HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 17. august 2022
Sag BS-31078/2021-HJR
Kærende 1
(selv)
mod
EuroPark A/S
(selv)
I tidligere instans er afsagt kendelse af Retten i Lyngby den 29. december 2020 (BS-39602/2020-LYN) og af Østre Landsrets 7. afdeling den 19. januar 2021 (BS-50950/2020-OLR).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Henrik Waaben, Hanne Schmidt og Oliver Talevski.
Procesbevillingsnævnet har den 6. august 2021 meddelt begrænset tilladelse til kære til Højesteret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om fastsæt-telsen af kæremålsomkostninger ved landsrettens kendelse.
Påstande
Kærende 1, har nedlagt påstand om, at kæremålsomkost-ningerne for landsretten ophæves, subsidiært nedsættes til et lavere beløb.
Indkærede, EuroPark A/S, har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.
Sagsfremstilling
Den 9. oktober 2020 indgav EuroPark A/S stævning mod Kærende 1 ved Retten i Lyngby for manglende betaling af et kontrolgebyr på 795 kr. samt et inkassogebyr på 100 kr. Kærende 1 havde ifølge selskabet den 18.
2
juni 2020 parkeret i strid med selskabets skiltning på Refshaleøen, 1432 Køben-havn K.
Kærende 1 gjorde indsigelse mod kravet.
Under sagens behandling som en småsag ved byretten indgav Kærende 1 begæring om, at Person, Stilling for EuroPark A/S, skulle afgive vidneforklaring under hovedforhandlingen.
Ved kendelse af 29. december 2020 afviste byretten begæringen, da vidneforkla-ringen ikke fandtes at være af betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 403.
Kærende 1 kærede byrettens kendelse til Østre Landsret. EuroPark A/S, der var repræsenteret ved EUROINCASSO ApS, påstod kæremålet afvist, da der ikke forelå kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a.
Ved kendelse af 19. januar 2021 afviste landsretten kæremålet med følgende be-grundelse:
”Byrettens afgørelse er truffet under forberedelsen af hovedforhandlin-gen. Afgørelsen kan derfor kun kæres med tilladelse fra Procesbevil-lingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a. Da en sådan tilladelse ikke fore-ligger, afviser landsretten kæremålet.”
Vedrørende sagsomkostninger bestemte retten følgende:
”I sagsomkostninger for landsretten skal Kærende 1 inden 14 dage betale 2.000 kr. til Europark A/S. Beløbet forrentes efter rentelo-vens § 8 a.”
Anbringender
Kærende 1 har anført navnlig, at landsretten ikke burde have pålagt ham at betale kæremålsomkostninger til modparten, da sagen ved landsretten aldrig nåede at blive behandlet, men blev afvist, jf. retsplejelovens § 389 a.
Hvis Højesteret kommer frem til, at kæremålsomkostningerne for landsretten ikke skal ophæves, gøres det gældende, at beløbet bør nedsættes, da det oversti-ger de takster, der gælder for sagsomkostninger i småsager.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår spørgsmålet om fastsættelse af sagsomkostninger under et kære-mål i landsretten i en sag, der i byretten behandles efter retsplejelovens kapitel
3
39 (småsagsprocessen) og vedrører et krav om betaling af parkeringsafgift på 795 kr. og inkassogebyr på 100 kr. Kæremålet var iværksat af Kærende 1 som selvmøder og angik spørgsmålet om, hvorvidt Stilling hos det indkærede selskab, EuroPark A/S, skulle afgive forkla-ring som vidne under byretssagen. Byretten havde afslået dette med henvisning til, at vidneforklaringen ikke fandtes at være af betydning for sagen, jf. retsple-jelovens § 403.
Der er ikke fastsat særlige regler i retsplejeloven om sagsomkostninger for kæ-remål i sager, der i byretten behandles efter retsplejelovens kapitel 39, og spørgsmålet skal derfor afgøres efter retsplejelovens almindelige regler om sagsomkostninger (retsplejelovens kapitel 30).
Kæremålet for landsretten blev afvist som følge af manglende kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 389 a. Det var en afgørelse, som landsretten skulle træffe ex officio, og det var således ikke nødvendigt for Euro-park som sket at afgive processkrift med påstand om afvisning. Under hensyn hertil og omstændighederne i øvrigt finder Højesteret, at kæremålsomkostnin-gerne for landsretten bør ophæves, således at ingen af parterne skal betale kæ-remålsomkostninger for landsretten til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
THI BESTEMMES:
Sagsomkostningerne for landsretten ophæves, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales.