Byrets dom af 31. marts 2022 i sag SS-1675/2022-ROS

Print

Relaterede love

Våbenloven
Straffeloven
Udlændingeloven
Lov om knive og blankvåben m.v.

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Tiltale for overtrædelse af bl.a. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7. Påstand om udvisning og konfiskation

Senere instans

SS-1000/2022-OLR
D34.DTD

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. marts 2022

Rettens nr. 9-1675/2022

Politiets nr. 1200-71289-00003-21

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1986)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. marts 2022.

Tiltalte, pt. arrestant er tiltalt for

1.

(1200-71289-00003-21)

overtrædelse af straffelovens § 192 a stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1,

ved den 15. februar 2021 og umiddelbart forud herfor, på offentligt tilgænge-ligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have indført, besid-det og forsøgt at udføre en pistol, mrk. Kimar, 6 mm Flobert, idet tiltalte om-kring den 5. november 2020 bestilte pistolen hos våbenforhandleren KEN-TAUR CZ i Tjekkiet, hvorefter han fik indført pistolen til Danmark og heref-ter var i besiddelse af pistolen med tilhørende skarp ammunition, indtil han den 15. februar 2021 forsøgte at udføre pistolen til Tjekkiet, idet han indleve-rede pistolen til forsendelse hos MENY, Toftehøjvej 6 i Viby Sjælland, hvo-refter pistolen den 19. februar 2021 blev udtaget i tolden.

2.

(1200-71298-00001-21)

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9,

ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af følgende skydevå-ben, magasiner til montering på skydevåben, ammunition der bl.a. kunne an-vendes i de fundne skydevåben samt lyddæmpere:

-glatløbet forladergevær af mrk. Detonics kaliber .50,

-Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm

Std 75284

side 2

Flobert,

-revolver, mrk. Atak Arms, model Streamer R1-C3, kaliber 6 mm Flo-bert,

-gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm,

-omdannet gas-/signalpistol mrk. R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner,

-CO2-drevet gevær, mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler,

-CO2-drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler,

-Gas/signal maskinpistol, mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm,

-24 haglpatroner, kaliber 9 mm Flobert,

-50 stk. projektiler, kaliber .50,

-289 stk. patroner kaliber 5,6 mm og 6 mm Flobert,

-50 stk. løsskudspatroner mrk. Walther, kaliber 9 mm,

-34 stk. ammunition i forskellige kaliber og typer,

-97 stk. løsskudspatroner, kaliber 22,

-2 magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner og 6 skarpe patro-ner kaliber 6. mm Flobert,

-3 lyddæmpere,

3.

(1200-84181-00056-21)

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7,

ved den 15. marts 2021 på Adresse i By, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af følgende blankvåben:

-sværd med en bladlængde på 68 cm

-tveægget jagtkniv med en bladlængde på 14 cm

-kniv med en bladlængde på 17,3 cm

-kastekniv

-sværd med en bladlængde på 40,5 cm

-Daggert med en bladlængde på 20 cm

4.

(1200-84181-00023-21)

forsøg på overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21,

ved forud for den 26. januar 2021, uden politiets tilladelse og uden anerken-delsesværdigt formål, at have erhvervet en kniv med en bladlængde på 14 cm, som han via postforsendelse indførte til Danmark med henblik på at be-sidde kniven, hvorefter forsendelsen med kniven blev udtaget til kontrol ved Det Internationale Postcenter, Kystvejen 26 i Kastrup den 26. januar 2021, hvorved besiddelsen mislykkedes.

side 3

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 3 år 3 mdr. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandigt.

Anklagemyndigheden har endeligt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, på-stået konfiskation af:

(j.nr. 1200-71289-00003-21)

-Pistol af mrk. Kimar, koster 1,

(j.nr.1200-71298-00001-21)

-24 stk. patroner, koster 6

-våbenkasse med indhold, koster 10

-glatløbet forladergevær, koster 11

-krudthorn, koster 12

-50 projektiler, koster 13

-50 stk. filtpropper, koster 14

-ladestok, koster 15

-rensestok, koster 16

-våbenmanual, koster 17

-diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18

-våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20

-salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21

-2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22

-manual + reservedele, koster 23

-ammunition (289 stk.), koster 24

-revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25

-gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50

-2 stk. lyddæmpere, koster 27

-omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28

-våbenkasse med indhold, koster 30

-CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31

-355 stk. ammunition, koster 32

-1 lyddæmper, koster 33

-134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34

-3. stk. CO2-patroner, koster 35

-8. stk. CO2-patroner, koster 36

-våbendele, sigte + støttefod, koster 37

-CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38

side 4

-våbenkasse med indhold, koster 40

-gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40

-50 stk. løsskudsammunition mrk. Walther, koster 41

-34 stk. ammunition, koster 51

-97 ammunition, koster 52

(j.nr. 1200-84181-00056-21)

-sværd, koster 2

-tveægget jagtkniv, koster 3

-kniv, koster 4

-kastekniv, koster 19

-sværd med en bladlængde på 40,5 cm

-Daggert med en bladlængde på 20 cm

(j.nr. 1200-71298-00001-21)

-kniv, koster 1

Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har ikke haft bemærkninger til konfiskati-onspåstanden.

Sagens baggrund

Tiltalte blev den 27. januar 2021 idømt en straf på fængsel i 60 dage for overtrædelse af våbenloven. I forbindelse med denne sag, blev tiltaltes hjem ransaget den 4. maj 2020, hvor tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 5. maj 2020, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Tiltalte blev løs-ladt den 21. juni 2020, og der blev den 14. december 2020 af politiet udleve-ret en række effekter til ham, som politiet havde beslaglagt ved ransagningen.

Tiltalte har under nærværende sag hævdet, at politiet ved ransagningen i maj 2020 overså/ikke medtog effekter, som indgår i nærværende sag.

Den 19. februar 2021 blev den i forhold 1 nævnte pistol udtaget af tolden, idet tiltalte den 16. februar 2021 havde indleveret den til postforsendelse til en butik i Tjekkiet. Tiltalte har under sagen gjort gældende, at han ikke hav-de bestilt den omhandlede pistol i butikken og derfor ville sende den tilbage.

Der blev den 15. marts 2021 igen foretaget ransagning hos tiltalte, hvor man fandt de i sagen øvrige våben, og tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet den 16. marts 2021 og har været varetægtsfængslet under sagen.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, politiassistent Vidne 2, politiassistent Vidne 3, politiassistent Vidne 4, våbentekniker Vidne 5 og vice-statsobducent Vidne 6.

side 5

Tiltalte har forklaret

"ad forhold 4, at han bestilte kniven. Både han og hans daværende samlever, Vidne 1, havde blanktilladelse. Loven blev forandret. Derefter skulle man selv aktivt ansøge om fornyelse af tilladelsen efter nogle år. Før i tiden fik man et brev, når tilladelsen var ved at udløbe. Han var sikker på, at han havde blank-våbentilladelse, da kniven blev bestilt. Han ved ikke, hvornår hans tilladelse udløb. Han mener, at Vidne 1 fortsat har sin blankvåbentilladelse.

Foreholdt fil 2, side 192, hvoraf fremgår, at hans tilladelse udløb den 21. no-vember 2018, forklarede tiltalte, at det godt kan passe. Han fik før i tiden et brev, hvorefter han skulle ansøge om at få tilladelsen fornyet. Det kan godt være, at han har fået en meddelelse i sin e-boks, men han tjekker den ikke. Han er ikke så god til sådan noget.

Vidne 1 havde og har fortsat blankvåbentilladelse. De har aldrig for-søgt at skjule kniven, der skulle bruges som pynt. Han kan ikke huske, om det det var ham eller Vidne 1, der købte kniven, men de havde begge interesse i kniven som pynt. Det er sket for lang tid siden. De havde en fælles interesse for krigsvåben.

Foreholdt fil 2, side 286-288, foto indrapportering til Toldstyrelsen, forklare-de tiltalte, at det godt kan være den kniv, de bestilte. Den skulle bruges som pynt. De bestilte tit noget i hinandens navn. Han kan ikke huske, hvordan kniven blev betalt. Den blev nok købt via Ebay.

Tiltalte forklarede ad forhold 3, at han havde boet på Adresse i By i ca. 4 år.

Forevist fil 2, side 220, foto af tveægget jagtkniv, forklarede tiltalte, at det var hans og Vidne 1's kniv. Han kan ikke huske, hvem der købte den. Alle blankvåbnene var med under den første sag. Den har været i hjemmet i rigtig lang tid. Den sidste, de købte, var kniven i forhold 4. Alle andre knive var blevet købt for rigtig lang tid siden, over 10 år siden. Det var måske fra før-ste gang, hvor han ansøgte som blankvåbentilladelse.

Forevist side 221 nederst, ”Rambo” -lignende dolk, forklarede tiltalte, at han har købte kniven. Det er måske for ca. 1 ½ år siden i dag. Den blev købt no-genlunde samtidig med ulvekniven i forhold 4.

Forevist side 222, kastekniv, forklarede tiltalte, at den er købt for lang tid si-den. Den var der under 1. ransagning.

Foreholdt side 223, samuraisværd, forklarede tiltalte, at den blev købt på Den Blå Avis for 6-7-8 år siden. De havde et stativ i træ, hvor der hang et

side 6

samuraisværd til pynt og de manglede et til. Det er hjemmelavet. Den var blevet købt som en gave fra Vidne 1 til tiltalte.

Forevist side 224, samuraisværd, forklarede tiltalte, at det var et af de første våben, han købte med blankvåbentilladelse. Han købte det i en butik med pa-pirer. Det blev købt for rigtig lang tid siden, måske 18 år siden.

Forevist side 225, sværd med klinge, forklarede tiltalte, at det var et af de første våben, han købte, da han havde blankvåbentilladelse. Det blev også købt med papir.

Forevist side 226, daggert, forklarede tiltalte, at den også blev købt for lang tid siden. Det var en gave fra hans far.

Han ville ikke have haft problemer med at få fornyet blankvåbentilladelsen, hvis han havde søgt. Man skulle bare ansøge om den, og så ville den blive fornyet. Han bruger aldrig e-boks eller Nem-id, så han har ikke set eventuel post om fornyelsen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Vidne 1 har haft blankvåbentilla-delsen, siden de mødtes. De havde begge en interesse for våben. Han mødte Vidne 1 for 11-12 år siden, og de har boet sammen i mange år. De havde en fælles interesse for 2. verdenskrig-effekter. Han fik blankvåbentilladelse først.

Han kan ikke huske, hvem der bestilte kniven i forhold 4. Det var ikke et spørgsmål, hvem der skulle gøre det. Hvis en af dem ønskede den, kunne man bare købe den. Det var normalt, at de købte ting i hinandens navn. De havde det sådan, ”hvad der er mit, er dit” .

Tiltalte forklarede ad forhold 1, at han har modtaget pistolen. Han var kom-met fra arbejde, da der stod en pakke foran døren. Det var ikke noget, de havde bestilt. Han ville aflevere pakken tilbage. Det var dumt at opbevare den. Han vidste, at han ikke havde bestilt den. Han afleverede vist pakken til-bage i januar måned, men han husker det ikke. Han afleverede pakken i ME-NY sammen med Vidne 1. Det kan godt være, at han skrev sit navn på pakken, men han husker det ikke. Han kan ikke huske, om det var hans eller Vidne 1's navn, der stod på pakken. Det kan godt passe, at pakken blev afleveret den 15. februar 2021.

Han afleverede pakken ca. 1 uge efter, han modtog den. Han ved ikke, om Vidne 1 var klar over, hvad der var i pakken. Han tror det ikke. Han kunne mærke på pakken, at der var en pistol i, og da de ikke havde bestilt den, ville de returnere den. Han åbnede ikke pakken. Han havde tidligere købt soft- og legetøjsvåben, men efter den dom, han fik, vidste han, at han ikke måtte have den. Han er 100 % sikker på, at han ikke har bestilt den. Hvis han havde be-stilt den, ville han have sagt det og ikke have returneret den.

side 7

Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forkla-rede tiltalte, at han kender til firmaet. Han kan ikke huske, om han har set fakturaen tidligere, men han mener det ikke. Han har tidligere handlet hos Kentaur. De har formentlig lavet en fejl, for han og Vidne 1 har ikke bestilt den. Han tror ikke, at Vidne 1 har bestilt den. De var på daværende tidspunkt enige om, at det var en fejl, at de havde modtaget pistolen, hvorefter de returnere-de den.

Foreholdt fil 1, side 256, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at han har over-ført pengene. Han skyldte nogle penge til Person 1, fordi han var kørt galt på en motorcykel, som der skete skade på. Han afdrog derfor til Person 1. Han ved ikke, om det var hendes motorcykel. Han fik at vide, at han skulle over-føre til hende.

Foreholdt side 257, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at det er det samme. Han mener at have overført penge ad tre omgange. Han kunne ikke betale det på en gang.

Foreholdt fil 3, side 12, faktura, forklarede han, at han aldrig har bestilt noget til afhentning i en butik. Han har altid bestilt levering til sin adresse. Det giver ikke mening, at han skulle have bestilt ”pick-up store” , hvis pakken blev le-veret til adressen.

Foreholdt fil 2, side 243-244, våbenrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår;

” Våbnet er oprindeligt fremstillet som en halvautomatisk gas- og signalpistol i kaliber 9 mm P.A. Knald.

Stempler og mærkninger på våbnet indikerer, at det i Tjekkiet -muligvis af fa. Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert.

I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år.

Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift.

Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/ adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer.

Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukket/skæv og fastklemt i den kanal den er placeret i.

Våbnet kunne således ikke affyres i dets indsendte stand.

Slagstiften blev udtaget og rettet - med en tang - hvorefter våbnet kunne affyres, dog konstateredes i flere tilfælde funktionsfejl, hvor

side 8

patronerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til, at der skete påtænding og dermed skudafgivelse.

I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækkeren), før patronen affyredes.

Våbnet er prøveskudt under anvendelse af 10 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 typer - en type med rundkugle, og en type med spidst projektil.”

forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med den defekte slagstift. Det var ikke årsagen til, at han sendte pistolen retur. Han mener også, at han tidligere har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt fil 1, side 90, sidste afsnit, afhøringsrapport af 15. marts 2021, hvoraf fremgår;

” For ca. 1,5 måneder i den modtog afhørte pludselig en pistol mrk. Kimar 6mm Flobert pistol med posten.

Afhørte forklarede, at der var tale om en pistol, som han oprindeligt havde købt og bestilt via internettet blot få dage før han blev anholdt tilbage i maj 2020.”

forklarede tiltalte, at der var flere pistoler, der hed Kimar 6 mm. Han har mu-ligvis forklaret sådan. Han var usikker på, hvilken pistol der var tale om. Han kan huske, at han forklarede, at de havde modtaget pakken, som han returne-rede. Han kan ikke huske, om han gennemlæste rapporten, men der var nogle ting, som skulle rettes.

Foreholdt side 91, 1. afsnit, hvoraf fremgår;

Afhørte forklarede, at han havde købt pistolen fra Kentaurzbrane, der er en online outdoorforhandler i Tjekkiet, som b.la. sælger Flobert våben. ”

bekræftede han at have forklaret som anført, men han vidste ikke, hvilken pi-stol de præcist talte om.

Foreholdt side 91, 1. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår;

Af ukendte årsager gik der noget galt med leveringen, hvorfor afhørte ikke modtog pistolen inden han blev anholdt i maj 2020. ”

kan han ikke huske at have forklaret som anført.

Foreholdt side 91, fra 2. led i 2. afsnit, hvoraf fremgår:

Efter endt varetægtsfængsling havde afhørte derfor glemt alt om pistolen, men modtog pludselig en e-mail om, at noget var gået galt i

side 9

forsendelsen, og at de ville få den afsendt straks, hvorved afhørte ca. to dage derefter modtog pistolen, der blev leveret med pakkepost på afhørtes bopæl, uden afhørte kvitterede for pakken.”

bekræfter han at have forklaret som anført. Han forklarede, at der var tale om en anden pistol end den, der er nævnt i forhold 1.

Foreholdt side 91, 3. afsnit, hvoraf fremgår;

” Afhørte forklarede, at han straks forsøgte at returnere pistolen til afsenderen på grund af den tidligere sag, som afhørte netop havde siddet varetægtsfængslet i. Afhørte var således slet ikke interesseret i at modtage pistolen, som han dybest set havde glemt alt om. Afhørte returnerede derfor pistolen til forhandleren i Tjekkiet med pakkepost.”

bekræftede han at have forklaret som anført. Han ved ikke, om politimanden har samlet tiltaltes forklaring om flere pakker til én. Han havde forklaret, at han og Vidne 1 havde modtaget en pakke, som de ikke havde bestilt.

Foreholdt fil 1, side 66, fotorapport, forklarede tiltalte, at det er den pakke, som han afsendte til Kentaur. Han har tidligere handlet hos Kentaur. Der kan man blandt andet købe soft- og hardballgeværer og camouflagetøj. Det sva-rer til lidt mere end en jagt- og fiskeriforretning i Danmark. Da han modtog pakken, fremgik det, at den var afsendt fra Kentaur.

Foreholdt fil 3, side 12, faktura fra Kentaur CZ, forklarede tiltalte, at han tid-ligere har været i Tjekkiet, men ikke i den periode, hvor fakturaen stammer fra. Det var lang tid før. Han har ikke besøgt butikken.

Tiltalte forklarede ad forhold 2, at de våben, der blev fundet på hans og Vidne 1's bopæl, må være hans. Effekterne var til pynt. De var ikke skjult. De var købt som en hobby. Det var hans og Vidne 1's. De er købt til pynt, og der er al-drig skudt med dem. Til sidst blev de pakket sammen, efter han havde fået dom i januar 2021. Det var over grænsen. Han kunne nu se, at de var ulovli-ge i Danmark. Han ville aflevere dem på et tidspunkt. Han sad fængslet fra maj til juli 2020. Efter dommen i januar 2021 tænkte han, at han nok ikke skulle have våbnene liggende længere. Han talte med en person i Kriminal-forsorgen, som sagde, at han skulle vente med at aflevere våbnene, til der var mulighed for ”frit lejde” . Han ville aflevere våbnene til politiet. Han kunne jo ikke bare putte dem i en skraldespand. Han kunne ikke skære dem op. Han fik siden besked om, at pistolen var blevet stoppet i tolden, og han kontakte-de Vidne 4 fra politiet. Han vidste ikke, hvordan han ellers skulle kom-me af med våbnene. Han har ingen teknisk uddannelse i at kunne ødelægge våbnene. Han har aldrig skudt med dem. Det har ingen. Han ved ikke, om våbnene tidligere er blevet afskudt fra butikkerne. Det er forskelligt, hvor lang tid han har haft de forskellige våben.

side 10

Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detonics, forklarede tiltalte, at det vist-nok lå derhjemme, da han blev løsladt fra fængslet. Han husker ikke, hvem der købte det eller hvornår. Han tror at det blev købt nogenlunde samtidig med hans fængsling. Han og Vidne 1 bestilte flere ting. Han tror, at det lå der-hjemme, da han kom hjem fra fængslet.

Ad salonriffel af mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, forklarede tiltal-te, at han mener, at den blev købt efter hans løsladelse. Den blev også købt hos Kentaur. Han var sikker på, at den var lovligt. Han havde fået at vide af politiet, at han ville få flere af de tidligere beslaglagte effekter tilbage. Efter sin dom blev han klar over, at det var ulovligt.

Ad revolver af mrk. Atak Arms, model Streamer, forklarede tiltalte, at den vistnok blev købt lige før dommen.

Ad gas-/signalpistol af mrk. Ekol, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvilke ting politiet havde taget eller hvornår. Han kan ikke huske præcist, hvornår de havde købt de enkelte ting. Nogle ting var fra den første gang, og inden han fik dom i januar 2021. Han havde fået noget tilbage, som politiet så hav-de taget med ved næste ransagning.

Foreholdt fil 2, side 200, faktura af 16. august 2018 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at ”five rounds magazine” ikke blev fundet ved den første ransagning.

Anklageren oplyste, at politiet har søgt efter de ting på Kentaurs hjemmeside, som fremgår af fakturaen af 16. august 2018, og de er ikke fundet på tiltaltes bopæl.

Foreholdt fil 2, side 202 og 203, fotos, forklarede tiltalte, at han tror, at det er noget, der er afbestilt.

Foreholdt side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han har bestilt varerne. Det var noget, der, bortset fra magasinet, blev beslaglagt under den første sag. Magasinet blev fundet under ransagning ved den anden sag.

Foreholdt side 208, faktura af 5. maj 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at patronerne var til luftgeværet. Pistolen på side 211 blev fundet under den anden ransagning. Den var adskilt. Han ved ikke, om den også var på bopælen under den første ransagning. Det kan godt være, at den ikke var der, men han husker det ikke i dag.

Foreholdt side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at betalingen for ordren blev afvist. Efter at ordren var afgivet, meddelte han Kentaur, at han ikke ville have tingene alligevel.

side 11

Som han husker det, meddelte han det overfor Kentaur, inden de afsendte pakken. Han nåede at betale, men den blev senere tilbageført.

Foreholdt side 215 forklarede tiltalte, at han fra starten sagde, at pistolerne ikke blev fundet under den første ransagning. Ad side 216 (identisk med ko-ster 40) forklarede han, at han bestilte pistolen, der blev fundet under den an-den sag, men ikke de første to Flobert-pistoler på side 215. Ad side 217 (fremstår som dele af koster 50 og 26) forklarede tiltalte, at han tror, at poli-tiet fandt den på hans bopæl i forbindelse med den anden ransagning, men han ved det ikke.

Foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at den vedrører den pistol, som han modtog i forhold 1, men som han ikke havde bestilt, og som derfor blev sendt tilbage.

Forehold fil 3 side 13, faktura af 14. december 2020 fra samme til samme, forklarede tiltalte, at det er det samme som foregående faktura. Det giver ik-ke mening. Det er en fejl.

Ad side 14, faktura af 20. januar 2021 fra Kentaur, forklarede tiltalte, at for-ladergeværet blev bestilt, inden han fik dom.

Foreholdt side 15, faktura af 23. februar 2021 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han fik flere e-mails med forskellige ordrenumre. Han kan have betalt på et forkert ordrenr.

Foreholdt side 17, faktura af 4. februar 2021 fra Kentaur CZ til Vidne 1, forklarede tiltalte, at han aldrig har modtaget pistolen. Kentaur havde den måske ikke på lager. Han fik også sine penge tilbage. Han havde en Stri-bog SP9a3F. Der blev fundet rigtig mange ting på hans bopæl under ransag-ningen. Han kan ikke fortælle, hvornår den blev købt.

Foreholdt fil 1, side 249, overførsel af 4. maj 2020, forklarede tiltalte, at han foretog overførslen.

Foreholdt fil 2, side 208, faktura af 5. maj 2020, forklarede tiltalte, at der kan være tale om andre indkøb. Betalingen 327,20 EUR er ikke for våben. Han havde købt mange andre ting på hjemmesiden. Som regel havde han ikke råd til at købe for mere end ca. 300 euro ad gangen. Derfor er det ikke nødven-digvis overførslen på side 249, som fakturaen vedrører.

Foreholdt fil 2, side 213, faktura af 20. august 2020 fra Kentaur CZ, sam-menholdt med fil 1, side 250, kontooverførsel, forklarede tiltalte, at man ikke betaler et ekstra beløb på 20 euro til butikken for sjov skyld. Fakturaen må vedrøre nogle andre ting. Der var nogle pistoler og geværer, som politiet ik-ke var interesseret i. Han har vist sagsbehandleren, Vidne 4, hvad der var be-stilt. Han tror, at CO2-pistolen var dyrere.

side 12

Foreholdt fil 1, side 251, kontooverførsel af 1. december 2020, sammenholdt med fil 3, side 12, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen.

Foreholdt fil 1, side 252, overførsel, forklarede tiltalte, at han muligvis har købt noget på hjemmesiden, som var til en kammerat.

Foreholdt fil 1, side 253, tilbageførsel, forklarede tiltalte, at der må være tale om det køb, som han foretog og efterfølgende fortrød, og pengene er gået tilbage.

Foreholdt side 254, overførsel, sammenholdt med faktura af 4. februar 2021, fil 3 side 17, forklarede tiltalte, at han nok har foretaget overførslen. Han me-ner, at overførslen er blevet tilbageført. Der blev fundet en salonriffel af mrk. Grand Power på hans bopæl. Han kan ikke huske, hvornår han købte riflen model Stribog SP9A3F, men det var nok efter afbestillingen af SP9a2F´eren. De fortrød købet af en 2F, fordi de heller ville have en 3F.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han aldrig har skudt med forla-dergeværet af mrk. Detonics. Han ved ikke, hvad geværet skyder med.

I starten ville han gerne udtale sig til politiet, men det ændrede sig. Politibe-tjent Vidne 4 ringede til ham i arresten og truede ham med, at hans hund ville blive aflivet, og at han ikke ville komme til at få besøg af Vidne 1. Han blev også truet til at udlevere pinkoden til sin telefon. Der blev lagt op til nogle byttehandler. Han mente, at politimanden gik over stregen, og han blev stresset og følte sig afpresset. Han ringede til sin advokat for at høre, hvad han skulle. Derefter stoppede han med at forklare sig til politiet.

Han er ikke længere kæreste med Vidne 1. Bruddet skete lige før jul. Han fik ik-ke nogen forklaring. Han fandt ud af, at politibetjent Vidne 4 havde været i kontakt med hende. Han har hørt fra Vidne 1 og hans bror, at Vidne 4 havde kontaktet Vidne 1 i mere privat karakter. De havde også mødtes hjemme hos hende. Hun fortalte tiltalte, at hun syntes godt om Vidne 4, der havde sagt til hende, at tiltalte aldrig ville komme ud af fængslet. Hans bror, Person 2, havde også hørt dette fra Vidne 1. Tiltalte havde brev- og besøgskont-rol, og han ville gerne have ophævet det, så han kunne bevare kontakten til Vidne 1. Vidne 4 ville med vilje fastholde brev- og besøgskontrollen for tiltalte.

Af anklageren foreholdt fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Ken-taur CZ, sammenholdt med fil 1, side 251, overførsel af 1. december 2020, forklarede tiltalte, at beløbene på fakturaen og overførslen passer ikke sam-men. Pistolen koster mere. Gladiator koster nok 500 euro eller lidt mere. De laver tit fejl hos Kentaur. Politiet fandt gladiatoren på hans bopæl. Det er for-ladergeværet.

Han skulle ikke bruge den skarpe ammunition til noget særligt. Det var bare

side 13

indkøbt som en dum hobby. Alle pakkerne var uåbnede. Der blev aldrig affy-ret nogen skud.

Tiltalte forklarede til fil 2, side 180, at der er tale om det samme magasin, som i den nye sag."

