Forværring af en bestående ryglidelse var en arbejdsskade
A var under udførelsen af sit arbejde faldet forover i forbindelse med, at han sad på hug og skulle lægge et affaldsnet sammen. Han fik herved et stød i ryggen med smerter til følge. En efterfølgende scanning viste, at A havde en degenerativ ryglidelse, der havde været til stede forud for hændelsen, samt en diskusprolaps.
Sagen angik for Højesteret, hvorvidt der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og rygsmerterne, således at der var tale om en arbejdsskade.
Højesteret fastslog, at der ved vurdering af årsagssammenhæng skal lægges vægt på, i hvilket omfang en indtrådt hændelse er egnet til at forårsage den skete skade. Højesteret fastslog endvidere, at dette kan være tilfældet, hvis der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af hændelsen på arbejdet, og at der kan tages hensyn til, om hændelsen har haft en karakter og et omfang, der gør det sandsynligt, at skaden opstod som følge af hændelsen. Efter de lægelige oplysninger i sagen fandt Højesteret det ikke godtgjort, at diskusprolapsen var forårsaget af hændelsen, men lagde til grund, at hændelsen havde haft helbredsmæssige følger for A, idet prolapsen ved hændelsen var blevet symptomgivende. Der var således tale om en forværring af den bestående ryglidelse, som udgjorde en arbejdsskade.
