Højesterets dom af 15. april 2021 i sag 64/2020

Print

Relaterede love

Selskabsloven

Relaterede retsområder

Selskabsret

Resumé

A, der var ultimativ ejer, direktør og daglig leder af to anpartsselskaber, var erstatningsansvarlig for tab, som var påført selskabernes medkontrahent


Sagen angik for Højesteret, om A hæftede personligt for betalingen af et beløb på ca. 430.000 kr. til Datoselskabet af 1. marts 2018 ApS. Beløbet vedrørte erstatning for tab, som Datoselskabet havde lidt ved, at selskaberne X ApS og Y ApS i strid med en samarbejdsaftale indgået mellem X og Datoselskabet havde oppebåret en fortjeneste på kuverter, printerpatroner og andre remedier leveret til Datoselskabet. Det fremgik således af et vilkår i samarbejdsaftalen, at afregningen for remedier, herunder kuverter, skulle ske til kostpris.


A var ultimativ ejer, direktør og daglig leder af X og Y og havde i denne egenskab truffet alle væsentlige beslutninger i disse selskaber, herunder også beslutningen om at lade selskaberne oppebære en fortjeneste i strid med samarbejdsaftalen mellem X og Datoselskabet.


Højesteret fandt, at A og hans selskaber svigagtigt havde hemmeligholdt, at de disponerede i strid med samarbejdsaftalens vilkår om afregning til kostpriser. Under de anførte omstændigheder fandt Højesteret, at A var erstatningsansvarlig for det tab, som blev påført Datoselskabet ved overtrædelsen af samarbejdsaftalens vilkår om afregning til kostpriser, jf. selskabslovens § 361, stk. 1.

Landsretten var nået til samme resultat.

File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%