Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Mercedes Benz E220, stelnummer [...], registreringsnummer [reg.nr.1]. Køretøjet blev registreret første gang den 17. oktober 1995 i Køretøjsregisteret som personbil.

Klageren har været registreret ejer af køretøjet siden den 6. juli 2013.

Klageren har den 7. oktober 2019 anmodet Motorstyrelsen om et bindende svar vedrørende værdifastsættelsen af sagens køretøj med henblik på eksport.

Motorstyrelsen har i bindende svar af 11. november 2019 værdiansat køretøjets nypris til 746.317 kr., handelsprisen til 60.000 kr. og beregnet afgiftsgodtgørelsen til 25.883 kr. fratrukket eksportfradrag. Værdifastsættelsen er foretaget på baggrund af oplysninger om køretøjet i Køretøjsregisteret samt en kilometerstand på 398.000 km og en middel vedligeholdelsesstand.

Det fremgår af det bindende svar, at Motorstyrelsen har en frist på 14 dage til at indkalde køretøjet til besigtigelse. Følgende fremgår af det bindende svar:

”Køretøjer over 10 år skal til udvidet registreringssyn. I den kommende periode, er der krav om udvidet registreringssyn for alle køretøjer til eksport.

Vi har en frist på 14 dage fra anmeldelsestidspunktet, til at indkalde et køretøj til besigtigelse. Køretøjer, der har været afmeldt fra registrering i mere end et år, skal også synes. Synet må ikke være ældre end 4 uger, når du giver os besked om at få registreringsafgiften udbetalt”

Køretøjet blev synet og toldsynet den 14. november 2019 med en kilometerstand på 390.000 km og en middel vedligeholdelsesstand. Det fremgår af synsrapporten, at køretøjet er betinget godkendt med angivelse af følgende bemærkninger:

”4,13, A, M – lygter, elektrisk udstyr, batteri(er), Utilstrækkeligt fastgjort. Mindre fejl.”

Køretøjet blev afmeldt fra registrering i Køretøjsregisteret den 28. november 2019.

Klageren har i mail af 2. og 3. december 2019 meddelt Motorstyrelsen, at han ønskede at eksportere køretøjet i henhold til værdifastsættelsen i det bindende svar af 11. november 2019. Anmodningen om eksportgodtgørelse blev oprettet den 4. december 2019.

Klageren har den 17. januar 2020 sendt dokumentation for udførelsen af køretøjet til Sverige i form af et skrotningsbevis fra Vägverket (Swedish National Road Administration) dateret den 15. januar 2020. Klageren oplyste herudover, at køretøjet blev transporteret til Sverige på en trailer.

Motorstyrelsen har den 14. februar 2020 indkaldt køretøjet til besigtigelse den 27. februar 2020. Klageren har den 17. februar 2020 meddelt Motorstyrelsen, at han ikke kunne fremvise køretøjet under henvisning til, at køretøjet var udført til Sverige og skrottet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist at udbetale afgiftsgodtgørelse i henhold til Motorstyrelsens bindende svar af 11. november 2019, under henvisning til at køretøjet ikke er fremstillet for Motorstyrelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 25, og at køretøjet ikke fremstod i registreringsklar stand på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Du har den 4. december 2019 anmodet Motorstyrelsen om udbetaling af eksportgodtgørelse på nedenstående køretøj:

Registreringsnummer: [reg.nr.1]

Stelnummer: [...]

Mærke: MERCEDES-BENZ

Model: E220

Km-stand: Ukendt

Registreret 1. gang: 17. oktober 1995

Motorstyrelsen kan ikke udbetale eksportgodtgørelse af registreringsafgift, da køretøjet ikke er fremstillet for Motorstyrelsen.

For yderligere begrundelse henvises til nedenstående sagsfremstilling.

[...]

Sagsfremstilling og begrundelse:

Sagens forhold

Du har den 7. oktober 2019 anmodet om bindende svar vedrørende værdifastsættelse af køretøjets værdi i forbindelse med eksport af køretøjet. Du har den 11. november 2019 fået svar på din anmodning, hvor det oplyses, at du kan få udbetalt 25.883 kr. i eksportgodtgørelse efter eksportfradrag ved eksport af køretøjet.

