et ansvarsgrundlag i denne sag.
Sagsøgte 1 har handlet i overensstemmelse med den indgående Bond Agreement og har i det hele udøvet sit bestyrelseshverv forsvarligt og i overensstemmelse med selskabslovens regler. Sagsøgte 1 kan ikke lægges Sagsøgte 5's bedrageriske adfærd til last, som han hverken kendte eller burde have kendt til. I forhold til sidstnævnte bør det tillægges betydning, at de svigagtige handlinger er udøvet af Hesalight’s adm. direktør og bogholder i forening.
Der påhviler ikke bestyrelsen en særlig pligt til at føre tilsyn overfor selskabets direktør, sådan som det er påstået af sagsøger. Bestyrelsens tilsynsforpligtelse angår selskabets ledelse i dens helhed, og denne forpligtelse har Hesalight’s bestyrelse iagttaget i overensstemmelse med de i selskabslovens fastsatte regler, jf. i det hele afsnit 6.3.3. Hesalight’s bestyrelse har ikke været forpligtet til at iværksætte særligt tilsyn overfor Sagsøgte 5, hvis handlinger ikke gav hver-ken bestyrelsen eller bestyrelsesformand Sagsøgte 1 anledning til at iværksætte nærmere undersøgelser på daværende tidspunkt.
Sagsøgte 1 har med rette kunnet handle i tillid til årsregnskaber-ne, som alle var fri for anmærkninger og således blev påtegnet af revisor uden forbehold.
420
Den eneste bemærkning, som revisor har noteret i revisionsprotokollaterne, bestod i, at der ikke var etableret funktionsadskillelse mellem bogholderifunk-tionen og betalingsfunktionen i Hesalight, hvilket ifølge revisor medførte svækket intern kontrol. For at højne niveauet af intern kontrol og sikkerhed i den forbindelse besluttede bestyrelsen at opbygge en finansafdeling med en CFO, en controller og en bogholder, ligesom øvrige kontrolfunktioner blev op-bygget, jf. i det hele afsnit 6.1.1. Det er derfor ukorrekt, når sagsøger angiver, at bestyrelsen ikke reagerede på revisors bemærkning. Det bemærkes i den for-bindelse, at revisionsprotokollaterne løbende blev gjort tilgængelige for Obliga-tionsejerne, som således har været fuld ud bekendt med forholdene i Hesalight også i denne henseende, og som til trods for revisors bemærkning om mang-lende funktionsadskillelse fortsatte udbetalingen af Obligationslånet i et antal selvstændige investeringsrunder.
Det gøres gældende, at de forhold, som sagsøger har påberåbt sig til støtte for, at bestyrelsens drift af Hesalight var uforsvarlig, udgjorde forhold og bevidst valgte risikoparametre, som var en inkorporeret del af virksomhedens strategi, og som Obligationsejerne accepterede som præmis for indgåelse af Bond Agre-ement.
At virksomhedens strategi var forbundet med væsentlige risici, var fremhævet eksplicit og gentagne gange i det materiale, som Obligationsejerne fik udleveret forud for deres investering. Af samme årsag kan den risikobetonede forret-ningsmodel ikke udgøre et erstatningsberettigende ansvarsgrundlag, da strate-gien udgjorde en kendt forudsætning for Obligationsejerne.
Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at Hesalight skulle have ophørt driften forud for det påståede håbløshedstidspunkt. Sagsøgte 1 har ikke haft grundlag for andet end at mene, at der var et tilstrækkeligt og forsvarligt kapitalberedskab i Hesalight. Den af sagsøger fremlagte rapport fra EY, som sagsøger påberåber sig, er et ensidigt indhentet dokument, som i det hele er udtryk for efterrationalisering, som beror på materiale og regnskabstal, som ikke var tilgængeligt for bestyrelsen på daværende tidspunkt. Derimod havde bestyrelsen udtrykkelig dokumentation fra selskabets direktør og finansdirek-tør, som bekræftede, at selskabet drev en profitabel forretning, og at der var et tilstrækkeligt og forsvarligt kapitalberedskab i selskabet.
5SAGSFREMSTILLING
5.1Indledning
Følgende sagsfremstilling udgør ikke en komplet sagsfremstilling af sagen, henset til de meget omfattende redegørelser, der allerede er fremkommet under sagens forberedelse. Sagsfremstillingen vil i stedet belyse to forhold, som efter Sagsøgte 1 opfattelse er centrale for rettens bedømmelse af sagen, nemlig (i) den risiko som Obligationsejerne accepterede som præmis for udste-
421
delsen af Obligationslånet ved indgåelsen af Bond Agreement, og (ii) de svigag-tige og bedrageriske dispositioner som førte til, at Retten i Roskilde idømte tid-ligere adm. direktør Sagsøgte 5 danmarkshistoriens strengeste dom for beri-gelseskriminalitet.
5.2Forudsætningerne for Obligationslånets udstedelse
Som et resultat af grundige forhandlinger indgik Obligationsejerne en Bond Agreement med Hesalight A/S i december 2014 vedrørende et Obligationslån, som ifølge parternes aftale kunne omfatte én eller flere trancher af obligations-udstedelser på op til en samlet værdi 100.000.000 EURO (bilag 70, ekstraktens bind 2, s. 895). Hver enkelt tranche ville ifølge Bond Agreement være underlagt vilkårene i aftalen, dog således at Obligationsejerne aktivt skulle træffe en selv-stændig investeringsbeslutning ved udbetaling af hver enkelt lån.
Som led i Bond Agreement udbetalte Obligationsejerne i alt fem trancher til Hesalight A/S i perioden fra december 2014 frem til september 2015.
Hesalight A/S leverede - også på dette tidspunkt - B2B LED belysning, herunder opgraderings- og besparelsesprojekter, og virksomheden havde opbygget sin forretningsmodel omkring, at dens kunder kunne opnå betydelige besparelser på elforbrug ved brug af LED belysning frem for traditionel belysning. Forret-ningsmodellens essens var, at kunderne skulle betale for de leverede varer i trancher, efterhånden som kunderne forventeligt oppebar besparelsen ved det lavere elforbrug, om end den løbende betalings forfald dog ikke var afhængig af, at der de facto var opnået en besparelse på forfaldstidspunktet. Fordi Hesa-light A/S ikke modtog den fulde betaling for leverancen up front, var der tale om en særdeles likviditetskrævende finansieringsmodel.
Obligationslånet blev ydet til brug for finansiering af fremtidig vækst, tilbage-betaling af eksisterende gæld og generelle virksomhedsformål, jf. Bond Agree-ment pkt. 2.3 (bilag 70, ekstraktens bind 2, s. 903):
“The net proceeds of the Bonds shall be applied towards (i) to finance the future growth (ii) to repay existing debt (iii) towards general corporate purposes.”
Obligationsejerne havde forud for udstedelsen af Obligationslånet fået udleve-ret en virksomhedsbeskrivelse (bilag 75, ekstraktens bind 2, s. 965), der udgjor-de en del af Obligationsejernes beslutningsgrundlag forud for investeringen. Virksomhedsbeskrivelsen blev opdateret i forbindelse med udstedelsen af de senere trancher (bilag 76, ekstraktens bind 3, s. 1295).
Indledningen i virksomhedsbeskrivelsen beskrev markedet for LED-belysning og dets trends, herunder udfordringen ved den ovenfor beskrevne forret-
422
ningsmodel (bilag 75, s. 12 (ekstraktens bind 2, s. 976) og bilag 76, s. 20 (ekstrak-tens bind 3, s. 1305)):
“One of the major obstacles for the growth in the market is the cost of installation and retrofitting, which is significantly higher than traditional lighting, often ap-proximately five times higher.
The opportunity for HeSaLight is a growing demand for quality and innovation. HeSaLight’s business model addresses the above mentioned challenges, including the CAPEX costs related to the change of lighting systems offering quality and innovative design solutions and new concepts on how to service the lighting mar-ket.”
Under punktet strategi (bilag 75, s. 15-16 (ekstraktens bind 2, s. 979-980)), frem-gik det, at ét ud af Hesalights fire fokusområder var:
“Expanding the financing platform [by] Introducing a private financing mecha-nism to support/replace today’s government-backed credit.”
De øvrige tre fokusområder bestod i (i) at skabe New inhouse production facilities to increase volume and control, hvilket bl.a. indebar flytning af produktionen til Europa, (ii) “Global organization and reach, herunder ved at ansætte lokale med-
arbejdere i vigtige forretningslande og udvide brugen af agenter, og (iii) “intro-
ducing new concepts of how to service the market (bilag 75, s. 15-16 (ekstraktens bind 2, s. 979-980) og bilag 76, s. 23 (ekstraktens bind 3, s. 1306)).
Virksomhedsbeskrivelsen angav således eksplicit, at Obligationslånet skulle finansiere selve leverancerne af LED-belysning og derudover finansiere nye investeringer og kontraktindgåelser. Som det fremgår af virksomhedsbeskrivel-sens s. 16, var Obligationslånet øremærket til en fuld implementering af strate-gien (ekstraktens bind 2, s. 980).
Forud for Obligationslånet havde Hesalight i overvejende grad benyttet kredit-vurderinger fra EKF for at sikre modpartsrisiko, men Hesalight ønskede at an-vende en del af provenuet fra Obligationslånet til i højere grad selv af finansiere de indgåede kontrakter for at undgå, at EKF skulle med ind over de enkelte kontrakter, jf. også s. 22 i virksomhedspræsentationen (bilag 75, ekstraktens bind 2, s. 986):
“As HeSaLight grows, some customers and projects will not fit within the EKF frame and geographical allocation, requiring complicated syndication or a new fi-nance model.
423
HeSa Finance is supposed to be a private hybrid investment alternative offering better returns than factoring and less risk than a corporate bond, still backed di-rectly by sales contracts.
The finance solution consist of factoring, where the risk exposure is to the ability of customers to honor debts and a corporate bond, where the risk exposure is to the performance of the company incl. ability to realise sales, bad debts, and costs.
HeSa Finance will have the ability to operate both in syndication with EKF and independently. Finance through EKF can have limits realted to its country origi-nation, political assessment, credit rating assessments, deal size and time con-straints.
HeSa Finance will operate through an independent finance vehicle domiliced in Schwitzerland with a small and efficient team, have an inhouse credit assessment and risk management team with fast approval process, open-ended and competi-tive pricing and returns.”
Virksomhedsbeskrivelsen fremhævede derefter, at den forestående investering var forbundet med betydelig risiko. Risikoen bestod bl.a. i at tabe investeringen i dens helhed (bilag 75, s. 24 (ekstraktens bind 2, s. 988) og bilag 76, s. 34 (eks-traktens bind 3, s. 1312)):
“An investment in the Bonds involves a high degree of financial risk. A potential investor should carefully consider all information in this Company Description, including the risks described below, before a decision is made to buy or sell Bonds.
[…]
The risks and uncertainties discussed below are those that the Management cur-rently views as material, but these risks and uncertainties are not the only ones that HeSaLight faces. Additional risks and uncertai nties, including risks that are not known at present or that the Management currently deems immaterial, may also arise or become material in the future, which could lead to a decline in the value of the Shares and a loss of part or all of an investment. The description of risks in this Company Description is not exhaustive, and the risk factors are not listed in any particular order of priority as to significance or probability.
The financial projection discussion of the Company included in this Company De-scription is based upon assumptions that the Company believes to be reasonable. Such assumptions may, however, be incomplete or inaccurate, and unanticipated events and circumstances may occur. For these reasons, actual results achieved during the periods covered may be materially and ad versely different. Even if the assumptions underlying the Company’s plans prove to be correct, there can be no
424
assurances that the Company shall not incur substantial operating losses in at-taining its goals.
There can be no assurances that the Company’s objectives shall be realized if any of the assumptions underlying its plans prove to be incorrect. Investors should be
aware of that no independent market studies have been conducted by the Compa-ny regarding the Company’s plan, nor are any such s tudies currently planned.” (min understregning)
.
Under virksomhedsbeskrivelsens afsnit omkring general risks, (bilag 75, s. 24 (ekstraktens bind 2, s. 988)) fremgik det, at:
“An investment in the Company involves certain risks relating to HeSaLight’s business objectives which any investor should evaluate before making a decision to invest in the Bonds.
The main activity of the Company is to develop and manufacture highly efficient LED technology solutions. The market for LED technology is highly competitive and subject to market fluctuations and no assurance can be given that the Com-pany will reach its objective.
Investors should make their own independent evaluation of the LED lighting market and the Company’s position towards its competitors.
[…]
An investment in the Bonds carries substantial risk and is suitable only for inves-tors who accept the risks and can assume the risk of losing their entire investment and who understand that there is no recourse possibility.”
Virksomhedsbeskrivelsen angav således udtrykkeligt, at investorerne skulle acceptere – og være i stand til – at kunne miste investeringen i sin helhed. Der-udover blev det fremhævet, at cashflow var en afgørende forudsætning for ud-førelsen af Hesalight’s strategi, og at strategiens fremadrettede succes var af-hængig af, at virksomheden også efter den forestående investering kunne sikre cashflow (bilag 75, s. 26 (ekstrakten s. 990)):
“The Company’s ability to make payments on and to refinance its debt, and to fund planned capital expenditures and other strategic investments will depend on its ability to generate positive cash flow in the future. This, to a certain extent, is subject to general economic, financial, competitive, legislative, regulatory and other factors that are beyond the Issuer’s control. There can be no assurance that the Company’s business will generate sufficient cash flows from operations or that future debt and equity financing will be available in an amount sufficient to ena-ble the Company to pay its debts as they fall due or to fund other liquidity needs.”
425
Om Obligationsejerens egnethed angav virksomhedsbeskrivelsen (bilag 75, s. 27 (ekstraktens bind 2, s. 991)), at:
“The Bonds may not be a suitable investment for all investors. Each prospective investor must determine the suitability of that investment in light of its own cir-cumstances. In particular, each prospective investor should:
• have sufficient knowledge and experience to make a meaningful evaluation of the Bonds, the merits and risks of investing in the Bonds and the infor-mation contained or incorporated by reference in this Company Description; […]
• understand thoroughly the terms of the Bonds and be familiar with the behavior of any relevant indices and financial markets; and
• be able to evaluate (either alone or with the help of a financial adviser) possible scenarios for economic, interest rate and other factors that may af-fect its investment and its ability to bear the applicable risks.”
Virksomhedsbeskrivelsen lagde således udtrykkeligt op til, at eventuelle inve-storer skulle fortage selvstændig due diligence.
Sagsøgte 1 har efterfølgende kunnet konstatere, at Obligations-ejerne ikke foretog nogen egentlig, eller kun en meget overfladisk, due diligen-ce, før Bond Agreement blev indgået. Dette blev også lagt til grund af retten i Roskilde i forbindelse med straffesagen mod Sagsøgte 5 (bilag II (A) s. 7, (eks-traktens bind 10, s. 6091)), hvor retten anførte, at:
”obligationskøberne ikke foretog en egen due diligence af Hesalight A/S af betyd-ning, men i det væsentlige forlod sig på oplysninger fra Dansk OTC, herunder virksomhedsbeskrivelser og regnskabsoplysninger og virksomhedsledelsens, her-under tiltaltes, besvarelse af spørgsmål på skrift og under præsentationer i virk-somheden.”
Obligationsejerne var forud for investeringen oplyst om alle forhold vedrøren-de Sagsøgte 5's dispositionsadgange, procedurer for indgåelse af kontrakter, kontroller og rapporteringer, heriblandt også bestyrelsens generelle politik om, at alle de kontrakter som selskabet indgik, som udgangspunkt skulle indebære, at selskabet opnåede en driftsindtjening (EBITDA) på 30 pct. over hele kontak-tens levetid, og at Hesalight overvejende sikrede selskabets modpartsrisiko ved at benytte kreditvurderinger fra EKF, om end dette dog ikke var et krav, jf. også straffedommen over Sagsøgte 5 (bilag II (A), s. 21 (ekstraktens bind 10, s. 6105)). Sagsøger har i sit afsluttende processkrift opfordret Sagsøgte 1 til at dokumentere sidstnævnte politiks eksistens, og der henvises i den forbindelse til notationen i bilag VI-Y, s. 1 (ekstraktens bind 2, s. 801), hvori re-visor henviser til den omtalte politik, som i øvrigt også vil blive dokumenteret
426
via afhøringer af bestyrelsen og ledelsen. I øvrigt kan politikken udledes af samtlige af Hesalight’s regnskaber.
I takt med, at Obligationslånet blev udbetalt, modtog Obligationsejerne løbende orientering om virksomheden i overensstemmelse med Bond Agreement, her-under vedrørende virksomhedens regnskaber, delårsregnskaber og årsrappor-ter. Forud for udbetaling af hver enkelt ny tranche blev der desuden udarbejdet et selvstændig tillæg til Bond Agreement, som aktivt blev tiltrådt af Obligati-onsejerne (bilag 71-74 (ekstraktens bind 2, s. 1091 og s. 1119 samt ekstraktens bind 3, s. 1361 og s. 1363)). Obligationsejerne bekræftede således deres ønske om at foretage risikoinvesteringen den 15. december 2014, den 26. februar 2015, den 23. marts 2015, den 14. september 2015 og den 18. september 2015.
I foråret 2016 blev der bragt et antal kritiske artikler om Hesalight i pressen, hvor en række kernekunder oplyste, at de ikke var eller havde været kunder hos Hesalight. Børsen afslørende efterfølgende en række mistænkelige forhold, som førte til utryghed blandt Obligationsejerne.
Den 12. maj 2016 traf Erhvervsstyrelsen afgørelse om, at selskabets årsrapport for andet halvår af 2014 (bilag 64, ekstraktens bind 4, s. 2355) indeholdt så væ-sentlige fejl vedrørende virksomhedens indtægtskriterium, at årsregnskabet ikke gav et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, hvilket bl.a. var begrundet i brug af et fejlagtigt regn-skabsprincip. Dette afledte en lang række tiltag fra Obligationsejerne, som mundede ud i, at Obligationsejerne den 9. september 2016 opsagde Bond Agre-ement med henvisning til misligholdelse og forlangte det skyldige beløb, sva-rende til EUR 100.718.560, indfriet indenfor 10 dage (bilag 98, ekstraktens bind 5, s. 2667).
Obligationslånet blev således opsagt tre år før det aftalte tidspunkt, og uden nogen form for varsel overfor selskabets direktion og bestyrelse, jf. bilag III-S (ekstraktens bind 5, s. 2671).
Den 18. november 2016 blev Hesalight erklæret konkurs.
5.3Straffedom og konkurskarantæne – Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 blev ved skifteretten i Roskildes kendelse af 19. juli 2018 pålagt konkurskarantæne i tre år (bilag 264, ekstraktens bind 10, s. 5865).
Sagsøgte 5 blev ved dom af 24. januar 2019 idømt 7 års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed (straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2), dokumentfalsk af særlig grov karakter (straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 2), mandatsvig af særlig grov beskaffenhed (straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2), skyldner-svig af særlig grov beskaffenhed (straffelovens § 283, stk. l, nr. 3, jf. § 286, stk.
427
2) og momssvig af særlig grov karakter (straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1) (bilag II (A), ekstraktens bind 10, s. 6085). Dommen ud-gør danmarkshistoriens hårdeste dom for berigelseskriminalitet.
Bevisførelsen for Retten i Roskilde - i form af blandt andet telefonaflytninger -illustrerede, at Sagsøgte 5 udøvede momssvig i forening med Hesalight’s bogholder Person 16 (kaldet M2 under straffesagen) (bilag II (A), s. 28 (ekstraktens bind 10, s. 6112)). Statsadvokaten førte en selvstændig straffesag mod Person 16, men den tidligere bogholder afgik ved døden forud for retssagens gennemførelse.
På baggrund af den skete bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, kon-kluderede retten, at det var de vildledende regnskaber og forfalskede kontrak-ter, der var årsagen til, at Obligationsejerne udstedte Obligationslånet og som konsekvens heraf led et tab, jf. dommens s. 7 (bilag II (A), ekstraktens bind 10, s. 6091):
”Retten lægger herefter til grund, at obligationskøberne Pensam, Captar AG, Virksomhed 1 og Københavns Andelskasse ikke havde investe-ret henholdsvis 15 mio. euro, 12,5 mio. euro, 600.000 euro og 400.000 euro ved den første tranche, hvis de havde kendt til, at værdien af engagementerne med en-ten Salmoiraghi & Vigano eller med Mavi Enerji Gaz Ve Elektrik ikke kunne ind-regnes i årsregnskabet for 2013-2014, som det var sket.
Retten lægger tilsvarende til grund, at obligationskøberne Pensam, Captar, Pensi-on Danmark, Danske Capital og Virksomhed 1 ikke hav-de investeret henholdsvis i alt 20 mio. euro, 7 mio. euro, 7 mio. euro og 1 mio. eu-ro ved anden til og med femte tranche, hvis de havde kendt til, at værdien af enga-gementerne med enten Starbucks eller med CPL Concordia ikke kunne indregnes i årsregnskabet for andet halvår af 2014, som det var sket.”
Ud over fængselsstraffen på de 7 år blev Sagsøgte 5 tildelt en tillægsbøde på 15.275.000 kr. og frakendt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-hed uden af hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
5.4Opgivelse af sigtelse
Den 8. juni 2018 besluttede statsadvokaten at opgive sigtelsen mod Sagsøgte 1 for overtrædelse af selskabslovens §§ 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5, for ved i perioden fra 2013 til september 2016 som bestyrelsesformand i Hesalight A/S at have undladt at påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregik på en måde, der efter kapitalselskabets forhold var tilfredsstillende, at der var etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, og at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt. Anklagemyn-
428
digheden opgav således at føre en straffesag mod Sagsøgte 1, og angav som begrundelse herfor (bilag II (Å), s. 1 (ekstraktens bind 10, s. 5851)):
”Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at De vil blive fundet skyldig i den rejste sigtelse.”
6ANBRINGEDER
6.1Bevisbyrde
Ifølge selskabslovens § 361, stk. 1, ifalder et medlem af ledelsen i et kapitalsel-skab erstatningsansvar over for selskabet, dettes kapitalejere eller tredjemand, hvis det pågældende medlem ved forsætlig eller uagtsom adfærd har tilføjet sel-skabet skade som led i udførelsen af sit hverv.
Sagsøger skal derfor løfte bevisbyrden for, at advokat Sagsøgte 1 har tilsidesat pligterne hjemlet i selskabslovens § 115, hvorefter bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisa-tion af kapitalselskabets virksomhed.
Som angivet indledningsvist skal de almindelige erstatningsbetingelser være opfyldt, for at Sagsøgte 1 kan idømmes et erstatningsansvar. Sagsøgte 1's supplerende bemærkninger til de enkelte erstatningsbe-tingelser gennemgås enkeltvis i det følgende.
Det bemærkes indledningsvist, at eftersom konkursboet er indtrådt i Obligati-onsejernes retstilling, kan konkursboet ikke opnå en bedre retstilling end Obli-gationsejerne.
6.1.1 Ansvarsgrundlag
Erstatningsansvaret er individuelt for de enkelte bestyrelsesmedlemmer i Hesa-light, som i udgangspunktet skal underlægges den samme ansvarsbedømmelse (jf. b.la. Paul Krüger Andersen, Aktie og anpartsselskabsret – kapitalselskaber (2019), 14. udg. s. 504 f. (materialesamlingen s. x)). Det betyder blandt andet, at Sagsøgte 1 som bestyrelsesformand ikke skal pålægges en stren-gere ansvarsbedømmelse end de øvrige bestyrelsesmedlemmer (jf. bl.a. Bern-hard Gomard & Peer Schaumburg-Müller, Kapitalselskaber og erhvervsdriven-de fonde, 2015, 8. udg. s. 616 (materialesamlingen s. x)).
Det bestrides, at Sagsøgte 1 ved forsætlig eller uagtsom adfærd
har tilsidesat sine forpligtelser som led i udførelsen af sit hverv som bestyrelses-formand.
Sagsøgte 1 kan ikke lægges Sagsøgte 5's bedrageriske adfærd til last, som han hverken kendte eller burde have kendt til, herunder i form af be-drageri, dokumentfalsk af særlig grov karakter, mandatsvig af særlig grov be-
429
skaffenhed, skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed og momssvig af særlig grov karakter.
Når en bogholder og en direktør samarbejder om at udøve svig og bedrag, som tilfældet var for Sagsøgte 5 og Person 16, og revisor samtidig begår graverende fejl i sin revision, og derved undlader at henlede bestyrelsens og offentlighedens opmærksomhed på eksisterende uregelmæssigheder, så kan det ikke lægges bestyrelsen til last, at denne ikke af egen drift er blevet bekendt hermed.
I forbindelse med konkurskarantænesagen mod Sagsøgte 5 anførte Retten i Roskilde (bilag 264, s. 23 (ekstraktens bind 10, s. 5887)), at:
”Det må efter det af kurator oplyste lægges til grund, at Sagsøgte 5 på egen hånd og i strid med selskabslovens § 117 indgik et betydeligt antal kontrakter, der efter sit indhold burde være forelagt HeSaLigths bestyrelse.”
Det kan således lægges til grund, at Sagsøgte 5 i det hele har handlet uden for sin bemyndigelse.
Bestyrelsens ansvar for forretningsmæssige fejlskøn bedømmes i retspraksis efter den såkaldte ’business judgment rule’, hvorefter der indrømmes bestyrel-sesmedlemmer en betydelig margin til forretningsmæssige fejlskøn truffet på baggrund af et forsvarligt beslutningsgrundlag, så længe der ikke inddrages for selskabet uvedkommende interesser. jf. blandt andet Capinordic-dommen (U.2019.1907, s. 37, materialesamlingens s. x) og Amagerbank-dommen (afsagt den 26. juni 2019 af Østre Landsret, materialesamlingens s. x).
Hvad der udgør et forsvarligt beslutningsgrundlag, vil selvsagt afhænge af de konkrete omstændigheder og virksomhedens profil i øvrigt, men det er væsent-ligt at erindre, at bestyrelsens funktion i et kapitalselskab er overordnet og strate-gisk ledelse, og af den årsag hverken kan eller skal en bestyrelse have detaljeret indsigt i alle selskabets forhold.
Det gøres gældende, at Sagsøgte 1 i sin egenskab af bestyrelses-
formand har drevet Hesalight i overensstemmelse med det i Bond Agreement aftalte (bilag 70, ekstraktens bind 2, s. 895) og det i virksomhedsbeskrivelsen anførte (bilag 75, ekstraktens bind 2, s. 965) samt med almindelig god praksis for ledelse af selskaber som Hesalight.
Hverken Hesalight’s finansafdeling, direktør eller revisor har påtalt forhold, som har måttet give bestyrelsen anledning til bekymring. Den eneste forhold, som revisor Sagsøgte 4 har knyttet bemærkninger til i revisi-onsprotokollaterne, har været, at der ikke var nogen funktionsadskillelse mel-
430
lem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen, hvilket svækker effektiv in-tern kontrol (bilag 66-69 (ekstraktens bind 2, s. 889 og s. 1047 samt ekstraktens bind 4, s. 2487 og s. 2515)). I praksis er der tale om en kommentar, som mange mindre virksomheder får, netop på grund af de mindre virksomheders begræn-sede ressourcer og personalekapacitet. Hesalights bestyrelse valgte på bag-grund af påtalen at højne niveauet af intern kontrol og sikkerhed i Hesalight ved kort efter Obligationslånets udstedelse at opbygge en finansafdeling med en CFO, en controller og en bogholder, ligesom yderligere ansættelser blev fore-taget for at styrke intern kontrol og sikkerhed (herunder en logistikchef, en vi-ce-logistikchef, en udbudsspecialist og diverse landechefer).
Det er således ikke korrekt, når sagsøger i sit afsluttende processkrift angiver, at bestyrelsen ikke reagerede på revisors bemærkning om funktionsadskillelse. Det bemærkes samtidig, at bemærkningen har fremgået af de revisionsproto-kollater, som løbende er blevet tilgængeliggjort for Obligationsejerne, som ikke har haft bemærkninger hertil. Obligationsejerne har således stiltiende, og i takt med trancheres udbetaling, accepteret det forhold, at der til trods for bestyrel-sens ændringer i organisationsstrukturen var en vis risiko forbundet med den manglende funktionsadskillelse.
Det bemærkes, at statsadvokaten har vurderet, at Sagsøgte 1 ikke ville blive fundet skyldig i en straffesag vedrørende bestyrelsesansvar. Heraf kan det udledes, at statsadvokaten ikke mener, at bevisbyrden for hverken for-sæt eller uagtsomhed, jf. selskabslovens § 361, har kunnet løftes. Det er den selvsamme bevisbyrde, som sagsøger skal løfte for så vidt angår ansvarsgrund-laget i denne sag.
6.1.2 Årsagssammenhæng og adækvans
Som redegjort for ovenfor er Sagsøgte 5 i forbindelse med denne sag idømt 7 års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, dokumentfalsk af særlig grov karakter, mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed og momssvig af særlig grov karakter.
Det gøres gældende, at der dermed skabt en kraftig formodning for, at hoved-
årsagen til Obligationsejernes og konkursboets tab er det af Sagsøgte 5 begå-ede bedrageri og falskneri. Til støtte herfor henvises til dommen over Sagsøgte 5 s. 7 (bilag II (A), ekstraktens bind 10, s. 6091), hvoraf det fremgår, at inve-steringerne - efter Rettens opfattelse - ikke ville have fundet sted, hvis Obligati-onsejerne havde haft kendskab til de korrigerede regnskabstal, jf. rapport af 26. september 2018, samt til at engagementerne med Starbucks eller med CPL Con-cordia ikke kunne indregnes i årsregnskabet for andet halvår af 2014 som sket.
For at sagsøger kan løfte bevisbyrden for, at der er den fornødne årsagssam-menhæng mellem det lidte tab og Sagsøgte 1's adfærd, skal sag-
431
søger bevise, at det indtrufne tab ville have fundet sted, (i) selv hvis Sagsøgte 5 ikke have begået den ovenfor nævnte berigelseskriminalitet, (ii) at tabet skete af årsager, som kunne henregnes til Sagsøgte 1 handlinger eller undladelser, og som (iii) ikke skyldes forhold begrundet i forretningsmo-dellen og den heraf afledte risiko, som var kendte forudsætninger for Obligati-onsejerne ved både første, anden, tredje, fjerde og femte tranche af betalingen af Obligationslånet, jf., nærmere i det følgende afsnit 6.2.
Bevisbyrden for ovennævnte forhold nr. (i) kan ikke løftes, allerede fordi Hesa-light ville have kunne fortsætte driften i en tilstrækkelig periode til, at en rekon-struktion var en mulighed, hvis Sagsøgte 5 ikke havde fortaget det idømte mandatsvig for 45 mio. kr., jf. straffesagens forhold 3. Allerede af den grund er bevisbyrden for årsagssammenhæng ikke løftet.
6.1.3 Tab
Det gøres gældende, at det er udokumenteret, at noget tab kan henføres til be-
styrelsens, herunder Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser. Det er ikke påvist, hvordan bestyrelsens handlinger eller undladelse konkret har påført sagsøger det postulerede tab med den påståede størrelse.
Sagsøger har udelukkende redegjort for, at den af Obligationsejerne foretagne investering er tabt, og at der er anmeldt mange krav i konkursboet, som størrel-sesmæssigt overstiger det påståede erstatningsbeløb. Dette er imidlertid ikke tilnærmelsesvist tilstrækkeligt for at løfte bevisbyrden for et erstatningskrav, idet sagsøger skal dokumentere, at tabet skyldes ansvarspådragende forhold begået af Sagsøgte 1.
Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at sagsøger i de indleverede pro-cesskrifter bruger kræfter på at illustrere, at pengene fra Obligationslånet blev brugt i umiddelbar forlængelse af, at de enkelte tracher af Obligationslånet blev betalt til Hesalight, eftersom selve formålet med optagelsen af Obligationslånet netop var, at Hesalight skulle bruge pengene fra Obligationslånet til at generere omsætning og vækst ved at følge den fastsatte strategi om (i) at skabe en ny fi-nansieringsplatform ved at introducere privat finansiering via Hesalight selv, (ii) at skabe inhouse productionsfaciliteter, (iii) at opbygge en global organisati-on og (iv) ved at udarbejde nye forretningskoncepter (bilag 75, s. 15-16 (ekstrak-tens bind 2, s. 979-980) og bilag 76, s. 23 (ekstraktens bind 3, s. 1306)). Illustrati-onen er efter Sagsøgte 1's opfattelse både overflødig og irrelevant for bedømmelsen af, hvorvidt der er lidt et erstatningsberettigende tab.
Fordi der ikke er bevis for årsagssammenhæng mellem det påståede tab og Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser, bør Sagsøgte 1 også af denne årsag frifindes.
432
6.2Accept af risiko og egen skyld
Sagsøgte 1 gør overfor sagsøger gældende, at Obligationsejerne
accepterede risikoen for, at investeringen i form at Obligationslånet kunne gå tabt, da de indgik Bond Agreement.
Sagsøger påstår, at Obligationsejernes egen skyld og accept af risiko er uden relevans for denne sag, hvilket bestrides. Eftersom Hesalight’s forretningsmo-del og virksomhedens strategi var kendt for Obligationsejerne på tidspunktet for udstedelsen af Obligationslånet, kan forretningsmodellen, strategien, virk-somhedens interne retningslinjer for indgåelse af kontrakter mv., ikke påberå-bes af sagsøger som ansvarspådragende i denne sag.
Risikoen forbundet med udstedelsen af Obligationslånet er fremhævet udtryk-keligt og gentagne gange i virksomhedspræsentationen, jf. i det hele sagsfrem-stillingen ovenfor.
Det gøres gældende, at fremhævelsen af risikoen (sammenholdt med selskabets begrænsede historik og begrænsede økonomiske og organisatoriske styrke, samt den tydelige kommunikation omkring forretningsmodellen), skærpede Obligationsejernes ansvar for at foretage en grundig undersøgelse af, hvad der blev ydet lån til, dvs. til at foretage en tilbundsgående due diligence. Obligati-onsejerne foretog tilsyneladende ikke nogen reel due diligence i forbindelse med udstedelsen af Obligationslånet, jf. også Rettens præmisser herom i straf-fedommens s. 7 (bilag II (A), ekstraktens bind 10, s. 6091).
Det gøres videre gældende, at de kendte risikofaktorer, der var forbundet med Obligationslånet, og som Obligationsejerne var eller burde være bekendte med, skærper kravene til, at Obligationsejerne kan påvise et klart og tydeligt an-svarsgrundlag for selskabets bestyrelse, som ikke er sammenfaldende med risi-kofaktorerne, og til at løfte bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem dette ansvarsgrundlag og det lidte tab.
I anden række gør Sagsøgte 1 gældende, at Obligationsejerne ud-viste egen skyld i forhold til det lidte tab. Alle forhold vedrørende Sagsøgte 5's dispositionsadgange, procedurer for indgåelse af kontrakter, kontrol eller rapportering, var oplyst forud for Obligationsejernes investering i Hesalight (herunder også Sagsøgte 5's adgang til at tegne selskabet alene), og havde Ob-ligationsejerne ønsket yderligere oplysninger herom eller ændring heri, kunne og burde de have afklaret dette forud for en investering. Hvis der var foretaget sædvanlige undersøgelser forud for Obligationsejernes investeringer, altså en sædvanlig due diligence, ville bedrageriet antageligvis have være afsløret, og investeringen ville ikke være sket.
433
Sagsøgte 1 gør videre gældende, at Obligationsejerne – på bag-
grund af den udleverede virksomhedsbeskrivelse (bilag 75, ekstraktens bind 2, s. 965), det i Bond Agreement aftalte (bilag 70, ekstraktens bind 2, s. 895) og den i forbindelse med udbetalingen af de enkelte trancher af Obligationslånet mod-tagne rapportering mv. – har haft eller burde have haft kendskab til en række af de forhold, som sagsøger nu bebrejder sagsøgte, jf. nærmere i det følgende.
Sagsøgte 1 gør sammenfattende gældende, at Obligationsejerne i forbindelse med indgåelsen af Bond Agreement har udvist principalt accept af risiko og subsidiært egen skyld, at en eventuel erstatning som følge heraf skal bortfalde, og Sagsøgte 1 skal allerede af denne grund frifindes.
6.3Ledelsens påståede ansvarspådragende adfærd
Sagsøger har gjort gældende, at Hesalight’s ledelse har gjort sig skyldig i føl-gende fem ansvarspådragende forhold:
1)At de kontrakter, som Konkursboet har peget på i stævningen og det supplerende processkrift, var uforsvarlige,
2)at Hesalight ikke havde indtægter eller kapitalberedskab, der kunne un-derstøtte de økonomiske forpligtelser, Hesalight havde påtaget sig,
3)at der ikke var nogen kontrol med Sagsøgte 5's dispositioner og ingen indgriben over for Sagsøgte 5's misbrug af Hesalight’s midler til egen fordel,
4)at der – med de kontrakter, Hesalight havde indgået – ikke var nogen rea-listisk mulighed for og intet grundlag for at antage, at selskabets økono-miske situation kunne blive genoprettet eller forbedret, hvis driften blev fortsat, og
5)at det, hvis bestyrelsen havde haft blot nogenlunde retvisende budgetter ved udgangen af tredje kvartal 2015, måtte – eller burde – have stået klart for bestyrelsen, at Hesalight uundgåeligt ville være uden likviditet i løbet af kort tid, og at der ikke var noget forsvarligt grundlag for at fortsætte driften.
I det følgende gennemgås Sagsøgte 1's anbringender og bemærk-ninger til de anførte forhold.
6.3.1 Generelt. De kontrakter, som Konkursboet har peget på i stævningen og
det supplerende processkrift, var uforsvarlige (1)
Det er udokumenteret, at de indgåede kontrakter generelt var uforsvarlige. Derudover er det udokumenteret, at kontraktindgåelsen (når man ser bort fra
434
de forhold, som skyldes svig og bedrageri fra Sagsøgte 5's side) er indgået i strid med Hesalights interne retningslinjer og de kendelige forudsætninger, der var for Obligationsejernes investering.
6.3.1.1Retningslinjer for kontraktindgåelse
Hesalights forretningsmodel var kendt for Obligationsejerne, da de valgte at investere i selskabet. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har det hele tiden været klart for Obligationsejerne, at den væsentligste model for salg var en mo-del, hvor kunderne betalte købesummen over en årrække, og at selskabet der-med finansierede kundernes køb. Det forhold, at selskabet har finansieret kun-dernes køb, er ikke i sig selv ansvarspådragende, og det er i øvrigt en model, som tilsyneladende er videreført af det selskab, som efterfølgende overtog Hesalights forretning (inklusive en del medarbejdere og lokaler), hvor man også i dag tilbyder finansiering af LED-løsninger (www.novalu.me/financing).
Det gøres gældende, at Obligationsejernes kendskab til Hesalights virksomheds
høje risikoprofil også har indflydelse på den ansvarsbedømmelse, som retten skal foretage for så vidt angår kontraktindgåelserne. Risikoprofilen, som er fremhævet i både det indledende og det efterfølgende materiale, som Obligati-onsejerne har fået stillet til rådighed, påvirker med andre ord, hvilken retmæs-sig forventning Obligationsejerne måtte have til virksomheden, og hvad der dermed må betegnes som risikobetonede/uforsvarlige beslutninger i den hen-seende. Det er netop risikoen og den deraf følgende mulighed for at tjene penge på en investering, der driver beslutningerne ved høj risikopræference, jf. bl.a. Person 64 og Person 65 i Bestyrelsens forsvarlige beslutningsgrundlag, 2018 (materialesamlingens s. x). Når højrisikoen materialiserer sig i et tab, kan dette ikke begrunde ansvar for bestyrelsen.
Bestyrelsen havde fastlagt en generel politik om, at de kontrakter, som selskabet indgik, som udgangspunkt skulle indebære, at selskabet opnåede en driftsind-tjening (EBITDA) på 30 pct. over hele kontraktens levetid, dvs. efter udgifter til den pågældende kontrakt, og om at man i overvejende grad sikrede selskabets modpartsrisiko ved at benytte kreditvurderinger fra EKF. Det fremgår af dom-men i straffesagen på side 22 (bilag II (A), ekstraktens bind 10, s. 6106), at retten finder det bevist, at EKF helt ind i 2016 behandlede sager for Hesalight om ud-stedelse af garantier. Denne politik var kommunikeret til hele selskabets orga-nisation, og Sagsøgte 1 har ikke fra direktøren fået forelagt ønsker om at fravige denne politik.
For så vidt angår involvering af EKF i selskabets kontraktindgåelse var situati-onen den, at selskabet forud for indgåelsen af Bond Agreement som udgangs-punkt havde EKF med ind over finansieringen af kontrakter i udlandet. Som det fremgår af virksomhedsbeskrivelsen til Obligationsejerne, ønskede Hesa-light at anvende en del af provenuet fra Obligationslånet til i højere grad selv at
435
finansiere de indgåede kontrakter, således at EKF ikke skulle med ind over de enkelte kontrakter, jf. i det hele sagsfremstillingen ovenfor. Det strategiske ho-vedformål med udstedelsen af Obligationslånet var med andre ord at gøre Hesalight uafhængig af EKF.
Ved siden af EKF benyttede Hesalight sig af bankforbindelser samt andre myn-digheder og institutioner, f.eks. ambassaderne, til at vurdere de kunder, man arbejdede med. Fra primo 2015 var der ansat en CFO, som fik overdraget an-svaret for dialogen med EKF og udarbejdelse af businesscases. Sagsøgte 1 var af den opfattelse, at der løbende blev foretaget grundige vurde-ringer af modpartsrisikoen på de kunder, som der blev indgået aftaler med, og bestyrelsen blev ikke præsenteret for information eller indikationer, der gav dem anledning til at betvivle, at det var tilfældet.
Ingen i organisationen eller selskabets revisor har på noget tidspunkt rejst tvivl om selskabets kreditvurderinger eller om tilgangen. Obligationsejerne har hel-ler ikke stillet krav om dette.
