Højesterets kendelse af 12. september 2017 i sag 99/2017

Print

Relaterede love

Retsplejeloven
Dødsboskifteloven
Boafgiftsloven
Kildeskatteloven
Skifteloven

Relaterede retsområder

Afgiftsret
Skifteret

Resumé

Dødsbo udlagt til privat skifte blev ikke genoptaget med henblik på bl.a. ændring af værdiansættelse af to faste ejendomme


Boet efter B var udlagt til privat skifte. Boets kontaktperson, der var en advokat antaget af arvingen A, sendte i november 2016 åbningsstatus med tilhørende bilag til skifteretten. I åbningsstatus var der sat kryds i rubrikken "Opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen". Blandt aktiverne var anført en helårsbolig og et sommerhus, og værdien af helårsboligen var anført til den offentlige ejendomsværdi, mens værdien af sommerhuset var anført godt 200.000 kr. lavere end den offentlige ejendomsværdi. Efter skifterettens opkrævning af boafgift på knap 270.000 kr. skrev advokaten til skifteretten, at det ved en fejl var anført, at åbningsstatus samtidig var endelig boopgørelse, idet slutopgørelsen rettelig afventede afhændelse af boets faste ejendomme.


Med henvisning til boafgiftsloven bemærkede Højesteret, at alle aktiver og passiver i dødsboer skal ansættes til deres handelsværdi på opgørelsesdagen, og at boet selv skal foretage værdiansættelsen, der er bindende for boet og arvingerne. Højesteret fastslog herefter, at arvingerne som udgangspunkt ikke kan kræve genoptagelse af et bo med henblik på at omgøre angivelsen af, at opgørelsen samtidig er endelig boopgørelse med skæringsdag på dødsdagen. Efter Højesterets opfattelse var der i den foreliggende sag ikke oplyst sådanne omstændigheder, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, og Højesteret lagde herved bl.a. vægt på, at der var tale om en fejl fra advokatkontorets side.

 

Landsretten var nået til det samme resultat.


 

 
File name:

-

File size:

-

Title:

-

Author:

-

Subject:

-

Keywords:

-

Creation Date:

-

Modification Date:

-

Creator:

-

PDF Producer:

-

PDF Version:

-

Page Count:

-

Page Size:

-

Fast Web View:

-

Preparing document for printing…
0%