Det var ikke berettiget, at en tidligere kommunalt ansat havde videregivet særdeles følsomme personoplysninger om 89 borgere til journalist
T var ansat i en kommunes rehabiliteringsteam, hvor hun havde adgang til borgeres sager om bl.a. førtidspension. T tog sagsakter med fortrolige oplysninger om 89 borgere med sig hjem og videregav disse til en journalist, fordi hun ønskede at gøre opmærksom på, at kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet efter hendes opfattelse var ulovlig eller kritisabel. De oplysninger, T videregav til journalisten, vedrørte bl.a. borgernes diagnoser samt psykiske og sociale forhold.
Højesteret udtalte bl.a., at T’s ønske om at få afdækket kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede til den krænkelse, som hendes videregivelse af de særdeles følsomme personoplysninger om 89 borgere indebar. Videregivelsen var derfor strafbar. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at ønsket om at få afdækket sagsbehandlingen hos kommunen kunne være opfyldt på en anden måde end ved som sket at videregive særdeles følsomme, personhenførbare oplysninger til journalisten. Den nye lov om beskyttelse af whistleblowere kunne heller ikke føre til straffrihed.
Højesteret udtalte desuden, at det var strafbart, at T havde opbevaret sagsakterne med personhenførbare oplysninger om 89 borgere på sin bopæl i en længere periode, uden at dette tjente et sagsbehandlingsformål.
Landsretten var kommet til samme resultat.
Højesteret fastslog, at der ikke var grundlag for at nedsætte straffen, som af by- og landsretten var fastsat til 10 dagbøder á 500 kr.
