Jet-Trade, som drev detailforretning i Danmark med salg af bl.a. jetbåde, markedsførte i årene 1998 til 2002 et grænsehandelsarrangement, hvorefter firmaets varer kunne købes med tysk moms i stedet for med dansk moms, hvis kunden købte båden hos Fleggaard i Tyskland og afhentede båden der.
Om dette arrangement lagde Højesteret til grund, at bådene blev forevist i Jet-Trades forretningslokaler i Danmark. Efter kundens valg af en båd kontaktede Jet-Trade Fleggard og oplyste, at der ville komme en kunde, hvorefter Jet-Trade transporterede båden til Tyskland. Kunden fik båden udleveret mod kontant betaling til Fleggaard, og Fleggaard betalte herefter Jet-Trade. Fleggaards fortjeneste bestod alene i et fast beløb på 500 kr. pr. båd, Fleggaard drev ikke i øvrigt virksomhed med salg af både, og Fleggaard fandtes heller ikke at være berettiget til at disponere over båden på anden måde, herunder ved salg til tredjemand.
Højesteret fandt, at de danske kunders købsaftale under disse omstændigheder reelt måtte anses for indgået med Jet-Trade og ikke med Fleggaard, som alene måtte anses for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. Jet-Trades levering, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., var således sket til den danske kunde og ikke til Fleggaard.
Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til den danske kunde (aftageren) begyndte, var leveringsstedet her i landet, jf. momslovens § 14, nr. 2, 1. pkt., og der skulle derfor betales moms i Danmark.
