Der kunne ske tvangsfuldbyrdelse hos signaturindehavere på grundlag af digitale gældsbreve, selv om underskrifterne ikke var tilføjet digitalt af dem selv
A og B udleverede deres nøglekort til NemID sammen med brugernavn og adgangskode til tredjemænd, som herefter uden deres medvirken misbrugte NemID-oplysningerne ved at underskrive digitale gældsbreve og derved optog lån hos Basisbank A/S.
Sagerne angik for Højesteret, om der kunne ske tvangsfuldbyrdelse hos A henholdsvis B på grundlag af de digitale gældsbreve, selv om underskrifterne ikke var tilføjet digitalt af dem selv.
Højesteret udtalte, at afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.
Højesteret tiltrådte herefter af de grunde, der var anført af landsretten, at A og B havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at de i forhold til Basisbank hæftede for låneoptagelserne på aftaleretligt grundlag, selv om underskrifterne ikke var tilføjet digitalt af dem selv.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelser, hvorefter der kunne ske tvangsfuldbyrdelse hos A henholdsvis B på grundlag af de digitale gældsbreve.
Landsretten var nået til samme resultat i begge sager.