Sagsøgte 1 har ikke været bekendt med, at der er indgået nogen kontrakt, som selskabet ved indgåelsen vurderede ville blive tabsgivende, eller hvor man på tidspunktet for kontraktens indgåelse ikke havde den fornødne arbejdskapital til rådighed.
I primo 2016 blev bestyrelsen bekendt med, at Sagsøgte 5 egenhændigt og uden at orientere bestyrelsen herom havde iværksat en kontraktindgåelsespro-cedure, som ikke involverede EKF i det besluttede omfang. Da bestyrelsen blev opmærksom på dette, tog man straks skridt til at få udarbejdet den som bilag 127 fremlagte politik for håndtering af modpartsrisiko (ekstraktens bind 4, s. 2273) med henblik på at sikre sig, at selskabet ikke påtog sig unødige kreditrisi-ci på de indgåede kontrakter.
Det bemærkes, at en garanti fra EKF ikke sikrede Hesalight mod at blive mødt med f.eks. indsigelser om for sen levering eller køberetlige mangler. En garanti fra EKF afdækker en kreditrisiko, og så vidt vides er ingen af Hesalight’s kun-der i dag gået konkurs.
6.3.1.2Arbejdsfordelingen mellem bestyrelse og direktion
Det er i udgangspunktet ikke bestyrelsens opgave at sagsbehandle konkrete kontrakter, da det er et anliggende for direktionen og den operationelle organi-sation.
Sagsøgte 1 bestrider sagsøgers postulater omkring, at bestyrelsen
har pligt til at forstå hovedvilkår i alle centrale aftaler, herunder aftalernes risi-ko og indvirkning på balance, likviditet mv., ligesom postulatet omkring, at en
436
bestyrelse skal godkende eller kontrollere alle selskabets centrale transaktioner bestrides. En bestyrelses opgave er derimod at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre kontroller. Direktionen i et kapitalselskab er der-imod forpligtet til at forelægge en kontrakt for bestyrelsen, når der er et konkret spørgsmål, bestyrelsen skal tage stilling til, f.eks. fordi der kræves yderligere bemanding.
De kontrakter, som sagsøger anfører som værende uforsvarlige, er indgået i henhold til selskabets strategi, og der var ifølge al information (på tidspunktet for kontrakternes indgåelse) tilstrækkelig likviditet til at opfylde dem, ligesom den forventede indtjening på kontrakterne i alle tilfælde synes at leve op til de af selskabet fastsatte kriterier.
I forhold til den vedtagne strategi og den kendte forudsætning om, at der skulle indgås kontrakter på kredit med henblik på at skabe en betydelig vækst, har der ikke foreligget oplysninger om afvigelser, der gjorde, at det var relevant for be-styrelsen at se de enkelte kontrakter. Sagsøgte 1 noterer sig, at Obligationsejerne, der var bekendte med, at behovet for udbetaling af 4 nye trancher skyldtes forventningen om indgåelse af nye kontrakter, heller ikke har anmodet om en gennemgang af disse.
Selv hvis samtlige kontakter havde været forelagt bestyrelsen, og bestyrelsen havde godkendt disse, gøres det gældende, at det ikke ville have været an-
svarspådragende, såfremt bestyrelsen havde accepteret kontrakterne. Sagsøger har ikke tilnærmelsesvist dokumenteret, at dette ville være i strid med et rime-ligt forretningsskøn for bestyrelsen at indgå disse kontrakter, jf. også Business Judgement Rule. Det er væsentligt at erindre, at de senere fremkommende regnskabstal ikke forelå og derfor ikke ville have været en del af bestyrelsens beslutningsgrundlag. Når det ikke havde været ansvarspådragende at acceptere kontrakterne, er en eventuel manglende kontrol med direktørens forelæggelse det heller ikke.
I overensstemmelse med ovenstående normer for bestyrelsesarbejde deltog be-styrelsen, herunder Sagsøgte 1, generelt ikke i indgåelsen af afta-ler med kunderne. Disse aftaler blev indgået af direktionen, og - hvis der efter Sagsøgte 5's skøn var behov for det - med bistand af såvel selskabets danske Advokat 1 og lokale udenlandske advokater i de lande, hvor kunden var hjemmehørende.
Sagsøgte 1 har i sin egenskab af konsulent for selskabet bistået med afgrænsede opgaver i forbindelse med kontraktindgåelser, typisk i de helt indledende drøftelser, men han har ikke været involveret i udformningen af aftalerne.
437
Nedenfor redegøres for Sagsøgte 1's nærmere involvering i de enkelte kontrakter.
6.3.1.3Aftaler i Brasilien – Asolar og P&G – bilag 133 og 134. Krav anmeldt mod selskabet fra P&G på ca. 1,2 mio. MUSD. (4)
I Asolar sagen var de hovedansvarlige henholdsvis landechefen (Person 5) og CFO’en (Vidne 1).
Vidne 1 var to gange (som Sagsøgte 1 erindrer det) i Brasili-en for at løse udfordringer med kunden, så de kunne godkendes af EKF. Der har også været dialog med det danske generalkonsulat (Person 3). Endvidere har der været dialog mellem Sagsøgte 1 og agen-tens (ESS) advokat om betaling af kommission, hvor Sagsøgte 1 gjorde det klart, at sådan betaling forudsatte, at der enten forelå betaling fra kunden eller en godkendt finansiering (bilag II (I), ekstraktens bind 3, s. 1747).
I en e-mail af 21. december 2015 (bilag II (J), ekstraktens bind 3, s. 1755) skrev selskabets CFO til Sagsøgte 1:
”Hej Sagsøgte 1,
Overordnet set mangler vi godkendelse af Asolar hos EKF, åbning af ESCROW account i brasiliansk bank samt sikkerhed i form af indeståelse fra Asolars ejere.
Ovenstående punkter har været drøftet på møde hos Asolar medio oktober måned.
I forhold til godkendelse af Asolar kræver EKF yderligere indsigt i Asolars regn-skaber i forhold til regnskabsprincipper og revision. Disse krav har været fremsat siden i sommer
og Person 61 har lovet at fremskaffe oplysningerne. Senest har Person 61
lovet at arrangere telefonkonference med Asolar, deres revisorer, EKF og os i den uge, som vi går ud af nu. Vi og EKF har således fortsat ikke fået afklaret Asolars regnskabsmæssige forhold til brug for kreditvurdering.
Vedrørende etablering af ESCROW account er vores advokat i Brasilien blevet sat på opgaven af Person 61 og/eller Asolar, og vi afventer udkast til aftale.
Endelig har Person 61 meddelt, at Asolars ejere ikke ønsker at indestå for vores tilgodehavender til trods for at der var en positiv holdning til dette på mødet hos Asolar i oktober måned.
Jeg kan således konkludere, at ingen af vores krav til informationer eller afklaring i forhold til sikring af vores tilgodehavender hos Asolar er tilvejebragt af Person 61 på nuværende tidspunkt.
438
Og vores udfordring er, at Asolar kun vil kommunikere med os via Person 61.
Bedste hilsner
Vidne 1”
Den 15. januar 2016 skrev Hesalight’s CFO til agenten ESS (bilag II (K), ekstrak-tens bind 3, s. 1813):
“Dear Person 61,
As you know, it is very important for HeSaLight getting the audited Annual Re-port for 2015 for Asolar by one of the big international accounting firms.
The audited annual report will be basis for credit approval of Asolar, so He-SaLight have the opportunity to get receivable from Asolar financed on the best possible conditions.
The credit approval must currently be made by EKF.
We would therefore like to have the following clarification on a conference call with Asolar, EY and EKF:
•When will Asolars audited annual report for 2015 be finalized?
•What international accounting standards will the annual report for 2015 be
based on?
•Does Asolar/EY expect any significant changes in the statement of profit and equity in the annual report for 2015 compared with the interim finan-cial statement 30 September 2015?
•Does EY expect the annual report for 2015 endorsed without significant remarks about such as financial and legal claims against the company?
I would appreciate the conference call held next week and await some potential times for the call.
Med venlig hilsen/Best regards
Vidne 1
CFO”
Landechef Person 5 skrev den 24. maj 2016 (bilag II (L), ekstraktens bind 4, s. 2417) til selskabets lokale advokat i Brasilien:
“Dear Advokat 3
439
On June 1 Asolar has to pay their first installments. There has been quite a lot of postponements and we need to take our precautions if they choose to try to post-pone again. Accordingly we need you to do the following:
1.Even though we have the Serasa report we would like to hear an assessment
from our Contador, Person 66, on whether she believes Asolar will pay and even if she believes they are capable to pay their debts.
2.If Asolar choose not to pay, the goods are to be considered as ours and we
can collect them again. Please confirm.
3.Finally, I would like to ask to prepare next steps if they do not pay, so we
can initiate the collection process without delay. In continuation of this I kindly ask you to prepare a short Action Plan to be followed if we end up in a collection process.
Fernando should be able to assist with information on where we stand regarding payment security – the new Notas Promissorias or Bills of Exchange.
Your quick reply is anticipated.”
Korrespondancen viser med al tydelighed, at Hesalight tog de nødvendige kridt til at sikre sin retsstilling, da der opstod mistanke om, at Asolar ville mis-ligholde den indgåede aftale.
Det bestrides, at Sagsøgte 1 skulle have haft kendskab til, at der
blev leveret varer uden godkendelse hos EKF. Sagsøgte 1 kan ik-ke stilles til ansvar for, at Sagsøgte 5 har handlet i direkte modstrid med par-ternes aftale eller selskabets retningslinjer.
For så vidt angår momstabet, så har risikoen for momstab ikke været oplyst til og/eller kendt af bestyrelsen, hvorfor bestyrelsen ikke ville have taget højde for risikoen, hvis kontrakten var blevet forelagt til godkendelse, hvad den som be-kendt ikke blev. Derfor er der ingen årsagssammenhæng mellem det lidte momstab og den manglende forelæggelse for bestyrelsen.
6.3.1.4Olprim-aftalen
Ved indgåelsen af Olprim-aftalen fik Hesalight bistand fra sin bankforbindelse til at vurdere de garantier, køber havde stillet. Banken kunne ikke godkende garantierne, og derfor gik man ikke videre med levering. Sagsøgte 1 var involveret i drøftelserne om garantien som konsulent og lagde naturligt vægt på, at bankens anbefalinger blev fulgt.
440
I sagsøgers afsluttende processkrift kritiseres det, at Hesalight – selv hvis Ol-prim faktisk havde levet op til aftalen og stillet den fornødne garanti - ville have været ude af stand til at opfylde aftalen. Det bestrides, at sagsøger med rette
kan udtale sig herom. Hesalight var i gang med at rejse yderligere obligations-midler via ABG Collier Sundal, og om hvorvidt aftalen ville kunne indgås, af-hang selvsagt af, om den fornødne likviditet var til stede. Eftersom garantien aldrig blev stillet, nåede drøftelserne aldrig dertil, og det gøres gældende, at bestyrelsen handlede korrekt og forsvarligt for så vidt angik håndteringen af de forhold, som blev forelagt bestyrelsen.
Indtægterne fra Olprim-aftalen blev aldrig medtaget i 2015 årsrapporten, da der ikke kunne opnås tilstrækkelig sikkerhed. Dette argumenterede Sagsøgte 1 selv for under bestyrelsens drøftelse af dette spørgsmål, hvilket fremgår af bestyrelsesmødereferat fra 20. april 2016 (bilag 228, ekstraktens bind 4, s. 2395).
Sagsøgte 1 har ikke noget kendskab til, at bestyrelsen skulle være informeret om, at der er sendt penge til Olprim i november 2015. Det kan ikke lastes bestyrelsen, at Sagsøgte 5 uden at orientere bestyrelsen og uden at af-vente bankens godkendelse af egen drift har udbetalt penge til Olprim.
Sagsøger har senest fremlagt bilag 269-270 som dokumentation for Sagsøgte 1's involvering i kontraktindgåelsen med Olprim. Sagsøgte 1 har ikke bestridt at have haft en rolle i forhold til kontrakten, jf. det ovenfor anførte. De af sagsøger fremlagte bilag understøtter, at aftaleindgåelsen var betinget af, at de omtalte garantier var på plads, og bekræfter således blot det af Sagsøgte 1 anførte.
6.3.1.5MAVI-kontrakten
Sagsøger gør gældende, at Hesalight i nogle tilfælde har indfriet MAVIs gæld til Sydbank, og at dette er ansvarspådragende. Det bestrides, at bestyrelsens handlinger og undladelser i forbindelse med MAVIkontrakten var ansvarspå-dragende, jf. nærmere i det følgende.
Sagsøgte 1 deltog i et indledende møde med MAVI i Tyrkiet. MAVI havde eksklusivret til et større antal lande (ca. 20), og selskabet havde ansat en større organisation til at understøtte salget. I forbindelse med kontrakt-indgåelsen var MAVI repræsenteret af Advokatfirma 2. MAVI havde aktivi-teter i 19 lande, og der var et omsætningsmål for selskabets salg af Hesalight produkter på 97,5 mio. euro i den relevante periode.
Sagsøgte 1 er bekendt med, at man herefter arbejdede på løsnin-ger, hvor MAVI solgte de købte varer, hvor det ville tage længere tid end plan-lagt, og at man fra selskabets side tilbød MAVI en løsning, hvor man kunne kø-
441
be en del af varerne tilbage til kostpris, hvis disse kunne sælges til andre kun-der. Dette stemmer i øvrigt overens med den af sagsøger fremlagte Buy-Back-Agreement (bilag 273, ekstraktens bind 2, s. 709). Det har fra Sagsøgte 1's side været pointeret, at der ikke måtte påføres selskabet et tab i den forbindelse. I den forbindelse kunne der ske modregninger af fordringer, som Hesalight og MAVI måtte have hos hinanden.
Sagsøgte 1 har aldrig fået oplyst, at det var samtlige varer, der blev tilbagekøbt, og at det skete ved, at Hesalight betalte banken uden at vide-resælge lamperne. Sagsøgte 1 har selvsagt heller ingen viden om, at tilbagekøbet af varer fra MAVI kan være ukorrekt behandlet i årsrapporten.
Det bestrides, at det forhold, at der er indgået en aftale om tilbagekøb af varer
uden tab, er et anliggende, der skulle have været behandlet i bestyrelsen. Der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Som Retten i Roskilde lægger til grund i straffesagen mod Sagsøgte 5, så er der heller ikke holde-punkter for at fastslå, at forhåbningerne om og bestræbelserne på at skaffe an-dre kunder til køb af produkterne var uden realitet. Retten i Roskilde vurderede af samme årsag ikke, at der var grundlag for at gøre den daværende adm. di-rektør Sagsøgte 5 ansvarlig for at have undladt at oplyse Obligationsejerne om, at kontrakten med MAVI ikke blev effektueret.
Eftersom aftalen om tilbagekøb af varer udgjorde en sædvanlig forretnings-mæssig disposition, bestrides det, at det ville have været ansvarspådragende for bestyrelsen at træffe beslutningen om et delvist tilbagekøb jf. også business judgement rule.
6.3.1.6Kontrakterne med Talca, Contulmo, Udenlandsk virksomhed eller Stara Pazova
I modsætning til, hvad Sagsøgte 5 har påstået, så har Sagsøgte 1 ikke drøftet og gennemgået alle kontrakter med Sagsøgte 5. Sagsøgte 1 har som konsulent sagsbehandlet aspekter af visse kontrakter, men lagt fra alle. Sagsøgte 1 har ingen erindring om at have været involveret i relation til Talca, Contulmo, Udenlandsk virksomhed eller Stara Pazova. Som det fremgår af korrespondancen fremlagt som bilag III-L (ekstraktens bind 4, s. 2349), så var Sagsøgte 1 heller ikke involveret eller cc’et på de e-mails, som den øvrige del af bestyrelsen havde vedrørende Talca-projektet.
Sagsøgte 1 bemærker, at Talca-kontrakten, som bestyrelsen kriti-seres for at have indgået, nu fremgår af Novalumes hjemmeside som en refe-rencesag, hvilket forekommer bemærkelsesværdigt henset til, at der sagsøger rejser erstatningskrav bl.a. på baggrund af netop indgåelsen af denne kontrakt.
6.3.2 Kapitalberedskab (2)
442
Sagsøgte 1 gør gældende, at det er udokumenteret, at Hesalights
bestyrelse ikke havde sikret et forsvarligt kapitalberedskab i selskabet i forhold til de indgåede kontrakter.
Det aflagte 2014-regnskab var anmærkningsfrit og gav ikke anledning til be-kymring. Samtlige årsrapporten blev afgivet med en blank påtegning, og var godkendt af både statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5, der var uddannet bogholder.
Det gøres gældende, at Sagsøgte 1 var berettiget til at stole på, at oplysninger fra revisionen og direktionen var retvisende, eftersom der ikke var faresignaler, som begrundede mistanke om det modsatte, ligesom Sagsøgte 1 med rette kunne gå ud fra, at anvendelsen af produktionsmetoden som regnskabsprincip var retvisende. Som anført af Person 64 og Person 65 i Bestyrelsens forsvarlige beslutningsgrundlag, (2018), bevirker kravene til revision og revisor, at revisor som informationskilde generelt nyder høj tro-værdighed, og bestyrelsen kan derfor i almindelighed gå ud fra, at oplysnin-gerne fra revisor er korrekte. En revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, og titlen ’statsautoriseret revisor’ er en beskyttet titel, netop for at sikre den til-lid, som titlen uløseligt skal og bør være forbundet med.
Der blev som bekendt rejst kapital i perioden fra december 2014 til september 2015. Obligationslånet blev udbetalt i fem trancher:
•15. december 2014: 209 MDKK
•26. februar 2015: 168 MDKK
•23. marts 2015: 30 MDKK
•14. september 2015: 124 MDKK
•18. september 2015: 59 MDKK
I november 2015 blev der indgået aftale med ABG Collier Sundal ved Person 67 og Person 68 om at refinansiere den oprindelige obligati-onsudstedelse og tilvejebringe yderligere arbejdskapital (bilag II (M), ekstrak-tens bind 3, s. 1507). Arbejdet blev imidlertid sat i bero i marts 2016 som følge af den negative pressedækning vedrørende Hesalights virksomhed. I januar 2016 prøvede Atrium at fremskaffe yderligere kapital til Hesalight hos blandt andet Goldman Sachs (bilag II (N), ekstraktens bind 3, s. 1825). Der har således været udvist rettidig omhu i forhold til at sikre yderligere arbejdskapital til yderligere vækst.
Der er ikke påtalt forhold fra selskabets finansafdeling, direktør eller revisor, som har måttet give bestyrelsen anledning til bekymring.
443
Bestyrelsen fik af CFO og direktør fremsendt budgetter den 4. november 2015 og fik oplyst, at selskabet ville have 650 MDKK i omsætning med en driftsind-tjening (EBITDA) på 140 MDKK (til og med Q3), og at der var 410 MDKK i ar-bejdskapital (bilag 128, ekstraktens bind 3, s. 1399). På bestyrelsesmødet den 7. december 2015 fik bestyrelsen oplyst, at omsætningen for året 2015 forvente-des at blive på 650 MDKK med en EBITDA på 249 MDKK og en arbejdskapital på 266 MDKK (bilag 41, ekstraktens bind 3, s. 1545-1570). Den 11. januar 2016 bekræftede CFO’en, at omsætningen forventedes at blive på 650 MDKK, mens indtjeningen (EBITDA) var reduceret en smule (til 232 MDKK) (bilag II (AA), ekstraktens bind 3, s. 1811).
I relation til sagsøgers påstand om, at der siden 2015 har været et betydeligt misforhold mellem virksomhedens momsindberetninger og det reelle momstil-svar, bemærkes, at det ikke er et forhold, som bestyrelsen blev gjort opmærk-som på - hverken af selskabets regnskabsafdeling, direktør eller revisor. Der har desuden været mange rådgivere tilknyttet selskabet, herunder i forbindelse med due diligence og KPMG, der i april 2016 blev anmodet om at bistå selska-bet med henblik på overtagelse af revision. Heller ikke disse har påtalt noget misforhold mellem momsindberetninger og reelt momstilsvar.
Sagsøgte 1 bestrider, at Hesalight’s bestyrelse har forsømt sin
pligt til at føre tilsyn med selskabets finansielle situation og forhold i øvrigt.
6.3.3 Organisering og kontrol (3)
Sagsøgte 1 gør gældende, at Hesalight’s bestyrelse har sikret en sædvanlig og forsvarlig organisering af selskabet.
Obligationsejerne stillede ikke i forbindelse med udbetalingen af hverken første eller senere trancher krav til organisationen.
Hesalight’s organisation var lille, da Bond Agreement blev indgået i 2014, hvil-ket Obligationsejerne i sagens natur var bekendt med ved indgåelse udstedel-sen af Obligationslånet.
Til støtte for, at der er sikret sædvanlig og forsvarlig organisation, henviser Sagsøgte 1 til, at bestyrelsen kort efter investeringen, og i takt med virksomhedens vækst, etablerede en finansafdeling med en CFO, en controller og en bogholder. Dertil kommer, at man fik rekrutteret en CLO (logistikchef) og en vice-CLO, ligesom der blev ansat en udbudsspecialist, teknisk controller og folk til produktudvikling. På forretningssiden blev der ansat et antal lande-chefer.
Sagsøgte 1 foreslog flere gange i 2015, at der blev rekrutteret en vice-CFO, hvilket blev afvist af Sagsøgte 5. Baggrunden for forslaget var util-
444
fredshed med, at CFO’en ikke havde tilstrækkelig tid til at færdiggøre bestyrel-sesmateriale og rapporteringer. Kort tid efter, at Sagsøgte 5 havde afvist den-ne ansættelse, begyndte rapporteringen at komme fra CFO’en. Den første rap-portering var fuldt betryggende og gav ikke anledning til reaktion fra bestyrel-sen.
Sagsøgte 1 efterspurgte en yderligere højnelse af kvaliteten i fi-nansafdelingen som krav for en evt. lønforhøjelse. Det fremgår f.eks. af Sagsøgte 1's e-mail til Sagsøgte 5 fra 21. januar 2016 (bilag II (P), eks-traktens bind 3, s. 1823):
”Hej Sagsøgte 5,
Som aftalt fremsender jeg mine forslag til punkter, som kan føre til justering af gagering for Vidne 1:
•Månedsrapportering skal kunne udarbejdes
•Kvartalsrapportering bliver udarbejdet på tilfredsstillende niveau (startende Q1, 2016)
•Udenlandske selskaber er der styr på, både i relation til black book og i rela-tion til økonomi (lån, investering, penge ind i og ud af hvert selskab)
•Relevante IT-systemer skal fungere og arbejde sammen, så relevante data kan hentes
•Lagerregistrering skal være på plads
•Bogholderifunktionen skal fungere i henhold til aftalte mål og målsætninger
•Materiale til långivere (og/eller investorer, hvis det bliver aktuelt) skal tilve-jebringes rettidigt og i tilfredsstillende kvalitet
•Ledelsesansvar, både for egne folk og i virksomheden, skal løftes
•Dialog med myndigheder og banker skal kunne varetages selvstændigt
•Udenlandske projekter skal varetages selvstændigt
Jeg foreslår, at det aftales, at disse forhold skal være på plads (eller i nogle tilfælde i hvert fald forbedret markant) inden udgangen af juni 2016, og hvis det vurderes at være tilfældet, kan vi se nærmere på en justering til den tid.
Vi kan drøfte det, når vi ses (kan forstå, at du er udenlands i dag).
De bedste hilsner,
Sagsøgte 1”
Ovenstående e-mail understøtter det fokus, som bestyrelsen og Sagsøgte 1 havde på at få en velfungerende finansafdeling og på at opstille kon-krete målsætninger omkring rapportering og ledelse i takt med virksomhedens vækst. Når Vidne 1 blev afskediget, skyldes det efter det oplyste, at Sagsøgte 5 var kommet til den konklusion, at Vidne 1 ikke evnede at opbyg-ge en finansafdeling med de kvaliteter, Sagsøgte 1 havde efter-
445
spurgt. I bagklogskabens lys må det antages, at Sagsøgte 5's motiver for den-ne udmelding har været uvedkommende for selskabet. Det er imidlertid væ-sentligt at erindre, at bestyrelsen ikke havde kendskab til Sagsøgte 5's bedra-geriske foretagender på dette tidspunkt, og henset hertil implementerede besty-relsen de nødvendige organisatoriske foranstaltninger ved at sikrede sig, at der blev ansat en midlertidig CFO, indtil en ny CFO tiltrådte.
Det gøres gældende, at sagsøger ikke har dokumenteret, at bestyrelsen har for-sømt at sikre en sædvanlig organisering.
6.3.4 Der ikke var nogen kontrol med Sagsøgte 5's dispositioner og ingen
indgriben over for Sagsøgte 5's misbrug af Hesalights midler til egen fordel (4)
Sagsøger gør gældende, at bestyrelsen har et ansvar for at føre særligt tilsyn med direktøren, og henviser i den forbindelse til selskabslovens almindelige regler og bestyrelsens forretningsorden.
Sagsøger har fortsat ikke redegjort for, hvori dette særlige tilsyn nærmere består eller er hjemlet. Selskabslovens regler, som sagsøger henviser til for at under-bygge postulatet omkring den særlige tilsynsforpligtelse, pålægger alene besty-relsen en generel forpligtelse med at føre tilsyn med, at direktionen udføre sit arbejde - men ikke et skærpet tilsyn overfor direktøren. For så vidt angår besty-relsens forretningsorden (bilag 21, ekstraktens bind 3, s. 1777), så henviser sag-søger til punkt 9.1, hvoraf det fremgår, at:
“The Board hires a Managing Director. The Managing Director shall be an exec-utive Director and must therefore follow the guidelines and directives which the Board has given. The daily management does not include measures that, after the relationship is usual nature or of particular importance. Such transactions require authorisation from the Board, unless the Board’s decision can not be awaited without significant inconvenience to the Company’s activities. The Board shall then as soon as possible be informed about the same.”
Forretningsordenen bekræfter således blot reglen i selskabslovens § 117, hvoref-ter direktionen kun kan fortage dispositioner, der efter kapitalselskabets for-hold er af usædvanlig art eller stor betydning, hvis der er sket bemyndigelse fra bestyrelsen.
Som Retten i Roskilde har konkluderet (bilag 264, s. 23 (ekstraktens bind 10, s. 5865)), så har Sagsøgte 5 handlet uden for sin bemyndigelse i den sammen-hæng, og denne ageren kan ikke lægges Sagsøgte 1 til last.
Det er ikke praksis i bestyrelser, at der føres anden eller mere dybtgående kon-trol med en direktør, end at man har en forsvarligt opbygget finansafdeling og
446
får årsregnskaberne revideret af en statsautoriseret revisor - heller ikke selv om direktøren tegner selskabet alene, som tilfældet var for Sagsøgte 5.
I forbindelse med forhandlingen af Bond Agreement stillede Obligationsejerne præcise krav til rapportering, tegningsregel, bestyrelsens sammensætning og selskabets udbyttepolitik. Obligationsejerne kan derfor ikke klandre bestyrelsen for at have efterlevet de vilkår, som der var enighed om mellem parterne. Be-styrelsen har ikke forsømt sig mod ét eneste punkt i Bond Agreement.
Der har ikke på noget tidspunkt været givet information til bestyrelsen om, at der var forhold i relation til Sagsøgte 5, som kaldte på et yderligere tilsyn, end hvad der er sædvanligt for tilsvarende virksomheder.
Der henvises i den forbindelse til Memorycard-dommen (U.2015.2075 H, mate-rialesamlingen s. x), hvor der i modsætning til den foreliggende sag var forhold, som kaldte på yderligere tilsyn, men hvor bestyrelsesmanden til trods for at ignorere disse forhold blev frifundet for erstatningsansvar. Dommen vedrørte et konkursbo, der havde anlagt sag mod det konkursramte selskabs tidligere revisor og bestyrelse med påstand om erstatning under henvisning til, at kon-kursboet havde lidt et tab ved at driften af virksomheden blev fortsat på ufor-svarlig vis, efter tidspunktet, hvor den burde være indstillet eller tilpasset. Højesteret behandlede alene spørgsmålet om ansvar overfor revisor og besty-relsesformanden. I sagen havde bestyrelsesformanden forud for selskabets konkurs modtaget et brev fra en fratrådt økonomidirektør, hvori økonomidirek-tøren begrundede sin opsigelse med (i) væsentlig uenighed med direktøren om værdiansættelse af varelageret, herunder regnskabsprincipperne, (ii) tillidsbrud mellem direktøren og økonomidirektøren, (iii) og mulige sagsanlæg som følge af de førstnævnte grunde, som led i børsnoteringen af selskabet. Bestyrelses-formanden udlod at orientere de andre bestyrelsesmedlemmer og revisionen om brevet, efter at have modtaget direktørens bemærkninger hertil, og det viste sig senere hen, at selskabets direktør havde foretaget uberettigede opskrivnin-ger af varelager og angivet fiktive tilgodehavender, hvormed selskabets regn-skaber blev urigtige og vildledende.
I præmisserne vedrørende bestyrelsesformandens potentielle erstatningsan-svar), udtalte Højesteret (materialesamlingens s. x) at:
”Det var dog en fejlvurdering, at [formanden] på baggrund af bl.a. sit mangeårige tillidsfulde samarbejde med den administrerende direktør D godtog dennes svar af 3. marts 2000 på kritikken i brevet af 1. marts 2000 fra den fratrådte koncernøko-nomidirektør Person 69 uden at orientere de andre bestyrelsesmedlemmer og revisorerne herom. Efter en samlet vurdering finder Højesteret imidlertid, at der ikke på grund af en enkeltstående fejl af denne karakter er grundlag for at pålægge Person 70 erstatningsansvar.”
447
Af dommen kan det udledes, at selv hvis Sagsøgte 1 var blevet gjort opmærksom på, at der var omstændigheder som begrundede iværksættel-se af undersøgelser omkring Sagsøgte 5's aktiviteter, (hvilket som bekendt ikke var tilfældet), så overlader domstolene alligevel en overordentlig stor mar-gin til fejlskøn som led i Business Judgement Rule, uden at dette kan begrunde erstatningsansvar.
Det bemærkes videre, at selskabet har været rådgivet af både advokater og re-visorer, og ingen af disse har - i den tid hvor Sagsøgte 1 sad i be-styrelsen - påtalt forhold i relation til Sagsøgte 5, som har kaldt på yderligere kontrol, eller som har givet anledning til bekymring i det hele taget.
Det siger sig selv, at en bestyrelse og en bestyrelsesformand ikke – uden at have konkret mistanke – har nogen generel pligt til at foranstalte en undersøgelse af, om selskabets direktør anvender selskabets midler til private og selskabet uvedkommende formål. Det er netop til kontrol af sådanne forhold, at revisio-nen er inde over selskabets regnskaber, bogføring mv.
Sagsøgte 5 er i straffesagen fundet skyldig i mandatsvig. Det påhviler ikke en bestyrelse at instruere en direktør om at afstå fra at begå berigelseskriminalitet. Dette forbud følger allerede af lovgivningen.
6.3.5 Håbløshedstidspunkt (5)
Det er juridisk forkert, når sagsøger i det afsluttende processkrift anfører, er det sagsøgtes bevisbyrde, at driften er forsat ud over håbløshedstidspunktet. Det er sagsøger, der har bevisbyrden, og denne er ikke løftet.
Sagsøgte 1 fastholder, at man ikke fortsatte selskabets drift ud-
over et påstået håbløshedstidspunkt.
Det gøres gældende, at også bestyrelsens skøn for så vidt angår den fortsatte drift er underlagt princippet omkring Business Judgement Rule, hvorefter der skal udvises forsigtighed med at tilsidesætte bestyrelsens forretningsmæssige fejlskøn truffet på forsvarligt grundlag. Det er i den forbindelse væsentligt at erindre, at Obligationslånet netop skulle finansiere bl.a. selskabets vækst, her-under de indgående kontrakter og investeringer, og den fulde implementering af 2014-2016-strategien. Fuldførelsen af strategien forudsatte selvsagt, at finan-sieringen var til rådighed i den periode, som var forudsat i Bond Agreement.
I forhold til pengestrømme og håbløshed gøres det derfor gældende, at besty-relsens ansvar skal vurderes i forhold til den information, som bestyrelsen har på det relevante tidspunkt. I Højesterets afgørelse U 1977.274 H (materialesam-lingens s. x), blev selskabskreditorerne erstatningskrav mod bestyrelsesmed-
448
lemmerne, som var begrundet i, at selskabet ifølge kreditorerne burde have standset kreditindkøb tidligere end sket, afvist med følgende begrundelse:
”Selskabets situation var den 17. februar 1975 om eftermiddagen - efter modtagel-sen af det reviderede årsregnskab og de resultatløse forhandlinger om støtte - me-get alvorlig, og mulighederne for en videreførelse af selskabet måtte anses for yderst ringe. Imidlertid fremgår det af forklaringerne, at der endnu samme aften og den følgende dag førtes seriøse forhandlinger med bankerne og Storcentret for i sidste øjeblik at tilvejebringe en løsning, og der kan derfor ikke gives appellanten medhold i, at likvidationen den 17. februar var uundgåelig og i realiteten allerede da var besluttet.”
Selv når muligheden for videreførelse af selskabet er yderst ringe, er der således ikke nødvendigvis indtrådt håbløshed.
Ifølge den information, som var tilgængelig for bestyrelsen i Hesalight på det påståede håbløshedstidspunkt, var der den fornødne likviditet og god indtje-ning, og der var således ingen faresignaler i sigte.
Obligationsejerne foretog de seneste udbetalinger af Obligationslånet den 14. henholdsvis den 18. september 2015 – svarende til blot 12 dage før det af sagsø-ger påståede håbløshedstidspunkt.
EY-rapporten (bilag 191, ekstraktens bind 7, s. 3799) som sagsøgte har påberåbt sig til støtte for det påståede håbløshedstidspunkt, udgør en efterrationalisering omkring forholdene på det påståede håbløshedstidspunkt og har derfor ingen relevans for bedømmelsen af bestyrelsens ansvarsgrundlag, eftersom der forelå præcis og betryggende information i 2015 og 2016 fra selskabets direktør og CFO.
Der blev ikke taget going koncern forbehold i forbindelse med årsregnskabsaf-læggelsen i maj 2016, og ingen af de advokater fra Advokatfirma 2 eller revi-sorer fra KPMG, der rådgav ledelsen i forbindelse med forløbet henover som-meren, gav udtryk for, at der var håbløshed.
Obligationsejernes revisor, EY, var ligeledes inde over sagen med henblik på at finde en løsning, og Obligationsejerne bad så sent som i august 2016 selskabet om at optage et nyt bestyrelsesmedlem Person 40 og ansætte en ny CEO. Sam-tidig forhandlede man om ny finansiering.
Der var ikke nogen rimelig grund til, at selskabets bestyrelse, der baserede sig på et offentlig kendt årsregnskab, skulle tilsidesætte Obligationsejernes beslut-ning om at lade EY foretage en gennemgang af selskabet. Bestyrelsen burde
449
kunne opfatte det som et udtryk for, at man ønskede at videreføre selskabet eller i hvert fald sikre værdier.
I sagsøgers replik, s. 13-14 (ekstraktens bind 1, s. 269-270), anføres det, at sel-skabet i hvert fald i maj 2016 kunne lide likviditetsdøden, hvis man ikke nåede i mål med løsninger med finansiering. Det gøres gældende, at dette synspunkt
på ingen måde tages til indtægt for en håbløshed.
Ethvert selskab kan lide likviditetsdøden, hvis man ikke fortsætter planlagte tiltag såsom salg, kapitalfremskaffelse, fakturabelåning eller andet, og det var ligeledes forudsat i virksomhedsbeskrivelsen, at Hesalight var afhængig af lø-bende finansiering og cashflow (bilag 75, s. 26 (ekstraktens bind 2, s. 990)). Selskabets ledelse havde i efteråret 2015 igangsat en ny runde med obligations-udstedelser, og dette arbejde blev først sat i bero i marts 2016, da der opstod den markante tumult i selskabet.
Da Hesalight modtog henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen i marts 2016 om de anvendte regnskabsprincipper, tog Sagsøgte 1 og den øvrige be-styrelse straks skridt til at adressere disse forhold (bilag II (M) (ekstraktens bind 3, s. 1507)).
Fra marts 2016 har selskabet i øvrigt været rådgivet af advokater og revisorer, ligesom man har været i dialog med Obligationsejerne om nye løsninger, jf. blandt andet bilag III-M (ekstraktens bind 4, s. 2409). Hesalight’s bestyrelse ar-bejde sideløbende på at forsikre selskabets debitorer for på den måde at sikre selskabets indtægter (bilag II (Ø), ekstraktens bind 4, s. 2387).
I april 2016 landede Hesalight sin hidtil største gadelampeordre, jf. bilag III-Q (ekstraktens bind 4, s. 2331).
Den 26. maj 2016 modtog bestyrelsen likviditetsbudgetter fra Sagsøgte 5, der understøttede, at selskabet havde den fornødne likviditet (bilag III-N, ekstrak-tens bind 4, s. 2457), og bestyrelsen fik også tilsendt en oversigt over projekter planlagt for 2016 (bilag III-P, ekstraktens bind 4, s. 2449).
For så vidt angår mødet afholdt den 30. maj 2016 mellem Obligationsejerne og Sagsøgte 1 og Advokat 1 på vegne af Hesalight (bilag 87, eks-traktens bind 4, s. 2455) er den refererede udtalelse af Sagsøgte 1 udtryk for Obligationsejernes ensidige gengivelse af en dialog på et møde, som Sagsøgte 1 ikke efterfølgende har godkendt. Når dette er sagt, så er udtalelsen netop udtryk for, at man dels prøvede at være på forkant med at sikre likviditeten, dels fortsatte den allerede vedtagne strategi om, at der skulle tilvejebringes yderligere midler til selskabet.
450
Sagsøgte 1 bestrider at pengestrømsanalysen (bilag 191, ekstrak-
selskabet. Først da Obligationsejerne gav meddelelse om, at de ønskede Obliga-tionslånet indfriet før tid, måtte det vurderes som vanskeligt at nå en refinansie-ring. Obligationsejerne traf beslutningen om at ophæve Bond Agreement uden at involvere hverken Sagsøgte 1 eller den øvrige bestyrelse. Dette skete til trods for, at der var seriøse drøftelser med flere udefrakommende par-ter om refinansiering af Hesalight’s videre drift. På den baggrund valgte Sagsøgte 1 at udtræde af bestyrelsen umiddelbart efter Obligations-ejernes opsigelse af Bond Agreement.
6.4Særligt vedrørende Sagsøgte 4
Sagsøger gør gældende, at revisor Sagsøgte 4 har handlet an-svarspådragende i forbindelse med udførelsen af sit hverv.
Hvor bestyrelsens opgaver er reguleret i selskabslovens § 115 (vedrørende den overordnede og strategiske ledelse samt sikring af en forsvarlig organisation af virksomheden), er revisors opgaver reguleret i revisorlovens § 16.
Ifølge revisorlovens § 16, er revisor offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver med afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, her-
451
under revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabslo-ven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug, og at han/hun skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøj-agtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden, at revisor skal udvise professionel skepsis, integritet, objek-tivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.
I forhold til Hesalight har revisor Sagsøgte 4 stedse afgivet blan-ke revisionspåtegninger og ikke i revisionsprotokollen eller på anden måde henledt bestyrelsens opmærksom på forhold, som bestyrelsen specifikt skulle forholde sig til. Dette gælder også i forhold til Sagsøgte 5's private hævninger, momssvindel, manglende betryggende procedurer i selskabet, mv.
På denne baggrund kan Sagsøgte 1 tilslutte sig sagsøgers beskri-velse af Sagsøgte 4's ansvarspådragende handlinger og undladel-ser.
Hvis retten mod forventning kommer frem til, at både Sagsøgte 1, den øvrige bestyrelse og Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådrag-ende, gøres det gældende, at revisor skal bære det fulde ansvar efter reglerne om hovedårsagslære.
6.5Sagsøgers tabsbegrænsningspligt
Obligationsejernes egen skyld
Det gøres gældende, at boet/sagsøger også i forhold til ledelsesansvar må iden-
tificeres med Obligationsejerne i relation til accept af risiko og egen skyld.
Det gøres videre gældende, at sagsøger har forsømt at iagttage sin tabsbe-grænsningspligt, jf. nærmere i det følgende.
Efter Obligationsejernes investering blev der indgået en række reelle kontrakter. Selskabet var i løbende dialog med potentielle kunder, og ved siden af de for-falskede kontrakter var der en sund virksomhed, om end den ikke havde det formodede omfang.
I efteråret 2015 og vinteren 2016 var der seriøse, igangværende drøftelser om at tilvejebringe ny kapital. Også efter Børsens og Finans artikelserier om Hesalight var der realistiske muligheder for at opnå alternativ finansiering, som kunne indebære fortsat forsvarlig drift og sikring af kapitalberedskabet.
I foråret 2016 optrådte ledende medarbejdere fra flere af Obligationsejerne, bl.a. Pensams Person 71, i artikler i dagspressen, hvor man tog af-
452
stand fra Hesalight, hvilket naturligvis var medvirkende til at rejse tvivl om selskabets værdi. Kritikken var bemærkelsesværdig, da den blev fremsat samti-dig med, at man overfor selskabet indledte drøftelser om at indsætte først Person 72 og senere Person 40 i bestyrelsen samt ansætte ny CEO og CFO samtidig med, at der pågik undersøgelser via EY for at afdække forholdene i selskabet.
Selv efter Obligationsejernes opsigelse af Bond Agreement, som skete tre år før det aftalte tidspunkt, var der flere konkrete tilbud om at yde yderligere finan-siering til selskabet. Forud for konkursen blev Sagsøgte 1 blandt andet orienteret om, at der var et konkret tilbud fra Dansk OTC ((bilag II (B), ekstraktens bind 5, s. 2689), hvor man havde proof of funds for 60 millioner eu-ro.
Sagsøger har bestridt, at der har været afgivet konkret bindende tilbud overfor Obligationsejerne, og henviser i den forbindelse til en artikel fra Børsen fra den 31. marts 2017 – dvs. en artikel, der fremkom ca. et halvt år efter, at Hesalight blev erklæret konkurs.
Sagsøgte 1 gør gældende, at denne artikel er uden betydning be-
dømmelsen af Hesalights muligheder for at rejse kapital på det omhandlede tidspunkt, hvor bestyrelsen med rette måtte forstå, det der var seriøse tilbud til finansiel opbakning. Dette understøttes af, at DOTC så sig nødsaget til at ud-sende en pressemeddelelse om, at man havde vilje og evne til at overtage sel-skabet, men at Obligationsejerne ikke indgik i dialog med dem. Af pressemed-delelsen fremgår (bilag II (C) (ekstraktens bind 5, s. 2685)), at:
”Dansk OTC har i længere tid arbejdet for at tilvejebringe en langsigtet, finansiel løsning for HeSaLight A/S, så selskabet kan fortsætte sit arbejde med at spare CO2 og penge for deres kunder.
Disse løsninger har været primært været fokuseret på:
• Rekonstruktion af HeSaLight’s gæld, således at HeSaLight’s nuværende obliga-tionsejere ikke taber hovedstolen
• Eventuelt frasalg af HeSaLight’s fordringer pa over 100 mio. Euro til et interna-tionalt faktureringsselskab
• Tilførsel af ny kapital for at kunne execute HeSaLight’s imponerede pipeline
• Sikre omkring 50 arbejdspladser i Roskilde
Da over 50 % af HeSaLight’s obligationsejere fredag den 9. september sidst på ef-termiddagen valgte at accelerere opsigelsen af obligationslånet med 10 dages var-sel, så har Dansk OTC arbejdet på en løsning og indgået en betinget eksklusivaf-tale med HeSaLight A/S om at fremlægge en plan, som sikrer, at HeSaLight for-
453
tætter forretningen, og at obligationsejerne får deres hovedstol tilbage via en ny-udstedt børsnoteret obligation, såfremt obligationsejerne ønsker det.
Dansk OTC har opnået finansiel opbakning fra investorer i Dansk OTC’s net-værk i såvel ind-som udland om at tilføre den fornødne kapital, såfremt Dansk OTC’s due diligence i øvrigt forløber tilfredsstillende. Blandt investorerne findes en del af de mindre nuværende obligationsejere.
Dansk OTC ønsker ikke at kommentere yderligere for nærværende, idet ressour-cerne pt. anvendes på at etablere de skitserede løsninger samt foretage due diligen-ce.
Person 28
Managing Partner”
Denne pressemeddelelse er i sig selv ganske opsigtsvækkende og usædvanligt. Obligationsejerne har dermed overhovedet ikke interesseret sig for hverken at sikre selskabets overlevelse eller at opfylde deres tabsbegrænsningspligt, og sagsøgers postulat omkring, at ingen i bestyrelsen har henvist til seriøse drøftel-ser med potentielle investorer, må afvises på det kraftigste.
Til yderligere støtte for, at Obligationsejerne udviste egen skyld, som forringede Hesalights muligheder for at indgå aftaler om refinansiering, henvises til e-mailkorrespondancen fremlagt som bilag III-Æ, som tydeligt afspejler den in-terne frustration i Hesalight over Obligationsejernes ageren eller mangel på samme efter opsigelse af Bond Agreement (bilag III-Æ, ekstrakten s. 2748). Af bilaget fremgår blandt andet e-mail af 19. oktober 2016 fra Advokat 1 fra TVC Advokatfirma til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 5, hvori Advokat 1 skriver, at Obligationsejernes manglende plan og stillingtagen var beklagelig for Hesalight’s forhandlingsmuligheder. Hertil sva-rer Sagsøgte 1:
”Enig med Advokat 1 i, at vi skal forsøge at få en ramme på plads med bondholders – det er irriterende, at vi hele tiden spiller med blind makker, eftersom de tilsynela-dende afviser (eller ikke reagerer på) forslag, uden at vi forstår, hvorfor de afvi-ses.”
Obligationsejernes passivitet udgjorde således en reel hindring for at skaffe re-finansiering, jf. også bilag III-AC (ekstraktens bind 5, s. 2784) og bilag III-AD (ekstraktens bind 5, s. 2791)
Det bestrides, at der ikke var seriøse drøftelser med investorer, og der henvises
i den forbindelse til Towerbrooks e-mail af 7. januar 2016 (bilag II (U), ekstrak-tens bind 5, s. 1789), Dansk OTC’s pressemeddelelse af 16. september 2016 (bi-
454
lag II (C), ekstraktens bind 5, s. 2685), samt til bilag II (D)- bilag II (E) (ekstrak-tens bind 5, s. 2693-2695), bilag II (F) (ekstraktens bind 5, s. 2789), bilag II (G) (ekstraktens bind 5, s. 2811), bilag II (H) (ekstraktens bind 5, s. 2829), bilag II (T) (ekstraktens bind 3, s. 1847), bilag II (V) – bilag II (X) (ekstrakten bind 4, s. 2279-2296), bilag II (Y) (ekstrakten bind 4, s. 2185), bilag III-T (ekstraktens bind 5, s. 2675), bilag III-U (ekstraktens bind 5, s. 2681), bilag III-V (ekstraktens bind 4, s. 2687), bilag III-X (ekstraktens bind 4, s. 2717), bilag III-Y (ekstraktens bind 4, s. 2721), bilag III-Z (ekstraktens bind 4, s. 2727) og bilag III-AC (ekstraktens bind 5, s. 2783), som udgør yderligere dokumentation for bestræbelserne på at frem-skaffe yderligere kapital til Hesalight, herunder også efter at Sagsøgte 1 var ophørt som bestyrelsesformand den 12. september 2016.
Obligationsejerens optræden i pressen må i sagens natur have stor betydning for vurderingen af det påståede tab. Det forhold, at der gik over 8 måneder fra de første afstandtagende tilkendegivelser i medierne fra Obligationsejernes side, til boet i december 2016 solgte selskabet efter det oplyste med lokaler, va-relager, kunder, medarbejdere og immaterielle rettigheder, må antages at have medført en lavere salgspris, end hvis man tidligere havde samarbejdet med be-styrelsen om en løsning.
Konkursboets passivitet overfor Dansk Forsikring
Hesalight havde forud for indgåelsen af Bond Agreement tegnet en bestyrelses-og direktionsansvarsforsikring hos Danske Forsikring A/S med en dæknings-sum på 50.000.000 kr. Da bestyrelsen blev bekendt med, at konkursboet ville udtage stævning mod blandt andre Sagsøgte 1, anmeldte Sagsøgte 1 den potentielle skade til Dansk Forsikring A/S.
Den 22. februar 2017 skrev Dansk Forsikring A/S til Sagsøgte 1 og afviste forsikringsdækning med den begrundelse at forsikringsselskabet ikke havde haft retvisende risikooplysninger og henviste i den forbindelse til Er-hvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 (bilag 64, ekstraktens bind 4, s. 2355). Forsikringsselskabet ophævede imidlertid ikke forsikringsaftalen, før Sagsøgte 1's repræsentant efterspurgte dokumentation for dette, hvilket først skete i maj 2017.
Afvisningen af forsikringsdækning og den efterfølgende ophævelse er og var efter Sagsøgte 1's opfattelse uberettiget.
Ifølge forsikringsaftalelovens § 8 skal et forsikringsselskab, der ønsker at påbe-råbe sig ikke at have haft retvisende risikooplysninger af en af de årsager, der fremgår af forsikringsaftalelovens §§ 5-7, meddele forsikringstageren herom uden unødigt ophold efter at have fået kundskab til oplysningens urigtighed, for at kunne påberåbe sig de bestemmelser i forsikringsaftaleloven, som i sidste ende kan berettige forsikringsselskabet til at afvise dækning.
455
Dansk Forsikring A/S’ afvisning og ophævelse af forsikringsdækningen skete henholdsvis 9 og 12 måneder efter offentliggørelsen af Erhvervsstyrelsens afgø-relse og henholdsvis 2 og 5 måneder efter, at forsikringsselskabet modtog an-meldelsen af skaden. Det bemærkes i den sammenhæng, at der var massiv me-dieomtale af Erhvervsstyrelsens afgørelse, herunder blandt andet via medierne Medie Business, Børsen, Finans, FinansWatch, TV 2 og Jyllands-Posten.
Danske Forsikring har således utvivlsomt været bekendt med Erhvervsstyrel-sens afgørelse forud for både afvisningen af dækningen og ophævelsen af selve forsikringen. Danske Forsikring har ved sin passivitet forsømt at iagttage kravet om, at forsikringstageren skal modtage meddelelse uden unødigt ophold, og derfor kan Danske Forsikring A/S ikke berettiget afvise forsikringsdækning i sagen.
Dansk Forsikring har desuden ikke løftet bevisbyrden for, at der objektivt set er afgivet urigtige risikooplysninger. Der kan ikke siges at være afgivet urigtige oplysninger på tegningspunktet alene af den årsag, at Erhvervsstyrelsen senere hen har underkendt det anvendte regnskabsprincip.
Det følger af forsikringsansvarslovens § 7, at en forsikringstagers undladelse af at give oplysninger ikke har indflydelse på forsikringsselskabets ansvar, med-mindre forsikringstager burde være klar over, at den ikke oplyste omstændig-hed var af betydning for selskabet, og forsikringstagerens forhold kan tilregnes forsikringstageren som groft uagtsomt. Med andre ord skal Hesalight (som for-sikringstager) have udvist grov uagtsomhed ved valget af det anvendte regn-skabsprincip, for at dette kan få indvirkning på forsikringsdækningen. Det be-strides, at dette har været tilfældet.
Bestyrelsesmedlemmerne, som var omfattet af forsikringen, heriblandt Sagsøgte 1, har selvsagt ønsket at anfægte afslaget på forsikringsdæk-ning overfor Dansk Forsikring A/S - blandt andet på baggrund af ovenstående. Forsikringsbetingelserne mellem Hesalight A/S og Dansk Forsikring A/S inde-holder imidlertid en voldgiftsklausul, som afskærer Sagsøgte 1 fra at anlægge et civilt søgsmål mod Dansk Forsikring A/S. Sagsøgte 1's nuværende økonomiske situation gør det ikke muligt at afholde om-kostningerne til en voldgiftssag sideløbende med det civile søgsmål, som der er anlagt mod ham af Hesalight under konkurs i denne sag.
Konkursboet, der indtrådt i Hesalights retstilling og dermed også virksomhe-dens forsikringsdækning, har imidlertid haft mulighed for at sikre forsikrings-dækning i sagen i det omfang, at man i øvrigt kan godtgøre, at bestyrelsens
medlemmer har udvist et ansvarspådragende forhold.Sagsøgte 1
456
gør gældende, at Hesalight under konkurs, dvs. sagsøger, har undladt iagttage sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at indlede voldgiftssag mod Dansk Forsikring med henblik på at få udbetalt den forsikringssum, som Hesalight var berettiget til i henhold til den indgåede forsikringsaftale, eller på anden måde at have sikret sig, at forsikringssummen om fornødent kommer til udbetaling.
Også på dette punkt har sagsøger forsømt at begrænse sit tab, hvilket Retten i Roskilde skal tage højde for i det tilfælde, at retten måtte finde frem til, at der er grundlag for et erstatningskrav mod Sagsøgte 1.
7LEMPELSE AF ET EVENTUELT ERSTATNINGSANSVAR
Hvis Retten kommer frem til, at Sagsøgte 1 ifalder erstatningsansvar, gøres det gældende, at erstatningsbeløbet bør nedsættes væsentligt, henset til sagsøgers manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligten.
Videre gør Sagsøgte 1 gældende, at erstatningsansvaret skal lempes efter erstatningsansvarslovens § 24 og selskabslovens § 363.
Som anført ovenfor, er såvel Sagsøgte 1 som den øvrige bestyrelse blevet forledt eller besveget af Sagsøgte 5, der er idømt fængsel i 7 år for overtrædelse af en lang række af straffelovens bestemmelser om berigelsesfor-brydelser i en grad, at de ikke kan bebrejdes de tab, som Obligationsejerne har lidt. Også af denne grund gøres det gældende at et eventuelt erstatningsansvar bør lempes.
Derudover gøres det gældende, at Sagsøgte 1 har handlet i tillid til revisors blanke påtegninger på de afgivne årsregnskaber, og at Sagsøgte 4 med rimelighed må bære den del af en eventuel erstatningsbyr-de, som kan henføres hertil.”
Sagsøgte 2
Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Retten i Roskilde skal i denne sag tage stilling til, om De Sagsøgte som med-lemmer af ledelsen i Hesalight A/S (Hesalight) har handlet ansvarspådragende, og om betingelserne for at én eller flere af de sagsøgte kan ifalde erstatningsan-svar over for Konkursboet er opfyldt.
Der er tale om en individuel vurdering for hver enkelt af de sagsøgte, og de fak-tiske omstændigheder som udgør grundlaget for vurderingen er meget forskel-ligt for hver enkelt af de sagsøgte.
457
Sagsøgte 2 var medlem af bestyrelsen i perioden 5. januar 2012 – 18. no-vember 2016 (datoen for konkursdekretet).
2.ANBRINGENDER
Sagsøgte 2 gør overordnet følgende anbringender gældende til støtte for påstanden om frifindelse:
1.at han ikke har handlet ansvarspådragende.
2.at der ikke i tilfælde af at retten konstaterer ansvarspådragende handlin-ger eller undladelser er lidt et erstatningsberettiget tab, hvorunder be-mærkes at retten skal vurdere, hvad der var eller burde være Sagsøgte 2 bekendt den samlede situation taget i betragtning, herunder
Sagsøgte 2's specifikke rolle i bestyrelsen.
3.at de øvrige betingelser for at ifalde et erstatningsansvar ikke er opfyldt for hans vedkommende, såsom årsagsforbindelse og adækvans.
I det omfang retten kommer frem til, at Sagsøgte 2 handlede ansvarspå-dragende og at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, gør Sagsøgte 2 gældende, at den eventuelle erstatning skal nedsættes eller bortfalde under henvisning til selskabslovens § 363 og erstatningsansvarsloven § 24.
Sagsøgte 2 fremfører mere subsidiært til kompensation, at erstatningsbyr-den udelukkende skal bæres af en eller flere af de medsagsøgte, jf. erstatnings-ansvarslovens § 25.
2.1.Uddybning af anbringender
2.1.1. Ansvarsgrundlag
Det som følger af selskabslovens § 361, stk. 1, er i realiteten culpareglen, og dens betingelser er ikke opfyldt for så vidt angår Sagsøgte 2. Bestemmelsen lyder:
”Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.”
Det er sagsøger der har bevisbyrden for, at Sagsøgte 2 har handlet i strid med selskabslovens § 361, stk. 1.
Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.
458
Handlingerne skal ifølge bestemmelsen kunne tilregnes Sagsøgte 2 som forsætlige eller uagtsomme, hvilket også følger af den almindelige ansvars-norm, som er skabt i retspraksis.
Udgangspunktet ved ansvarsbedømmelsen af en ledelse er, at ledelsen har haft en intention om at varetage sine beføjelser i tråd med selskabets og kreditorer-nes interesser.
Dansk retspraksis kan også sammenfattes i det, som i udenlandsk caselaw føl-ger af den såkaldte business judgement rule. Den præcise formulering kan vari-ere, men kan for så vidt angår pointen for eksempel udtrykkes sådan:
The business judgment rule is a presumption that in making a business decision, the directors of a corporation acted on an informed basis, in good faith and in the honest belief that the action taken was in the best interests of the company.
Såfremt den retsvirkning der kan udledes af The Business Judgement Rule (fri-findelse) skal ændres, så skal der noget ekstraordinært til.
Sådan er det ikke i forhold til Sagsøgte 2.
Tværtimod.
Det hedder i konkurslovens § 157, stk. 1:
“Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretnings-førelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldne-ren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.”
Kurator (som er er identisk med sagsøgeren) har ikke engang begæret at Sagsøgte 2 skulle pålægges konkurskarantæne.
Det må derfor kunne lægges til grund, at Sagsøgte 2 efter sagsøgerens op-fattelse ikke har handlet groft uforsvarligt.
Kendelsen om konkurskarantæne er fremlagt som bilag 264 og det fremgår på side 23:
“Det må efter det af kurator oplyste lægges til grund, at Sagsøgte 5 på egen
hånd og i strid med selskabslovens § 117 indgik et betydeligt antal kontrakter, der
459
efter sit indhold burde være forelagt HeSaLigths bestyrelse.” (min understreg-ning)
Det anførte støtter Sagsøgte 2's argument om, at det ikke er ansvarspådrag-ende ikke at se forhold, som ikke med rimelighed kan konstateres.
Dette understøttes - uanset at kurator mener noget andet - af, at kontrakterne med Starbucks og CPL angiveligt (i al fald efter anklagemyndighedens opfattel-se) er forfalskede.
Den udviste kontrol for så vidt angår Sagsøgte 2 skal ses i lyset af, at Sagsøgte 2 i selskabets interesse var udstationeret i Singapore med fokus på teknologi- og produktudvikling. Teknologi- og produktudvikling er en kerne-opgave i et selskab med den af Hesalight udførte drift.
Det forhold at Sagsøgte 4 (stævningen, side 23 og i de som bilag 66-69 fremlagte revisionsprotokollater af 5. november 2014, 23. januar 2015, 8. juni 2016 og 22. juni 2016) anførte, at der ikke var nogen funktionsadskillelse mellem bogholderifunktionen og betalingsfunktionen har i den forbindelse ikke nogen betydning for ansvarsvurderingen af Sagsøgte 2, idet det alene var anført at det svækker en effektiv intern kontrol. Der blev med andre ord ikke hejst et klart faresignal. Der vil meget ofte i revisionsprotokollater være anført forhold som kan forbedres, men uden et tydeligt hejst rødt flag, så er det ikke ansvarspådragende at bestyrelsesmedlemmer med en anden faglig baggrund ikke omgående skrider til en drastisk handling.
I den forbindelse skal det anføres, at Sagsøgte 4 ved revision af Hesalights årsregnskab for 2015 afgav revisionspåtegning uden forbehold.
Sagsøgers bemærkninger fører nærmest til at tro, at sagsøger er af den opfattel-se, at alle i bestyrelsen skal mestre alle forretningsmæssige discipliner.
Sådan er det i sagens natur ikke, og også i andre selskaber er det sædvanligt at fagspecialister er repræsenteret i bestyrelsen og tilfører betydelig viden inden-for deres område, for eksempel medicinalbranchen og ejendomsbranchen, sportsbrancherne mv., for blot at nævne nogle få eksempler.
Disse fagspecialister, som også Sagsøgte 2 tilhører, har i et udgangspunkt den samme ansvarsnorm, men ved en konkurs så må der ved en ansvarsvurde-ring også skeles til, om de årsager der førte til konkursen ligger langt fra de kompetencer som den pågældende havde, forudsat at den pågældendes fag-specifikke kompetencer alt andet lige også var af stor betydning for selskabet.
460
Det afgørende er derfor ikke, som anført af kurator i det afsluttende processkrift på side 6, om problematiske forhold kunne være delvist opdaget, såfremt den af Sagsøgte 4 påpegede funktionsadskillelse var blevet etableret. Det afgørende er, hvordan billedet med rimelighed så ud for de øvrige bestyrel-sesmedlemmer på det tidspunkt, hvor dette blev anført i revisionsprotokollen.
Sagsøgers bemærkning om, at i en virksomhed som Hesalight har bestyrelsen en pligt til at forstå hovedvilkår i relevante aftaler, deres centrale risici samt mulige indvirkning på resultatopgørelse, balance og likviditet skal derfor vur-deres i det lys.
Sagsøgte 2 bidrog særligt inden for sit specifikke fagområde, og spurgte i øvrigt også ind til at møderne skulle afholdes, jf. f.eks. bilag 43 og bilag III-K. Sagsøgte 2 deltog aktivt i bestyrelsen og forsøgte i 2016 at skaffe investorer, samt forsøgte at få relevant materiale fremsendt under hans udstationering i Singapore, jf. f.eks. bilag III-L, III-X, III-Y, III-Æ, III-Å, og III-AB. Sagsøgte 2 har dermed netop ikke tilsidesat de pligter, der påhvilede ham som bestyrel-sesmedlem.
Herudover modtog Sagsøgte 2 likviditetsbudget for 2016-2018 den 26. maj 2016, jf. bilag III-N, der viste tilstrækkelig likviditet. Samme dag modtog Sagsøgte 2 ligeledes skema over fremtidig likviditet, jf. bilag III-O, og liste og ske-maer over projekter for 2016, jf. bilag III-P.
Derfor var det for så vidt angår Sagsøgte 2 ikke ansvarspådragende, at han ikke krævede at driften blev indstillet og/eller tog skridt til at sikre selskabets værdier ved udgangen af tredje kvartal 2015, idet det ikke var kendeligt for ham, at der kunne være en risiko for at Hesalight ville være uden fornøden li-kviditet i løbet af kort tid, ligesom der ikke var indikatorer på, at der ikke var et forsvarligt grundlag for en fortsættelse af driften.
Sagsøger har ej heller løftet den tunge bevisbyrde for, at driften skulle have væ-ret indstillet på dette tidspunkt, og at håbløshedstidspunktet skulle have været indtruffet.
Sagsøgte 2's ansvar skal vurderes i lyset af den information, som Sagsøgte 2 og bestyrelsen i øvrigt havde på det relevante tidspunkt. Der var udar-bejdet revisionsprotokollater og indleveret årsrapporter, godkendt af en stats-autoriseret revisor, og uden faresignaler. Der var den fornødne likviditet og god indtjening.
En efterrationalisering i form af pengestrømsanalysen kan ikke ændre herpå.
461
Obligationsejerne foretog de seneste udbetalinger af obligationslånet den 14. og 18. september 2015, dvs. 12 dage før det af sagsøger påståede håbløshedstids-punkt.
En efterrationalisering i form af EY-rapporten (bilag 191) har, som også anført af Sagsøgte 1, derfor ingen relevans for bedømmelsen af bestyrelsens an-svarsgrundlag, eftersom der forelå præcis og betryggende information i 2015 og 2016 fra selskabets direktør og CFO.
Set fra Sagsøgte 2's perspektiv, så blev der ikke taget going concern forbe-hold i forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen i maj 2016, og ingen af de ad-vokater fra Advokatfirma 2 eller revisorer fra KPMG, der rådgav ledelsen i forbindelse med forløbet hen over sommeren, hejste flag af betydning.
Obligationsejernes revisor EY var ligeledes inde over sagen med henblik på at finde en løsning, og obligationsejerne bad så sent som i august 2016 selskabet om at optage et nyt bestyrelsesmedlem, Person 40, og ansætte en ny CEO. Sam-tidig forhandlede man om ny finansiering, hvorfor Sagsøgte 2 ikke havde grund til at formode, at der ikke som minimum var det spinkle håb, som ifølge det ledende præjudiktat U 1977.274 H, “Havemann” , fritager for ansvar.
Netop det at kyndige rådgivere var inde over er i Højesterets praksis årsag til frifindelse, jf. U 2006.2637 H (AOF), hvor præmisserne bl.a. lyder:
“På den anførte baggrund, herunder navnlig det forhold, at AOF, da problemerne viste sig, knyttede kyndige personer til sig som økonomichefer og konsulenter,
sammenholdt med oplysningerne om det arbejde med at få styr på økonomien i AOF, som disse personer udførte, har bestyrelsens medlemmer haft føje til at fæste lid til budgettet for 1999 og dermed gå ud fra, at den økonomiske udvikling i AOF kunne vendes. Det er derfor ikke ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer, at de i perioden frem til udløbet af 1998 valgte at fortsætte driften. Det kan ikke føre til et andet resultat, at de skriftlige oplysninger, der er i sagen, ikke har kun-net bekræfte de sagsøgtes forklaring om, at der er sket månedlig budgetrapporte-ring som omtalt i revisionsprotokollatet for 1996. (min understregning).
I replikken, s. 13-14, anføres, at selskabet i hvert fald i maj 2016 kunne lide li-kviditetsdøden, hvis man ikke nåede i mål med løsninger med finansiering. Når den bemærkning holdes op imod Højesterets præmisser viser det som mini-mum, at håbløshedstidspunktet i hvert fald ikke var indtrådt i maj 2016, hvilket også eliminerer årsagsforbindelsen til et eventuelt tab, jf. herom nedenfor.
Da man modtog henvendelsen fra Erhvervsstyrelsen i marts 2016 om de an-vendte regnskabsprincipper handlede Sagsøgte 2, og bidrog med at forsøge
462
at skaffe finansiering og få fremskaffet den nødvendige kapital. Dette kan som nævnt ses bl.a. i bilag III-L, III-X, III-Y, III-Æ, III-Å, og III-AB.
At Sagsøgte 2 har haft reelle forventninger til, at selskabet kunne fortsætte driften og at der kunne ske finansiering understøttes bl.a. af likviditetsbudget for 2016-2018 i bilag III-N, skema over fremtidig likviditet i bilag III-O, og pro-jektskema i bilag III-P. Bestyrelsen agerede i berettiget forventning om selska-bets overlevelse, bl.a. ved at nye bestyrelsesmedlemmer indtrådte i medfør af Dansk OTC’s bemærkninger, jf. bilag III-T. Bilag III-U til III-Å understøtter lige-ledes, at Sagsøgte 2 havde berettigede forventninger til at finansiering kunne ske, og bilag III-L, III-Q, III-R og III-AA, viser, at der var godt gang i sto-re projekter.
I bilag III-M kan det ses, at bestyrelsen reagerede hurtigt på obligationsejeres kritik og indgik en dialog om problemløsning, og at der var forventninger om at problemet kunne løses, jf. bilag III-S. Bilag III-AC, III-AD og III-AE viser, at obligationsejerne forholdt sig passivt og nærmest hæmmede Hesalight i at opnå nye investorer, og derved også har egen skyld i sit/boets tab.
Det gøres gældende, at der blev arbejdet på at finde en løsning for selskabet, og at Sagsøgte 2 havde berettigede forventninger til at selskabet kunne fort-sætte driften.
Selv da obligationsejerne gav meddelelse om, at de ønskede obligationen ind-friet før tid, måtte det maksimalt vurderes som vanskeligt at nå en refinansie-ring, hvorfor betingelsen om ansvarsgrundlag og ej heller betingelsen om år-sagsforbindelse er opfyldt.
Sagsøger har ikke med det anførte, herunder i stævningen side 23-25 og 47-50, det supplerende processkrift side 20-23 og 28-29, og replikken side 12-14, løftet den tunge bevisbyrde herfor.
Dette viser sig også ved det af Sagsøgte 1 oplyste vedrørende tilbud fra Dansk OTC, jf. Sagsøgte 1's duplik, side 5. Uanset at der muligvis ikke var et konkret tilbud fra Dansk OTC, så er det ikke afgørende. Det skyldes, at den blotte dialog skabte det rimelig håb om at der var grundlag for at fortsætte drif-ten.
Her vil jeg igen nævne det ledende præjudikat fra Højesteret i den såkaldte Ha-vemanns Magasiner dom, trykt i U 1977.274 H. Der blev i dommen ikke pålagt ansvar for yderligere kreditoptagelse, selvom mulighederne for at videreføre selskabet var yderst ringe. Der verserede forhandlinger om en rekonstruktion af selskabet og det fandt Højesteret var tilstrækkeligt. Det er derfor, jf. kriteriet i højesteretspraksis, irrelevant om der blev fremlagt et konkret tilbud eller do-
463
kumentation for “proof of funds. Det afgørende er ifølge Højesteret kun, at der er reelle forhandlinger.
Sagsøger har ej heller løftet bevisbyrden for, at der foreligger det påståede ret-ligt relevante tab, og at dette er et adækvat tab iht. Sagsøgte 2's ansvarspå-dragende handlinger eller undladelser.
Det opgjorte tab stammer først og fremmest fra obligationsejernes anmeldte tab i konkursboet. Det fremgik tydeligt af Bond Agreement af 10. december 2014 (bilag 70), at investorerne opfordredes til nøje at overveje al information i virk-somhedsbeskrivelsen, og at der var tale om en investering med en betydelig risiko. Det må have stået obligationsejerne klart, at der var en reel risiko for, at investeringen ville medføre tab.
Obligationsejerne var også fuldt ud bekendt med, at obligationslånene blev ydet til en forretningsidé, der var forventet bæredygtig, men at det også var en idé, der var under fortsat udvikling og som forudsatte en høj grad af finansie-ring.
Til trods herfor, foretog obligationsejerne ikke den due diligence som kan kræ-ves, hvis der skal kunne gøres et ansvar gældende.
Dertil kommer at obligationsejerne opsagde obligationslånene til indfrielse tre år før det aftalte tidspunkt - kun to år inde i låneforholdet. Indfrielsen, sam-menholdt med negativ presseomtale, ødelagde selskabets muligheder for at tiltrække yderligere obligationslån eller anden finansiering.
Dette, kombineret med gennemførelsen af en efterfølgende konkurs, førte til meget betydelige tab for selskabet, især fordi at selskabet havde store igangvæ-rende arbejder, og der typisk vil være manglende betalingsvilje hos kunder, som konstaterer, at modparten i et langvarigt og løbende kontraktforhold er blevet til et konkursbo. Dermed har tabene fremtrådt større end de er, ligesom at Novalume i dag har succes med selskabets forretningsmodel.
Bondholders handlinger var derfor medvirkende til de store tab, som selskabet har lidt.
Det gøres derfor gældende, at obligationsejerne ved indgåelsen af Bond Agre-ement i) accepterede risikoen for, at investeringen kunne blive tabt, og ii) udvi-ste egen skyld i forhold til det lidte tab.
2.1.2. Manglende årsagsforbindelse
Som anført ovenfor har konkursboet i replikken, s. 13-14, anført, at selskabet i hvert fald i maj 2016 kunne lide likviditetsdøden, hvis man ikke nåede i mål
464
med løsninger med finansiering. Når den bemærkning holdes op imod Højeste-rets præmisser viser det som minimum, at håbløshedstidspunktet i hvert fald ikke var indtrådt i maj 2016, hvilket også eliminerer årsagsforbindelsen til et eventuelt tab, jf. herom nedenfor.
2.2.Sammenfatning af anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand 1 gør Sagsøgte 2 overordnet gældende,
atsagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger det fornødne erstatningsbetingende ansvarsgrundlag,
atden meget store forskel på det sagsøgende konkursbos og Sagsøgte 2's adgang til materiale og dokumentation er retssikkerhedsmæssig proble-matisk, og at denne omstændighed bør forøge kravene til den sagsøger påhvilende bevisbyrde for, at de sædvanlige erstatningsbetingelser er op-fyldt, og at der ikke i boet forefindes ikke-fremlagte oplysninger af rele-vans for sagens afgørelse i de sagsøgtes favør,
atSagsøgte 2 ikke har haft grundlag for at mene andet, end at der var et tilstrækkeligt og forsvarligt kapitalberedskab i Hesalight, eller i hvert fald at der ikke var det håb som efter det ledende præjudikat fra Højesteret (U.1977.274H – Havemann) er tilstrækkeligt til at fortsætte uden at blive pålagt ansvar, jf. også “The Business Judgement Rule.
atSagsøgte 2's opgave primært har været at bidrage med indsigt af tek-nisk- og udviklingsmæssig karakter i forhold til produkterne, og at han har sørget forsvarligt for sit ansvarsområde, samtidig med at han var be-kendt med, at mange professionelle aktører var inde over selskabet uden at hejse advarselsflag (obligationsejernes rådgivere, Advokatfirma 2, Sagsøgte 1 som professionelt bestyrelsesmedlem og så videre), hvilket også var årsag til frifindelsen i Højesteretspræjudiktatet U 2006.2637 H (AOF).
atSagsøgte 2 var udstationeret på tidspunktet for de fleste forhold, som sagsøger kritiserer,
atSagsøgte 2 ikke har haft mulighed for at opdage forhold, som han be-vidst fra medsagsøgtes side blev holdt uvidende om,
atSagsøgte 2 blev holdt i uvidenhed om de forhold, som førte til Hesa-lights konkurs,
atdet er rimeligt og sædvanligt at stole på de informationer, der modtages fra såvel revisor som advokat, og at det i denne sammenhæng er sådan, at
465
de medlemmer af bestyrelsen, som ikke havde kendskab til de problemati-ske forhold, eller ikke havde deltaget i beslutningerne i andet forum, un-der alle omstændigheder ikke kan have noget ansvar for disse,
atSagsøgte 2 ikke har en uddannelsesmæssig baggrund, der giver ham et skærpet ansvar i forbindelse med vurderingen af bestyrelsesansvar, og at et skærpet ansvar i øvrigt ikke ses at kunne foreligge iht. den seneste retspraksis fra de såkaldte “banksager, jf. f.eks. U 2019.1907 H (Capinordic Bank), hvor præmissen bl.a. lyder: ”Af den dagældende aktieselskabslovs § 140, 1. pkt., fremgår, at bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførel-sen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Bestemmelsen, der med mindre sproglige justeringer er videre-ført i selskabslovens § 361, stk. 1, 1. pkt., fastsætter et almindeligt culpaansvar. Der er ikke i lovgivningen i øvrigt eller efter retspraksis grundlag for at fastslå, at der gælder en skærpet ansvarsnorm for ledelsesmedlemmer i en bank.” Dette er en stadfæstelse af landsrettens præmis, som går igen i flere af de såkaldte banksager.
atSagsøgte 2 kan herefter ikke mødes med noget erstatningsansvar i forhold til det af sagsøgerne hævdede håbløshedstidspunkt, herunder at dette håbløshedstidspunkt ikke er bevist,
atdet i relation til hver enkelt af de årsager som førte til konkursen er sådan, at Sagsøgte 2 ikke deltog i de enkelte beslutninger og ej heller deltog i den praktiske eksekvering af beslutningerne,
atSagsøgte 2 ikke har deltaget i efterfølgende godkendelser af disse be-slutninger/handlinger,
atbeslutningerne dermed tilsvarende blev truffet af den, der havde det ful-
de og overordnede billede af selskabet, eller af dem som var professionelle aktører (revisor og advokat) at det, efter Sagsøgte 2's opfattelse, pri-mært var de forhold som fremgår af straffesagen og konkurskarantænesa-gen som var årsagen til konkursen, og at Sagsøgte 2 ikke var til-talt/sagsøgt i disse sager,
atder under alle omstændigheder ikke består den fornødne erstatningsbe-tingende årsagssammenhæng mellem Sagsøgte 2's adfærd som besty-relsesmedlem og de af sagsøger hævdede tab, som i øvrigt ikke var adæ-kvate, samt
atdet af sagsøger hævdede tab ikke er dokumenteret eller nærmere specifi-ceret i forhold til Sagsøgte 2.
466
2.3.Lempelsesreglerne
I den udstrækning retten måtte finde, at Sagsøgte 2 har handlet ansvarspå-dragende, gør Sagsøgte 2 gældende, at den eventuelle erstatning skal ned-sættes eller bortfalde under henvisning til Selskabsloven (SL) § 363 og Erstat-ningsansvarsloven (EAL) § 24.
SL § 363 har følgende ordlyd:
”§ 363. Erstatning efter §§ 361 og 362 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af de erstatningspligtige betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hen-syntagen til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstæn-dighederne i øvrigt.”
EAL § 24 har følgende ordlyd:
”§ 24. Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige om-stændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes inte-resse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som angivet i stk. 1 kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder det samme om afdødes medvirken.”
Sagsøgte 2 gør til støtte for en lempelse af et eventuelt erstatningsansvar gældende,
atSagsøgte 2 blot havde en mindre ejerandel og var udstationeret i Asi-en i selskabets interesse, herunder at det var i selskabets interesse at Sagsøgte 2 deltog i bestyrelsen selvom han var udstationeret,
atSagsøgte 2 ikke har en uddannelse, der indebærer en strengere vurde-ring af hans adfærd i relation til ledelsesansvar,
atbeslutninger om allokering af koncernens likviditet blev truffet af CEO og den reelle majoritetsejer, i nogle tilfælde sammen med de professionelle aktører i bestyrelsen (advokat og revisor), herunder at Sagsøgte 4 ved revision af Hesalights årsregnskab for 2015 afgav revisionspå-tegning uden forbehold.
467
atSagsøgte 2 således slet ikke har deltaget i beslutningerne som førte til konkursen, primært fordi han ikke havde lejlighed til at konstatere dem.
atSagsøgte 2 stedse reelt har været almindelig lønmodtager med en re-lativt begrænset indkomst,
atSagsøgte 2 ikke er formuende, samt
atder – hvis der overhovedet er udvist culpa fra Sagsøgte 2's side – er tale om en meget lav grad af uagtsomhed.
Disse opregnede omstændigheder påberåbes tilsvarende til støtte for Sagsøgte 2's eventuelle regres, jf. nedenstående punkt.
2.4.Regres
I den udstrækning retten måtte finde, at Sagsøgte 2 har handlet ansvarspå-dragende i forhold til et eller flere af de af sagsøgerne påberåbte forhold, gør Sagsøgte 2 gældende, at han har krav på regres mod de under nærværende sag medindstævnte ledelsesmedlemmer, jf. den nedlagte påstand 2.
Sagsøgte 2 gør i denne sammenhæng foreløbigt gældende, at de medind-stævnte ledelsesmedlemmer har haft en mere omfattende viden om de om-stændigheder, som sagsøger, under nærværende sag, påberåber sig som an-svarspådragende, herunder i forhold til rolle og uddannelse, samt at Sagsøgte 4 ved revision af Hesalights årsregnskab for 2015 afgav revisi-onspåtegning uden forbehold.
Sagsøgte 2 gør desuden gældende, at han ikke har deltaget i beslutningerne som førte til konkursen, og at det eventuelle endelige erstatningsansvar i givet fald må ligge hos de sagsøgte ledelsesmedlemmer, som har medvirket i forbin-delse med beslutningerne.
Til støtte for regressen vil Sagsøgte 2 desuden påberåbe sig EAL § 25, der har følgende ordlyd:
”§ 25. Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk er-statningsansvarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaf-fenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
Stk. 2. Er en eller flere af de erstatningsansvarlige dækket af en ansvarsforsikring, gælder § 19, stk. 1 og 2, og § 21. I de tilfælde, der er nævnt i § 19, stk. 2, nr. 1 og
468
2, og § 21, kan der ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem ska-devolderne tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer. § 20 finder tilsva-rende anvendelse.”
3.HENVISNINGER
Sagsøgte 2 inkorporerer de øvrige sagsøgtes anbringender og indsigelser som sine egne i den udstrækning, de øvrige sagsøgtes anbringender og indsi-gelser kan finde anvendelse til støtte for Sagsøgte 2's påstand.”
Sagsøgte 3
Sagsøgte 3 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”2. Anbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:
Ansvarsgrundlag
2.1Det gøres gældende, at ansvarsbedømmelsen af Sagsøgte 3 skal ske individuelt og uafhængigt fra vurderingen af de øvrige bestyrelsesmed-lemmers ansvarsbedømmelse.
2.2Det gøres gældende, at ansvarsbedømmelsen af Sagsøgte 3 skal ske efter den almindelige culpanorm.
2.3Sagsøgte 3 kan ikke blive holdt ansvarlig for dispositioner, som blev foretaget af Hesalight A/S og/eller bestyrelsen, og som Sagsøgte 3 ik-ke var eller burde være bekendt med.
2.3.1 Konkursboet efter Hesalight ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte 3
Sagsøgte 3 skulle have forsømt sine forpligtelser i den tid, han var bestyrel-sesmedlem.
2.3.2 Sagsøgte 3 var ikke medlem af bestyrelsen og var ikke på anden vis
tilknyttet Selskabet, da obligationslånene blev udstedt eller da regnskabet for andet halvår i 2014 blev udarbejdet. Sagsøgte 3 kan derfor under alle omstændigheder ikke holdes ansvarlige for dispositioner i forbindelse hermed.
2.4Sagsøgte 3 var alene bestyrelsesmedlem til i ca. 7 måneder.
2.5Det gøres gældende, at Sagsøgte 3 i sine 7 måneder som bestyrel-sesmedlem i Selskabet, varetog Selskabets interesser, og ikke var bekendt
469
med de forhold, som Konkursboet efter Hesalight har anført som ansvars-pådragende.
2.5.1 Sagsøgte 3 har foretaget de handlinger og undersøgelser, som kan
forventes af et bestyrelsesmedlem med hans baggrund.
2.5.2 Sagsøgte 3 hverken kendte eller burde have kendt til de forhold, som
er nævnt i stævningen eller det supplerende svarskrift. Sagens omfang er så betydeligt, at det ikke kan forventes, at Sagsøgte 3 burde have skaffet sig kendskab til omfanget og forholdene.
2.5.3 Sagsøgte 3 havde alene begrænset indflydelse i Selskabet, hvilket
tillige afspejles af hans korte tid som bestyrelsesmedlem i Selskabet. Sagsøgte 3 modtog alene et beskedent honorar på kr. 175.000, svarende til ca. 1,09 % af de udbetalte honorarer til bestyrelsen (samlet i alt ca. kr. 16.100.000).
2.5.4 Det bestrides endvidere, at Selskabet havde passeret håblighedstidspunk-
tet i Q4 af 2015, hvor Sagsøgte 3 sad i Selskabets bestyrelse. Selskabet havde på daværende tidspunkt likvide midler på kr. 400 millioner, jf. pen-gestrøms-analysen.
Manglende tab
2.5.5 Det bestrides, at de betalinger og pengestrømme, som Sagsøgte 3
under sin tid i bestyrelsen blev bekendt med, har medført et tab for Kon-kursboet efter Hesalight.
2.6Det gøres gældende, at det er Konkursboet efter Hesalight, der har bevis-byrden for, at Sagsøgte 3's handlinger og/eller undtagelser har med-ført et tab. Konkursboet efter Hesalight har ikke løftet bevisbyrden for det-te. Det følger derfor af dansk rets almindelige erstatningsretlige betingel-ser, at Konkursboet efter Hesalight ikke kan gøre et krav gældende over-for Sagsøgte 3.
