Højesterets dom af 12. april 2021 i sag BS-7433/2020-HJR

Info

Resumé:

Kurator kunne ikke afvise at prøve et anmeldt krav med henvisning til konkurslovens § 130, stk. 3, selvom der ikke var dækning for kravet i boet


MB Anlæg & Teknik og Holmegaard Anlægsgartner indgik i oktober 2014 som henholdsvis entreprenør og underentreprenør en underentrepriseaftale. Holmegaard Anlægsgartners krav om betaling blev sikret ved en garanti udstedt af en sparekasse med MB Anlæg & Teknik som rekvirent og Holmegaard Anlægsgartner som modtager. Efter garantien sker udbetaling på vilkår, at der foreligger samtykke fra rekvirenten, eller et endeligt forlig, en retsafgørelse eller en anden bindende afgørelse mellem rekvirenten og modtageren.


MB Anlæg & Teknik blev i februar 2015 erklæret konkurs, og i august 2015 anmeldte Holmegaard Anlægsgartner et krav i konkursboet som betaling efter den indgåede entrepriseaftale. Det var ubestridt, at der ikke var midler i konkursboet udover, hvad der skulle dække udgifterne til boets behandling.


Sagen angik, om kurator skulle prøve det anmeldte krav.


Konkurslovens § 130, stk. 3, fastsætter, at fordringer, der er således stillet i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, ikke prøves. Bestemmelsens formål er at undtage fra pligten til fordringsprøvelse, hvis en prøvelse vil være overflødig.


Da Holmegaard Anlægsgartner som følge af udbetalingsvilkåret i garantien havde en væsentlig interesse i, at der blev foretaget en prøvelse af det anmeldte krav, og da Holmegaard Anlægsgartner havde tilbudt at betale og stille sikkerhed for konkursboets omkostninger ved en prøvelse af det anmeldte krav, fandt Højesteret, at hverken undtagelsesbestemmelsen i § 130, stk. 3, eller konkursretlige hensyn kunne føre til, at kurator afviste at prøve kravet.

Landsretten var kommet til det samme resultat.