Vidne 1 har som vidne forklaret,

"at hun boede sammen med tiltalte i 10 år. Tiltalte har tidligere været fængs-let i en sag, hvor der var blev fundet våben på deres bopæl. Hun kan ikke huske, om politiet skulle have overset nogen våben i forbindelse med den ransagning, som fandt sted. Hun kan ikke huske, om hun efterfølgende så no-gen våben på bopælen, men hun mener det ikke.

De våben, som politiet fandt under den seneste ransagning i marts 2021 på hendes bopæl, tilhører ikke hende. Det er heller ikke hende, der har bestilt dem. Det må være tiltalte. Hun går ud fra, at det er ham, der har bestilt va-rerne, da der kun boede de to på adressen. Hun har fået forevist nogle faktu-raer fra politibetjent Vidne 4.

Forevist fil 3, side 12, faktura af 5. november 2020 fra Kentaur CZ, forklare-de vidnet, at tiltalte havde bestilt varerne i hendes navn. Hun har delt sin mai-ladresse med tiltalte, idet han har haft koden til mailen. Hun har aldrig selv bestilt noget hos Kentaur.

Forevist side 13, faktura af 14. december 2020 fra Kentaur CZ, forklarede vidnet, at hun aldrig har bestilt nogen våben. De har aldrig talt om at bestille våben sammen. Hun har ikke nogen profil hos Kentaur. Hun havde ikke tænkt over, at der var noget problem i at dele sin mailadresse med tiltalte. Hun har aldrig overført penge til Kentaur.

Forevist fil 1, side 173, rapport edition af 19. maj 2021, forklarede vidnet, at hun aldrig har overført penge eller korresponderet med noget våbenfirma. De mails, der er modtaget, har stået på et sprog, som hun ikke forstod, og hun rullede derfor bare videre, når hun så dem, da de ikke havde noget med hen-de at gøre.

Hun blev opmærksom på de ulovlige våben, da politiet foretog ransagning under den første sag. Hun så ikke nogen våben ligge på bopælen, efter at po-litiet havde foretaget den første ransagning. Tiltalte havde fået mange af våb-nene tilbage fra den første sag, som åbenbart havde været lovlige. Hun ken-der ikke forskel på våben og kan derfor ikke se, om et våben er lovligt eller ulovligt. Hun interesserer sig ikke for våben. Tiltalte snakkede ikke om, at han havde købt nye våben efter den første sag. De købte et samuraisværd som pynt til hjemmet. Det blev købt for mange år sagen. De har ikke købt andre våben sammen. De søgte dengang om blankvåbentilladelse. Hun ken-der ikke noget til kasteknive og andre knive, som blev fundet under ransag-

side 14

ningen. Hun har ikke talt med tiltalte om våbnene.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kun var med til at købe et samuraisværd. Der var et andet sværd, som de havde fået i gave. Hun har en blankvåbentilladelse hertil. Hun var indforstået med indkøbet af et samurais-værd, og at det var i hjemmet. Det må vel være fint, at hun har en blankvå-bentilladelse, der dækker sådanne ting.

Forevist fil 2, side 220 og frem, koster 3, 4 og 19, forklarede vidnet, at den ikke siger hende noget. Ad side 223 og 224, samuraisværd, koster 2, har de købt et sammen. Hun husker dog ikke hvilket. De fik et sværd sammen, hvorpå der var en drage. Ad side 225, sværd, kender hun ikke noget til det. Ad side 226, daggert, koster 102, forklarede vidnet, at den fik de i gave for mere end 10 år siden. Hun husker ikke af hvem.

Hun havde ikke kendskab til de våben, som politiet fandt under ransagningen den 15. marts 2021. Hun kan ikke huske, hvilke våben, tiltalte fik tilbage fra politiet efter den tidligere sag. Der var vist tale om både våben og pistoler. De blev opbevaret flere steder i hjemmet. Hun vil beskrive tiltaltes interesse for våben som en hobby. Han sad mest og betragtede dem. Hun var selv med nede hos politiet for at afhente de effekter, som tiltalte fik leveret tilbage. Hun husker ikke tidspunktet nærmere, men tænker, det var om sommeren.

Hun kan ikke huske, hvornår politibetjent Vidne 4 foreviste hende fak-turaerne. Det skete i forbindelse med en politiafhøring på Roskilde politistati-on. Hun var kun til afhøring én gang.

Foreholdt fil 1, side 121, afhøringsrapport af 20. april 2021, forklarede vid-net, at hun fik forevist nogle fakturaer på papir.

Hun har ikke udviklet noget privat forhold til politibetjent Vidne 4.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har hørt fra sin bror, at hun skulle have udviklet et privat forhold til politibetjent Vidne 4, forklarede hun, at det kender hun ikke noget til. Hun har ikke haft private samtaler med ham.

Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 134, 3. afsnit, afhøringsrapport af 20. april 2021, hvoraf fremgår;

” Foreholdt kvitteringen fra Kentaurzbrane dateret februar 2021 adresseret til afhørte, forklarede hun, at det med 100% sikkerhed var Tiltalte, der havde foretaget købet.”

forklarede vidnet, at det var der hun havde set fakturaerne.

Forevist side fil 2, side 226, forklarede vidnet, at den fik hun og tiltalte i ga-ve. Hun har aldrig været opmærksom på, at der var to samuraisværd. Hun

side 15

kan ikke huske, hvilket samuraisværd hun købte sammen med tiltalte. Hun kan ikke kende forskel."

Politiassistent Vidne 2 har som vidne forklaret,

"at han var med til ransagningen på tiltaltes bopæl den 4. maj 2020. De var en del personer, der deltog i ransagningen, da det var en sag, der udviklede sig. De fandt nogle håndvåben, og han ville derfor gerne have assistance. Han kom ud til adressen på grund af husspektakler, og derefter fandt de nogle vå-ben. Han tilkaldte assistance fra kollegaer, som havde forskellige funktioner, blandt andet en hundefører med en ”sprængstofhund” . Han søgte med sin hund, da de kom til stedet. Så vidt han husker, var det hunden, som markere-de på en riffel i stuen. Føreren og hunden var rundt i hele huset, kælderen og krybekælderen. Han kan ikke huske, hvor lang tid hundeføreren var der. Vid-net var ikke i stueetagen sammen med hundeføreren. De var også ude i udhu-set. Han fandt langt størstedelen af effekterne. Der blev fundet en pistol på en seng i kælderen, som blev skønnet virksom. Det var vist den person, som var blevet bortvist fra huset, der benyttede sengen. Der blev fundet blandet ammunition i natborde og en patron på terrassen. Der blev også fundet et luftgevær i et klædeskab. De fandt en lille rød metalkuffert bag en lem, hvori der vist var tre forskellige pistoler med isat magasiner. Der var også en kniv. Der blev også fundet en del andet ammunition. De tog det med. De lod ikke nogen våben ligge tilbage. Han kan ikke huske, hvor længe ransagningen va-rede, men han brugte nogle timer på den. Han vil ikke kalde det en alminde-lig ransagning. Han kiggede godt efter, om han skulle have overset noget.

Foreholdt fil 2, side 143-146, ransagningsrapport af 4. maj 2020, forklarede han, at udover hans kollega Person 3, deltog en sprængstofhundefører og en nar-kohundefører.

Foreholdt fil 2, side 143 midt – 146 midt, forklarede vidnet, at han ikke var ude i krybekælderen. Det var hunden. Der var flere flamingokasser. Der var nogle tæt på og andre længere væk. Han husker det som om, at de var ude på adressen i længere tid. De tog alle de ting med, som er nævnt i rapporten. De lod ikke noget ligge. Nogle af våbnene blev sendt til yderligere undersø-gelse. Han kunne ikke vurdere, om våbnene var virksomme. Han ved ikke, hvad der skete, efter han overdrog sagen. Han skrev kun rapporten.

Forevist fil 2, side 149, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet, at han har udarbejdet fotomappen i forbindelse med ransagningen. Det var ham, der optog fotos. Han beskrev, hvor han havde fundet tingene og har derefter ta-get fotos af det. Han så, at der ude på terrassen lå en gammel patron.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han prøvede at være så grundig som muligt og var rundt i alle kroge i huset. Han var i hele kælderen og sprængstofhunden var oppe i stuen. Vidnet var også ude i udhuset.

side 16

Foreholdt fil 2, side 137, afhøringsrapport af 27. april 2021, hvoraf fremgår;

Afhørte forklarede, at han sammen med hundepatruljerne foretog ransagning af kælderen, herunder Tiltaltes soveværelse…

Foruden kælderen ransagede afhørte ligeledes udehuset og skuret ved huset….

Afhørte foretog ikke ransagning af stueetagen, der efter afhørtes umiddelbare hukommelse blev foretaget af pb. Person 3 og/ eller hundepatruljerne. ”

forklarede vidnet, at hans kollega Person 3 stod oppe i stueetagen, mens vidnet primært var nede i kælderen."

Politiassistent Vidne 3 har som vidne forklaret,

"at han kom på sagen, efter at tiltalte var blevet bortvist fra bopælen. Politiet havde efter bortvisningen fundet noget på adressen. Vidnet var på adressen og forestod ransagningen af et skur. Der var også sprængstofhunde med til ransagningen. Hundene havde også været i skuret, men de markerede ikke på noget. Han foretog ransagningen af skuret, efter at hundene havde været der. Han startede ved væggen og gik med uret rundt i rummet. Han søgte efter skjulesteder og gemmesteder. Han var meget grundig. Han er overbevist om, at han ikke overså noget. Der stod vist kun en havetraktor og måske en cy-kel. Han er bekendt med, at der blev fundet relativt mange våben i huset, men det var han ikke med til. Han var også inde i huset. Han tror ikke, at hans kolleger efterlod fundne våben efter ransagningen."

Politiassistent Vidne 4 (tidl. Navn) har som vidne forklaret,

"at han var sagsbehandler på sagen. Han efterforskede sagen fra start og var med til alle efterforskningsskridt, indtil sagen blev afleveret til anklagemyn-digheden.

Politiet foretog ransagning den 15. marts 2021 hos tiltalte. De var en del per-soner, der deltog i ransagningen, da der var tale om våben, og dermed skulle der være højere sikkerhed. De havde forinden beslaglagt en pistol i Kastrup, hvorefter de havde fået en ransagningskendelse. De havde to hold og hunde med. Tiltalte var ikke hjemme, da de kom derud. Vidnet ringede til tiltalte, og efterfølgende anholdt en reaktionspatrulje tiltalte. Vidnet sad med tiltalte i stuen, mens de øvrige hold foretog ransagning. De fandt flere skydevåben, blankvåben, våbendele og ammunition på tiltaltes bopæl. Størstedelen blev fundet i soveværelset i kælderen. Ham bekendt lå effekterne forholdsvis frit fremme.

side 17

Forevist fil 1, side 128, fotomappe fra ransagning, forklarede vidnet, at det er et billede fra soveværelset i kælderen. Fotoet på side 129 er også fra sovevæ-relset, hvor der var en hardcase med skydevåben. Ad side 130 forklarede vid-net, at man fandt en hardballpistol. Ham bekendt blev alt taget med. Det var politiassistent Person 4, der har udfærdiget fotorapporten. Ad side 131, fund af Rambo jagtkniv, forklarede vidnet, at man skulle tage et billede af et fund, inden man flyttede rundt på tingene. Det er standard for at kunne dokumentere findestedet.

Der var mange våben. De beslaglagde alt det, de fandt, og tog det med på politistationen for at gennemgå det. Vidnet vidste, at tiltalte var tidligere dømt for våbenbesiddelse af Flobert-våben. Vidnet ringede til en tidligere an-sat i NKC. Han kom og lavede en foreløbig besigtigelse af de beslaglagte vå-ben og kunne se, at der var tale om skydevåben og et forladevåben, som var farligt. Alt skulle indsendes til NKC til yderligere undersøgelse med henblik på udfærdigelse af våbenrapporter. Det blev indsendt dagen efter.

Under ransagningen fandt man en kvittering fra et firma Kentaur, der var en tjekkisk våbenforretning. Vidnet tjekkede varekoderne fra kvitteringen på Kentaurs hjemmeside og kunne se, at koderne var sammenlignelige med de ting, som var fundet hos tiltalte, blandt andet projektiler kaliber 50. Han me-ner, at tiltalte blandt andet havde erhvervet våbnene gennem Kentaur. Der var flere våben, som måske kunne købes på Kentaurs hjemmeside. Han kun-ne ikke skrive direkte til forhandleren og udarbejdede derfor retsanmodnin-ger til Tjekkiet og Slovakiet for at få afdækket, hvor våbnene kom fra, hvor-dan de var anskaffet, og hvorfor de var anskaffet.

I forbindelse med ransagningen blev tiltaltes mobiltelefon beslaglagt. Vidnet havde bedt om assistance fra flere østeuropæiske lande. Der blev udarbejdet og oversat retsanmodninger, og efterfølgende skulle de modtagne dokumen-ter oversættes til dansk. Det senest modtagne kom den 15. februar 2022.

I forbindelse med ransagningen fandt man blandt andet nogle fakturaer for Kentaur, AFG.SK, Hunting24 og Wojoczek. De fandt frem til fakturaer, som var registeret i Vidne 1's navn. Dem sammenholdt vidnet med tiltal-tes kontoudtog, og efter hans opfattelse var der beslaglagte genstande, der matchede fakturaerne.

