Skattestyrelsen har pålagt klageren at indberette værdi af gavekort til indkomstregistret som A-indkomst.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
[by1] Kommune beskæftigelses- og Integrationsforvaltning har givet et gavekort til medarbejderne i stedet for julefrokosten, der er blevet aflyst på grund af Corona-situationen.
Gavekortene er et elektronisk gavekort på 150 kr.
Det er blevet oplyst, at gavekortet har følgende anvendelsesmuligheder:
Kro- og hotelophold | ||
Dansommer gavekort | Weekendgavekortet | |
Hotel Skansen gavekort | Landal Greenparks gavekort | |
Novasol gavekort | Sortebro kro gourmet | |
Smalle Danish Hotels oplevelseskort | Small Danish Hotels gavekort | |
Holiday plus gavekort | Copenhagen Admiral Hotel gavekort | |
Danske Hoteller gavekort | Danske Slotshoteller, dobbeltværelse, 1 nat i hovedbygning | |
Danske Slotshoteller, Slotsophold, 1 nat i hovedbygning | Danske Slotshoteller, Slotsophold, 2 nætter i hovedbygning | |
Danske Sloteshoteller, Gourmetophold 1 nat hovedbygning | Commwell Hotels gavekort | |
Caféer & restauranter | ||
Just Eat gavekort | Restaurantguidens gavekort | |
Café- & Restaurantgavekortet | Sunset Boulevard gavekort | |
Espresso House gavekort | Bone’s gavekort | |
Sortebro Kor gourmet | Ristorante Taormina gavekort | |
Frede og Vester’s gavekort | Kebabish gavekort | |
Halifax gavekort | Aloë Cocktailbar gavekort | |
Early Bird gavekort | Restaurant Ilden gavekort | |
Café Faust gavekort | Café Kik gavekort | |
Græsk Smag gavekort | Restaurant over Aaen gavekort | |
Taphouse gavekort | Café K gavekort | |
Restaurant Carlos gavekort | Wild Kiwi Pies gavekort | |
Deligreco gavekort | Bandholm Hotel gavekort | |
Peder Oxe gavekort | Café G gavekort | |
Indiana Café gavekort | Café Vivaldi gavekort | |
Café Aas gavekort | Restaurant Klinten gavekort | |
Café De Lune gavekort | Café Løcroq gavekort | |
Brunch for 2 gavekort | Luksusbrunch for 2 gavekort | |
Middag for 2 gavekort | Hotel & Kroophold med middag gavekort | |
Cafébesøg for 2 gavekort | Gastronomi for 2 gavekort | |
Gourmetburger & Øl for 2 gavekort | Gastronomi med vin for 2 gavekort | |
Smag på Danmark for 2 gavekort | Verdenskøkkenet for 2 gavekort | |
Restaurant Salt gavekort | Kester Thomas gavekort | |
Restaurant Flammen gavekort | ||
Spa & wellness | ||
Wellnessgavekortet | Hotel Skansen gavekort | |
Samadhi Spa gavekort | Cityfys Wellness gavekort | |
Marielyst Wellness gavekort | Corpus Care Clinic gavekort | |
Wellness Aarhus gavekort | Bodycare Randers gavekort | |
Afspændingsmassage gavekort | Beyond Skincare gavekort | |
Clinique Camille gavekort | Hotel & Wellness gavekort | |
Tid til forkælelse gavekort | Smuk & Dejlig gavekort | |
Aarhus Fiskespa gavekort | Nordic Beauty Skincare gavekort | |
Clinic Care4You gavekort | Deleschers Skincare gavekort | |
Sport & adventure | ||
Golfgavekortet | Unisport gavekort | |
Dykkergitte gavekort | Tandemspring gavekort | |
Havkajak-tur gavekort | F16 Flysimulator gavekort | |
Padborg Park Racing gavekort | Formel 1 Event gavekort | |
Funballz gavekort | Kite-Surfint gavekort | |
Ballonflyvning gavekort | Kite Sjælland gavekort | |
Pro Outdoor gavekort | Amager Kiteskole gavekort | |
Dropzone gavekort | Danish Fly gavekort | |
Copenhagen Surf School gavekort | Flyboard gavekort | |
MTB Tours gavekort | Stand Up Paddling gavekort | |
Astanga Yoga Studio gavekort | Yogagear.dk gavekort | |
Friluftsland gavekort | KB Kitesurfing gavekort | |
Charlottenlund Travbane gavekort | Sport & Fun gavekort | |
Elefun.dk gavekort | F.C. København gavekort | |
Støvring cykler gavekort | Action gavekort | |
Oplevelser | ||
Den Blå Planet gavekort | Nordisk Film Biograftur for 1 | |
Nordisk Fil Biograftur for 2 | Zoo Odense gavekort | |
DFDS gavekort | Lalandia gavekort | |
Jesperhus gavekort | Det Kongelige Teater gavekort | |
Louisiana gavekort | Virtual Reality /VR-Event) gavekort | |
Kør Ferrari eller Lamborghini i 15 minutter | Kør Ferrari eller Lamborghini i 30 minutter | |
Kør Audi R8 | DFDS Minicruise gavebevis | |
DFDS Luksuscruise gavebevis | Segway Cruise gavekort | |
København Zoo gavekort | København Zoo Zookort | |
Tivoli 2 x Entré og 1 x gavekort | Ølsmagning for 2 gavekort |
Skattestyrelsen har pålagt klageren at indberette værdi af gavekort som A-indkomst.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:
”Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed, og bliver derfor efter praksis, som udgangspunkt sidestillet med kontanter. Derfor vil medarbejdere, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt blive skattepligtige af hele gavekortet, uanset værdien af gavekortet. I visse situationer kan gavekortet dog være et skattefrit naturaliegode for medarbejderen, f.eks. hvis gavekortet udelukkende kan anvendes til nærmere specificerede goder og ikke kan ombyttes til kontanter. Om et gavekort kan anses for et naturaliegode afgøres efter en konkret vurdering.
Efter praksis er julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters- menu eller til én ud af tre tre-retters menuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr., jf. SKM2010.515.SR (2020-niveau).
Derimod vil et gavekort fra arbejdsgiveren til fri benyttelse på én eller flere restauranter alt andet lige være skattepligtigt for medarbejderen.
De pågældende gavekort som [by1] Kommune har foræret sine medarbejder her, efter Skattestyrelsens opfattelse, en bred anvendelsesmulighed, idet gavekortet, som nævnt under de faktiske forhold, kan anvendes til en bred vifte af såvel kro- og hotelophold, caféer & restauranter, spa & wellness, sport & adventure og oplevelser.
Gavekortet kan anvendes på ikke mindre end 129 forskellige steder, og på de fleste af stederne vil der være adskillige anvendelsesmuligheder.
Skattestyrelsen finder derfor ikke, at gavekortene kan sidestilles med et nærmere specificeret gode, men må derfor anses som ligestilling med kontant aflønning, som anses for værende personlig indkomst og skal indberettes til indkomstregisteret, jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Skattestyrelsen pålægger derfor kommunen, at indberette værdien af gavekortene, som en A-indkomst for modtagerne af gavekortene, jf. skatteindberetningslovens § 1, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Indberetningen skal foretages i felt 13.
Kommunen pålægges, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 1, at foretage indberetningen til eIndkomst senest den 11. marts 2021, og foretages indberetningen ikke inden denne dato vil kommunen kunne pålægges tvangsbøder.
Skattestyrelsen skal endvidere oplyse, at en eventuel klage over pålægget ikke har opsættende virkning, jf. skatteindberetningslovens § 57, stk. 5.”
Skattestyrelsen har til klagen udtalt:
”[by1] Kommune har i klagen anført, at pålægget af indberetningspligt af værdien af gave kortet skal annulleres, idet gavekortet ikke kan sidestilles med kontanter, og at gavekortet har en værdi, der er under grænsen på 1.200 kr. for skattefri gave.
[by1] Kommune har i den forbindelse henvist til Skatterådets afgørelse SKM2011.677.SR.
[by1] Kommune har i deres klage blandt andet anført:
Det forhold, at gavekortet i det aktuelle tilfælde giver mulighed for at vælge mellem 129 naturalieydelser i stedet for 91 eller 50, bør efter Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse ikke være afgørende.
Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at anvendelsessteder og naturalieydelser ikke kan sidestilles. I SKM2011.677.SR, som [by1] Kommune henviser til, var der tale om at gavekortet kunne anvendes til en naturalieydelse, et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad på 50 forskellige hoteller (anvendelsessteder).
De af [by1] Kommune udleverede gavekort, kan derimod anvendes på 129 forskellige an vendelsessteder til et stort antal forskellige naturalieydelser, idet disse ikke, som i SKM2011.677.SR er forudbestemte.
Skattestyrelsen finder derfor ikke, at SKM2011.677.SR er sammenlignelig med nærværende sag.
Som det også fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af den 1. marts 2021, bliver gavekort som ud gangspunkt sidestillet med kontanter, da de ofte har en bred anvendelsesmulighed.
Skattestyrelsen finder således fortsat, at der er tale om gavekort med en så bred anvendelsesmulighed, at disse skal sidestilles med kontanter.
[by1] Kommune har endvidere i klagen anført at gavekortene har en værdi, der er under grænsen på 1.200 kr. for skattefrie gaver.
Af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. fremgår
Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau).
Det er derfor kun goder i form at naturalier er der omfattet af bagatelgrænsen på 1.200 kr., og da Skattestyrelsen, jf. ovenstående finder, at gavekortet skal sidestilles med kontanter vil gavekortet ikke være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
Skattestyrelsen finder derfor fortsat at gavekortene skal sidestilles med en kontant aflønning, og hvor [by1] Kommune har pligt til at indberette værdien af disse som en A-indkomst for modtagerne af gavekortene.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.
Skattestyrelsen anmoder om at få tilsende Skatteankestyrelsens motiverede indstilling til klagens afgørelse til udtalelse, jf. § 14, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 929 af 18/6-2020 om Skatteanke styrelsen.
Skattestyrelsen anmoder endvidere om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et eventuelt retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens§ 44, stk. 2 såfremt klageren anmoder om at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 1.”
Klageren har nedlagt påstand om, at gavekortene ikke er skattepligtige og, at der derfor heller ikke er indberetningspligt.
Til støtte for påstanden har klageren fremført:
”(......)
For det andet ønsker Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at Skatteankestyrelsen skal annullere Skattestyrelsens pålæg.
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen besluttede i december 2020 at forvaltningen som en særlig erkendelse overfor medarbejderne, ville erstatte forvaltningens årlige tillæg til julefrokoster – som var aflyste som konsekvens af Covid-19 – med et lille gavekort på en værdi svarende til forvaltningens bidrag til julefrokosterne, nemlig 150 kr.
Gavekortene blev ikke anset som en direkte kontant bonus til medarbejderne, men som et afgrænset gavekort, hvor det var forhåbningen, at medarbejderne ville anvende det til en restaurant i nærheden af den enkelte medarbejder.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens medarbejdere har været under et ekstra pres – ligesom mange andre offentligt ansatte – og forvaltningen havde et udtalt ønske om, inden for rimelighedens muligheder, at erkende den særlige indsats oven på et hårdt corona-år.
Som leverandør af gavekortet blev GoGift.dk valgt. GoGift er en leverandør, der har specialiseret sig i at udbyde gavekort, som kan anvendes til et nærmere bestemt felt af virksomheder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen valgte, at gavekortene til medarbejderne skulle afgrænses til en række restauranter og oplevelser, og det var samtidig ikke muligt at få ombyttet gavekortet til kontanter.
Således er gavekortet givet til en særlig gavekortportal, altså en leverandør, der har gjort det til sin forretning at formidle særlige gavekortpakker til den danske befolkning og danske forretninger. Nok har gavekortet, grundet leverandørens forretning, haft et bredere anvendelsesområde end et gavekort købt direkte hos for eksempel en enkelt restaurant, men gavekortet har stadig været afgrænset og låst af leverandørens angivne handlemuligheder.
At sidestille et sådant gavekort med kontanter virker som en forældet opfattelse af, hvordan markedet og gavekort generelt har udviklet sig i dagens Danmark. Samtidig ville det slet ikke have været praktisk muligt for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at udvælge en enkelt restaurant at handle gavekort hos.
Gavekortene har yderligere en værdi, der er under grænsen på kr. 1.200 for skattefrie gaver. Og gavekortene har, fordi de er givet som et elektronisk gavekort, været givet til et begrænset felt af navngivne virksomheder. Det har ikke været muligt at ombytte gavekortene til kontanter, og gavekortene bør således samlet set ikke sidestilles med kontanter.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen henviser til Skatterådets afgørelse i SKM2011.677S.SR, hvor et gavekort/oplevelsesbevis, som kunne bruges til 91 (senere nedjusteret til 50) hoteller eller campingpladser, ikke blev anset som skattepligtigt. Skatterådet udtalte i den forbindelse:
”Som det fremgår af de ovenstående afgørelser fra Landskatteretten: SKM2009.302.LSR og Skatterådet: SKM2010.515.SR sidestilles gave- beviser, der ikke kan ombyttes eller refunderes og som angår et eller flere af arbejdsgiveren udvalgte naturalier, med naturaliegaver.
Ifølge det oplyste vil gaven i den nærværende sag bestå af et Oplevelsesbevis, hotelophold fra A A/S.
Modtageren kan efterfølgende vælge blandt 91 hoteller i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Slovakiet. Det blev dog oplyst, at antallet af hoteller fremover vil være ændret til ca. 50 i alt ved Oplevelsesbeviser i form af hotelophold til virksomheder med henblik på brug deraf som julegaver til virksomhedens medarbejdere.
Modtageren kan endvidere vælge mellem 5 campingpladser i Danmark.
[...]
Skatteministeriet er af den opfattelse, at et oplevelsesbevis, der giver adgang til et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad, som ikke kan konverteres til en anden ydelse, ikke kan omveksles til kontanter, og som har en gyldighed på et år, kan sidestilles med en naturaliegave.
Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kan afvikle gaven på ca. 50 forskellige hoteller, ændrer ikke herved.”
Det forhold, at gavekortet i det aktuelle tilfælde giver mulighed for at vælge mellem 129 naturalieydelser i stedet for 91 eller 50, bør efter Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opfattelse ikke være afgørende.”
[by1] Kommune har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:
”Skatteankestyrelsen lægger i sin motiverede indstilling vægt på at gavekort, der kan veksles til kontanter og ikke angår et eller flere af arbejdsgiveren fastsatte naturalier, ikke er omfattet af skattefritagelsen.
Skatteankestyrelsen henviser til, at praksis, eksemplificeret ved Skatterådets afgørelse i SKM2012.193, er, at gavekort anses for skattepligtige, hvis de har en bredere anvendelsesmulighed.
Til det bemærker Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, at SKM2012.193 vedrører den situation, hvor en virksomhed køber et ”åbent” gavekort, og således ikke har kontrol over hvilke ydelser der tilbydes. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har kurateret de naturalier, der er tilgængelige for modtagerne af gavekortet fra forvaltningen. Der er derfor tale om, at gavekortet vedrører naturalier fastsat af arbejdsgiveren. Derudover kan gavekortene ikke veksles til kontanter.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har valgt det aktuelle udbud af naturalier under hensyn til situationen i december 2020 samt det store antal af modtagere. Der var tale om oplevelsesgaver, og enrække udbydere havde kapacitetsbegrænsninger som følge af Corona- restriktioner. Med det brede udvalg ønskede forvaltningen at sikre, at alle modtagere ville få mulighed for at anvende deres gave indenfor en overskuelig periode.
Vi henviser derudover igen til Skatterådets afgørelse i SKM2011.677S.SR, hvor et gavekort/oplevelsesbevis, som kunne bruges til 91 (senere nedjusteret til 50) hoteller eller campingpladser, ikke blev anset som skattepligtigt. Vi mener fortsat ikke, at antallet af anvendelsessteder er afgørende, når der er tale om naturalier, der ikke kan ombyttes til kontanter, og som er udvalgt af arbejdsgiver.
Vi henviser i øvrigt til vores klage for en mere detaljeret sagsfremstilling.”
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Vederlag i form af formuegoder er således skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
Ifølge skatteindberetningslovens § 1 er der indberetningspligt for indkomst, som er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Gavekort som ydes til medarbejdere, er således som udgangspunkt skattepligtige. I ligningslovens § 16, stk. 3 er det bestemt, at personalegoder i form af julegaver m.v. ikke er skattepligtige i det omfang de ikke overstiger de i bestemmelsen fastsatte beløbsgrænser.
Af lovforarbejderne, LFF 2011-04-27 nr. 196, til bestemmelsen fremgår bl.a.:
”Gavekort, der kan konverteres til kontanter eller ikke angår et eller flere af arbejdsgiveren udvalgte naturalier, vil heller ikke være omfattet af den foreslåede skattefrie bagatelgrænse. Disse former for gavekort anses efter gældende praksis for skattefri julegaver for at kunne ligestilles med kontanter og er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen. Sondringen mellem kontanter og naturalier, som udtrykt i praksis vedrørende skattefri julegaver, er derfor stadig relevant.”
Af praksis fremgår, at gavekort anses for skattepligtige og sidestilles med kontanter, hvis gavekort har en bredere anvendelsesmulighed. Der kan f.eks. henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2012.193.
De gavekort som [by1] Kommune har tildelt medarbejderne, er et generelt gavekort, som har brede anvendelsesmuligheder. Gavekortene kan således anvendes til et væld af forretninger indenfor brancherne Kro- og hotelophold, Caféer & restauranter, Spa & wellness, Sport & adventure og Oplevelser.
Det derfor Landsskatterettens opfattelse, at gavekortene må sidestilles med kontantløn og der er således tale om indberetningspligtig A-indkomst.
Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen.