Byrets kendelse af 31. august 2022 i sag BS-47808/2020-KBH

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Spørgsmål om hvorvidt sagen, under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, skal henvises til behandling ved Østre Landsret, fordi den er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt

Senere instans

BS-32504/2022-OLR

KØBENHAVNS BYRET

         RETSBOG

Den 31. august 2022 holdt Københavns Byret møde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-47808/2020-KBH

Grupperepræsentant (Foreslået grupperepræsentant)

(advokat Leo Jantzen og advokat Anders Ørgaard)

mod

Vurderingsstyrelsen

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Ingen var mødt eller tilsagt.

I stævningen er sagen anlagt som et gruppesøgsmål med Grupperepræsentant som foreslået grupperepræsentant.

I svarskriftet nedlagde Vurderingsstyrelsen påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Afvisningspåstanden er nedlagt under henvising til, at Vurderingsstyrelsen gjorde gældende, at betingelserne for anlæggelse af sagen som et gruppesøgsmål ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1.

Ved processkrift af 24. juni 2022 ændrede Grupperepræsentant påstanden.

Ved processkrift af 29. juni 2022 har Vurderingsstyrelsen oplyst, at styrelsen nu ikke protesterer over det anlagte gruppesøgsmål som følge af den ændrede påstand, og frafalder afvisningspåstanden, så påstanden er frifindelse. Retten finder herefter, at sagen herefter kan behandles som et gruppesøgsmål efter reglerne i retspllejelovens § 23 a.

2

I stævningen anmoder Grupperepræsentant om, at sagen under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, henvises til behandling ved Østre Landsret, fordi sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Til støtte herfor anføres følgende:

” Det er principielt, om Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen skal kunne afgive en vejledende udtalelse, og blot indsætte et forbehold for dens bindende karakter, for herefter at være undtaget fra ethvert ansvar. Dette gælder særligt; (i) når udtalelsen er særdeles fejlbehæftet, (ii) det måtte have stået Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen klart, at udtalelsen ville blive konkret anvendt overfor en række borgere, samt (iii) at Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen er den eneste myndighed, der kan udtale sig om værdien. Derudover relaterer spørgsmålet sig ikke alene til denne sag, men også til fremtidige sager, hvor Skattestyrelsen/Vurderingsstyrelsen bliver forespurgt om en vejledende udtalelse i forbindelse med et projektsalg, og derudover omkring offentlige myndigheders ansvar ved vejledende udtalelser.”

I Vurderingsstyrelsens processkrift af 29. juni 2022 tiltræder Vurderingsstyrelsen anmodningen om henvisning til Østre Landsret under henvisning til retsplejelovens § 226, stk. 1, og anfører følgende til støtte herfor:

” Sagen drejer sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn. Dette spørgsmål er principielt, idet der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn.

Vurderingsstyrelsen har videre afgivet et betydeligt antal udtalelser til ejendomsmæglere vedrørende projektbyggerier, og sagen kan derfor få væsentlig vidererækkende betydning.

Det bemærkes, at der efter anlæggelse af nærværende gruppesøgsmål er anlagt fire yderligere sager om samme spørgsmål (rettens sagsnr. BS-12343/2022-OLR, BS-12341/2022-OLR, BS-12342/2022-OLR og BS-12344/2022-OLR). Sagerne, der sam-behandles, er henvist fra Retten i Roskilde til Østre Landsret som første instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Landsretten har endnu ikke taget stilling til om betingelserne for henvisning er opfyldt, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5.”

Retten afsagde sålydende

KENDELSE

3

Som anført af parterne drejer sagen sig om offentlige myndigheders ansvar for tab som følge af oplysninger i forbindelse med en vejledende udtalelse, herunder om skatteyderen har en erstatningsretlig beskyttelse af en vejledende udtalelse, når denne beror på et skøn.

Retten lægger efter parternes oplysninger til grund, at der ikke tidligere er taget stilling til erstatningsansvar i en situation som den foreliggende, hvor en myndighed uden at være lovmæssig forpligtet hertil afgiver en vejledende udtalelse, der er baseret på et skøn. Retten finder på den anførte baggrund, at spørgsmålet er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Betingelserne for henvisning til Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, er derfor opfyldt.

THI BESTEMMES:

Retten henviser sagen til Østre Landsret.