Foreholdt fil 2, side 204, faktura af 3. april 2020 fra Kentaur, forklarede vid-net, at ud fra koden på varenr. 1, ”Kód: 392” , slog han op på hjemmesiden, hvorved der fremkom en vare, som matchede beskrivelsen. Det er varen, der er på side 206. Prisen var anderledes, men kvitteringen er fra 3. april 2020, så der kunne derfor være sket en anden prissætning. Han ved ikke, hvorfor pri-serne ikke er ens. Han lavede også søgninger på Kentaurs hjemmeside på baggrund af de efterfølgende fakturaer.

Vidnet havde fået en editionskendelse og havde fået udleveret tiltaltes konto-

side 18

udtog fra den dato, hvor han blev varetægtsfængslet i maj 2020 og frem til anholdelsen igen i forbindelse med denne sag. Han arbejdede også ud fra, at tiltalte havde forklaret, at nogle af våbnene var anskaffet forud for 1. ransag-ning. Vidnet sammenholdt kontobevægelserne med nogle af de fundne faktu-raer. Han fandt nogle sammenfald, men der var også tilfælde, hvor man ikke kunne se nogen overførsler til Kentaur. Nogle steder var der præcist overført 20 euro mere, end hvad der fremgår af kvitteringen. Fragten kostede 20 eu-ro, og derfor kan kontooverførslen overstige fakturaen.

Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 196, rapport af 20. juni 2021.

Vidnet fandt ud af via Kentaurs hjemmeside, at fragten kostede 20 euro.

Forevist fil 2, side 208, faktura af 5. maj 2020 fra Kentaur CZ, sammenholdt med fil 1, side 249, kontooverførsel af 4. maj 2020, forklarede vidnet, at der var 20 euro i forskel.

Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022.

Vidnet forklarede, at der på tiltaltes bopæl blev fundet en kvittering på en Stribog SP9a2F. Vidnet har ikke noget nærmere våbenkendskab, udover hvad der følger af hans uddannelse. Han fandt ud af, at der var tre modeller af dette våben, hvor SP9a3F er den seneste model. I forbindelse med ransag-ningen beslaglagde politiet en Stribog SP9a3F. På en faktura, der passer med en pengeoverførsel, var der en Stribog SP9A2F. Det var vist en pengeover-førsel fra februar 2021.

Anklageren dokumenterede fra fil 3, side 17, kvittering af 4. februar 2021.

Vidnet vidste derfor ikke, om der var flere våben i omløb, eller om der var la-vet en administrativ fejl fra butikkens side. De fandt også en korrespondance på tiltaltes mobiltelefon, som efter vidnets opfattelse er omkring dette.

Anklageren dokumenterede fra fil 5, side 151, rapport af 1. marts 2022.

Vidnet researchede sig frem på internettet og kunne se, at der var meget små visuelle afvigelser mellem modellerne. På SP9a3F er det forreste hul nede ved piben aflangt. På SP9a2F er hullerne adskilt i tre mindre huller. For vid-net ser det ud som om, at der på SP9a2F er tre huller. Det er også præget på våbnet, hvorvidt det er en SP9a2F eller SP9a3F. Politiet så også nogle video-er, hvor man gennemgik våbnene.

Anklageren dokumenterede fra fil 2, side 9ff, udlæsning af tiltaltes mobiltele-fon.

Vidnet forklarede ad side 14, at det efter hans opfattelse er en samtale mel-lem våbenfirmaet AFG.SK og tiltalte. Det blev fundet som en slettet chat.

side 19

Forevist fil 2, side 28, oversættelse af bilag 19-1, forklarede vidnet, at det er en autoriseret oversættelse af chatsamtalen.

Ad side 15 forklarede vidnet, at der var sendt en vedhæftet fil, som de ikke kunne åbne. Overskriften på filen omhandlede en Flobert Stribog SP9A2.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke tidligere er stødt på fakturaer, hvor porto ikke fremgår. Han ved ikke, hvordan Kentaur fakture-rer deres varer. Han er som nævnt ikke selv våbenkyndig. Han ved ikke, hvil-ke forskelle der kan være på SP9a2F og SP9a3F.

Han har ikke udviklet noget privat forhold til Vidne 1. Det har ingen gang på jorden. Hun ringede på et tidspunkt til vidnet og sagde, at hun ville gøre det forbi med tiltalte. Han fortalte hende, at han ville tilkalde en kon-taktperson fra en anden afdeling. De har alene haft en professionel kontakt."

Våbentekniker Vidne 5 har som vidne forklaret,

"at han ikke har foretaget våbenundersøgelserne i sagen. Det har Person 5. Han har samme uddannelse som våbentekniker Person 5. Det er et tilfælde, hvem der i afdelingen tager en given sag. I National Kriminalteknisk Center er de to uddannede våbenmekanikere, som har titel af våbentekniker. De andre er kriminalassistenter og andre, som er blevet sidemandsoplært. De er to med en våbenmekanikerbaggrund.

Foreholdt fil 2, side 243, våbenrapport af 20. april 2021 vedrørende Kimar, 6 mm. Flobert, forhold 1, forklarede vidnet, at det er et våben, der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition. Den er normalt til løsskud. Den er lovligt blevet lavet om i Tjekkiet til at kunne skyde med Flobert ammunition, små 6 mm. patroner, der formentlig er frit tilgængelige i det pågældende land. Han antager, at det er lovligt at omdanne den. Det er ret almindeligt, at det kan erhverves i mange andre lande, når man er over 18 år. Det kan både være i østeuropæiske lande og i Tyskland. Han kender ikke til, at man frit har kunnet erhverve sig sådan et våben i Danmark. Det har i så fald været mange år siden. Kaliberstørrelsen 5,6 mm/.22 angiver den samme størrelse, men i europæisk og amerikansk mål. Denne er kendt i Danmark som 5,6 mm. Flo-bert. Der var isat et rigtigt løb i pistolen med seks rifflet løb, hvor projektilet roterer ved afskydning. Det er der ikke i en almindelig gas-/signalpistol. Der vil i sådan en gas-/signalpistol være en blokering i løbet, så den ikke kan affy-re rigtig ammunition.

Ad side 243, næstsidste afsnit, våbenrapport, hvoraf fremgår;

” Dette er gjort ved, at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift.

Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en

side 20

skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/ adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer.”

forklarede vidnet, at han ikke er sikker på, at man har skiftet slagstiften. Ind-stikspatronerne kan ses i fil 2, side 266. Den del, der er angivet med grøn pil, er slagstiften. Det rammer bag i projektet, så det kan affyres. Slagstiften sid-der bagerst i et våben.

Ad fil 2, side 257 og side 266, forklarede vidnet, at slagstiften sidder foran hanen. Den presses frem og affyrer derved patronen. Det rammer i højre side og trykkes frem i løbet og rammer patronen med den blå pil. Den kan kun af-fyres, hvis den rammer i kanten af patronen. Det skal først rammes i midten, for ellers kan den ikke overføre kraften videre. Det kan kaldes en slag-stif-tindsats. Det foreviste på side 266 er et Flobert-projektil, hvori der er krudt.

Vidnet foreviste et Flobert-projektil.

Krudtladningen ligger nede i bunden af patronen. Slaget sidder helt ude i kanten. Det kaldes rendtagning. Man har en adapter, der ligner en almindelig patron (det sorte hylster på side 266). Det er enten drejet af metal eller mes-sing. Man skal have en adapter for hvert skud, der affyres. Vidnet ved ikke, om man køber dem samlet eller hver for sig. Der er formentlig kommet no-gen sammen med pistolen. Adapterne er lavet til at passe i et magasin, som de lades op i.

Foreholdt fil 2, side 244 øverst, våbenrapport ad Kimar PK9 6 mm Flobert, hvoraf fremgår;

” Ved modtagelsen fandtes våbnets slagstift bukket/skæv og fastklemt i den kanal den er placeret i.

Våbnet kunne således ikke affyres i dets indsendte stand.

Slagstiften blev udtaget og rettet - med en tang - hvorefter våbnet kunne affyres, dog konstateredes i flere tilfælde funktionsfejl, hvor patronerne ikke i første forsøg blev slået an med tilstrækkelig kraft til at der skete påtænding og dermed skudafgivelse.

I disse tilfælde skulle der gentagne forsøg på affyring til (gentagne tryk på aftrækkeren), før patronen affyredes.”

forklarede vidnet, at han tidligere har set skæve slagstifter, der kunne rettes ud med en tang. Selve våbnet er ikke lige så godt som et almindeligt våben, der er født til at skyde med skarpt. Materialet på slagstiften er måske lidt blødt. Han ved ikke, hvordan det er blevet skævt. Det er måske blevet adskilt i forbindelse med omdannelse. Den er måske kun blevet nogle få mm. skæv. Hans kollega rettede den op, så han kunne teste, om den fortsat virkede. Det

side 21

behøver ikke at være et større arbejde at rette den ud.

Vidnet vil betegne et rigtigt våben som et våben, der er lavet til at skyde med skarpt, f.eks. ligesom politiets våben eller jagtvåben.

Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport af 18. februar 2022, forklarede

vidnet, at umiddelbart er der ikke er forskel på runde og spidse projektiler. Selve hylsteret og krudtladning er den samme. Man har det runde projektil til at kunne bruge i en salonriffel eller en rottebøsse. Det ser man oftest. Han ved ikke nærmere, hvorfor man skulle have den med rundkugle.

Vidnet forklarede, at en Doppler-radar sender nogle bølger ud, som fanger bagenden af et projektil, og den måler ultrapræcist projektilernes bevægelser-ne.

Mundingshastigheden er den, der måles, når projektilet kommer ud af pistol-løbet. Doppler-radaren måler hele vejen ud fra mundingen, indtil projektilet ikke længere er i radarens målefelt. De kan ikke måle længere end 20 meter, da det er længden på deres skydebanen. Hvis man foretog testen udenfor, vil-le man kunne måle over længere afstande. Man måler hastigheden på grund af farlighedskriteriet. Det sker på baggrund af et ønske fra retsmedicinere, som har den lægefaglige vurdering om grænserne for gennemtrængning af huden. Retsmedicinere kommer med jævne mellemrum forbi NKC, hvis der er aktuelle sager, hvor der er behov for kompetent lægefaglig vurdering af farligheden.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er uddannet bøssemager. Det er ikke almindeligt, at man omdanner et våben til 6 mm. Flobert. Selve omdannelsen, der er anført på pistolen, er fuldt lovlig i andre lande og er fo-retaget af en fagperson. Det er et forholdsvist billigt våben. Konstruktionen og materialerne i våbnet er ikke det bedste, så det er ikke så stærkt.

Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at mundings-hastigheden på dette våben er lavt. Der er lovlige luftgeværer, der skyder med højere hastigheder, og som kan erhverves af personer over 18 år. I hvert fald op til 3-4 gange så hurtigt i mundingshastighed. Kuglens vægt har også en betydning for mundingshastigheden. Luftgeværer skyder med 0,5 til 0,7 gram. Et Flobert-projektil vejer 1 gram. Et politivåben skyder med 8 gram og en mundingshastighed på ca. 340 m/s. På 20 meters afstand falder det stort set ikke i hastighed. Krudtladningen har også betydning for mundingshastig-heden. I et Flobert-projektil ligger det som et tyndt lag i bunden, mens i f.eks. politiets projektiler ligger det øverst i granulat-form.

Adspurgt af anklageren til forhold 2 og forevist fil 2, side 245, våbenrapport ad Detonics Gladiator, hvoraf fremgår blandt andet:

” Våbnet er jf. fabrikantens hjemmeside fremstillet som et forladet

side 22

glatløbet haglgevær.

Våbnet lades ved at der indføres krudt, plast- eller filtprop samt hagl eller et projektil/kugle forfra i våbnets løb.

Bag på løbet påsættes herefter en fænghætte/perkussionshætte på en "piston" - hvor der er en for hvert løb.

Våbnet lukkes, og er herefter klar til skud.

Ved påvirkning af aftrækkeren anslås fænghætten/perkussionshætten - der er tændsats for selve krudtladningen - og våbnet affyres.

Det her aktuelle våben er opladt med fænghætter/perkussionshætter og krudt fra Våbenafsnittets beholdning, de medsendte filtpropper KT 9 samt de medfølgende projektiler KT 8.

Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter.

Der er anvendt krudtmængder på 1 og 1,5 gram, som anbefalet i manual på fabrikantens hjemmeside.

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder.

Krudtvæqt-/mænqde i gram 1, 1, 1,5, 1,5

Mundingshastiqhed 132 146 166  190

Hastighed ved 20 meter 125 138 155 180”

forklarede vidnet, at det er et specielt våben. Han har aldrig set et tidligere. Det er et forladergevær, som man kender fra 1864, men i moderne udførelse. Det er det gevær, der fremgår af billedet fil 2, side 259. Et normalt forlader-gevær kan ikke knækkes. Man starter med at komme løstliggende krudt i for-an ved løbet og typisk en filtprop, som holder krudtet på plads og til sidst kommer man et projektil i forfra ved knækket. Man kan lade det i begge løb. Normalt ville man sætte fænghætte på, men her skal det ved knækket. Slags-tiften rammer det og sender en lille ildflamme ned og rammer krudtet.

