Overskridelse af den naboretlige tålegrænse som følge af genskin fra sortglaserede tagsten
Sagen angik, om A og B havde pligt til at fjerne genskinsgener fra den del af deres glaserede tegltag, som vender ind mod C’s ejendom, og i givet fald, om denne pligt var bortfaldet på grund af passivitet.
Højesteret udtalte bl.a., at hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter.
Højesteret fandt ud fra en samlet vurdering, at genskinsgenerne fra A og B’s glaserede tegltag måtte anses for at overskride den naboretlige tålegrænse.
Der forelå ikke retsfortabende passivitet, og C fik herefter medhold i, at A og B havde pligt til at fjerne de genskinsgener fra deres glaserede tegltag, som går ud over, hvad C må tåle.
