Der kunne ske varetægtsfængsling efter dom efter hjemrejselovens § 15
U blev i januar 2022 idømt fængsel i 10 måneder for gentagne overtrædelser af sin opholdspligt. Han valgte at modtage dommen. Byretten afsagde efter dommen kendelse om, at U skulle forblive varetægtsfængslet, indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes i medfør af hjemrejselovens § 15.
U kærede afgørelsen til landsretten, der stadfæstede byrettens kendelse.
Sagen for Højesteret angik, om der var hjemmel i hjemrejselovens § 15 til varetægtsfængsling efter dom, og indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes.
Det følger af hjemrejselovens § 15, stk. 2, at retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling, herunder retsplejelovens § 769, stk. 1, der muliggør varetægtsfængsling efter dom, i øvrigt finder anvendelse.
Højesteret udtalte herefter, at der i medfør af hjemrejselovens § 15 også kan ske varetægtsfængsling efter endelig dom, når betingelserne i § 15, stk. 1, er opfyldt.
Da betingelserne i hjemrejselovens § 15, stk. 1, var opfyldt i den konkrete sag, og da varetægtsfængslingen var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, kunne U varetægtsfængsles efter dom, og indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes.