Der er mange faktorer, som kraften ved skudafgivelse afhænger af. Det af-hænger af krudtmængden, og om det ligger plant i løbet. Hvor tæt filtprop og projektilet slutter til, og hvor meget man kan trykke det sammen. Der kan være op til 20 meter i variation på et dobbeltløb med nyfabrikeret ammuniti-on. Det er således ikke unormalt med 14 meter i forskel ved mundingshastig-heden. Det er første gang, at NKC har undersøgt sådan et forladergevær.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at et glatløbet våben normalt er et jagtgevær med hagl, hvor der ikke er nogen riffelgange. Det har betydning

side 23

for præcisionen, om et gevær er glatløbet eller har riffelgange. Riffelgange gør det mere præcist, da projektilet bliver holdt i sin bane, når det roterer. Det har også betydning for hastigheden. Hvis dette gevær var riflet, og man skulle presse det ned, ville man have lagt papir eller en klud over mundingen, hvorefter man ville presse krudtet og projektilet ned i løbet. Det ville give en højere hastighed. Hvis man har komponenterne liggende foran sig, vil det ta-ge under et minut at lade begge løb til skydning. På et forladergevær bestem-mes hastigheden af mængden af krudt. Da der er tale om kaliber 50, er det væsentlig tungere blyhagl. Et 9 mm projektil vejer 8 gram.

Ad fil 2, side 262, foto projektil, forklarede vidnet, at det formentlig er lavet af bly. Han ved ikke, hvor meget dette projektil vejer. Man kan ikke lave en måling med Doppler-radar uden at oplyse et projektils vægt. Man anvender sort krudt til et forladergevær. Sort krudt er ”gammeldags” krudt og udvikler ikke så højt et tryk som moderne krudt. Det brænder også hurtigere end mo-derne krudt. Man ville måske kunne skyde med moderne krudt, men det vil være risikabelt, da det ikke er sikkert, at våbnet kan holde til det, og det vil være svært at finde den rigtige mængde.

Foreholdt fil 2, side 233, ad KT 8, forklarede vidnet, at Flobert-projektiler vejer 1 gram. Et 9 mm projektil vejer 8 gram.

Foreholdt fil 2, side 246, våbenrapport ad Grand Power Stribog SP9a3F, for-klarede vidnet, at ved single-action skal man spænde slagmekanismen inden skyd. Ved double-action kan man holde og aftrække og derefter skyde. Poli-tiets våben kan både være single og double-action.

Foreholdt bemærkninger til våbenrapporten side 246, hvoraf fremgår blandt andet:

” Våbnets magasin var opladt med 15 indstikspatroner/adaptere, hvor 14 af disse fandtes opladt med en patron i kaliber 6 mm Flobert af typen med spidst projektil og en patron af typen med rundkugle.

Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatroner/ adaptere og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning.

Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter.

Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af:

5 af de medsendte patroner KT 17 af typen med rundkugle 5 af de medsendte patroner KT 17 af typen med spidst projektil.

side 24

Endvidere nr. 1, 2, 3, 11 , 13 og 14 af de patroner der var opladt i magasinet.

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder. Ammunition KT 17.

Mundingshastighed Rundkuqle 113 135

Hastighed 20 meter Rundkuqle 96 115

Mundingshastighed Spidst projektil 144 163

Hastighed 20 meter Spidst projektil 121 135

Gennemsnit 126 107 153 126”

forklarede vidnet, at patronen sad i. Typisk ville patronerne være taget ud af magasinet. I dette tilfælde sad de i ved undersøgelsen.

Ad side 247 forklarede vidnet, at ved skydning med patronerne 11 og 14 er projektilet formentlig gået løst fra hylsteret og så har krudtmængden ikke kunne nå at opnå et tryk for at få den rigtige hastighed. Derfor har hastighe-den været så lav ved testen.

Forevist fil 2, side 263, foto af salonriffel KT14, forklarede vidnet, at det er et meget moderne udseende våben. Sådan ser våbnene ud i dag. For 10 år si-den ville det have set meget futuristisk ud.

Forevist side 265, forklarede vidnet, at det var ladt med de 14 stk. patroner. Man skal tage manuelt ladegreb for hvert skud, man ønsker at afgive. Lige over håndgrebet foran, er der en knap øverst, som man skal trække tilbage og slippe, hver gang man ønsker at afgive skud.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man bruger Flobert-ammuniti-on til dette våben. Der vil ikke være kraft nok til at trække et projektil frem hver gang. Det er ikke et repetérvåben. Det er ikke et våben, man ser så me-get. Tendensen med jagtvåben i dag er, at de mere ligner maskinvåben og ik-ke traditionelle jagtgevær med træskæfte. I Danmark ligner et jagtvåben dog fortsat et traditionelt jagtgevær.

Foreholdt fil 2, side 248, våbenteknisk undersøgelse af revolver, hvoraf frem-går blandt andet:

” Våbnet er indledende prøveskudt under anvendelse af 9 af de medsendte patroner KT 17.

Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20

side 25

meter.

Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer.

En type er med rundkugle, den anden type med et spidst projektil (begge med en vægt på 1 gram).

Der blev målt på 5 skud med hver type.

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder.

Mundingshastighed Rundkuqle 90 116

Hastighed 20 meter Rundkuqle 76 99

Mundingshastighed Spidst projektil 111 143

Hastighed 20 meter Spidst projektil 94 120

Gennemsnit 104 88  130 110”

forklarede vidnet, at våbnet virkede, som det skulle. Han tror, at det er origi-nalt og ikke omdannet. Det er det våben, der fremgår af billedet, fil 2, side 268. Hvis det er lavet til løse skud, ville det ikke kunne affyre et projektil. Hans kollega har ikke anført, om våbnet var omdannet. Der ville ikke være riffelgange, hvis det skød løsskud.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at projektilets vægt har en betyd-ning for hastigheden på 20 meter. Han kender ikke ballistikken på denne type ammunition.

Foreholdt fil 2, side 249-250, våbenrapport vedrørende Ekol R&R Alp2, og side 272, hvoraf fremgår blandt andet:

” Stempler og mærkninger på våbnet indikerer, at det i Tjekkiet - muligvis af fa . Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert.

I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år.

- Dette er gjort ved , at udskifte den originale pibe med en pibe med riffelgang og ændre våbnets originale slagstift.

Ændringerne gør, at våbnet nu skal affyres med et system, hvor en skarp patron i kaliber 6 mm Flobert indsættes i en indstikspatron/adapter, der konverterer pistolens slagmekanisme/system fra at kunne affyre 9 mm P.A. Knald patroner til 6 mm Flobert, og som oplades i våbnets kammer. Våbnets magasin var opladt med 7 indstikspatroner/adaptere, hver af disse fandtes opladt med en patron i kaliber 6 mm Flobert af typen med

side 26

spidst projektil.

Våbnet er prøveskudt med de i magasinet siddende indstikspatroner/ adaptere og ammunition fra Våbenafsnittets beholdning.

Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens/projektilets hastighed når den udslynges/ udskydes af løbet) og de afskudte kuglers/projektilers hastighed på 20 meter.

Hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 7 af de medsendte patroner KT 17, hvor der fandtes 2 forskellige typer, samt 3 af de patroner der fandtes opladt i indstikspatronerne/adapterne ved modtagelsen.

En type er med rundkugle, den anden type er med et spidst projektil -samme type som de patroner, der var opladt i indstikspatronerne/ adapterne (begge med en vægt på 1 gram).

Der blev målt på 5 skud med hver type.

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder.

Mundingshastighed Rundkuqle 117 131

Hastighed 20 meter Rundkugle 99 113

Mundingshastighed Spidst projektil 79 150

Hastighed 20 meter Spidst projektil 70 128

Gennemsnit 123 106 128 110”

forklarede vidnet, at grunden til, at den er repetérbar er, fordi kraften ikke har været så høj. For at kunne få det til at fungere, må man selv trække slæ-den tilbage og slippe. Bevægelsen med at trække slæden tilbage og slippe ta-ger ca. et par sekunder.

Foreholdt fil 2, side 251, våbenrapport ad CO2, Umarex Beretta CX4 Storm, og side 274, hvoraf fremgår blandt andet:

” Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglens hastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter.

Prøveskydning/hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de hagl, der var opladt i magasinet (vægt 0,5 gram).

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder.

Mundingshastighed 173 187

Hastighed 20 meter 112 141

side 27

Gennemsnit 183 120”

forklarede vidnet, at i modsætning til et almindeligt luftgevær, har dette en chiffonpatron, der isættes og spændes fast. Så er der drivgas til et vist antal skud. Almindelige luftgeværer fyldes op med atmosfærisk luft. Dette våben drives af Co2. Vidnet ser ikke nogen god grund til at benytte sådan et, da det er dyrere at bruge. Der er forskel på, om det er med luftfjeder eller kun luft. Halvautomatisk ladesystem betyder, at når man skyder, bruger det noget af Co2-gassen til at genlade, så det er klart til at skyde igen. Man kan trykke på aftrækkeren, indtil det løber tør.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at våbnet var indsendt med rund-kugler og ikke traditionelle kugler. Der er sikret en masse rundkugler. Dette er ikke et Flobert-våben. Hagl eller kugler til dette våben vil veje halvdelen af et Flobert-projektil. Han tror ikke personligt, at man lovligt vil kunne købe sådan et våben i Danmark, medmindre man fik politiets tilladelse. Han ved ikke, om dette våben handles lovligt i andre lande. Han mener ikke, at andre lande har en lov omkring våben, der drives af Co2. Det er unikt for Dan-mark. Man kan købe billigere våben, som anvender atmosfærisk luft, som er lovligt og skyder bedre, med kraftigere ammunition. Han vil vurdere, at dette våben ikke er lige så farligt som et almindeligt luftgevær, der anvender at-mosfærisk luft.

Foreholdt fil 2, side 252, våbenrapport ad CO2 drevet pistol, Umarex Beretta Elite II, og side 276, hvoraf fremgår blandt andet:

” Før prøveskydning blev der isat en af de medsendte COr /drivmiddelpatroner KT 27.

Med Våbenafsnittets Doppler-radar er der foretaget måling af våbnets mundingshastighed (kuglenshastighed når den udslynges/udskydes af løbet) og de afskudte kuglers hastighed på 20 meter.

Prøveskydning/hastighedsmålingen er foretaget under anvendelse af 10 af de metalkugler, der var opladt i magasinet (vægt 0,33 gram).

Resultatet af målingerne er angivet i meter pr. sekund i skemaet herunder.

Mundingshastighed 121 125

Hastighed 20 meter 95 98

Gennemsnit 123 96”

forklarede vidnet, at der ikke er noget særligt at bemærke. Det er halvauto-matisk således, at man ikke bare kan trykke af, indtil der ikke er mere CO2.

side 28

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er sværere at finde en luft-pistol, der med atmosfærisk luft skyder sådan. Det fungerer bedre i en pistol. I gamle dage ville der enten være en fjeder eller en cylinder, hvor der er en vist mængde luft, som komprimeredes. Ellers er det samme princip, som et luftgevær.

Foreholdt fil 2, side 253, våbenrapport vedrørende gas- og signal ”maskinpistol” Atak Arms 9 mm P.A. Knald, forklarede vidnet, at den enten kan anvendes halvautomatisk, eller også kan man kan dreje på omskifteren på siden og holde aftrækkeren inde, indtil den løber tør.

Foreholdt fil 2, side 254, våbenrapport ad Ekol Alp 9 mm P.A. Knald, forkla-rede vidnet, at det er en almindelig gas-/signalpistol. Den kun kun sige ”bang” .

Forevist side 278 forklarede vidnet, at han har svært ved at se anvendelsen af sådan en pistol. Gas-/ signalpistoler anvendes til løbsstarter og træning af jagthunde. Det er svært at se, hvorfor det skal kunne skyde halvautomatisk.

Foreholdt fil 2, side 230 ff, kriminalteknisk erklæring, forklarede vidnet, at man ved sådan en undersøgelse gennemgår den tekniske del af våbnet. Man har skrevet hvilke patroner der passer i hvilke våben, og hvilke bestemmelser i våbenloven, de vedrører.

Ad side 232, pkt. 3, kriminalteknisk erklæring, hvoraf fremgår;

 Indlæsning af patrondele

Patrondelene fra prøveskydningerne af våbnene KT 2, KT 14, KT 18, KT 19/KT 32, KT 22 og KT 30 er indlæst i "IBIS" (den elektroniske database over patrondele, der er sikret på gerningssteder i Skandinavien).”

forklarede vidnet, at man har et system, hvori man indlæser tests fra beslag-lagte våben eller projektiler fra gerningssteder. Alle våben og projektiler bli-ver søgt op mod IBIS for at finde frem til eventuelle kriminelle forhold. Der var ikke våben i denne sag, der var registreret i IBIS.

Adspurgt af forsvareren og forevist side 232, næstsidste afsnit, forklarede vidnet, at man ikke kunne affyre pistolen i den stand, som den var modtaget i.

Foreholdt undersøgelsen af våben fra den gamle sag, side 15-16, våbenrap-port af 14. maj 2020, hvoraf fremgår;

” Våbnet er oprindeligt fremstillet til at kunne affyre skarpe patroner i kaliber .22 Long Rifle.

Stempler og mærkninger på våbnet tyder på, at i Tjekkiet – muligvis af

side 29

fa. Rehak & Rehak – lovligt har været ændret til at kunne optage og affyre skarpe patroner i kaliber 6 mm Flobert (samt patroner i kaliber .22 Short), der er en kortere patron end kaliber .22 Long Rifle patroner.

I Tjekkiet har våben i denne kaliber muligvis frit kunne/eller kan besiddes af personer over 18 år.

Ændringen er foretaget ved at ændre våbnets kammer, så der ikke kan indføres en patron i kammeret for hvert skud. Våbnet kunne i øvrigt affyres på normal vis.”

forklarede vidnet, at normalt bør et Flobert-våben ikke kunne skyde kaliber.22 Short eller Long Rifle-projektiler. Det undrer vidnet, at den kan affyre kaliber .22 Short. Det kan skyldes, at man under ombygningen har skåret kammeret dybere end man skulle. Det er ikke Flobert-hastigheder, der frem-går af skemaet. Det er de for høje til. Han vil vurdere, at de målte hastighe-der må vedrøre kaliber .22 Short. De tre patroner til venstre på billedet på si-de 16 må være de prøveskudte. De indsendte patroner ligner noget hjemme-lavet. Det ser ud som om, der er klistret noget ovenpå. Han kan ikke sige no-get om, hvor hurtigt de har fløjet. Efter hans vurdering vil det være svært at svare på, om de viste projektiler vil være farligere. Hastigheden betyder no-get for farligheden. Det kommer både an på projektilets vægt og hastighed.

Man skulle oplade det manuelt, da magasinet manglede. Man skulle putte projektilet i og lukke låsen inden afskydning."

Vicestatsobducent Vidne 6 har som vidne forklaret,

"at han, der er vicestatsobducent, har særlig interesse for skudlæsioner, og han har særlig viden herom. Han anser sig for at være specialist på området. Han fik interesse for området, da Forsvarets lægekorps i 1985 bad om at få foretaget en undersøgelse af skudlæsioner, og i den forbindelse skød man på aflivede grise for at skaffe sig viden. Han blev bedt om at foretage undersø-gelserne. Han har siden bistået Rigspolitiet med udvælgelse af tjenestevåben og ammunition. På militærsiden har han været med til undersøgelse af ammu-nition, som følge af Genève-konventionen. Han har udfærdiget videnskabeli-ge artikler om emner, som er blevet udgivet.

Vidnet dokumenterede fra fil 3, side 7ff, bedømmelse af farligheden af skud, hvoraf fremgår blandt andet:

” Det er hensigtsmæssigt at se på projektiler som erfaringsmæssigt vil kunne være dødelige ved at et enkelt projektil rammer, idet forholdene for haglvåben adskiller sig væsentligt fra enkeltprojektilsvåben.

Haglvåben, under anvendelse af almindeligt forekommende haglstørrelse

side 30

(1 - 4 mm), vil almindeligvis kunne være dræbende på afstande under ca . 20 m. Ved haglvåben betragtes haglladningen som et massivt projektil ved afstande på op til ca . 2 m fra mundingen.

For enkeltprojektilvåben gælder det, at der er set dødelige læsioner ved skud i hoved eller krop hos voksne ved anvendelse af projektiler fra kaliber 4.5 mm, som ses i f.eks. i luft-fjedervåben, og opefter. Dødelige læsioner med luftdrevne våben ses hos børn eller i meget specielle tilfælde hos voksne, hvor et projektil er trængt gennem øjenhulen ind i hjernen.

Det vil derfor være rimeligt at anse projektiler for potentielt dødbringende, såfremt de rammer målet med en hastighed, der ligger over hudens gennembrydningstærskel. Huden er et særdeles solidt værn, og alle underliggende væv med undtagelse af knogle vil have en mindre modstandsevne. Et projektil, der kan gennemtrænge hud, vil have en sådan restenergi, at det kan nå livsvigtige organer i brystkassen.

Hudens gennembrydningstærskel for projektiler af en størrelse mellem kal .22 og kal .45, sv. t . 5,6 mm og 11,4 mm er allerede beregnet med stor sikkerhed af Journee i 1907. Senere undersøgelser har blot forfinet Journee's resultat med en tærskelhastighed, der ligger på 60 - 70 m/sek for projektiler med vægt sv. t . 9 mm pistolprojektiler og med en lavere tærskelhastighed jo tungere projektil.”

forklarede vidnet, at det var et ønske fra NKC, at man ændrede den oprinde-lige beskrivelse af farlighed, hvor angav Joule som beskrivelse. Det kræver mere end skolefysik for at kunne forstå det. NKC står for det våbentekniske, mens Retsmedicinsk Institut står for det medicinske med læsioner. Vidnet blev af tre professorer bedt om at lave en revideret og nyfortolket gennem-gang. Det ville nemmere at forklare farligheden ved at angive en tærskelha-stighed for, hvornår et projektil gennembryder hud. Resuméet står nederst på side 2 i notatet, hvoraf fremgår:

Det er i samarbejde med de danske retsmedicinske institutter konkluderet, at projektiler i størrelsen kaliber .177 til .45 (4.5 mm til 11.4 mm), der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) vil gennembryde huden (perforation) og derfor må anses for at være potentielt dræbende. Tungere projektiler end de nævnte kan være dræbende ved endnu lavere hastighed. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden.

For haglvåben gælder det, at indtil ca. 2 m fra mundingen er haglspredningen så lille, at ladningen kan betragtes som et massivt tungt projektil, der er potentielt dræbende. Herefter spredes ladningen gradvis i enkelte hagl. Disse enkelte hagl er også potentielt dræbende på længere afstande, almindeligvis op til ca. 20 m.”

Vidnet forklarede, at hvis man skyder på noget med et tilstrækkelig stort

side 31

projektil, vil projektilet gennembryde huden. Hvis det først går gennem hu-den, så kan det nå en større eller mindre vej gennem legemet. Efter at have gennembrudt er det påvist, at projektilet mister 20-40 procent af sin energi, men der er stadig 60-80 procent energi tilbage. Det kan således nå rigeligt langt ind i kroppen. Hvis det rammer det forkerte sted, er lokationen afgø-rende for farligheden. Hvis man rammer den yderste del af lårmuskulaturen, og projektilet går ud på den anden side, vil det ikke være så farligt. Hvis et lille projektil rammer mellem ribbenene, kan det ramme hjertet og dermed være dødeligt. Derfor valgte man at omskrive den tidligere betegnelse af far-ligheden.

Hvis man rammer ”rigtigt” med et almindeligt luftgevær, f.eks. et barn ved tindingebenet, kan det være dødeligt. Våbnene er over årene tiltaget i kraft.

Huden er elastisk, og projektilet vil skubbe huden foran sig, når det rammer. Enten går det igennem huden, eller også gør det ikke. Hvis det går igennem, kan det kan komme ind i lungevæv og andre dele. Et salonriffelprojektil vil gå igennem livsvigtige organer og blive stoppet af huden indefra. Hvis et luft-bøsseprojektil rammer et ribben, vil det blive stoppet, men hvis det ikke ram-mer et ribben, vil det kunne ramme hjertet, eller man kan dø af forblødning.

Projektiler af kaliber .22 og .45 er store projektiler. Tærskelhastigheden for at trænge igennem huden, vil ligge på 60-70 m/s. Ved mere 80 m/s vil et pro-jektil af den størrelse med stor sikkerhed gennembryde huden. Jo tungere projektilet i den gruppe er, jo lavere vil tærskelhastigheden være. Med et 9 mm-projektil er tærskelhastigheden lavere. Man lagde derfor tærskelhastig-heden på 80 m/s, idet sandsynligheden for gennemtrængning er størst.

Ad 7. afsnit, hvoraf fremgår;

” Der ses en tydelig afhængighed af projektilets vægt snarere end af energi pr. kvadratmilimeter. Jo tungere et projektil er, jo lavere hastighed behøver det for at penetrere hud. Tausch m. fl. har ikke undersøgt .22, men ved sammenligning med 6.35 mm Browning, der har tilnærmelsesvis samme form, men kun er lidt tungere (3,3 g vs. 2.55 g), er der grund til at antage at dette projektils tærskelhastighed for hud perforation vil ligge på niveau med 6.35 mm Browning og 7,65 mm Browning. Et let projektil har en betydelig højere tærskelenergi pr. kvadratmilimeter end de tungere projektiler, men tærskelhastigheden er næsten den samme.”

forklarede vidnet, at hvis man skyder med et lettere og mindre projektil, ville det skulle have en højere hastighed for at penetrere huden. Tærskelhastighe-derne var dækkende for det normale. Kaliber .22 er en af de almindelige ka-libre. Der er mange salonrifler, revolvere og pistoler, som benytter kaliber.22.

side 32

Ad side 8 øverst, forklarede vidnet, at man angiver noget med en vis sands-ynlighed. Den foretagne måling for 4 mm blykugler, var således 68,7 m/s for gennembrydning. Man kan nok finde et tilsvarende våben, hvor det både kan være 65 m/s eller 70 m/s.

Ad 4,5 mm luftbøsse, forklarede vidnet, at det er en mindre kaliber og lettere projektil, som skal op på 100 m/s, før der er sandsynlighed for gennembryd-ning.

Ad .22 luftbøsse, forklarede vidnet, at man har luftbøsser, jagtrifler og salon-rifler med .22 kaliber. Det projektil vejer dobbelt så meget som 4,5 mm, men har en mindre gennembrydningstærskel.

Forevist fil 2, side 251, våbenrapport ad Umarex Beretta CX4 Storm, forkla-rede vidnet, at det ville være sammenligneligt med en 4,5 mm luftbøsse. De har angivet 100 m/s som pejlemærke i stedet for den reelle hastighed på 101 m/s. Hvis hastigheden er over, vil det være gennembrydeligt.

Foreholdt fil 2, side 233, våbenteknisk undersøgelse, KT 8, forklarede vid-net, at undersøgelserne er lavet med henblik på at undersøge den ammuniti-on, der er nu om dage. Et projektil på 20 gram er udenfor vurdering. Der er tale om blykugler. Det var, inden man indførte fuldkappede projektiler, som benyttes nu om dage. Han ved ikke noget om gennembrydningstærsklen for projektiler på 20 gram. 9 mm blykugler minder mest om KT8. Det vil være rimeligt at antage, at gennembrydningstærsklen vil være mindre end 80 m/s. Størrelsen på projektilet og dets hastighed er afgørende. Det vil være farlige-re at blive ramt af et større projektil på grund af skudkanalen, da der er større risiko for at ramme organer. Ved højere hastigheder kan man også få skader udenfor skudkanalen. Hvis man rammer det præcise sted og ikke får hurtig behandling, kan man død af et skud i låret, da det kan ramme lårpulsåren. Lokationen af et skud er således også afgørende for farligheden.

Foreholdt fil 2, side 249, våbenrapport ad Ekol R&R 6 mm Flobert, forklare-de vidnet, at hvis man tager projektilets kaliber og vægt og vil sammenligne det med noget, vil det være mest sammenligneligt med noget, hvor gennem-brydningstærsklen er omkring 80 m/s. Et 6 mm-projektil er pænt stort. Hvis det er skudt med 60 m/s, vil det nok ikke gennembryde huden, mens hvis det er afskudt med 100 m/s, vil det med stor sandsynlighed gennembryde, men det er svært at udtale sig herom.

Han ved ikke, om der er forskel på sandsynligheden for gennembrydning er størst ved runde eller spidse projektiler. Det kan godt være, at det spidse projektil har en fordel.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt fil 2, side 249, forklarede vidnet, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt der er tale om 6,5 mm. Flobert. Han vil me-ne, at der er en forskel, der ikke er så væsentlig. Han har set de små runde

side 33

Flobert-projektiler. En luftbøsse har også en vis farlighed.

Forevist fil 3, side 5, tillæg til våbenrapport, forklarede vidnet, at han har svært ved at sige, om det er farligere end en 4,5 mm. luftbøsse. Området mel-lem gennembrydningstærsklen på 80 m/s og 100 m/s. er usikkert. Det er an-slagshastigheden, der er interessant. Han er i tvivl om, hvor stor sandsynlig-heden er for gennemtrængning med dette våben.

Vidnet forklarede, at hvis man skal angive farlighed, skal man se på, om alle projektiler ville ligge over en vis hastighed. Han vil nødig gå i gang med en beregning."

Tiltalte har supplerende forklaret,

"at han ikke i dag kan huske, om det er ham, der har ført korrespondancen, fil 2, side 28-43. Den er ført på Vidne 1's gamle telefon.

Tiltalte forklarede supplerende, at da man snakkede om Stribog SP9a2F, sendte de den ikke. De snakkede om at få den sendt bagefter, hvorefter den blev annulleret. Der er også tale om to forskellige revolvere. Den ene var en legetøjspistol, som skød med 6 mm. plastikprojektiler. Der er enten tale om isoc eller hardball. Som han husker det, sagde han også, at et kikkertsigte var i stykker. Det var et løst sigte, som kunne monteres på forskellige pistoler. Han og Vidne 1 ville gerne have et ekstra.

Forsvareren dokumenterede fra

- kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020,

- fil 2, side 220, fotorapport af 12. april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag.

Tiltalte forklarede vedrørende kosterrapporten, at der kan være tale om en-ten en Stribog eller et hardballgevær. Det kan være hvad som helst. Han ved ikke, hvad han fik udleveret fra politiet. Han fik udleveret en Kalashnikov, der skød med Co2, som står anført som hardballgevær."

***

Der er under sagen - udover det ovenfor anførte - dokumenteret fra:

- fil 2, side 149-189, fotomappe ransagning den 4. maj 2020 på Adresse, By

- fil 2, side 157 sammenholdt med side 220, billeder af jagtkniv.

- kosterrapport over udleverede effekter til tiltalte den 18. december 2020,

- fil 2, side 220, fotorapport af 12. april 2021 fra ransagning, sammenholdt med billede af kniv fra tidligere sag.

- fil 2, side 180, magasin.

side 34

- fil 1, side 13, udskrift af dombogen af 27. januar 2021

- fil grundlovsforhør den 5. maj 2020

- fil undersøgelse fra tidligere sag, side 15-16, våbenrapport af 14. og 15. maj 2020

- fil retsbog af 22. juni 2020

- fil anklageskrift fra tidligere sag

- fil 1, side 58-67, indrapportering til Toldstyrelsen

- fil 2, side 230-235, Kriminalteknisk erklæring af 21. maj 2021, vedrørende

KT2-gas-/signalpistol, Kimar 6 mm,

KT6-forladergevær,

KT14-salonriffel Grand Power,

KT18-revolver 6 mm. Flobert Atak Arms,

KT19 og KT32, slæde/bundstykke, styreramme og magasin til Ekol Alp2,

KT21-omdannet gas-/signalpistol 6 mm. Flobert R&R, KT22-Co2 drevet luftfjedergevær Umarex Beretta CX4,

KT29-Co2 drevet pistol Umarex Beretta Elite II,

KT30-gas-/signalpistol 9 mm. Atak Arms,

KT 5-24 haglpatroner 9 mm, kunne ikke optages i nogen våben,

KT8-50 stk. projektiler .50,

KT 15-2 magasiner med 6 skarpe patroner,

KT 17-289 patroner (ingen er forsøgt affyret),

KT 20-2 lyddæmpere,

KT 24- lyddæmper,

KT-33-æske og

KT 34-KT 65 æske med ammunition, kunne ikke affyres i nogen af våbnene)

- fil 2, side 287-289, adresselabel og fotos af kniv, forhold 4,

- fil 2, side 228-229, rapport af 20. juni 2021 om tiltaltes blankvåbentilladelse

- fil 2, side 28-43, oversættelse af messenger-korrespondance med AFG.SK. faktura og pengeoverførsler

- fil 1, side 105-106, ransagningsrapport af 15. marts 2021, sammenholdt med side 129, fotomappe fra ransagning

- støttebilag fra anklageren vedrørende våben, ammunition, hjemmeside.

Personlige oplysninger

Vedrørende personlige oplysninger er der dokumenteret fra blandt andet

- fil 5, side 153, rapport skatteoplysninger af 18. marts 2022

- fil 5, side 193, anmeldelsesrapport af 15. marts 2021, ingen tilføjelser til

§ 26 afhøringen.

- fil 1, side 23-28, § 26 afhøring af 13. maj 2020

Tiltalte er tidligere straffet,

side 35

vedRetten i Roskildes dom af 27. januar 2021 efter våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3, 7, 8 og 10 og lov om euforise-rende stoffer med fængsel i 60 dage. Straffen blev anset for udstået med varetægtsfængsling. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Konfiskation af effekter.

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 27. januar 2022 lagt til grund, at til-taltes nationalitet er Afghanistan og har anført:

"...

Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 4 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte er tidligere straffet for anden og lignende kriminali-tet.

Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågælden-de tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 1 måned og 17 dage.

Pågældende har været varetægtsfængslet siden den 16. marts 2021.

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 31. december 1999, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 17. november 2000 opholdstil-ladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 til den 17. sep-tember 2003. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 31. marts 2004 meddelt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 17. november 2000, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. l.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år

side 36

og 2 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 8.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 8 kan en udlænding, som har haft lov-ligt opholdher i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af l. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og blankvåben m.v. idømmes ubetinget fri-hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 13. maj 2020. Det skal bemærkes, at § 26-afhøringsrapporten er af ældre dato, hvorfor der kan være nye og ænd-rede forhold, som Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

• føler sig integreret i det danske samfund

• tidligere har arbejdet i restaurationsbranchen og i Netto samt Aldi

• på nuværende tidspunkt ikke arbejder

• kan skrive og tale dansk

• tidligere har haft et misbrug af heroin

• derudover har et misbrug af metadon, når han har det psykisk dårligt

• er i et samlivsforhold med en dansk kvinde

• har ingen børn

• for 10 år siden besøgte sin mormor i hjemlandet

• ikke har familie i Afghanistan

• hverken kan skrive eller tale afghansk.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.

side 37

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed, kan Udlændingestyrelsen umiddelbart tiltræ-de, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Udlændingestyrelsen skal dog tage det forbehold, at der kan være hen-syn efter udlændingelovens § 26, stk. 2, som Udlændingestyrelsen ikke har kendskab til, som følge af anklagemyndigheden har indsendt en § 26- afhøringsrapport som er mere end et år gammel, og derfor ikke kan sammenholde med anklagemyndighedens oplysninger om kriminalite-tens karakter.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 8.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrel-sen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, med-mindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at ud-lændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret,

"at han er født i Tadjikistan. Han har måske opholdt sig i Afghanistan i ca. 1 ½ år, da han var lille, men det er noget, han har fået det fortalt. Han har ikke været der siden. Han kan hverken tale eller forstå afghansk. Han kan kun tale og forstå russisk. Han har ikke nogen familie i Afghanistan. Hans mormor bor fortsat i Rusland. Han har noget familie på sin mors side, der bor i Rus-

side 38

land. Hans forældre og bror bor i Danmark. De har besøgt ham, mens han har siddet varetægtsfængslet.

....

Han har tidligere haft store problemer med misbrug. Det var også grunden til, at han afbrød sine uddannelser. Siden sidste fængsling, har han ikke røget hash. Det er ca. 10 år siden, han kom i metadonbehandling. Det var, da han begyndte at komme sammen med Vidne 1. Han er fortsat på metadonnedtrap-ning, men er snart færdig med behandlingen. Han har tidligere været i be-skæftigelse via kommunen, men det stoppede, da corona kom. Det var for-skellige aktiveringsprojekter. Vidne 1 har haft sit eget firma, som beskæftigede sig med rengøring. Han hjalp til i firmaet, men modtog ikke løn for arbejdet. Han har tænkt sig fremadrettet at leve et lovlydigt liv, når han kommer ud. Han vil gerne have et arbejde og kunne klare sig selv. Han mangler kun 1 år af sin uddannelse. Hans bror er ansat som sagsbehandler i Roskilde Kommu-ne og vil hjælpe ham, når han kommer ud. Han har ikke noget afghansk pas. Da familien kom til Sandholmlejren, spurgte de hans far, hvor de kom fra. Det er nok grunden til, at han står anført som afghaner. Tiltalte har boet næ-sten hele sit liv i Rusland, inden han kom til Danmark. Hans far har måske haft nogle afghanske papirer. Tiltaltes mor er oprindeligt russisk statsborger. Han har aldrig haft noget afghansk statsborgerskab. Han tror ikke, at han står anført som afghansk statsborger. Han har et dansk fremmedpas, da han ikke står anført som statsborger i noget land. Han ansøgte om dansk stats-borgerskab, da han var yngre. Det blev afvist, men han fik at vide, at han kan kunne søge igen på et senere tidspunkt.

Foreholdt, at han i cpr-registeret ikke står anført med en mor, forklarede til-talte, at hans mor og bror kom til Danmark samtidig. Han er sikker på, at hans mor har dansk statsborgerskab. Hun fjernede sit efternavn, da hun blev skilt fra tiltaltes far."

***

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. marts 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at pistolen, mrk. Kimar, 6 mm Flobert (KT 2) er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Våbentekniker Vidne 5 har forklaret, at det er et våben, der er omdannet til at kunne skyde med skarp ammunition, og der er i pisto-len isat et riflet løb, som gør, at projektilet kan rotere, hvilket optimerer mu-lighederne for at ramme præcist og har betydning for hastigheden på projek-tilet. Vidnet har forklaret, at våbnet ikke er lige så godt som et almindeligt

side 39

våben, der er født til at skyde med skarpt.

Da våbnet blev indbragt til undersøgelse, kunne det ikke skyde, da slagstiften var skæv. Det fremgår, at våbentekniker Person 5 kunne rette denne ud med en tang, hvorefter våbnet kunne skyde med ammunition (KT17), som også blev fundet hos tiltalte. Det fremgår dog, at der var flere funktionsfejl på våbnet. Af tillæg til våbenrapport fremgår, at mundingshastigheden ved et spidst projektil lå fra 105 til 139 m/s.

Tiltalte har forklaret, at han modtog våbnet i en pakke, der var stillet foran hans hoveddør, uden at han havde bestilt det, hvorefter han ca. en uge efter returnerede våbnet og indleverede det til postforsendelse i Meny, hvorefter det blev udtaget fra tolden.

Retten finder at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om erhvervelsen. Det fremgår af faktura fra Kentaur af 5. november 2020 med Ordrenummer, at der var faktureret en Kimar PK4-6 mm til Vidne 1, og det fremgår af en pengeoverførsel af samme dato fra tiltalte til Kentaur, at pengeoverførslen dækkede dette ordrenummer blandt andet samt ”much mo-re like gladiator and other items” .

Retten finder derfor at kunne lægge til grund, at pistolen er købt af tiltalte, der således har haft den i sin besiddelse, indtil han af ukendte årsager returne-rede den.

Spørgsmålet er herefter, om våbnet har været besiddet - i den stand det var -med nærliggende risiko for andre, og om tiltalte bestemt måtte have indset dette.

Ved bedømmelse af dette spørgsmål, lægger retten vægt på, at slagstiften nemt kunne rettes op, at våbnet ikke var opbevaret i et sikret våbenskab, idet et sådant ikke fandtes, at der var skarp ammunition, som kunne afskydes i våbnet, tilgængeligt, og at tiltalte forud for anskaffelsen var blevet løsladt i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen og derfor måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben, ligesom han havde bestilt pistolen ca. 3 måneder før, han returnerede den.

Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder.

Spørgsmålet er, om skærpelsesreglen i § 192 a, stk. 3, tillige finder anven-delse. Retten lægger til grund, at tiltalte bragte pistolen fra sit hjem til Meny for at sende våbnet retur. I bemærkningerne til bestemmelsen er anført blandt andet:

Om offentligt tilgængeligt sted anføres, at det omfatter ”steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restau-

side 40

ranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Be-siddelse af skydevåben i en bil, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.” Om den samtidige besiddelse af ammuni-tion, der kan affyres med skydevåbnet, anføres, at bestemmelsen ikke inde-bærer ”et krav om, at skydevåbnet er skarpladt, men den, der er i besiddelse af skydevåbnet, skal samtidig være i besiddelse af ammunition på sin person, i en medbragt taske, i det køretøj, hvori den pågældende antræffes, eller på anden lignende lettilgængelig måde. Der skal være tale om ammunition, der kan affyres med det pågældende skydevåben, men ikke nødvendigvis ammu-nition, der er fabrikeret specifikt til skydevåbnet” .

Retten må lægge til grund, at der ikke var medbragt ammunition til pistolen, da det blev indleveret. Henset til, at tiltaltes formål med et bringe pistolen til Meny var et skaffe sig af med den, at pistolen var indpakket til postforsen-delse, og til, at pistolen ikke kunne skyde i den stand, den var i, finder retten ikke, at skærpelsesreglen i stk. 3, bør bringes i anvendelse.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette vå-ben.

Forhold 2

Ad glatløbet forladergevær af mrk. Detronics kaliber.50.(KT 6)

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at forladergeværet er omfat-tet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte har anerkendt at have været i besiddelse heraf. Indkøbet heraf frem-går af en faktura fra 20. januar 2021.

Våbentekniker Vidne 5 har forklaret, at NKC aldrig har set et lig-nende våben, som fungerer som et gammelt forladergevær. Det fremgår af våbenrapporten, at det blev prøveskudt med projektiler, KT 8, som var med-følgende, og at det blev opladt med sort krudt, som ikke medfulgte.

Vidne 5 har videre forklaret, at våbnet var glatløbet, at det vil tage under et minut at lade geværet, hvis man havde alle komponenter foran sig, og at kraften ved skudafgivelsen afhænger af forskellige ting, blandt om krudtmængde, og om dette ligger plant i løbet.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger om geværets funktion, at der ikke er grundlag for at udtale, at besiddelsen af våbnet er sket under særligt skærpende omstændigheder. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at ge-været ikke kunne skyde uden krudt, som ikke fandtes på tiltaltes bopæl, og at det krævede forskellige tiltag og viden for at lade geværet, ligesom skydeev-nen afhænger af forskellige faktorer.

side 41

Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, men findes skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette våben.

Salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm, Flo-bert (KT 14)

Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for-buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnets var opladt med 15 indstikspatroner, hvoraf 14 var kaliber 6 mm Flobert med spidst pro-jektil og en patron af typen med rundkugle.

Når bortses fra patronerne 11 og 14, hvor projektilet er gået løst fra hylstret, fremgår det, at mundingshastighederne for spidskuglerne har været fra 144 – 163 m/s, og hastighederne på 20 meter 121 til 135 m/s, dvs. efter retsmedici-nerens forklaring tilstrækkeligt for at gennembryde huden og dermed livsfar-ligt.

Ved bedømmelsen af om våbnet er besiddet under særligt skærpende om-stændigheder, lægger retten vægt på, at våbnet var opladt med skarp ammu-nition, at våbnet var opbevaret frit fremme, dvs. ikke i et sikret våbenskab, at det var bestilt, efter tiltalte fik sin dom af 27. januar 2021, idet dette fremgår af faktura af 4. februar 2021, der ganske vist angiver en Stribog SP9A2F, og at tiltalte betalte for det den 11. februar 2021, hvilket fremgår af matchende ordrenumre mellem faktura og betaling. Retten finder derfor, at tiltalte måtte vide, at det var ulovligt og strafbelagt at anskaffe sig et sådant våben.

Retten finder derfor, at tiltalte har været i besiddelse af våbnet under særligt skærpende omstændigheder.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette vå-ben.

Revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-C3, kaliber 6 mm Flobert (KT 18)

Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af våbnet.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for-buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår, at våbnet er prøveskudt med medsendte patroner, KT 17. Vå-bentekniker Vidne 5 har forklaret, at våbnet virkede, som det skulle,

side 42

at han tror, at det er originalt og ikke omdannet, og at der ikke ville være rif-felgange, hvis det skød løsskud.

Uanset mundingshastighed ved afskydning og hastighed på 20 meter er lave-re end våbnet i forhold 1, idet dog mundingshastigheden for et spidst projek-til er på 111 til 120 m/s, og dermed livsfarligt, finder retten, at der er tale om besiddelse under særligt skærpende omstændigheder, herunder henset til, at våbnet er erhvervet, ifølge faktura af 16. februar 2021, efter tiltalte fik dom den 27. januar 2021, at det ikke var sikret i våbenskab, og at skarp ammuniti-on, der kunne affyres i våbnet, var opbevaret i umiddelbar nærhed af dette.

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, med hensyn til dette vå-ben.

Omdannet gas og signalpistol mrk R & R, model Alp2, kaliber 6 mm Flobert med isat magasin med 7 skarpe patroner (KT 21)

Tiltalte har erkendt besiddelse af dette våben.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnet er omfattet af for-buddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og at våbnet er afskudt med blandt andet de i magasinet siddende indstikspatroner.

Dette våben ses bestilt af tiltalte i maj 2020 lige i forbindelse med, at han blev varetægtsfængslet i den tidligere sag, og da faktura er udstedt den 5. maj 2020, kan våbnet således først være modtaget efter tiltalte blev anholdt den 4. maj 2020. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at det er et våben, som politiet har overset i forbindelse med ransagning i den første sag.

På baggrund af oplysningerne i våbenrapporten, finder retten, at der er tale om et livsfarligt våben, selvom mundingshastighederne og hastigheden på 20 meter er meget varierende.

Da våbnet ikke var sikret i våbenskab, og at det var opladt med skarp ammu-nition, findes tiltalte herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 med hensyn til dette våben.

Gas- og signalpistol mrk. Ekol, Model Alp2, kaliber 9 mm (KT19/32) og gas- og signalpistol, mrk. Atak Arms/Zoraki, model 925, kaliber 9 mm.(KT 30)

Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben.

Våbentekniker Vidne 5 har forklaret om disse våben, at de kan sige ”bang” , dvs. at der er tale om almindelige gas- og signalpistoler, der blandt

side 43

andet anvendes som startpistoler ved sportsstævner, men som ikke er farlige våben og skyder med løsskudspatroner.

De er dog omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, jf. § 10, stk. 1, og tiltalte findes skyldig i overtrædelse af denne bestem-melse.

CO2-drevet gevær mrk. Umarex, model Beretta CX4, Storm, kaliber, 4,5 mm med tilhørende ca. 355 stålkugler (KT 22), og CO2-drevet pistol, mrk. Umarex, model Beretta Elite II, kaliber 4,5 mm med tilhørende 134 stk. hagl og kugler. (KT 29)

Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af disse våben.

Det fremgår af den våbentekniske undersøgelse, at våbnene er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Våbentekniker Vidne 5 har forklaret blandt andet, at man lovligt kan købe billigere våben, der anvender atmosfærisk luft, og som skyder bedre, og at han vurderer, at våbnene ikke er lige så farlige, som et almindeligt luftge-vær.

På denne baggrund finder retten ikke, at der er tale om besiddelse af disse våben under særligt skærpende omstændigheder, og hvorfor tiltalte alene fin-des skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

Ammunition mv.

Tiltalte har ikke bestridt besiddelse af de under forhold 2 nævnte effekter i form af ammunition og våbendele.

Retten finder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, og 9, idet bemærkes, at flere af effekterne kunne oplades/monteres på skarpe våben.

Afslutningsvis bemærker retten ad forhold 1 og 2, at tiltaltes forklaring om, at han ville aflevere våbnene i forbindelse med en frit lejde aktion kan tilside-sættes, idet han er fortsat med at anskaffe sig våben frem til, at han blev vare-tægtsfængslet i marts 2021.

Forhold 3

Det fremgår, at tiltalte sammen med Vidne 1 i fællesskab ejer et samuraisværd – uvist hvilke af de to nævnte – og en daggert. Vidne 1 har ifølge det oplyste blankvåbentilladelse. Retten finder derfor, at disse våben er lovlige og dækket af Vidne 1's blankvåbentilladelse, uanset,

side 44

at tiltalte ikke længere har blankvåbentilladelse, og tiltalte frifindes derfor for så vidt.

Det fremgår af den tidligere sag, at tiltalte fik udleveret en tveægget jagtkniv helt magen til den, der er beslaglagt i forbindelse med denne senere sag. Uan-set om det er den samme kniv, eller en helt magen til, finder retten, at tiltalte – da politiet selv havde udleveret en sådan kniv til ham – var i undskyldelig uvidenhed om, at det var ulovligt at besidde den. Han frifindes derfor med hensyn hertil, men kniven skal konfiskeres, jf. straffelovens § 77 a.

Da tiltalte ikke har bestridt besiddelse af de i forholdet nævnte øvrige gen-stande, dvs. kniv med bladlængde på 17,3 cm og kastekniv, og da effekterne ikke kan besiddes lovligt uden tilladelse, finder retten ham skyldig i overtræ-delse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7.

Forhold 4

Da tiltalte har erkendt at have erhvervet kniven, og da denne ikke lovligt kan erhverves uden tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, findes han skyldig i forholdet og dermed i overtrædelse af knivlovens § § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 21

Strafudmåling

Straffen fastsættes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nr. 7, jf. tildels § 21, til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at der har været tale om flere farlige, men atypiske våben, og at tiltalte tidligere er straffet for over-trædelse af våbenloven, der dog ikke nær havde den alvorlighed som i nær-værende sag.

Retten har også i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte ikke havde an-skaffet sig våbnene med henblik på at begå anden form for kriminalitet ud-over den ulovlige våbenbesiddelse, ligesom det lægges til grund, at han ikke har anvendt våbnene, hvilket bekræftes af Vidne 1's forklaring.

Konfiskation

Konfiskationspåstanden, der ikke er bestridt, tages til følge, som nedenfor bestemt i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, og § 77 a, idet der henvises til det anførte under forhold 3.

Udvisningsspørgsmålet

side 45

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Abdi mod Danmark blandt andet:

"In the three above-cited cases, the Court found that the persons in question did not pose a serious threat to public order. In the present case, the Court does not call into question that the applicant’s crime leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (…).

It notes, however, like the District Court (…) that, prior to the case at hand, apart from the crimes committed as a minor, the offences committed mainly concerned traffic offences and violations of the legislation on controlled sub-stances, none of which indicated that in general the applicant posed a threat to public order. …

The Court also observes that the applicant had not previously been warned of expulsion or had a conditional expulsion order imposed (…).

Nevertheless, despite the lack of relevant prior convictions and warnings of expulsion, and although a relatively lenient sentence was imposed in the pre-sent case, the Danish courts decided, in accordance with the applicable legis-lation, to combine the expulsion of the applicant with a permanent re-entry ban.

This observation should also be seen in the light that the applicant arrived in Denmark at a very young age and had lawfully resided there for approxima-tely twenty years. He thus had very strong ties with Denmark, whereas his ti-es with Somalia were virtually non-existing.

The Court is therefore of the view, given all the circumstances of the case, that the expulsion of the applicant combined with a life-long ban on returning was disproportionate (…)."

***

Betingelserne for udvisning af tiltalte efter udlændingelovens § 22, nr. 8, er opfyldt, da tiltalte har overtrådt straffelovens § 192 a, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3, 8 og 9, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 7, jf. tildels § 21.

Endvidere er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 2, for udvisning endvidere opfyldt, da tiltalte er idømt fængsel i 2 år og 6 måneder. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Tiltalte er i dag 36 år og har boet i Danmark, siden han var ca. 14 år, hvor

side 46

han fik opholdstilladelse som flygtning. Han har i 2004 fået tidsubegrænset opholdstilladelse. Han har i ca. 10 år været samlevende med en kvinde, der er dansk statsborger, men forholdet er ophørt lige før årsskiftet, og mens tiltalte sad varetægtsfængslet. Han har haft hele sin ungdom og voksenår i Danmark, og han har sine forældre og sin bror her i landet. Han har afsluttet folkesko-len med 9. og 10. klasseseksamen, men har ikke afsluttet HF. Han har haft forskellige jobs, men har de sidste ca. 10 år levet af kontanthjælp. Han be-hersker dansk fuldt ud.

Han har ikke familie i Afghanistan, han har kun været der kortvarigt som spæd, ca. 1½ år, og taler ikke afghanske sprog, hvorimod han taler russisk. Det må antages, at tiltalte ingen tilknytning har til Afghanistan, hvorimod til-taltes tilknytning til Danmark er langt større end til noget andet land.

Udvisning vil derfor være et indgreb i hans privatliv og familieliv, jf. Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i art. 8, stk. 2, er opfyldt. Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at fore-bygge uro eller forbrydelse, hvilket beror på en proportionalitetsafvejning. Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der som tiltalte, har boet her i landet ca. i 22 år.

Tiltalte er tidligere den 27. januar 2021 idømt 60 dages fængsel for overtræ-delse af våbenloven og er meddelt en advarsel om udvisning.

Tiltalte er i dag idømt fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. ovenfor.

Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere krimi-nalitet finder to voterende efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hen-syn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Afghanistan. Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opret-holde kontakten med ham ved at kommunikere med ham via telefon og inter-net.

Disse voterende finder herefter, at ubetinget udvisning ikke er et uproportio-nalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention.

Disse voterende stemmer for at fastsætte indrejseforbuddet til 6 år, idet ud-visning for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, jf. udlændingelo-vens § 32, stk. 5, nr. 1. Disse voterende har lagt vægt på længden af den idømte straf, jf. det ovenfor anførte om straffen, sammenholdt med tiltaltes

side 47

personlige forhold, og det ovenfor anførte i Adbi-dommen, som må forstås således, at domstolen i den sag har lagt vægt på, at det var uproportionelt at udvise denne tiltalte for bestandigt, selvom denne tiltalte ikke tidligere var til-delt en advarsel om, at fremtidig kriminalitet kunne medføre udvisning.

Det følger udlændingelovens § 49 a, at Udlændingestyrelsen forud for udsen-delse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer afgørelse om, hvor-vidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilla-delse efter § 7.

En af de voterende udtaler:

Efter en samlet vurdering af ovennævnte forhold og trods alvoren af den be-gåede kriminalitet vil en udvisning med indrejseforbud for bestandigt eller for en kortere periode, og uanset at tiltalte tidligere har fået en advarsel om ud-visning, udgøre et uproportionalt indgreb i tiltaltes ret til privatliv og familie-liv og således med sikkerhed være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Som følge heraf frifindes tiltalte for påstanden om udvisning, jf. udlændinge-lovens § 26, stk. 2.

Det følger af udlændingelovens § 24 b, at hvis der ikke er grundlag for at ud-vise en udlænding efter udlændingelovens § 22-24, skal der tildeles en advar-sel om, at hvis den pågældende igen begår strafbart forhold, vil der ved en af-gørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særligt påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres:

(j.nr. 1200-71289-00003-21)

-Pistol af mrk. Kimar, koster 1,

(j.nr.1200-71298-00001-21)

-24 stk. patroner, koster 6

-våbenkasse med indhold, koster 10

-glatløbet forladergevær, koster 11

side 48

-krudthorn, koster 12

-50 projektiler, koster 13

-50 stk. filtpropper, koster 14

-ladestok, koster 15

-rensestok, koster 16

-våbenmanual, koster 17

-diverse værktøj til vedligeholdelse af våben, koster 18

-våbenkasse med indhold, herunder 2 stk. lyddæmpere, koster 20

-salonriffel, mrk. Grand Power, model Stribog SP9a3F, kaliber 6 mm Flobert, koster 21

-2 stk. magasiner indeholdende 15 stk. indstikspatroner samt 6 skarpe patroner kaliber 6. mm Flobert, koster 22

-manual + reservedele, koster 23

-ammunition (289 stk.), koster 24

-revolver, mrk Atak Arms, model Streamer R1-RC, kaliber 6 mm Flo-bert, koster 25

-gas-/signalpistol mrk. Ekol, model Alp2, kaliber 9 mm, koster 26 og 50

-2 stk. lyddæmpere, koster 27

-omdannet gas-/signalpistol mrk R&R, model Alp2, kaliber 6 mm Flo-bert med isat magasin med 7 skarpe patroner, koster 28

-våbenkasse med indhold, koster 30

-CO2-gevær mrk Umarex, model Beretta CX4, Storm, koster 31

-355 stk. ammunition, koster 32

-1 lyddæmper, koster 33

-134 stk. hagl og anden ammunition, koster 34

-3. stk. CO2-patroner, koster 35

-8. stk. CO2-patroner, koster 36

-våbendele, sigte + støttefod, koster 37

-CO2-drevet pistol, Umarex, model Beretta Elite II, Kaliber 4,5 mm, koster 38

-våbenkasse med indhold, koster 40

-gas/signal maskinpistol, mrk Atak Arms, model 925, koster 40

-50 stk. løsskudsammunition mrk. Walther, koster 41

-34 stk. ammunition, koster 51

-97 ammunition, koster 52

(j.nr. 1200-84181-00056-21)

-tveægget jagtkniv, koster 3

-kniv, koster 4

-kastekniv, koster 19

(j.nr. 1200-71298-00001-21)

-kniv, koster 1

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for 6 år. Indrej-seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

side 49

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer