Det var utilrådeligt at prøveløslade D, der ikke havde medvirket til at gennemføre en retspsykiatrisk undersøgelse
D blev i 1986 idømt fængsel på livstid for drab og anden særdeles alvorlig personfarlig kriminalitet. Han blev varetægtsfængslet i oktober 1985 og havde på tidspunktet for Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse afsonet i næsten 35 år.
Sagen angik, om det efter D’s forhold var utilrådeligt at prøveløslade ham, da direktoratet traf afgørelse herom.
Det var oplyst, at D ikke havde gennemført et udslusningsforløb og kun havde haft ledsagede udgange, hvilket skyldtes bl.a., at han ikke havde formået at samarbejde stabilt med psykolog og psykiater. D havde desuden afvist at medvirke til at gennemføre en retspsykiatrisk undersøgelse, og der var derfor ikke udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring, der kunne forelægges for Retslægerådet til brug for vurderingen af spørgsmålet om hans farlighed.
På den baggrund fandt Højesteret ligesom byretten, at det på tidspunktet for direktoratets afgørelse var utilrådeligt at prøveløslade D.