2.6.1 Det gøres i øvrigt gældende, at de tab som Konkursboet efter Hesalight
har påstået at have lidt, hverken er en adækvat eller påregnelig følge af Sagsøgte 3 handlinger og/eller undladelser, hvorfor Sagsøgte 3 ikke kan gøres ansvarlig for det af Konkursboet efter Hesalight påståede beløb.
2.7Det gøres gældende, at Selskabets tabsopgørelse under alle omstændighe-der ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og i det hele fremstår mangelfuld. Sagsøgte 3 skal på den baggrund frifindes for det rejste krav.
470
Egen skyld
2.8Obligationsejerne må anses at have udvist en grad af egen skyld, der væ-sentlig overstiger ethvert ansvarsgrundlag, som måtte kunne tilskrives Sagsøgte 3. Obligationsejerne var professionelle og i langt højere grad i stand til at vurdere Selskabets finansielle situation end Sagsøgte 3 var eller burde have været henset til den korte periode som besty-relsesmedlem.
Friholdelse
2.9Sagsøgte 3 modtog et beskedent honorar i forhold til de andre besty-relsesmedlemmer, jf. pkt. 2.5.3, var alene i bestyrelsen i 7 måneder og havde begrænset indflydelse i Selskabets ledelse.
2.9.1 Det gøres gældende, at de øvrige Sagsøgte i det indbyrdes forhold med
Sagsøgte 3 skal bære det eventuelle ansvar. På den baggrund skal de øvrige Sagsøgte friholde Sagsøgte 3 for ethvert ansvar overfor Kon-kursboet efter Hesalight.
Lempelse
2.10 Såfremt Retten mod forventning finder, at Sagsøgte 3 er erstatnings-
ansvarlig gøres det gældende, at Sagsøgte 3's erstatningsansvar skal nedsættes i overensstemmelse med Selskabslovens § 363. Henset til om-stændighederne ved hændelsesforløbet, kan Sagsøgte 3's ansvars-grundlag maksimalt kan anses som simpelt uagtsomt.
2.10.1 Sagsøgte 3 var ikke bestyrelsesmedlem da obligationslånene blev
udstedt eller da regnskabet for 2014 blev udarbejdet. Sagsøgte 3 var derfor ikke bekendt med de forhold der førte til Selskabets konkurs, og var heller ikke en del af disse.
2.10.2 Det kan ikke forventes at et bestyrelsesmedlem i 7 måneder, kan have
opnået et sådan kendskab til Selskabet og dets tidligere dispositioner, at han med rimelighed skulle have været bekendt med de af Konkursboet ef-ter Hesalight påpegede forhold.
2.10.3 Det savner i øvrigt rimelighed, hvis et bestyrelsesmedlem i 7 måneder,
skal pålægges ansvar for Selskabets drift før eller efter bestyrelseshvervet, navnlig henset til, at bestyrelsens øvrige medlemmer havde været delta-gende i det fulde forløb.
471
2.10.4 Sagsøgte 3 er privatperson og sagsgenstanden for nærværende sag
vil påvirke Sagsøgte 3's private forhold resten af hans liv.”
Sagsøgte 4
Sagsøgte 4 har i sit sammen-fattende processkrift anført bl.a.:
”SAGENS TEMAER I FHT. SAGSØGTE REVISOR
Helt overordnet handler nærværende sag om, hvorvidt sagsøger, Hesalight A/S under konkurs, har et erstatningskrav mod henholdsvis selskabets (dv) ledelse og revisor i anledning af, at der efter konkursboet opfattelse foreligger et tab for drift efter håbløshedstidspunktet.
I forhold til statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 (sag-søgte revisor) har konkursboet således gjort gældende, at sagsøgte revisor har handlet ansvarspådragende ved at påtegne Hesalight A/S’ (nu under konkurs) halvårsregnskab for perioden 01.07-31.12.2014 (bilag 61, E1067f) uden forbe-hold, og at sagsøgte revisor derved har et medansvar for, at den, ifølge sagsø-ger, underskudsgivende drift blev fortsat efter håbløshedstidspunktet, jf. stæv-ningens side 41 øverst (E106) samt det supplerende processkrift side 30-31 (E154).
Heri er altså indlagt både den grundlæggende forudsætning – ifølge sagsøger selv værende det bærende for det af konkursboet rejste krav, jf. sagsøgers supple-rende processkrift side 28 (E152) – at der indtraf et håbløshedstidspunkt, væ-rende enten 30. september 2015 eller senest 31-12-2015, jf. bl.a. det supplerende processkrift side 22 (E146). Hvilket (også) sagsøgte revisor fortsat bestrider, og for god ordens skyld bemærkes, at sagsøgte revisor kan tiltræde, at der er tale om synspunkt, et forhold, sagsøger i sin helhed bærer bevisbyrden for.
Hvad der fremgår af det supplerende processkrift, side 28 (E152), er følgende:
Bærende for det af Konkursboet rejste erstatningskrav (som Konkursboet af pro-cesøkonomiske grunde har reduceret til 200 mio. kr.) er, at Hesalights ledelse se-nest i forbindelse medafslutningen af tredje kvartal 2015 burde have indset, at sel-skabets situation var håbløs, og at en videreførelse af selskabets drift var uholdbar og ville resultere i forøgede tab for selskabets kreditorer.
Af det supplerende processkrift side 22 (E146) fremgår: ”… og at forpligtelsen i hvert fald ikke kan være indtrådt senere end ved årsskiftet 2015/2016.”
472
Endvidere forudsætter sagsøger både, at sagsøgte revisor handlet ansvarspå-dragende og at dansk rets øvrige betingelser for at pålægge revisor erstatnings-ansvar er opfyldt – hvilket ligeledes fortsat bestrides, hvorved for god ordens skyld understreges, at sagsøger i det hele bærer bevisbyrden herfor.
Et centralt tema – for hvilket sagsøger også bærer bevisbyrden – er endvidere om selskabet overhovedet led et tab ved, at driften fortsatte som sket, hhv. et tab i den påståede størrelsesorden. Hvilket fortsat bestrides.
Navnlig ad sidstnævnte bemærkes indledningsvist, at centralt for sagen også, og under alle omstændigheder, er, at sagsøger er konkursboet. Dvs. 1) sagsø-
gers krav er afledt af selskabets, og 2) en eventuel tabsopgørelse skal tage højde for kreditorernes egne forhold (accept af risiko mv.) Et centralt tema er dermed også obligationsejernes (bondholders) forhold.
Centralt for sagen er også, at ansvar for regnskabsaflæggelse påhviler ledelsen. Ligesom det er ledelsens ansvar at iagttage det løbende kapitalberedskab, og idet hele er ledelsen, som driver virksomheden.
Retten anmodes tillige om at foretage fordeling af en eventuel erstatningspligt mellem flere eventuelt solidarisk ansvarlige.
Der er ikke ganske enighed om sagsforløbet, herunder bl.a. ikke enighed om hvilke nærmere drøftelser, der har fundet sted i forbindelse med og relaterende til regnskaberne og – jf. de medsagsøgtes processkrifter - hvilke bestræbelser, der pågik sommeren /efteråret 2016. Sagsøgte revisor finder anledning til at fremhæve følgende overordnede forhold og forløb.
SAGSFREMSTILLING
(Kort om sagsøgtes og medsagsøgtes rolle)
Sagsøgte 4, CVR nr., er et lille revisionsfirma. Virksomheden er siden december 2015 drevet under nævnte CVR-nummer, men var også forinden dette drevet og ejet af statsautori-seret revisor Sagsøgte 4, som har været statsautoriseret revisor si-den august 1983.
Sagsøgte 4 forestod ikke bogføring for Hesalight, og opdraget var i det hele alene at foretage sædvanlig finansiel revision. Hesalights bogholderi var outsourcet til Bogholderiafdelingen ApS. Hvor opgaven – frem til januar 2016 -blev forestået af Person 16 bistået af medarbejdere. Der var med andre ord etableret en (tilsyneladende) professionelt varetaget bogholderifunktion. Hvilken funktion Hesalight løbende betalte et anseeligt beløb, 400t + moms, for at få varetaget. Ligesom der var en intern økonomifunktion med skiftende CFO-er.
473
Sagsøgte 4 blev under revisionen bistået af en medarbejder, cand. Merc. Aud. Vidne 3, der var ansat hos Sagsøgte 4 frem til 23. april 2016, på hvilket tidspunkt han fratrådte sin stilling for straks at tiltræde ny stil-ling hos Hesalight. Endvidere bistod Person 33.
Sagsøgte 4 var ikke involveret i drøftelserne om udstedelse af virksom-hedsobligationer eller udfærdigelsen af virksomhedsbeskrivelserne (bilag 75-76, E965 og E1295).
Sagsøgte revisor Sagsøgte 4 bekendt var selskabets regnskab et gennem-gående tema på både generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, og sagsøgte bekendt er løbende udfærdiget kvartalsrapporter – hvilke Sagsøgte 5 selv udfærdigede. Eksempelvis var budget 2016 på agendaen for bestyrelsesmøde december 2015, Es1547 og 1672, og fremsendtes tillige cash flow statement (E1566/1684). Fra referat af mødet ses bl.a., E1689, at: ”pipeline samt størrelsen heraf blev kort drøftet, ligesom bestyrelsen tog direktionens orientering om cashflow mm. til efterretning” samt at budget blev ”enstemmigt vedtaget” (s1691).
Daværende direktør Sagsøgte 5 var i det hele tæt på økonomien, herunder således at alt skulle igennem ham, idet han f.eks. var den eneste, der havde ad-gang til virksomhedens bankkonti. Hvilken manglende funktionsadskillelse revisor, ubestrideligt, påpegede i revisionsprotokollerne (bilag 66-69, bl.a. E1049).
Relevant er også, at selskabets direktør Sagsøgte 5 er uddannet bogholder, herunder med en gennemført HD 1. del, og at det af Sagsøgte 5 (formelt Sagsøgte 5's ægtefælle) kontrollerede selskab Bogholderiafdelingen ApS afløste en an-den af Sagsøgte 5 ejet/drevet bogholderivirksomhed, hvormed Sagsøgte 5 ubestride-ligt havde mange års erfaring med at drive virksomhed, og specifikt mange års regnskabs-erfaring, da han startede Hesalight.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer fremstod også for sagsøgte revisor som både kompetente og aktivt engagerede medlemmer. F.eks. deltog Sagsøgte 1 lø-bende i ledergruppemøder.
Som anført – og nærmere beskrevet nedenfor – er det ledelsen, der aflægger regnskabet. Såvel 2012/2013 (bilag 59) som 2013/2014 (bilag 60) som halvårs-regnskabet pr. 31.12.14 (bilag 61, E1069) og 2015-regnskab (bilag 63) er da også underskrevet af den samlede bestyrelse.
Revisionsprotokollen fsv. det omarbejdede halvårsregnskab, dvs. nyt regnskab pr. 31.12.2014, bilag 62 (E2465f), har alle underskrevet i juni 2016, jf. E2487. Pro-tokol ad 2013/14-regnskabet har både Sagsøgte 1, Sagsøgte 5 og
474
Sagsøgte 2 (E889f) underskrevet og tilsvarende fsv. det oprindelige halv-årsregnskab, pr. 31-12-2014, jf. E1047f. (I samtlige er påpeget manglende funkti-onsadskillelse.) Endvidere har revisor på almindeligvis indhentet ledelseser-klæringer, eksempel fremlagt som bilag VI-N, E1055.
(Yderligere om sagsøger og Sagsøgte 5 henvises til sagsøgtes svarskrift, E163-165)
Der findes herved også anledning til at påpege, at de af sagsøger omtalte, bl.a. understøttet ved bilagene 112 og 193, af Sagsøgte 5, foretagne (formentligt) uberettigede dispositioner til egen fordel skete primært 2016, og følgelig ikke har påvirket det for sagen relevante halvårsregnskab, juli – december 2014, lige-som det i øvrigt generelt har fremgået af regnskaberne, at der var mellemvæ-render med tilknyttede virksomheder.
(Om sagsøger)
Hesalight startede som en grossistvirksomhed, men Sagsøgte 5 så potentiale til ”mere” . Som det fremgår af virksomhedsbeskrivelserne, bilag 75 (E965f) og bilag 76 (E1295f), var Hesalight således på tidspunktet for obligationsudstedel-sen en ganske ”ung” virksomhed, der havde haft en kraftig vækst over en kort periode, beroende på bl.a. at hurtigt have fået positioneret sig ”higher up the va-lue chain” (bilag 75, side 9 mf. (E973) og at have fundet en forretningsmodel, der imødekom den udfordring, at installation af den ”grønne” LED-løsning er/var markant dyrere end ”traditionel” belysning, jf. bilag 75, s12 (976). Centra-le uddrag af bilag 75-76 er citeret nedenfor.
Sagsøger forsøger at tegne et billede af Hesalight som værende en virksomhed uden reel aktivitet af betydning, og hvor nærmest samtlige indgåede aftaler var problemfyldte. Det er ikke det indtryk, sagsøgte fik af virksomheden – uanset det nu efterfølgende har kunnet konstateres, at der har været enkelte kontrakt-forhold, der muligt kunne være håndteret mere hensigtsmæssigt. Og uanset der muligvis – jf. straffedommen – er sket forfalskninger hhv. ikke har været son-dret korrekt mellem bindende kontrakter og hensigtserklæringer.
At der var tale om en virksomhed i udvikling, med mange solide aftaler og kunder, og i det hele mange jern i ilden ses bl.a. af de mange ledergruppemø-der, af bestyrelsesmødereferaterne, af virksomhedsbeskrivelserne, omfanget af distributionsnettet mv. Hvorved også er at fremhæve det faktum, at Novalume A/S – der for DKK 5 mio. erhvervede selskabets aktiver og aktiviteter, jf. bilag 107 (E2851) herunder de betydelige tilgodehavender relaterende til Hesalights salg/kontrakter – allerede i første regnskabsår havde en bruttofortjeneste stor DKK 23,2 mio. og et resultat efter skat stort ca. DKK 14,2 mio. (E5832).
(Sagsøgte revisor hæfter sig ved, at det af medsagsøgte er påpeget prisen ved salget var alt for lav – og kan derved ikke undlade at påpege at Novalume ApS
475
ejes af samme Vidne 12 som udfærdigede rapport og Præsentati-onen af 19. august 2016, E2613 samt 2623.)
At den finansiering, der blev tilvejebragt ved udstedelsen af obligationer, skulle bruges til vækst, vækst på den lange bane, og dvs. i forhold til en langsigtet
strategi, fremgik udtrykkeligt af den virksomhedsbeskrivelse, der lå til grund for obligationsudstedelsen, jf. nedenstående.
Sagsøgte revisor kan ikke genkende det billede, at der generelt ikke var en for-svarligt indrettet organisation – organisationsdiagram ses af virksomhedsbe-skrivelsen fra 2014 (E978-979) og bilag II-O (E6157). (Hvorved tillige henvises til medsagsøgtes processkrifter.) Derimod kan tiltrædes at ledelsen ikke har fulgt behørigt op på revisors påtale af manglende funktionsadskillelse.
(Forløb vedr. opnåelse af obligationslån)
Den af sagsøger fremlagte og fremhævede (ensidigt indhentede) pengestrøms-analyse kan selvsagt ikke ses isoleret fra forløbet i øvrigt, herunder opnåelsen af obligationslånene i hhv. 2014 og 2015, hvorved netop sikredes kapital/likviditet til den fortsatte vækst.
Som anført deltog Sagsøgte 4 ikke i forbindelse med udfærdigelse af virk-somhedsbeskrivelserne (E965f og E1295). Han deltog derimod i et møde på virksomheden afholdt medio december 2014 med PenSam, repræsenteret af porteføljemanager Vidne 6, hvor såvel forretningsmodel som valg af regnskabsprincipper blev gennemgået.
Forinden mødet var fremsendt 13 spørgsmål, der ønskedes – og blev – besvaret, og både Sagsøgte 4 og Hesalights Advokat 1 stod til rådighed for supplerende spørgsmål. Ligesom f.eks. PenSam havde mulighed for at gen-nemgå det materiale, man måtte ønske. Det var i den forbindelse sagsøgtes op-fattelse, at PenSam frontede investorkredsen, og der blev, i fald sagsøgte be-kendt, ikke udtrykt ønske fra andre investorer om et tilsvarende møde. På mø-det deltog også repræsentant fra Dansk OTC, der har medvirket til udfærdigel-sen af Virksomhedsbeskrivelsen, Vidne 9. (Såvel Vidne 6, Advokat 1 som Vidne 9 er indkaldt som vidner.)
Dette møde blev vel at mærke afholdt forinden indgåelsen af Bond Agreement (E895) og inden udbetalingerne af lån.
Bond Agreement blev således indgået 10. december 2014 og dermed forinden det omstridte ”halvårsregnskab” (regnskabet omfattende perioden 01-07-2014 – 31-12-2014, E1067) overhovedet forelå. Samt forinden offentliggørelse af 2013/2014-årsrapporten (regnskab pr. 30.06.14, E875), der offentliggjordes den
476
19-12-14. Ligesom de første udbetalinger skete inden halvårsregnskabet blev offentliggjort – den første udbetaling skete 15-12-2014.
Det er bl.a. på baggrund af ovennævnte møde sagsøgte revisors indtryk, at der var fuld gennemsigtighed i forhold til obligationsejerne. Hvilket tillige bekræf-tedes af Sagsøgte 5 i artikel til Børsen af 1. marts 2017: Hesalight-stifter: Jeg har helt sikkert begået fejl, bilag VI-C, hvor bl.a. fremgår:
Sagsøgte 5 mener, at han hele vejen igennem har været åbent omkring selska-bets omdiskuterede forretningsmodel, hvor pengene først kommer i kassen i takt med energibesparelserne.
Hvorpå følgende citat fremgår:
Vi var åbne overfor obligationsejerne med hensyn til regnskabsprincipper. Dørene var åbne, således at alle investorer kunne udføre due dilligence på forretningskon-ceptet og vores projekter. Hesalights advokat og revisor var til rådighed – men der var ingen spørgsmål, ingen kommentarer og ingen krav om yderligere dokumen-tation direktørkontrakter bilag eller andet fra obligationsejerne side.
Hvorved også fremhæves, at anvendelsen af princippet for indregning af igangværende arbejder (Entreprisekontrakterne), udtrykkeligt fremgår af alle beskrivelser af regnskabspraksis indeholdt i regnskaberne. Fsv. 2013/2014-regnskabet (det seneste regnskab på tidspunktet for obligationsudstedelsen) fremgår således af den generelle omtale af anvendt regnskabspraksis (E883): ”Igangværende arbejder værdiansættes til forventet avance med fradrag af forventede finansieringsomkostninger i forbindelse med betaling” , hvilket er gentaget i note 8 (E888).
Som uddybet nedenfor, var obligationsudstedelsen ubestrideligt rettet mod professionelle investorer med høj risikovillighed. Det må have formodningen imod sig, at professionelle investorer – her en række førende pensionskasser – udlåner ca. kr. 590 mio. (EUR 78,8 mio.) uden at have opnået detaljeret indsigt i selskabets forhold og, ikke mindst, forretningsmodellen og hensigten med lå-neoptagelsen, der – ifølge virksomhedsbeskrivelserne såvel som den indgåede Bond Agreement (bilag 70) – netop var fremtidig vækst:
“The net proceeds of the Bond shall be applied towards (i) to finance future growth (ii) to repay existing debt (iii) towards general corporate purposes” (Bond Agreement, pkt. 2.3).
Investorernes/obligationsejernes risikovillighed ses også af, at der alene etable-redes virksomhedspant stor kr. 50 mio. (E933).
477
Investeringerne blev dertil foretaget uden, at obligationsejerne opstillede f.eks. sådanne specifikke krav til fortsat forsikring via EKF, som obligationsejerne efterfølgende har hævdet at forvente, uanset noget sådan ikke kunne udledes af virksomhedsbeskrivelserne, jf. nedenfor.
Det fremhæves herved også, at det også direkte af Bond Agreement pkt. 2.3 (E902) fremgår, at provenuet skulle anvendes til finansiering af fremtidig vækst, tilbagebetaling af eksisterende gæld, generelle virksomhedsformål.
Sagsøgte 4 bekendt, var der i øvrigt i 2015 bestræbelser på at blive børsnoteret i USA, vel at mærke på First North, som er kendetegnet ved, at risiko-og indtjeningspotentialet for investeringer kan være større end på hoved-markedet (E6155). Dette overensstemmende med det i virksomhedsbeskrivelsen anførte (E966).
Om forløbet vedrørende obligationsudstedelsen er også at fremhæve navnlig artiklerne fremlagt som bilag VI-A (E3583) artikel af 9. marts 2017: Pensionskas-ser stillede kun få spørgsmål inden Hesalight-investering samt som bilag VI-B (3635) artikel af 28. marts 2017, fra Medie Business: Ekspert: Pensam kørte over for rødt mindst fire gange i Hesalightsagen, tilsvarende artiklen fra Finans Watch af 28. marts 2017 (E3625)
(Særligt ad virksomhedsbeskrivelserne)
Uanset sagsøgte som anført ikke var involveret i udfærdigelsen af disse, finder sagsøgte anledning til at fremhæve, dels at det udtrykkeligt af virksomhedsbe-skrivelserne fremgår, at der blev efterspurgt professionelle investorer med risi-kovillig kapital, dels at det kan ikke tiltrædes, som hævdet, at disse skulle et tegne et misvisende billede at det for sagen relevante forhold, nemlig forret-ningsmodellen.
Fra virksomhedsbeskrivelse fra 2014 (E964f) er navnlig at fremhæve følgende citater:
Side 9 (E973) fremgår under gennemgangen af selskabets historie/baggrund bl.a.:
Today, the company has thus positioned itself higher up the value chain, as it is crucial to develop new, innovative solutions, and to control the quality of all products and components (…)
Dertil fremgår det af side 12 (E976):
One of the major obstacles for the growth in the market is the cost of installation
478
and retrofitting, which is significantly higher than traditional lightning, often ap-proximately five times higher.
The opportunity for Hesalight is a growing demand for quality and innovation. Hesalight’s business model addresses the above mentioned challenges, including the CAPEX costs related to the change of lightning systems offering quality and innovative design solutions and new concepts on how to service the lightning market.
Hesalight estimates the current project pipeline has a value of approximately Euro 500 million.
Side 16 (E980): er bl.a. omtalt følgende under overskriften “Strategy:
4. Expanding the financing platform
a. introducing a private financing mechanism to support/replace today’s governments-backed credit.
Ligesom fremgår:
“The overall revenue and profit target for 2016 is expected to show same strong growth as experienced in the past and expected for 2014 and 2015.
The total value of the current pipeline is approximately €uro 500 million with 41 % from South Europe, 23 % from South America, 15 % from East Europe, 12 % from North Europe, 6 % from Turkey, 2 % from West Europe and 1 % from Asia.
Converting the pipeline to customers the Company will:
-establish local offices to strengthen sales support and quality control in Brazil, Russia China, Turkey, US
-improve training of sales representatives and overall responsiveness - target: 70 employees worldwide ex. factory staff
-expand the agency network to 300 agents worldwide
-increase country coverage to all main markets.
6.3 Capital Requirement
The capital requirement is based on a full implementation of the strategy 2014-2016 […]”
Specifikt er side 20 (E984) – under punktet ESCO – omtalt følgende model:
“The investment is financed through the energy savings achieved and by that way finances the energy renovation.”
479
Endvidere fremgår det udtrykkeligt side 24 under overskriften “Risk Factors” :
An investment in the Bonds involves a high degree of financial risk. A potential investor should carefully consider all information in this Company Description, including the risks described below, before a decision is made to buy or sell Bonds.(…)
Specifikt er punktet ”Liquidity” fremhævet som en generel risiko, jf. side 26 øverst.
Fra virksomhedsbeskrivelsen fra 2014 (E991) skal også fremhæves følgende nødvendige krav, som skulle være opfyldt af en potentiel bondholder:
“have sufficient knowledge and experience to make a meaningful evaluation of the Bonds, the merits and risks of investing in the Bonds and the information con-tained or incorporated by reference in this Company Description”
Fra virksomhedsbeskrivelsen fra august 2015 (E1305) er blandt andet at frem-hæve følgende beskrivelse selskabet og markedet:
“Hesalight is a leading LED solution provider in Northern Europe with a mission to develop, produce and sell high quality LED solutions for the professional mar-ket, with the lowest total cost of ownership.
Hesalight has successfully installed LED solutions in more than 30 countries us-ing more than 150 local agents:
Market coverage: Austria, Belgium, Bosnia, Brazil, Bulgaria, Chile, China, Croa-tia, Denmark, Estonia, France, Germany, Ghana, Indonesia, Italy, Latvia, Lithu-ania, Malaysia, Morocco, Mexico, Montenegro, Netherlands, Norway, Peru, Po-land, Portugal, Russia, Saudi Arabia, Sweden, Switzerland, South Africa, Spain, Thailand, Turkey, UK, Ukraine, Uruguay and US.
The customers are divided among 35 % public, mainly with street lights and 65 % corporations with tubes and industrial lighting.”
I øvrigt henviser 2015-beskrivelsen udtrykkeligt til virksomhedsbeskrivelsen fra 2014, jf. bilagets s3 (E1296) venstre spalte. Dog er det nu anslået, at: “current pro-ject pipeline has a value of approximately Euro 750 million.” (E1305)
Endvidere gentages udtrykkeligt, s34 (E1312), at en investering indebærer: “a high degree of financial risk, ligesom fortsat forudsættes professionelle investorer, jf. s41 (E1315), med
480
“… sufficient knowledge and experience to make a meaningful evaluation of the Bonds, the merits and risks of investing in the Bonds and the information con-tained or incorporated by reference in this Company Description.”
Af beskrivelserne ses, at der er tale om et selskab med en ganske kort historie og hurtig vækst, samt fremgår, at der er tale om langsigtede investeringer, og i øvrigt også at man ikke altid anvendte/påtænkte at anvende EKF.
At obligationsejerne desuagtet ikke foretog nogen egentlig, i al fald kun en overfladisk, due dilligence er i øvrigt lagt til grund i straffesagen (E6091).
(EST krævede omarbejdelse)
Angiveligt i kølvandet på den megen medieomtale i foråret 2016 – bilagene 77-84 – fremsendte Erhvervsstyrelsen den 7. marts 2016 til Hesalight en række spørgsmål til virksomhedens årsrapport.
Sagsøgte revisor bistod Hesalight med udfærdigelse af et foreløbigt svar til Er-hvervsstyrelsen, og deltog i et uformelt møde den 17. marts 2016 på virksom-hedens adresse, hvor selvsagt også Sagsøgte 5 deltog. Den på mødet af er-hvervsstyrelsen efterspurgte dokumentation fremsendtes.
Erhvervsstyrelsen havde således indledt den sag, der førte til kravet om omar-
bejdelse af halvårsregnskabet – hvilket krav ledelsen valgte at tage til efterret-ning – da der afholdtes møde med obligationsejerne den 17. marts 2016. På hvilket møde det er sagsøgtes opfattelse, at obligationsejerne blev orienteret om den af Erhvervsstyrelsen indledte sag og de rejste, mulige, kritikpunkter.
Afgørelsen forelå den 12. maj 2016 (E2355) – og kort efterfølgende fremsendtes den omarbejdede halvårsregnskab (bilag 62, E2465). Og derpå – idet dette selv-sagt havde afventet Erhvervsstyrelsens afgørelse – tillige årsrapporten for 2015 (bilag 63, E2523). Begge blev offentliggjort i juni 2016, nemlig hhv. 14. og 28. juni 2016. Årsrapporten for 2015, dvs. regnskab pr. 31.12.2015 er følgelig aflagt under hensyntagen til Erhvervsstyrelsens afgørelse.
Erhvervsstyrelsen fulgte op på sin afgørelse med en indbringelse af sagsøgte revisor for Revisornævnet, der afsagde kendelse den 9. januar 2018 (E5741). Hvilken kendelse er indbragt for retten - i hvilken forbindelse retten har afvist en anmodning om ikke at tillægge indbringelsen opsættende virkning (E6065).
Forløbet fra marts 2016 – bondholders opsigelse fremkaldte krisen Sagsøgte hæfter sig ved, at der allerede i primo marts 2016 blev indledt dialog med obligationsejerne. Herunder således, at obligationsejerne var orienteret om
481
den dialog, der var med Erhvervsstyrelsen. (Møder afholdt i al fald 4. og 17. marts.) Der pågik korrespondance i perioden frem til og med oktober 2016.
Sagsøgte hæfter sig særligt ved drøftelserne mellem selskabet og obligations-ejerne ultimo maj 2016 (bl.a. E2455), at ledelsen anfægtede at Bond Agreement var misligholdt, samt at der også efter opsigelsen den 9. september 2016 (E2667), fortsat pågik sådanne drøftelser med obligationsejerne, at konkursbe-gæring først blev indleveret den 2. november 2016. Hvorved i første omgang indledtes en rekonstruktionsbehandling. (Den 18. november 2016 indledtes konkursbehandling.)
Ifølge Bond Agreement (bilag 70, pkt. 10.1) forfaldt obligationerne først til ind-frielse december 2019. Overensstemmende med en forretningsmodel, der for-udsatte langsigtede investeringer.
Det var og er fortsat efter sagsøgtes opfattelse vanskeligt at se den forretnings-mæssige begrundelse for – uanset medieomtale og Erhvervsstyrelsens afgørelse – at obligationsejerne/bondholders valgte den strategi, at trække tæppet væk under selskabet.
Det kan konstateres, at der er uenighed om omfanget af sådanne drøftelser med mulige investorer, men indgivelsen af en konkursbegæring underminere-de/umuliggjorde selvsagt at komme i mål med sådanne drøftelser.
Bl.a. Bilag II B – H (bl.a. E2689-2696) understøtter imidlertid, at sådanne drøftel-ser pågik og var både substantielle og af en sådan karakter, at det var realistisk at forvente indgåelse af aftale med tredjemand. Tilsvarende bilag III- T - III-X (E2675, 2681 -2687, 2717).
Sagsøgte revisor hæfter sig også ved, at det af såvel bestyrelsesmødereferater som ledergruppemøder efterfølgende Erhvervsstyrelsens afgørelse og efterføl-gende udfærdigelsen af det omarbejdet regnskab fremgår, at driften skulle fort-sætte.
Sagsøger har fremlagt en rapport fra KPMG angående årsrapporten for 2015. (E2799, 2801) For god ordens skyld bemærkes, at KPMG ikke havde til opdrag at forestå revision af årsrapport for 2015 og ikke havde hhv. tog sig tid til at til-vejebringe materiale til brug herfor. Hvilken KPMGs anmærkning ad balancen selvsagt skal ses i lyset af. Derimod tiltrådte KPMG som revisor 12. juli 2016 og skulle fremover forestå revisionen, fremover med anvendelse af IFRSprincip-perne. Sagsøgte hæfter sig i øvrigt ved, at KPMG ikke har anfægtet, at regnska-bet er aflagt ud fra en forudsætning om fortsat drift.
482
De efterfølgende af EY udfærdigede rapporter, rekvireret af hhv. obligations-ejerne og kurator, er åbenlys ensidig indhentede rapporter, udtryk for efterrati-onalisering, og som sådan uden bevisværdi. Navnlig uden bevisværdi i relation til selve tabsopgørelsen.
…
BEMÆRKNINGER / ANBRINGENDER
I forhold til sagsøgte revisor handler sagen om professionsansvar, nærmere be-stemt revisorers ansvar i forbindelse med afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber. Samtlige erstatningsbetingelser skal være opfyldt – for hvilket sag-søger i det hele bærer bevisbyrden og retten bedes i denne sag forholde sig til, om samtlige betingelser er opfyldt – idet dette bestrides.
Den retlige ramme i fht. sagsøgte revisor
Den retlige ramme for inddragelse i sagen af revisor Sagsøgte 4, er Sel-skabslovens § 361, stk. 2 smh. stk. 1:
Stk. 1. Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstat-te denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til erstatningspligt for re-visorer, vurderingsmænd, ejerbogsførere og granskningsmænd.
Ansvarsvurderingen i forhold til Sagsøgte 4 må dog tage ud-gangspunkt i, hvorvidt den af ham udførte revision vedrørende de rejste spørgsmål – jf. nedenstående - har været i strid med god revisorskik, jf. revisor-lovens § 16, stk. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at indholdet af den retlige norm for revisors disciplinære forhold, god revisorskik, ikke er sammenfaldende med den erstat-ningsretlige culpanorm, der gælder for revisorer. Hel eller delvis overtrædelse af normen god revisorskik er således ikke ensbetydende med, at der er udvist erstatningsansvarspådragende adfærd.
Særligt i forhold ansvarsvurderingen er et centralt bevistema, om sagsøger har bevist, at sagsøgte revisor har handlet i strid med god revisorskik – hvilket er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse, jf. herved bl.a. Østre Landsret præmis i sagen vedr. Roskilde Bank (Dom afsagt af ØL d. 7. november 2017):
Ansvarsbedømmelsen af [revisor] skal ske ud fra en professionsansvarsnorm base-ret på et almindelige culpaansvar. Ved bedømmelsen af, om revisor har handlet ansvarspådragende, indgår det, om revisoren har iagttaget god revisorskik og god revisionsskik. En tilsidesættelse heraf indebærer dog ikke i sig selv, at der forelig-ger et ansvarspådragende forhold.
483
Centralt for sagen er dog også, dels at det er ledelsens ansvar at aflægge regn-skab, jf. herved ÅRL § 8, herunder således det også er ledelsen, der bærer an-svaret for valg af regnskabsprincipper. Dertil er det netop ledelsens ansvar, at
løbende forholde sig til likviditet og kapitalberedskab, ligesom det er ledelsens ansvar, at der er fornuftige forretningsgange og sker behørigt tilsyn direktion. Der fremhæves herved Selskabslovens § 115:
I kapitalselskaber, der har en bestyrelse, skal denne ud over at varetage den over-ordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af kapitalselska-bets virksomhed påse, at
1. bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter kapitalsel-
skabets forhold er tilfredsstillende,
2. der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
3. bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om kapitalselskabets
finansielle forhold,
4. direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retnings-
linjer og
5. kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der
er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremti-dige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til en-hver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilste-deværende kapitalberedskab er forsvarligt.
(Hvilke forhold har betydning for såvel spørgsmålet om årsagssammenhæng som fordelingen af et eventuelt ansvar).
Kendetegnende for sagen er selvsagt også, at direktør og drivkraft i Hesalight, den bogholderikyndige, Sagsøgte 5 ved retten i Roskilde er dømt for bedra-geri, dokumentfalsk, mandatsvig, skyldnersvig og momssvig, Es6085f, og disse forhold netop omfattende sådanne forhold, at der er sket regnskabsmanipulati-on (altså besvigelser i revisionsmæssig forstand). (Dog bemærkes dommen er anket.) Dertil har der været rejst tiltale mod selskabets dv. (nu afdøde) boghol-der Person 16 for momssvig.
Kendetegnende – og essentielt - for den af sagsøger anlagte sag er også, at det er en grundlæggende forudsætning for sagsøgers krav – og for at anse sagsøgte (med)ansvarlig herfor - at der faktisk er sket drift efter håbløshedstidspunktet og lidt tab herved. Hvilket bestrides.
484
I det følgende adresseres indledningsvist spørgsmålet om drift efter håbløs-hedstidspunktet, hvorpå begrundes nærmere, hvorfor de almindelige erstat-ningsbetingelser under alle omstændigheder ikke er opfyldte i forhold til sag-søgte revisor. Derpå begrundes betydningen af obligationsejernes egne forhold, tabsopgørelsen (manglende bevis for tab) og endeligt fordelingen af et eventuelt ansvar.
HÅBLØSHEDSTIDSPUNKTET
Allerede i lyset af, at sagsøgers bærende forudsætning for kravet ikke er påvist opfyldt, er sagsøgte at frifinde.
At bevisbyrden for at der er sket drift efter håbløshedstidspunktet påhviler sag-søger, ses blandt andet af landsrettens begrundelse i U1998.1137H og U2015.257V:
Ved vurderingen af, om ledelsen har udvist erstatningspådragende adfærd, er det afgørende, om sagsøgeren har godtgjort, at en bestyrelse i de sagsøgtes situation på et tidspunkt i løbet af året 1989 måtte indse, at videreførsel af OKStimist A/S ville medføre tab – jf. fed1995.741Ø (1998.1137H)
Det bestrides, at selskabets situation – være sig ved afslutningen af 3. kvartal 2015 eller årsskiftet 2015/2016 – var således ”håbløs” , at driften pligtmæssigt burde være indstillet.
Sagsøger har til støtte herfor som bilag 191 fremlagt en pengestrømsanalyse for perioden 1. januar 2014 til og med 18. november 2016. Hvilken imidlertid ikke understøtter, at ledelsen (endsige revisor) burde indse, at selskabet var i en så-dan situation, at driften pligtmæssigt var at indstille som hævdet.
Selskabet havde i perioden december 2014 til september 2015 opnået obligati-onslån med en samlet hovedstol svarende til ca. DKK 585 mio. Heraf 2 trancher udbetalt september 2015 på hhv. 124 mio. og 59 mio. hvorved selskabet pr. 30.09.2015, ifølge – pengestrømsanalysen - havde en likvid beholdning oversti-gende DKK 400 mio. hvilket i sig selv modsiger det postulat, at selskabet var lukningstruet.
Provenuet fra obligationslånene skulle netop anvendes til finansiering af frem-tidig vækst, og de professionelle investorer var velvidende, at der var tale om en langsigtet investering, herunder at kapital-kravet tilvejebragt beroede på en ”full implementation of the strategy 2014-2016” , hvilket obligationsejerne ikke med rette kan hævde at ikke have været bekendt med. Basis for låneudstedelsen har ikke været det låntagende selskabs egenkapital og eller selskabets langvarig historik – men derimod selskabets forretningsidé.
485
Konkursen indtrådte, fordi selskabet fik revet tæppet væk under sig septem-ber/oktober 2016 – før indtægterne begyndte at komme. Hvilket ikke understøt-ter, at driften burde være stoppet september 2015 endsige ved udløbet af 2015, hvor beholdningen var ca. 200 mio.
Forholdet var derimod, at Hesalight havde betydelige likvider både ved ud-gangen af 3. kvartal 2015 og ved årsskiftet 2015/2016 og positive udsigter. Lige-som selskabet havde betydelige tilgodehavender fra salg, som med rette kunne forventes indfriet over tid, om driften fortsatte og evt. realiseret, således som faktisk overvejet (E2409).
Pr. 31.12.2015 udgjorde selskabets tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser ca. kr. 150 mio. (Efter tilbagediskontering, jf. regnskabets note 13, E2535. Hvil-ket tilgodehavender allerede 31.3.2016 var steget betydeligt (bilag 125, Es) og iflg. den af rekonstruktøren udfærdigede balance (pr. 30. september 2016) steget til i alt kr. 377 mio., hvoraf kr. 214 mio. relaterede til de italienske kontrakter (Udenlandsk virksomhed), indgået ultimo 2015.
Selskabets sammenbrud - og det forhold, at medkontrahenter måske har fragået deres forpligtelser efter konkursen, med betydelige værditab til følge - beror ret beset i første række på bondholders beslutning om at kræve førtidig indfrielse. Henholdsvis på strafbare forhold udvist af direktøren.
Sagsøgte revisor kan ikke tiltræde det billede, sagsøger forsøger at tegne af sel-skabet og de af selskabet indgåede kontrakter. Men kan derimod tiltræde det af de medsagsøgte anførte om, at de indgåede kontrakter ikke generelt var ufor-svarlige. (Iflg. rapport lavet januar 2016, bilag II T, s 1848 var på tidspunktet lukket 54 ordrer, E1880.) I øvrigt ses det, at selskabet i vidt omfang har gjort brug af f.eks. advokatbistand i forbindelse med de forskellige kontrakter, og at overfor revisor blev oplyst, at der anvendtes EKF.
Som anført skete overdragelse til Novalume A/S, omfattende tilgodehavender. Hvorved også findes anledning til at påpege, at Novalume kom endog meget godt fra start, jf. bilag VI-J (E5823), og så vidt ses videreførte Hesalights model, jf. E5821.
Det bemærkes herved også, at revisor ikke er forpligtet at gennemgå revisions-klientens kontrakter.
Det bemærkes også, at der også efter ændringen af regnskabsprincip var over-skud på driften (bilag 63) både for andet halvår 2014 og fsv. regnskabsåret 2015 (E2534).
486
Sagsøger indlægger – ved inddragelse af enkelte af sagsøger udvalgte kontrak-ter – en forudsætning om, at indgåede kontrakter generelt var uden realitet og uforsvarlige. Et sådan postulat ses sagsøger ikke at have belæg for. Kontrakter-ne lægger netop op til, at der skulle stilles sikkerheder og ske løbende betalin-ger i takt med levering. (Herunder f.eks. fsv. Olprim, E1490, som man ikke gik videre med grundet manglende sikkerhedsstillelse.)
Sagsøgers gennemgang og konklusioner angående de indgåede kontrakter og forestående forpligtelser ses fsv. heller ikke at ave støtte i den ensidigt indhen-tede rapport fra EY, bilag 191 (E3799f).
Særligt er rapporten kendetegnet ved primært at have fokus på udgifter uden behørig hensyntagen til forventelige indtægter. Der var således betydelige til-godehavender, der kunne - og konkret overvejedes, jf. e-mail af 19. maj 2016 (E2410) – realiseret. Dertil er et gennemgående forhold, at EY påpeget at ikke have haft tilstrækkelige oplysninger.
Det bemærkes herved, at netop kunne være ansvarspådragende at indgive konkursbegæring eller anmodning om betalingsstandsning for hurtigt.
Dertil kommer, at der – jf. Sagsøgte 1's duplik, E311 – var flere konkrete til-bud om at yde yderligere finansiering til selskabet. Ligesom obligationsejerne jo – længe - indvilligede i at give luft til at afsøge mulighederne for at finde anden finansiering. Således ses af bilag Y (E2723) at investorerne, via Advokat 5, Advokatfirma 1, så sent som 28. september 2016 bekræftede, at det gav mening at finde en løsning med ”en ny investor med henblik på at tilføre kapital til selskabet”
Bl.a. Bilag II B – H samt IIQ (bl.a. E2689-2696, 2829, 2683) bekræfter, at sådanne drøftelser pågik og var både substantielle og af en sådan karakter, at det var realistisk at forvente indgåelse af aftale med tredjemand. Tilsvarende bilag III- T
- bilag III-V (E2675, 2681, 2683, 2687) og III-X (E2717).
Dertil kan fremhæves bestyrelsesmødet 26. maj 2016, hvor Sagsøgte 1 orien-terede (E2423) om ”den fremsendte forespørgsel om en evt. interesse for afkøb af obli-gationerne til en kurs omkring de 85-90.” Samt fremhæves e-mail af 31. oktober 2016 fra Hesalights Advokat 4, der til investorernes advokat skri-ver:
Jeg skal understrege, at selskabet har likviditet i hvert fald indtil udgangen af året. Ledelsen anser det fortsat meget realistisk, at der findes en løsning med en eller flere investorer og som bekendt er der er konkrete drøftelser og (realistiske proces-ser) med flere investorer. Vi har, og jeg forstår, at flere af disse investorer har, for-søgt at komme i dialog med obligationsejerne herom uden held (…)
487
Af bilag III-H, e-mail fra Advokat 8 ses endda, at der den 11. no-vember – dvs. efter rekonstruktion var indledt – fremsendtes et konkret forslag til refinansiering (E2829).
Om bestræbelserne oplyste den udpegede rekonstruktør, Advokat 7, imidlertid, jf. bilag 1, E2838, at: ”rekonstruktionsbehandlingen er formålsløs, idet hovedkreditor har afvist 2 indhentede tilbud på overtagelse af obligati-onsejernes lån.”
På baggrund af nævnte stedfundne bestræbelser er ikke bevist at have forelagt en sådan situation, at ledelsen ”pligtmæssigt” skulle indstille driften som på-stået af sagsøger.
Hvorved bl.a. henvises til U1977.274H, hvor anførtes - uanset selskabets situati-on var alvorlig, og mulighederne for en videreførelse af selskabet måtte anses for yderst ringe – så: fremgår det af forklaringerne, at der endnu samme aften og den følgende dag førtes seriøse forhandlinger med bankerne og Storcentret for i sidste øjeblik at tilvejebringe en løsning, og der kan derfor ikke gives appellanten med-hold i, at likvidationen den 17. februar var uundgåelig og i realiteten allerede da var besluttet.
Det fremhæves også – som påpeget af Sagsøgte 1 (E321) – at hverken KPMG, der blev inddraget sommeren 2016 eller de advokater selskabet inddrog hen over sommeren 2016 gav udtryk for, ”at der var håbløshed#.
Sagsøger har med andre ord hverken bevist eller sandsynliggjort, at driften
pligtmæssigt burde indstilles; har ikke bevist atdriften var uholdbar og ville
resultere i forøgede tab for selskabets kreditorer(som postuleret af sagsøger, jf.
det supplerende processkrift, E152).
Under alle omstændigheder bestrides, at erstatningsbetingelserne er opfyldt i forhold til netop sagsøgte revisor.
ANSVARSVURDERING
Indledende er om ansvarsnormen i forhold til sagsøgte revisor Sagsøgte 4 generelt at bemærke, at det ved pådømmelsen af sagen er den almindelige an-svarsnorm for professionelle, der finder anvendelse, nemlig culpa - hvor det skal vurderes, hvorvidt sagsøgte har handlet anderledes, end den almindelige gode revisor ville have handlet i en tilsvarende situation, under de tilsvarende forudsætninger.
Som oplyst er Revisornævnet afgørelse indbragt for retten, hvor blandt andet skal tages stilling til forholdet om indregning af kontrakter (produktionsmeto-
488
den). Hvormed p.t. ikke er endelig afgjort, om revisor har handlet i strid med
god revisorskik. Hvilket endvidere ikke er tilstrækkeligt for at statuere culpa.
Om revisor har handlet ansvarspådragende beror endvidere på en helhedsvur-dering, som det er op til retten at foretage – under hensyntagen til samtlige sa-gens omstændigheder.
Sagsøgte revisor finder i den forbindelse anledning til at fremhæve, at retten netop ikke imødekom Revisornævnet anmodning om ikke at tillægge indbrin-gelse for retten opsættende virkning. Samt til at fremhæve at der under den kvalitetskontrol, der fandt sted hos/af sagsøgte efteråret 2015, hverken blev gjort ”anmærkninger” i forhold til sagsøgte revisors kvalitetsstyringsprogram generelt eller i forhold til det omstridte halvårsregnskab, der netop var blandt de konkrete revisionsopgaver, der stikprøvevis blev udtaget til kontrol i forbin-delse med den eksterne kvalitetskontrol, jf. bilag VI-F, E1391. (Kvalitetskontrol inden for rammerne af dgl. Revisorlov.)
Sagsøgte, hvis opdrag alene var at forestå sædvanlig finansiel revision, har ale-ne deltaget i enkelte møder i selskabet – og alene vedrørende spørgsmål om årsregnskabet. Under hvilke møder og samtaler med navnlig Sagsøgte 5 sag-søgte opnåede fornødent kendskab til klienten, cfr. Revisornævnets kritik, og fik bl.a. bekræftet, at der skete betaling af de fakturaer, der blev udstedt, at lø-bende udfærdiges budgetter, at der i vidt omfang var EKF-garantier mv. Der har ikke været forhold, der gav revisor anledning til at tro, at der havde fundet besvigelser sted.
(Ansvar – konkret)
Nærmere ad ansvarsgrundlaget i forhold til Sagsøgte 4 fremgår af stæv-ningen, at kritikken i forhold til halvårsregnskabet (bilag 61) beror på anvendel-sen af produktionsmetoden som indtægtskriterium. Det fremgår således, jf. stævningens side 45, 3, afsnit:
Sagsøgte 4 har begået ansvarspådragende fejl ved ikke at konstate-re, at selskabets anvendelse af produktionsmetoden var uretmæssigt, og ved ikke at tage forbehold i sin påtegning i anledning heraf.
Forholdet adresseres nedenfor. Sagsøger har endvidere fremhævet indregnin-gen af udviklingsomkostninger (E283), der derfor tillige adresseres. Da det er højst uklart, i hvilket omfang sagsøgerne vitterligt fastholder, at den øvrige kri-tik er relevant – hvad den i en årsagssammenhæng oplagt ikke er – er de øvrige forhold kun behandlet ganske kort. Navnlig er det i lyset af det fremsatte syns-punkt om et håbløshedstidspunkt i september eller ultimo december 2015 op-lagt, at regnskabet pr. 31.12.15, aflagt juni 2016, er uden erstatningsretligt rele-
489
vans – og i øvrigt er dette aflagt efter og under hensyntagen til Erhvervsstyrel-sens afgørelse og er ikke omfattet af nævnsafgørelsen.
(Produktionsmetoden)
Det bestrides selvsagt ikke, at valg af periodiseringsprincip har haft betydning for regnskabets samlede udvisende. Men det bestrides, at der herved er handlet culpøst fra sagsøgte revisors side - og bestrides under alle omstændigheder at erstatningsbetingelserne i øvrigt opfyldt.
Sagsøger har særligt fremhævet af Erhvervsstyrelsen fastslog – og Revisornæv-net tiltrådte – at selskabets anvendelse af produktionsmetode var uretmæssig. Hvilket sagsøger gør gældende at sagsøgte revisor burde have konstateret og taget forbehold.
Som bilag VI-F (1391f) er fremlagt kvalitetskontrollantens skema desangående, hvoraf særligt fremhæves, at ”igangværende arbejder” var udpeget som det af ”revisor vurderede væsentlige og risikofyldte områder i revisionsplanlægningen” , samt fremhæves, at kvalitetskontrollanten ingen anmærkninger havde ad dette for-hold men derimod konkluderede, at der hverken var konstateret væsentlige fejl og mangler ved planlægningen eller ved udførelse, dokumentation, konklusion.
Heller ikke de andre revisorer, selskabet har været i kontakt med – f.eks. PWC -har påpeget forholdet. Ligesom KPMG angiveligt ikke var ”helt enig” med er-hvervsstyrelsen, jf. referat af møde 30-05-2016, Es 2457m, klart modsigende sag-søgers synspunkt om, at der ikke ”har været tale om noget tvivlsomt retsspørgs-mål.” Spørgsmålet er blandt de forhold, der skal tages stilling til under den ver-serende retssag omhandlende revisornævnets kendelse.
Sagsøgte revisor Sagsøgte 4 tiltrådte ledelsens opfattelse af, at anvendel-sen af produktionsmetoden som sket, i lyset af at selskabets konkrete forhold, og den konkrete forretningsmodel, var mest retvisende. Det fastholdes således, at det faktisk anvendte princip – som netop og under alle omstændigheder er beskrevet i regnskabspraksis – var mest retvisende i lyset af de særlige forhold, der gjorde sig gældende for Hesalight. Supplerende sagsøgers bilag 229 er fremlagt den relevante regnskabsstandard IAS 11 (indeholdt i materialesamlin-gen), og fremhæves, at Hesalight netop forhandlede og indgik individuelle løs-ninger med kunder tilpasset kundens forhold.
Der henvises herved også til det af sagsøgte revisor over for hhv. Erhvervssty-relsen og Nævnet påpegede (bilag 233 samt 248) samt ledelsens, ved Sagsøgte 5, skrivelse til Erhvervsstyrelsen, foranlediget af Erhvervsstyrelsens henven-delse 7. marts 2016 (bilag VI-X, s 2259).
490
Som bilag VI-Y (E801f) er fremlagt forskellige uddrag af sagsøgtes revisionsplan vedr. halvårsregnskabet 2013/2014, herunder vedr. igangværende arbejder. Der-til er fremlagt specifikt relaterende til posten igangværende arbejder hhv. over-sigt/vurdering pr. 30. juni 2014, jf. bilag VI-Q (E813) og pr. 31-12-2014, jf. bilag VI-R (E943), begge omtalt i retsbogen fra straffesagen, og dertil fremlagt, som bilag VI-S (E799), revisors sammenfattende memo ift. Igangværende arbejder i forb. med halvårsregnskabet pr- 31-12-2014. (Sagsøgte revisor kan ikke genken-de Vidne 3's forklaring fra straffesagen – og bemærker at pgl. netop har udfyldt pgl. memo uden at gøre bemærkninger.) Sagsøgte revisor blev ikke indkaldt som vidne under straffesagen – uanset sigtelsen mod ham
blev frafaldet forinden.
Under indhentningen af stikprøver (en af flere revisionshandlinger) var netop tilsendt de to – fastslået ved straffedommen - falske kontrakter, smh. herved straffedommens pkt. 2 (bilag IIA): ”idet tiltalte og efter anmodning og med henblik på at opnå revisionspåtegning af Hesalight A/S’ årsregnskaber, på mail sendte Person 33 de falske kontrakter.”
På baggrund af det i sagsøgers afsluttende processkrift (s. 15) anførte: ”konkurs-boet forudsætter ikke, at Sagsøgte 4 ved gennemgang af kontrakterne skulle have konstateret, at de nævnte kontrakter var falske, eller at Sagsøgte 4 havde pligt til at foretage en forretningsmæssig vurdering af kontrakterne” kan det lægges til grund, at sagsøger (med rette) ikke bebrejder sagsøger, ikke at have opdaget forholdet med de falske kontrakter.
At netop ledelsen, her angiveligt sammen med bogholderen, begår regnskabs-manipulation – her endda selvom der er påpeget manglende funktionsadskil-lelse – er et for revisor særligt vanskeligt forhold at opdage, og manglende af-dækning heraf kan ikke uden videre bebrejdes revisor. Navnlig ikke når der ikke er indikationer på besvigelse.
Uanset om Retten vil ”tiltræde” revisornævnets kritik af anvendelsen af pro-duktionsmetoden, skal gentages, at det ret beset er ledelsen, der aflægger regn-skabet, og – ikke mindst - at det udtrykkeligt fremgik af den i årsrapporterne indeholdte beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, at der som princip anvend-tes produktionsmetode som sket. Således fremgår af Halvårsregnskabet (før omarbejdningen), side 11, under overskriften Entreprisekontrakter:
Igangværende arbejder værdiansættes til forventet avance med fradrag af forven-tet finansieringsomkostninger i forbindelse med betalingen. Der er hensat om-kostninger til dækning af eventuelle kalkulation afvigelser.
Samt fremgår side 10 under overskriften Nettoomsætning:
491
”Indtægter fra entreprisekontrakter indregnes som omsætning i takt med at pro-duktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets ud-førte arbejder.”
(Tilsvarende fremgik af det forudgående regnskab for perioden 2013/2014)
Hvormed regnskabsbruger netop var gjort opmærksom på forholdet - og en professionel investor ved godt, at valg af regnskabsprincipper har betydning for regnskabets udvisende. Der bemærkes i øvrigt, at driftsresultatet også var positivt efter ændringen af regnskabsprincippet.
(Udviklingsaktiver)
Sagsøger fremhæver dertil posten udviklingsprojekter. Det bemærkes, at posten også i det omarbejdede regnskab er indregnet til samme beløb som før omar-bejdelse. Ligesom der er tale om en post, som det ikke er sandsynligt, at inve-storerne tillagde vægt overhovedet endsige en post af betydning for likvidite-ten. (Udviklingsomkostninger i den omstridte årsrapport perioden 01.07.2014 – 31.12.2014, dvs. balance pr. 31.12.2014, indregnet til kr. 5.339.955 mod 4.995.610 pr. 30.06.2014 og kr. 2.740.855 pr. 30.06.13.). Kritikken går da også på manglen-de fremvisning af arbejdspapiret – ikke indregningen som sådan.
Under ”anvendt regnskabspraksis” fremgår, at udviklingsomkostninger ind-regnes som følger
”udviklingsomkostninger opgøres til de direkte medgåede omkostninger samt en andel af de omkostninger, der indirekte kan henføres til de enkelte udviklingspro-jekter.”
Det er ikke påvist, at indregningen ikke var materielt berettiget. Hesalight solg-te netop ikke ”bare” standardprodukter men specialtilpassede produkter og foretog i den forbindelse udviklingsarbejde, jf. herved bl.a. ledelsesberetningen (31-12-2014, bilag 61, side 7):
”som en naturlig konsekvens af dette har selskabet brugt stadigt flere ressourcer på udvikling af prototyper og demonstrationsprøver. Udviklingsarbejdet har væ-ret prioriteret højt, og selskabet har også udvidet fokus på immaterielle rettigheder i 2014”
At udvikling og beskyttelse af immaterielle aktiver var en erklæret målsætning ses bl.a. af ledergruppemødereferater, f.eks. E669. Ligesom fremhæves, at Vidne 12 i sin rapport om selskabet af 19. august 2018, påpeger, at der var 8 ”pending IP applications” (E2616).
492
Sagsøger har specifikt spurgt til 2 forhold: Pr. 31.12.14 indgik Dome med kr. 629.567. Mavi indgik i de øvrige rørprojekter. Efter afskrivning med kr. 802.963 pr. 31.12.14 med kr. 802.963 udgjorde posten kr. 5.339.555. Som bilag VI-L er fremlagt anlægskartotek 2014/15 og som bilag VI-M uddrag af sagsøgtes revisi-onsplan, hvoraf fremgår udførte handlinger og overvejelser. Herunder at skete stikprøvekontrol mv., og på den baggrund konkluderes at posten ikke er be-hæftet med væsentlige fejl og at de respektive revisionsmål er opfyldt. Der ses dog ingen sammenhæng mellem dette og Hesalights indfrielse af Mavis gæld til Sydbank.
Sagsøger har da heller ikke redegjort for, hvilke revisionshandlinger, der skulle have afdækket dette. Endsige relevansen heraf i fht. sagsøgers bærende syns-punkt.
(Nævnets øvrige kritik)
Sagsøger har heller ikke redegjort for relevansen af nævnets øvrige kritik i fht. sagsøgers bærende synspunkt.
Klagepunkt 3g, hvorved kritiseres- hvilken kritik revisor har taget til efterret-ning, jævnfør nævnsafgørelsen - undladte sammenligningstal, samt forglem-melse af at indregne (fradrage) omkostninger ved obligationsudstedelsen i den nominelle gæld, har oplagt ikke medført nogen påvirkning af regnskabets udvi-sende af betydning.
Hvad angår pkt. 2 og 3a og 3b er ret beset tale om formalia, hvilke forhold hel-ler ikke har haft indflydelse på regnskabets udvisende. Kritikken vedrørende datering – forhold 3a – beror i øvrigt efter sagsøgtes opfattelse på, at Nævnet har misforstået den fremsendte dokumentation.
Forholdet under klagepunkt 3d og 3e (identifikation af nærtstående parter) be-ror i første række på, at Nævnet ikke mener, at der foreligger tilstrækkelig do-
kumentation af forholdet, men ikke, at der er indregnet beløb forkert/med uret-te. Udlånet er med.
Hvad angår klagepunkt 3h bemærkes blot, at der netop i posten igangværende arbejder var taget højde for hensættelser til tab og garantiforpligtelser (smh. herved bilag VI-Y og bilag VIQ-R). En undladelse af bemærkning (oplysning) om mulig regresforpligtelse ses heller ikke at have indflydelse på ledelsens be-slutning om at fortsætte driften – eller at regnskabet var aflagt ud fra en forud-sætning om going concern.
(Sagsøgers supplerende kritik – going concern mm.)
493
Sagsøger postulerer i sit afsluttende processkrift, at ”en forsvarlig udført revision
ville have til den konklusion, at selskabet ikke berettiget kunne aflægge årsregnskabet under forudsætning om fortsat drift (going concern),” for 2015.
Selv bortset fra påtegningen først skete juni 2016 - og således ikke har påvirket nogen beslutning pr. 31.12.2015 - bestrides, at revisor burde have taget forbe-hold for going concern i sin revisionspåtegning. Endsige at sagsøger har belæg for, at revisor har handlet ansvarspådragende ved ikke at tage sådan forbehold. (Forholdet er således hverken adresseret af Erhvervsstyrelsen eller Revisor-nævnet.)
Det er lidt uklart, om sagsøger her alligevel forudsætter, at revisor skal gen-nemgå revisionsklientens forpligtelser, konkret jo netop fordrende en gennem-gang af samtlige Hesalights kontrakter. Det bestrides, at sagsøgte revisor skulle have foretaget en gennemgang af kontrakterne som påstået af sagsøger – og sagsøger har intet belæg for sådan postulat.
Der blev – og skulle alene – stikprøvevis ses kontrakter af hensyn til korrekt indregning. Det bemærkes dog også, at det bestrides, at en yderligere gennem-gang ville/burde have givet anledning til, at revisor kunne/burde tilsidesætte ledelsens vurdering af – og aflæggelse af regnskab under forudsætning af – at selskabet var ”going concern” pr. 31.12.2015. Hvilket vel at mærke ligger efter det omarbejdede regnskab.
Sagsøgte kan dertil tiltræde medsagsøgtes indvendinger ift. sagsøgers postulat om, at kontrakterne som sådan var ”åbenlyst uforsvarlige” . Ligesom den likvi-dide situation, heller ikke foråret 2016, indikerede, at der var ”going concern” -problemer. Der var likviditet, konstateret overskud i årets førte måneder og var betydelige tilgodehavender.
Revisor konstaterede, og forholdte sig behørigt til, at den daglige ledelse selv havde foretaget en vurdering virksomhedens evne til at fortsætte driften, og der konstateredes hverken begivenheder eller forhold, der rejste tvivl, endsige be-tydelig tvivl, om virksomhedens evne til at fortsætte driften. (Hvorved ikke skal foretages yderligere revisionshandlinger.)
Med bilag VI-Y er også fremlagt uddrag af sagsøgte revisors revisionsplan an-gående forholdet. Udover at konstatere en likviditet på mere end 200 mio. og betydelige tilgodehavender med forfald i løbet af året, indhentede revisor bud-get og forevistes cash-flow statement. Alt bekræftende ledelsens regnskabsaf-læggelse kunne ske under forudsætningen going concern. (Income / cashflow statement udfærdiget af Sagsøgte 5 i forbindelse med revision af 2015-regnskabet.)
494
Sagsøger synes også at mene, at sagsøgte burde have opdaget, at der – måske – forelå misligholdelse af forpligtelser overfor Stara Pazova, Udenlandsk virksomhed og de chilenske kommuner. Dette bestrides ex tuto også.
For god ordens skyld bemærkes, at sagsøgte revisor bestrider at være gjort op-mærksom på, at der muligt ikke forelå en almindeligt bindende kontrakt med Salmoragy – og bestrider at have sundhedstjekket kontrakter eller i øvrigt været bedt herom hhv. bedt om at forholde sig til forretningsmæssige forhold. (Hvad da heller ikke dokumenteret.) Revisor har ikke pligt til at foretage en forret-ningsmæssig vurdering af klientens kontrakter – ligesom valget af forretnings-model selvsagt heller ikke bebrejdes revisor. Revisor er som bekendt ikke en del af selskabets ledelse og driver ikke selskabet - de forretningsmæssige beslutnin-ger ligger hos ledelsen.
Opsummerende bestrides, at sagsøger har bevist, at revisor under de givne omstændigheder har handlet culpøst.
Uanset om retten måtte nå frem til at der foreligger culpa skal dansk rets øvrige almindelige betingelser for at pålægge erstatningsansvar være opfyldt – for hvilket sagsøger i det hele bærer bevisbyrden - og i nærværende sag er det (og-så) relevant at efterprøve, hvorvidt sagsøger formår at føre det fornødne bevis for årsagssammenhæng, adækvans og tab. Hvilket bestrides at være sket.
ÅRSAMMENHÆNG – ADÆKVANS
Det overfor Sagsøgte 4 fremsatte erstatningskrav forudsætter selvsagt, at der er handlet ansvarspådragende, men også, at ledelsen vitterligt både burde og ville have ageret anderledes, om de forhold der eventuelt måtte være af bebrejde Sagsøgte 4 ikke havde været tilstede - samt at Sagsøgte 4 burde have indset noget sådan. Hvilket bestrides. (Der kan herved bl.a. henvises til U2015.2075H og U2014.1346H)
Afgørende for spørgsmålet om årsagssammenhæng er generelt ikke, om revisor
burde have taget forbehold for et givent forhold i sin revisionspåtegning, men hvorvidt et alternativt ”rigtigt” regnskab faktisk ville have foranlediget, at sel-skabets drift var indstillet tidligere. Herunder om det er bevist, at den konkrete ledelse under de givne omstændigheder faktisk ville have indstillet driften tid-ligere. Hvilket bestrides.
Ad nævnets afgørelse – og mulige betydning for nærværende sag – bemærkes herved også, at det forhold, at en revisor klandres for ikke at have sørget for ”tilstrækkelig dokumentation” af sine revisionshandlinger, ikke er ensbetydende med, at et givent forhold materielt (beløbsmæssigt) ikke var retvisende, ligesom der af Nævnet er påpeget formalitetsforhold, der ikke har indflydelse på regn-skabets udvisende overhovedet.
495
Det bestrides ikke, at de af Revisornævnet påtalte forhold – produktionsmeto-dens - havde indflydelse på regnskabets udvisende.
(Som det fremgår af det omarbejdede halvårsregnskab, s2473, blev ved omarbejdelsen posten igangværende arbejder ændret fra kr. 116.354t til 0, idet man valgte helt at nulstille posten. Ændringen af resultatopgørelsen er en følge heraf. Driftsresultatet er fortsat positiv med knap 10 mio.)
Det bestrides, at det havde gjort nogen forskel for beslutningen om at fortsætte driften, at der tidligere var forholdt anderledes med det valg af periodiserings-princip (produktionskriteriet), der er det primære i kritikken af sagsøgte revi-sor. Tilsvarende fsv. de øvrige forhold – allerede grundet at alene forholdet vedr. produktionskriteriet beløbsmæssigt kan anses relevant for en årsagssam-menhængsvurdering.
Der er intet, der understøtter, at ledelsen faktisk ville have indstillet driften tid-ligere, selvom revisor i forbindelsen med det omstridte halvårsregnskab – eller i øvrigt - havde påpeget, at det omstridte regnskabsprincip muligt ikke kun-ne/burde anvendes.
Generelt bemærkes herved, at ledelsen selvsagt var nærmest til at kende status på de indregnede kontrakter – uafhængigt af valg af regnskabsprincip. Dette gældende både før/efter omarbejdelsen.
Konkret ses specifikt af bilag 87, at såvel investorer som ledelse var opmærk-somme på selskabets likviditet og at ledelsen påpegede, at korrektionen af regnskaberne ikke havde betydning for den faktiske drift i selskabet (E2458-2459). Som netop fortsattes. Herunder med nye kontrakter/aftaler (f.eks. s2331).
Dertil fremhæves bilag VI-T Hesalights statusmeddelelse for 1. kvartal 2016. Efterfølgende årsrapporten for 2015 – hvor ledelsen netop påpeger, at regn-skabsændringen blot betød at ”selskabets omsætning, mv., er blevet forskudt” (…), og som bilag VI-U budget 2014-2016 (E.
Ledelsen var med andre ord opmærksom på, at netop alene er tale om et perio-diseringsprincip – hvor i al fald Sagsøgte 5 også inden ændringen udmærket har været klar over princippets konsekvenser for regnskabets udvisende. (Og de øvrige burde være det.) Hvilket princip, som anført, var tilkendegivet for alle interessenter/aktører, der også vidste, at netop var tale om en langsigtet forretningsstrategi.
Af Selskabets halvårsregnskab – forinden omarbejdningen (bilag 61) - fremgik blandt andet af ledelsesberetningen følgende:
496
Selskabet forventer fortsat markant vækst i det kommende over. Arbejdet med ud-viklingen af selskabets salgskanaler og udvikling af selskabets løsninger fortsættes, og der forventes indgået yderligere samarbejdsaftaler og strategiske kontrakter ved såvel kernekunder som nøgleleverandører
…
Det er selskabets målsætning at lancere flere nye løsninger, såvel på det tekniske som på det kommercielle plan, i det kommende år, hvilket vil styrke selskabets markedsposition og vil kunne bidrage til at skabe en bedre oplevelse for kunderne. Selskabets udviklingsafdeling forventes at bidrage med yderligere tiltag, som kan styrke selskabet diverse rettigheder dermed befæstede selskabets markedsposition
Dette ændrede ”omarbejdningen” ikke på. I bilag 62 er ganske vist indeholdt en kortere ledelsesberetning – hvor nu blandt andet fremgår, at resultatforvent-ningen for 2015 er begrænset som følge af ændringerne i regnskabspraksis, men samtidig konkluderes det samme: Årets resultat forventes at stige markant i 2016. Ligesom det forventedes, at selskabets egenkapitalen ville blive retableret ved egen drift. Dette var altså forventningen sommeren 2016, efter de indledte drøftelser med obligationsejerne – som netop først i september 2016 gjorde til-tag til at ”trække tæppet væk” – og efter Erhvervsstyrelsens afgørelse.
At der var store forventninger til 2016 ses af budget mv. fremlagt på bestyrel-sesmøde i december 2015, hvor oplystes (E1399) ca. 1 mia. ”i pipeline” .
Et selskab bliver generelt hverken rigere eller fattigere af, at der – måske – er anvendt et forkert princip for indregning. Eller at et aktiv indgår med større eller mindre værdi end den regnskabsmæssigt rigtige. Ligeledes bliver selska-bet selv hverken rigere eller fattigere af, at der – måske – burde være taget for-behold for going concern (eller andet).
Det konkrete forhold på tale – anvendelse af produktionsmetoden – ér alene et periodiseringsprincip. Altså alene et spørgsmål om, på hvilket tidspunkt, i hvil-ken regnskabsperiode, en indtægt regnskabsmæssigt kan/skal medregnes. Hvilket ikke ændrer ved at ledelsen løbende skal forholde sig til likviditeten, fordrende en fremadrettet vurdering.
Hvad angår Sagsøgers forsøg på at nedtone, at netop er tale om et periodise-ringsprincip – E277f – bemærke, dels at posten Igangværende arbejder netop angår forhold, der ikke er faktureret (endnu).
Dels at den udfordring at en kunde senere viser sig ikke at kunne/ville betale, selvsagt også gør sig gældende ved indregning efter faktureringsprincippet.
Ledelsen har selvsagt vidst/burdet vide at skulle tage højde for de indregnede projekter/ kontrakter i sin vurdering af kapitalberedskabet.
497
Maj 2016 fremsendtes nyt budget og oversigt cashflow – Es 2427og 2447 – samt projektoversigt, 2449, hvoraf også ses der var meget andet i pipeline end hhv. CPL og Starbucks.
Sagsøgte revisor hæfter sig også her ved drøftelserne mellem selskabet og obli-gationsejerne ultimo maj 2016 (bilag 87), samt at der da lånene blev opsagt den 9. september 2016 forsat pågik sådanne drøftelser med obligationsejerne – drøf-telser om alternativ finansiering – at konkursbegæring først blev indleveret den 2. november 2016. Førende til, i første omgang, en rekonstruktionsbehandling. Det ses også at ledelsen, i den, efterfølgende omarbejdelsen, stedfundne korrespondance, bestred, at Bond Agreement var misligholdt, og allerede i maj 2016 (bilag 86) afviste, at der var meddelt obligationsejerne vildledende oplys-ninger.
For god ordens skyld bemærkes, at der intet belæg er for at bebrejde revisor Sagsøgte 5's (jf. straffedommen) strafbare ageren, herunder Sagsøgte 5 forskellige di-spositioner til egen fordel. Revisor havde netop påpeget, at der forelå manglede funktionsadskillelse. Og ledelsen har netop ikke agere tilstrækkeligt herpå. Li-geledes er det forhold, at der angiveligt er sket tab i anledning af garantien stil-let overfor – Stara Pazova kommune – kontrakt indgået i strid med selskabets vedtægtsbestemte formål - ikke at tilskrive noget af revisor udvist forhold.
Opsummerende bemærkes, således at der under alle omstændigheder ikke er bevist – endsige sandsynliggjort - at en tidligere konstatering af, at produkti-onsmetoden måske ikke burde være anvendt, eller noget øvrigt af nævnet anført forhold, ville have fået ledelsen til at indstille driften. Eller at revisor burde have indset, at regnskabsprincipperne (måske) ville føre til drift efter håbløshedstidspunktet.
Endvidere er under alle omstændigheder ikke dokumenteret tab som påstået. Ligesom ikke kan bortses fra obligationsejernes egne forhold.
OBLIGATIONSEJERNES EGNE FORHOLD
Sagsøger synes at fastholde, at obligationsejernes egne forhold er uden betyd-ning for sagen. Det bestrides. Kreditorer kan ikke stå bedre ved, at kravet indta-les gennem konkursboet. Der kan bl.a. henvises til E-huset (U2014.1346H) til U1998.1137H samt Søren Halling-Overgaards Revisors Erstatnings- & Discipli-næransvar, 4. udgave, side 188:
Konkursboet må således løfte bevisbyrden for, at den påståede ansvarspådragende adfærd fra revisionens side, dels er årsagen til boets tab / underbalance, dels at re-visor burde have indset dette, og endeligt at der ikke foreligger egen skyld, herun-
498
der egen skyld fra de kreditorer der har anmeldt krav i konkursboet. Kon-kursboet kan således ikke anvendes for kreditorerne til at frigøre sig fra de almindelige erstatningsretlige betingelser ved at konkursboet rejser et krav baseret på en skønsmæssig – og derved ubestemt – opgørelse af tabet.
Obligationsejernes forhold, såvel ved indgåelse af Bond Agreement som senere, ér med andre ord ubestrideligt centralt for sagen. Herunder i al fald relevant i relation til vurderingen af årsagssammenhæng og tab.
Af cirkulæreskrivelserne fremgår endda klart, at netop obligationsejerne / bondholders er drivkraften bag søgsmålet, jf. bl.a. cirkulæreskrivelse nummer 4, hvoraf fremgår, at det er obligationsejerne, der har tilbudt at finansiere inddri-velsen af kravene, herunder således at: ”et positivt nettoresultat deles med 80% til obligationsejerne og 20%, der tilfalder konkursboet som frie midler” (bilag 254, side 14).
Det må have formodningen imod sig, at professionelle investorer – her en ræk-ke førende pensionskasser – udlåner ca. kr. 590 mio. (EUR 78,8 mio.) uden at have opnået detaljeret indsigt i selskabets forhold og, ikke mindst, forretnings-modellen og hensigten med låneoptagelsen, der – ifølge virksomhedsbeskrivel-serne såvel som den indgåede Bond Agreement (bilag 70) – netop var fremtidig vækst. Der henvises tillige til ovenstående sagsfremstilling.
Imidlertid må konstateres – støttet af forklaringerne afgivet under straffesagen – at obligationsejerne, de professionelle investorer, ret beset ikke foretog nogen form for due dilligence overhovedet. Uanset virksomhedsbeskrivelsen udtryk-keligt opfordrede hertil og udtrykkeligt gjort opmærksom på, at der var tale om høj-risiko erhvervsobligationer. Altså: investering beroende på forretningsidéen og potentialet, ikke selskabets langvarig historik eller (uanset omarbejdelsen) beskedne egenkapital. Investeringerne blev foretaget uden at obligationsejerne opstillede f.eks. sådanne specifikke krav til fortsat forsikring via EKF, som obli-gationsejerne efterfølgende har hævdet at forvente, uanset hvad kunne udledes af virksomhedsbeskrivelserne. Ligesom det er evident at obligationsejerne ikke kan klandre ledelsen for at agere ud fra den oplyste langsigtede strategi. Inve-storerne risikovillighed ses også af, at der alene etableredes virksomhedspant stor kr. 50 mio.
Det fremhæves herved også, at det af Bond agreement pkt. 2.3 (E902) fremgår, at provenuet skulle anvendes til finansiering af fremtidig vækst, tilbagebetaling af eksisterende gæld, generelle virksomhedsformål.
Det ligger således ubestrideligt fast, at obligationsejerne udmærket klar over selskabets strategi og forretningsmodel, og i øvrigt klar over de anvendte regn-skabsprincipper. Disse fremgår nemlig udtrykkeligt af de aflagte regnskaber,
499
herunder det på tidspunktet for Bond Agreements indgåelse senest foreliggen-de (nyeste) regnskab, nemlig 2013/2014-regnskabet, E883ø. (Hvorved også ex tuto afvises at kreditorerne med rette kan påberåbe at være skuffet – men dog understreges at sagsøger er konkursboet, ikke kreditorerne.)
At risikoen så realiseres er under sådanne omstændigheder et forhold for hvil-ket obligations ejer må tage skade for hjemgæld. (Accept af risiko og/eller egen skyld). Til sammenligning kan bl.a. henvises til U2002.2032H og U2002.388H og U1998.1137H.
Dertil må det i det hele undre, at bondholders ikke i al fald i marts 2016 greb til at opsige bond-agreement, om kritikken skal tages for pålydende. Bondholders bærer selv risikoen for ikke at have gjort dette. Ultimo marts 2016 udgjorde de likvide midler ca. 64 mio., jf. bilag 191.
Konsekvensen heraf er, at obligationsgælden ikke skal indgå i opgørelse af underbalancen. Overhovedet.
Hvorved også fremhæves at obligationsgælden under alle omstændigheder ikke er en følge af, at man fortsætte driften – gælden bestod pr. 31.12.2015. Lige-som det for god ordens skyld bemærkes, at (også) det at obligationsejerne an-meldte krav under alle omstændigheder bestrides størrelsesmæssigt.
Sagsøgte revisor finder herved også anledning til at bemærke, at det forhold, at selskabet gik konkurs ikke kan tilskrives revisors påtegninger på de aflagte regnskaber.
Det var og er fsv. fortsat også efter sagsøgtes opfattelse vanskeligt at se den for-retningsmæssige begrundelse for – uanset medieomtale og Erhvervsstyrelsens afgørelse – at obligationsejerne/bondholders valgte den strategi, at trække tæp-pet væk under selskabet. Dette ikke mindst i lyset af de bestræbelser, der med obligationsejernes samtykke fandt sted – og førte til konkrete oplæg, jf. ovenstå-ende.
Ved at kræve førtidigt forfald (og med 10 dages varsel) umuliggjorde obligati-onsejerne de facto, at selskabet kunne gennemføre de indgåede kontrakter og umuliggjorde at finde alternative investeringskilder. Trods konkrete forhand-linger/tilbud, jf. de medsagsøgtes processkrifter. Ligesom en konkursbegæring erfaringsmæssigt ofte fremkalde ganske uberettigede indsigelser fra medkon-trahenter – umuliggørende f.eks. en overdragelse af tilgodehavenderne.
Sagsøgte revisor kan tiltræde, at obligationsejernes ageren i efteråret 2016 er udtryk for manglende iagttagelse af det almindeligt gældende tabsbegræns-ningspligt.
500
Konsekvensen er også heraf, at obligationsgælden ikke skal indgå i opgørel-se af underbalancen. Overhovedet – og under alle omstændigheder ikke som anmeldt.
Hvilken gæld udgør den primære begrundelse for sagsøgers opgørel-se/påstand.
Sagsøgers tabsopgørelse bestrides
Sagsøger har nedlagt en påstand om betaling af kr. 200 mio., idet anføres at ta-bet langt overstiger dette – men fortsat uden reelt at have redegjort nærmere herfor eller fremlagt dokumentation herfor.
Sagsøgers tabsopgørelse bestrides således fortsat. Dette fortsat både for så vidt angår dens relevans, sum og del poster. At indtale et mindre tab/krav end man mener er lidt, fritager ikke sagsøger fra at skulle dokumentere sin påstand, jf. bl.a. Roskilde bank-sagen og U2016.1SH (Traugotts Møllers Fond)
Den fortsat reelt manglende opgørelse af et eventuelt tab, tab grundet fortsat drift, må selvsagt komme sagsøger til skade.
Helt grundlæggende er spørgsmålet ikke, om der er kreditorer, der har lidt tab ved at selskabet gik konkurs, men om selskabet har lidt tab som følge af, at drif-ten fortsatte som sket. Og i hvilket omfang.
Generelt bemærkes herom også, at sagsøger er konkursboet – dvs. 1) sagsøgers krav er afledt af selskabets og 2) en eventuel tabsopgørelse skal tage højde for kreditorernes egne forhold (egen skyld mv.)
Helt central for tabsopgørelsen er det spørgsmål, om – og hvorvidt der er do-kumenteret at - selskabet overhovedet har lidt tab ved, at ledelsen valgte at fort-sætte driften efter 31-12-2015. Eller efter 30-9-2015. Ingen af delene er ikke på-vist.
(Det statuerer selvsagt ikke et tab for selskabet, at Erhvervsstyrelsen afgjorde at
Hesalight skulle ændre sit regnskabsprincip – hvilket sagsøger dog heller ikke har gjort gældende.)
Sagsøger har anført at have redegjort for opgørelsen i henholdsvis stævningen, side 47-49, samt i det supplerende processkrift af 6. oktober 2017, side 29. Det bestrides, at det herved anførte kan gøre det ud for hverken redegørelse eller dokumentation.
501
Sagsøger postulerer her blot, at det påståede tab udgør forøgelse af underbalan-cen, men realiteten er, at sagsøger alene inddrager kreditormassen. Og et evt. tab er netop ikke bare en forøgelse af kreditorerne.
Overordnet har sagsøger blot henvist til omfanget af anmeldte krav – og selv bortset fra at der er tale om uprøvede/udokumenterede fordringer, hvor beret-tigelsen af en ganske stor del kan afvises, kan et eventuelt tab netop ikke opgø-
res alene ved inddragelse af anmeldte krav.
Ligeledes bestrides sagsøgers sammenligning af de på sagen foreliggende ba-lancer som værende et relevant sammenligningsgrundlag. At sammenligne ba-lancer forudsætter som minimum, at der foreligger balancer opgjort efter sam-me principper. Dertil skal bl.a. ske fradrag fsv. kreditorer der har udvist accept af risiko (mv.) og fradrag fsv. udgifter der under alle omstændigheder ville væ-re en følge af en konkurs.
Navnlig fremhæves U1998.1137H. Hvor Højesteret bemærker om tabsopgørel-sen, der i øvrigt tog udgangspunkt i en skønserklæring ad underbalancen, i fht. visse kreditorer:
Hver enkelt af de kreditorer, der måtte kunne anses for at have accepteret tabsrisi-koen, indgik i underbalancen pr. 4. april 1989 med i alt væsentligt samme beløb som i underbalancen pr. 5. januar 1990, og der er derfor ikke grundlag for at re-ducere forskelsbeløbet yderligere
Tilsvarende kan henvises til tabsopgørelsen i sagen FED1995.741, hvor netop blev taget højde for kreditorernes forhold, selvom var anlagt af et konkursbo: ”ikke kan bortses fra, at nogle af de anmeldte fordringer ikke er holdbare, i hvert fald delvis, i en situation hvor det som her drejer sig om at anvende dem som begrundelse for et bestyrelsesansvar, idet flere kreditorer har indladt sig med selskabet med accept af risiko for tab.”
Flere af de anmeldte krav er netop aktualiseret ved konkurs. Dette såvel som det forhold, at aktiver taber værdi under en konkurs hhv. tilgodehavender bli-ver vanskelige at inddrive, ville ligeledes gøre sig gældende, hvis driften var stoppet tidligere.
Det fremlagte muliggør ikke at sagsøgte selv kan lave en præcis beregning. Men følgende skal fremhæves:
Når ses bort fra bondholders anmeldelse kan, jf. gældsbogen, konstateres at kreditormassen udgør ca. 93 mio. Dette er en forøgelse med ca. 63 mio. set i for-hold til 31.12.2015. Men herfra skal ske fradrag for de mange udgifter, der er en følge af konkursen. Så som løn i opsigelsesperiode mv., der i sig selv udgør
502
overstiger 10 mio. Altså højst en relevant forøgelse med ca. 50 mio. på passivsi-den.
Dertil har sagsøger slet ikke redegjort for aktiv-sidens udvikling. Imidlertid modsvares forøgelsen af passiver både af, at der er realiseret overskud og sket betydelige forøgelse af selskabets udestående tilgodehavender. Dels var der overskud på driften pr. 31.12.2015, stort DKK 40 mio. (E2534), dels opgjort overskud pr. 31-03-2016 stort DKK 68 mio. (jf. b 125, E2463f.)
Dertil har sagsøger undladt at tage højde for, at der kan forventes at tilgå boet betydelige beløb qua de tilgodehavender, boet har anmeldt i andre boer – bl.a. mhbl. på tilbagebetaling af de midler Sagsøgte 5 trak ud. Ligesom boet bl.a.
glemmer de 40 mio., der efter det af sagsøger selv oplyste var i behold, omend på spærrede konti. (Hvoraf angiveligt stod et stort beløb til dækning af renter.)
Ligeledes isoleret set i fht. det likvide indestående pr. 31.12.2015 gør sig gæl-dende, både at en betydelig del af disse 202 mio. blev uretmæssigt trukket ud af Sagsøgte 5 direkte/indirekte, var en betydelig del i behold pr. konkursdagen og i perioden frem til konkursen skete forøgelse af selskabets aktiver.
Sagsøgte 4 hæfter sig i øvrigt ved, at sagsøger ikke fyldestgø-rende har redegjort for processen omkring salg af virksomheden eller (jf. den Sagsøgte 5 fremsatte opfordring B) og om inddrivelsen af selskabets betydelige tilgodehavender.
Opsummerende bemærkes, at der – uanset gældbogen – ikke er dokumente-ret at være lidt tab ved fortsat drift, endsige tab som påstået. Samtidig under-streges at sagsøger/konkursboet afleder sit krav af selskabet og ikke kan stil-les bedre end dette, ligesom kreditorerne ikke kan stilles bedre ved at kravet indtales gennem konkursboet.
Såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøgte revisor har et (med)ansvar, gøres gældende, at de medsagsøgte skal friholde sagsøgte revisor.
Friholdelse/fordeling
Retten anmodes således om at foretage fordeling af en eventuel erstatningspligt mellem flere eventuelt solidarisk ansvarlige, jf. EAL § 25. Hvorved gøres gæl-dende, at Sagsøgte 4 ikke er nærmest til endeligt at bære den (eventuelle) økonomiske byrde, men at de medsagsøgte, i al fald Sagsøgte 5 og bestyrelsesformand Sagsøgte 1, er nærmere til at bære tabet.
At både Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 var aktive deltagere – og Sagsøgte 1 tæt på driften – ses af både bestyrelsesmødereferater og referaterne af le-dergruppemøderne.
503
Det er som anført ledelsen, der aflægger regnskab – og ledelsen både vidste og burde vide at periodiseringsprincippet havde betydning for regnskabets udvi-sende. Hvortil kommer at det netop er ledelsen, der driver virksomheden og har ansvar for løbende at forholde til likviditet og kapitalberedskab – herunder at der er tilstrækkelig likviditet til opfyldelse af de igangværende og nye opga-ver/kontrakter, der måtte være. Er der sket drift efter håbløshedstidspunktet vil hovedårsagslæren netop tilsige, at ledelsen skal bære det endelige ansvar herfor.
Ligesom netop ledelsen er tættest på at opdage uregelmæssigheder – hvorved påpeges at Sagsøgte 4 netop over for ledelsen (jf. bl.a. revisions-protokollater fremlagt som bilag 96-99) påpegede, at der var svage kontroller, at der manglede funktionsadskillelse, hvilket netop er et signal til ledelsen om øget opsyn. Revisionsprotokol januar 2015, ad det omstridte halvårsregnskab, er, jf. E1049, underskrevet af såvel Sagsøgte 1, Sagsøgte 5 som Sagsøgte 2, der samtidig underskrev ledelsespåtegningen ad samme (E1069).
Herved påpeges også, at de medsagsøgte alle har oppebåret betydelige beløb fra selskabet. Herunder Sagsøgte 1 – via PCC Management ApS - oppebåret anseelige beløb, mindst 14,5 mio., for sin deltagelse både løbende og vedr. op-nåelsen af investeringen. Mens Sagsøgte 2 har oppebåret betyde-lige bonus-beløb oveni sin løn ligesom selskabet har afholdt udgifter for ham med ca. 900t.
At Sagsøgte 5 alene – og i al fald endeligt – skal bære den del, der modsvarer de af ham foretagne uberettigede dispositioner, overførsler til egen fordel med al fald 52,7 mio., følger også af den almindelige berigelsesgrundsætning. Ligesom det ved fordelingen selvsagt er relevant at netop Sagsøgte 5 er dømt for bl.a. for-hold af (beløbsmæssig betydelig) relevans for regnskabets udvisende.
Ikke mindst regnskabskyndige Sagsøgte 5 var klar over betydningen af valg af regnskabsprincip, herunder forstod, hvordan indtægter fra kontrakter blev indregnet i regnskabet, og selvfølgelig skal kontrakterne selvsagt skulle være underskrevet/gyldige for at indgå.
At den tegnede ledelsesansvarsforsikring ikke har ville dække, kan ikke komme sagsøgte revisor til skade.
Lempelse
Sagsøgte 4 gør dertil gældende, at en eventuel erstat-ningspligt for ham vil være at lempe i medfør af EALs bestemmelser herom. Jf. EAL §24. Det oplyses herved, at kravet langt overstiger dækningssummen i
504
henhold til den af Sagsøgte 4 tegnede lovpligtige ansvarsforsikring. Lige-som sagsøgte revisor ikke er personligt formuende, men primært har indtægt fra sin revisionsvirksomhed.”
***
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har alle været medlemmer af bestyrelsen i Hesalight, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 har tilli-ge været henholdsvis direktør og formand for bestyrelsen i selskabet, og de har således alle været del af selskabets ledelse, mens Sagsøgte 4 har været revisor for selskabet.
Bestyrelsens pligter er fastlagt bl.a. i selskabslovens § 115.
Efter denne bestemmelse skal selskabets bestyrelse ud over at varetage den overordnede og strategiske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af selska-bets virksomhed påse,
-at bogføringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets forhold er tilfredsstillende,
-at der er etableret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller,
-at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering om selska-bets finansielle forhold,
-at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer og
-at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Direktionens pligter er fastlagt bl.a. i selskabslovens § 117 og § 118.
Efter disse bestemmelser varetager direktionen den daglige ledelse af selskabet. Direktionen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets for-hold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direk-tionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre be-
505
styrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
Direktionen skal sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgiv-ningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Direktionen skal herudover sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Direktio-nen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt
Ledelsens og revisors erstatningsansvar er reguleret bl.a. i selskabslovens § 361 og § 363.
Af § 361 følger, at medlemmer af ledelsen af et selskab, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, har pligt til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tred-jemand. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse med hensyn til erstat-ningspligt for revisorer.
Erstatning kan i medfør af § 363 nedsættes, når dette findes rimeligt under hen-syn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af de erstatningspligtige betalt erstatningen, kan den pågældende afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyntagen til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.
Efter erstatningsansvarslovens § 24 kan erstatningsansvar nedsættes eller bort-falde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarli-ge, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgø-relsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffen-hed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikrin-ger samt omstændighederne i øvrigt.
Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstat-ningsansvarlige foretages efter erstatningsansvarslovens § 25 efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må an-ses for rimeligt. Hvis en eller flere af de erstatningsansvarlige er dækket af en ansvarsforsikring, kan der ved den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden tages hensyn hertil.
506
Sagsøgte 5
Sagsøgte 5 var som direktør, bestyrelsesmedlem og majoritetsaktionær den mest centrale person i Hesalight.
Sagsøgte 5 havde kendskab til økonomiske, regnskabsmæssige og bogholde-rimæssige forhold. Der henvises til det, han har forklaret om sin uddannelses-og erhvervsmæssige baggrund, herunder hans etablering og drift af Bogholde-riafdelingen.
Hesalights forretningsmodel og navnlig finansieringsmodel krævede en høj likviditet. Selskabets produkter blev oftest solgt til kunder, herunder offentlige institutioner med et begrænset anlægs- og investeringsbudget, som kunne se en fordel i den ”pay-as-you-save” -model, som selskabet tilbød. Hesalights LED-produkter kunne finansieres med den elbesparelse, som udskiftningen fra mere energikrævende lyskilder medførte. Hesalight havde ikke selv den nødvendige likviditet, men løste i starten likviditetsudfordringen fra ordre til ordre bl.a. ved, at køberne udstedte veksler, som Hesalights bankforbindelser opkøbte. På den måde blev betalingen til Hesalight fremskyndet, mens kunden over en længere periode betalte af på vekslerne til banken. Indtil 2015 anvendte Hesa-light i en del tilfælde Eksportkreditfonden (EKF) til at få udstedt garantier for 85 pct. af det, kunderne skulle betale. Med en sådan garanti var det nemmere for Hesalight at omsætte vekslerne til en god kurs, selv om der var omkostnin-ger både til EKF og den bank, der købte vekslen.
Sagsøgte 5 ønskede, at Hesalight ekspanderede mere, end de tidligere an-vendte finansieringsmuligheder kunne bidrage med. Med hjælp fra Sagsøgte 1, der den 20. september 2012 var blevet bestyrelsesformand, søgte Hesa-light kontakt med mulige investorer, der kunne stille den nødvendige likviditet til rådighed. Sagsøgte 1 kendte rådgivningsvirksomheden Dansk OTC, som bistod med fremskaffelse af likviditet ved salg af erhvervsobligationer.
Hesalight begyndte at sælge erhvervsobligationer, efter Sagsøgte 5 havde holdt det, der er betegnet som roadshows, over for mulige investorer. På disse møder foreviste og gennemgik han de virksomhedsoversigter, der er dokumen-teret, og anden skriftlig information. Derefter købte obligationsejerne i forskel-lige sammensætninger ad fem gange erhvervsobligationer i Hesalight for i alt 76 mio. euro. Obligationsudstedelserne (trancherne) skete henholdsvis den 12. december 2014, den 26. februar 2015, den 20. marts 2015, den 11. september 2015 og den 17. september 2015.
Obligationskøberne foretog ikke en egen due diligence af Hesalight. Efter de forklaringer, der er afgivet såvel i straffesagen som i denne sag, lægger retten til grund, at obligationsejernes væsentligste viden om Hesalight og dermed
507
grundlaget for købet af obligationerne var årsrapporterne og de virksomheds-præsentationer, som er dokumenteret i sagen, og Sagsøgte 5's og Sagsøgte 1's besvarelse af spørgsmål fra obligationsejerne. Sagsøgte 5 kendte derfor obligationsejernes beslutningsgrundlag og vidste således, at de stolede på rig-tigheden af det, han havde oplyst.
Årsrapporten for 2013/2014 blev underskrevet den 5. november 2014 kort tid før den første tranche, og årsrapporten for andet halvår af 2014 – i forbindelse med en omlægning af regnskabsåret til at følge kalenderåret – blev underskrevet den 6. februar 2015 forud for den anden tranche den 26. februar 2015.
Betydningen af årsrapporterne som grundlag for obligationskøbernes beslut-ning om at investere er underbygget af en række forklaringer både i straffesa-gen og i denne sag. Der fremhæves følgende:
Person 28 fra Dansk OTC forklarede i straffesagen, at den væ-
sentligste oplysning for obligationsejerne var regnskaberne, og at mulige inve-storer som regel starter med at kigge på regnskaberne for at afgøre, om de overhovedet er interesserede. Han forklarede også, at investorerne selvfølgelig gik ud fra, at de aftaler, der var indregnet i regnskaberne, var indgået.
Vidne 6 fra Pensam har forklaret i denne sag, at Pensam ventede med at opkøbe anden trance af obligationer, til de havde modtaget årsrapporten for andet halvår af 2014, og da den så fin ud, valgte Pensam at investere yderligere i Hesalight.
Person 29 fra Pension Danmark forklarede i straffesagen, at Pension Dan-mark lagde vægt på, at Hesalight havde flotte regnskabstal, egenkapital og det rette forhold mellem gæld og indtjening, og at Pension Danmark aldrig ville have investeret i en virksomhed med negative regnskabstal.
Person 30 fra Danske Capital forklarede i straffesagen, at det var en be-tingelse for, at Danske Capital overhovedet ville beskæftige sig med sagen, at Hesalight havde en positiv egenkapital.
På denne baggrund og med henvisning til, hvad obligationsejernes repræsen-tanter i øvrigt har forklaret, lægger retten til grund, at hvis den korrigerede års-rapport for 2014 havde foreligget, inden 2. tranche blev udbetalt, ville ingen af obligationsejerne have investeret i Hesalight eller have udvidet den allerede foretagne investering. Efter forklaringerne fra obligationsejernes repræsentanter er der også sikkert grundlag for at antage, at hvis blot én af obligationsejerne i gruppen havde sagt nej, havde de alle eller de fleste gjort det.
508
Retten lægger derfor til grund, at obligationskøberne Pensam, Captar, Virksomhed 1 og Københavns Andelskasse ikke ville have investeret henholdsvis 15 mio. euro, 12,5 mio. euro, 600.000 euro og 400.000 euro ved den første tranche, hvis de havde vidst, at værdien af engagementerne med Salmoiraghi & Vigano eller Mavi ikke kunne indregnes i årsregnskabet for 2013-2014, som det var sket.
Obligationskøberne Pensam, Captar, Pension Danmark, Danske Capital og Virksomhed 1 ville ligeledes ikke have investeret henholdsvis i alt 20 mio. euro, 12,5 mio. euro, 7 mio. euro, 7 mio. euro og 1 mio. euro ved anden til og med femte tranche, hvis de havde vidst, at værdien af engagementerne med Starbucks eller CPL Concordia ikke kunne indregnes i årsregnskabet for andet halvår af 2014, som det var sket.
Det udelukker ikke erstatningsansvar for Sagsøgte 5, at obligationskøberne ikke valgte at gå dybere ned i virksomhedens dokumenter og bilag, selv om en mere tilbundsgående undersøgelse set i bagklogskabens skarpe lys ville have været hensigtsmæssig. Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 gjorde på møder med mulige investorer, hvad de kunne for at få de mulige investorer til at tro på de oplysninger, de fik, og de positive regnskabstal var bekræftet af en statsautori-seret revisor. Obligationsejerne skulle have udført meget indgående undersø-gelser, hvis en due diligence skulle have afdækket, om de indregnede kontrak-ter reelt var indgåede og derfor efter de da anvendte regnskabsprincipper med rette kunne indregnes.
Aftalen af 13. juni 2014 med Salmoiraghi & Vigano betegner sig selv som en hensigtserklæring. Der er ikke anført en kontraktsum. At der ikke er tale om en bindende købsaftale fremgår også af de forklaringer, der blev afgivet i straffe-sagen af vidnet Person 21, der var repræsentant for Hesalights agent i Ita-lien, og af vidnet Person 22. Salmoiraghi & Vigano havde planer om at ud-skifte belysningen i deres butikker. Selskabet fik leverancer og fakturaer fra Hesalight og agenten Swissled for ca. 600.000 euro i perioden 2014-2016. I opgø-relsen af igangværende arbejder pr. 30. juni 2014 er Salmoiraghi & Vigano imid-lertid medregnet med 3,3 mio. euro og med et dækningsbidrag på 14.751.000 kr. Dette havde intet hold i virkeligheden.
Retten lægger efter det anførte til grund, at Sagsøgte 5 vidste, at der ikke fore-lå en kontrakt, der retvisende kunne medregnes som indtægt eller aktiv i års-rapporter.
Kontraktforholdet med Mavi blev indregnet i årsrapporten for 2013/2014.
Hovedparten af rørene, der blev købt ind til opfyldelsen af aftalen, blev aldrig leveret, men blev på Hesalights lager i Roskilde. Mavi opfyldte aldrig aftalen, som Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 hævdede, den var indgået. Hesalight hav-
509
de EKF garanti, kaution og rådighed over de solgte varer, som de på grundlag af vekslerne kunne have søgt sig fyldestgjort i – i samarbejde med EKF og de banker, der havde overtaget vekslerne.
Det er meget besynderligt, at en kunde udsteder veksler og dermed på en måde betaler for en vare uden at kræve, at den blev leveret. Det fremtræder lige så besynderligt, at Hesalight, da Mavi ikke betalte i henhold til vekslerne, valgte at betale de forfaldne ydelser og at holde det skjult for banken, hvad der foregik, ved at foregive, at Mavi ved en fejl havde betalt til Hesalight.
Person 49 fra PWC har i en mail af 2. juni 2015 skrevet, at han fra Hesalight havde modtaget en oversigt over omsætningen for 2013/14, der bestod af 25 salg med en samlet omsætning på 45 mio. kr. Heraf udgjorde salg til Mavi 25 mio. kr. Retten har ikke kunnet genfinde disse tal i årsrapporten, men under alle omstændigheder har aftalen med Mavi haft afgørende indflydelse på, hvordan Hesalights situation blev fremstillet i årsrapporten for 2013/14. Sagsøgte 1 forklarede i straffesagen, at de drøftede i virksomheden, om Mavi skulle ses som en agent eller distributør. En agent eller distributør er ikke køber. Retten har ikke hørt forklaringer fra nogen fra Mavi, men tilbagekøbsaftalen, som Sagsøgte 1 udfærdigede, og Hesalights camouflerede betalinger af ydelser på vekslerne, viser, at Hesalights ledelse ikke regnede med, at der var en bindende købsaftale. Mavi aftalen skulle derfor hverken have været indreg-net som en indtægt eller et aktiv i årsrapporten for 2013/14. Årsrapporten for 2013/14, der blev offentliggjort den 19. december 2014, indeholdt imidlertid som en indtægt og et aktiv kontrakten med Mavi.
Sagsøgte 5 kendte sagens rette sammenhæng og er derfor ansvarlig for, at der i årsrapporterne blev indregnet betydelige kontraktsummer, der ikke svarede til virkeligheden. Formålet var at vildlede obligationskøberne og eventuelt andre mulige investorer om Hesalights indtægter og egenkapital.
Sagsøgte 5 har valgt ikke at afgive forklaring i denne sag om engagementet med Starbucks, men han forklarede i straffesagen bl.a., at aftalen af 24. novem-ber 2014 med Starbucks drejede sig om en levering for i alt 49 mio. euro til 2.000 butikker inden for Starbucks i Tyskland, Spanien, Portugal og Holland, og at der samtidigt blev indgået en hensigtserklæring mellem parterne om det frem-tidige samarbejde. Hesalight havde forinden foretaget visse leverancer til Star-bucks i Schweiz og Østrig. Aftalen var upræcis i forhold til bl.a. produkternes art, antal og pris. Kontraktsummen var således baseret på en gennemsnitspris pr. butik, og der skulle efterfølgende laves mere detaljerede optællinger. Sagsøgte 5 mente, at beløbet på 49 mio. euro fremkom ved en drøftelse mellem ham selv og Hesalights salgsagent for Italien, Person 7, på baggrund af en konkret vurdering af behovene hos Starbucks. Sagsøgte 5 forklarede vide-re i straffesagen, at han dengang var af den opfattelse, at Person 14, der
510
underskrev aftalen på vegne af Starbucks, havde bemyndigelse til det. Først under et møde i januar 2016 blev han fra Starbucks' side gjort opmærksom på, at Starbucks ikke mente at være bundet af aftalen, da Person 14 ikke havde haft bemyndigelse til at underskrive en aftale om butikker i disse lande. Han har tidligere til politiet forklaret, at det var i 2015, at han fik denne besked, men efter at have gennemlæst sine mails, har han fundet ud at, at det rettelig var i januar 2016.
Person 14 blev afløst i maj-juni 2015. Han vidste det ikke, men gik ud fra, at underskriften uden bemyndigelse var årsagen til fratrædelsen.
I straffesagen forklarede kriminaltekniker Person 27, at Sagsøgte 5's un-derskrift på aftalen af 24. november 2014 er original, mens underskrifterne i forbindelse med Starbucks-logoerne på aftalen og hensigtserklæringen er ko-pier og helt identiske, og at de derfor er falske.
Vidne 2 har forklaret, at han i sin ansættelsestid kun så Starbucks or-drer til Schweiz og Østrig, og at han ikke havde kendskab til en ordre på 49 mio. euro.
Vidne 1, der var finansdirektør i Hesalight fra februar 2015 til fe-bruar 2016, har i straffesagen forklaret, at han kendte til beløbet fra aftalen af 24. november 2014, men der blev kun leveret for et væsentligt mindre beløb end det, der var anført i kontrakten. Det kunne blive et problem i forhold til regn-skabet for 2015. Han talte med Sagsøgte 5 om det, inden han blev fyret, men det førte ikke til noget. Efter Vidne 1's forklaring blev der leveret til Schweiz og Tyskland, uden at han dog med sikkerhed kunne sige, at der blev leveret til Tyskland. Der blev ikke leveret til andre lande.
Sagsøgte 2 har i straffesagen forklaret, at han var klar over, at der skulle leveres til Starbucks i Schweiz og Østrig, men at han ikke hørte om en aftale i en størrelsesorden som aftalen af 24. november 2014, hvilket han i givet fald ville have forventet. I 2015 deltog han selv i møder med den ansvarlige for Star-bucks’ butikker i Tyskland for at drøfte levering til andre lande end Schweiz og Østrig, men han var ikke bekendt med, at der blev indgået aftale herom. Han havde heller ikke hørt om, at Sagsøgte 5 skulle have været til et møde med Starbucks i begyndelsen af 2016.
Person 73 fra Starbucks, som ifølge Sagsøgte 5 deltog i mødet i januar 2016, hvor Starbucks meddelte, at de ikke følte sig bundet af aftalen af 24. no-vember 2014, skrev i mail af 28. januar 2016 til Sagsøgte 5, at hun igen ville fremhæve, at den hensigtserklæring, som Person 14 havde underskrevet, ikke var gyldig, da den schweiziske del af Starbucks ikke kunne forpligte Star-bucks i hele Europa. Det havde været naturligt for Person 73 også at
511
nævne aftalen om lamper for 49 mio. euro, hvis den på et møde kort forinden havde været et væsentligt tema.
Sagsøgte 5 har trods kendskab til det, der blev lagt til grund i byrettens afgø-relse i straffesagen, heller ikke i denne sag dokumenteret, at der er leveret andet end mindre leverancer til Schweiz og Østrig og således ikke til de fire lande, der er nævnt i aftalen af 24. november 2014. Retten lægger derfor til grund, at der ikke blev leveret til Starbucks i et videre omfang end dette, og at Sagsøgte 5 vidste det. Der var tale om en meget stor ordre, der fik afgørende betydning for indholdet af regnskabet for andet halvår af 2014, uden nogen advarede obliga-tionsejerne om, at der kunne være tvivl om en væsentlig indtægt i årsregnska-berne.
Hesalight var nødt til at indregne Starbucks-kontrakterne i årsrapporten for at kunne opfylde obligationsaftalens ”covenants” og for at gøre sig håb om yder-ligere opkøb af erhvervsobligationer.
Herudover tillægges bevisresultatet for engagementet med CPL Concordia en vis betydning.
I årsrapporten for andet halvår af 2014 blev en aftale med CPL Concordia ind-regnet med en tredjedel. Aftalen fremstår som underskrevet på vegne af CPL den 15. december 2014 og af Sagsøgte 5 på vegne af Hesalight den 16. decem-ber 2014. Datoen øverst på aftalen er i hånden ændret til den 15. december 2014. Bortset fra prisen for installation er de opgjorte priser og det opgjorte antal en-heder og enhedernes specifikation identiske med de tilsvarende angivelser i et aftaleudkast med ESCO virksomheden Iren, som Hesalight havde været i for-handling med, men hvor en aftale ubestridt ikke blev indgået.
Sagsøgte 5 har valgt ikke at afgive forklaring om CPL kontrakten i denne sag, men han forklarede i straffesagen, at selv om aftalen med CPL i høj grad ligner aftalen med Iren, foregik der individuelle forhandlinger med CPL bl.a. om pri-sen. Aftalen af 15. december 2014 var hovedaftalen med CPL og en del af en rammeaftale. Det var aftalt med Hesalights revisor, at en del af kontraktsum-men skulle medtages i årsrapporten for 2014. Rammeaftalen var fortsat i udkast den 20. januar 2015, da regnskabet blev aflagt, men mindre ordrer var igangsat og dermed endelige. Herudover har Sagsøgte 5 som tiltalt forklaret, at selve kontrakten med CPL blev underskrevet, inden man var helt sikker på, hvilke produkter der skulle leveres.
Vidnet i straffesagen Person 35, der var ansat i CPL fra 2003 til september 2015, har forklaret, at der i hans ansættelsestid ikke blev afgivet konkrete ordrer til Hesalight. Der var tale om at indlede et samarbejde, og der blev underskre-
512
vet en hensigtserklæring, der gav CPL mulighed for at vælge Hesalight som mulig leverandør.
Vidnet i straffesagen Person 36, der var ansat i CPL fra 2004 til september 2017, har forklaret, at der i 2015 blev leveret ca. 1.000 lamper fra Hesalight til byen Montoro, og at der senere blev indgået en mindre ordre om byen Monte-falcone, som aldrig blev gennemført på grund af Hesalights økonomiske van-skeligheder. Herudover kendte han ikke til, at der blev indgået aftaler om leve-rancer fra Hesalight. Som teknisk ansvarlig i virksomheden i 2015 ville han ha-ve hørt om beregninger om godt 40.000 lyskilder, men sådanne beregninger kendte han ikke til. CPL har ikke haft noget med gadebelysning i Torino at gø-re, da CPL ikke ydede eller yder tjenester i det område.
Vidnet i straffesagen Person 38, der var agent for Hesalight fra april 2014, har forklaret bl.a., at han fik provision fra Hesalight, når en aftale var luk-ket. Aftalen af 15. december 2014 kunne i lyset af hans position som agent for det italienske marked ikke være indgået uden hans kendskab, og han har heller ikke modtaget den provision, han ville være berettiget til, hvis den var indgået. Han kendte ikke til, at CPL har leveret produkter til Torino.
Vidne 5 har i straffesagen forklaret, at Hesalight modtog to mindre ordrer fra CPL på omkring i alt 280.000 euro. Han havde ikke kendskab til en millionordre til CPL, hvilket han ville have haft, hvis den havde eksisteret.
Vidne 1 har i straffesagen forklaret, at han var bekendt med, at der var en aftale med CPL, men han havde ikke set den. Han konstaterede, at der ikke blev leveret i overensstemmelse med angivelsen af igangværende arbejder. Det forhold skulle han drøfte med Sagsøgte 5 frem mod aflæggelsen af regn-skabet for 2015, men han nåede ikke at færdiggøre denne drøftelse, før han blev fyret.
Da Sagsøgte 5 valgte ikke at afgive forklaring om CPL kontrakten i denne sag, vidste han, at byretten i straffesagen havde fundet ham skyldig i, at kon-trakten med CPL var falsk, og at den derfor ikke på nogen måde måtte indreg-nes i årsregnskaberne. Han har anket straffedommen og har ret til ikke at udtale sig, men hvis der fandtes beviser for, at CPL kontrakten ikke var falsk, ser ret-ten ingen grund til, at Sagsøgte 5 ikke har ført dem både i straffesagen og i denne sag. Hans interesser i straffesagen og denne sag er sammenfaldende.
Det er derfor lagt til grund, at kontrakterne med Starbucks Europe og CPL Con-cordia var falske.
Sagsøgte 5 har i denne sag ikke bestridt, at de beløb, der er opgjot af kon-kursboet til ikke under 75 mio. kr., på den ene eller den anden måde er blevet
513
overført fra Hesalight til ham, til ægtefællen eller til de ejendomme på Mallorca, der er forklaret om, og som ikke havde noget med Hesalight at gøre.
Sagsøgte 5 har forklaret, at han var berettiget til beløbet, når der bortses fra, at der ikke er indeholdt skat, idet han havde et tilgodehavende hos Hesalight for løn og bonus for kapitalfremskaffelse og registreret omsætning og på grund af, at hans selskab Bogholderiafdelingen havde afholdt udgifter, som Hesalight skulle betale. Sagsøgte 5 har også henvist til lånet på de 25 mio. kr. fra Hesa-light, der via hans holdingselskab, Virksomhed ApS 2, bl.a. blev anvendt til selskabet Nordic Property Development Finance ApS’ køb af de to ejendomme på Adresse 1 og Adresse 4 på Mallorca.
Direktørkontrakten for Sagsøgte 5 fremstår som underskrevet den 1. decem-ber 2012 af Sagsøgte 5 og for Hesalight også af Sagsøgte 5. I denne kontrakt er anført en månedsløn på 120.000 kr., en bonus på 2,5 pct. af den samlede regi-strerede omsætning og en bonus på 2 pct. af kapital som fremskaffes til selska-bet. Sagsøgte 5 har i en periode på flere år og senest for september 2016 fået udbetalt en løn på 50.000 kr. månedligt. Der er ingen lønsedler, der angiver en månedsløn på 120.000 kr., og ingen opgørelser, der fastlægger størrelsen af Sagsøgte 5's eventuelle krav på bonus.
Sagsøgte 5 har forklaret, at direktørkontrakten først blev udarbejdet på skrift i september 2016, kort tid før selskabets konkurs og således flere år efter date-ringen, men at aftalen oprindeligt var indgået mundtligt med medejeren Sagsøgte 2 i december 2012. Da obligationskøberne senere som led i deres due di-ligence spurgte ind til kontrakter mv., var de nødt til at få udarbejdet den i overensstemmelse med det, de havde aftalt. Han har bekræftet, at det er et fak-tum, men en fejl, at han i modstrid med den mundtlige aftale kun havde fået udbetalt løn med 50.000 kr. om måneden. Han er ikke sikker på, at hans bonus-krav for 2012, 2013 eller 2014 blev opgjort, men han gik ud fra, at revisor eller bogholderiet havde styr på det.
Den 18. september 2016 skrev Sagsøgte 5 i en mail til financial controller Vidne 2, at ”Hvis der ligger nogen kontrakt vedr. mig inde i datarummet […] så skal den slettes asap !! ” Senere samme dag spurgte han logistikchef Vidne 5, om han kunne ændre fildatoen for kontrakten dateret 1. december 2012, så den stemte overens med kontraktdatoen.
Vidne 2 har i straffesagen forklaret om ændringerne af kontrakten bl.a., at han af Sagsøgte 5 blev bedt om at lægge flere forskellige kontrakter i data-rummet og slette tidligere versioner, hvilket han gjorde. Sagsøgte 5 kontrolle-rede efterfølgende, at det var sket. Han har ikke set Sagsøgte 5's lønsedler, men vidste, at Sagsøgte 5 fik 50.000 kr. om måneden i løn. Han kendte ikke til
514
og havde ikke hørt tale om, at Sagsøgte 5 skulle være berettiget til bonus for kapitalfremskaffelse eller registreret omsætning.
Sagsøgte 5's årsopgørelser for 2015 og 2016 viser en skattepligtig indtægt, der harmonerer med en månedlig indtægt på 50.000 kr.
I besvarelse af spørgsmål fra Captar, som efter det foreliggende blev udarbejdet i slutningen af november 2014, blev bl.a. anført, at ”Det vurderes, at gageringen af ledelsen er moderat til lav i forhold til omsætning og resultat, og der er ikke etableret yderligere incitamentsordninger for ledelsen af selskabet end ejerskabet, hvilket vurderes at være overflødigt, da ledelsen netop allerede har ejerskab i selskabet ”.
I virksomhedsbeskrivelsen fra august 2015 blev Sagsøgte 5's årsløn anført til 600.000 kr. årligt, og der blev ikke henvist til, at han havde adgang til bonus.
Sagsøgte 1 har om Sagsøgte 5's lønforhold forklaret i straffesagen, at det var Dansk OTC, der udarbejdede virksomhedsbeskrivelsen. Han huskede ikke, om det var ham, der oplyste Dansk OTC om Sagsøgte 5's årsløn, men de 600.000 kr. stemte med hans erindring, og han havde i sin tid som bestyrelses-formand ikke hørt om, at Sagsøgte 5 skulle have en månedsløn på 120.000 kr. Det var ham, der udarbejdede svaret til Captar i november 2014. Han kunne ikke forestille sig, at det blev sendt ud uden drøftelse med Sagsøgte 5. Der blev ikke i hans tid i bestyrelsen fremlagt et ønske fra Sagsøgte 5 om udbeta-ling af bonus. Sagsøgte 5 udtrykte dog i 2014 eller 2015 ønske om betaling af en bonus på 1 pct. af kapitalfremskaffelsen, men det skulle drøftes med Sagsøgte 2, og da der blev forhandlet en ordning på plads med obligationskøberne om udtagelse af udbytte, forestillede han sig, at ønsket om bonusudbetaling ikke længere var relevant, og han eller bestyrelsen hørte ikke yderligere herom. Sagsøgte 5 har dog efter Hesalights konkurs anmodet ham om at bekræfte, at han var berettiget til bonus, og bekræfte Sagsøgte 5's opfattelse af sine lønfor-hold, hvilket han har afvist. Der blev heller ikke foretaget hensættelser eller på anden måde i regnskabet gjort opmærksom på adgangen til bonus.
Sagsøgte 2 har forklaret i straffesagen, at han havde den opfattelse, at Sagsøgte 5 og han selv fik en månedsløn på 120.000 kr. Han mente, at der var et bonuselement i hans og Sagsøgte 5's kontrakter. Han gik dog ud fra, at bonus i Sagsøgte 5's kontrakt ligesom i hans egen ikke var kvantificeret. Det er kor-rekt, at Sagsøgte 5 skulle have en bonus for salg på omkring 2 pct., men han huskede ikke at have set en opgørelse, der specificerede grundlaget for en så-dan bonus. Sagsøgte 5 skulle herudover have bonus for kapitalfremskaffelse. Han var ikke sikker på, at denne ret blev skrevet ned, men det ville efter hans opfattelse være rimeligt, hvis denne bonus var på et par procent, idet han for-modede, at han skulle have det samme som Sagsøgte 1. Uanset Sagsøgte 5's ret til bonus var han ikke berettiget til at trække penge ud af selskabet
515
uden en drøftelse heraf med ham, og en sådan drøftelse har de ikke haft ind-byrdes eller i bestyrelsen.
Af forklaringerne i straffesagen fra de tre finansdirektører, Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 4, fremgår, at ingen af dem har haft kend-skab til en løn til Sagsøgte 5 på over 50.000 kr. om måneden. Vidne 1 og Vidne 3 havde ikke noget kendskab til, at Sagsøgte 5 skulle være berettiget til bonus, mens Vidne 4, der blev ansat i Hesalight den 1. oktober 2016 kort tid før selskabets konkurs, blev bekendt med en bonus i form af en andel af omsætningen og muligvis tillige for kapitalfremskaffelsen. Ifølge Vidne 4 havde Sagsøgte 5 meddelt, at pengene til bonus skulle hen-sættes på en mellemregningskonto, men at de ikke skulle udbetales indtil vide-re. Han var ikke klar over, at der i hans tid som finansdirektør blev betalt faktu-raer for private udgifter.
Det er ubestridt, at der ikke er indeholdt skat af de udbetalinger, der er sket, og at der for visse af udgifterne, som Hesalight afholdt for Person 11 og Sagsøgte 5, er afløftet moms af Hesalight.
Sagsøgte 5 forklarede om det i straffesagen, at han ikke indberettede beløbe-ne fra løn, bonus mv., som blev udtaget til private udgifter, til SKAT, og at han ikke havde bedt andre om at gøre det. Han gik ud fra, at det skete automatisk, at beløbene ville blive bogført og indberettet i overensstemmelse med gældende regler herom, og at selskabets revisor ikke har haft bemærkninger til ordningen. Han ved ikke, hvorfor der for visse af udgifterne blev afløftet moms i selskabet. Han har ikke været på sin personlige side på SKAT bortset fra i forbindelse med få indtastninger om udenlandske ejendomme, og han har ikke kigget på sin skatteindberetning eller selvangivelse.
Vidne 1 har i straffesagen forklaret, at han ikke fik at vide, at der skulle ske indberetning til SKAT af udgifter af privat karakter for Sagsøgte 5, og at han ikke var bekendt med, at der blev afløftet moms af udgifter, der ved-rørte Sagsøgte 5's privatøkonomi.
Vidne 3 har forklaret, at han ikke talte med Sagsøgte 5 om, hvorvidt eller hvordan der skulle betales skat af de beløb, som i virkeligheden var Hesalights betaling af Person 11 og Sagsøgte 5's private udgifter.
Sagsøgte 5 har både i denne sag og i straffesagen forklaret, at han havde krav på bonus for kapitalfremskaffelse.
I mail af 25. november 2014 til Person 74 fra Sydbank anførte han, at ”Jeg modtager som ekstra ordinær ”løn” 1% af de bonds som sælges – dog min. 4,5 millio-ner.”
516
Den 25. maj 2015 anførte han over for Sagsøgte 1 i forbindelse med en drøf-telse med revisionsfirmaet Baker Tilly om en af ejendommene på Mallorca bl.a., at ”Jeg har brugt en del af de penge jeg fik i bonus ved kapital fremskaffelsen – hvordan kommer de ”ind” i huset? ”
Den 17. september 2015 drøftede han i en mailkorrespondance med Sagsøgte 1 en bonus på 1 pct. af kapitalfremskaffelsen og herunder, om en sådan bonus kunne forsvares.
Retten lægger efter dette til grund, at Sagsøgte 5 ikke reelt havde rettigheder, der svarer til det, der står i direktørkontrakten dateret den 1. december 2012. Retten har herved navnlig lagt vægt på forløbet med direktørkontraktens frem-komst, de forklaringer der er afgivet fra centrale medarbejdere i Hesalight, og oplysningerne i virksomhedsbeskrivelserne om Sagsøgte 5's lønforhold mv., der stemmer med hans lønsedler og indkomstoplysninger hos SKAT. Der er tale om betydelige beløb, der er udbetalt til Sagsøgte 5 på den ene eller den anden måde, uden der er indeholdt skat eller selvangivet B-indkomst. Når Sagsøgte 5 selv omtalte en ret til bonus, har det ikke svaret til det, der står i direk-tørkontrakten, og som skulle være en kodificering af det, der var aftalt.
Sagsøgte 5 har forklaret, at mellemregningen mellem Hesalight og Bogholde-riafdelingen opstod ved, at Bogholderiafdelingen afholdt en række udgifter, der rettelig vedrørte driften af Hesalight. Det drejede sig bl.a. om rejseudgifter, idet træk fra kreditkort var for rejser for Hesalight, der blev betalt fra Bogholderiaf-delingens konto. Bogholderiafdelingen havde også krav mod Hesalight for ud-gifter til udvikling fra selskabets stiftelse. Endelig skyldte Hesalight for boghol-deriopgaver. Fakturaerne for disse udgifter blev godkendt af bestyrelsen i Hesalight, og hverken denne eller selskabets finansdirektører havde indven-dinger herimod. Der havde været en række fejlposteringer, der skulle ryddes op i. Hans salgsbonus på 5,6 mio. kr. for kontrakten med Udenlandsk virksomhed valgte han at bogføre hos Bogholderiafdelingen.
Vidne 1 har i straffesagen forklaret, at han var klar over, at der var en stor mellemregning med Bogholderiafdelingen. Han talte med Sagsøgte 5 om det forud for den regnskabsaflæggelse, der skulle ske i begyndelsen af 2016, herunder om hvordan der skulle ske udligning. Sagsøgte 5 svarede, at det var uafklaret. Vidne 1 mente ikke, at det bogføringsarbejde, der var udført i Bogholderiafdelingen kunne give anledning til en udligning, som det var sket, og han kendte ikke til rejseudgifter i en størrelsesorden af 2,5 mio. kr. i 2015, ligesom han ikke kendte til arbejde, der i forhold til karakter og omfang kunne indeholdes under posten ”Forskning/udvikl. tilgang” på 3,75 mio. kr.
517
Vidne 3 har i straffesagen forklaret, at en række omkostninger og regninger fra Bogholderiafdelingen blev samlet på enkelte fakturaer. Han hu-skede ikke, hvad Bogholderiafdelingen havde leveret, men fik blot fra Sagsøgte 5 at vide, at udgifterne skulle overføres fra dette selskab til Hesalight. De overførte udgifter for bogføring oversteg værdien af det arbejde, som Person 16 udførte for Hesalight.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at der ifølge hans oplysninger ikke var andre i Bogholderiafdelingen end Person 16, der udførte arbejde for Hesalight. Han mente, at det månedlige beløb for Person 16's arbejde lød på 125.000 kr., og at dette beløb rigeligt dækkede dette arbejde. Han fik ikke en nærmere forklaring på rejseomkostningerne eller de yderligere bogholderiudgifter, og der forelå ikke dokumentation herfor. Posten på 3,75 mio. kr. for ”Forsk-ning/udvikl. tilgang” spurgte han ind til. Han ville se den kontrakt, der lå til grund herfor, men fik den ikke. Der forelå ikke fakturaer herfor, men et excel-ark.
Sagsøgte 1 har i straffesagen forklaret bl.a., at han ikke drøftede mellem-regningskontoen med Bogholderiafdelingen med Sagsøgte 5, idet hverken kontoen eller de underliggende fakturaer blev præsenteret for bestyrelsen. Han bad dog på foranledning af obligationskøberne om en redegørelse for en post om koncerninterne mellemværender. Den modtog han ikke. Han var ikke be-kendt med, at Person 11 arbejdede for Bogholderiafdelingen, og udgifterne til bogholderi lød umiddelbart af meget for Person 16's arbejde, men han kunne ikke nærmere vurdere, hvad der lå i udtrykket regnskabsmæssig assi-stance. Han havde ikke kendskab til ydelser, som kunne høre under posten ”Forskning/udvikl. tilgang” , og posten med rejseomkostninger forekom ham høj.
Til Person 11's aflønning i Bogholderiafdelingen bemærkes, at hun i 2015 og 2016 ud over løn for sin ansættelse i Roskilde Kommune modtog løn fra Bogholderiafdelingen svarende til en månedsløn på ca. 100.000 kr. Sagsøgte 5 har forklaret, at Person 11 navnlig varetog opgaver med salg og marketing. Han vurderede, at hun var en løn på 100.000 kr. månedligt værd.
I sms-korrespondance mellem Sagsøgte 5 og Person 16 den 15. og 31. oktober 2016 drøftede de mellemregninger. Det fremgår bl.a., at mellemregnin-ger skulle nedbringes, at private udgifter skulle fjernes, og at der skulle ryddes op, ”så der intet er at komme efter.”
Af aflyttede telefonsamtaler mellem de to fra den 31. oktober 2016, 1. november 2016 og 6. november 2016 fremgår, at de drøftede oprydning i afholdte udgifter og bilag. I samtalerne udtalte Sagsøgte 5 bl.a., ”det er meget urgent fordi jeg kan ryge i spjældet for det.” . Han forklarede i straffesagen, at det blot var en talemåde
518
mellem dem, der var barndomsvenner, og at udtalelsen skulle understrege vig-tigheden af, at de fik ryddet op. Sagsøgte 5 udtalte endvidere i samtalerne bl.a., at ”Så det vil sige, at vi bare laver f.eks. nogen nye regninger i Bogholderiafdelin-gen og lægger ind hvor der f.eks. står … ”Økonomiassistance 100.000” – ”Rejser tilba-geført 50.000” … sådan at man. … Nå, men vi har jo bare tilbageført den på en anden konto.”
Retten anser det på denne baggrund for sikkert, at de udgifter, som Bogholderi-afdelingen har afholdt til gavn for Hesalight, blev gjort betydeligt større, end de reelt var, at formålet hermed var at skabe dækning for de udgifter af privat ka-rakter, som Hesalight havde afholdt for Sagsøgte 5, og at det var Sagsøgte 5, der stod bag forsøget på at skjule, hvad der var sket.
Udgifterne, som blev afholdt af Hesalight, udlignede med høj grad af nøjagtig-hed i 2015 og 2016 store og generelt formulerede posteringer som Bogholderi-afdelingen-udgifter. Der er intet oplyst om, hvordan og hvorfor Bogholderiaf-delingen kom til at bære udviklingsomkostninger for Hesalight. Det er således ikke oplyst, hvilke ansatte i bogholderiafdelingen der udførte dette arbejde, og heller ikke hvad de udviklede. Sagsøgte 5's forklaring om, at de underliggen-de fakturaer var blevet godkendt af bestyrelsen, og at denne og selskabets fi-nansdirektører ikke havde indvendinger herimod, er ikke bekræftet i nogen anden forklaring.
Retten kan dog ikke fastslå, at alle de udligninger, der blev foretaget i Boghol-deriafdelingens favør, var foretaget med urette. Der blev udført arbejde fra Bogholderiafdelingen med hensyn til Hesalights bogholderi og regnskab. Det er imidlertid ikke dokumenteret, at Bogholderiafdelingen har afholdt rejseudgif-ter, som Hesalight burde have afholdt.
Ved en låneaftale dateret den 8. december 2015 og underskrevet af Sagsøgte 5 for begge parter erkendte Virksomhed ApS 2 at skylde Hesalight 25 mio. kr. Lånet var med rentesats på 6,5 pct. p.a. og skulle tilbagebetales senest den 31. december 2020. Det var anført, at lånet blev ydet i forbindelse med Virksomhed ApS 2's erhvervelse af den ejendom, virksomheden blev drevet fra, og med henblik på udlejning til Hesalight. Denne låneaftale blev godkendt af be-styrelsen på bestyrelsesmødet i december 2015. Lånebeløbet blev ikke brugt til det angivne formål. Der er i den civile sag intet oplyst om, hvor pengene blev af.
Sagsøgte 5 forklarede i straffesagen, at lånet gjorde det muligt for Virksomhed ApS 2 at købe 51 pct. af anparterne i Nordic Property Development Fi-nance ApS, hvis øvrige anparter blev ejet af Virksomhed ApS 5, som var indehavet af Person 17 og Person 18, der var bosiddende på Mallorca. Nordic Property Development Finance ApS ejede fuldt ud det spanske selskab,
519
Nordic Development Investment SL. Nordic Development Investment SL blev adkomsthaver til ejendommene beliggende Adresse 1 og Adresse 4 ved skøder af 23. oktober 2015.
Sagsøgte 5 forklarede i straffesagen, at ejendommene på Lykkegårdsvej skul-le koste 12-13 mio. kr., og at han ikke huskede, hvorfor der fra Hesalight blev givet et lån på 25 mio. kr. til det. De penge, der blev anvendt til opkøb af de to ejendomme på Mallorca, kom fra Hesalight via en mellemregning, og formålet med låneaftalen var at formalisere en mundtlig aftale med Nordic Property De-velopment Finance ApS om dette selskabs lån af penge hos Virksomhed ApS 2.
Det er efter det anførte bevist, at lånet til Nordic Property Development Finance ApS via Virksomhed ApS 2 ikke berettiget har kunnet anvendes som forkla-ring på, at der med midler fra Hesalight skete opkøb af ejendommene belig-gende Adresse 1 og Adresse 4 på Mallorca, som det må lægges til grund, at besty-relsen i Hesalight hverken var oplyst om eller impliceret i. Sagsøgte 5 har hverken i straffesagen eller i denne sag givet nogen forklaring på, at det skulle være i Hesalights interesse at udlåne 25 mio. kr., og at pengene ikke blev brugt til det, der blev oplyst på bestyrelsesmødet.
Efter det der er lagt til grund, anser retten det for helt utvivlsomt, at Sagsøgte 5 uberettiget ved sådanne overførsler i hvert fald har modtaget og unddraget Hesalight 50 mio. kr., som han er erstatningsansvarlig for. Ovenfor er det lagt til grund, at der var indregnet fiktive kontrakter for på den måde svigagtigt at formå obligationsejerne til at investere 76 mio. euro. Obligationsejerne vil der-med med absolut sikkerhed kunne anmelde og få godkendt et krav, der langt overstiger 200 mio. kr. selv hvis det forudsættes, at obligationsejerne vil kunne få en vis dividende i konkursboet, og selv hvis det forudsættes, at konkursboet med obligationsejernes tiltræden ikke har påset, at konkursboets aktiver blev realiseret bedst muligt. Et godkendt krav er boets tab, som boet kan kræve er-stattet af Sagsøgte 5 som erstatningsansvarlig.
Sagsøgte 5 var den, der godkendte alle kontrakter, Hesalight indgik. Det har været karakteristisk for kontrakterne, at der blev ydet kredit til den anden part for millionbeløb uden sikkerhed.
Sagsøgte 5 har forklaret, at den anden parts kreditværdighed var blevet un-dersøgt, i nogle tilfælde ved at Hesalight søgte forhåndsgodkendelse hos EKF, dvs. at de havde fået kunden kreditgodkendt af EKF, uden at indgå aftalen med EKF. Forklaringen om, at denne fremgangsmåde blev fulgt, er ikke dokumente-ret i et eneste tilfælde.
520
For Asolar kontrakterne og udlånene til P&G er det modsatte dokumenteret. Hesalight forsøgte at få EKF godkendelse, efter Hesalight havde forpligtet sig, men Hesalight fik aldrig en sådan godkendelse.
For kontrakten med Olprim gælder, at Hesalight ønskede en anden form for sikkerhed end EKF. Derfor er der heller ikke nogen EKF godkendelse af Olprim kontrakten. Olprim skulle stille sikkerhed for 115 mio. euro, men havde ikke penge til at betale gebyret til banken for garantien. Hesalight lånte herefter Ol-prim 500.000 euro til det formål uden at få garantien, og efter en repræsentant fra Nykredit havde advaret Sagsøgte 5 om, at nogle forsøg fra Olprim på at stille garantien var ”rent fup” .
Retten udelukker, at EKF kunne have kreditgodkendt Udenlandsk virksomhed, som Sagsøgte 5 vidste, var kreditvurderet med ”High Risk of Business Failure” . Sagsøgte 5 var også af Hesalights egen advokat alvorligt advaret mod at indgå kontrakten, men gjorde det alligevel.
Sagsøgte 5's indgåelse af disse aftaler har derfor været helt uansvarlig og har medført betydelige tab for Hesalight. Dette begrunder også et erstatningsan-svar.
Det efterfølgende forløb har vist, at aftalen med LitCity kunne blive en forret-ningsmæssig god ide, men Sagsøgte 5 sørgede ikke for, at aftaler og sikker-heder var på plads, inden Hesalight gik i gang med projektet. Han havde heller ikke sat sig ind i, hvilke regler og omkostninger der var forbundet med eksport til Chile, og heller ikke om samarbejdspartnerne kunne og ville yde det, de skulle.
Ved aftalen med Stara Pazova forpligtede Hesalight sig til at opføre og vedlige-holde et kloaksystem i Serbien i mange år. Hesalight havde ingen knowhow inden for dette område og var helt afhængig af, at en samarbejdspartner, der kun meget begrænset skulle stille økonomi til rådighed, kunne og ville løfte entreprenøropgaven. Når en licitation er vundet, er det for sent at fortryde buddet. Sagsøgte 5 burde, inden han afgav buddet, have sikret sig, at Hesa-light havde den faglige indsigt, som opfyldelsen af kontrakten forudsatte, at bestyrelsen godkendte buddet, da opgaven lå uden for selskabets formål, at Hesalight kunne stille de nødvendige sikkerheder og endelig og ikke mindst havde den nødvendige likviditet. Intet af dette var opfyldt. Hesalight har ved ikke at underskrive aftalen og stille sikkerheden svarende til buddet mislig-holdt licitationsvilkårene. Sagsøgte 5 har dermed handlet så uansvarligt på Hesalights vegne, at han må det bære ansvaret også for det. Tabet kendes på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed og afhænger af, om noget af den stil-lede bid bond refunderes.
521
Sagsøgte 5 har herefter i vidt omfang tilsidesat sine forpligtelser efter sel-skabsloven til som direktør og bestyrelsesmedlem at sikre en forsvarlig organi-sation af selskabets virksomhed og de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, at selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse skete under iagttagelse af lovgivningens regler herom og på en måde, der efter selskabets forhold var tilfredsstillende, at formueforvaltningen foregik på betryggende måde, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, og at bestyrelsen løbende modtog den fornødne rapportering om selskabets finansielle forhold.
Sagsøgte 5 er herefter erstatningsansvarlig for et beløb, der med sikkerhed langt overstiger de 200 mio. kr., som Hesalight under konkurs har krævet.
Det har på denne baggrund ingen betydning, om konkursboet eller obligations-ejerne kunne eller burde have sørget for, at konkursboets aktiver blev realiseret bedre, end de blev. De ville ikke kunne have været realiseret så meget bedre, at konkursboets krav skulle nedsættes i et omfang, der kan få betydning for sagen.
Det kan ikke udelukkes, at konkursboet kan få yderligere aktiver indkrævet via retssager i udlandet og ved anmeldelser i konkursboer i Danmark og i udlan-det. Der er imidlertid efter oplysningerne om boets status og mulige aktiver intet grundlag for at antage, at udlodning fra boet eller virksomhedspantet vil kunne medføre dækning for obligationsejerne i et omfang, der kan medføre, at konkursboets krav skal nedsættes i et omfang, der kan få betydning for erstat-ningens størrelse.
Obligationsejernes samlede tab vil derfor med sikkerhed udgøre mere end 200 mio. kr., og da de kan anmelde dette tab i boet, er det også udtryk for boets tab, som boet kan kræve erstattet af de erstatningsansvarlige sagsøgte.
Efter karakteren af de ansvarspådragende forhold, der er foretaget som led i udførelsen af Sagsøgte 5's hverv som direktør og bestyrelsesmedlem, er der ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret efter selskabslovens § 363 eller erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, ud over det, der allerede er sket ved boets begrænsning af påstanden.
Konkursboets påstand over for Sagsøgte 5 tages herefter til følge.
522
Sagsøgte 5 under konkurs
Hesalight A/S under konkurs’ påstand er, at Sagsøgte 5's konkursbo skal an-erkende Hesalight A/S under konkurs som simpel kreditor i konkursboet for 200 mio. kr., jf. konkurslovens § 97.
Konkurslovens ordning er, at en anmelder, der ikke kan anerkende kurators indstilling vedrørende dennes krav i forbindelse med fordringsprøvelsen efter reglerne i konkurslovens §§ 128-134, på fordringsprøvelsesmødet må fremsætte indsigelse mod kurators indstilling og derefter anlægge sag ved skifteretten inden 4 uger efter dette møde, jf. konkurslovens § 133, stk. 1.
En påstand som den, Hesalight A/S under konkurs har nedlagt over for Sagsøgte 5's konkursbo, hører derfor som udgangspunkt under skifterettens kom-petence og skal behandles dér efter reglerne herom.
Behandling af tvister ved skifteretten foregår imidlertid efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, jf. konkurslovens § 243.
Konkurslovens § 244 gør det muligt at forene en sag mod boet med en sag mod skyldneren, så der ikke skal føres to sager. Derimod er der ikke en bestemmelse i konkursloven om, at sagerne kan føres samlet i en civil sag.
Hesalight A/S under konkurs har påberåbt sig hensigtsmæssighedsbetragtnin-ger om alene at få den samme tvist prøvet i én sag.
Kravene mod de sagsøgte hviler på samme retsgrundlag, og under hensyn til de nedlagte påstande og de til støtte herfor fremførte anbringender og beviser taler stærke praktiske og processuelle hensyn for, at spørgsmålet om de sagsøg-tes erstatningsansvar behandles under ét. Skifteretten er ikke saglig kompetent med hensyn til kravene mod de øvrige sagsøgte, hvorfor kravene ikke vil kun-ne behandles under én sag for skifteretten. De nævnte hensyn kan derfor kun imødekommes ved en samlet behandling ved civilretten.
Betingelserne i retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 1-4, for kumulation er opfyldt. De øvrige parter har ikke gjort indsigelse, og kravene har en sådan retlig og fak-tisk sammenhæng, at procesøkonomiske hensyn med betydelig vægt taler for, at sagerne behandles under én sag, jf. retsplejelovens § 250, stk. 1, nr. 5. Betin-gelserne for kumulation er således opfyldt.
Retten afviser derfor ikke påstanden fra påkendelse, og af de grunde, der er anført i forhold til Sagsøgte 5, tages Hesalight A/S under konkurs’ påstand over for Sagsøgte 5's konkursbo til følge.
523
Retten bemærker i den forbindelse, at Sagsøgte 5 under hovedforhandlingen har påstået frifindelse og fremført beviser og argumenter for, at kravet ikke be-står. Sagsøgte 5's konkursbo har også påstået frifindelse, men har ikke frem-ført beviser eller argumenter, som Sagsøgte 5 ikke selv har fremført. En hen-sigtsmæssig fremgangsmåde ville have været, at kurator i Sagsøgte 5's kon-kursbo udsatte prøvelsen af Hesalight A/S under konkurs’ krav, til denne sag havde fundet sin endelige afgørelse. Den valgte fremgangsmåde medfører en forøgelse af sagsomkostningerne, der vil være massekrav, og en forlængelse af hovedforhandlingen af denne sag.
Retten bemærker endvidere, at rettens afgørelse i denne sag ikke afskærer kre-ditorer i Sagsøgte 5's konkursbo, der ikke har været parter i sagen, fra i skifte-retten at varetage deres interesser i forbindelse med eventuelle indsigelser mod godkendelsen af Hesalight A/S under konkurs’ krav under fordringsprøvelsen. Retten bemærker dog, at der næppe ville kunne træffes en afgørelse, der går imod Hesalight A/S under konkurs’ påstand, når retten har taget påstanden mod Sagsøgte 5 personlig til følge.
Sagsøgte 1
Sagsøgte 1 har forklaret, at han er advokatuddannet og efterfølgende har en MBA-uddannelse, der giver kompetencer inden for ledelse på et højt niveau. Herudover har han erfaring både som virksomhedsleder og fra 20 bestyrelses-poster fra virksomheder, der kan sammenlignes med Hesalight. Derfor havde han alle nødvendige forudsætninger for at kunne gennemskue, hvad der fore-gik i Hesalight. Han burde heller ikke have været i tvivl om, hvad han havde pligt til i de situationer, der beskrives nedenfor.
Sagsøgte 1 har i sine forklaringer i straffesagen og i denne sag givet udtryk for, at han ikke havde noget nærmere kendskab til, hvilke forpligtelser Hesa-light påtog sig over for kunder og samarbejdspartnere, og hvilke økonomiske muligheder selskabet havde for at opfylde de aftaler, der var indgået. Han har også forklaret, at han ikke på noget tidspunkt så tegn på, at der foregik noget i Hesalight, der ikke burde være foregået. Han har gjort gældende, at han som bestyrelsesformand – lige som de øvrige bestyrelsesmedlemmer – kun havde ansvaret for de helt overordnede ting i Hesalight, og at han ikke fik eller burde have skaffet sig oplysninger om noget, der krævede hans indgriben i videre omfang, end han gjorde.
Alle andre forklaringer har givet et sikkert indtryk af, at efter Sagsøgte 1 blev bestyrelsesformand, udgjorde han sammen med Sagsøgte 5 den reelle ledelse af selskabet. Han var til stede tre dage om ugen. Han var løbende i kon-
524
takt med Sagsøgte 5. Han delte kontor med økonomidirektøren Vidne 1, mens denne var ansat. Sagsøgte 1 har forklaret, at han var i tæt dia-log med Vidne 1 om de redegørelser, der kvartalsvis skulle sendes til obligationsejerne. En drøftelse og rådgivning om det må have krævet en me-get dybtgående og løbende indsigt i Hesalights køb, salg og finansielle situati-on.
Firmaet havde antaget eksterne advokater til at udføre de opgaver af advokat-mæssig karakter, Sagsøgte 1 oprindeligt udførte for Hesalight. Han har og-så bekræftet, at han for sin indsats i Hesalight for de 4 år, han var bestyrelses-formand, er blevet vederlagt ved, at Hesalight har betalt 11,6 mio. kr. til hans selskab i stedet for løn eller honorar til ham. Et beløb i den størrelse for et del-tidsjob, må have forudsat tilsvarende modydelser til Hesalight.
En bestyrelsesformand kan som udgangspunkt stole på direktørens hæderlig-hed og kompetence. Hvis bestyrelsesformanden imidlertid på den ene eller den anden måde advares om, at der er eller kan være noget galt, har bestyrelses-formanden pligt til at få forholdet afklaret og pligt til at orientere den øvrige bestyrelse.
Det er en selvfølgelig pligt for en bestyrelsesformand at indkalde til bestyrel-sesmøder og sørge for, at de pligter, en bestyrelse har efter selskabslovgivnin-gen, bliver sat på dagsordenen, behandlet og fulgt op på, herunder at det, der bliver besluttet, bliver udført. Sagsøgte 1 skulle således som b estyrelses-formand og -medlem sørge for, at bestyrelsen varetog den overordnede og stra-tegiske ledelse af Hesalight, sikrede en forsvarlig organisation af Hesalight og påså tilfredsstillende bogføring og regnskabsaflæggelse, etablering af fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, fornøden løbende rapporte-ring om selskabets finansielle forhold, og behørig udøvelse af direktørens hverv efter bestyrelsens retningslinjer. Han og resten af bestyrelsen skulle endvidere påse, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der hele tiden var tilstrækkelig likviditet til at opfylde Hesalights forpligtelser, efterhånden som de forfaldt, og havde til enhver tid pligt til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab var for-svarligt.
Sagsøgte 1 har forklaret, at han ikke havde indsigt i Sagsøgte 5's privat-økonomi.
Efter den mail af 24. juni 2015 som Danske Bank sendte til Sagsøgte 5 cc. Sagsøgte 1, havde Sagsøgte 5 en akkordaftale med Danske Bank, som ikke var overholdt. Danske Bank ville ikke indgå en sådan akkordaftale, medmindre banken forudsatte, at banken ikke ville kunne få alle pengene eller ikke kunne få dem til tiden. Sagsøgte 1 forklarede, at han bistod Sagsøgte 5 i drøftel-
525
sen med Danske Bank. Sagsøgte 1 vidste således, at Sagsøgte 5 var insol-vent i konkurslovens forstand i 2015. Han vidste også, at akkordaftalen gik ud på, at Sagsøgte 5 skulle betale 30.000 kr. om måneden til Danske Bank.
Sagsøgte 1 har været med til at udarbejde og præsentere virksomhedsbe-skrivelser, hvor der står, at lønnen til Sagsøgte 5 var 600.000 kr. om året, dvs. 50.000 kr. om måneden. Set i det lys har Sagsøgte 1 indset, at det var umu-ligt for Sagsøgte 5 at afvikle 30.000 kr. om måneden til Danske Bank. Der skulle af lønnen også indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Sagsøgte 1 er også cc. på mailen til Person 16, hvor denne pålægges at sørge for de fremtidige betalinger. Det er påfaldende, at Sagsøgte 5 skulle bede Hesalights bogholder sørge for betaling fra Sagsøgte 5's private konto. Med den faglige baggrund Sagsøgte 5 havde, må han formodes selv at kunne tilmelde en privat betaling til betalingsservice.
På denne baggrund og efter Sagsøgte 1's indsigt og baggrund burde han i det mindste have sikret sig, at Hesalight ikke betalte Sagsøgte 5's private gæld. Det gjorde han ikke, og derfor er han erstatningsansvarlig for det tab, det medførte for boet.
Et udlån på 25 mio. kr. er en disposition, de fleste ville kunne huske.
Sagsøgte 1 havde imidlertid kun en meget svag erindring om det, men han bestred dog ikke, at det på bestyrelsesmødet og altså med hans tiltræden på en ukendt dato i december 2015, der ikke svarer til den anførte i det foreliggende referat fra bestyrelsesmødet, blev besluttet at udlåne 25 mio. kr. til Virksomhed ApS 2. Udlånet skete uden nogen form for sikkerhed, uden låntagers betalingsevne blev undersøgt, og til et selskab hvis tilknytning til Hesalight ik-ke er oplyst. Udlånet skete angiveligt med henblik på Virksomhed ApS 2's køb af den ejendom, Hesalight drev virksomhed fra. Ejendommen var efter det oplyste til salg for 12,5 mio. kr. Det er ikke forklaret, hvilken interesse Hesalight havde i at få Virksomhed ApS 2 som udlejer i stedet for den tidligere udlejer, og heller ikke hvilken interesse Hesalight skulle have i at (over-)finansiere det. Udlånet skete til en rentesats på 6,5 pct., der skal sammenholdes med, at renten på obligationerne var 7 pct. Lånet havde en løbetid på 5 år. Det er en påfalden-de kortfristet belåning i forbindelse med køb af fast ejendom. Sagsøgte 5 for-klarede i straffesagen om en række transaktioner i forskellige selskaber, der endte med, at han og hans ægtefælle ejede nogle ejendomme på Mallorca, og at de 25 mio. kr. gjorde det muligt. I denne sag forklarede Sagsøgte 5 kun, at pengene blev brugt til at købe en anden ejendom.
Sagsøgte 1 bestrider at have vidst noget om det. Han må dog have vidst, at Virksomhed ApS 2 ikke købte den ejendom, der var forudsætningen for lå-
526
net, idet Hesalight ikke skiftede udlejer. Sagsøgte 1 har bekræftet, at han kendte Sagsøgte 5's ønske om at købe en ejendom på Mallorca, og at han var ham behjælpelig med at finde en advokat, der kunne bistå med købet. Om det er sandt, at Sagsøgte 1 ikke var mere involveret i købet af fast ejendom på Mallorca, er for så vidt ikke afgørende. Dispositionen var på alle punkter så på-faldende, at han som bestyrelsesformand havde pligt til at få en forklaring på Hesalights interesse i udlånet og efterfølgende en pligt til at følge op på, om de 25 mio. blev brugt til noget, der var i Hesalights interesse, hvilket på ingen må-de var tilfældet.
Sagsøgte 1 er erstatningsansvarlig for det tab, hans passivitet medførte.
Sagsøgte 1 forklarede om Person 42, at Person 42 var uddannet revisor, at de havde arbejdet sammen tidligere, og at Person 42 blev til-knyttet Hesalight på hans foranledning. Sagsøgte 1 havde altså tillid til Person 42's faglige egenskaber. Han havde ikke den samme tillid til Sagsøgte 4. Sagsøgte 5 ville af med Person 42, fordi han havde lavet ”støj” internt. Sagsøgte 1 har ikke forklaret, at han delte den vurde-ring. Retten har heller ikke hørt Person 42's forklaring eller læst den mail, som Person 42 sendte til Sagsøgte 1, men efter bestyrelsesmøderefera-tet fra den 23. januar 2014 har Person 42 gjort opmærksom på, at regnska-bet ikke var retvisende, at der blev betalt noget fra varekreditten, der ikke var for køb af varer, at der blev udbetalt løn uden skattetræk, og at revisoren var et problem. Denne sag har vist, at alle Person 42's advarsler var rigtige.
Sagsøgte 1 har ikke forklaret, at han troede mere på Sagsøgte 4 end på Person 42. Han har kun forklaret, at det jo var Sagsøgte 5, der bestemte, hvem der skulle være revisor. Om trækket på varekreditten fik han ikke oplyst, at der ikke var noget galt. Han fik det tværtimod bekræftet, men at Sydbank var ligeglad. Den omstændighed, at Sydbank måtte være ligeglad, burde ikke betyde, at bestyrelsesformanden også var ligeglad. Med hensyn til udbetaling af løn uden skattetræk har Sagsøgte 1 fået bekræftet af Sagsøgte 5, at det havde fundet sted, men at det ville køre korrekt fra januar 2014. Det kom det mildt sagt ikke til. Sagsøgte 1 foretog sig på intet tidspunkt noget i anledning af advarslen.
Derfor er han erstatningsansvarlig for det tab, dette medførte.
Den 2. juni 2015 fik Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 en mail fra Person 49 fra PWC, der havde til opgave at hjælpe med børsnoteringen. Sagsøgte 1 har forklaret, at der kom så mange mails fra Person 49. Hvis der har været mails, hvor Person 49 tilbagekaldte noget af det, han skrev, havde det væ-ret relevant at fremlægge dem.
527
I mailen gør Person 49 opmærksom på, at bogføringen og regnskabsaflæg-gelsen foregik på en måde, der ikke var tilfredsstillende. Sikringen af, at bogfø-ringen og regnskabsaflæggelsen foregår på en måde, der efter selskabets for-hold er tilfredsstillende, er en af de forpligtelser, bestyrelsen har efter selskabs-lovens § 115. Sagsøgte 1 tog ikke de nødvendige skridt i anledning af den advarsel.
I samme mail gør Person 49 opmærksom på, at der er fejl i alle momsind-beretninger, og at momsfradragene tages med to gange. Også i det efterfølgen-de afsnit gør Person 49 opmærksom på, at der er momenter, der burde give en bestyrelsesformand mistanke om, at Hesalight snød med moms. Han har intet forklaret om, hvad han tænkte eller gjorde ved det.
Endelig gør Person 49 opmærksom på Mavi-kontrakten, der er de 25 mio. kr. ud af 45 mio. kr., der er indregnet i 2013/2014 regnskabet.
Sagsøgte 1 har forklaret, at han ikke havde den store indsigt i aftalerne med kunderne. Aftalen med Mavi må være en undtagelse fra det. I straffesagen for-klarede han, at Mavi skulle være agent for Hesalight i 20 forskellige lande, men også havde lov til at benytte nogle af produkterne i egen virksomhed. De drøf-tede i virksomheden, om Mavi skulle være agent eller distributør. Det må have fremtrådt som noget overraskende, at en agent eller distributør pludselig i eget navn købte varer for 25. mio. kr. Sagsøgte 1 har bekræftet, at det er ham, der lavede tilbagekøbsaftalen. Efter Person 49's mail vidste Sagsøgte 1 i hvert fald den 2. juni 2015, at det, Mavi skulle have købt, stadig stod på lageret, hvor det blev indtil konkursen.
Der var tale om en så stor post, at Sagsøgte 1 må have indset, idet han kendte regnskabsprincipperne, at årsrapporten for 2013/2014 med urette havde medregnet kontrakten som et aktiv. Fra møderne med obligationsejerne vidste han, at obligationsejerne tillagde selskabets årsrapporter afgørende betydning for, om de ville købe erhvervsobligationer. Havde obligationsejerne fået præ-senteret et retvisende regnskab for 2013/2014, havde ingen af dem, efter de for-klaringer deres repræsentanter har afgivet, købt erhvervsobligationer i Hesa-light. Det tab det medførte for obligationsejerne, og som de kan anmelde i kon-kursboet, er Sagsøgte 1 medansvarlig for, fordi han ikke sagde fra og adva-rede obligationsejerne og blev som bestyrelsesformand.
Efter den rolle Sagsøgte 1 havde i Hesalight, er det ikke muligt, at han ikke vidste, hvilke kontrakter Hesalight indgik, og hvilke forpligtelser Hesalight dermed påtog sig. Men selv hvis man forestillede sig, at Sagsøgte 1 virkelig ikke vidste, hvilke forpligtelser Hesalight påtog sig, har han på den måde fuld-stændig tilsidesat sin pligt som bestyrelsesformand efter selskabslovens § 115 til løbende at modtage den fornødne rapportering om selskabets finansielle for-
528
hold, og til at sikre, at Hesalights kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der hele tiden var tilstrækkelig likviditet til at opfylde Hesalights nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. Det er ikke tilstrækkeligt at se på, hvor mange penge Hesalight havde i kassen. Det afgø-rende er, hvor mange penge Hesalight skulle bruge for at kunne opfylde de kontrakter, selskabet havde indgået. Heri indgår også en vurdering af, om dem, der skylder Hesalight penge, kan og vil betale, og hvornår de skal betale. Bevis-førelsen har vist, at ingen i Hesalight, være sig direktøren, bestyrelsen, reviso-ren, regnskabsmedarbejderne eller bogholderiet bekymrede sig om det. De mange penge Hesalight havde fået stillet til rådighed af obligationsejerne, blev brugt til projekter, der blev indgået med forretningspartnere, hvor kreditoplys-ninger ikke forelå, eller tilmed hvor samarbejde uden betryggende sikkerhed blev frarådet, og uden nogen fra Hesalight havde sat sig ind i, hvilke told- og skatteregler mv., der var i de lande, Hesalight ville eksportere til.
Sagsøgte 1 har herefter – til dels aktivt og i hvert fald ved sin passivitet – tilsidesat sine forpligtelser efter selskabsloven til som bestyrelsesformand at sikre en forsvarlig organisation af Hesalights virksomhed og påse, at bogførin-gen og regnskabsaflæggelsen foregik på en måde, der efter selskabets forhold var tilfredsstillende, at der var etableret de fornødne procedurer for risikosty-ring og interne kontroller, at bestyrelsen løbende modtog den fornødne rappor-tering om selskabets finansielle forhold, at direktionen udøvede sit hverv på en behørig måde, og at selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.
Sagsøgte 1 har dermed et medansvar for det tab, obligationsejerne har lidt, og som de kan anmelde i konkursboet. Dette tab kan konkursboet kræve erstat-tet af Sagsøgte 1. Tabet er efter bevisførelsen langt over 200 mio. kr.
Sagsøgte 1 har gjort gældende, at boet har forsømt sin tabsbegrænsnings-pligt ved ikke at anlægge en voldgiftssag mod et forsikringsselskab, der har tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring. Forsikringsselskabet skulle have afvist dækning på grund af urigtige risikooplysninger. Retten har ikke fået nogen op-lysning om forsikringsaftalen og heller ikke om, hvorfor forsikringsselskabet har nægtet dækning. Hvis retten skulle have forholdt sig til anbringendet, skul-le retten have kunnet vurdere, om en voldgiftssag havde udsigt til at få et posi-tivt udfald for boet. Det har retten ingen mulighed for at danne sig en mening om. Anbringendet tillægges derfor ingen vægt.
Med hensyn til det der i øvrigt er gjort gældende om tabsbegrænsning og egen skyld, henvises til det, der er anført i præmisserne i forhold til Sagsøgte 5.
529
Sagsøgte 1'sSagsøgte 1's tilsidesættelse af sine pligter som bestyrelsesformand har været så mange og så grove og med en sådan indsigt i selskabets forhold, at der efter karakteren af de ansvarspådragende forhold ikke er grundlag for at begrænse hans erstatningsansvar efter selskabslovens § 363 eller erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, ud over det, der allerede er sket ved boets begrænsning af påstan-den.
Konkursboets påstand over for Sagsøgte 1 tages herefter til følge.
Sagsøgte 2
Sagsøgte 2 blev medlem af Hesalights bestyrelse den 5. januar 2012. Han erhvervede samtidigt 25 pct. af aktierne i Hesalight. Han fik overdraget aktie-andelen uden at betale for den, fordi han ikke havde fået løn for de foregående 3 år. Sagsøgte 2 flyttede i oktober eller november 2013 tilbage til Danmark fra Singapore, hvorefter han arbejdede fuldtids i Hesalights lokaler, indtil han igen flyttede til Singapore den 1. januar 2016 for at arbejde fuldtids for Hesa-light derfra.
Sagsøgte 2 er uddannet eksportingeniør, har arbejdet i telebranchen i inter-nationale virksomheder og har været udstationeret flere gange hovedsageligt i Asien. Han må have forstået, at dem, der ydede lån til Hesalight, vurderede Hesalights kreditværdighed ud fra årsrapporterne, og at det derfor var vigtigt, at årsrapporterne gav et retvisende billede af Hesalights resultat og egenkapital.
Han har bekræftet, at han kendte de pligter, et bestyrelsesmedlem har efter sel-skabslovens § 115.
Han har ikke forklaret, at han gjorde noget for at følge op på disse pligter, ud-over at han i 2015 flere gange spurgte Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5, hvornår han kunne se nogle tal for likviditeten. Det blev besvaret med, at det kunne han ikke få, fordi der ikke var tilstrækkeligt med tal til, at det ville give et rigtigt billede. Han var således klar over vigtigheden af at have indsigt i likviditeten. Han vidste også, at når han ikke kunne få tallene, kunne direktøren og bestyrel-sesformanden heller ikke, og dermed, at ingen i virksomheden havde overblik over likviditeten. Det fik han også bekræftet af Vidne 1, der heller ikke kunne give ham tallene – de fandtes ikke. Han vidste – eller blev forledt til at tro – at Hesalight indgik meget store ordrer, der skulle opfyldes. Han må ha-ve indset, at det afgørende ikke var, hvor mange penge der kom ind fra obliga-tionsejerne, men hvor mange penge der skulle bruges til at opfylde forpligtel-serne. Han forklarede, at han slet ikke modtog økonomirapportering i 2015. Han vidste, at der ikke blev holdt bestyrelsesmøder i stort set hele 2015. Han var utilfreds med, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5 traf beslutninger uden at
530
involvere ham, og at han i 2015 tilmed følte, at han blev informeret mindre end tidligere.
Et bestyrelsesmedlem kan som udgangspunkt stole på direktørens, bestyrelses-formandens og revisorens hæderlighed og kompetence. Men hvis Sagsøgte 2 på den ene eller den anden måde blev advaret om, at noget var eller kunne være galt, havde han pligt til at få forholdet afklaret og pligt til at orientere an-dre, det var relevant for.
En sådan advarsel var netop, at der ikke blev indkaldt til bestyrelsesmøder i 2015, samtidigt med at han vidste, at der var voldsom aktivitet i selskabet. Han vidste, at der uden om ham blev truffet bestemmelse om noget, han burde have været inddraget i. Det burde han ikke have forholdt sig passiv til. Endnu en advarsel var, at han ikke fik svar på det, han spurgte om. En yderligere advarsel var, at der stod noget i årsrapporterne, han ikke forstod, f.eks. om igangværen-de arbejder for fremmed regning, reguleringer og stadigt stigende tilgodeha-vender hos tilknyttede virksomheder.
I en sådan situation måtte han ikke bare skrive under på en årsrapport, fordi de andre havde gjort det. Han burde have spurgt ind til, hvilke igangværende ar-bejder der var tale om, hvad det indebar, at de var for fremmed regning, hvad reguleringerne dækkede over, hvilke tilknyttede virksomheder der var tale om, hvorfor de skyldte Hesalight stadigt stigende beløb, og hvornår de skulle beta-le. Havde han spurgt om det, og havde han insisteret på at få svar, havde han haft mulighed for at få en viden, der gjorde det muligt for ham at se, at der var indregnet fiktive kontrakter, at årsrapporten ikke var retvisende, og at Sagsøgte 5 misbrugte sin adgang til Hesalights midler.
Der er erstatningsansvar knyttet til det, bestyrelsesmedlemmet burde have op-daget eller fået klarlagt. Det eneste, han som bestyrelsesmedlem ikke måtte gø-re, var ingenting.
Ansvarsbedømmelsen skærpes for bestyrelsesmedlemmer, der besidder vide-regående kvalifikationer for bestyrelsesarbejdet, som Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 har forklaret, de havde, men Sagsøgte 2 kan ikke fritages for ansvar med den begrundelse, at han stolede på, at de mere professionelle i bestyrelsen overvågede selskabet for ham, specielt når han indså det, der er anført ovenfor.
Sagsøgte 2 kendte betydningen af kreditvurderinger og betydningen af at styre likviditeten og regnede med, at det løste EKF i vidt omfang. Det gjorde EKF ikke i 2015. Det kunne og burde han have opdaget. Med de meget store ordrer, han vidste, der blev indgået, havde han særlig anledning til at følge med i, at EKF både havde sagt god for kreditvurderingen og medvirkede til at sikre
531
likviditeten. Det var særligt vigtigt med den forretningsmodel, Hesalight an-vendte, hvor kunder intet udbetalte og fik lang kredit.
Netop i denne afgørende periode affandt han sig med, at der ikke blev holdt bestyrelsesmøder, at han ikke kunne få svar på sine spørgsmål, og at Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 handlede hen over hovedet på ham.
Det er ansvarspådragende.
Sagsøgte 2 forklarede i straffesagen om aftalen med Mavi, at det var en stor ordre. Mavi havde købt 30.000 LED-rør med henblik på videresalg. Hvis man køber varer til videresalg i et sådant antal, måtte Sagsøgte 2 forvente, at Mavi på forhånd havde en kunde til ordren. Ellers havde det vel været naturligt at købe et mindre antal ad gangen, få dem solgt og så bestille nye. Han så, at alle 30.000 rør kom til Hesalights lager i stedet for at blive sendt til kunden. De fleste rør blev på Hesalights lager. Det undrede Sagsøgte 2. Han spurgte Sagsøgte 5 og fik at vide, at ordren var garanteret af EKF, og at Mavi ikke havde betalt. Sagsøgte 2 havde derefter anledning til at følge op på, om Mavi efterfølgende betalte, om EKF gjorde, hvad der skulle ske med dette store varelager, og ikke mindst hvordan forløbet af den meget store ordre afspejlede sig i årsrapporten. Hans undladelse fik afgørende betydning for obligations-ejerne, idet første udbetaling skete i tillid til, at årsregnskabet for 2013/2014 var retvisende, hvad det ikke var, jf. det der i øvrigt er lagt til grund herom.
Der er ikke grundlag for at statuere, at Sagsøgte 2 vidste, at Sagsøgte 5 falsk foregav, at der var indgået meget store ordrer med Starbucks og CPL. Sagsøgte 2 kunne imidlertid se i førsteudgaven af årsrapporten for sidste halvdel af 2014, at der pr. 31. december 2014 var medregnet igangværende ar-bejder for fremmed regning på mere end 116 mio. kr., mens tallet pr. 30. juni 2014 var ca. 25 mio. kr. Når det var igangværende arbejder og ikke tilgodeha-vender, måtte Sagsøgte 2 – ligesom i forhold til Mavi ordren – regne med, at der skete rigtigt meget på lageret, ligesom han skulle have forholdt sig til, om de mange varer, der så skulle leveres, var bestilt, betalt, hvornår de skulle leve-res, og hvornår kunden betalte. Den manglende realitet af Starbucks og CPL ordrerne må på mange måder have været synlige på Hesalights lager og andre steder i organisationen. Opfyldelsen af så store ordrer ville have været en stor logistisk opgave. Stilheden må have været en afgørende indikation på, at noget var galt.
Et udlån på 25 mio. kr. er en disposition, de fleste ville kunne huske.
Sagsøgte 2 har bekræftet, at han var til stede på bestyrelsesmødet, der blev afholdt en ukendt dato i december 2015. Efter referatet blev det under punkt 5 om eventuelt, besluttet, at Hesalight skulle udlåne 25 mio. kr. til
532
Virksomhed ApS 2 med henblik på dette selskabs køb af Lykkegårdsvej 9-13, som Hesa-light drev virksomheden fra. Sagsøgte 2 forklarede i straffesagen, at han slet ikke husker, at emnet blev drøftet, hverken på mødet eller på et andet tids-punkt. I denne sag har han forklaret, at han ikke spurgte ind til det, og at han ikke vidste, hvorfor Hesalight skulle købe ejendomme. Det skulle Hesalight heller ikke. Hesalight skulle låne 25 mio. kr. ud. Sagsøgte 5's forklaring var blot, at det blev drøftet, og Sagsøgte 1 havde kun en meget svag erindring om det. Sagsøgte 3 forklarede – uden retten ser sammenhængen med lå-net – at emnet var, at der skulle erhverves nogle ejendomme. Han forklarede videre – og uden sammenhæng med det der faktisk skete – at det kunne være forretningsmæssigt begrundet, at en virksomhed solgte sin faste ejendom for at koncentrere sig om sin egentlige virksomhed.