Du har i mail af 2. og 3. december 2019 oplyst, at du ønsker at eksportere køretøjet og gøre brug af den værdifastsættelse af køretøjet, der er foretaget i det bindende svar. Anmodning om eksport af køretøjet er oprettet den 4. december 2019.

Du har den 17. januar 2020 indsendt mail med din dokumentation for udførsel af køretøjet til Sverige. Udførselsdokumentationen består af et skrotningsbevis fra Vägverket (Swedish National Road Administration) dateret den 15. januar 2020. Skrotningen er foretaget af [...]/[virksomhed1] AB, [adresse1], [Sverige]. Skrotningspræmien udgør 1.500 SEK. Du oplyser desuden, at køretøjet er transporteret til Sverige på en trailer.

Ifølge oplysninger fra Motorregistret er køretøjet synet og toldsynet den 14. november 2019. Køretøjet er afmeldt i Motorregistret den 28. november 2019.

Motorstyrelsen har den 14. februar 2020 indkaldt køretøjet til besigtigelse. Besigtigelsen af køretøjet er fastsat til den 27. februar 2020 kl. 09.00 [adresse2], [by1].

Ved telefonisk henvendelse til Motorstyrelsen den 17. februar 2020 oplyser du, at køretøjet er skrottet og derfor ikke kan fremvises. Du pointerer desuden, at køretøjet er indkaldt senere end 14 dage efter anmodningen om eksportgodtgørelse og derfor ikke er indkaldt rettidigt. Du oplyser desuden, at køretøjet er eksporteret på grund af afgiftsreglerne i Danmark.

Ved telefonisk kontakt til Motorstyrelsen den 24. februar 2020, bekræfter du overfor Motorstyrelsen, at køretøjet ikke fremvises den 27. februar 2020.

[...]

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har indkaldt køretøjet til fremvisning jf. registreringsafgiftslovens § 25 (ikke selvanmeldere). Fristen på 14 dage for indkaldelse af køretøjer, der anmeldes til eksport, fremgår af registreringsafgiftslovens § 18, der vedrører selvanmeldere.

Du har inden fremvisningen af køretøjet oplyst, at du ikke kan fremvise køretøjet, idet køretøjet ikke eksisterer længere pga. skrotning i Sverige. Køretøjet er eksporteret på grund af afgiftsreglerne i Danmark.

Motorstyrelsen konstaterede den 27. februar 2020, at køretøjet ikke blev fremstillet for Motorstyrelsen. Køretøjet er indkaldt efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 25 (ikke selvanmeldere), hvor der ikke er angivet en frist for indkaldelsen af køretøjet til fremvisning.

Det har derfor ikke været muligt for Motorstyrelsen at kontrollere, om køretøjet har været i registreringsklar stand i forbindelse med anmodningen om eksportgodtgørelse. Det er et krav for udbetaling af eksportgodtgørelse af registreringsafgift, at det eksporterede køretøj er i registreringsklar stand jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Motorstyrelsen er af den opfattelse, at det er i strid med intensionerne og reglerne i registreringsafgiftsloven at eksportere et køretøj direkte til skrotning i udlandet.

Motorstyrelsen træffer endelig afgørelse om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse af registreringsafgift på køretøjet, da betingelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7 b, 7 c og 25 ikke er opfyldt samt det ikke har været muligt for Motorstyrelsen at kontrollere, om køretøjet er i registreringsklar stand jf. i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse i henhold til Motorstyrelsens bindende svar af 11. november 2019 er opfyldt.

Klageren har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Jeg er ikke jurist, så jeg kan ikke forholde mig til, om de paragraffer der henvises til er brugt i den rette sammenhæng, men jeg finder sagsforløbet og afgørelsen besynderlig. Derfor klager jeg.

Jeg har et par tilføjelser til sagsfremstillingen:

Jeg har, i forbindelse med leje af prøveplader til anden bil, i ekspeditionen i [by1], spurgt ind til omfanget af dokumentation ved eksport. På spørgsmålet om jeg kunne aflevere bilen hos en ophugger fik jeg svaret: ”det kan du godt, det vigtigste er at du får en kvittering fra den udenlandske køber og at du kan dokumentere hvordan bilen er kommet ud af landet, altså at der er talte om en reel eksport” jeg har desværre ikke navnet på den sagsbehandler jeg talte med. Det var omkring den 19. november 2019.

Jeg ringede til motorstyrelsen den 17. februar 2020 fordi jeg troede det var en fejl, at bilen var indkaldt til besigtigelse, jeg havde en måned tidligere indsendt dokumentation på at bilen var afleveret til en ophugger i [Sverige], så enten var bilen videresolgt til Mellemøsten eller også var den røget i pressen. I den forbindelse henviste jeg til, at der i vejledningen, der følger med det bindene svar, stå, at bilen ikke må eksporteres de første 14 dage, efter anmodning om eksport, for det tilfælde at motorstyrelsen ønsker at indkalde bilen til besigtigelse. Hvilket giver god mening, for uanset hvilken udenlandsk køber, der havde købt min bil, har jeg ikke ret til, eller krav på at han stiller med bilen til besigtigelse i et andet land.

Jeg forstå godt hvorfor motorstyrelsen undre sig over, at jeg køre bilen til ophug i Sverige. Det havde også været en bedre business case, hvis jeg havde fundet en anden køber til bilen. Jeg ønskede at min eksport skulle gå ordentligt til, og ville ikke risikerer at bilen dukkede op udbrændt i en skov, derfor solgte jeg den ikke til et suspekt værksted.

Grunden til at det stadig kunne betale sig at eksporterer bilen er, at bilen i det bindene svar var vurderet meget højere i værdig, end den reelle handelsværdig på min bil var.

Min bil var mekanisk i ok stand, men den var rusten i kanterne og den var slidt i kabinen, så min vurdering var, at jeg ville kunne få 12-15.000 for den, hvis jeg solgte den herhjemme som nysynet. Hvorfor og hvad intentionen er for, at vurderer gamle biler så højt, som motorstyrelsen gør, ved jeg ikke, men jeg har fulgt vejledningen, der følger med det bindene svar til punkt og prikke, Hvis det havde været et krav, at jeg skulle dokumentere at bilen også var registreringsklar 2 måneder efter den er synet og på dagen for eksporten havde jeg også gjort det.

Vedr, transporten til Sverige. Det var nemmeste og billigst for mig, at køre bilen på en trailer, så skulle jeg ikke leje prøveplader i Danmark og igen i Sverige, når jeg kom over med færgen, samtidige skulle jeg ikke have en ekstra bil med over, så jeg kunne komme hjem igen.

Jeg tænker at intentionen i, at have reglen, at bilen ikke må eksporteres før 14 dage, efter der er anmeldt ønske om eksport, skyldes, at efter bilen er eksporteret er det umuligt for de danske myndigheder at få adgang til bilen

Jeg tænker at intentionen i at vurderer gamle biler så højt, ligger i, at politisk ønsker man ikke flere gamle biler på vejene, så importen begrænses af høj vurdering, som så smitter af på eksport biler.

Det undre mig, at det er lovligt at indkalde en bil til besigtigelse, som er solgt til udlandet, og så efterfølgende konkluderer, at bilen ikke er registreringsklar, fordi jeg ikke dukker op med bilen, som nu er en anden mands. Havde det været muligt for mig, var jeg stillede til besigtigelsen.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

[person1] er seneste registrerede ejer af køretøjet og har været det siden 6. juli 2013. [person1] har anmeldt køretøjet til eksport den 4. december 2019 via Motorregistret og har i mail til Motorstyrelsen den 17. januar 2020 indsendt forklaring på udførslen og dokumentation for udførsel i form af et skrotningsblanket fra Sverige. Inden køretøjet er anmeldt til eksport, har [person1] anmodet om et bindende svar fra Motorstyrelsen vedrørende fastsættelse af køretøjet værdi i forbindelse med godtgørelse af registreringsafgift ved eksport.

Der er foretaget et registreringssyn, med status godkendt, af køretøjet den 14. november 2019. Der er ved samme lejlighed lavet et toldsyn på køretøjet (registreringsafgiftsmæssig standsvurdering).

Motorstyrelsen indkaldte den 14. februar 2020 køretøjet til besigtigelse. En besigtigelse af køretøjet har til hensigt at fastslå, om det køretøj der eksporteres, er i registreringsklar stand og hvilken registreringsafgiftsmæssig stand køretøjet er i. For at være berettiget til godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, skal køretøjet være i registreringsklar stand jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4 nr. 4.

Motorstyrelsen skal gøre opmærksom på, at indkaldelsesfristen for et køretøj til besigtigelse på 14 dage kun gælder for køretøjer (dagældende regler), der blev anmeldt via månedsangivelsen (selvanmeldere). Det omhandlede køretøj er indkaldt efter registreringsafgiftslovens § 25, hvorefter der ikke er fastsat en lovbestemt indkaldelsesfrist.

Det anmeldte køretøj blev ved registreringssyn af 14. november 2019 betinget godkendt jf. den af klager indsendte synsrapport. Ifølge den indsendte synsrapport var der mindre fejl vedrørende lygter, elektrisk udstyr, batteri(er), som var utilstrækkeligt fastgjort.

Motorstyrelsen har nægtet klager udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, idet køretøjet ikke er blevet fremvist for Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen. Det har derfor ikke været muligt for Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen at konstatere, om køretøjet har været i registreringsklar stand og hvilken registreringsafgiftsmæssig stand køretøjet er i.

Klager beskriver i sin klage, at han ved henvendelse i ekspeditionen i [by1], har spurgt ind til omfanget af dokumentation ved eksport. Klager skulle være blevet oplyst på spørgsmålet, om klager kunne aflevere bilen hos en ophugger, at ”det kan du godt, det vigtigste er at du får en kvittering fra den udenlandske køber og du kan dokumentere hvordan bilen er kommet ud af landet, altså at der er tale om reel eksport”

Motorstyrelsen skal hertil bemærke, at der ved henvendelse til Motorstyrelsens ekspeditioner er tale om en generel vejledning. Motorstyrelsen vejleder ikke om eksportkøretøjer, der udføres til skrotning. Transport af skrotningsmateriale/miljøaffald administreres af Miljøstyrelsen. Vejledningen af klager ses desuden ikke dokumenteret hos Motorstyrelsen. Motorstyrelsen finder derfor, at vejledningen i ekspeditionen i [by1] ikke kan tillægges væsentlig betydning.

Klager oplyser desuden i sin klage, at køretøjet er eksporteret til skrotning i udlandet på baggrund af den værdifastsættelse, som klager har fået oplyst i sit bindende svar fra Motorstyrelsen. Uanset køretøjets værdi i forbindelse med eksport, finder Motorstyrelsen ikke, at det har været lovgivers hensigt med reglerne om godtgørelse af registreringsafgift ved eksport, at køretøjer eksporteres direkte til skrotning i udlandet. Motorstyrelsen finder desuden at det, at køretøjet sendes direkte til skrotning, er med til at underbygge, at køretøjet ikke har været i registreringsklar stand, hvorfor klager ikke er berettiget til godtgørelse af registreringsafgift ved eksport for køretøjet jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4 nr. 4.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelse af 17. marts 2020 stadfæstes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Klageren har sendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse (uddrag):

”[...]

Registreringsafgiftsloven § 7: det er ikke et krav i paragraffen, at en bil der eksporteres, skal indregistreres i udlandet, for at der kan udbetales godtgørelse af registreringsafgift. Hvad er en bil der ikke indregistreres? Bilen skal være meget speciel, for ikke at være affald.

Registreringsafgiftsloven §25: bilen er afmeldt og lovligt udført af Danmark, har paragraffen retsgyldighed i Sverige?

Jeg har fulgt vejledningen 100 % og overholdt alle tidsfrister ifm. eksporten. Jeg fastholder min klage

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos klageren, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Det er korrekt at bilen ved registrerings- og told synet blev betinget godkendt.

Batteriet blev skruet fast umildbart efter bilen havde været til syn. Der er ikke noget krav om, at man skal dokumenterer, at de ”betingede” fejl er udbedret, eller et system, hvor man kan melde tilbage, og dokumenterer at fejlene er udbedret. Mao. alle regler ifm. syn er overholdt 100 % og bilen er dermed fejlfri.

Jeg har overholdt alle vejledninger til punkt og prikke, også varslingen af, at jeg ønskede at eksportere bilen. Hvad er intentionen med, at eksporten skal varsles? Hvis motorstyrelsen ikke mener, at min bil er i syns klar stand, 14 dage efter den er betingede godkendt, kunne den have været indkaldt til syn der...

Uddrag fra: https://skat.dk/data.aspx?oid = 2236521 Hvornår der ikke kan udbetales registreringsafgift:

Jeg har ikke i nogen vejledning set, at der ikke kan tilbagebetales registreringsafgift for biler der er betinget godkendt, min bil er godkendt og med batteriet skruet fast 100 % lovlig til at køre i Danmark de efterfølgende 2 år...

Jeg fastholder, at jeg ønsker udbetaling af registreringsafgift, og jeg ønsker et retsmøde med landsskatteretten

[...]”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Klager har gjort gældende, at Motorstyrelsen ikke kan indkalde et køretøj til besigtigelse når der er gået 14 dage fra anmeldelsen til eksport. Samtidig anfører klager, at der i § 7 ikke stilles krav om at et køretøj indregistreres i udlandet, for at eksportgodtgørelse kan udbetales, I den forbindelse stiller klager spørgsmål til, hvad en bil der ikke indregistreres er. Yderligere stiller klager spørgsmål til, hvorvidt registreringsafgiftslovens § 25 har retsgyldighed i Sverige.

Motorstyrelsen er enige i, at der efter registreringsafgiftslovens § 7 ikke stilles krav om, at et køretøj indregistreres i udlandet, før der kan udbetales eksportgodtgørelse. Det skal således blot kunne dokumenteres, at køretøjet er udført af landet. Motorstyrelsen finder, at skrotningsbeviset fra Vägverket (Swedish National Road Administration) er tilstrækkeligt til at dokumentere, at køretøjet er udført af Danmark.

Motorstyrelsen er enige i, at køretøjet ikke opfylder betingelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4. Det følger af denne bestemmelse, at et køretøj skal være i registreringsklar stand, før der kan udbetales eksportgodtgørelse. Af synsrapporten fra den 14. november 2019 fremgår det, at køretøjet er betinget godkendt. Motorstyrelsen er ligeledes enige i, at det er klageren som har bevisbyrden for, at køretøjet var i registreringsklar stand ved udførelsen af køretøjet, samt at denne bevisbyrde ikke er løftet af klager.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1 (dagældende LBKG nr. 228 af 11. marts 2020):

”Stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer, enhver, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person, der er interesseforbunden med eller nærtstående til en sådan køber, sælger, leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de nødvendige oplysninger til brug ved beregning af afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

Der gælder således ikke en lovbestemt frist på 14 dage for indkaldelse til besigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 25. Denne frist har kun været gældende efter registreringsafgiftslovens § 18 for selvanmeldere (dagældende lov). Motorstyrelsen er derfor enige i, at køretøjet med rette kunne indkaldes fremstillet til eftersyn, for at undersøge hvorvidt køretøjet var i registreringsklar stand. Motorstyrelsen er ligeledes enige i, at det forhold, at køretøjet var skrottet i Sverige og derfor ikke kunne fremstilles til eftersyn, ikke ændrer på, at Motorstyrelsen med rette har indkaldt køretøjet til eftersyn. Det er uden betydning hvorvidt § 25 har retsgyldighed i Sverige, da anmodningen om eksportgodtgørelse sker på baggrund af de danske afgiftsregler.

Motorstyrelsen er enige i, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, da det ikke er dokumenteret, at køretøjet på udførelsestidspunktet var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Ansættelsen indstilles således fastholdt.

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Motorstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos klageren, der har sendt følgende bemærkninger hertil (uddrag):

”[...]

Indledningsvis bemærker jeg, at Motorstyrelsen øjensynligt har den opfattelse, at bilen blev skrottet, fordi den var i dårlig teknisk stand. Det var ikke tilfældet i denne sag.

Der kan være andre gode grunde til, at skrotning er en fornuftig disposition, også selv om der er tale om et teknisk velfungerende og trafiksikkert, registreringsklart køretøj:

- Hvis der er tale om en bil, der er blevet uattraktiv for købere, f.eks. fordi den er uøkonomisk (højt brændstofforbrug, høj årlig vægtafgift, hyppigere foreskrevne serviceeftersyn end nyere biler etc.).

- Hvis Motorstyrelsen ansætter værdien - og dermed refusionsbeløbet for registreringsafgiften – urealistisk højt i forhold til den reelle markedsværdi. I dette tilfælde har Motorstyrelsen værdisat den pågældende Mercedes-Benz 220T forholdsvist højt. Dermed er den beregnede registreringsafgift tilsvarende høj.

Motorstyrelsen anfører i sit bindende svar af 11.11.2019: ”Godtgørelsesbeløbet bliver fastsat som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet.”

Den høje værdiansættelse gælder således begge veje – der betales en ret høj registreringsafgift ved import, og tilsvarende må der så refunderes et ret højt beløb ved eksport. Man må så at sige tage det sure med det søde.

Til de enkelte argumenter fra Motorstyrelsen for at nægte udbetaling har jeg følgende kommentarer:

1.Indkaldelse til eftersyn/besigtigelse:

I den vejledning, der fulgte med Motorstyrelsens bindende svar, var anført følgende: ”Vi har en frist

på 14 dage fra anmeldelsestidspunktet, til at indkalde et køretøj til besigtigelse.”

Denne frist er blevet overholdt af mig som anmelder, idet jeg anmeldte sagen den 02./03.12.2019 og Motorstyrelsen oprettede sagen den 04.12.2029. Køretøjet blev ført ud af landet den 15.01.2020, altså 42 dage efter oprettelse af sagen hos Motorstyrelsen.

Nu anfører Motorstyrelsen, at denne frist kun gælder ”registrerede virksomheder” / ”selvanmeldere”.

Motorstyrelsen har således givet fejlagtig vejledning i det bindende svar, men er ifølge sagens natur bundet til at følge det givne svar.

Konsekvensen af denne fejl - at bilen ikke kunne forevises til besigtigelse den 27.02.2020 - må alene bæres af Motorstyrelsen og kan ikke overvæltes på anmelderen.

Motorstyrelsen må dermed afstå fra at besigtige køretøjet og kan ikke afvise udbetaling af refusion med henvisning til manglende mulighed for besigtigelse.

2. Spørgsmålet om ”registreringsklar stand”:

Når et køretøj ved syn får betegnelsen ”Betinget godkendt”, er det kun behæftet med småfejl, som det anses for forsvarligt at overlade til ejeren at få udbedret.

Køretøjet skal derfor ikke fremstilles til omsyn til dokumentation for, at fejlene er rettet.

Som ejer har jeg naturligvis rettet fejlen – dvs. spændt batteriet fast – straks efter synet, således som jeg er forpligtet til.

Et køretøj med betegnelsen ”Betinget godkendt” kan hos Skat registreres/omregistreres uden videre. Skat udviser dermed tillid til, at ejeren sørger for at afhjælpe de småfejl, der er påpeget ved synet.

Når Skat accepterer, at et køretøj, der har synsresultat ”Betinget godkendt”, kan registreres/omregistreres, må det være fordi Skat anser det for at være i registreringsklar stand uden at kræve yderligere dokumentation for, at småfejlene er rettet.

Skat kan i forbindelse med refusion af registreringsafgift ikke anlægge en anden målestok for, hvad

betegnelsen ”Betinget godkendt” indebærer, end Skat gør ved registrering/omregistrering.

Jeg bemærker i øvrigt, at køretøjet i Skats Motorregister er anført med synsstatus ”Godkendt” for det registreringssyn/toldsyn, der er fortaget den 14.11.2019.

Motorstyrelsen kan dermed ikke afvise udbetaling af refusion med henvisning til, at køretøjet ikke skulle være i registreringsklar stand.

Opsummering:

1. Motorstyrelsen har vejledt fejlagtigt mht. til 14 dages frist. Derfor må Motorstyrelsen selv bære følgerne heraf, dvs. afstå fra at efterse køretøjet.

2. Motorstyrelsen kan ikke hævde, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand. Køretøjet kunne have været registreret hos Skat, hvis ejeren havde ønsket det. Dermed må Skat anse køretøjet for at være i registreringsklar stand.

Konklusion:

Motorstyrelsen har ikke tilstrækkeligt grundlag for at nægte at udbetale refusion af registreringsafgiften.

[...]”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at køretøjet var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, og at Motorstyrelsen ikke var berettiget til at indkalde køretøjet til besigtigelse efter fristen på 14 dage som angivet i det bindende svar af 11. november 2019. Repræsentanten gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Det blev yderligere anført, at når Motorstyrelsen i det bindende svar angiver, at Motorstyrelsen har 14 dage til at kræve køretøjet fremvist til besigtigelse, er Motorstyrelsen bundet af denne frist. Det forhold, at der i registreringsafgiftslovens § 25 er en tidsubestemt frist til at indkalde køretøjer til besigtigelse, har ingen betydning, når Motorstyrelsen i det bindende svar angiver, at der er en frist på 14 dage.

Det blev videre anført, at uanset der ikke er en tidsfrist for Motorstyrelsen til at indkalde køretøjer til besigtigelse, jf. § 25, har Motorstyrelsen indkaldt køretøjet til besigtigelse 73 dage efter anmeldelsen til eksport, hvilket må anses for en ganske urimelig frist. Motorstyrelsen må agere inden for en rimelig frist, hvilket må være inden 14 dage, som det fremgår af det bindende svar.

Det blev videre anført, at køretøjet var i registreringsklar stand på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4. Det fremgår af bestemmelsen, at der ikke kan udbetales godtgørelse for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand, men det er ikke nærmere specificeret, hvad der skal forstås ved registreringsklar stand. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at det skal fremgå af synsrapporten, at køretøjet er i registreringsklar stand. Når køretøjet er betinget godkendt, er det godkendt og dermed i registreringsklar stand, idet der alene er tale om småfejl, der ikke har betydning for køretøjets færdselssikkerhed. Når et køretøj er betinget godkendt, er der tillid til, at ejeren selv får udbedret fejlen, idet der ikke er krav om, at køretøjet skal fremvises til et nyt syn. Herudover fremgår det af Køretøjsregisteret, at køretøjet er godkendt ved syn, og køretøjet kan derfor omregistreres til en ny ejer eller indregistreres uden yderligere dokumentation, hvorfor køretøjet også er i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, og § 7 c, stk. 1.

Klageren forklarede, at han inden udførelsen af køretøjet havde udbedret den mindre fejl på køretøjet, der fremgår af synsrapporten.

Motorstyrelsen fastholdt indstillingen om, at Motorstyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.

Motorstyrelsen bemærkede herudover, at det er usædvanligt, at køretøjer indkaldes til besigtigelse, jf. registreringsafgiftslovens § 25, så længe efter køretøjet er anmeldt til eksport, men at køretøjet netop blev indkaldt til besigtigelse, fordi køretøjet kun var betinget godkendt ved synet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse i henhold til Motorstyrelsens bindende svar af 11. november 2019 er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens §§ 7 b, 7 c og 25 (lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020).

Motorstyrelsen har i bindende svar af 11. november 2019 foretaget en værdifastsættelse af køretøjet, hvor afgiftsgodtgørelsen blev beregnet til 25.883 kr. Det fremgår af det bindende svar, at svaret er bindende for Motorstyrelsen tre måneder regnet fra klagerens modtagelse af det bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Det bindende svar tager alene stilling til selve værdifastsættelsen af køretøjet, herunder beregningen af eksportgodtgørelsen, og ikke hvorvidt betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, er opfyldt.

Herudover fremgår det af det bindende svar, at Motorstyrelsen har en frist på 14 dage til at indkalde køretøjet til besigtigelse.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b skal afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i registreringsklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Motorstyrelsen har anført, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, under henvisning til bl.a. at køretøjet er udført til skrotning i Sverige.

Det fremgår hverken af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b eller § 7 c, bestemmelsernes forarbejder i forbindelse med indførelsen af godtgørelsesordningen, at retten til at få godtgjort afgift ved udførsel af et køretøj bortfalder, hvis køretøjet skrottes i udlandet.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at som dokumentation for udførslen skal der udover afmeldelsen i Køretøjsregisteret foreligge dokumentation fra det land, køretøjet udføres til. Ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges en passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i det andet land eller andet, som told- og skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation, jf. lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002 (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, Lovforslag nr. L 181, spalte 4728).

Der er ikke krav om, at der skal fremlægges en bestemt type af dokumentation for, at køretøjet er udført af landet, men der gælder et egentligt dokumentationskrav, jf. Højesterets stadfæstelse af Vestre Landsrets dom af 14. juni 2014, offentliggjort i SKM2016.14.HR.

Landsskatteretten finder, at klageren ved fremlæggelsen af skrotningsbeviset fra Vägverket (Swedish National Road Administration) dateret den 15. januar 2020 har dokumenteret, at køretøjet er udført af landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, at der ikke kan godtgøres afgift for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand.

Det påhviler klageren at bevise, at køretøjet var i registreringsklar stand ved udførelsen af køretøjet.

Det fremgår af synsrapporten dateret den 14. november 2019, at køretøjet blev betinget godkendt med mindre fejl, herunder at batteriet var utilstrækkeligt fastgjort.

Spørgsmålet er herefter, om køretøjet med denne betingede godkendelse ved syn er i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Det fremgår af § 42, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer nr. 516 af 1. juni 2012, at et køretøj, der er betinget godkendt med påpegede fejl, må, indtil det er bragt i forskriftsmæssig stand, kun benyttes til den kørsel, der er nødvendig i forbindelse med køretøjets reparation.

Der er ikke krav om, at køretøjer, der er betinget godkendt ved syn, skal til et nyt syn, idet de fejl, som fremstår ved køretøjet, ikke har betydning for køretøjets færdselssikkerhed. Køretøjet må således lovligt anvendes til normal kørsel, så snart fejlen er udbedret, uden at dette kontrolleres af myndighederne.

Ved opslag i Køretøjsregisteret fremgår det, at køretøjet er godkendt ved synet, og køretøjet kan omregistreres til en ny ejer m.v., uden at køretøjet skal til nyt syn, eller der skal fremlægges anden dokumentation.

Under henvisning til ovenstående, og da klageren har forklaret, at han har udbedret de fejl, der gav anledning til den betingede godkendelse, finder Landsskatteretten, at køretøjet var i registreringsklar stand på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 1 pkt., at told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.

Det fremgår af det bindende svar, at Motorstyrelsen har en frist på 14 dage til at indkalde køretøjet til besigtigelse efter anmeldelsen til eksport. Dette er imidlertid forkert, idet der i henhold til registreringsafgiftslovens § 25 ikke er fastsat en frist for Motorstyrelsen til at indkalde køretøjet til besigtigelse.

Klageren anmeldte køretøjet til eksport den 4. december 2019 og udførte køretøjet her fra landet den 15. januar 2020. Motorstyrelsen indkaldte køretøjet den 14. februar 2020 med henblik på besigtigelse den 27. februar 2020.

Landsskatteretten finder, at Motorstyrelsen ikke har været berettiget til at indkalde køretøjet til besigtigelse, uanset at der ikke er fastsat en frist herfor i registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 1 pkt.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at det klart og utvetydigt fremgår af det bindende svar, at Motorstyrelsen har en frist på 14 dage fra anmeldelsestidspunktet til at indkalde køretøjet til besigtigelse, at klageren således har haft en berettiget forventning om, at køretøjet ikke blev indkaldt til besigtigelse efter 14 dage fra anmeldelsestidspunktet, og at klageren indrettede sig i tillid til oplysningerne i det bindende svar.

Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsens afgørelse.