Højesterets kendelse af 14. december 2021 i sag 60/2021

Info

Resumé:

Varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1, var ikke berettiget


T, der var nigeriansk statsborger, og som i en længere årrække havde haft arbejde og fast bopæl i Italien, blev den 16. februar 2021 anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, fordi han på voldene omkring Christiania var blevet fundet i besiddelse af 2.511 kr. i kontanter og 1,5 gram hash. T blev i den forbindelse varetægtsfængslet efter bestemmelsen i udlændingelovens § 35, stk. 1, nr. 1.


Ved kendelse af 17. marts 2021 bestemte Østre Landsret, at varetægtsfængslingen skulle opretholdes frem til hovedforhandlingen, der var berammet til den 31. marts 2021, hvor T således ville have været varetægtsfængslet i ca. 6 uger.


Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om det havde været berettiget at forlænge varetægtsfængslingen som sket ved landsrettens afgørelse. 


Højesteret anførte med henvisning til tidligere retspraksis, at der i forbindelse med afgørelser om varetægtsfængsling skal foretages en proportionalitetsvurdering, således at det sikres, at frihedsberøvelsen ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt for at opfylde formålet med frihedsberøvelsen, og således at efterforskning, tiltalerejsning og berammelse så vidt muligt fremmes med henblik på at undgå, at frihedsberøvelsen kommer til at overstige den forventede straf.


Efter en samlet vurdering af T’s personlige forhold og den straf, han kunne forventes idømt, fandt Højesteret herefter, at betingelserne for at varetægtsfængsle T ikke havde været opfyldt på tidspunktet for landsrettens afgørelse.