Efter bestyrelsesreferatet skulle Hesalight ikke købe eller sælge nogen ejendom. Hesalight skulle låne 25. mio. kr. ud til Virksomhed ApS 2, der ejer 10 pct. af Hesalight Holding ApS, der ejer 95 pct. af Hesalight. Der er ingen, der blot har forsøgt at forklare Hesalights forretningsmæssige interesse i at få Virksomhed ApS 2 som udlejer i stedet for den tidligere ejer. Der er heller ingen, der har forsøgt at forklare, hvilken forretningsmæssig interesse Hesalight skulle have i at udlåne 25. mio. kr. til Virksomhed ApS 2 til en rente på 6,5 pct., når Hesalight selv skulle betale 7 pct. for at låne de samme penge. Udlånet skete uden nogen form for sikkerhed, og uden låntagers betalingsevne blev undersøgt. Udlånet skete angiveligt med henblik på Virksomhed ApS 2 køb af den ejendom, Hesalight drev virksomhed fra. Ejendommen var efter det oplyste til salg for 12,5 mio. kr. Det er ikke forklaret, hvorfor der så skulle udlånes 25 mio. kr. Lå-net havde en løbetid på 5 år. Det er en påfaldende kortfristet belåning i forbin-delse ved køb af fast ejendom. Ejendommen blev aldrig erhvervet af Virksomhed ApS 2. Sagsøgte 5 forklarede i straffesagen om en række transaktioner i forskellige selskaber, der endte med, at han og hustruen ejede nogle ejen-domme på Mallorca, og at de 25 mio. kr. gjorde det muligt. I denne sag forkla-rede Sagsøgte 5 kun, at pengene blev brugt til at købe en anden ejendom.
Sagsøgte 2 har ikke forklaret, hvorfor han stemte ja til udlånet. Han har heller ikke forklaret, at han på nogen måde fulgte op på udlånet og herunder ikke på, om ejendommen blev erhvervet, eller om renterne blev betalt.
Retten lægger til grund, at Sagsøgte 2 på erstatningspådragende måde har handlet imod Hesalights interesser ved at være med til at bevilge lånet. Det ud-lånte beløb anses for tabt, da der ikke blev stillet nogen sikkerhed, og da Virksomhed ApS 2 efterfølgende er erklæret konkurs, uden at de ejendomme, der blev købt på Mallorca, er et aktiv i Virksomhed ApS 2's konkursbo.
Konkursboet har gjort gældende, at Sagsøgte 2 uden retligt grundlag har fået udbetalt 601.269 kr. i bonus.
533
Sagsøgte 2's forklaring om bonus i straffesagen var noget skiftende, men endte med, at hvis han havde fået bonus, var det ikke mere end 200.000 kr.
Af svarskriftet i denne sag fremgår, at han har fået 601.269 kr. i bonus i 2015, og der henvises til, at der i direktørkontrakten står, at parterne var enige om at indgå en bonusaftale. Det anføres videre, at parterne i 2014 indgik en aftale om, at bonussen skulle være 2 pct. af omsætningen, såfremt der var råderum i Hesa-lights økonomi til dette. Sagsøgte 2 fik derefter udbetalt 251.072 kr. den 7. januar 2015, 150.197 kr. den 18. maj 2015 og 200.000 kr. den 4. november 2015, i alt 601.269 kr. Det fremgår ikke, hvordan beløbene er beregnet.
I denne sag forklarede han, at han aftalte med Sagsøgte 5, at han skulle have denne bonus, fordi han havde brug for pengene.
Efter Sagsøgte 2 egen fremstilling af det retlige grundlag for bonussen skul-le den være 2 pct. af omsætningen. Det må for det første betyde omsætningen, som den reelt var, renset for urigtige oplysninger og falsknerier, og for det an-det at der var råderum i Hesalights økonomi til dette. Hesalights egenkapital var efter det reviderede regnskab for andet halvår af 2014 negativ, og det var den også i 2015. Den negative egenkapital kunne efter vilkårene begrunde opsi-gelse af obligationsaftalen. Der var derfor absolut ikke råderum til nogen bo-nus. Derfor var udbetalingen af bonussen i strid med det retlige grundlag, Sagsøgte 2 selv har påberåbt sig.
Han er derfor forpligtet til at betale bonussen tilbage, ligesom det fejlagtigt be-regnede udbytte skulle og blev betalt tilbage.
Sagsøgte 2 har herefter ved sin passivitet tilsidesat sine forpligtelser efter selskabsloven til som bestyrelsesmedlem at sikre en forsvarlig organisation af Hesalights virksomhed og påse, at bogføringen og regnskabsaflæggelsen fore-gik på en måde, der efter selskabets forhold var tilfredsstillende, at der var etab-leret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller, at bestyrel-sen løbende modtog den fornødne rapportering om selskabets finansielle for-hold, at direktionen udøvede sit hverv på en behørig måde, og at selskabets kapitalberedskab til enhver tid var forsvarligt, herunder at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efter-hånden som de forfaldt.
Med hensyn til opgørelsen af tabets størrelse og det, der i øvrigt er gjort gæl-dende om tabsbegrænsning og egen skyld, henvises til det, der er anført oven-for i præmisserne i forhold til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1.
534
Der er allerede i konkursboets begrænsning af påstanden sket en lempelse af erstatningsansvaret, men uanset det vil et erstatningsansvar på 200 mio. kr. normalt være overordentligt tyngende. Retten har imidlertid ikke sådanne op-lysninger om Sagsøgte 2's økonomi eller formueforhold, at der efter karak-teren af de ansvarspådragende forhold, der er foretaget som led i udførelsen af Sagsøgte 2's hverv som bestyrelsesmedlem, og under hensyn til graden af den udviste uagtsomhed er grundlag for at lempe erstatningsansvaret efter sel-skabslovens § 363 eller erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, ud over det, der allerede er sket ved boets begrænsning af påstanden.
Konkursboets påstand over for Sagsøgte 2 tages herefter til følge.
Sagsøgte 3
Sagsøgte 3 blev medlem af Hesalights bestyrelse den 16. november 2015, efter der havde været overvejelser om det fra september 2014. Det kan efter de foreliggende oplysninger ikke lægges til grund, at han reelt er blevet medlem af bestyrelsen på et tidligere tidspunkt. Han har ikke forklaret om sin uddannelse, men har forklaret, at han har erhvervsmæssig erfaring inden for sports- og mo-debranchen hos flere børsnoterede virksomheder og kapitalfonde og siden har drevet konsulentvirksomhed. Han mødte Sagsøgte 5 til fodboldtræning, da deres døtre spillede på samme hold og kom i den forbindelse i kontakt med Hesalight.
Det første bestyrelsesmøde, Sagsøgte 3 deltog i, blev afholdt i december 2015. Han blev reelt først en del af ledelsen på dette bestyrelsesmøde. Retten lægger til grund, at han forud for bestyrelsesmødet modtog det materiale, der er betegnet ”Velkommen til bestyrelsesmøde 7. december 2015.” Det fremgår ikke heraf, hvilket regnskabsmateriale der blev sendt med, men retten lægger til grund, at det var den økonomiske oversigt pr. 30. september 2015, estimatet for 2015 og budgettet for 2016, som også var vedhæftet Vidne 1's mail af 1. december 2015 til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 5. På denne baggrund måt-te han få indtryk af, at der var tale om en virksomhed, der havde en god øko-nomi og en positiv udvikling.
Sagsøgte 3 havde på dette tidspunkt intet grundlag for ikke at stole på direktørens, bestyrelsesformandens og revisorens hæderlighed og kompetence.
I materialet til bestyrelsesmødet punkt 2 om økonomisk status pr. 30. september 2015 samt estimat 2015 fremgår under litra e ”EKF – præmie/risiko/godkendt” . Retten kender ikke baggrunden for dagsordenspunktet, og referatet er helt in-tetsigende, men når EKF var på dagsordenen, kunne Sagsøgte 3 med føje
535
formode, at EKF blev anvendt, og at der derved kunne skabes likviditet ved at sælge fordringer.
Punktet om udlån af 25 mio. kr. var ikke på dagsordenen og blev behandlet un-der eventuelt. I materialet til bestyrelsesmødet punkt 3 om forretningsmæssige forhold litra f fremgår ”Udvidelse Lykkegårdsvej” . I referatet står kun, at loka-leudvidelse blev drøftet. Hesalight ejede ikke nogen fast ejendom og havde der-for ikke noget at udvide. Efter referatet skulle Hesalight heller ikke købe og ud-vide nogen ejendom. Det skulle Virksomhed ApS 2. Der er ingen, der har forklaret eller forsøgt at forklare, hvilken interesse Hesalight skulle have i at finansiere Virksomhed ApS 2, til en billigere rente end Hesalight selv skulle betale, uden sikkerhedsstillelse og uden undersøgelse af Virksomhed ApS 2 betalingsevne.
Retten lægger som anført ovenfor til grund, at udlånet af de 25 mio. kr. i virke-ligheden skulle finansiere Sagsøgte 5 og dennes ægtefælles køb af ejendom-me på Mallorca, og at Sagsøgte 5 derfor har opnået lånet ved svig.
Ved afgørelsen af, om Sagsøgte 3 er erstatningsansvarlig på baggrund af denne disposition, må der lægges vægt på, at beslutningen i vidt omfang beror på et forretningsmæssigt skøn. Dette skøn skal foretages på et forsvarligt grundlag. I vurderingen må bl.a. indgå det forretningsmæssige formål med lå-net. Der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet i forbindelse med beslutningen, medmindre det må anta-ges, at beslutningen ikke alene er foretaget ud fra forretningsmæssige hensyn, men også ud fra andre, uvedkommende hensyn. Vurderingen af beslutningen må foretages på baggrund af de oplysninger, som forelå på tidspunktet for be-slutningen, og der må lægges vægt på den viden, som det enkelte bestyrelses-medlem havde eller havde adgang til på dette tidspunkt.
Sagsøgte 3 bad inden han indtrådte i bestyrelsen i en mail af 1. juni 2015 Sagsøgte 5 om prospekt, nøgletal eller lignende. Han fik ikke noget før umid-delbart inden bestyrelsesmødet i december 2015. Det regnskabsmateriale han fik, indeholdt bevidst vildledende oplysninger, der var indregnet falske aftaler, selskabets likviditet var kunstigt forøget ved bl.a. momssvindel, og selve ind-kaldelsen indeholdt urigtige oplysninger, f.eks. at Hesalight havde anskaffet Lykkegårdsvej 13, og at der var behov for udvidelse af ejendommen, selv om det der i virkeligheden var behov for, var finansiering af ejendomskøb på Mal-lorca.
Retten har ikke holdepunkter for en antagelse om, at Sagsøgte 3 på det tidspunkt skulle have gennemskuet, at andre misbrugte ham til svigagtigt for-hold. Han kunne se, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer var erfarne og udadtil fremtrådte fagligt dygtige, og at selskabets advokat var til stede og ikke adva-
536
rede om noget. Hesalight havde økonomisk meget velpolstrede långivere, som han måtte kunne stole på, havde undersøgt Hesalights forretningsmodel og økonomi i en sådan grad, at han også kunne stole på direktørens, bestyrelses-formandens og revisorens oplysninger og bekræftelser.
Retten anser derfor ikke det forhold, at Sagsøgte 3 under disse omstæn-digheder stemte ja til udlånet på de 25 mio. for at være tilstrækkeligt til i sig selv at udløse erstatningsansvar.
Med hensyn til erstatningsansvar på andet grundlag bemærkes, at obligations-ejerne havde udbetalt alle trancher, da Sagsøgte 3 indtrådte i bestyrelsen. Han kan derfor ikke pålægges ansvar for at have gjort noget eller undladt no-get, der førte til, at lånene blev udbetalt.
Kontrakterne med Olprim, Mavi, Udenlandsk virksomhed, Stara Pazova og Asolar og udlå-nene til P&G var indgået inden eller samtidigt med bestyrelsesmødet. Selve indgåelsen af aftalerne kan derfor heller ikke skabe et ansvarsgrundlag for Sagsøgte 3. Det efterfølgende forløb har vist, at aftalen med LitCity kunne blive en forretningsmæssig succes, når den rigtige ledelse kom til. Indgåelse af denne aftale udgør derfor heller ikke et ansvarsgrundlag.
Tilbage er, om der kan statueres ansvar ud fra et synspunkt om ansvar for, at Hesalight fortsatte driften udover håbløshedstidspunktet. Et sådant ansvar be-ror navnlig på, om Sagsøgte 3 – på baggrund af den viden om økonomien, som han da havde eller ved en forsvarlig tilrettelæggelse af sit bestyrelsesarbej-de burde have haft, og om de skridt som han på den baggrund tog – burde have indset, at Hesalight ikke kunne opfylde de kontrakter, selskabet havde indgået, og ikke havde tilstrækkeligt kapitalberedskab og likviditet til at opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfaldt.
Den omstændighed, at han ikke havde eller burde have indset dette, understøt-tes af, at han i januar 2016 forhandlede med Sagsøgte 5 om køb af aktier i Hesalight. I samme måned deltog han i møder med mulige investorer. Sagsøgte 5 havde sammen med Sagsøgte 1 tidligere været i stand til at skaffe endog meget betydelige lånebeløb. Retten har ikke grundlag for at statuere, at de ikke kunne have gjort det igen, hvis Hesalight ikke var kommet i mediernes og Erhvervsstyrelsens søgelys.
Da Sagsøgte 3 deltog i det andet bestyrelsesmøde den 20. april 2016, var de kritiske artikler trykt, og Erhvervsstyrelsen interesserede sig for selskabets årsrapport for andet halvår af 2014. Denne udvikling kunne han ikke standse. På bestyrelsesmødet den 20. april 2016 blev han aktivt vildledt om selskabets situation og status af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 4.
537
Da Sagsøgte 3 deltog i det tredje bestyrelsesmøde den 15. maj 2016, forelå Erhvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 med frist for omarbejdelse af års-rapporten for andet halvår af 2014 den 10. juni 2016, og Pensam og Danske Ca-pital havde ved brev af 13. maj 2016 henvendt sig til selskabet om pressedæk-ningen. På mødet blev han aktivt vildledt om selskabets situation og status af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1. Der var på mødet drøftelser bl.a. om yderligere kapital fra nye investorer.
Da Sagsøgte 3 deltog i det fjerde og sidste bestyrelsesmøde den 26. maj 2016, var der atter drøftelser om bl.a. Erhvervsstyrelsens afgørelse, omarbejdel-sen af årsrapporten for andet halvår af 2014, henvendelsen fra obligationsejerne og drøftelser om yderligere kapital fra nye investorer. Det blev oplyst, at udka-stet til årsrapporten for 2015 på grund af den aktuelle situation ikke var klar.
Det omarbejdede regnskab for andet halvår 2014 og regnskabet for 2015 blev godkendt henholdsvis den 8. og 23. juni 2016.
Da Sagsøgte 3 havde underskrevet disse regnskaber, gjorde han det, han havde mulighed for. Han udtrådte af bestyrelsen. Han havde ikke kompetence til mod den øvrige bestyrelses ønske at kræve driften standset.
Under disse omstændigheder finder retten, at Sagsøgte 3 i denne periode har haft føje til at antage, at den økonomiske situation i Hesalight kunne ven-des, og retten finder efter en samlet vurdering, at det er betænkeligt at lægge til grund, at Sagsøgte 3 forud for det tidspunkt, hvor han besluttede at ud-træde af bestyrelsen, burde have indset, at videreførelse af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab.
Det er derfor ikke ansvarspådragende for ham, at han i perioden frem til sin udtræden valgte at fortsætte som bestyrelsesmedlem og dermed medvirke til at fortsætte driften.
Herefter frifindes Sagsøgte 3.
Sagsøgte 4
Årsregnskabslovens hovedregel, jf. § 49, stk. 1, er, at indtægter skal medregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Det var Hesalights ledelse, dvs. direktionen med godkendelse af bestyrelsen, der skulle vælge regnskabsmeto-de, men de kunne ikke lovligt vælge en metode, så en indtægt kunne medreg-nes, inden den var tjent, dvs. før Hesalight havde gjort noget for at opfylde sin del af aftalen. Hvis produktionsmetoden skulle have været benyttet, skulle ind-tægten have været regnet med i takt med produktionen, dvs. opfyldelsen af
538
aftalen – leveringerne – og efter fradrag af faktisk afholdte omkostninger ved det.
Sagsøgte 4 har under sagen, herunder efter Erhvervsstyrelsens afgørelse, fastholdt, at det regnskabsprincip, Hesalights ledelse havde valgt, var lovligt og gav et retvisende billede af selskabets situation. Retten lægger efter Erhvervsstyrelsens afgørelse, der er endelig, til grund, at det ikke er korrekt.
Sagsøgte 4 har derfor rådgivet Hesalights direktion og ledelse urigtigt efter årsregnskabslovens regler. Han havde som selskabets godkendte revisor og offentlighedens tillidsrepræsentant pligt til i sin påtegning på regn-skaberne at gøre opmærksom på, at den anvendte regnskabspraksis ikke gav et retvisende billede af Hesalights situation. Det gør det endnu mere ansvarspå-dragende, at han ikke gjorde opmærksom på, at selv hvis Hesalight havde kun-net anvende produktionsmetoden, kunne det ikke lovligt ske på den måde, sel-skabet gjorde, hvor den fulde avance indtægtsføres fra ordrens indgåelse, dvs. før der var produceret noget.
Sagsøgte 4 har forklaret, at det var vigtigt at vise over for obliga-tionsejerne, at Hesalight havde et godt regnskab. Han vidste derfor, at obligati-onsejerne tillagde årsrapporterne betydning for, om de ville yde obligationslån. Obligationsejerne spurgte efter hans forklaring ikke om noget, men alene det, at han hver gang underskrev årsrapporterne som statsautoriseret revisor uden forbehold, og at han var til stede ved virksomhedspræsentationer, hvor obliga-tionsejerne skulle overtales til at yde lån, har bestyrket obligationsejernes tro på, at de kunne basere deres beslutninger på det, der stod i årsrapporterne.
Retten har ikke grundlag for at statuere, at de årsrapporter, der var offentlig-gjort fra regnskabsårene, inden obligationsaftalen blev indgået, og som obliga-tionsejerne har set eller kunne have set, indeholdt sådanne fejl eller vildledende oplysninger, at disse giver grundlag for et erstatningskrav mod revisoren.
Aftalen med obligationsejerne blev indgået den 10. december 2014. De første betalinger fra obligationsejerne skete to dage senere med 28,5 mio. euro. Års-rapporten for 2013/2014 blev underskrevet den 5. november 2014, dvs. før første tranche.
Retten forudsætter, at obligationsejerne har haft mulighed for at se årsrappor-ten for 2013/14 selv om den endnu ikke var offentliggjort, idet obligationsejerne efter de foreliggende oplysninger ønskede at se regnskaberne.
Årsrapporten for andet halvår af 2014 i forbindelse med en omlægning af regn-skabsåret til at følge kalenderåret blev underskrevet den 6. februar 2015 forud for den anden tranche den 26. februar 2015.
539
Som det fremgår af det, der er lagt til grund over for Sagsøgte 5, indeholdt begge disse regnskaber indtægter og aktiver fra kontrakter, der reelt ikke var indgået. Disse regnskaber har således været en del af grundlaget for obligati-onsejernes beslutninger om at købe erhvervsobligationerne.
Forklaringerne fra Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 om, hvad aftalen med Mavi var, har været uklare og undvigende. Sagsøgte 1 forklarede i straffesagen, at de drøftede i virksomheden, om Mavi skulle ses som en agent eller distribu-tør. En agent eller distributør er ikke køber. Retten har ikke hørt forklaringer fra nogen fra Mavi, men tilbagekøbsaftalen og Hesalights camouflerede betalinger af ydelser på vekslerne viser, at Hesalights ledelse ikke regnede med, at der var en bindende købsaftale. Mavi aftalen skulle derfor hverken have været indreg-net i regnskabet som en indtægt eller som et aktiv i årsrapporten for 2013/14 som sket.
På det tidspunkt kunne Sagsøgte 4 og hans medarbejdere næppe gennemskue, at der ikke var en købsaftale med Mavi, når ledelsen foregav, at dette var tilfældet.
Sagsøgte 4 har været revisor for selskabet i lang tid og vidste, hvordan selskabets kontrakter blev indgået og opfyldt. Revisionen for de føl-gende år burde have afdækket, at der ikke reelt var en købsaftale med Mavi. Der burde have været reguleret for det, eller det burde have været bemærket af revisoren, at der i en tidligere årsrapport var indregnet en kontrakt, som havde vist sig ikke at være indgået. Sagsøgte 4 og dennes medarbejdere kunne lige som andre med indsigt i selskabet se, at de indkøbte varer var på Hesalights lager, at der ikke blev leveret i henhold til kontrakten, og at der hel-ler ikke kom indtægter fra kontrakten. Det var efter Hesalights forhold en afgø-rende ordre på det tidspunkt.
Den første af de foreliggende versioner af årsrapport for andet halvår af 2014 blev godkendt på generalforsamlingen den 6. februar 2015. Efter denne dato er der blevet udbetalt 43,5 mio. euro i henhold til obligationsaftalen.
Efter vilkårene i obligationsaftalen og de forklaringer, der er afgivet af repræ-sentanter for obligationsejerne, ville dette med sikkerhed ikke være sket, hvis årsrapporten havde vist en negativ egenkapital. Aflæggelsen af dette halvårs-regnskab blev efter de foreliggende oplysninger fremskyndet, for at det kunne vises til obligationsejerne, hvor flere havde bedt om at se endnu et regnskab, inden yderligere udbetaling.
Det omarbejdede regnskab for andet halvår af 2014 viser en negativ egenkapi-tal.
540
Statsautoriseret revisor Vidne 10 fra EY har i sin forklaring givet en søn-derlemmende kritik af den efterfølgende årsrapport. Han har bl.a. påpeget, at der var indregnet et dækningsbidrag på Asolar-kontrakten på 57 mio. kr. ud af en samlet kontraktsum på 74 mio. kr., hvilket i sig selv var usandsynligt. Det forudsatte et vareforbrug på kun 17 mio. kr., mens EY’s medarbejdere havde kunnet finde bilag for vareforbrug på 36 mio. kr. og havde kunnet konstatere, at der i bogholderiet uden tilsvarende bilag var tilbageført 28 mio. kr. af varefor-bruget. Et andet eksempel var, at der var indregnet et tilgodehavende hos Udenlandsk virksomhed på 40 mio. kr. Tilgodehavendet var opstået ved, at Hesalight havde betalt 40 mio. kr. til Udenlandsk virksomhed, uden at denne betaling var udgiftsført. Der var også medregnet indtægter fra aftaler, der ikke var endeligt indgået.
Vidne 10's opfattelse, som han også underbyggede på anden måde, var, at Hesalight pr. 31. december 2015 havde en negativ egenkapital. Ingen har på-vist, at Vidne 10 tog fejl. Vidne 10's forklaring indikerer ikke, at man hos Hesalight var specielt samarbejdsvillig. Retten har derfor intet grund-lag for at antage, at Sagsøgte 4 eller dennes medarbejdere ikke havde kunnet finde eller få udleveret de samme oplysninger, som Vidne 10 eller dennes medarbejdere. Der er intet grundlag for at antage endsi-ge fastslå, at revisionen af de tidligere årsrapporter blev udført mere samvittig-hedsfuldt eller fagligt korrekt end 2015-årsrapporten.
Sagsøgte 4 har gjort gældende, at han ikke havde pligt til at gen-nemgå Hesalights kontrakter.
Det fremgår af revisionsprogrammet for regnskabsåret 2014, at revisor skal indhente eller udarbejde en oversigt over alle igangværende projekter og påse, at der foreligger underskrevne kontrakter til projekterne. I revisionsprogram-met er anført datoen 05-02-2015, signeret Vidne 3 og anført OK ved status. Vidne 3 har i tilknytning hertil forklaret, at de brugte revisionspro-grammet Magnus, hvor der er en del standardtekst. Når der over et punkt står ”Vidne 3” , henviser det efter systemets opbygning til, at det var en opgave, han skulle løse og signere for, og når der er anført bemærkninger (notation), betyder det, at han har gjort det. Når der står hans initialer og OK, er det imidlertid ikke nødvendigvis udtryk for, at han reelt har gjort det, der står i punktet, men der-imod udtryk for, at Sagsøgte 4 har bedt ham trykke OK til, at op-gaven var udført. Det gjorde han så.
Dette indebærer, at revisionen blev udført på en lemfældig måde, og at Sagsøgte 4 enten vidste det, accepterede det eller tilskyndede til det.
I samme revisionsprogram under ”Bilag” er anført Starbucks og CPL. Sagsøgte 4 har herved ved sin underskrift bekræftet, at den, der har
541
foretaget revisionshandlingen, har set disse kontrakter og kontrolleret, at de var underskrevet, og at entrepriseregnskaberne svarede til kontrakterne. End ikke Sagsøgte 5 har forklaret, at der var sådanne kontrakter. Vidne 3 forklarede under straffesagen, at han ville tro, han havde set Starbucks-kontrakten, og at han havde set en anden kontrakt på italiensk, som han ikke forstod, og at han gjorde Sagsøgte 4 opmærksom på, at der i det udenlandske dokument ikke stod et beløb, der kunne kontrolleres.
Hvis der virkelig var indgået så store kontrakter med Starbucks og CPL, måtte en revisor forvente, kunne se og revidere, at Hesalight havde udgifter, der modsvarede kontrakten til køb af de varer, der skulle videresælges, udgifter til transport, provision til sælgere osv. Sådanne bilag har aldrig foreligget, fordi aftalerne ikke var indgået.
I bestyrelsesmødereferatet fra den 20. april 2016 fremgår, at Sagsøgte 4 over for de tilstedeværende bekræftede, at han i fællesskab med selska-bet havde foretaget en kvalitetstest af de enkelte kontrakter for 2015, og at han bekræftede, at disse kontrakter på korrekt måde blev afspejlet i årsrapporten.
Indholdet af standardteksterne i revisionsprogrammet Magnus indikerer, at det hører til en revisors standardopgaver at kontrollere kundens kontrakter i et el-ler andet omfang. Under alle omstændigheder har Sagsøgte 4 ved sin bekræftelse på revisionsprogrammet tilsagt de, som revisionen måtte have eller få betydning for, at det var gjort. Det var det ikke. Denne undladelse medførte, at regnskabet kom til at fremtræde afgørende bedre, end virkelighe-den var.
I revisionsprotokollatet af 23. januar 2015 har Sagsøgte 4 under overskriften ”Igangværende arbejder” skrevet under på, at: ”Vi har kontrolleret beregningerne og afstemt til underskrevne entreprisekontakter…”
Vidne 3 forklarede, at posten igangværende arbejder kom ind i årsregnskabet på følgende måde: ”… Den vurdering af igangværende arbejder, der er gengivet i ekstrakt 2, side 813, har han fået fra enten Sagsøgte 5 eller Person 16. Tallene fra bilaget blev overført til regnskabet…”
Det nævnte bilag angiver, at der var en kontrakt med Salmoragy for næsten 25 mio. kr. og med Starbucks for over 6 mio. kr. Det har end ikke Sagsøgte 5 for-klaret, svarede til virkeligheden.
På tilsvarende måde foreligger der en vurdering af igangværende arbejder pr. 31. december 2014, hvor der indregnes kontrakter med Starbucks på 186 mio. kr. og CPL med ca. 80 mio. kr., der igen skulle give dækningsbidrag på ca. 160 mio. kr.
542
Det beregnede nettobeløb for igangværende arbejder på 116.353.950,47 kr. er optaget med samme beløb i balancen pr. 31. december 2014 i årsrapporten un-der betegnelsen ”Igangværende arbejder for fremmed regning”
Retten forstår Vidne 3's forklaring sådan, at revisionen bestod i at skrive de beløb, Sagsøgte 5 eller andre fra Hesalight gav til revisoren, ind i årsregnskabet, og at der ingen kontrol blev ført med, at beløbene svarede til virkeligheden.
Dette underbygges også af Vidne 10's forklaring om, at han, der startede lige efter 2015-årsrapporten var aflagt, ønskede at se de opgørelser, der førte til de tal, der stod i årsrapporten. Det kunne han ikke få. En mulig forklaring her-på kunne være, at sådanne opgørelser ikke fandtes eller ikke tålte en nærmere revision.
Vidne 1 har forklaret, at PWC ved partner Person 49 som revi-sor arbejdede for Hesalight med henblik på ny kapitaltilførsel og gennemgik Hesalight med henblik på et prospekt, der skulle vises til investorer. Person 49 sendte den 2. juni 2015 en mail til Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1, hvor han gør opmærksom på, at der mangler mange bilag, og at der er kreditkort-transaktioner for 288.000 kr., hvoraf 147.000 kr. er kontanthævninger, og hvor der er køb hos Louis Vuitton, Saks og andre, hvor ingen af transaktionerne er dokumenteret med bilag. Person 49 gør også opmærksom på, at der efter det, han kan se, er fejl i hver eneste momsindberetning for de forudgående tre år, og at der er en difference på 947.000 kr. Person 49 peger også på kon-trakten med Mavi, der var det største salg i 2013/2014 regnskabet, hvor han studser over, at der kun var leveret et ”sample” , mens resten var på lager hos Hesalight, uden der, så vidt han kunne se, var lavet en tillægsaftale med Mavi.
Person 49 sendte ikke denne mail til Sagsøgte 4, men når Person 49 kunne påpege, at han ved sine korte og foreløbige undersøgelser havde konstateret disse alarmerende forhold, kunne Sagsøgte 4 også have konstateret dette, hvis revisionen havde været udført, som den skul-le.
Sagsøgte 1 forklarede om Person 42, at han som revisor udførte ad hoc opgaver for Hesalight i en periode. Det kan udledes af bestyrelsesmødereferatet af 23. januar 2014, at Sagsøgte 5 ville af med Person 42, fordi han havde lavet lidt ”støj” internt. Person 42 havde skrevet til Sagsøgte 1, at Hesa-light havde et negativt driftsresultat. Det blev afvist af Sagsøgte 5 med hen-visning til, at selskabets regnskab viste noget andet. Et andet punkt var, at der blev trukket på varekreditten til noget, som i for vidt omfang ikke havde noget med varekøb at gøre. Sagsøgte 5 bestred ikke rigtigheden af det, men anførte,
543
at Sydbank var orienteret om det. Det tredje punkt var, at der ikke var inde-holdt skat af udbetalt løn. Sagsøgte 5 bestred ikke rigtigheden af det, men anførte, at det ville køre korrekt fra og med januar måned 2014. Person 42 havde derfor allerede før januar 2014 påpeget flere alarmerende forhold, som det efterfølgende forløb har vist, at han havde ret i, men som Sagsøgte 5 og Sagsøgte 1 ikke mente, der skulle gøres noget ved, og som de givetvis ikke har orienteret revisor Sagsøgte 4 om. Retten lægger imidlertid til grund, at de forhold, som Person 42 kunne afdække ved sin korte tilknyt-ning til Hesalight, burde Sagsøgte 4 og dennes medarbejdere og-så have afdækket, mens han i en årrække var revisor for Hesalight.
Alle årsrapporter, der er fremlagt i sagen, er aflagt under forudsætning om fort-sat drift (going concern). Efter daværende bekendtgørelse om revisors erklæ-ringer skulle Sagsøgte 4 som revisor for selskabet forholde sig til ledelsens vurderinger af, om Hesalight havde et kapitalberedskab, så det i hvert fald i de kommende 12 måneder kunne opfylde selskabets forpligtelser. Der er over for alle de sagsøgte og ansatte i Hesalight efterlyst likviditetsbudgetter, der sammenholdt selskabets forpligtelser med forventede indbetalinger og likvidi-tetsbeholdningen. Da sådanne ikke er forelagt for retten, forudsættes det, at så-danne likviditetsbudgetter ikke har eksisteret. Da sagen spidsede til, og obliga-tionsejerne bad om de likviditetsbudgetter, obligationsejerne gik ud fra fandtes, kunne de ikke få dem. Likviditetsbudgetter var noget, der først skulle udarbej-des, men der kom aldrig fyldestgørende oplysninger herom.
De sagsøgte har henholdt sig til, at selskabet havde mange penge i kassen. Det afgørende er imidlertid ikke, hvor mange penge selskabet havde i kassen, men hvor mange penge selskabet skulle have til rådighed de næste 12 måneder for at kunne opfylde selskabets forpligtelser. Det er der ingen af de sagsøgte, der havde eller kunne få noget overblik over.
Sagsøgte 4 påtegnede alle årsrapporter uden forbehold. To af dem med viden om, at selskabet havde negativ egenkapital, senest årsregnska-bet for 2015 den 23. juni 2016. Det kunne efter obligationsaftalen have den kon-sekvens, at obligationsaftalen når som helst kunne opsiges. I juni 2016 betalte selskabet ikke sin gæld ved forfaldstid og stoppede også med at betale renterne på obligationsaftalen. De blanke revisionspåtegninger i 2016 har ikke haft be-tydning for, at obligationsejerne udbetalte noget, men de undladte forbehold illustrerer, hvor let Sagsøgte 4 tog revisionsopgaven selv med viden om, at selskabet på baggrund af regnskaberne søgte nye investorer, der burde have været advaret om selskabets situation og status.
Revisornævnets kendelse af 9. januar 2018 er indbragt for retten og er ikke en-delig. Retten lægger imidlertid efter kendelsens indhold og i lyset af de utallige klagepunkter, der er fundet berettigede, og som er underbygget i kendelsens
544
argumentation, og i lyset af den meget vidtgående sanktion nævnet har pålagt Sagsøgte 4, til grund, at Sagsøgte 4 har tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Det lægges videre og efter Er-hvervsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2016 til grund, at det har haft den konse-kvens, at årsregnskabet for andet halvår af 2014 ikke gav et retvisende billede af virksomhedens forhold, aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det lægges endvidere til grund, at det som følge af Sagsøgte 4's tilsidesættelse af sine forpligtelser ikke blev afsløret, at der var indregnet fiktive kontrakter, og at der i selskabet var ulovlige selskabslån og andre ulovligheder. Endelig lægges det til grund, at hvis en korrekt revision havde været gennem-ført, og en korrekt revisionspåtegning havde været afgivet, kunne dette have advaret obligationsejerne, inden de, efter dette regnskab blev aflagt, i 2015 ud-betalte 43,5 mio. euro, hvorved de blev påført et tab på ca. 325 mio. kr.
Det har på denne baggrund ingen betydning, om konkursboet eller obligations-ejerne kunne eller burde have sørget for, at konkursboets aktiver blev realiseret bedre, end de blev. De ville ikke kunne have været realiseret så meget bedre, at konkursboets krav skulle nedsættes i et omfang, der kan få betydning for sagen.
Det kan ikke udelukkes, at konkursboet kan få yderligere aktiver indkrævet via retssager i udlandet og ved anmeldelser i konkursboer i Danmark og i udlan-det. Der er imidlertid efter oplysningerne om boets status og mulige aktiver intet grundlag for at antage, at udlodning fra boet eller virksomhedspantet vil kunne medføre dækning for obligationsejerne for mere end 125 mio. kr.
Obligationsejernes samlede tab vil derfor med sikkerhed udgøre mere end 200 mio. kr., og da de kan anmelde dette tab i boet, er det også udtryk for boets tab, som boet kan kræve erstattet af de erstatningsansvarlige sagsøgte.
Med hensyn til egen skyld bemærkes, at Sagsøgte 4 ikke kan støt-te ret på og få fordel af, at obligationsejerne måtte have ladet sig forlede af hans urigtige og vildledende oplysninger og erklæringer.
Sagsøgte 4's handlinger og undladelser var så grove, at der efter karakteren af de ansvarspådragende forhold, der er foretaget som led i udførel-sen af hans hverv som revisor, ikke er grundlag for at begrænse hans erstat-ningsansvar efter selskabslovens § 363 eller erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, ud over det, der allerede er sket ved boets begrænsning af påstanden.
Konkursboets påstand over for Sagsøgte 4 tages herefter til følge.
545
Det indbyrdes forhold
Retten har ikke har fået oplysning om, at nogen af de sagsøgte er dækket af en forsikring i et omfang, der gør det relevant at fordele erstatningsansvaret ud fra foreliggende forsikringer, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1, og § 25, stk. 2.
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 4 og Sagsøgte 2 hæf-ter solidarisk for erstatningen, jf. selskabslovens § 363, stk. 2.
Sagsøgte 5 er den hovedansvarlige og har fremkaldt et tab et tab på i hvert fald 200 mio. kr. ved forsætlige forhold, Sagsøgte 1'sSagsøgte 1's tilsidesættelse af sine pligter som bestyrelsesformand har været mange og grove og med en høj grad af indsigt i selskabets forhold, og Sagsøgte 4's handlinger og und-ladelser som revisor har ligeledes været mange og grove.
I forhold til Sagsøgte 2 er der for Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 således tale om et ansvarsgrundlag for flere og grovere for-hold og i form af afgørende grovere uagtsomhed end den, Sagsøgte 2 har udvist ved blot at forholde sig passivt.
Derfor skal Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 solidarisk friholde Sagsøgte 2 for det erstatningsansvar, han er blevet pålagt ved den-ne dom, herunder sagsomkostninger og renter, jf. selskabslovens § 363, stk. 2, og erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1.
I forholdet mellem Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 skal de under hensyn til karakterne af deres ansvarspådragende handlinger og undladelser hver bære 1/3 af den pålagte erstatning.
Herudover er der ikke grundlag for at tage de sagsøgtes påstande over for hin-anden til følge.
Sagsomkostninger
Hesalight A/S under konkurs har vundet sagen i forhold til Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 4 og tilkendes derfor sagsomkostninger.
Hesalight A/S under konkurs har betalt 75.000 kr. i retsafgift og 75.000 kr. i be-rammelsesafgift. Konkursboet har udarbejdet en omfattende ekstrakt i sagen og har haft udgifter til egne advokater. Konkursboet har endvidere afholdt an-dre udgifter til dataudtræk og oversættelse af kontrakter på i alt 202.237,38 kr. i forbindelse med sagen.
546
Sagens værdi er på 200 mio. kr. I en sag om så stort et beløb må sagsomkostnin-gerne fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt, også under hensyn til sagens omfang og karakter. Der skal endvidere tages hensyn til både arbejdets omfang og det ansvar, der er forbundet med sagens førelse.
Sagen har været under forberedelse fra den 17. februar 2017 til kort før hoved-forhandlingens begyndelse.
Sagen blev hovedforhandlet over 19 retsdage, idet 1 retsdag blev aflyst med meget kort varsel grundet sygdom, og en række dage var af længere varighed end sædvanligt. Ekstrakten i sagen har omfattet ca. 7.000 sider. Der har været udarbejdet støttebilag og omfattende materialesamlinger.
Hesalight A/S under konkurs tilkendes på denne baggrund til dækning af ad-vokatudgifter 9.000.000 kr. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejleden-de takster for sagsomkostninger i civile sager og under hensyn til sagens værdi, karakter, omfang, forløb, varighed og udfald. Det lægges til grund, at konkurs-boet har fradragsret af moms af advokatsalæret.
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 4 skal herefter solidarisk til Hesalight A/S under konkurs betale sagsomkostninger med 9.352.237,38 kr.
I det indbyrdes forhold skal Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 friholde Sagsøgte 2 for de sagsomkostninger, som han måtte betale til Hesalight A/S under konkurs i henhold til denne dom.
I det indbyrdes forhold skal Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 hver endeligt betale 1/3 af sagsomkostningerne.
Hesalight A/S under konkurs har tabt sagen over for Sagsøgte 3, der der-for tilkendes sagsomkostninger fra konkursboet.
Sagsomkostningerne omfatter udgifter til advokatbistand med 2.500.000 kr. Be-løbet er fastsat under hensyn til de omstændigheder, der er anført ovenfor, idet der endvidere er lagt vægt på, i hvilket omfang de sagsøgte har haft mulighed for at koordinere deres arbejde under såvel sagens forberedelse som hovedfor-handlingen. Endelig er der lagt vægt på, at de fleste ansvarspådragende hand-linger var foretaget, inden Sagsøgte 3 blev en del af bestyrelsen. Der har derfor været mange momenter, som hans advokat ikke har skullet forholde sig til. Sagsøgte 3 har efter det oplyse ikke fradragsret for moms af advokatsa-læret.
547
Hesalight A/S under konkurs har vundet sagen over for Sagsøgte under konkurs. I det indbyrdes forhold mellem de to konkursboer finder retten, at hver part bør bære egne omkostninger. Sagsøgeren har angivet, at Sagsøgte under konkurs
Sagsøgte under konkurs blev inddraget i sagen ud frahensigtsmæssighedsbetragtninger.
Inddragelsen har imidlertid ikke bidraget til sagens oplysning og har medført
en forlængelse af hovedforhandlingen. Parterne kunne have aftalt, at prøvelsen af sagsøgerens fordring i Sagsøgte under konkurs blev udsat, til der forelå en endelig afgørelse af denne sag, og det er ubetænkeligt at lægge til grund, at prøvelsen af fordringen derefter havde måttet følge udfaldet af sagen. En sådan løsning ville ikke have medført forøgede massekravsomkostninger i begge konkursboer, som det bliver tilfældet med den valgte fremgangsmåde.
De sagsøgte har alle nedlagt påstand om indbyrdes friholdelse eller fordeling vedrørende sagsøgerens krav, og Sagsøgte 2's påstand herom er taget til følge over for Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4. Under hensyn til sagens karakter og omfang og navnlig det begrænsede merarbejde, der må antages at have været forbundet med denne del af sagen, finder retten ikke grundlag for at pålægge disse sagsøgte at betale sagsomkostninger som følge heraf.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 4 skal solidarisk til Hesalight A/S under konkurs, v/kurator, advokat Henrik Selchau Poulsen, beta-le 200.000.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. februar 2017.
Sagsøgte under konkurs skal anerkende Hesalight A/S under konkurs som simpel kreditor i konkursboet for 200.000.000 kr. jf. konkurslovens § 97.
Sagsøgte 3 frifindes.
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 4 skal solidarisk til Hesalight A/S under konkurs, v/kurator, advokat Henrik Selchau Poulsen, beta-le sagsomkostninger med 9.352.237,38 kr.
Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 skal friholde Sagsøgte 2 for ethvert be-løb, herunder sagsomkostninger og renter, som han måtte betale til Hesalight A/S under konkurs i henhold til denne dom.
548
I det indbyrdes forhold skal Sagsøgte 5, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 4 hver endeligt betale 1/3 af de idømte beløb.
Hesalight A/S under konkurs, v/kurator, advokat Henrik Selchau Poulsen, skal til Sagsøgte 3 betale sagsomkostninger med 2.500.000 kr.
I forholdet mellem Sagsøgte under konkurs og Hesalight A/S under kon-kurs skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.
I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
