Ved opgørelse af boet efter A skulle der være taget højde for nettoværdien af to lejligheder i Frankrig
A, der havde særbørnene C, D og E, ejede sammen med sin efterlevende ægtefælle to lejligheder i Frankrig. A afgik ved døden i 2011, og boet blev udleveret til privat skifte ved skifteretten i Herning, hvor A boede. Handelsbanken A/S var eneste simple kreditor i boet. Da det private skifte ikke kunne afsluttes rettidigt, blev boet i 2013 udleveret til bobestyrerbehandling og senere taget under insolvensbehandling. De to lejligheder i Frankrig blev behandlet af en fransk notar. Efter det oplyste blev den ene lejlighed i Frankrig overtaget af den efterlevende ægtefælle, mens notaren efter de franske arveregler fordelte provenuet fra salget af den anden lejlighed mellem arvingerne i Danmark. Ved den endelige boopgørelse, hvor lejlighederne i Frankrig ikke var medtaget som aktiver, blev Handelsbanken A/S’ krav dækket med en dividende på godt 42 %.
Højesteret fastslog, at det følger af dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, at boet efter A skulle behandles i Danmark, og at der efter dansk ret gælder et princip om dødsbobehandlingens universalitet, der indebærer, at bobehandlingen som udgangspunkt omfatter alle afdødes aktiver og passiver, både i Danmark og i udlandet. Højesteret fastslog videre, at dansk rets universalitetsprincip fører til, at værdien af afdødes andel af lejlighederne skulle indgå ved behandlingen og opgørelsen af det danske dødsbo. Handelsbanken A/S’ adfærd og tilkendegivelser over for bobestyreren førte ikke til, at banken kunne anses for at have givet afkald på, at værdien af lejlighederne skulle indgå i det danske dødsbo. Højesteret ophævede derfor skifterettens godkendelse af boopgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved skifteretten.
